Samfundsfagsnyt 160 - FALS

Weitere Magazine

Empfehlungen

Info

ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring var, at politikerne var særdeles aktive i lokalmiljøet, hvor der blev brugt meget tid på at stemme dørklokker og på at afholde politiske møder på arbejdspladser og andre offentlige steder. Den moderne fase Den moderne fase tager for alvor fat i 1960’erne og fortsætter helt op til 1990’erne. I denne fase kommer der langt mere central styring i planlægningen af de politiske kampagner, hvor den centrale partiorganisation overtager planlægningen fra de lokale partiforeninger. Det medfører bl.a., at de politiske kampagner bliver tilrettelagt med et noget længere sigte, hvor f.eks. valgkampagner bliver udarbejdet et års tid før det forventede valg. I tilrettelæggelsesfasen bliver forskellige typer konsulenter og spindoktorer så småt inddraget, og man begynder også at få en mere videnskabelig tilgang til den politiske kommunikation, hvor bl.a. valgforskningen begynder at spille en rolle. Fokus i den politiske kommunikation er i den moderne fase særligt rettet mod Tv-mediet, der i denne periode vinder mere og mere frem. I kølvandet på den stigende fokus på Tv-mediet bliver der også fokuseret på at påvirke mediernes dækning af det politiske på en mere indirekte måde, f.eks. ved at der bliver lavet medieevents, medietræning og arbejdet med at påvirke journalisterne på de indre linier. Som konsekvens af den stigende fokusering på Tv bliver det lokale niveau ikke brugt særligt aktivt, og dermed mindskes den direkte dialog mellem politikere og borgere væsentligt. I den moderne fase er der en tendens til at opfatte vælgerne som en samlet gruppe, som politikere så skal ud og ”sælge” deres politik til igennem de mere passive massemedier. Den postmoderne fase I starten af 1990’erne bevæger særligt den engelske og amerikanske politiske kommunikation sig ind i den postmoderne fase, en fase som først kan spores i den hjemlige politiske kommunikation i slutningen af 1990’erne. Kendetegnet for den 18 postmoderne fase er en langt mere professionel tilgang, hvor der bliver brugt en række konsulenter og spindoktorer med forskellige spidskompetencer indenfor den politiske kommunikation. Kampagnesigtet er meget længere, og man taler i den præmoderne fase om den latente valgkamp, hvor partierne starter med at føre den nye valgkamp dagen efter et netop afholdt valg. Hvor den præmoderne politiske kommunikation var lokal og aktiv og den moderne var national og passiv, er den postmoderne kommunikation et mix af disse to faser. Der er en klar central styring af kampagner, hvor flere af partierne har selvstændige kampagneenheder. Samtidig bliver der også gjort meget ud af at bruge det lokaleog regionale niveau, både i forhold til de lokaleog regionale medier, og i forhold til at få aktiveret de lokale politikere og sympatisører i de nationale kampagner. I den postmoderne fase er der et stort fokus på massemedierne, hvor der bl.a. arbejdes målrettet med de indirekte medierelationer, f.eks. spin, medietræning og skabe netværk blandt journalisterne. I den fase er kampagner bygget op om en bottom-up tilgang, dvs. at kampagneplanlægningen tager afsæt i bestemte vælgergruppers verdensbillede, ønsker og behov. Derfor er der også et langt større fokus på de forskellige vælgergrupper, der er på det politiske landkort, hvor der i takt med at vælgerne shopper mere og længere dermed er mere at flytte stemmemæssigt end der var tidligere. I den postmoderne fase kan der generelt spores mange fællestræk fra den kommercielle markedsføring, og der bliver også brugt langt flere økonomiske ressourcer på den politiske kommunikation. I Danmark er det langt fra alle partierne, der er rykket med ind i den postmoderne fase. Faktisk kan der hos flere partier, særligt på venstrefløjen, spores tydelige træk fra den præmoderne og moderne fase i den kommunikative tilgang. Men ser man på de generelle hjemlige udviklingstræk er der også tydelige tegn på at de fleste hjemlige partier er på vej ind i den postmoderne fase.
Partiernes økonomiske ressourcer til kommunikation I gennem de seneste år er der tydelige tegn på at der bliver brugt flere og flere penge på den politiske kommunikation hos partierne, en tendens der kan spores helt tilbage til 1995, hvor partierne fik firedoblet deres partistøtte. 2005 folketingsvalgkampen blev da også danmarkshistoriens dyreste valgkamp, hvor partierne som vist i tabel 1.1. samlet set brugte 79 mio. kr. på valgkampen. Tabel 1.1. Partiernes centrale budgetter til 2005 valgkampen Dansk Folkeparti 5 mio. Konservative 17 mio. Venstre 29 mio. Kristendemokraterne 2 mio. Radikale 2,5 mio. Socialdemokraterne 18 mio. SF 4 mio. Enhedslisten 1,5 mio. Dette beløb er dog langt fra dækkende for, hvad partierne og kandidaterne i alt har brugt på 2005 valgkampen. De beløb, som partierne offentliggør, mangler at indregne følgende tre væsentlige aspekter: • Partiernes regnskaber og opgivelser dækker kun over de beløb, der fra centralt hold er afsat til valgkampen.Alle de penge, de lokale partiforeninger og kandidaterne selv bruger på at føre valgkamp, er ikke indregnet i partiopgørelserne. Og for nogle partiers vedkommende er der her tale om væsentlige beløb. • Flere af partierne og kandidaterne får under og op til valget store rabatter på forskellige kommunikationsydelser og vennetjenester. Dette sker både i forhold til annoncering, reklamebureauer, analyser og rådgivning. • Valgkampen er blevet udvidet til ikke kun at foregå i selve den periode, hvor der er udskrevet valg, men også til at foregå i årene op til valget. Det betyder, at de økonomiske midler til analy- ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring 19 searbejde, strategisk planlægning og prævalgkamp bliver posteret under flere regnskabsår i partiernes årsregnskaber. Indregnes disse aspekter, vil partiernes samlede beløb til valgkampen være væsentligt højere og et skøn vil være, at det ligger på omkring 150 mio. kr. 1 Dette gør 2005 valgkampen til danmarkshistoriens dyreste valgkamp. Som vist i tabel 1.1. er der dog stor forskel på partiernes økonomiske ressourcer. Mens Venstre med det største budget brugte over 29 mio. kr. på valgkampen, brugte Enhedslistens i den anden ende lige knap 1,5 mio. kr. på valgkampen. Også hvis man kigger på forskellen mellem den røde og den blå blok er der stor økonomisk forskel, hvor den røde blok (S, SF, EL og R) tilsammen havde 26 mio. kr. til valgkampen, hvorimod den blå blok (C, DF, KD og V) samlet havde 53 mio. kr. til at føre valgkamp for. Partiernes brug af kommunikationsydelser Men også i forhold til de kommunikationsydelser, partierne brugte i 2005 valgkampen, er der tydelige tegn på, at partierne bevæger sig ind i den postmoderne fase. Som vist i boks 1.1. bruger de fleste af partierne fokusgrupper, meningsmålinger og reklamebureauer i valgkampen. Selvom alle partierne køber ydelser af reklamebureauer, er tendensen i den postmoderne fase, at man køber mindre og mindre kommunikation ”ude i byen” og i stedet trækker de forskellige
Seite 1 und 2: Det sidste år har været hektisk.
Seite 3 und 4: Det er et stort problem, at ministe
Seite 5 und 6: man deltager aktivt i den debat, vi
Seite 7 und 8: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Seite 9 und 10: kommuner med ét er vasket væk - i
Seite 11 und 12: Valg- og listeforbund Valgforbund -
Seite 13 und 14: 1960’erne, hvor deres vælgeropsl
Seite 15: ARTIKEL - Den politiske kommunikati
Seite 19 und 20: Venstre er uden tvivl det hjemlige
Seite 21 und 22: Partikontorets spindoktor En ny typ
Seite 23 und 24: ARTIKEL - Når matematikken går in
Seite 25 und 26: and pains, who oscillates like a ho
Seite 27 und 28: Litteratur Henrik Adrian: Oikos - o
Seite 29 und 30: ARTIKEL - Kursussamarbejde mellem F
Seite 31 und 32: ANDET - Generalforsamlingskursus 20
Seite 33 und 34: vandrende håndværker benyttede si
Seite 35 und 36: muner, der kan træffe de nødvendi
Seite 37 und 38: Råstof til samfundsfag GRUNDBOG NA
Seite 39 und 40: Aøndag 30. oktober kl. 16-19 og ma
Seite 41 und 42: kursus sammen med russisklærerfore
Seite 43 und 44: tidsansatte på under halv tid. For
Seite 45 und 46: sætning til Dahl en klassedeling i
Seite 47 und 48: Morten Albæk & Rasmus Hylleberg: G
Seite 49 und 50: Lise Hansen,Tejs Binderup og Andrea
Seite 51 und 52: ANMELDELSER - Menneskerettigheder .
Seite 53 und 54: Fra Jerngreb til Frit fald - indbli
Seite 55 und 56: Globalisering http://www.globaliser
Seite 57 und 58: ADRESSER Bestyrelsen Bestyrelse For
Seite 59: ADRESSER Øvrige FORLAGET Columbus

Samfundsfagsnyt 160 - FALS

Erfolgreiche ePaper selbst erstellen

Template löschen?

Als Template speichern?