Bind 1 (72dpi) - Midttrafik
Bind 1 (72dpi) - Midttrafik
Bind 1 (72dpi) - Midttrafik
Sie wollen auch ein ePaper? Erhöhen Sie die Reichweite Ihrer Titel.
YUMPU macht aus Druck-PDFs automatisch weboptimierte ePaper, die Google liebt.
VVm redegørelse<br />
letbane I Århus-omrÅdet, etape 1<br />
noVember 2009<br />
IndlednIng<br />
sammenfatnIng<br />
landskabsanalyse<br />
landskabsæstetIsk baggrundsrapport l bInd 01<br />
Landskab
01 Indledning<br />
2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen
Ind 01<br />
01 Indledning<br />
01.1 Forord side 04<br />
01.2 Rapportens opbygning side 05<br />
02 sammenfatning<br />
02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side 08<br />
03 landskabsanalyse<br />
03.1 Metode for landskabsanalyse side 15<br />
03.2 Topografi og byudvikling side 16<br />
03.3 Delstrækning A side 18<br />
03.4 Delstrækning B side 24<br />
03.5 Delstrækning C side 30<br />
03.6 Delstrækning D side 42<br />
03.7 Delstrækning E side 50<br />
03.8 Delstrækning F side 68<br />
03.9 Appendix side 72<br />
bInd 02<br />
04 principdesign<br />
04.1 Strategi for design side 4<br />
04.2 Designprincipper for standsningssteder side 6<br />
04.3 Designprincipper for master og ophæng side 14<br />
04.4 Designprincipper for tracéer side 16<br />
04.5 Designtyper og eksempler side 28<br />
bInd 03<br />
05 landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer<br />
05.1 Indledning og metode for visualisering side 4<br />
05.2 Delstrækning A side 6<br />
05.3 Delstrækning B side 14<br />
05.4 Delstrækning C side 22<br />
05.5 Delstrækning D side 40<br />
05.6 Delstrækning E side 46<br />
05.7 Delstrækning F side 60<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 3
01 IndlednIng<br />
forord<br />
Som led i forundersøgelse af en letbane i Århus, skal det vurderes<br />
hvordan omgivelserne vil påvirkes visuelt og æstetisk.<br />
Hensigten er at give grundlag for en arkitektonisk vellykket indpasning<br />
af letbanen der foruden den beskrevne strækning, også vil<br />
omfatte forbindelse til Odder og Grenå. Mens letbanen i yderområderne<br />
skal køre på de nuværende skinner, skal der anlægges et<br />
helt nyt skinnenet med nye standsningssteder på strækningen fra<br />
Åhavevej i Århus til Lystrup, og denne strækning er derfor undersøgelsens<br />
primære genstand.<br />
I undersøgelsen forklares hvordan letbanen kommer til at påvirke<br />
omgivelserne visuelt og æstetisk med vægt på følgende hovedpunkter.<br />
- Visuel påvirkning af byrum og landskab<br />
- Æstetisk indpasning af trace samt forslag til afhjælp-<br />
ning af eventuelt negative påvirkninger.<br />
- Forslag til principdesign for standsningssteder, led-<br />
ningsophæng mv. og skildring af disse i udvalgte om-<br />
givelser.<br />
- Skildring af den visuelle oplevelse af letbanen for na-<br />
boer, trafikanter og rejsende.<br />
Letbanen vises som principdesign af de forskellige elementer,<br />
såsom belægninger under sporene, standsningssteder, samt forskellige<br />
typer af ledningsophæng og master. Principdesignet skal<br />
bruges til at vurdere hvordan omgivelserne vil se ud når letbanen<br />
er anlagt, hvilket anskueliggøres ved hjælp af en række fotos af<br />
udvalgte steder på ruten med og uden visualisering af letbanen.<br />
4 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen
Lisbjerg Vest<br />
Lisbjerg skole<br />
Lisbjerg Øst<br />
Lisbjerg<br />
Lisbjerg Syd<br />
Skejby<br />
Skejby Sygehus<br />
Kongsvang<br />
Olof Palmes Allé<br />
Elev<br />
Danmarks Radio<br />
Ringvejen<br />
Stockholmsgade<br />
Nørregade<br />
Universitet<br />
Århus H<br />
EGÅ ENGSØ<br />
Stjernepladsen<br />
Ringgaden<br />
Østbanetorvet<br />
Nørreport<br />
Skolebakken<br />
Europa plads<br />
Lystrup Hovmarken<br />
Torsøvej<br />
Vestre Strandallé<br />
Oversigtskort, Letbanens 1. etape<br />
rapportens opbygning<br />
01 IndlednIng<br />
Den landskabsæstetiske baggrundsrapport for Letbanens 1. etape<br />
er inddelt i seks afsnit.<br />
Første afsnit består af forord samt beskrivelse af rapportens opbygning.<br />
Andet afsnit er en sammenfatning af, hvordan letbanen vurderes at<br />
ville påvirke omgivelserne visuelt.<br />
Tredje afsnit indeholder en landskabsanalyse af de omgivelser som<br />
letbanen gennemløber. Analysen består af registrering, karakteristik<br />
og analyse inddelt i karakteristiske delstrækninger. Landskabsanalysen<br />
danner baggrund for principdesignet og de efterfølgende<br />
landskabelige vurderinger af letbanens visuelle påvirkning.<br />
Fjerde afsnit beskriver et principdesign for letbanens tracéer,<br />
standsningssteder, master og ophæng som er grundlag for visualiseringerne.<br />
Femte afsnit rummer en vurdering af projektets visuelle påvirkning<br />
af omgivelserne og følger samme strækningsangivelser som landskabsanalysen.<br />
Vurderingerne underbygges af fotovisualiseringer<br />
af såvel hovedforslag som visse alternative forslag.<br />
Sjette afsnit er et appendix med litteraturliste og referencer.<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 5
02 sammenfatning<br />
6 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen
Ind 01<br />
01 Indledning<br />
01.1 Forord side 04<br />
01.2 Rapportens opbygning side 05<br />
02 sammenfatning<br />
02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side 08<br />
03 landskabsanalyse<br />
03.1 Metode for landskabsanalyse side 15<br />
03.2 Topografi og byudvikling side 16<br />
03.3 Delstrækning A side 18<br />
03.4 Delstrækning B side 24<br />
03.5 Delstrækning C side 30<br />
03.6 Delstrækning D side 42<br />
03.7 Delstrækning E side 50<br />
03.8 Delstrækning F side 68<br />
03.9 Appendix side 72<br />
bInd 02<br />
04 principdesign<br />
04.1 Strategi for design side 4<br />
04.2 Designprincipper for standsningssteder side 6<br />
04.3 Designprincipper for master og ophæng side 14<br />
04.4 Designprincipper for tracéer side 16<br />
04.5 Designtyper og eksempler side 28<br />
bInd 03<br />
05 landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer<br />
05.1 Indledning og metode for visualisering side 126<br />
05.2 Delstrækning A side 128<br />
05.3 Delstrækning B side 136<br />
05.4 Delstrækning C side 144<br />
05.5 Delstrækning D side 162<br />
05.6 Delstrækning E side 168<br />
05.7 Delstrækning F side 182<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 7
02 sammenfatnIng<br />
8 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen<br />
Oversigtskort - Delstrækninger for Letbanen, Etape 1<br />
“d”<br />
“e3”<br />
“C”<br />
“a”<br />
“f”<br />
“e1 og e2”<br />
“b”
02.1 sammenfatning<br />
02 sammenfatnIng<br />
Afsnittet sammenfatter de væsentlige konklusioner fra Landskabsanalysens<br />
kap. 3, samt Landskabsæstetiske vurderinger, kap. 5<br />
om letbanens visuelle påvirkning af omgivelserne. Der anvendes<br />
samme strækningsinddeling som i baggrundsrapporten. Endelig<br />
følger sidst et resumé af kap. 4 Principdesign.<br />
Som det vil fremgå, fylder letbaneanlægget ikke meget i omgivelserne<br />
og øver således heller ikke nogen væsentlig visuel påvirkning.<br />
Hvor projektet foreskriver at letbanen løftes op over det<br />
omgivende terræn f.eks. ved banegraven og gennem Egådalen, vil<br />
broer og dæmninger naturligvis have en synlig negativ effekt, men<br />
på langt den overvejende del af strækningen vil letbanens grønne<br />
spor være et positivt element i bybilledet, og letbaneanlægget kan<br />
bidrage til en rehabilitering og istandsættelse af byens vejrum.<br />
landskabsanalyse og vurdering<br />
strækning a, Åhavevej – spanien, Banegraven<br />
strækning b, spanien – nørreport, Havnen<br />
strækning C, nørreport – nehrus allé, Randersvej<br />
strækning d, nehrus allé - skejby, Forstaden<br />
strækning e, skejby – lisbjerg ny by, Åbent land og byudvikling<br />
strækning f, lisbjerg ny by – lystrup, Åbent land og perspektivområder<br />
0- alternativ<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 9
02 sammenfatnIng<br />
strækning a, Åhavevej – spanien, Banegraven<br />
Banegravens veldefinerede landskabsrum med klare kontraster<br />
mellem det åbne terræn og den tætte by gør det sårbart overfor<br />
store ændringer, særligt på tværs af rummets længderetning.<br />
Letbanen anlægges i skærver med midtstillede master, og har<br />
standsningssted ved Århus H.<br />
Der er vurderet to varianter af Letbanens krydsning af Sporgruppe<br />
400. I Variant 1 føres letbanen via tunnel under sporene og krydsningen<br />
og er hermed ikke synlig.<br />
I Variant 2 føres Letbanen over skinnerne på en bro.Ledningsmasterne<br />
vil afbryde punktbelysningen og selve broen vil være synlig<br />
fra mange steder og blokere for udsyn fra Ringgadebroen. På letbanebroens<br />
højeste sted vil ledningsmasterne være i ca. samme<br />
højde som Ringgadebroens højeste punkt<br />
Letbanestationen ved Århus H markeres med et særligt design<br />
som vil give området et mere færdigt præg i forhold til i dag, hvor<br />
det er præget af bagsider.<br />
Letbanen ses fra nabobebyggelser, broer og veje, men ikke fra Brabrandstien.<br />
På Århus H ses letbanestationen fra perronerne.<br />
Variant 1 af letbanen påvirker ikke de visuelle forhold i banegraven<br />
væsentligt. Variant 2 vil påvirke omgivelserne i negativ retning.<br />
strækning b, spanien – nørreport, Havnen<br />
Havnen er et stort, unikt byrum i kontrast til bymidtens snævre<br />
gader, og vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder forbindelserne<br />
til byen. Vurderingen af Letbanen forholder sig til det<br />
overordnede greb i vinderprojektet fra konkurrencen om De Bynære<br />
Havnearealer.<br />
Letbanetracéet har fast belægning gennem havneområdet og ensidige<br />
master øst for sporene med mulighed for ophængt belysning<br />
over vejen. Havnetraceet befries for hegn og andet baneudstyr og<br />
det blødt svungne spor og masterne understreger bygningsfrontens<br />
forløb langs havnen. Der er 3 standsningssteder som placeres<br />
så de ikke blokerer sigtelinierne fra gaderne.<br />
10 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen<br />
Letbanen vil opleves som et klart defineret tracé med fritstående<br />
master mellem havneplads og gaderum, Hegnets forsvinden vil<br />
forbedre den arkitektoniske sammenhæng mellem by og havn.<br />
strækning C, nørreport – nehrus allé, Randersvej<br />
Strækningen Nørrebrogade og Randersvej er et af byens karakteristiske<br />
gaderum. Udsigten til havnen understreges af vejens<br />
stramme facadelinier og det lange lige gadeforløb med en jævn<br />
stigning på over 80 meter til toppunktet ved Hasle Ringvej. Vejrummet<br />
er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og for linier på<br />
langs af vejrummet som ikke følger gaderummets geometri såsom<br />
kantsten, og midterheller.<br />
Letbanen anlægges som et græstracé og tværfelter til ophæng af<br />
køreledninger som ophænges på facader langs vejen. Hvor dette<br />
ikke er muligt benyttes master i bagkant af fortov. Masterne er<br />
udformet så de kan bruges til ophængning af vejbelysning over<br />
kørebanerne. Strækningen rummer i alt 6 standsningssteder med<br />
forskudte sideperroner eller ø-perroner, afhængig af pladsforholdene.<br />
Letbaneanlægget giver mulighed for en arkitektonisk opgradering<br />
af byrummet i og omkring Randersvej og kan bidrage til rehabilitering<br />
af vejens grønne miljø. Træerne der blev fjernet ved udvidelsen<br />
til busbaner bør genindføres, specielt ved Vennelystparken og<br />
Universitetet.<br />
Letbanen vil opleves som et bredt grønt spor der understreger vejforløbet,<br />
og bidrager positivt til vejrummet.<br />
strækning d, nehrus allé - skejby, Forstaden<br />
Nehrus Allé og Olof Palmes Allé virker små i forhold til de omgivende<br />
store bygningskomplekser. Vejenes rønnealléer og de parklignende<br />
omgivelser bidrager til områdets visuelle kvaliteter.<br />
Letbanen anlægges i græs i midten af vejen og med midtermaster.<br />
Der er 2 standsningssteder, med ø-perron på Nehrus Allé, og sideperroner<br />
ved Olof Palmes Allé. Allétræerne fjernes for at gøre<br />
plads til letbanetracéet og det anbefales at genplante alléen med<br />
nye vejtræer med større arter, bagefter.<br />
Ved Skejby Sygehus virker det grønne areal hvor letbanen skal<br />
løbe, som et restareal uden særlig karakter. Også her er letbanetraceet<br />
i græs, i eget tracé med midterplacerede ledningsmaster<br />
og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssted ved<br />
hovedindgangen til Skejby Sygehus med sideperroner og forbindelse<br />
til indgangen. Tracéet foreslås indrammet af trærækker, som<br />
kombineret med de grønne arealer vil danne et parkstrøg.<br />
Ved Nehrus Allé og Olof Palmes Allé vil letbanens grønne spor<br />
indgå naturligt i infrastrukturen og ved Skejby Sygehus vil det<br />
grønne område forbedres med letbanen og en opstramning med<br />
allétræer.<br />
I begge områder vil letbanen understøtte den grønne parkkarakter,<br />
og negative visuelle påvirkninger vil være meget begrænsede.<br />
strækning e, skejby - lisbjerg ny by<br />
strækning e 1, skejby – søftenvej, Åbent land og byudvikling<br />
Området mellem Skejby og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer,<br />
og landskabet vil ændres endnu mere af kommende<br />
erhvervsbyggeri som vil indkapsle landsbyen Skejby.<br />
Der er skitseret to traceer for letbanen som i begge tilfælde er et<br />
skærvebelagt fritliggende tracé med midtermaster og cykel/gangsti<br />
langs siden.<br />
I hovedforslaget krydser letbanetracéet Herredsvejs forlægning i<br />
niveau i en stor bue vest om Skejby, hvor alternativet beskriver en<br />
mere ret linje, hvor letbanen føres over Herredsvejs forlægning på<br />
en høj bro, og videre på dæmning gennem dalen til Søftenvej. Hovedforslaget<br />
vil få en lille dæmning og letbanen og masterne vil ses<br />
som et spor i landskabet, men set fra bebyggelserne vil letbanen<br />
drukne i veje og bebyggelse.<br />
Alternativet vil få et stort dæmningsanlæg som vil være en kraftig<br />
visuel barriere, men det fremtidige byområde kan muligvis kamuflere<br />
skråningerne noget. Dæmningen vil blokere udsigten fra<br />
Skejby mod ådalen og afgrænse kirkeindsigtsområdet til Skejby,<br />
ligesom udsynet fra Søftenvej vil reduceres. Hovedforslaget vil<br />
således være det landskabeligt bedste, mens alternativet vil have<br />
betydelige visuelle gener.<br />
Begge forslag vil have smuk udsigt fra letbanen over Egådalen.
strækning e2, søftenvej – lisbjerg ny by, Åbent land og byudvikling<br />
Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuld landskab, med dramatiske<br />
stigninger og den bynære landskabskile med Egåen, Røde<br />
Mølle og kolonihaverne. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye<br />
veje, men stykket mellem Søftenvej og motorvejen rummer stadig<br />
et vist naturpræg.<br />
Den historiske stjerneudstykning i Lisbjerg med de levende hegn<br />
danner strukturen for Lisbjerg Ny By.<br />
Letbanen føres på en lang dalbro over Egådalen med en cykel-<br />
og gangsti afskærmet fra sporene. Broen vil yderligere forstærke<br />
infrastrukturens dominans i området, og den korte afstand mellem<br />
letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil kræve<br />
arkitektonisk bearbejdning for at blive vellykket.<br />
Dæmningen vil forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen<br />
som sammenhængende landskabstrøg og vil fremstå som en ulogisk<br />
terrænform i landskabet på tværs af dalens retning. For at<br />
mindske den visuelle dominans, bør der ske en landskabelig terrænbearbejdning<br />
af dæmningen og dens nærmeste omgivelser.<br />
Gennem Lisbjerg Ny By løber letbanen op ad bakken i sit eget tracé<br />
i græs med midtermaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der<br />
er standsningssteder med sideperroner hvor banen krydser Parallelvej<br />
og Lisbjerg Bygade. Letbanebroen over Parallelvej er forlænget,<br />
så sammenhængen i naturområdet ’Engen’, bevares.<br />
Letbanen og cykelstien vil markere sig med de markante dæmninger<br />
og masterne som et spor op ad Lisbjerg bakke, men med<br />
tiden vil banen blive omgivet af bebyggelse, og traceet kan blive et<br />
positivt grønt islæt i den nye by.<br />
strækning e3, lisbjerg Vest, Åbent land og byudvikling<br />
Det åbne kuperede landskab syd og vest for Lisbjerg er udlagt til<br />
1. etape af Lisbjerg Ny By. De nuværende levende hegn tegner<br />
landskabet som er smukt og rummer store udsigter mod byen.<br />
Den nye byudvikling vil dog ændre hele det nuværende landskabsbillede.<br />
Letbanesporet løber i græs i midten af Lisbjerg Bygade og<br />
med midtermaster. På Lisbjerg Bygade er der standsningssted ved<br />
Lisbjerg skole, og i den vestlige ende.<br />
Banens grønne tracé vil give den fremtidige bygade et parkagtigt<br />
præg og masterne vil understrege den krumme bygade. Der bliver<br />
der fine udsigter over Egådalen fra banen.<br />
strækning f, lisbjerg ny by – lystrup, Åbent land og perspektivområder<br />
De sydvendte bakker langs Egådalen er et værdifuldt landskab med<br />
Lisbjerg bæk som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Syd<br />
for en fremtidig byudvikling forventes naturkarakteren at kunne<br />
bevares.<br />
Fra Lisbjerg til Lystrup løber letbanetracéet i en korridor med plads<br />
til justering. Banetraceet skal indpasses i fremtidige byområder,<br />
enten i gaderne eller i eget tracé som følger terrænet i bløde buer<br />
med mindst mulig terrænregulering. Der er planlagt standsningssteder<br />
ved Kirkestien og ved Elev. Øst for Elstedvej løber Letbanen<br />
i eget tracé gennem en grøn kile, og på en bro over Lisbjerg Bæk<br />
med faunapassage og en sti.<br />
I Lystrup skal den tætte bevoksning langs nordsiden af banen fjernes<br />
på grund af udvidelse med letbanen, og det anbefales at der<br />
genplantes.<br />
I det åbne land vil masterne være synlige og banedæmningerne<br />
ved faunapassagen vil være et fremmed element i landskabet. De<br />
negative konsekvenser for landskabsoplevelsen vil dog ikke være<br />
betydningsfulde. I fremtidige byområder kan det grønne tracé blive<br />
et arkitektonisk samlende element.<br />
0-alternativ<br />
De visuelle ulemper ved 0- alternativet med busbaner, vil være at<br />
strækningen langs Havnen beholder hegn og bomme der deler<br />
havn og by. Randersvej vil fortsat domineres af brede vejbaner,<br />
ujævn linieføring og skæmmende trådhegn i midterrabatten. Til<br />
gengæld kan rønnealléerne i Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bevares,<br />
og Egådalen undgår den nye letbanebro ligesom fremtidige<br />
byområder undgår opdeling af banedæmninger.<br />
principdesign<br />
02 sammenfatnIng<br />
standsningssteder<br />
Principdesignet til letbanens standsningssteder er udformet med<br />
et enkelt og tydeligt formsprog. Designelementerne består af en<br />
række standardelementer og en række variable elementer med<br />
hver sin funktion. Elementerne kan sammensættes afhængig af<br />
standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering<br />
samt deres kapacitets- og funktionsbehov. Designelementerne kan<br />
således tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og<br />
sammensætning af funktion.<br />
Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningssteder,<br />
der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted<br />
i byen eller i det åbne land, hvori de indgår.<br />
master og ophæng<br />
Langs med letbanens tracé opstilles to typer master. En mastetype<br />
som placeres centralt i letbanens tracé. Masten opstilles i områder<br />
med forstadskarakter og i det åbne land. Denne mastetype fremstår<br />
visuelt markant i sit design for derved at markere letbanen som ét<br />
sammenhængende anlæg gennem disse forskellige områder.<br />
Den anden mastetype opstilles på strækninger med bymæssig<br />
karakter. Masten opstilles uden for tracé for at indpasse letbanen<br />
som en integreret del af gaderummet uden lodrette designelementer<br />
til at opdele rummet. Masten kan også bruges til ophæng af<br />
vejbelysning.<br />
tracéer<br />
Letbanen bliver et markant nyt byarkitektonisk element i Århus.<br />
Derfor er letbanens tracé tænkt som et nyt grønt bidrag i byen, og<br />
fremstår i sit udgangspunkt som et samlet grønt tracé med græsarmering.<br />
Dette sikrer visuel sammenhæng og genkendelighed på<br />
strækningen. På enkelte dele af letbanens 1. etape afviges dette til<br />
fordel for et tracé med skærver (delstrækning A og F) og et tracé<br />
med fastbelægning (delstrækning B).<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 11
03 landskabsanalyse<br />
12 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen
Ind 01<br />
01 Indledning<br />
01.1 Forord side 04<br />
01.2 Rapportens opbygning side 05<br />
02 sammenfatning<br />
02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side 08<br />
03 landskabsanalyse<br />
03.1 Metode for landskabsanalyse side 15<br />
03.2 Topografi og byudvikling side 16<br />
03.3 Delstrækning A side 18<br />
03.4 Delstrækning B side 24<br />
03.5 Delstrækning C side 30<br />
03.6 Delstrækning D side 42<br />
03.7 Delstrækning E side 50<br />
03.8 Delstrækning F side 68<br />
03.9 Appendix side 72<br />
bInd 02<br />
04 principdesign<br />
04.1 Strategi for design side 4<br />
04.2 Designprincipper for standsningssteder side 6<br />
04.3 Designprincipper for master og ophæng side 14<br />
04.4 Designprincipper for tracéer side 16<br />
04.5 Designtyper og eksempler side 28<br />
bInd 03<br />
05 landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer<br />
05.1 Indledning og metode for visualisering side 4<br />
05.2 Delstrækning A side 6<br />
05.3 Delstrækning B side 14<br />
05.4 Delstrækning C side 22<br />
05.5 Delstrækning D side 40<br />
05.6 Delstrækning E side 46<br />
05.7 Delstrækning F side 60<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 13
Skitser fra VVM processen<br />
14 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01
03.1 metode for landskabsanalyse<br />
metode for landskabsanalyse<br />
By- og landskabsundersøgelsen udføres efter nedenstående<br />
metode og den efterfølgende indpasning af letbanen illustreres<br />
med fotos og visualiseringer af karakteristiske steder, der viser<br />
letbanens masteophæng, standsningssteder, broer mv.<br />
1. Linieføring<br />
Afsnittet rummer en kort forklaring af letbanens fremtidige<br />
linieføring gennem de forskellige strækninger som defineret i Det<br />
tekniske projekt.<br />
2. Registrering<br />
Tracéets nærmeste omgivelser beskrives, herunder bymæssige,<br />
og landskabelige forhold, landskabsdannelse og topografi,<br />
beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg.<br />
3. Karakteristik<br />
Med baggrund i registreringen gives en karakteristik af byrum og<br />
landskabstyper. Karaktergivende og bærende elementer beskrives<br />
med hensyn til skala og kompleksitet, afgrænsning og udsigter.<br />
Områdets udvikling og ændringer beskrives, og der redegøres for<br />
planlægning af bebyggelser, anlæg, naturområder mm.<br />
Den rumlige karakter og stemning beskrives med udpegning af<br />
særligt oplevelsesrige steder, fokuspunkter, og landmarks. Visuelle<br />
sammenhænge på tværs af undersøgelsestracéet beskrives.<br />
Der redegøres for visuel sårbarhed og for vedligeholdelsestilstanden<br />
af bærende by- og landskabselementer.<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Afsnittet indeholder en sammenfattende vurdering af omgivelser<br />
af byrummets eller landskabets karakter, dets styrke og sårbarhed<br />
samt væsentlige visuelle oplevelser.<br />
Analysen anvendes til vurdering af letbanens positive og negative<br />
påvirkninger af omgivelserne. Der redegøres for eventuelle<br />
optimeringer og afværgeforanstaltninger – som skal indgå i den<br />
overordnede arkitektoniske og landskabelige strategi for letbanens<br />
design, samt planer for de tilstødende områder.<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 15
03.2 topografI og byudVIklIng<br />
topografien<br />
Topografisk er Århus er præget af en kraftig modellering af isen<br />
under sidste istid, med høje morænebakker, adskilt af tunneldale,<br />
hvor smeltevandsaflejringer har dannet brede engarealer. Århus Å<br />
afvander Brabranddalen, før den passerer Brabrandsøen og fortsætter<br />
gennem byen ud i havnen. Egådalen afvandes af Egåen,<br />
der passerer Egå Engsø før den løber ud i bugten ved Egå Strand.<br />
Begge ådale rummer store naturområder med væsentlige rekreative<br />
kvaliteter for byen.<br />
Byvæksten har hovedsageligt undgået ådalenes flade, sumpede<br />
terræn, hvor dele af overordnede infrastruktur har udviklet sig herunder<br />
Brabranddalen og Egådalen har således været korridorer for<br />
jernbanerne ind til byen.<br />
Ill.: kort fra landskabskort - Per Smed<br />
16 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Jernbane<br />
letbane<br />
egådalen<br />
Århus<br />
langenæs<br />
skejby<br />
e45<br />
lisbjerg<br />
lystrup<br />
Århus bugten<br />
Ill.: Vignet af landskabsdannelse
ydannelse<br />
Århus by er opstået ved åens udmunding i bugten hvor byens veje<br />
endte ved den oprindelige Åhavn. Siden har byen bredt sig over det<br />
flade terræn langs åen og dækker nu de markante bakker, der kanter<br />
ådalene. Bortset fra en lille, oprindelig bykerne med krogede gader,<br />
er store dele af byen anlagt i det 20. århundrede efter en samlet<br />
plan med indfaldsveje, ringforbindelser, akser og sigtelinier. Gadebilledet<br />
præges således af brede boulevarder, kranset af homogene<br />
etageboligkvarterer og på grund af det kuperede bakkelandskab<br />
og tunneldalene, er bugten og havnen visuelt nærværende fra alle<br />
byens indfaldsveje fra nord og vest. Langs kysten omsluttes byen<br />
mod nord og syd af skovområder som rækker langt ind til centrum<br />
og giver byen en grøn karakter. Byvækst nord for byen skal primært<br />
foregå omkring Lisbjerg, Elev og Lystrup.<br />
Infrastrukturen har befordret og præget byens udvikling med indfaldsveje,<br />
der stråler radiært ud fra centrum ved havnen. Disse<br />
hovedfærdselsårer blev tidligt anlagt og kantet med alléer med<br />
forskellige trætyper. Med Ringgaden og de senere ydre ringveje,<br />
skabtes overordnede vejforbindelser på tværs af indfaldsvejene<br />
ligesom de nye motorveje forbinder de ydre bydele og forstæder.<br />
Behovet for en ny vejtunnel til østhavnen samt udbygning af den<br />
kollektive trafik er primært opstået ved havneudvidelserne og omdisponering<br />
af byen.<br />
Den første jernbane blev i begyndelsen af det 20. århundrede ført<br />
gennem byen til havnen, via banegraven, og de store, åbne sporarealer<br />
er med til at lede naturen visuelt helt ind til byens kerne. Bydelene<br />
nord og syd for baneterrænet er forbundet af broer, hvorfra<br />
der er vide udsigter over terrænet mod Brabranddalen.<br />
Den oprindelige åhavn er i takt med byvæksten blevet nedlagt og<br />
erstattet med store havneanlæg af nye opfyldte kajarealer, der<br />
strækker sig langt ud i bugten. Med den store containerhavn, der<br />
blev påbegyndt i 1990-erne er hele inderhavnen og store dele af<br />
østhavnen blevet frigjort til nye bymæssige formål.<br />
Letbanens indførelse i konteksten<br />
Letbanen skal indordne sig arkitektonisk i den eksisterende kontekst<br />
ved baneterrænet, havnen, og den nordlige indfaldsvej mod<br />
Randers. I det åbne land skal tracéet passere på tværs af Egådalens<br />
nye komplicerede vejføringer omkring Djurslandsmotorvejen.<br />
Letbanen skal underordne sig de rekrative forløb. Tracéet indplaceres<br />
i de fremtidige byområder ved Skejby, Lisbjerg og Elev og de<br />
grønne kiler der omgiver dem.<br />
Letbanen passerer forskellige områder, som kræver særlige løsninger<br />
i forhold til letbanens indpasning.<br />
Letbanestrækningen fra Åhavevej til Lystrup er opdelt i delstrækninger<br />
med følgende kategorier: A. Banegraven – B. Havnen – C.<br />
Randersvej – D. Forstaden og E. Åbent land og byudvikling samt F.<br />
Åbent land og perspektivområder, som rummer byudvikling længere<br />
ud i fremtiden. Strækningen gennemgås fortløbende fra syd<br />
mod nord, og der redegøres for byrum og landskab i relation til<br />
letbanen, som den opleves ude fra og fra letbanen.<br />
03.2 topografI og byudVIklIng<br />
Ill.: Århus år ca. 1680 Kilde: Atlas Danicus, Peder Hansen Rensen<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 17
03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn<br />
a, Åhavevej – spanien, 2.9 km<br />
Brabranddalen<br />
Åhavevej<br />
Århus Å<br />
18 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Ambulancevej<br />
Ringgadebroen<br />
Godsbane<br />
Fredriksgade<br />
broen<br />
Århus h<br />
Bruunsbro<br />
Spanien<br />
Oversigtskort 1 : 20000
1. linieføring<br />
På strækningen mellem Åhavevej og Spanien forløber letbanen i<br />
det eksisterende baneterræn. Fra Åhavevej føres banen i ét spor<br />
ad en rampe ned til Ambulancevej. Herfra krydser letbanen banearealet<br />
gennem to eksisterende tunneler til terrænet ved siden af<br />
Godsbaneterrænet. Et standsningssted til betjening af de nye byudviklings<br />
områder på godsbanens arealer, ved Sonnesgade, har<br />
været overvejet, men er fravalgt i 1. etape.<br />
Vest for Ringgadebroen krydser letbanen jernbanesporene, og der<br />
undersøges 2 varianter, den ene med tunnel under sporgruppe 400<br />
på den sydlige del af arealet, og den anden med bro over sporgruppe<br />
400 tæt på Ringgadebroen.<br />
Mellem Ringgadebroen og Banegården føres letbanetracéet i 2<br />
spor langs Banegravens nordside til en ny letbanestation ved Banegårdens<br />
perron 0 og 1. Sporene fører fra et areal med parkeringsspor<br />
for letbanetog i sporgruppe 500. Der indpasses evt. et<br />
vogndepot i Sporgruppe 100. Fra parkeringssporene mod Århus H<br />
er der to letbanespor med køreledninger.<br />
Øst for Banegården indpasses letbanetracéet langs ”Dronningesporet”<br />
og føres til Grenåbanens eksisterende tracé og broen over<br />
Spanien.<br />
ringgadebroen<br />
Århusbugten<br />
godsbane<br />
bymidte<br />
03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn<br />
frederiksbjerg<br />
Århus Å<br />
langenæs<br />
a, Åhavevej – spanien, 2.9 km<br />
østhavnen<br />
Åhavevej<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé gennem Banegraven<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 19
03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn<br />
a, Åhavevej – spanien, 2.9 km<br />
2. registrering<br />
Topografien<br />
Baneterrænet ligger som en bred, grusbelagt flodseng i bunden<br />
af Brabranddalen øst og syd for Århus Å og Brabrandstien, med<br />
skinner spredt over terrænet. Stien og åen er skærmet af jordvolde<br />
og høj, tæt bevoksning. Ved Ringgadebroen indsnævres fladen til<br />
et smallere, nedgravet tracé mellem Frederiksbjerg og Vesterbrokvarteret<br />
indtil Banegården. I 2004 blev en ny vej, Ankersgade,<br />
anlagt i Banegravens sydside fra Ringgaden til p -kælderen under<br />
Bruuns Galleri med forbindelse videre til Spanien. En ny viadukt til<br />
havnebanen over Spanien er opført omkring 2008.<br />
Baneterrænet består henholdsvis af grus og skærver afløst af<br />
græsstrimler mellem sporene. Vertikalt præges arealerne af master<br />
og baneteknisk udstyr. Om natten oplyses området ved Ringgadebroen<br />
af et fintmasket net af ophængte lamper. Det nedgravede<br />
terræn mellem Frederiksbroen, Bruuns Bro og Banegården<br />
indrammes af stejle, tæt bevoksede skrænter, med 4-5 etagers<br />
karrébebyggelser på toppen.<br />
Ved Banegården er sporene ført til perronerne i afgangshallen, med<br />
plads til to ekstra spor i nordsiden ved banegårdsbygningen. Arealet,<br />
hvortil der er adgang fra bygningerne, benyttes til parkering og<br />
affaldscontainere. Fra perronerne er der adgang til Banegårdshallen<br />
og til Bruuns Bro. Sporarealet fortsætter under Banegården,<br />
til et mindre rangerterræn på arealet øst for bygningen, i niveau<br />
med det omgivende terræn ud for Rutebilstationen. Herfra føres<br />
Grenåbanen ad en viadukt over Spanien.<br />
letbanebro, variant 2<br />
20 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Broerne.<br />
Bruuns Bro, som er en søjle - pladebro fra 1874 i beton, er den<br />
ældste bro som forbinder Frederiksbjerg og Banegårdspladsen<br />
over Banegraven. Broen har i 80-erne fået tilføjet cykelparkering.<br />
Frederiksbro er en nyere beton buebro fra 1923 som forbinder<br />
Frederiks Allé over baneterrænet. I 1936 opførtes Ringgadebroen,<br />
som med sine 305 meter er den længste bro, der fører over banegraven.<br />
Viadukten over Spanien er fra 1927.<br />
Byen<br />
Bebyggelsen langs baneterrænet repræsenterer et bygningshistorisk<br />
snit gennem det sydvestlige Århus. På sydsiden, længst mod<br />
vest ligger Langenæs bebyggelsen opført omkring 1950 – 60, med<br />
højhuse og blokbebyggelser i et grønt parkområde. Langs baneterrænet<br />
ligger en servicebygning for jernbanen. Børneinstitutionen<br />
Skrænten og 3-4 kolonihaver i Haveforeningen af 10. maj 1918<br />
ved Åhavevej forvinder i forbindelse med etablering af Marselistunnelen.<br />
På nordsiden af baneterrænet og i nogen afstand ligger<br />
kolonihavebebyggelser, omgivet mod banen af jordvolde med høj<br />
bevoksning. Midt i sporarealet og langs nordsiden vest for Ringgadebroen<br />
ligger en samling værkstedsbygninger i 1 – 2 etager.<br />
Øst for Ringgadebroen, i den ydre del af Frederiksbjerg Vest, afgrænses<br />
tracéet mod syd af institutioner, boliger og postcentralen.<br />
Ved baneterrænets nordside mod Godsbanearealet ligger remisehuse<br />
og andre banerelaterede bygninger.<br />
ringgadebroen<br />
Højre: Planudsnit 1 : 3000<br />
Venstre: Principsnit banegraven
Århus Å<br />
brabrandstien<br />
letbane<br />
Åbrinkvej<br />
kolonihaver<br />
VarIant 1, tunnel<br />
sporgruppe 400<br />
augustenborggade<br />
03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn<br />
VarIant 2, bro<br />
Vestre ringgade<br />
fotostandpunkt - t0<br />
søndre ringgade<br />
a, Åhavevej – spanien, 2.9 km<br />
letbane<br />
godsbaneareal<br />
ankersgade<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 21
03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn<br />
a, Åhavevej – spanien, 2.9 km<br />
Mellem Ringgadebroen og Frederiksgadebroen begynder den<br />
nedgravede banestrækning, der på sydsiden i Frederiksbjerg Vest<br />
indrammes af 4 – 5 etages karrebebyggelse fra begyndelsen af<br />
1900-tallet. På nordsiden ved Morten Børups Gade og Kriegersvej<br />
ligger ældre, 2-3 etages byhuse, her fører en lille trappe ned til<br />
baneterrænet. En høj bebyggelse afslutter strækningen ved Banegårdspladsen.<br />
Banegården udgør, sammen med de nye bygninger Stiftstidende<br />
og Bruuns Arkade, et sammenhængende bygningskompleks som<br />
sammen med perronoverdækningen i stål og træ fra 1929 danner<br />
afslutning af Banegraven ved Bruuns Bro.<br />
Øst for Banegården flankeres baneterrænet af Bruuns Galleri, et<br />
nyt 12 etagers kontor- og butikscenter. Mod nord langs Ny Banegårdsgade<br />
ligger en 5 etages karrébebyggelse fra begyndelsen af<br />
1900-tallet. Strækningen afsluttes af Rutebilstationen og enkelte<br />
gamle bygninger, opført til baneformål.<br />
3. karakteristik<br />
Banegraven er et markant landskabsrum, der forbinder det åbne<br />
land med byens centrum. De omgivende bebyggelser opleves som<br />
homogene bygningsstrukturer, med markante facader der ses over<br />
skrænternes bevoksning. Langs Halssti ses bagsiden af de karréer,<br />
der blev gennemskåret ved anlæg af banegraven.<br />
Broerne giver lange kik mod vest og banegraven er hermed et visuelt<br />
betydningsfuldt element i området. Forsænkningen af baneterrænet,<br />
kombineret med skræntbevoksningen forstærker oplevelsen<br />
af det åbne land, der rækker ind i byen. Bevoksning og volde lukker<br />
for indkik fra åen og Brabrandstien. Det brede baneterræn og den<br />
snævre, nedgravede passage under Bruuns Bro og Banegårdshallen<br />
giver rumlig kontrast.<br />
Ringgadebroen, Frederiksbroen og Bruuns Bro supplerer den<br />
store skala med markante konstruktioner på tværs af arealet. Den<br />
ophængte belysning over sporene bidrager til markering af rummet<br />
med det fintmaskede net af lamper. Værkstedsbygningerne<br />
på baneterrænet er lave og uden særlig karakter, og ses kun fra<br />
Baneterrænet.<br />
22 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Godsbanearealet og dets bygninger er i ringe stand og der planlægges<br />
ny bymæssig anvendelse af området.<br />
Området mellem perronerne og banegårdsbygningen virker som<br />
et restområde, mørkt og uordentligt. Det indrammes af bagsiden<br />
på Arkadebygningerne på Bruuns bro, Stiftstidende og Banegårdsbygningen,<br />
mens der er visuel åben sammenhæng med afgangshallen.<br />
På Banegårdens østside indsnævres baneterrænet til et relativt<br />
snævert rum, domineret af de omgivende store bygninger. Det<br />
visuelle indtryk af området er rodet og diffust og uden bymæssig<br />
sammenhæng. Der arbejdes med planer om en ny rutebilstation<br />
tættere på Banegården<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Baneterrænets skala og afgrænsninger danner et veldefineret landskabsrum,<br />
hvor specielt den indre del indeholder spændende kontraster<br />
mellem det åbne terræn og den tætte by. Landskabsrummet<br />
må anses for visuelt sårbart over for anlæg af store dimensioner.<br />
Den åbne forbindelse mellem den historiske banegårdsbygning og<br />
det ledige perronområde vurderes som væsentlig for oplevelsen af<br />
banegården, men det ledige område er udefineret og bør opgraderes<br />
som byrum.<br />
Øst for Banegården har baneterrænet ingen sammenhængende visuelle<br />
karakteristika, Området forventes dog at få et ændret udtryk,<br />
hvis der her anlægges en ny rutebilstation med overdækning af<br />
sporarealet.<br />
Planudsnit 1 : 3000
fredriksbro<br />
frederiksbjerg<br />
banegraven<br />
Værkmestergade<br />
letbane<br />
m. p. bruunsgade<br />
bruunsbro<br />
rådhuset<br />
bruuns galleri<br />
03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn<br />
banegården<br />
fotostandpunkt - t1<br />
a, Åhavevej – spanien, 2.9 km<br />
Værkmestergade<br />
rutebilstationen<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 23
03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn<br />
b, spanien – nørreport, 1,15 km<br />
24 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
nørreport<br />
skolebakken<br />
europaplads<br />
Spanien<br />
Svømmehal<br />
nordhavn<br />
Østhavn<br />
Oversigtskort 1 : 20000
1.linieføring<br />
Letbanen forløber i 2 nye spor som etableres i Grenåbanens tracé.<br />
Letbanetracéet udformes, så det østlige spor kan benyttes af godstog<br />
til Grenå. Der forudsættes standsningssteder med sideperroner<br />
ved Multimediehuset, Skolegyde og før krydset ved Nørreport.<br />
Letbanetracéet indgår i planerne for De Bynære Havnearealer og<br />
tænkes ført ind gennem Multimediehuset, hvorfra den i et selvstændigt<br />
tracé løber mellem Kystvejen og de bynære rekreative<br />
havnearealer fra Mindet til Nørreport. Der er ingen hegning langs<br />
tracéet, da eventuel godstogsdrift udføres som rangering primært<br />
om natten. Det nuværende bomanlæg forsvinder.<br />
mindet<br />
multimediehus<br />
spanien<br />
svømmehal<br />
pakhus 13<br />
toldbygningen<br />
nordlig bastion<br />
03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn<br />
b, spanien – nørreport, 1,15 km<br />
katedralskolen<br />
sct. oluf kirkegård<br />
nørreport<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé ved Havnen<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 25
03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn<br />
b, spanien – nørreport, 1,15 km<br />
2. registrering<br />
Topografien<br />
Landskabet langs havnen opleves som et plant terræn, med en<br />
svag hældning mod havnebassinet. Den oprindelige kystlinje følger<br />
i princippet Kystvejen. To rækker trådhegn der indhegner Grenåbanen<br />
adskiller Havneområdet visuelt og fysisk fra Kystvejen, og der<br />
er bomme og signalanlæg ved de krydsende veje. Ved Skolegyde<br />
er der perron for Grenåbanen. Tracéet er belagt med skærver, mens<br />
det asfalterede havneareal anvendes til parkeringspladser kantet af<br />
tætte rækker nyplantede piletræer. Langs Kystvejen er gadebelysningen<br />
ophængt over kørebanen fra gittermaster langs fortovet.<br />
Byen<br />
Letbanestrækningen mellem broen over Spanien og Mindet er<br />
omgivet af tæt bebyggelse som langs Spanien udgøres af 5 etagers<br />
byejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet og den fredede<br />
svømmehal fra 30-erne. Ved Mindet afgrænses tracéet af høje enkeltstående<br />
nye kontorbygninger samt Hotel Atlantic og Europahuset,<br />
der markerer rummet omkring åens udløb i havnen.<br />
På havnearealet passerer banetracéet tæt forbi Hack Kampmanns<br />
fredede toldbygning fra 1897, som sammen med to øvrige bevaringsværdige<br />
pakhuse skal bevares.<br />
Langs Kystvejens vestside afgrænses havnen af en høj, sammenhængende<br />
husrække, præget af fornemme 1800-tals byejendomme<br />
overvejende i nyklassicistisk stil. Husrækken brydes af<br />
Mindebrogade, Skolegyde og Sct. Olufsgade med den fredede Sct.<br />
Oluf kirkegård.<br />
3. karakteristik<br />
Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet - afgrænsning<br />
I passagen ved Spanien åbnes for indkik til bagsiden af den fredede<br />
svømmehal. Havnestrækningen markeres i syd af den snævre<br />
passage mellem Spanien og Mindet, der er en visuel port mellem<br />
havnen og byen. I nord af krydset ved Nørreport og den nye<br />
adgangsvej til Nordhavnen,hvor tracéet indpasses i en snæver<br />
passage mellem Kystvejen og den nye havnekanal samt en cykelstirampe.<br />
Det mellemliggende havneareal defineres af facaderækken<br />
langs Kystvejen med den fredede Sct. Oluf Kirkegård og hav-<br />
26 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
nebassinets kant. De fredede og bevaringsværdige bygninger på<br />
havnen står som en historisk reminiscens fra havnens storhedstid.<br />
Multimediehuset, der er planlagt færdigt i 2014, bliver et markant<br />
bygningsanlæg på De Bynære Havnearealers sydlige bastion, hvor<br />
Århus Å løber ud i havet. Som en del af dette projekt åbnes også<br />
den sidste del af Århus Å og byens centrale Havneplads vil spændes<br />
ud mellem åen og Nørreport.<br />
Mange af bygningerne langs Kystvejen er bevaringsværdige og<br />
den fredede Katedralskole markerer hjørnet af Skolegyde. De tilsluttende<br />
gaderum indrammer udsynet fra bymidten over havnen<br />
til Mellemarmen og Bugten. Områdets bygningstilstand er god,<br />
mens havnearealet fremstår i en midlertidig tilstand og skæmmes<br />
af tilfældige småbygninger, det nedslidte hegn omkring Grenåbanen,<br />
samt forskelligt trafik- og baneteknisk udstyr. Den ophængte<br />
belysning langs Kystvejen opleves som et diskret og enkelt net<br />
over kørebanerne.<br />
nyt havnespor<br />
spanien<br />
svømmehal
dynkarken<br />
mindet<br />
Århus Å<br />
eks. honørkaj<br />
mindegade<br />
standsningssted<br />
europaplads<br />
ny sti<br />
multimediehus<br />
Åboulevarden<br />
fotostandpunkt - t2<br />
letbanen<br />
pakhus<br />
03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn<br />
toldboden<br />
eks. kaj<br />
skolegyde<br />
fotostandpunkt - t3<br />
b, spanien – nørreport, 1,15 km<br />
katredralskolen<br />
standsningssted<br />
nyt havneprojekt<br />
Planudsnit 1 : 2000<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 27
03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn<br />
b, spanien – nørreport, 1,15 km<br />
Havnerummet karakteriseres af store bygningsmasser omgivet af<br />
asfalt, og opleves som en stor, åben flade med udsigt over vandet.<br />
Enkelheden og den store skala giver et visuelt robust rum,<br />
hvor kun de fredede bygninger er sårbare over visuel påvirkning.<br />
Multimediehuset bliver en markant bygning der skaber nyt byrum<br />
omkring åens udmunding.<br />
Nordhavnsgade nedlægges i forbindelse med omdannelsen af<br />
havnearealerne, og mellem Skolegyde og Nørreport etableres en<br />
ny kanal som skal markere den oprindelige kystlinie.<br />
Adgangsvejen til den nye bebyggelse på Nordhavnen planlægges<br />
belyst med ophængte lamper. På strækningen mellem Dynkarken<br />
og Havnen fritlægges Århus Å i forbindelse med omdannelse af<br />
de bynære havnearealer, og Letbanen føres på en ny bro over åen<br />
til det nye Multimediehus, som bliver vartegn for havneområdets<br />
sydlige del. Vinderprojektet for konkurrencen om Multimediehuset<br />
og De Bynære Havnearealer blev offentliggjort den 3. marts,<br />
2009.<br />
kørebane<br />
28 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Havnens store skala og dens klare afgrænsninger af kajarealerne<br />
udgør et robust og unikt byrum der understreger kontrasten til<br />
bymidtens snævre gader. Overgangen mellem vandet, havnen og<br />
den tætte by tegnes af Strandvejens præcise, kurvede forløb med<br />
husrækken som vertikal grænse mellem by og havn.<br />
De historiske bygninger på havnen tilfører byrummet oplevelse og<br />
byarkitektonisk kvalitet, mens jernbanehegnet langs vejen er en fysisk<br />
og visuel barriere, som skæmmer området betydeligt.<br />
Området vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder den fysiske<br />
og visuelle forbindelse mellem by og havn.<br />
letbane<br />
principsnit havnerummet<br />
nyt havneområde
domkirken<br />
nyt havneprojekt<br />
letbane<br />
sct. oluf gade<br />
eksist. kajkant<br />
sct. oluf kirkegård<br />
mejlgade<br />
kystvejen<br />
nordre bastion, ny<br />
standsningssted<br />
ny kanal<br />
03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn<br />
strækning b<br />
nørreport<br />
strækning C<br />
b, spanien – nørreport, 1,15 km<br />
ny stitunneol<br />
til nordhavnen<br />
Planudsnit 1 : 2000<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 29
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
nehrus Allé<br />
Hasle Ringvej<br />
30 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
ringvejen<br />
Randersvej<br />
nordre Ringgade<br />
stockholmsgade<br />
Århus Universitet<br />
stjernepladsen<br />
ringgaden<br />
Vennelystparken<br />
nørrebrogade<br />
universitet<br />
nørreport<br />
Kystvejen<br />
nørregade<br />
Risskov<br />
nordhavn<br />
Oversigtskort 1 : 20000
1. linieføring<br />
Letbanen forløber som 2 spor i et selvstændigt tracé, placeret midt<br />
Randersvejs nyombyggede vejanlæg, med 2 vejbaner på hver<br />
side. Der er standsningssteder ved Nørreport, Nørregade, Wilhelm<br />
Meyers Allé, Nordre Ringgade, Stjernepladsen, Stockholmsgade<br />
og Hasle Ringvej, i alt 6 stk. Disse placeres i sammenhæng med<br />
fodgængerfelter ved signalregulerede kryds. Der redegøres for to<br />
forskellige perrontyper, der anvendes afhængigt af pladsforhold og<br />
tracéring.<br />
Ved Nørreport og Stjernepladsen anvendes ø-perroner mens der<br />
ved Nordre Ringgade, Stockholmsgade og Hasle Ringvej anvendes<br />
sideperroner, forskudt omkring krydsene. Standsningsstedet<br />
ved Wilhelm Meyers Vej udformes også som ø-perron med adgang<br />
fra den eksisterende stitunnel mellem Universitetet og Kommunehospitalet.<br />
Tunnelen forlænges og der etableres elevator til<br />
perronen.<br />
Køreledninger med tilhørende tværfelter ophænges centralt over<br />
sporene, og ledningsmaster opsættes på facader langs strækningen<br />
og hvor dette ikke er muligt i bagkant af fortove med tværfelter<br />
udspændt frit over kørebanerne. Placering af ledningsmaster midt<br />
i tracéet er fravalgt, primært for at friholde sigtelinierne til bugten<br />
langs Randersvej.<br />
Af sikkerhedsmæssige grunde kan der blive tale om et ca. 1,20<br />
m højt hegn midt i tracéet i tilknytning til visse af standsningsstederne<br />
nørregade<br />
nørreport<br />
Århus universitet<br />
Vennelystparken<br />
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
nehrus allé<br />
kommunehospital<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
randersvej<br />
nobelparken<br />
nordre ringgade<br />
Vejlby ringvej<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé ved nørreport, nørrebrogade, Randersvej<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 31
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
2. registrering<br />
Topografien<br />
Strækningen begynder ved Nørreport, på det flade havneterræn,<br />
hvorfra det i en kurve hæver sig jævnt indtil krydset ved Nørregade.<br />
Herfra løber vejen i en lige linie over den lange og stejle bakke til<br />
højdepunktet ved Hasle Ringvej. Bakkens top danner et plateau,<br />
indtil Nehrus Allé. Højdeforskellen på strækningen fra havnen til<br />
Hasle Ringvej er ca. 80 m. og på det stejleste sted ved Universitetet<br />
er vejens hældning stejlere end 60 promille.<br />
Vejen<br />
Nørreport blev i 60-erne udvidet til 4 spor med svingbaner, midterrabat,<br />
cykelstier og fortove. Nord for Nørre Allé ombygges vejen<br />
for øjeblikket for at skabe plads til separate busbaner i ´Busbaneprojektet`.<br />
Udvidelsen er forberedt for indpasning af letbanetracéet,<br />
og den ydre afgrænsning af den ombyggede vej fastholdes.<br />
Der etableres separate svingbaner ved krydsene og tilbagetrukne<br />
buslommer, og der anlægges cykelstier og fortove i begge sider.<br />
Der etableres signalregulerede, kanaliserede kryds med 4 -6 spor,<br />
inkl. svingbaner og fodgængerfelter.<br />
I forbindelse med anlægget af busbaner opsættes der trådhegn<br />
på den smalle midterrabat på befærdede dele af strækningen.<br />
Vejbelysningen er opsat på 12 m høje master langs fortovenes<br />
bagkant.<br />
Mellem Universitetet og Kommunehospitalet er kastaniealléen fældet<br />
pga. vejudvidelsen, og der er planlagt erstatningstræer på de<br />
reducerede sidearealer.<br />
32 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Byen.<br />
Bebyggelsen langs Nørrebrogade - Randersvej afgrænser gaderummet<br />
med homogene, sammenhængende facader og beplantninger.<br />
Vejstrækningens randbebyggelser kan inddeles i forholdsvis<br />
klare afsnit med hver sin identitet:<br />
Nørreport – sydlig del af Nørrebrogade: Den historiske by<br />
Nørrebrogade – Nordre Ringgade: Århus Universitet og Kommunehospitalet<br />
Nordre Ringgade – Stjernepladsen – Skovvangsvej: Karrébebyggelse<br />
Skovvangsvej – Hasle Ringvej - Nehrus Allé: Villaer, blokbebyggelser<br />
og undervisningsinstitutioner.<br />
Nørreport.<br />
Nørreport var den nordlige indgang til Middelalderbyen. Efter vejens<br />
udvidelse i 60erne blev den vestlige husrække i 70-erne erstattet af<br />
en række tilbagerykkede ejendomme i 2 – 4 etager med boliger og<br />
kontorer. Facadelinien i vejens østside følger den oprindelige ældre<br />
bebyggelse, med Arkitektskolen i købmandsgården fra 1798 som<br />
den ældste bygning og med øvrige 3- og 4-etages byejendomme<br />
fra slutningen af 1800-tallet, og enkelte nyere bygninger.
nørregade<br />
standsningssted<br />
Øverst: Principsnit nørrepot<br />
nederst: Planudsnit 1 : 2000<br />
fotostandpunkt - t4<br />
knudrisgade<br />
bus<br />
høeg guldbergsgade<br />
Århus universitet<br />
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
letbane<br />
kirkegårdsvej<br />
Vennelystparken<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 33
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
Nørrebrogade – Nordre Ringgade.<br />
Ved Nørregade ændres vejens hældning og stiger brat mod nord<br />
langs Vennelystparken. Gaden grænser op til Vennelystparken og<br />
Universitetsparken, hvis grønne parkrum afsluttes af universitetets<br />
gule facader ved Ringgadekrydset. Østsiden afgrænses på den<br />
sydlige del af en høj husrække, men den præges af Kommunehospitalets<br />
røde teglbygninger i en stram, tilbagetrukket facadelinie,<br />
brudt af klynger af store træer. Ved Wilhelm Meyers Allé opdeles<br />
vejen af et hegn på midterrabatten.<br />
nørrebrogade<br />
Vennelystparken<br />
nørre boulevard<br />
Øverst: Principsnit stitunnel<br />
nederst: Planudsnit 1 : 2000<br />
Vennelyst boulevard<br />
34 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
fotostandpunkt - t5<br />
standningssted<br />
elevator<br />
letbane<br />
stitunnel<br />
Wilh. meyers allé<br />
Århus universitet<br />
stitunnel<br />
kommune hospitalet
nørrebrogade<br />
Øverst: Principsnit nørrebrogade<br />
nederst: Planudsnit 1 : 2000<br />
Århus universitet Århus universitet<br />
trøjborgvej<br />
standningssted<br />
nordre ringgade<br />
randersvej<br />
standningssted<br />
nobelparken<br />
letbane<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 35
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
nobelparken<br />
standningssted<br />
letbanen<br />
36 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
langelansdsvej<br />
stjernepladsen<br />
funch thomasengade<br />
brendstrupvej<br />
fotostandpunkt - t6<br />
Nordre Ringgade – Skovvangsvej.<br />
Universitetsområdet afsluttes nord for Ringgadekrydset med Teologisk<br />
Fakultet og Nobelparkens høje, sammenhængende røde<br />
teglblokke.<br />
Syd for og omkring Stjernepladsen kantes vejen af homogene 4- 5<br />
etagers karrébebyggelser i røde tegl fra 40-erne. Syd for Skovvangsvej<br />
fjernes en række lave huse fra det 19. århundrede i forbindelse<br />
med Busbaneprojektet.<br />
Øverst: Principsnit v. ny bebyggelse<br />
nederst: Planudsnit 1 : 2000<br />
randersvej<br />
bebyg. lokalplan 852<br />
skovvangsvej
Skovvangsvej<br />
Nord for Skovvangsvej fjernes ligeledes en række lave huse fra det<br />
19. århundrede. Nord for disse, omgives vejen af villaer i begge<br />
sider efterfulgt af 4 – 5 etagers blokbebyggelser fra 1960-erne.<br />
Ved Kastaniegade ligger et supermarked og en tankstation med<br />
fastfood restaurant tilbagetrukket omkring et parkeringsområde<br />
med en markant rødbøg, som fældes i forbindelse med Busbaneprojektet.<br />
bebyg. lokalplan 852<br />
standningssted<br />
supermarked<br />
Øverst: Principsnit Randersvej<br />
nederst: Planudsnit 1 : 2000<br />
stockholmsgade<br />
standningssted<br />
kastaniegade<br />
bus<br />
eks. støjskærm<br />
tankstation<br />
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
letbanen<br />
fotostandpunkt - t7<br />
randersvej<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 37
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
svingbaner<br />
38 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
letbane bus<br />
Venstre: Principsnit Randersvej v. vandtårnet<br />
Højre: Planudsnit 1 : 2000<br />
Nehrus Allé.<br />
Syd for Hasle Ringvej flyttes en række støjskærme som følge af<br />
tracéudvidelsen til busbaner. De delvis transparente støjskærme<br />
nord for Hasle Ringvej søges bevaret og der opsættes lignende<br />
skærme ved Århus Akademi, der ligger let tilbagetrukket i vejens<br />
vestlige side sammen med det gamle vandtårn på områdets højeste<br />
punkt. Syd for Nehrus Allé afgrænses vejen mod vest af tætte,<br />
klippede vejplantninger, som delvist skjuler den bagv ed liggende<br />
Teknisk skole.
nordvestpassagen<br />
eks. støjskærme<br />
bus<br />
standsningsted<br />
hasle ringvej<br />
standsningsted<br />
bus<br />
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
Århus akademi<br />
Vandtårnet<br />
eks. støjskærme<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
randersvej<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 39
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
3. karakteristik<br />
Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet – afgrænsning<br />
På hele strækningen Randersvej - Nørrebrogade opleves den<br />
markante sigtelinie mod bugten som indrammes af facader og<br />
beplantning og som yderligere forstærkes af den jævne stigning.<br />
Kørebanernes ujævne geometri med svingbaner og buslommer<br />
forstyrrer dog det lange, lige kig. Hegnet ved Wilhelm Meyers Allé<br />
er en uskøn barriere i gaderummet.<br />
På den sydligste del ved Nørreport er vejrummet udflydende på<br />
grund af gadegennembruddet med den tilbagetrukne nye husrække,<br />
mens det øvrige vejrum defineres af bebyggelse på størstedelen<br />
af strækningen, på nær langs Vennelystparken, hvor kastaniealléen<br />
er fjernet.<br />
Vennelystparken og universitet, som ses tydeligt fra vejen, er af<br />
væsentlig kvalitet med de harmoniske, lyse bygninger i kontrast til<br />
det grønne parkrum. Krydset ved Nordre Ringgade er stort og skalamæssigt<br />
i kontrast til de tilstødende forarealer og pladser. Dette<br />
vejrum indrammes markant af Nobelparkens og Universitets høje<br />
bygninger.<br />
Kommunehospitalet forventes fremover i et vist omfang at overgå<br />
til universitetsformål. I den forbindelse overvejes en forbedret<br />
stiforbindelse mellem de to afsnit, med udvidelse af den eksisterende<br />
stitunnel ved Wilhelm Meyers Allé, og der arbejdes på en<br />
niveaufri forbindelse ved Nordre Ringgade. Den ledige hjørnegrund<br />
ved Ringgaden overvejes udnyttet til opførelse af et højhus som<br />
en markant hjørnemarkering af området ved Kommunehospitalet,<br />
overfor Nobelparken og Universitetet.<br />
Langs vejens østside udskiftes de to rækker gamle huse med ny,<br />
højere bebyggelse med gavlfacader langs gaden. Bebyggelsen er<br />
i en helhedsplan tænkt samordnet med området ved Skovvangsvej<br />
og området med supermarked og servicestation ved Kastaniegade.<br />
(Lokalplan 852 – Busprioritering – Randersvej mellem<br />
Stjernepladsen og Ringvejen Århus)<br />
Vejens facader nord og syd for Hasle Ringvej præges af støjskærmene.<br />
40 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Randersvej – Nørrebrogade strækningen er et af byens meget værdifulde<br />
gaderum. Det lange, lige forløb over det faldende terræn giver<br />
en særlig udsigt, helt fra Ringvejen til Havnen. Vejens stramme<br />
facadelinie og de harmoniske omgivelser med Vennelystparken,<br />
Århus Universitet og Kommunehospitalet understreger det aksiale<br />
forløb.<br />
I forbindelse med Busbaneprojektet er strækningen blevet visuelt<br />
forringet af midterhellernes ujævne geometri - kanalisering, svingbaner<br />
og hegn - der er i uoverensstemmelse med det retlinede gaderum.<br />
I forbindelse med busbaneprojektet på Nørrebrogade plantes<br />
store træer ved universitetet, hvilket vil afgrænse vejrummet.<br />
Ved karrébebyggelsen omkring Stjernepladsen domineres vejrummet<br />
af trafikarealer, hvis skala er i konflikt med skalaen i bygningsmassen<br />
og forarealerne. Det anbefales at pladsen bearbejdes arkitektonisk<br />
så karakteren fremhæves. Der kan dog ikke etableres en<br />
sammenhængende træplantning på grund af de ønskede vejbaner<br />
og ledningsforholdene.<br />
Det udvidede brede tværprofil opleves som et goldt ´ingenmandsland´,<br />
hvis indtryk stedvis forstærkes af midterhegnets barrierevirkning.<br />
Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten,<br />
og overfor ændringer af den grønne afgrænsning i vejrummets<br />
sider. Linier på langs af vejrummet såsom vejbaner, kantsten, og<br />
midterheller der ikke underordner sig gaderummets geometri og<br />
afgrænsning, vil virke forstyrrende for det visuelle indtryk.<br />
Højre: Planudsnit 1 : 2000
andersvej<br />
teknisk skole<br />
03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj<br />
nehrus allé<br />
strækning C strækning d<br />
standningssted<br />
randersvej<br />
C, nørreport – randersvej, 3 km<br />
danmarks radio<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 41
03.6 stræknIng d, nehrus allé - skeJby, FORStADEn<br />
d1, nehrus allé - olof palmes allé, 2 km<br />
Herredsvejs forlægning<br />
42 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Skejby<br />
Herredsvej<br />
Skejby Sygehus<br />
nyt Erhverv<br />
skejby sygehus<br />
Brendstrupgårdsvej<br />
olof palmes allé<br />
danmarks radio<br />
nehrus Allé<br />
Randersvej
Oversigtskort 1 : 20000<br />
d1, nehrus allé - olof palmes allé<br />
1. linieføring<br />
Det tosporede letbanetracé anlægges i midten af Nehrus Allé og<br />
Olof Palmes Allé, og vejene udvides tilsvarende. Der anlægges<br />
rundkørsler i krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé,<br />
samt ved sti-krydsningen i den nordlige del af Olof Palmes Allé.<br />
I Nehrus Allé, syd for DR–bygningen, placeres et standsningssted<br />
med ø- perron, og ved rundkørselen på Olof Palmes Allé anlægges<br />
et standsningssted med sideperroner. Der opsættes én række<br />
ledningsmaster mellem sporene.<br />
Oversigtskort 1 : 20000<br />
brendstrupgårdsvej<br />
nehrus allé<br />
skejby sygehus<br />
olof palmes allé<br />
03.6 stræknIng d, nehrus allé - skeJby, FORStADEn<br />
randersvej<br />
d1, nehrus allé - olof palmes allé , 2 km<br />
erhverv<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé gennem forstadsområdet<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 43
03.6 stræknIng d, nehrus allé - - skeJby, FORStADEn<br />
d1, nehrus allé - olof palmes allé, 2 km<br />
2. registrering<br />
Topografi og bebyggelse<br />
Området ligger som et plateau på toppen af nordbyens bakkemassiv.<br />
Terrænet falder mod vest, det er bebygget med modernistiske<br />
erhvervsejendomme og institutioner, omgivet af grønne arealer og<br />
parkeringspladser.<br />
Nehrus Allé og Olof Palmes Allé blev anlagt i 60-erne som tosporede<br />
veje med cykelstier og fortove, og gadebelysning på master.<br />
Kørebanerne kantes af skillerabatter med rønnealléer.<br />
Nehrus Allé fører mod vest fra Randersvej på et næsten vandret<br />
terræn, og strækker sig langs DR-bygningen, der er en markant<br />
bygning i beton omgivet af et åbent haveanlæg med karakteristiske<br />
brolagte volde. Teknisk Skole overfor ligger tilbagetrukket langs<br />
sydsiden af vejen.<br />
Olof Palmes Allé følger terrænet, som på den nordligste del falder<br />
i et knækket forløb, til et lavere liggende plateau ved Skejby Sygehus.<br />
Områdets bygninger er fritliggende, markante institutioner og<br />
erhvervsdomiciler, tilbagetrukket fra vejen. Langs den nordlige del<br />
af vejen er der plantet grupper af nye rønnetræer.<br />
3. karakteristik<br />
Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet – afgrænsning<br />
Ved Nehrus Allé skifter byen karakter fra sammenhængende bebyggelse<br />
til fritliggende bygninger i et åbent grønt landskab. Nehrus<br />
Allé og Olof Palmes Allé er fordelingsveje med alléer, der danner<br />
intime vejrum. I forhold til de store bygninger virker vejenes<br />
skala beskeden.<br />
Nehrus Allé er karakteriseret af sammenhængende grønne arealer<br />
omkring Teknisk Skole og DR-bygningen. Vejrummene og de grønne<br />
sidearealer giver strækningen et helstøbt og velholdt præg.<br />
Strækningens fokuspunkter udgøres af Journalisthøjskolen, Stiftstidendes<br />
bygning samt DR-bygningen, hvis grønne haveanlæg<br />
med solitære træer understreger parkkarakteren på strækningen.<br />
Fra Olof Palmes Allés nordlige del er der udkik til det åbne land.<br />
44 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Vejene er ikke rumligt markante, men fremtræder med deres alleer<br />
og grønne parkomgivelser som harmoniske grønne forbindelseslinier.<br />
Bebyggelsen opleves åben og rummelig og med udsyn til<br />
landskabet. De markante bygninger bidrager til områdets visuelle<br />
kvalitet og danner en kontrast til karakteren i den sammenhængende<br />
og stramme bebyggelse langs Randersvej.
teknisk skole<br />
fotostandpunkt - t8<br />
nehrus allé<br />
Øverst: Principsnit nehrus Allé,<br />
se plan side 41<br />
nederst: Planudsnit 1 : 2000<br />
danmarks Journalist højskole<br />
danmarks radio<br />
letbane<br />
03.6 stræknIng d, nehrus allé - skeJby, FORStADEn<br />
d1, nehrus allé - olof palmes allé , 2 km<br />
brolagt vold<br />
danmarks radio<br />
olofs palmes allé<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 45
03.6 stræknIng d, nehrus allé - - skeJby, FORStADEn<br />
d1, nehrus allé - olof palmes allé, 2 km<br />
ny rundkørsel<br />
bus<br />
46 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
sti<br />
standningssted<br />
bus<br />
olofs palmes allé<br />
brendstrupsgårdvej<br />
Planudsnit 1:2000
skejby sygehus<br />
1. linieføring<br />
Letbanen føres i tosporet, særskilt tracé forbi hospitalet, med<br />
standsningssted i en afstand af ca. 150 m fra hovedindgang (af<br />
hensyn til påvirkning af elektronisk udstyr). Standsningsstedet udformes<br />
med øperroner, og servicerer også området mod øst. Der<br />
etableres vendespor ved strækningens afslutning. Parallelt med<br />
banen anlægges en cykel- og gangsti med belysning som del af en<br />
ny forbindelse til Lisbjerg.<br />
Oversigtskort 1 : 20000<br />
Herredsvejs forlægning<br />
03.6 stræknIng d, nehrus allé - skeJby, FORStADEn<br />
Skejby Sygehus<br />
Skejby<br />
skejby sygehus<br />
Randersvej<br />
Brendstrupsgårdsvej<br />
Olofs Palmes Allé<br />
d2, skejby sygehus - skejby, 2 km<br />
Randersvej<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 47
03.6 stræknIng d, nehrus allé - - skeJby, FORStADEn<br />
d2, skejby sygehus - skejby, 2 km<br />
2. registrering<br />
Området strækker sig over den nordligste del af et næsten plant<br />
terræn på toppen af Skejbybakken, syd for Egådalen. Det ligger<br />
nord for Brendstrupgårdsvej, afgrænset af en lille lund af blandet<br />
løvskov i et grønt bælte med enkelte hospitalsbygninger øst for<br />
hospitalets parkeringsområde. Mod øst ligger det nye bygningsanlæg,<br />
Company House, fritliggende i det nye erhvervsområde.<br />
3. karakteristik<br />
karaktergivende elementer – skala – kompleksitet - afgrænsning<br />
Strækningen udgør et grønt bælte mellem Skejby Sygehus og de<br />
nye bebyggelser. Bevoksningen og hospitalsbygningerne afgrænser<br />
området mod vest. Østsiden afgrænses af bygninger og hele<br />
området er under forandring pga. nyt byggeri herunder et nyt uddannelsescenter,<br />
VIA.<br />
Det grønne bælte opleves som et restareal og rummet omkring<br />
tracéet er svagt defineret. Det er sårbart overfor afgrænsning, hegning<br />
mv.<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Det grønne bælte mellem Skejby Sygehus og Company House<br />
samt de øvrige nye bebyggelser er visuelt svagt og defineres kun<br />
af beplantningen langs sygehuset og de omgivende bygninger.<br />
Terrænet er næsten vandret og der er ingen udsyn. Højre: Planudsnit 1 : 2000<br />
48 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01
endstrupsgårdvej<br />
Company house<br />
skejby sygehus<br />
Cykel- og gangsti<br />
parkering<br />
standningssted<br />
03.6 stræknIng d, nehrus allé - skeJby, FORStADEn<br />
letbane<br />
hovedindgang<br />
nyt ankomststrøg<br />
skejby erhvervsudvikling<br />
d2, skejby sygehus - skejby, 2 km<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 49
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e1, skejby - søftenvej, 1,7 km<br />
Lisbjerg ny By<br />
Egåen<br />
hoVedforslag<br />
Koldkær bæk<br />
Koldkær Gård<br />
Konferencecenter<br />
Herredsvejs forlægning<br />
50 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Søftenvej<br />
skejby<br />
ny vej<br />
Randersvej<br />
Skejby byudvikling<br />
alternatIV 1<br />
skejby<br />
Brendstrupgårdsvej<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
Skejby<br />
nyt Erhverv<br />
skejby sygehus<br />
Olof Palmes Alle
1. linieføring<br />
Letbanen føres som tosporet, fritliggende tracé fra Skejby gennem<br />
åbent land til Søftenvej. Ledningsmaster placeres mellem sporene.<br />
På strækningens sydlige del undersøges et hovedforslag til linieføring<br />
og et alternativ.<br />
– Hovedforslag med tracé krydsende Herredsvejs forlægning<br />
i niveau, derefter i terræn og på dæmning indtil Søftenvej med<br />
standsningssted ved Herredsvejs forlægning. Skejby standsningssted<br />
anlægges med sideperroner. Som del af en ny forbindelse til<br />
Lisbjerg og anlægges en belyst cykel- og gangsti.<br />
- Alternativ med bro over Herredsvejs forlægning, hvorfra banen<br />
føres på en høj og lang dæmning indtil Søftenvej. Standsningssted<br />
placeres på dæmningen nord for Herredsvejs forlægning.<br />
Oversigtskort 1 : 20000<br />
engen<br />
engen<br />
egåen<br />
egåen<br />
koldkær bæk<br />
koldkær bæk<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
lisbjerg ny by<br />
lisbjerg ny by<br />
lisbjerg<br />
lisbjerg<br />
herredsvejs forlægning<br />
herredsvejs forlægning<br />
randersvej<br />
skejby byudvikling<br />
randersvej<br />
skejby byudvikling<br />
ny vej<br />
ny vej<br />
djurslandsmotorvejen<br />
e1, skejby - søftenvej, 1,7 km<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, niveaufri krydsning<br />
Herredsvejs forlægning - hovedforslag<br />
søftenvej<br />
skejby<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, krydsning Herredsvejs<br />
forlægning i niveau - alternativ<br />
djurslandsmotorvejen<br />
søftenvej<br />
skejby<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 51
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e1, skejby - søftenvej, 1,7 km<br />
2. registrering<br />
koldkær bæk letbane<br />
Topografi<br />
Terrænet mellem Skejby og Søftenvejen udgør den nordvendte<br />
bakkeside i Egådalen, som har sit smalleste sted i området omkring<br />
Randersvej, omgivet at høje morænebakker. Landskabet er<br />
eroderet til lokale lavninger, enkelte med dybt nedskårne vandløb,<br />
mellem fremskudte bakker.<br />
Det nordvendte terræn ved Skejby er dyrkningsområde med enkelte<br />
markhegn. På den vestlige del løber Koldkær bæk langs en<br />
fremskudt bakke, i et slynget forløb med bevoksede, stejle skråninger.<br />
På arealet vest for Koldkær Bæk ligger enkelte gårde samt<br />
Koldkærgård Konferencecenter frit i landskabet. Terrænet krydses<br />
fra sydvest mod nordøst af en 150 kv. højspændingsledning.<br />
Bebyggelse og veje<br />
Ved randen af Egådalen, og som nordlig afgrænsning af moræneplateauet,<br />
ligger landsbyen Skejby, med en mindre tilvækst af<br />
rækkehuse mod nord. Skejby Kirke ligger markant placeret midt i<br />
landsbyen. Mellem Skejby og Skejby Sygehus ligger Beredskabscenteret<br />
Kirstinesminde omgivet af levende hegn. Strækningen<br />
rummer lokalvejene Tueager, Kirstinesmindevej og Herredsvej som<br />
forbindes med Paludan Müllers Vej, der anlægges som ny vejforbindelse<br />
nord om Skejby, til Søftenvejen ved Ikea rundkørslen.<br />
Der er adgang til området mellem Kasted og Skejby fra den gamle<br />
snoede vej Humlehusvej. Vejen afbrydes nord for Skejby ved anlæg<br />
af Paludan Müllers Vej. I forbindelse med anlæg af den nye<br />
Søftenvej er en gammel sti fra Søftenvej til Skejby blevet til ny<br />
cykelstiforbindelse, der tilsluttes stien langs Paludan Müllers Vej.<br />
Stien er omgivet af hegnsplantning.<br />
52 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Søftenvej, der forbinder Århus med Djurslandmotorvejen og Motorvej<br />
E45, afgrænser området mod nord og øst fra. Den er under<br />
ombygning og forlægges vest for det eksisterende tracé ved<br />
Ikea rundkørslen, der fremover udgør den østlige rundkørsel i et<br />
niveaufrit tilslutningsanlæg. Herfra etableres en ny vejforbindelse<br />
til Randersvej og Lisbjerg, hvis sydgående rampe er ført over Søftenvej<br />
på en buet bro, markeret af terrasserede dæmninger.<br />
3. karakteristik<br />
Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet – afgrænsning<br />
Egådalens terræn udgør et markant og karakterfuldt landskab med<br />
stor og rummelig skala, som dog påvirkes væsentligt af de nye<br />
store vejanlæg. Søftenvejens diagonale forløb ned over bakken,<br />
tilslutningsanlægget ved Ikea og Paludan Müllers Vejs forløb i en<br />
bue nord og vest om Skejby fraktionerer landskabet i små dele.<br />
Området mellem Skejby og Søftenvej er udlagt til erhvervsområde,<br />
men de store terrænreguleringer i forbindelse med de nye veje<br />
vanskeliggør en landskabelig indpasning af det nye byområde og<br />
dominerer landskabet visuelt.<br />
Landsbyen Skejbys skala er lille, sammenlignet med de nye erhvervsområder<br />
syd for byen. Skejby Kirke er opført i 1100 tallet,<br />
og er pålagt Kirkeindsigtsområder mod nord, vest for det gamle<br />
Randersvejtracé, og mod syd til Kirstinesmindevej. I Kirkeindsigtsområdet<br />
skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra<br />
det åbne land tillægges særlig stor vægt. Området skal friholdes,<br />
så Skejby Kirke kan ses fra Skejby Sygehus og fra Søftenvej/Randersvej.<br />
Venstre: Principsnit alt. forlagt Herredsvejs forlægning<br />
Højre: Planudsnit alternativ 1 : 2000<br />
Området mellem Skejby Sygehus og Skejby er visuelt usammenhængende<br />
og under forandring på grund af byvækst. Nord for Paludan<br />
Müllers Vej og fra Skejby opleves et udstrakt landskabsrum,<br />
der åbner sig mod nord og vest. Fra bakken er der et langt kik over<br />
Egådalen, der er karakteriseret som ’område af særlig landskabelig<br />
interesse’.<br />
Fra Humlehusvej, der er en historisk vejforbindelse, som er blevet<br />
afbrudt ved anlæggelsen af Paludan Müllers Vej, er der en smuk<br />
udsigt ud over landskabet. Trafikanter på Søftenvejen kan se hele<br />
området med bebyggelsen på toppen af bakken, og passagen under<br />
den buede bro fra Lisbjerg danner en ’port’ til byen.
koldkær bæk<br />
standningssted<br />
ny vej<br />
Cykel- og gangsti<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
humlehusvej<br />
herredsvejs forlægning<br />
eks. sti<br />
fotostandpunkt - t9<br />
skejby<br />
e1, skejby - søftenvej, 1,7 km<br />
til søftenvej<br />
humlehusvej<br />
(afbrudt)<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 53
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e1, skejby - søftenvej, 1,7 km<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Trods påvirkningerne fra Herredsvejs forlægning og Søftenvej<br />
bevares hovedkarakteren i det store landskabsrum samt udsynet<br />
over den brede ådal. Den landskabelige oplevelse er imidlertid<br />
præget af vejanlæggenes dæmninger og gennemskæringer af terrænet.<br />
Med den fremtidige bebyggelse vil områdets karakter ændres<br />
fuldstændig, og landsbyen Skejby vil blive en kulturhistorisk<br />
rest, indkapslet af bebyggelse. Selv om kirkeindsigtsområderne<br />
friholdes for høj bebyggelse, mister udsigtsbestemmelsen sin betydning<br />
i det fremtidige byområde mod syd. Der bør i stedet fokuseres<br />
på indsigten fra Egådalen og Søftenvej, hvorfra landsbyen<br />
og kirken kan ses.<br />
Naturstrøget langs Koldkær bæk understreger den landskabelige<br />
oplevelse af de stejle bakkesider, ligesom stien fra Skejby til Søftenvej.<br />
Humlehusvejs slyngede forløb vil næppe kunne indpasses i<br />
det fremtidige byområde.<br />
54 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Højre: Planudsnit hovedforslag 1 : 3000<br />
Venstre: Principsnit Herredsvejs forlægning
humlehusvej<br />
letbane<br />
herredsvejs forlægning<br />
standsningssted<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
eks. sti<br />
Cykel- og gangsti<br />
fotostandpunkt - t9<br />
skejby<br />
e1, skejby - søftenvej, 1,7 km<br />
til søftenvej<br />
humlehusvej<br />
(afbrudt)<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 55
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
Søftenvej<br />
Kasted<br />
Lisbjerg Vest<br />
Lisbjerg ny By<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
lisbjerg syd<br />
Randersvej<br />
Lisbjerg<br />
56 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
lisbjerg<br />
Røde Mølle<br />
Kolonihaver<br />
Egåen Skejby erhvervsområde<br />
Koldkær bæk<br />
Lisbjerg skov<br />
Byvækstområde<br />
Skejby byudvikling<br />
Linjeføringskorridor<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
terp<br />
Linjeføringskorridor<br />
Byvækstområde
1. linieføring<br />
Letbanen føres i to spor til Lisbjerg og anlægges over Søftenvejen,<br />
Egådalen og Djurslandmotorvejen på en lang dalbro. Nord for motorvejen<br />
løber den i terræn og krydser den nye Parallelvej på endnu<br />
en bro. Her etableres et ’Park & Ride’ anlæg til letbanen. Broen<br />
over Parallelvej forlænges så der er plads til en stiunderføring og et<br />
vandløb som forbindelse til naturområdet ’Engen’.<br />
Tracéet føres på en lang dæmning gennem Lisbjerg området til Lisbjerg<br />
Bygade. Linieføringen er søgt justeret nord for naturområdet<br />
for at reducere dæmningshøjden, og følger dispositionsplanens<br />
linieføring.<br />
Der er planlagt standsningssted med sideperroner ved ’Park &<br />
Ride’ anlægget og syd for Lisbjerg Bygade. Én række ledningsmaster<br />
placeres centralt mellem sporene. Der anlægges en pendlersti,<br />
som cykel- og gangsti med belysning, på banebroen og langs tracéet<br />
indtil Bygaden. Stien afskærmes langs sporene. Tracéet føres<br />
i midten af Lisbjerg Bygade og krydser Randersvej i niveau i et<br />
signalreguleret kryds. Randersvej planlægges hastighedsdæmpet<br />
både syd og nord for krydset. Ved variant 2 delvis dæmning over<br />
Egådalen, føres letbanen fortsat på dalbro over en stor del af Egådalen,<br />
fra syd for Søftenvej til og med Gl. Søftenvej, men herefter<br />
afløses broen af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandmotorvejen.<br />
Oversigtskort 1 : 20000<br />
egåen<br />
lisbjerg erhvervspark<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
lisbjerg ny by<br />
røde mølle<br />
kolonihaver<br />
søftenvej<br />
lisbjerg<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
djurslandsmotorvejen<br />
randersvej<br />
Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved krydsning af<br />
Egå-dalen, Lisbjerg.<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 57
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
Principsnit Dalbroen<br />
søftenvej<br />
søftenvej<br />
letbane<br />
Opstalt Dalbroen Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning<br />
Opstalt Dalbroen Hovedforslagt alternativ 2 delvis dæmningsløsning<br />
egåen<br />
egåen<br />
58 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Cykel- og gangsti<br />
egåen<br />
gl. søftenvej<br />
gl. søftenvej dæmning<br />
Højre: Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning<br />
Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 2, delvis dæmningsløsning<br />
djurslandmotorvejen<br />
djurslandmotorvejen
dæmning<br />
eksist. sti<br />
rampe fra lisbjerg<br />
fotostandpunkt - t10<br />
søftenvej<br />
kolonihaver<br />
egåen<br />
røde mølle<br />
egåen<br />
gl. søftenvej<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
se modsatte side for planudsnit med dæmning<br />
dalbro med letbane og cykel og gangsti<br />
fotostandpunkt - t11<br />
bæk<br />
djurslandsmotorvejen<br />
park & ride<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
rampe<br />
parallelvejen<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 59
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
Principsnit Parallelvejen<br />
bæk<br />
60 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
sti<br />
parallelvejen letbane
2. registrering<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
Topografi<br />
Strækningen omfatter bunden og nordsiden af Egådalen til Lisbjerg.<br />
Egåen slynger sig i bunden af dalen forbi vandhuller og mølledammen<br />
ved Røde Mølle, med spredt bevoksning af birk, el og<br />
pilekrat i engområderne. Den sydvendte bakke, der strækker sig op<br />
til Lisbjerg er dyrkningsområde, med enkelte markhegn, der løber<br />
radiært ud fra landsbyen som en rest af 1700 tallets stjerne udstykninger.<br />
På den nedre del af bakken udvider terrænet sig, som<br />
en fremskudt bakke der afgrænser ´Engen´ – et vådområde med<br />
et vandhul som afvandes af et lille vandløb til Egåen.<br />
Bebyggelse.<br />
I bunden af dalen ved Randersvej ligger Haveforeningen Humlehaven,<br />
skærmet fra Søftenvejen af en høj jordvold. Nord for åen<br />
ligger enkelte huse og den gamle vandmølle ’Røde Mølle’, med<br />
adgang fra Gl. Søftenvej. Vest for Randersvej mellem dalbunden<br />
og Lisbjerg er der ikke bebyggelse.<br />
Infrastruktur<br />
Randersvej forløber i en ret linie mod nord over Lisbjerg bakke. Ved<br />
dalbunden ligger Randersvej på dæmning over motorvejen, med<br />
tilslutning på nordsiden, og med passage af Egåen under dæmningen.<br />
Der er dobbeltrettet cykelsti i østsiden af Randersvej. I forbindelse<br />
med motorvejsanlægget er etableret en ny underføring til<br />
Gl. Søftenvej, og ny adgangsvej fra Skejby erhvervsområde over<br />
engarealerne umiddelbart øst for Randersvej.<br />
Djurslandmotorvejen løber i afgravning langs foden af Lisbjerg<br />
bakke og ådalen. Søftenvej er forbundet med Djurslandmotorvejen<br />
i et rampeanlæg nordvest for broen over Egåen. Fra rampeanlægget<br />
anlægges en ny landevej som åbnes år 2010, parallelt<br />
med Djurslandmotorvejen til Søften/Hinnerup. Nord for Egåen<br />
anlægges et regnvandsbassin. En bakke af overskudsjord, som<br />
skal nedtone rampernes indgreb i landskabet er placeret øst for<br />
rampeanlægget.<br />
I Lisbjerg Ny By er der planlagt to nye fordelingsveje: Parallelvej,<br />
der løber parallelt med motorvejen med tilslutning til Randersvej,<br />
og den fremtidige hovedgade, Lisbjerg Bygade syd for Lisbjerg,<br />
der er en 4-sporet bygade med cykelstier, fortove og bred midterrabat<br />
til letbanen.<br />
3. karakteristik<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet - afgrænsning<br />
Ådalen er et stærkt og karakteristisk landskab i en stor skala, men<br />
med en relativt smal og visuelt sårbar dalbund, og er i regionplan<br />
betegnet som særligt landskabeligt interesseområde. Landskabet<br />
er belastet af de store veje Søftenvejen, Djursland Motorvejen og<br />
Randersvej som omgiver engarealerne. Det nedgravede tracé for<br />
Djursland motorvejen følger terrænet og er til dels skjult i landskabet,<br />
men markeres ved tilslutningerne til Randersvej og Søftenvej.<br />
Egådalens engarealer berøres ikke af byvæksten, og trods den<br />
markante fysiske afgrænsning opleves naturområdet som et intimt<br />
landskab, med høje træer og buske der næsten skjuler ind- og<br />
udkig. Røde Mølle, hvor der har været vandmølle siden 1500-tallet,<br />
ligger ugeneret af de store anlæg. Langs de nye vejanlæg er terrænet<br />
blotlagt af reguleringer. Jordbakken ved rampeanlægget er ikke<br />
færdigreguleret, men skjuler indkig til vejanlæggene. Gl. Søftenvej<br />
er indrammet af tæt beplantning. Vejen vil evt. kunne indgå i en<br />
rekreativ stiforbindelse mod vest til Kasted under Søftenvejens bro<br />
over Egåen.<br />
Egådalen øst og vest for letbanetraceet er i forvejen præget af store<br />
terrænreguleringer for nye veje.Vest for letbanetracéet er der indbygget<br />
en kunstig bakke af overskudjord fra motorvejsbyggeriet,<br />
som afventer den endelige terrænbehandling. Der er udsigt til området<br />
fra Djurslandmotorvejen.<br />
Lisbjergs bebyggelse ligger på toppen af bakken, og Lisbjerg Ny<br />
By er inspireret af den oprindelige stjerneudstykning. Parallelvej er<br />
sænket for at få tilslutning direkte fra motorvejsfrakørslen, mens<br />
Lisbjerg Bygade løber langs terrænkurverne. De to nye vejanlæg<br />
tilfører landskabet nye spor med dæmninger og afgravninger.<br />
Landskabets rolige former fraktioneres visuelt, og det kuperede<br />
terræn stiller store krav til udformning af den fremtidige bebyggelse,<br />
hvilket der tages højde for i dispositionsplanen for Lisbjerg<br />
Ny By, med krav om urban, tæt bebyggelse.<br />
Naturområdet ´Engen´, som reduceres af letbanedæmningen, er<br />
planlagt som del af et stort sammenhængende grønt område, der<br />
følger lavningen mellem den fremskudte bakke og selve Lisbjerg<br />
bakke, med udspring ved Lisbjerg Erhvervspark.<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 61
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
Landskabet i Egådalen ses fra Lisbjerg og fra områdets højtliggende<br />
steder. Der er store uspolerede udsigter over dalen, og<br />
langs markhegn, hvor nye veje og byvækst vil tegne sig tydeligt i<br />
landskabet. I byvækstområdet opleves afgravninger og dæmninger<br />
som fysiske og visuelle barrierer, men dispositionsplanens rammer<br />
for bebyggelse og terrænregulering tager højde for disse forhold.<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Egådalen og Lisbjerg Bakke udgør et meget værdifuld landskab,<br />
både i kraft af det dramatiske terræn og den bynære grønne kile,<br />
hvor den tætte bevoksning skjuler Egåen, det gamle vandmølleanlæg<br />
med Røde Mølle og kolonihaverne. Sammenhængen i Egådalens<br />
naturområde er stærkt påvirket af infrastrukturanlæg, men det<br />
afgrænsede område mellem Søftenvej og motorvejen har bevaret<br />
et vist naturpræg.<br />
Området omkring Lisbjerg er relativt uberørt. Den klare afgrænsning<br />
af landsbyen og stjerneudstykningen er markeret af de levende<br />
hegn, der bidrager til landskabsoplevelsen. Selv om Lisbjerg<br />
bakke er et markant landskab, er det sårbart overfor terrænreguleringer<br />
men det forventes at landskabets karakter og udsyn over<br />
Egådalen og Egå Engsø også kan opleves i de fremtidige byområder.<br />
Naturområdet Engen bliver en grøn kile i Lisbjerg Ny By, hvor<br />
den får væsentlig landskabelig og visuel betydning og bidrager til<br />
bydelens identitet.<br />
Med variant 2 delvis dæmning over Egådalen vil Letbanedæmningen<br />
løbe på tværs af terrænets hovedformer i varierende højde,<br />
med 7 m som højeste punkt. Dæmningen vil forløbe fra Gl. Søftenvej<br />
til Djurslandsmotorvejen tværs over det relativt flade terræn<br />
ved foden af Lisbjerg bakke, der i forvejen er stærkt påvirket af de<br />
omgivende veje og har begrænset naturpræg.<br />
62 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
lisbjerg bygade<br />
letbane<br />
Venstre øverst: Principsnit Bygaden, ubebygget<br />
Venstre nederst: Principsnit Bygaden, bebygget<br />
Højre: Planudsnit 1 : 2000
fremtidig letbane etape<br />
lisbjerg bygade<br />
lisbjerg bygade<br />
lisbjerg ny by<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
letbane<br />
lisbjerg<br />
standsningssted<br />
Cykel og gangsti<br />
fotostandpunkt - t12<br />
randersvej<br />
e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km<br />
1 : 3000<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 63
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e3, lisbjerg Vest 1,7km<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
Kasted<br />
Søftenvej<br />
64 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
lisbjerg Vest<br />
Lisbjerg ny by<br />
lisbjerg skole<br />
Egåen<br />
Koldkær bæk<br />
Lisbjerg<br />
Randersvej<br />
Lisbjerg skov<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
Røde Mølle<br />
Kolonihaver<br />
Skejby byudvikling<br />
Linjeføringskorridor<br />
Byvækstområde<br />
Skejby erhvervsområde<br />
terp<br />
Byvækstområde
1. linieføring<br />
Letbanen føres i to spor syd og vest for Lisbjerg by, indpasset i<br />
Lisbjerg Bygade.<br />
Der er standsningssteder ved Lisbjerg Skole og i vest, hvor letbanen<br />
svinger mod vest til eget tracé i retning mod Hadsten.<br />
Oversigtskort 1 : 20000<br />
mod hadsten<br />
egåen<br />
lisbjerg erhvervspark<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
lisbjerg skole<br />
lisbjerg ny by<br />
røde mølle<br />
søftenvej<br />
kolonihaver<br />
lisbjerg<br />
e3, lisbjerg Vest 1,7km<br />
djurslandsmotorvejen<br />
randersvej<br />
Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved<br />
krydsning af Egå-dalen, Lisbjerg.<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 65
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
e3, lisbjerg Vest 1,7km<br />
2. registrering<br />
Topografi<br />
Landskabet hæver sig fra Egådalen i syd med Lisbjerg Bakke, kote<br />
ca. 70, mens bakken fortsætter mod vest i er højtliggende kuperet<br />
terræn, der afsluttes af en markant bakketop, kote ca. 64, der<br />
afgrænser dalsænkningen fra Ølsted mod Egådalen. Herfra løber<br />
en bred dalsænkning mod syd til Egådalen. Det kuperede terræn<br />
nordvest for Lisbjerg rummer enkelte vandhuller.<br />
Landskabet er dyrkningsområde, med nyere blandede markhegn,<br />
der løber radiært ud fra Lisbjerg som rester af landsbyens 1700tals<br />
stjerneudstykning der i vest afsluttes af levende hegn, der markerer<br />
udstykningen fra Ølsted.<br />
Bebyggelse<br />
Lisbjergs eksisterende bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet<br />
på toppen af Lisbjerg bakke vest for Randersvej med den nyere<br />
bebyggelse spredt i landskabet. Området er planlagt som samlet<br />
nyt byområde, Lisbjerg Ny By, med Lisbjerg Skole fra 2008 som<br />
første start. Lisbjerg Erhvervspark ligger ved den markante bakketop<br />
vest for Lisbjerg nær Djurslandmotorvejen. Nord for Lisbjerg<br />
ligger Lisbjerg Forbrændingsanlæg omgivet af tæt skovplantning,<br />
frit i landskabet.<br />
Infrastruktur<br />
Området afgrænses mod syd af Djurslandmotorvejen og mod nord<br />
af Ølstedvej. En adgangsvej herfra fører til Lisbjerg Skole, hvorfra<br />
der er en midlertidig vej til Lisbjerg Parkvej.<br />
Hovedstrøget i den nye by bliver Lisbjerg Bygade som er projekteret<br />
som 4-sporet bygade med cykelstier og fortove i begge sider<br />
og midterrabat til letbanen. Den forløber i en snæver bue syd og<br />
vest om Lisbjerg By og tilsluttes Lisbjerg Parkvej, hvorved den<br />
nordligste rundkørsel og den nordlige del af Lisbjerg Buen nedlægges.<br />
Gaden afsluttes mod nord til mulig fremtidig fortsættelse mod<br />
Trige. Vejens forløb er stigende fra Letbanens afgrening i øst til<br />
umiddelbart før afgreningen mod Hadsten. Lisbjerg Bygade vil få<br />
tilslutning fra krydsende boligveje og sivegader.<br />
66 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
3. karakteristik<br />
Karaktergivende elementer - skala – kompleksitet – afgrænsning<br />
Bebyggelsen i Lisbjerg by markerer toppen af Lisbjerg bakke. Forbrændingsanlægget<br />
nord for byen er bygningsmæssigt af meget<br />
stor skala, der ligger markant som et landmark, der ses på stor<br />
afstand, i ca. kote 70, nord for Lisbjerg. Det er opført i 2004 og<br />
præmieret som et markant arkitektonisk element i landskabet. Her<br />
udvides den eksisterende skov med nyplantning.<br />
Lisbjerg Erhvervspark, udført 1998, er opbygget over to veje, der<br />
i to bueslag er forbundet af rundkørsler med en karakteristisk belysning,<br />
ophængt i bæreledninger over færdselsarealet. Det er et<br />
vejanlæg med stort anslag, brede kørebaner med granitkantsten,<br />
brede skillerabatter og cykelstier. Herfra udspringer den planlagte<br />
landskabskile med Engen, der vil strække sig mod syd igennem<br />
hele Lisbjerg Ny By.<br />
Det åbne land er udlagt til opførelse af bebyggelse, Lisbjerg Ny By,<br />
opbygget over en plan, der er inspireret af Lisbjergs oprindelige<br />
stjerneudstykning på grundlag af en arkitektkonkurrence, Dispositionsplan<br />
2005. Bebyggelsen opdeles af grønne kiler, der i lighed<br />
med markhegnene løber ned over bakken fra Lisbjerg og krydser<br />
Lisbjerg Bygade. Adgangsveje, der tilsluttes bygaden vil også følge<br />
hegnsstrukturen og understrege det historiske landskabsmønster.<br />
Bebyggelsen planlægges indrammet af ny skovplantning som en<br />
bræmme langs Djurslandmotorvejen.<br />
Byens hovedfærdselsåre bliver Lisbjerg Bygade, som med sit forløb<br />
vil fremhæve bakketoppen. Indgreb i terrænet til det brede<br />
tracé er planlagt indarbejdet i den fremtidige bebyggelse langs<br />
vejen og i øvrigt løst ved terrænmodellering i sammenhæng med<br />
bebyggelsen. Det centrale område ved skolen trafikdæmpes og det<br />
urbane miljø prioriteres med plads til ophold. Bygadens fortove og<br />
cykelstier indgår i den overordnede stistruktur.<br />
Fra Lisbjerg By er der udsyn over Egådalen mod syd, fra bakketoppen<br />
ved Lisbjerg Erhvervspark og i landskabskilen er der udsyn på<br />
langs i Egådalen til engsøen og bugten<br />
4. Vurdering<br />
Området omkring Lisbjerg er et værdifuldt landskab, som er åbent<br />
og relativt uberørt. Den klare afgrænsning af Lisbjerg og de radiært<br />
løbende hegn understreger landskabsoplevelsen. Det markante<br />
landskab er sårbart overfor de afgravninger og påfyldninger, der<br />
bliver resultatet af nye anlæg og især den planlagte brede bygade,<br />
men forventes reguleret gennem planlægningen af området. Niveauforskelle<br />
langs bygadens tracé forventes indarbejdet i bebyggelsen<br />
og via den landskabelige terrænbearbejdning.<br />
Lisbjerg Erhvervspark vurderes som et helstøbt anlæg, udformet<br />
i samspil med landskabet. Nedlægning af den nordlige rundkørsel<br />
og en del af Lisbjerg Buen vil forringe anlægget visuelt. Det vurderes,<br />
at de to vejafsnit kunne forbindes i et større rundkørselsanlæg,<br />
som samtidig ville markere det trafikale knudepunkt, Bevaring<br />
af Lisbjerg buen vil dog kræve en ændret tracering af bygadens<br />
nordlige del.<br />
Lisbjerg skole er et fokuspunkt mellem erhvervsparken og Lisbjerg<br />
by.<br />
På grund af helhedsgrebet i den fremtidige bebyggelse med udnyttelse<br />
af terrænets og beplantningens karaktertræk vurderes det, at<br />
landskabets kvaliteter med udsyn fra højdepunkterne og oplevelse<br />
af de store landskabsrum bevares.<br />
Principsnit Lisbjerg Bygade, vest
lisbjerg buen, afkortet<br />
lisbjerg parkvej<br />
03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG<br />
lisbjerg bygade<br />
standsningssted<br />
lisbjergvej<br />
lisbjerg skole<br />
letbane<br />
e3, lisbjerg Vest 1,7km<br />
Planudsnit 1 : 3000<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 67
03.8 stræknIng f, lIsbJerg ny by – lystrup, ÅBEnt LAnD OG PERSPEKtIVOMRÅDER<br />
f, lisbjerg ny by - lystrup 4 km<br />
Lisbjerg<br />
Lisbjerg skov<br />
Randersvej<br />
Elevvej<br />
Linjeføringskorridor<br />
lisbjerg øst<br />
Kirkesti<br />
Byvækstområde<br />
Lars Mindevej<br />
68 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
Faunapassage<br />
Lisbjerg Bæk<br />
terp<br />
Elev<br />
Linjeføringskorridor<br />
Elstedvej<br />
Byvækstområde<br />
elev<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
Høvej<br />
Ellebæk<br />
Egå Engsø<br />
Lystrup<br />
Oversigtskort 1 : 20000
1. linieføring<br />
Letbanen føres mod øst i to spor fra Randersvej gennem åbent<br />
land, via terrænet syd for Elev til Lystrup, hvor det tilsluttes det<br />
eksisterende spor på Grenåbanen. De to perspektivområder for byudvikling,<br />
Lisbjerg Øst og Elev passeres af letbanen og for ikke at<br />
fastlåse planlægningen af disse, er der fastlagt en undersøgelseskorridor,<br />
som giver mulighed for justeringer i forhold til fremtidig<br />
bebyggelse, rejsehastighed og terræntilpasning.<br />
Indenfor korridoren er skitseret et muligt tracé hvor letbanen dels<br />
indpasses sammen med vejforløb, dels løber i eget tracé. Der påregnes<br />
standsningssteder med sideperroner i de fremtidige byområder<br />
ved Kirkestien og Elev. Ved Lisbjerg Bæk anlægges en åben<br />
faunapassage for rådyr med plads til en natursti, ved Bueris grøft<br />
bliver der passage for små dyr. Tracéet krydser Elstedvej og Høvej<br />
i niveau. Der anlægges ekstra spor langs Grenåbanens tracé indtil<br />
Lystrup Station.<br />
03.8 stræknIng f, lIsbJerg ny by – lystrup, ÅBEnt LAnD OG PERSPEKtIVOMRÅDER<br />
lisbjerg<br />
elev<br />
lars mindevej<br />
lisbjerg bæk<br />
kirkesti<br />
randrsvej<br />
f, lisbjerg ny by - lystrup 4 km<br />
Ill.: Vignet af letbanetracé fra Randersvej, Lystrup<br />
elstedvej<br />
egå engsø<br />
djurslandsmotorvejen<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 69
03.8 stræknIng f, lIsbJerg ny by – lystrup, ÅBEnt LAnD OG PERSPEKtIVOMRÅDER<br />
f, lisbjerg ny by - lystrup 4 km<br />
2. registrering<br />
Topografi<br />
Strækningen omfatter den nordlige side af Egådalen øst for Randersvej<br />
indtil Lystrup Station, afgrænset af Djursland Motorvejen<br />
og terrænet syd for Lisbjerg Skov omkring Larsmindevej og Elevvej.<br />
Den sydvendte bakke, der strækker sig op til landsbyerne Lisbjerg<br />
og Elev, er dyrkningsområde med enkelte markhegn og en mindre<br />
nåletræsplantage. Undersøgelseskorridorens vestlige del strækker<br />
sig fra Randersvej til Elstedvej.<br />
Lisbjerg Bæk løber ud i Egåen og har et tilløb fra en bæk, der i et<br />
langt, slynget forløb afvander terrænet ved foden af bakken nord<br />
for Terp. Der er en høj, blandet bevoksning af naturligt forekommende<br />
løvtræer langs vandløbene.<br />
Øst for Lisbjerg Bæk er terrænet mere kuperet og småbakket. Herfra<br />
hæver terrænet sig højt til bakkens top i området syd for Elev,<br />
hvorfra et kuperet landskab med bakker og dale åbner sig mod<br />
Egådalen. Terrænet skyder sig frem mod dalen som en adskillelse<br />
af landskaberne omkring Lisbjerg og Lystrup. Nærmest dalbunden<br />
er bakken eroderet med små kløfter. Her løber Bueris grøft og Ellebækken<br />
ned mod dalen, omgivet af en høj, blandet bevoksning<br />
af naturligt forekommende løvtræer. Undersøgelseskorridorens<br />
østlige del strækker sig fra Elstedvej til Larsmindevej syd for Elev<br />
og Lystrup.<br />
Bebyggelse<br />
Lisbjergs bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet, på toppen<br />
af bakken øst for Randersvej med kirken på det højeste punkt.<br />
Byen breder sig dog med parcelhuse og gartnerier langs Larsmindevej<br />
mod øst. I det åbne land ligger enkelte fritliggende gårde og<br />
huse, indrammet af træer.<br />
På det højeste terræn nord for ådalen ligger landsbyen Elev med en<br />
parcelhusudstykning mod syd.<br />
Længst mod øst ligger Elsted og Lystrup som oprindeligt var to<br />
landsbyer, men i de seneste årtier er sammenvokset. Byen ligger<br />
på det sydvendte, skrånende terræn, der falder markant mod Egå-<br />
70 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01<br />
dalen. Ved engene syd for Djurslandmotorvejen ligger landsbyen<br />
Terp, skjult bag høj bevoksning.<br />
Infrastruktur<br />
Området har kun få vejforbindelser. Elevvej, Larsmindevej og Høvej<br />
er smalle, gamle veje, der forbinder Lisbjerg, Elev og Lystrup i<br />
slyngede forløb bestemt af terræn og markskel.<br />
I forbindelse med anlæg af Djurslandmotorvejen er Elstedvej blevet<br />
forlagt ved Terp, og ført over motorvejen i et smukt, kurvet forløb,<br />
tilpasset landskabet. Mellem Lisbjerg og Terp ligger den historiske<br />
Kirkesti, som er ført over motorvejen på en bro.<br />
Djurslandmotorvejen er nedgravet på store dele af strækningen<br />
langs Egådalen. Motorvejen er ført under Grenåbanen og tæt forbi<br />
Lystrup i et nedgravet tracé, med tilslutning til Lystrupvej ved byens<br />
udkant. Vest for Lystrup løber Grenåbanen i en bue fra syd og<br />
ind i byen i et tracé, der er omgivet af en høj, tæt bevoksning. Mellem<br />
Lystrup og Terp er et eltracé ført fra dalen op over bakken.<br />
3. karakteristik<br />
Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet - afgrænsning<br />
Den lange, stejle bakke mellem Lisbjerg og Lystrup er markant<br />
og karakteristisk med sit kuperede terræn. De små landeveje underordner<br />
sig terrænets former, og motorvejen ligger delvis skjult<br />
ved overgangen til engfladen i bunden. Jernbanetracéet er i niveau<br />
med terrænet nord for motorvejen, og bevoksning langs vandløb<br />
og banen understreger bakkernes profil og afslutning.<br />
Landskabet har givet karakter til bebyggelserne, der er fint afgrænset<br />
mod det åbne land. Landsbyen Lisbjerg ligger markant på<br />
bakketoppen, og Elev ligger frit i landskabet. Elsted og Lystrup<br />
har bredt sig over det sydvendte terræn, med engene som en klar<br />
grænse.<br />
Der er Kirkeindsigtsområde for Lisbjerg Kirke langs østsiden af<br />
Randersvej, syd for Lisbjerg. Kirkestien er en offentlig, rekreativ<br />
stiforbindelse øst for indsigtsområdet.<br />
Landskabet ved Lisbjerg, Elev og Lystrup er perspektivområder for<br />
byudvikling uden en fast tidshorisont. Ved Lisbjerg tænkes bebyggelsesstrukturen<br />
i Lisbjerg Ny By fortsat øst for Randersvej.<br />
Fra vejene i de øvre dele af området er der enestående udsigter<br />
over dalen, mod Egå Engsø og Århus Bugten. Området er overvejende<br />
åbent land, hvor vandløbenes slyngede linier fremhæves af<br />
bevoksningen, og det kuperede terræn giver en afvekslende<br />
landskabsoplevelse.<br />
I udkanten af Lystrup passerer tracéet et rækkehusområde og et<br />
offentligt rekreativt område ved Lille Elstedvej. Området ved stationen<br />
er udlagt til boliger, erhverv og offentligt område. Bevoksningen<br />
omkring Lystrup indeholder mange gamle, fuldkronede træer,<br />
heraf en del ege. Således er Høvej ved Lystrup indrammet af høje,<br />
gamle træer, og omkring jernbanesporets indføring i Lystrup danner<br />
bevoksningen en tæt, grøn tunnel.<br />
4. Vurdering af omgivelser<br />
Det naturlige landskab med høje sydvendte bakker rummer kvaliteter,<br />
som vil være værdifulde både i åbne landskabsstrøg og i<br />
fremtidige byområder. Terrænvariationer, vandløb og bevoksning<br />
giver en varieret landskabsoplevelse og området som er relativt<br />
uberørt opleves som robust og landskabeligt meget værdifuldt.<br />
Den klare afgrænsning af bebyggelserne bidrager til landskabsoplevelsen<br />
men landskabet forventes at kunne bevare sin karakter<br />
og udsyn også i de fremtidige byområder. Kulturhistorisk vurderes<br />
Kirkeindsigtsområdet og Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp som<br />
værdifulde.<br />
Vandløbene, især Lisbjerg bæk med den karakteristiske, rige bevoksning,<br />
fungerer som faunakorridorer, og er væsentlige for oplevelsen<br />
af landskab og natur.<br />
Planudsnit 1 : 2000
parcel<br />
fotostandpunkt - t13<br />
koridor for justering af letbanetracé<br />
03.8 stræknIng f, lIsbJerg ny by – lystrup, ÅBEnt LAnD OG PERSPEKtIVOMRÅDER<br />
lisbjerg bæk<br />
byvækst grænse<br />
bro m.faunapassage og evt. sti<br />
f, lisbjerg ny by - lystrup 4 km<br />
retning lystrup<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 71
03.9 appendIx<br />
06 appendix<br />
72 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01
litteraturliste<br />
Letbaner i Århusområdet. Anlægsteknisk projekt, Grontmij/Carl<br />
Bro A/S 2009<br />
Letbaner i Århusområdet. Miljø og arealforhold, Niras<br />
Århus kommune, Forslag til kommuneplan 2009<br />
Nyt cenralt havnebyrum og Multimediehus , vinderprojekt, Århus<br />
Kommune 2009<br />
Forlægning af Herredsvej, orientering. Århus Kommune 2009<br />
Orientering og debat om Letbane i århusområdet – etape 1, Århus<br />
kommune 2008<br />
Separat letbanetracé igennem Århus H, Cowi, notat 2008<br />
Letbanetracé langs havnefronten i Århus, teknisk rapport Cowi,<br />
Århus Kommune 2008<br />
Cykelhandlingsplan – hovedrutenet, Århus Kommune<br />
Retningslinier for tracering, notat Cowi, Århus Kommune 2007<br />
Forbedret forbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard VVM<br />
Redegørelse, Århus Kommune 2007<br />
Letbaner i Århusområdet, Århus Kommune og Århus Amt, 2006<br />
Linievalgsundersøgelse, krydsning af Søftenvej og M72 for kollektiv<br />
trafik, Rambøll, Århus Sporveje 2005<br />
Busprioritering i Århus, Nørrebrogade og Randersvej, Cowi 2005<br />
Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg – første<br />
etape, og tillæg til kommuneplan 2001, Århus kommune 2005<br />
Hovedrapport sporvogne i Århus?, Århus Kommune og Trafikministeriet,<br />
2000<br />
VVM Redegørelse – Ny vej Søften – Skødstrup, Århus Amt, 2000<br />
Kommuneatlas Århus I og II, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og<br />
Naturstyrelsen og Århus Kommune 1997<br />
Trafik i Århus – før og nu 1976<br />
Trap Danmark Århus Amt 1963<br />
referencer<br />
Landskabskaraktermetoden. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen.<br />
Miljøministeroiet 2007<br />
Landskabskaraktermetoden – et kompendium, Ole Hjorth Caspersen,<br />
Vibeke Nellemann, Skov & Landskab 2005<br />
appendix<br />
03.9 appendIx<br />
Layout og grafik Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S<br />
Luftfotos Barker & Barker Luftfotografi<br />
Terrænfotos Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S<br />
Visualiseringer Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S<br />
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 73