Samfundsfagsnyt 160 - FALS

ARTIKEL - Når matematikken går ind
Når matematikken går ind
- går forstanden så ud?
- kommentarer omkring undervisning med matematik og økonomi
Mit problem
Det er ikke altid at jeg optræder pænt og snusfornuftigt,
når jeg gennemgår udbuds- og efterspørgselskurverne
og viser på tavlen, at prisen er
dér, hvor kurverne krydser hinanden. Indlysende
skulle man tro.
For i årevis har økonomifaget pålagt mig at anvende
en drømmeverden, der omfatter de mest almene
økonomiske modeller og som ligger ret
langt fra min egen økonomiske verden.
Fuldkommen konkurrence er til fordel for alle og
optimerer både anvendelsen af arbejdskraft og
kapital indsats og skaber den størst mulige velfærd
for hele samfundet. Problemet er bare at
”fuldkommen konkurrence” er et fatamorgana
som ikke engang Adam Smith var i stand til at finde
i sin reelt fungerende nye markedsøkonomi.
Det var faktisk det han også skrev om.
Ulighed skaber incitamenter der øger velfærden
(for lige at citere en kendt liberal socialminister)
og det er en del af den typiske arbejdsmarkedsmodel
som mange økonomer i dag anvender –
arbejdskraft opfattes på linie med jordbær – det
sælges på et marked – og når prisen er lav sælges
der mere end når prisen er høj – alt andet lige –
men det er en atomistisk fejlslutning af de mere
alvorlige. For godt nok passer det, hvis udbud og
efterspørgsel er uafhængige variable, der ikke kan
påvirke hinanden. Men når man sætter lønnen
ned (og dermed den samlede effektive efterspørgsel),
- så ændres efterspørgselskurven, og de to
variable er ikke mere uafhængige af hinanden. De
indgår i en større årsagssammenhæng, som
adskilte delmodeller ikke kan forklare hver for
sig – alt hænger jo sammen 1 .
Og sådan kan man blive ved til hele den 1 er slået
i stykker 2 .
Af Henrik Adrian
25
Det tør jeg ikke gøre i alle timerne, for hvad skal
de stakkels unge og mine censorkollegaer og fagkonsulenten
så tro om mig?
Og nu er matematik rykket ind i billedet og modeller,
der skal lære eleverne både hvad differentiering
og funktionsanalyse er, bliver lige pludselig
et nyt problem for min gode økonomiundervisning.
Det er faktisk ret svært at få lært den matematiske
side af mikroøkonomien – de mange typer omkostninger,
grænseværdibetragtningerne og så de
mange optimalitets overvejelser!
Det tager tid, men mine dygtige elever er faktisk
nået så langt, at de kunne begynde at regne og
bruge grænseomkostninger/grænseomsætning,
næsten som om det var deres egen opfindelse.
Når de endelig forstår det hele, bliver de også ret
stærke tilhængere af drømmeverdenen og tror den
fungerer i virkeligheden 3 .
Når jeg så fx på virksomhedsbesøg prøver, at få
dem til at spørge om prisfastsættelse og markedsforhold
(og mulige reelle udbuds og efterspørgselskurver)
bliver de kraftigt skuffede. Her
taler man nemlig bare om ”mark up” eller dækningsbidragets
størrelse. Og ordentlige kontinuerte
differentiable funktioner findes ikke. Men
det gør de i alle lærebøger og i de mange matematikopgaver
de er stødt på 4 .
Der er derfor en hel del aflæringsarbejde at gøre
for samfundsfagslæreren, når man går fra mikro
til makroøkonomi og til en realistisk forståelse af
økonomiske sammenhænge, hvis eleverne har
været så uheldige at tage omvejen over den
matematiske indsigt i de mikroøkonomiske
omkostninger 5 .