Samfundsfagsnyt 160 - FALS
Samfundsfagsnyt 160 - FALS Samfundsfagsnyt 160 - FALS
ANDET - Generalforsamlingskursus 2005 Det har været væsentligt, at koalition har haft mulighed for at arbejde udenfor eller på kanten af den parlamentariske styringskæde. Det er til dels sket, da reformen ikke har været et valgtema, og at meget arbejde har foregået i lukkede rum. Strukturkommissionen har fx arbejdet i et lukket rum, og den er sammensat af ikke-politikere. Den politiske entreprenør Ifølge Poul Erik Mouritzen satte Indenrigsministeren sin karriere på spil ved at være hovedentreprenøren. Men han har løste opgaven til 11 pil op, hvis det vel at mærke handler om at få reformen ført ud i livet. Ministerens arbejde blev beskrevet som eminent håndværk. Arbejdet er simpelthen gjort så godt, at Danmark er blevet foregangsland på området, og udlandet studerer vores evne til at kortslutte det politiks system. Strukturkommission: Sammensætning og ramme I analysen af de mikro-processer, der har omsluttet strukturkommissionens arbejde og etableringen af kommissionen, fremhævede Poul Erik Mouritzen flere forhold, der understreger at der er tale stærk styring af den politiske proces. Strukturkommissionen er udad til solgt som en gruppe af neutrale eksperter, der har haft 14 måneder til at diskutere forskellige løsninger og derefter rådgive regeringen.Trods ansigtet udadtil var kun 4 af de 12 medlemmer egentlige neutrale eksperter. Selve styringen og organiseringen af sekretariatet betød desuden, at det i høj grad var underlagt de implicerede ministerier, og derved ikke var en uafhængig størrelse. Betænkning uden anbefalinger Ifølge Poul Erik Mouritzen er der ingen anbefalinger i betænkningen, og derfor kan man tolke ud af den, hvad man vil. Betænkningen blev således - uden formandens indsigelser - afleveret til regeringen blev uden egentlige anbefalinger. Et forhold der i sig selv er i modstrid med strukturkommissionens kommissorium, der oprindeligt 36 er sammensat for blandt andet at komme med anbefalinger. Den centrale pointe er, at uden strukturkommissionens betænkning var man aldrig kommet i gennem med reformen. Men ifølge Poul Erik Mouritsen er kommunalreformen ikke et produkt af betænkningen. En rationel proces? I den sidste del af sit oplæg behandlede Poul Erik Mouritsen spørgsmålet, om der er tale om en rationelt drevet proces? - Om det blot er en proces, der handler om, at politikere eller magthavere har ideologier og en række trossætninger, de ønsker at føre ud i livet? Ifølge Poul Erik Mouritsen har regeringens retorik været central for selve forståelsen af, hvorfor vi skal have en reform. Den entydige positive sprogbrug har været kendetegnende for projektet; kvalitet, effektivitet, borgere i centrum, demokrati, nærhed, decentralisering og international topklasse er blot et lille udpluk af regeringens egen skarpe og afgørende italesættelse af hele forløbet. Bagved retorikken Bagved retorikken ligger de liberale og konservative trossætninger. I den konservative afdeling blev argumentet om at fjerne amterne, ”fordi de skal fjernes”, fremhævet. Argumentet om markedsgørelsen var centralt for den liberale trossætning. Herunder de frie valg indenfor kommunegrænserne, frit valg over kommunegrænserne, udlicitering, konkurrence mellem institutionerne og incitamentsbaserede betalingssystemer. Samfundet skal kunne styres Man skal være i stand til at inddrage privilegier for minimale politiske omkostninger. Men spørgsmålet er, hvordan det kan ske? Det gav Poul Erik Mouritsen en række forklaringer på: Send institutionerne ud på markedet, for så er det ikke længere et politisk problem at lukke institutionen. Skab en uklar ansvarsfordeling - hvor det er hensigtsmæssigt. Skab større kom-
muner, der kan træffe de nødvendige upopulære beslutninger, og derved skabe mulighed for fx at lukke små skoler – uden de store politiske omkostninger. - Igennem et oplæg, hvor Poul Erik Mouritsen inviterede os bag strukturreformens facade, kom han således også ind på spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en rationel proces. Hans konklusionen var ikke til at tage fejl af: Nogle overtager magten og gennemfører deres ideer. Det er fuldkommen rationelt. Tirsdag formiddag: Oplæg fra fagkonsulent Per Henriksen om skriftlighed efter reformen Per Henriksen (PH) kom først ind på de politiske præmisser, der ligger til grund for udformningen af krav til skriftlighed i reformen. Der var tale om et ønske om fordybelse og kvalitet, som betyder, at der skal stilles færre opgaver Desuden et ønske om besparelse på rettereduktionen på ca. 20%, som bl.a. skal finansiere efteruddannelse . Hertil er det blevet pointeret, at skriftlighed er et fælles anliggende for alle fag (ingen fag skal have monopol herpå) og endelig har der været en politisk kritik af for ringe differentiering i det danske karaktersystem. ANDET - Generalforsamlingskursus 2005 Eleven har været udgangspunktet for udmålingen af tid: Eleven er udgangspunktet og elevens arbejdstid opdeles i : • uddannelsestid (fagets timetal) • elevtid til skriftligt arbejde (og for læreren rettereduktion) • forberedelsestid Tidsrammerne ser ud som følger: • Elevtid A-niveau 75-110 timer (ca. svarende til 22 nuværende opgaver, men opgaverne tilrettelægges på nye måder) • Elevtid B-niveau:0 timer (på forhånd) • Elevtid C-niveau: 0 timer (på forhånd) Der er dog en restpulje i § 81 i Bekendtgørelsen og desuden har vi del i AT-puljerne. Desuden er der intet til hinder for, at en del af uddannelsestiden- efter aftale med rektor- omlægges til skriftligt arbejde. Summa summarum: Automatikken er væk, vi skal i høj grad forhandle os til tid! Herefter orienterede PH om skriftligheden, som den indgår i alle læreplaner. Det er rektor, der skal prioritere anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikre koordinering mellem fagene. Dette udmøntes i studieplanen(Uni-C frigiver snarest skabelon) Se nærmere om principper i Bekendtgørelsen. Med hensyn til Skriftlighed i samfundsfag slog PH fast, at der skal være skriftlighed på alle niveauer. Skriftlighed understøtter læringen og kan godt anvendes i forskellig grad i hver time. Skriftligheden er elevaktiverende, idet elevernes energi kanaliseres ind i faglige rammer og desuden virker det forpligtende i forhold til de faglige krav. Produkterne giver tillige et mere solidt evalueringsgrundlag. Herefter slog PH fast, at man generelt ønskede PH skitserede følgende eksempler på mulighe- en udvikling fra en kvantitativ styring (antal der for skriftligt arbejde: opgaver, antal sider) til en kvalitativ målsty- Notatskrivning, læserbreve, taler, referater fra ring (dette forventes at være mindre udgiftsdri- gruppearbejde, præsentationer, synopser, provende, idet produktkravene er mindre formalisejektrapporter, empiriske undersøgelser, små arrede)gumentationsopgaver for at fastholde elevernes 37
- Seite 1 und 2: Det sidste år har været hektisk.
- Seite 3 und 4: Det er et stort problem, at ministe
- Seite 5 und 6: man deltager aktivt i den debat, vi
- Seite 7 und 8: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
- Seite 9 und 10: kommuner med ét er vasket væk - i
- Seite 11 und 12: Valg- og listeforbund Valgforbund -
- Seite 13 und 14: 1960’erne, hvor deres vælgeropsl
- Seite 15 und 16: ARTIKEL - Den politiske kommunikati
- Seite 17 und 18: Partiernes økonomiske ressourcer t
- Seite 19 und 20: Venstre er uden tvivl det hjemlige
- Seite 21 und 22: Partikontorets spindoktor En ny typ
- Seite 23 und 24: ARTIKEL - Når matematikken går in
- Seite 25 und 26: and pains, who oscillates like a ho
- Seite 27 und 28: Litteratur Henrik Adrian: Oikos - o
- Seite 29 und 30: ARTIKEL - Kursussamarbejde mellem F
- Seite 31 und 32: ANDET - Generalforsamlingskursus 20
- Seite 33: vandrende håndværker benyttede si
- Seite 37 und 38: Råstof til samfundsfag GRUNDBOG NA
- Seite 39 und 40: Aøndag 30. oktober kl. 16-19 og ma
- Seite 41 und 42: kursus sammen med russisklærerfore
- Seite 43 und 44: tidsansatte på under halv tid. For
- Seite 45 und 46: sætning til Dahl en klassedeling i
- Seite 47 und 48: Morten Albæk & Rasmus Hylleberg: G
- Seite 49 und 50: Lise Hansen,Tejs Binderup og Andrea
- Seite 51 und 52: ANMELDELSER - Menneskerettigheder .
- Seite 53 und 54: Fra Jerngreb til Frit fald - indbli
- Seite 55 und 56: Globalisering http://www.globaliser
- Seite 57 und 58: ADRESSER Bestyrelsen Bestyrelse For
- Seite 59: ADRESSER Øvrige FORLAGET Columbus
muner, der kan træffe de nødvendige upopulære<br />
beslutninger, og derved skabe mulighed for fx at<br />
lukke små skoler – uden de store politiske<br />
omkostninger.<br />
- Igennem et oplæg, hvor Poul Erik Mouritsen<br />
inviterede os bag strukturreformens facade, kom<br />
han således også ind på spørgsmålet om, hvorvidt<br />
der er tale om en rationel proces. Hans konklusionen<br />
var ikke til at tage fejl af: Nogle overtager<br />
magten og gennemfører deres ideer. Det er fuldkommen<br />
rationelt.<br />
Tirsdag formiddag: Oplæg fra<br />
fagkonsulent Per Henriksen om<br />
skriftlighed efter reformen<br />
Per Henriksen (PH) kom først ind på de politiske<br />
præmisser, der ligger til grund for udformningen<br />
af krav til skriftlighed i reformen. Der var tale om<br />
et ønske om fordybelse og kvalitet, som betyder,<br />
at der skal stilles færre opgaver Desuden et ønske<br />
om besparelse på rettereduktionen på ca.<br />
20%, som bl.a. skal finansiere efteruddannelse .<br />
Hertil er det blevet pointeret, at skriftlighed er et<br />
fælles anliggende for alle fag (ingen fag skal have<br />
monopol herpå) og endelig har der været en politisk<br />
kritik af for ringe differentiering i det danske<br />
karaktersystem.<br />
ANDET - Generalforsamlingskursus 2005<br />
Eleven har været udgangspunktet for udmålingen<br />
af tid:<br />
Eleven er udgangspunktet og elevens arbejdstid<br />
opdeles i :<br />
• uddannelsestid (fagets timetal)<br />
• elevtid til skriftligt arbejde (og for læreren rettereduktion)<br />
• forberedelsestid<br />
Tidsrammerne ser ud som følger:<br />
• Elevtid A-niveau 75-110 timer (ca. svarende til<br />
22 nuværende opgaver, men opgaverne tilrettelægges<br />
på nye måder)<br />
• Elevtid B-niveau:0 timer (på forhånd)<br />
• Elevtid C-niveau: 0 timer (på forhånd)<br />
Der er dog en restpulje i § 81 i Bekendtgørelsen<br />
og desuden har vi del i AT-puljerne.<br />
Desuden er der intet til hinder for, at en del af<br />
uddannelsestiden- efter aftale med rektor- omlægges<br />
til skriftligt arbejde.<br />
Summa summarum: Automatikken er væk, vi<br />
skal i høj grad forhandle os til tid!<br />
Herefter orienterede PH om skriftligheden, som<br />
den indgår i alle læreplaner. Det er rektor, der<br />
skal prioritere anvendelsen af skriftligt arbejde i<br />
såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikre<br />
koordinering mellem fagene. Dette udmøntes<br />
i studieplanen(Uni-C frigiver snarest skabelon)<br />
Se nærmere om principper i Bekendtgørelsen.<br />
Med hensyn til Skriftlighed i samfundsfag<br />
slog PH fast, at der skal være skriftlighed på alle<br />
niveauer. Skriftlighed understøtter læringen og<br />
kan godt anvendes i forskellig grad i hver time.<br />
Skriftligheden er elevaktiverende, idet elevernes<br />
energi kanaliseres ind i faglige rammer og desuden<br />
virker det forpligtende i forhold til de faglige<br />
krav. Produkterne giver tillige et mere solidt evalueringsgrundlag.<br />
Herefter slog PH fast, at man generelt ønskede PH skitserede følgende eksempler på mulighe-<br />
en udvikling fra en kvantitativ styring (antal der for skriftligt arbejde:<br />
opgaver, antal sider) til en kvalitativ målsty- Notatskrivning, læserbreve, taler, referater fra<br />
ring (dette forventes at være mindre udgiftsdri- gruppearbejde, præsentationer, synopser, provende,<br />
idet produktkravene er mindre formalisejektrapporter, empiriske undersøgelser, små arrede)gumentationsopgaver<br />
for at fastholde elevernes<br />
37
Change language