Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...

kunne være kopieret efter A - til trods for bemærkningen (med anden,
ukendt hånd!) på titelbladet - mens det modsatte virker usandsynligt.3l
Afskrift B står således nok lidt svagere som kilde end afskrift A, og udskriften
i bilaget er derfor overvejende baseret på A.
Teksten blev oversat, formentlig af Rahbek, og bragt i hans tidsskrift
Hesperus i 1820.32 Også det må være sket med Weyses godkendelse.
Endnu større udbredelse fik selvbiografien senere, da Berggreen optog
den, også på dansk, i sin Weyse-biografi 1876.33 Berggreen henviser i
sin bog til den tyske tekst og nævner også oversættelsen i Hesperus. M
hans notater, som er bevaret i Det Kongelige Bibliotek i København,34
fremgår, at han tillige var bekendt med eksistensen af de to kopier.35
Han var meget nøjagtig i sin gengivelse af teksten, men selv om han
omhyggeligt havde fulgt den unge musikers rejse fra Altona til København,
svækkedes hans i øvrigt korrekte konklusion af en beklagelig trykfejl.
Han havde åbenbart haft en kalender for 1789 ved hånden, og
gjorde små tilføjelser af datoer og årstal i afskrift B. De er indføjet med
kursiv i gengivelsen nedenfor.
Hvem de to kopister end er, der har afskrevet Weyses tyske tekst, har
ikke kunnet fastslås, men de må altså nu fungere som vore primærkilder.
De er antagelig præcise, at dømme efter indholdets overensstemmelse
med den danske version i Hesperus. Skriften i dem begge er gennemgående
temmelig klar, men ortografien er langtfra konsekvent, om
det så er Weyses eller kopistens skyld. "Ue" veksler med "li" ligesom
"y" med "i", "c" og "k" bruges skiftevis, "mahl" staves somme tider
med og somme tider uden h, verbernes infinitiven dels e "-ieren" forekommer
ofte, men ikke altid, uden e, altså som "-iren", og det tyske "13"
anvendes tit anderledes end i nyere tysk. Der er i det følgende ikke gjort
forsøg på ensrette disse forhold eller korrigere andet end klare fejl. Læseren
må stole på, at forskellige stavemåder af et og samme ord skyldes
forlægget. Hist og her kan man dog komme i tvivl om detaljer, f. eks.
kan begyndelsesbogstaverne "C" og "K" være vanskelige at skelne fra
hinanden. Hvor en tankestreg i manuskriptet angiver overgangen til et
nyt emne, er den her erstattet af linieskift. Et enkelt sted, hvor kopisten
var i pladsnød, er fordoblingen af en konsonant angivet ved en streg
over bogstavet. Denne angivelse er stiltiende opløst, ligesom der af hensyn
til læseligheden (og uden nærmere angivelse) hist og her er indføjet
et komma.36 Sidenumrene i afskrifterne er angivet i [ ] med henholdsvis
tal med * (afskrift A) og tal uden tilføjlse (afskrift B) .
53