Samfundsfagsnyt 160 - FALS

Lise Hansen,Tejs Binderup og Andreas Langsted. En introduktion
til politiske ideologier, Columbus 2005. 133 sider.
Gode intentioner, men problem
er med udførelsen
Hvordan skal man introducere de politiske ideologier
i samfundsfagsundervisningen? Det er der
gjort mange forsøg på igennem årene. I bogen:
Hvorfor mener de det? gøres endnu et ganske
originalt og spændende forsøg på en anden tilgang.
Bogens 133 sider er delt op i 3 afsnit.
Først et kort introduktionsafsnit generelt om politiske
ideologier med en kort introduktion til begreber
som marked og stat, system- og livsverden
samt en kortfattet omtale af de fordelingsog
værdipolitiske ideologiske skillelinier.
Dernæst følger bogens hovedafsnit om de politiske
ideologier. Her tænkes nyt, for oven i den sædvanlige
den sædvanlige gennemgang af de ”klassiske”
ideologier – liberalisme, konservatisme,
socialisme - inddrages også anarkisme, fascisme,
feminisme, kommunitarisme, nationalisme, religiøs
fundamentalisme og økologisme. Dette gøres – i
alfabetisk række - i form af en række korte introduktioner
til de enkelte ideologier med hovedvægten
på centrale begreber. Fremstillingen krydres
med en række temaer med nogle korte tekstuddrag:
racehygiejne, elitetænkning, markedet og
valgfrihed, påklædning, forbrugsfest. I bogens sidste
afsnit fokuseres på det politiske valg. Her gennemgås
i kort form centrale samfundsfaglige begreber
som vælgere og ideologi og demokratiformer.
Det er forfriskende at nogle tør komme med et
nyt bud på de traditionelle fremstillinger af de
politiske ideologier, men jeg tøver alligevel med
at anbefale den som en egentlig grundbog til de
politiske ideologier. Den vil være god som opslagsbog
til en lang række centrale begreber inden
for politiske ideologier og demokratiformer,
men som grundbog til fx A eller B-niveauet kommer
den ikke langt nok omkring. Men som opslagsbog
til fx projektarbejde om konkrete politiske
emner, hvor eleverne skal bruge en kort
fremstilling af de forskellige politiske ideologier,
ANMELDELSER - Hvorfor mener de det?
Hvorfor mener de det?
51
vil det være helt udmærket. Også i forbindelse
med projekter i almen studieforberedelse, hvor
fx demokratisynsvinklen skal inddrages vil den
være rigtig god som opslagsbog.
Bogens kapitel 3 – det politiske valg – er det stærkeste,
især er gennemgangen af demokratiformer
godt fx ved en klar og systematisk fremstilling af
repræsentationsdemokrati, deltagelsesdemokrati
og beskyttelsesdemokratier. Disse gennemgås i
relation til fx politiske idealer, opfattelse af politisk
deltagelse, politisk lighed, frihedsbegrebet og ejendomsret.
På få sider introduceres relevante begreber
på en klar og overskuelig måde.
Det grundlæggende problem med bogen er imidlertid
fremstillingen af de politiske ideologier.
Jeg finder det ikke særlig hensigtsmæssigt med en
alfabetisk fremstilling af disse. Det er rigtig udmærket
at inddrage nye synsvinkler om de politiske
ideologier, fx økologiske og fundamentalisme, men
svagheden i fremstillingen er at gennemgangen af
de enkelte ideologier stort set foregår uden at
introducere den historiske kontekst, de er opstået
i og som de forholder sig til. Ideologierne har en
tendens til at stå som postulater, ikke som forskellige
svar på forskellige historiske og samfundsmæssige
forhold. Man kan nævne gennemgangen af den
liberalistiske ideologi som eksempel. Her introduceres
klart og overskueligt en række helt centrale
begreber til forståelse af den liberalistiske ideologi
og til forskellige liberalistiske opfattelser, men det
gøres uden at relatere disse til en historisk udvikling.
Det bliver svært for eleverne at forstå, at ideologierne
ikke blot er udtryk for nogle bestemte
opfattelser, men også fungerer i en konkret samfundsmæssig
praksis. Her ligger i hvert fald et
behov for supplerende materiale, hvis man skal
godt nok rundt om ideologierne.
Bogen skal absolut købes ind i nogle eksemplarer
til samfundsfagsbiblioteket, da den er rigtig udmærket
som opslagsbog. Den er yderst relevant i
forbindelse med projektarbejde og i forbindelse
med emner i almen studieforberedelse.
Mogens Hansen