Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Erfolgreiche ePaper selbst erstellen
Machen Sie aus Ihren PDF Publikationen ein blätterbares Flipbook mit unserer einzigartigen Google optimierten e-Paper Software.
Hvorfor skrev Weyse?<br />
Skønt Weyse begrunder sin <strong>selvbiografi</strong> med tilsynek<strong>om</strong>sten af Fiirsts<br />
artikel, og skønt der er <strong>et</strong> vist antal klare fejl i artiklen, er d<strong>et</strong> alligevel<br />
tankevækkende, at Weyse kaster sig ud i så bred en skildring af sit levnedsløb.<br />
Man må søge forklaringen i hans situation i 1819/20. Han var en<br />
mand i sin bedste alder, indehaver af land<strong>et</strong>s b<strong>et</strong>ydeligste organist embede,<br />
musiklærer for den enevældige Frederik VIs datter, prinsesse Caroline,<br />
hædr<strong>et</strong> med professortitlen og for nylig ansat s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>ponist i<br />
kongens tjeneste, en stilling s<strong>om</strong> gav ham b<strong>et</strong>ydelig status. Han havde<br />
k<strong>om</strong>poner<strong>et</strong> syngespil til D<strong>et</strong> kgl. Teater og skrev<strong>et</strong> monumentale kirkekantater,<br />
dvs. han havde præsenter<strong>et</strong> sig for d<strong>et</strong> store, "rigtige" publikum,<br />
og hans klavermusik var udk<strong>om</strong>m<strong>et</strong> på tryk både her og i udland<strong>et</strong>.<br />
Han må i spejl<strong>et</strong> have kunn<strong>et</strong> se sig s<strong>om</strong> førstemand i byens kulturelle<br />
liv, en musiker på toppen af sin karriere. Bør d<strong>et</strong> kritiseres s<strong>om</strong> udslag<br />
af sær forfængelighed, når han fandt d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>imeligt at fortælle offentligheden<br />
udførligt <strong>om</strong> sig selv? Forfængelig var han vel nok, og ikke<br />
så lidt pedantisk, men d<strong>et</strong> skulle ikke være svært at forstå, at han var<br />
stolt af, hvad han havde nå<strong>et</strong>, siden han k<strong>om</strong> fra Altona til hovedstaden.<br />
D<strong>et</strong> er også muligt, at Weyse til trods for d<strong>et</strong> arrogante i at <strong>om</strong>tale artiklens<br />
forfatter s<strong>om</strong> "ein gewisser Hr. N Fiirst", altså en person af begræns<strong>et</strong><br />
navnkundighed, havde en anelse <strong>om</strong>, at Oehlenschlager kunne<br />
være meddeler af de informationer, teksten viderebragte. Om d<strong>et</strong> så<br />
faktisk forholdt sig sådan eller ej.<br />
Hvis den antagelse kan holde - altså at Weyse kunne tro d<strong>et</strong> - er d<strong>et</strong><br />
fristende at gætte videre <strong>om</strong>, hvilke motiver han har tillagt Oehlenschlager<br />
i denne sammenhæng. Kan han have b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong> artiklen s<strong>om</strong> <strong>et</strong> udslag<br />
af storsind, en gestus i <strong>et</strong> forsøg på at genoplive <strong>et</strong> gammelt venskab?<br />
I så fald er hans reaktion en klar afvisning af den udstrakte hånd.<br />
Har har nok snarere tænkt - stadig under samme forudsætning - at digteren<br />
med sin geskæftighed ville forsøge at drage ham over på sit parti?<br />
Og da må <strong>Weyses</strong> skrift <strong>om</strong> sig selv tolkes s<strong>om</strong> <strong>et</strong> svar, der nok skulle<br />
tjene s<strong>om</strong> en lærestreg for Oehlenschlager, men s<strong>om</strong> samtidig, nok så<br />
nødvendigt, kunne understrege og fastholde hans neutralit<strong>et</strong> i den litterære<br />
fejde.<br />
Men d<strong>et</strong> må indtil videre stå s<strong>om</strong> en hypotese.<br />
51
Change language