Samfundsfagsnyt 160 - FALS

ARTIKEL - Når matematikken går ind
Strategi 1: Matematikken bliver virkeligheden
- derfor aftal opgaver og beregninger
Det er ikke første gang, at den neoklassiske ”economic
man”-opfattelse må stå for skud uden at
det har effekt på økonomifagets mainstream-formidling.
Derfor har jeg de seneste år tænkt mig to strategier,
der måske kunne hjælpe – det ene er at æde
matematiksidens velordnede argumentation og fastholde
ihærdigt, at det er markedstyperne ufuldkommen
konkurrence (monopol, oligopol og
monopolistisk konkurrence), der skal analyseres,
regnes på og læres – det kunne give lidt mere fornuftig
matematikbrug.
Men det tager tid, for monopolprismodeller
kræver lige en gang logik mere end den simple
fuldkommen konkurrence-model, - og matematiklæreren
synes måske, det er mere end tilstrækkelig
med jordbærmarkedsmodellen.
Han er måske tilfreds med den, for den er nok til
at lære den nødvendige matematik fra sig, - og så
lave rigtige opgaver i den uden kommentarer om
virkelighedens verden. Økonomer er jo også
uenige, og der er en hel del nobelpristagere i
økonomi, der faktisk tror på jordbærmarkedet 6 .
Markedssvigt af enhver slags, forventningsskift og
usikkerhed om fremtiden er det, der kan få enhver
neoklassisk model til at få problemer. Så det gælder
om, at få disse elementer med i sin økonomiundervisning
og det står også i vores nye
bestemmelser. Du skal således tage et strategisk
valg og få din matematikkollega til at hjælpe dig
med de rigtige matematikopgaver – ellers bliver
omlæringsproblemet stort.
Strategi 2 Følg det postautistiske
økonomiske oprør og
få dig en økonomiefteruddannelse
Den anden strategi er mere grundlæggende. For
der er i disse år en voldsom diskussion af økonomifagets
mange måder at tænke og opstille modeller
på.
Der er blandt de forskellige økonomiretninger
kommet en spændende diskussion i gang af mainstream-økonomernes
ligevægtsopfattelse og de
forudsætninger, som de bygger på. Det indebærer
26
nye forestillinger om økonomifagets modelbrug
og forholden sig til virkeligheden. Der har faktisk
været et videnskabsteoretisk oprør – formuleret i
opposition til de matematiske ligevægtsmodeller
og den abstrakte matematiske teorianvendelse,
som en hel del studier i økonomi har lagt op til.
I min masteropgave fra DIG har jeg taget denne
kritik op dansk sammenhæng 7 , her vil jeg henvise
til de ”post autistiske økonomer” omkring tidsskriftet
Post-Autistic Economics Review, der er kommet
i over 30 numre på nettet siden 2001 og
redigeret af økonomen Edward Fullbrook.
Han skriver selv i nr 32 8 :…..
….Physics envy
The origins of neoclassical economics are not
what an outsider might think.Though today it cavorts
with neoliberalism, it began as a honest intellectual
and would-be scientific endeavour. Its
patron saint was neither an ideologue nor a political
philosopher, nor even an economist, but Sir
Isaac Newton.The founding fathers of neoclassical
economics hoped to achieve (and their descendants
living today believe they have) for the
economic universe what Newton had achieved
for the physical universe. Its aim was to fashion
an economic model in the image of Newtonian
mechanics - in which economic agents could be
treated as if they were particles obeying mechanical
laws. In principle it would be possible to
describe the behaviour of such agents simultaneously,
by a solvable system of equations.This narrative
required the treatment of human desires
as fundamental data: like the masses of physical
bodies in classical mechanics, they would not be
affected by the relations being modelled. It was
to this end - not to the understanding of economic
phenomena - that homo economicus or economic
man and the hedonistic calculus were invented.Thorstein
Veblen sums up the core metaphysic
as follows:
the human material with which the inquiry is
concerned is conceived in hedonistic terms;
that is to say, in terms of a passive and substantially
inert and immutably given human
nature … The hedonistic conception of man
is that of a lightning calculator of pleasure