Samfundsfagsnyt 160 - FALS
Samfundsfagsnyt 160 - FALS Samfundsfagsnyt 160 - FALS
ANMELDELSER - Politica nr. 1 fører, at hans pointer umiddelbart går klarest ind. Men Hylleberg forsvarer generationen (solidariske individualister) bravt og kun enkelte steder bliver hans argumentation lidt søgt. Generation fucked up? kunne jeg sagtens forestille mig at bruge i en undervisningsmæssig sammenhæng. Især kunne Albæks provokationer og skarpe pointer være glimrende udgangspunkter for diskussioner i samfundsfagstimerne i forbindelse med eksempelvis demokratiforløb. Elever som eksempelvis vælger at skrive om unge og demokrati i relation til projekter eller den større skriftlige opgave, kan helt sikkert også inspireres (og underholdes) af denne bog. Kaj Pinholt Jespersen Politica nr. 1 februar 2005 Verdenshistorien og international politik. 120 s. Spændende læsning til de lange vinteraftener Politica – det hæderkronede statskundskabstidskrift – har i nr. 1 fra 2005 valgt at fokusere på verdenshistorien og international politik. Hvor vi i samfundsfagsundervisningen har været vant til at koncentrere den samfundsfaglige tilgang til international politik til perioden under og efter den kolde krig, går man i dette nummer af Politica tilbage til nogle af de klassiske tilgange til international politik, hvor det historiske stof spiller en central rolle, ikke mindst den engelske skole med dens insisteren på en kobling mellem historie og international politik. Udgangspunktet er den klassiske konflikt mellem den idiografiske og den nomotetiske tilgang til international politik. Ifølge introduktionen til dette temanummer er der i disse år en drejning i 50 retning mod den idiografiske tilgang, hvor den historiske tilgang tilgang til den internationale politik opprioriteres i modsætning til den mere behavioristiske tilgang, der lægger. Det kommer der et par spændende artikler ud af. Ud fra et Luhman-perspektiv, hvor staterne opfattes som selvrefererende systemer, både i historisk og aktuelt forstand, skriver Gorm Harste om dannelsen af den europæiske stat, bl.a. med henblik på etableringen af staten i overgangen fra det middelalderlige samfund til det moderne samfund.Artiklen vil være en meget fin inspiration til emner i almen studieforberedelse, hvor man beskæftiger sig med overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund fx renæssancen som ofte vil være et emne i netop almen studieforberedelse. I artiklen kan man bl.a. læse om statsdannelsen set ud fra et renæssanceperspektiv. I en anden artikel skriver Nikolaj Petersen om Danmark som international aktør 705 – 2005. Umiddelbart et halsbrækkende projekt, men det er faktisk spændende læsning, fordi det lykkes at sætte nogle teoretiske perspektiver - statsstørrelser ( Danmark som småstat) og et begreb som den enkelte stats handlerum – i relation til udviklingen af Danmarks udenrigspolitik, også set i et nutidigt perspektiv. Alene for læsningen af disse to artikler må det anbefales at skaffe sig – eller forny – abonnementet på Politica. Det er solid efteruddannelse af os som samfundsfagslærere. Mogens Hansen
Lise Hansen,Tejs Binderup og Andreas Langsted. En introduktion til politiske ideologier, Columbus 2005. 133 sider. Gode intentioner, men problem er med udførelsen Hvordan skal man introducere de politiske ideologier i samfundsfagsundervisningen? Det er der gjort mange forsøg på igennem årene. I bogen: Hvorfor mener de det? gøres endnu et ganske originalt og spændende forsøg på en anden tilgang. Bogens 133 sider er delt op i 3 afsnit. Først et kort introduktionsafsnit generelt om politiske ideologier med en kort introduktion til begreber som marked og stat, system- og livsverden samt en kortfattet omtale af de fordelingsog værdipolitiske ideologiske skillelinier. Dernæst følger bogens hovedafsnit om de politiske ideologier. Her tænkes nyt, for oven i den sædvanlige den sædvanlige gennemgang af de ”klassiske” ideologier – liberalisme, konservatisme, socialisme - inddrages også anarkisme, fascisme, feminisme, kommunitarisme, nationalisme, religiøs fundamentalisme og økologisme. Dette gøres – i alfabetisk række - i form af en række korte introduktioner til de enkelte ideologier med hovedvægten på centrale begreber. Fremstillingen krydres med en række temaer med nogle korte tekstuddrag: racehygiejne, elitetænkning, markedet og valgfrihed, påklædning, forbrugsfest. I bogens sidste afsnit fokuseres på det politiske valg. Her gennemgås i kort form centrale samfundsfaglige begreber som vælgere og ideologi og demokratiformer. Det er forfriskende at nogle tør komme med et nyt bud på de traditionelle fremstillinger af de politiske ideologier, men jeg tøver alligevel med at anbefale den som en egentlig grundbog til de politiske ideologier. Den vil være god som opslagsbog til en lang række centrale begreber inden for politiske ideologier og demokratiformer, men som grundbog til fx A eller B-niveauet kommer den ikke langt nok omkring. Men som opslagsbog til fx projektarbejde om konkrete politiske emner, hvor eleverne skal bruge en kort fremstilling af de forskellige politiske ideologier, ANMELDELSER - Hvorfor mener de det? Hvorfor mener de det? 51 vil det være helt udmærket. Også i forbindelse med projekter i almen studieforberedelse, hvor fx demokratisynsvinklen skal inddrages vil den være rigtig god som opslagsbog. Bogens kapitel 3 – det politiske valg – er det stærkeste, især er gennemgangen af demokratiformer godt fx ved en klar og systematisk fremstilling af repræsentationsdemokrati, deltagelsesdemokrati og beskyttelsesdemokratier. Disse gennemgås i relation til fx politiske idealer, opfattelse af politisk deltagelse, politisk lighed, frihedsbegrebet og ejendomsret. På få sider introduceres relevante begreber på en klar og overskuelig måde. Det grundlæggende problem med bogen er imidlertid fremstillingen af de politiske ideologier. Jeg finder det ikke særlig hensigtsmæssigt med en alfabetisk fremstilling af disse. Det er rigtig udmærket at inddrage nye synsvinkler om de politiske ideologier, fx økologiske og fundamentalisme, men svagheden i fremstillingen er at gennemgangen af de enkelte ideologier stort set foregår uden at introducere den historiske kontekst, de er opstået i og som de forholder sig til. Ideologierne har en tendens til at stå som postulater, ikke som forskellige svar på forskellige historiske og samfundsmæssige forhold. Man kan nævne gennemgangen af den liberalistiske ideologi som eksempel. Her introduceres klart og overskueligt en række helt centrale begreber til forståelse af den liberalistiske ideologi og til forskellige liberalistiske opfattelser, men det gøres uden at relatere disse til en historisk udvikling. Det bliver svært for eleverne at forstå, at ideologierne ikke blot er udtryk for nogle bestemte opfattelser, men også fungerer i en konkret samfundsmæssig praksis. Her ligger i hvert fald et behov for supplerende materiale, hvis man skal godt nok rundt om ideologierne. Bogen skal absolut købes ind i nogle eksemplarer til samfundsfagsbiblioteket, da den er rigtig udmærket som opslagsbog. Den er yderst relevant i forbindelse med projektarbejde og i forbindelse med emner i almen studieforberedelse. Mogens Hansen
- Seite 1 und 2: Det sidste år har været hektisk.
- Seite 3 und 4: Det er et stort problem, at ministe
- Seite 5 und 6: man deltager aktivt i den debat, vi
- Seite 7 und 8: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
- Seite 9 und 10: kommuner med ét er vasket væk - i
- Seite 11 und 12: Valg- og listeforbund Valgforbund -
- Seite 13 und 14: 1960’erne, hvor deres vælgeropsl
- Seite 15 und 16: ARTIKEL - Den politiske kommunikati
- Seite 17 und 18: Partiernes økonomiske ressourcer t
- Seite 19 und 20: Venstre er uden tvivl det hjemlige
- Seite 21 und 22: Partikontorets spindoktor En ny typ
- Seite 23 und 24: ARTIKEL - Når matematikken går in
- Seite 25 und 26: and pains, who oscillates like a ho
- Seite 27 und 28: Litteratur Henrik Adrian: Oikos - o
- Seite 29 und 30: ARTIKEL - Kursussamarbejde mellem F
- Seite 31 und 32: ANDET - Generalforsamlingskursus 20
- Seite 33 und 34: vandrende håndværker benyttede si
- Seite 35 und 36: muner, der kan træffe de nødvendi
- Seite 37 und 38: Råstof til samfundsfag GRUNDBOG NA
- Seite 39 und 40: Aøndag 30. oktober kl. 16-19 og ma
- Seite 41 und 42: kursus sammen med russisklærerfore
- Seite 43 und 44: tidsansatte på under halv tid. For
- Seite 45 und 46: sætning til Dahl en klassedeling i
- Seite 47: Morten Albæk & Rasmus Hylleberg: G
- Seite 51 und 52: ANMELDELSER - Menneskerettigheder .
- Seite 53 und 54: Fra Jerngreb til Frit fald - indbli
- Seite 55 und 56: Globalisering http://www.globaliser
- Seite 57 und 58: ADRESSER Bestyrelsen Bestyrelse For
- Seite 59: ADRESSER Øvrige FORLAGET Columbus
ANMELDELSER - Politica nr. 1<br />
fører, at hans pointer umiddelbart går klarest ind.<br />
Men Hylleberg forsvarer generationen (solidariske<br />
individualister) bravt og kun enkelte steder<br />
bliver hans argumentation lidt søgt.<br />
Generation fucked up? kunne jeg sagtens forestille<br />
mig at bruge i en undervisningsmæssig sammenhæng.<br />
Især kunne Albæks provokationer og<br />
skarpe pointer være glimrende udgangspunkter<br />
for diskussioner i samfundsfagstimerne i forbindelse<br />
med eksempelvis demokratiforløb. Elever<br />
som eksempelvis vælger at skrive om unge og<br />
demokrati i relation til projekter eller den større<br />
skriftlige opgave, kan helt sikkert også inspireres<br />
(og underholdes) af denne bog.<br />
Kaj Pinholt Jespersen<br />
Politica nr. 1<br />
februar 2005<br />
Verdenshistorien og international politik. 120 s.<br />
Spændende læsning<br />
til de lange vinteraftener<br />
Politica – det hæderkronede statskundskabstidskrift<br />
– har i nr. 1 fra 2005 valgt at fokusere på<br />
verdenshistorien og international politik. Hvor vi<br />
i samfundsfagsundervisningen har været vant til<br />
at koncentrere den samfundsfaglige tilgang til<br />
international politik til perioden under og efter<br />
den kolde krig, går man i dette nummer af Politica<br />
tilbage til nogle af de klassiske tilgange til<br />
international politik, hvor det historiske stof spiller<br />
en central rolle, ikke mindst den engelske<br />
skole med dens insisteren på en kobling mellem<br />
historie og international politik.<br />
Udgangspunktet er den klassiske konflikt mellem<br />
den idiografiske og den nomotetiske tilgang til<br />
international politik. Ifølge introduktionen til dette<br />
temanummer er der i disse år en drejning i<br />
50<br />
retning mod den idiografiske tilgang, hvor den<br />
historiske tilgang tilgang til den internationale<br />
politik opprioriteres i modsætning til den mere<br />
behavioristiske tilgang, der lægger.<br />
Det kommer der et par spændende artikler ud<br />
af. Ud fra et Luhman-perspektiv, hvor staterne<br />
opfattes som selvrefererende systemer, både i<br />
historisk og aktuelt forstand, skriver Gorm<br />
Harste om dannelsen af den europæiske stat, bl.a.<br />
med henblik på etableringen af staten i overgangen<br />
fra det middelalderlige samfund til det<br />
moderne samfund.Artiklen vil være en meget fin<br />
inspiration til emner i almen studieforberedelse,<br />
hvor man beskæftiger sig med overgangen fra det<br />
traditionelle til det moderne samfund fx renæssancen<br />
som ofte vil være et emne i netop almen<br />
studieforberedelse. I artiklen kan man bl.a. læse<br />
om statsdannelsen set ud fra et renæssanceperspektiv.<br />
I en anden artikel skriver Nikolaj Petersen om<br />
Danmark som international aktør 705 – 2005.<br />
Umiddelbart et halsbrækkende projekt, men det<br />
er faktisk spændende læsning, fordi det lykkes at<br />
sætte nogle teoretiske perspektiver - statsstørrelser<br />
( Danmark som småstat) og et begreb<br />
som den enkelte stats handlerum – i relation til<br />
udviklingen af Danmarks udenrigspolitik, også set<br />
i et nutidigt perspektiv.<br />
Alene for læsningen af disse to artikler må det<br />
anbefales at skaffe sig – eller forny – abonnementet<br />
på Politica. Det er solid efteruddannelse af os<br />
som samfundsfagslærere.<br />
Mogens Hansen
Change language