Børn&Unge nr. 010/2010 - BUPL

TRADITIONER
Vi slår en
handel
ilden
med
af
'Haji Firooz' er en slags nisse, der bringer glæde, fest og gaver til børnene på glødende onsdag.
'Bålhop' er en ældgammel
persisk tradition på natten
til den den sidste onsdag i
det iranske kalenderår.
Børn, der tilhører den persiske
minoritet i Danmark, er
ikke i centrum, når institutionerne
fejrer højtider. Mens
påsken står for døren, holder
iranere nytår.
Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen
Tre små bål lyser op i mørket. Bag
dem står alle børnene i en kø. Så
springer de. Hop, hop, hop, hen
over fl ammerne. De mindste bli-
ver båret over på armen af deres
far eller mor. Nogle af de største kaster sig så
ivrigt over bålet, at de rammer de brændende
trækævler, så gnisterne springer om benene
på dem.
Det er ’glødende onsdag’, den sidste onsdag
i det iranske kalenderår, der bliver fejret
i Verdens KulturCentret på Nørrebro i København.
Arrangementet er for børn og deres
familier og en del af en iransk kulturuge op
til det iranske nytår, der i år bliver fejret den
20. marts. Den persiske kalender er baseret på
observationer og ikke på regler. Et nyt år starter
derfor ved forårsjævndøgn, som er fastsat
ved præcise astronomiske observationer fra
Teheran.
Shahram Beyk står ved bålet med sin kone,
som har deres lille datter på armen. Han fortæller,
at det er en gammel iransk tradition at
springe over bålet natten til den sidste onsdag
på året. Man synger en lille sang, når man hopper
over bålet. ’ Zardieh man az tu, sorkhie tu
az man’. Det betyder noget i retning af ’mit
gule til dig, dit røde til mig’.
»Den gule farve indikerer vinterens bleghed
og sygdomme, den røde farve symboliserer blodets
brusen og en friskhed, ligesom når du har
friske røde kinder,« siger han.
»Man laver en handel med ilden, når man
hopper over. Man giver sit gule væk og får det
røde igen.«
Fejringen af glødende onsdag og nytår betyder
meget for Shahram Beyk, også efter 22
år i Danmark.
»Det er en del af kulturen, uden den er man
jo fortabt. Lige meget hvor man bor i verden,
må man prøve at bringe sin kultur videre,«
siger han.
En mand klædt i rødt fra top til tå går, eller
nærmest danser, rundt mellem børnene, mens
han synger på persisk. Han har en tamburin i
den ene hånd, og med den anden knipser han
rytmen med fi ngrene. Han er ’Haji Firooz’, en
iransk nisse, der kommer med feststemning
på glødende onsdag.
»Han synger om at bringe glæde og hygge,«
forklarer Shahram Beyk.
»Når han knipser med fi ngrene, symboliserer
det, at han bringer glæde og fest til alle iranere.«
Festen trækker ind i VerdensKulturCentrets
festsal. Der er tæt pakket med børn og voksne,
og snakken går på persisk og dansk. Der bliver
serveret den traditionelle iranske suppe med
spinat, linser, kikærter og nudler. Haji Firooz
træder op på scenen bagerst i lokalet og begynder
at synge. Han synger og knipser, og børnene
svarer igen med den samme sang fra salen og
knipser op til ham.
En anden person klædt helt i hvidt og med et
stort hvidt kunstigt skæg træder op på scenen.
Det er Amoo Nourooz, som kommer med gaver
til børnene på glødende onsdag. Alle børnene
fl okkes omkring ham, da han og Haji Firooz
deler tusser, sjippetove og lommelygter ud.
Leily på syv år har fået en pose med gule og
grønne chokoladeæg af Haji Firooz.
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg fi k påskeæg. Det er
vel tilfældigt,« siger hun.
Men helt tilfældigt er det måske ikke. Ægget
har en symbolsk betydning i fejringen af
det iranske nytår, fortæller Leilys mor Minoo
Kohan.
»Ægget er et symbol på forår og liv. Vi maler
dem på alle mulige måder op til nytår,« siger
hun.
FEST UDEN RELIGION. Det betyder meget for
Leily og hendes familie at fejre glødende onsdag
og nourooz, det iranske nytår, fortæller Leilys
far, Vahid Vahedi. Han kom til Danmark som
fl ygtning fra Iran i 1986.
»Vi fejrer det hvert år derhjemme eller med
venner som nu. Det er en god tradition, som vi
gerne vil give videre til vores børn,« siger han.
Nytåret er ikke en religiøs fest, men en ældgammel
tradition, der eksisterede lang tid før,
islam kom til Iran. Derfor bliver det fejret af
alle iranere på tværs af forskellige religiøse
tilhørsforhold.
Det er også en af grundene til, at fejringen af
nourooz betyder meget for iranere, der er bosat
i Danmark, fortæller Vahid Vahedi.
»De er jo netop fl ygtet fra det religiøse styre,
så de er meget sjældent religiøse muslimer,«
10 BØRN&UNGE | NR. 10 | 26. MARTS 2010
11
siger han.
Musikken bliver skruet op. Nu er scenen fuld
af kvinder og børn, der danser til tonerne af
den traditionelle iranske musik. Flere og fl ere
kommer til, især grupper af unge begynder at
strømme ind i salen.
Det traditionelle program er overstået, men
festen er slet ikke slut endnu.