Samfundsfagsnyt 160 - FALS

ANMELDELSER - Er din nabo stadig en bil?
Er din nabo stadig en bil?
Henrik Dahl: Hvis din nabo var en bil. 2. udgave
Akademisk forlag. Kr. 149,-
Det er en gammel kending for mange samfundsfagslærere,
der her kommer i ny udgave. Henrik
Dahl er på mange måder blevet eksponenten for
livsstilsundersøgelser i Danmark.
I den nye udgave er tilgangen til problematikken
blevet opdateret, og der er tilføjet et indledende
kapitel, hvor Henrik Dahl giver baggrunden for
bogens tilblivelse. De store intellektuelle forbilleder,
er, siger han i indledningskapitlet, Thomas
Højrup og Pierre Bourdieu. Den førstes bog Det
glemte Folk er ifølge Dahl ”den vigtigste sociologiske
publikation i Danmark siden 1970”. Det er i
den bog,Thomas Højrup med udgangspunkt i undersøgelser
af hverdagspraksis laver sin materielt
funderede livsformsanalyse.
I indledningen beskriver Dahl de metodiske problemer,
der var i at arbejde med RISC segmenteringsmodellen,
der bl.a. kom til at danne grundlag
for fordelingen af værdier og sociale ressourcer i
Minervaværdikortet. Det var en korrespondanceanalyse,
hvor man ud fra en lang række af svar
på holdningsspørgsmål belyste forskellene i befolkningens
værdier, hvad der gjorde det muligt at
dele den op i korresponderende clusters og dermed
livsstilssegmenter.
Segmenteringen blev imidlertid ikke forbundet
med den underliggende sociale struktur, og det
irriterede Dahl. Opdelingen af befolkningen efter
holdningsmæssige værdier kan gøres systematisk,
som det blev postuleret i og med den statistiske
bearbejdning af svarene på holdningsspørgsmålene,
men den siger intet om opbygningen af kollektive
identiteter i forhold til den sociale differentiering.
Dahl føler sig overbevist om, at der er social differentiering
i samfundet. Differentieringen fore-
46
går via kommunikation, mener han.Vi kommunikerer
vores forskellighed via vores livsstil, herunder
hvordan vi sammensætter vort forbrug: ”Der
opstår identitetsbærende forskelle på folk som
følge af deres forbrug” (s. 27). Det sker i form af
de kommunikative udsagn, vi vælger at udtrykke
igennem vort konsums sammensætning.
Dahl afviser, at der er klasseskel af betydning i
vort samfund. Marginalskatten har fjernet indkomstskel,
og ”demokratiseringen af samfundet
betyder, at der ikke længere er officiel forskel på
folk.”
Social differentiering opfattes og analyseres på
forskellige måder i nyere sociologi. Man taler
f.eks. om differentiering, der bygger på segmenter,
differentiering der bygger på funktionel opgavevaretagelse
og endelig differentiering, der tager
udgangspunkt i uligheder i adgangen til – og fordelingen
af – ressourcer og goder. Når Dahl gør
social differentiering til et spørgsmål om blot
kommunikativ konsumentadfærd, er det problematisk
i forhold til hans selvvalgte teoretiske udgangspunkter,
der forsøger at se livsstile i et perspektiv,
der rækker ud over reklamebureauernes
kommercielle horisont.
Med det anvendte differentieringsbegreb risikerer
han beklageligvis at komme til at skylle både
Højrup og Bourdieu ud med badevandet og ende
med at levere materiale til den omsiggribende
letfærdige sociologiske kommercialisme i reklame-
og konsulentbureauer og i populær managementteori.
Segmenterne flyder i åndelig forstand
løst rundt omgivet af tilfældige teorifragmenter
og bliver ofre for modeluner og tidens tilfældige
trends. Og det er synd for en bog, der ellers indeholder
mange sjove og ganske rammende
pointer om vores forskelligheder.
Massakreringen af Bourdieu sker på umærkelig
måde flere steder i bogen. Bourdieu ser i mod-