Samfundsfagsnyt 160 - FALS

ANDET - Generalforsamlingskursus 2005
Generalforsamlingskursus
2005
Det var knap 40 forventningsfulde samfundsfagslærere,
der mødte op på Kystgården til generalforsamlingskursus
mandag den 31. oktober. Foran
lå et spændende program, der kom til at byde på
ikke så få faglige udfordringer. De faglige højdepunkter
i kurset gennemgås nedenfor.
Mandag eftermiddag: Retssystemet, Morten
Kjærum (Institut for menneskerettigheder):
”Menneskerettigheder og tortur”
Dilemmaer gemt i menneskerettigheder:
• Universalitet – repræsenterer menneskerettigheder
blot vestlige værdier? Ex de asiatiske idealer
er ofte divergerende, skal de respekteres?
• Hvornår kan man tale om, at lande bør leve op
til menneskerettighederne? Kan vi f.eks. kræve,
at de lande, der ikke har opnået et specifikt
økonomisk udviklingstrin, skal satse på menneskerettigheder?
• Er det nødvendigt at tale om menneskerettigheder
i vores del af verden? Dommere er f.eks.
ikke demokratisk valgte i DK.
Hvad er menneskerettigheder egentlig?
• Elementer i den historiske udvikling
Ex Kina: pga. den økonomiske udvikling, er der
voksende krav til udviklingen af et retssamfund,
hvis andre lande skal have incitament til at investere
33
• Minoritetsbeskyttelse
Ex slaveri: er en af årsagerne til de første menneskerettighedsorganisationer
- og desværre
fungerer de i bedste velgående, da der stadig er
ca. 2 millioner mennesker alene i Europa, der lever
under slavelignende forhold (prostitution,
landbrug, fabrikker)
• Retten til at søge asyl
• Den internationale domstol (er med til at beskytte
mindretal)
Bud på hvad man kunne tage op i et undervisningsforløb:
• Verdenserklæringen om menneskerettigheder:
de 30 artikler, der findes i menneskerettighedserklæringen.
Det nye i erklæringen lå i, at de
hævedes fra nationalt til internationalt plan.
I 1948 kommer FN og bryder ind i staternes
suveræne rettigheder – det bliver ikke international
ret, men kun en erklæring, den er derfor
ikke juridisk bindende (dog har man senere lavet
konventioner, som bliver ret, når de ratificeres
af de enkelte lande).
Når menneskerettigheder skal omsættes til
konkret handlen, har man lavet forskellige komiteer/kontrolmekanismer,
der skal overvåge rettighederne.
Repræsentanterne i de forskellige
komiteer er demokratisk valgte af medlemslandene
(det er under FN). Her kan privatpersoner
klage over nationalstaternes behandling af
individet. Desuden kan komiteerne gå ind og
tolke på international lov.
• Lige ret til at afgive sin stemme: problematisk i
1948 (stor uenighed – også i vesten, skulle de
sorte f.eks. have ret til stemme?)
• Bekæmpelse af racediskrimination
• Før kold krig: Fokus på udvikling af menneskerettigheder
Efter kold krig: Fokus på, hvordan de kan implementeres.
De enkelte lande begyndte i højere
grad at forholde sig til konventionerne.