Her ses advokater som ét fedt med terrorister - FlipMaker

TØRKLÆDELOV I STRID MED GRUNDLOVEN MENER ADVOKAT 

BIOTEKNOLOGI LOVGIVNINGEN KAN IKKE FØLGE MED 

TERRORLISTER ANALYSE AF EF-DOMSTOLENS KENDELSE 

UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET 

ADVOKATERNES 

TEMA: ADVOKAT I VERDENS BRÆNDPUNKTER 

Vi ser på retssikkerhed og advokaters forhold i Tyrkiet og Colombia 

SERVIC 

8 

2008

Indhold 

LEDER Reformen der ikke må fejle SIDE 5 

NOTER SIDE 6 

KRITIK: Festtaler for forfattere SIDE 40 

NYE BØGER SIDE 42 

NYT OM NAVNE SIDE 48 

Artikler Retspolitik Fagligt 

TEMA: BRÆNDPUNKTER 

Vi går tæt på to advokater, 

som arbejder under 

ekstreme forhold. det 

er Miguel Gonzales fra 

Colombia og tyrkiske Sezgin 

Tanrikulu. Fælles for dem 

er, at myndighederne har 

svært ved at acceptere de 

advokater, som insisterer på 

et ordentligt forsvar – selv 

for statens fjender. 

SIDE 8 

RETSSIKKERHED FOR 

HANDLEDE BØRN 

Retssystemet er ikke 

rustet til på ordentlig vis at 

tage sig af børn, som via 

menneskehandel havner i 

danmark. 

SIDE 18 

2 ADVOKATEN Nr 08/08 

BIOTEKNOLIGI + JURA = 

MISKMASK 

den fagre nye verden 

banker på – men er retten 

overhovedet gearet til den 

bioteknologiske revolution? 

SIDE 24 

TØRKLÆDELOV I STRID 

MED GRUNDLOVEN 

de politiske argumenter, 

som er fremført til støtte for 

en ny lov om tørklæder og 

dommere, bærer præg af 

frygten for, hvad en muslim 

i dommersædet kan finde 

på. 

SIDE 28 

HØJESTERET OG 

HAVNELOVEN 

hvor principiel skal en 

principiel sag være for 

at kunne henvises til 

landsretten – og hvor blev 

de sagkyndige dommere af. 

landsdommer ole dybdahl 

ser på domstolsreformen. 

SIDE 32 

EU-DOM SIKRER 

RETTIGHEDER FOR 

TERROR-MISTÆNKTE 

Man bliver ikke terrorist af 

at optræde på EU’s eller 

Fn’s terrorlister, fastslår EFdomstolen. 

Thomas Elholm 

gennemgår konsekvenserne 

af opsigtsvækkende ny 

dom. 

SIDE 36 

KVALITET SELV OM 

HELBREDET HALTER 

om mulighederne for 

dispensation fra kravet 

om løbende obligatorisk 

efteruddannelse. 

SIDE 44 

ADVOKATEN 87. årgANg 

DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 5.300 

advokater og advokatfuldmægtige. Bladet 

tilgår endvidere Folketinget, domstolene, 

anklagemyndigheden, centraladministrationen 

og en række abonnenter fra det private 

erhvervsliv. 

uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET 

Kronprinsessegade 28 

1306 København K 

Telefon 33 96 97 98 

Fax 33 36 97 50 

samfund@advokatsamfundet.dk 

www.advokatsamfundet.dk 

rEDAKTiONsPANEL 

morten Broberg, lektor, Københavns 

universitet og projektforsker ved Dansk institut 

for internationale studier 

Ole Dybdahl, landsdommer, København 

Thomas Elholm, lektor, syddansk universitet 

Carsten Fode, advokat 

Henrik stagetorn, advokat 

Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet 

Trine Binett Jørgensen, advokat 

Allan Ohms, advokat 

Birgitte Kofod Olsen,vicedirektør, 

institut for menneskerettigheder 

Peter Pagh, professor, dr.jur., 

Københavns universitet 

Karsten Havkrog Pedersen, advokat 

Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, 

Helsingør 

Lars Lindencrone Petersen, advokat 

Hellen Thorup, advokat 

Peter Volkers, advokat 

ANsVArsHAVENDE rEDAKTør: Henrik rothe 

hro@advokatsamfundet.dk 

rEDAKTør: rasmus Lindboe 

rli@advokatsamfundet.dk 

rEDAKTiONEL sEKrETær: Bente Busck 

bbu@advokatsamfundet.dk 

ANNONCEr: JuNgErsTED mEDiA 

Frederiksberg runddel 1 

2000 Frederiksberg 

Telefon 33 22 20 20 

E-mail: info@jungersted.com 

www.jungersted.com 

LAyOuT: Adman Kommunikation Aps 

struenseegade 9 

2200 København N 

Telefon 33 77 42 00 

info@ad-man.dk 

TryK: Jørn Thomsen Offset 

Essen 22 

6000 Kolding 

Telefon 76 37 60 00 

jto@jto.dk 

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol 

Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på 

Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. 

signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som 

er blevet tilsendt uopfordret. 

For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt 

at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige 

indehaver af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne 

måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt 

og utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig 

blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. 

mEDLEm AF DANsK FAgPrEssE 

issN 0100007-5616 

issN 1901-4546 (online)

Second opinion? 

Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for 

en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at 

kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters 

muligheder for optimal formuesammensætning – uforbindende og altid 

uden honorar. Formueplejes ”nyeste” koncept er 20 år gammelt og bygger 

på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale 

sammensætning af aktier og obligationer. Siden 1988 har vi skabt afkast 

på i alt 1.200%. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver 

form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært 

resultat aflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores 

investorer. 

Kontakt vores formuerådgivere på tlf. 87 46 49 00 eller besøg os på 

formuepleje.dk 

Formuepleje er Danmarks største uafhængige investeringshus, stiftet 1986, med hjemsted i Århus 

og rådgivnings kontor i København. Vi tilbyder investering i obligationer og aktier efter Nobelprisbelønnede 

investeringsmodeller gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber, ejet af 22.000 

aktionærer og med en samlet portefølje på 60 mia. kr. Læs mere på formuepleje.dk. 

ADVOKATEN Nr 08/08 3

XXXXXXXXX AF XXXXXXX XXXXXXXXX 

�� 

�� 

�� 

� 

� � �� 

� 

� � �� 

� 

�� 

� 

�� 

� 

�� 

�� 

� 

� � �� 

� 

�� 

�� 

�� 


�� 

DESIGN: HVAMHVAM.COM

Reformen der ikke må fejle 

FOlKETINGET GENNEMFøRTE efter grundige forarbejder en reform 

af både politiet og domstolene. 

Politireformen og de problemer, den har skabt for både politiets 

betjening af befolkningen og for politiets personale, har påkaldt 

sig stor politisk opmærksomhed. Det er der ikke noget at sige til, 

for de problemer der opstår, når politiet svigter, er nemme at forstå 

og forholde sig til. 

Justitsministeren har reageret på problemerne med politireformen 

ved at bede Rigsadvokaten og Rigspolitichefen om en meget hurtig 

evaluering og vurdering af, hvilke tiltag der skal til for at imødekomme 

den kritik, reformen har givet anledning til. 

Advokatrådet må hilse justitsministerens initiativ velkommen, for 

et velfungerende politi, som nyder befolkningens tillid, er et meget 

vigtigt element i et velfungerende retssamfund. 

Men samtidig med politireformen kom der jo også en domstolsreform, 

som ikke alene ændrede radikalt i strukturen ved at reducere 

antallet af byretter, men som også ændrede på kompetencefordelingen 

mellem byretterne, landsretterne og Højesteret, samtidig 

med at al tinglysning bliver digitaliseret og samlet ved en central 

tinglysningsret. 

Og hvordan er det så gået med domstolsreformen? 

Først og fremmest må man konstatere, at den offentlige debat om 

de problemer, der rent faktisk er forbundet med domstolsreformen, 

slet ikke har været så heftig som debatten om politireformen. Det er 

trist, men nok ikke så mærkeligt, for de problemer, domstolssreformen 

har forårsaget for publikum, har ikke slet så stor medieappel 

som en dramatisk forbrydelse, der måske kunne have været forhindret 

ved rettidig udrykning fra politiet. 

Set fra et helikopter-perspektiv er det imidlertid mindst lige så 

vigtigt for et retssamfund at have et velfungerende retsvæsen som 

et velfungerende politi. 

Min påstand er, at problemerne i retsvæsnet for så vidt ikke er 

mindre end problemerne i politiet. Der kunne derfor også være god 

grund til at foretage en evaluering af de problemer, der er udløst af 

de mange ændringer i domstolene. 

Her to år efter reformen kan man konstatere, at domstolenes 

funktionalitet af brugerne stadig opleves som ringere end før reformen. 

Det skyldes ikke personalet. Det er mit indtryk, at alle i domstolene 

AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET 

lEdER 

– fra yngste kontorelev til retspræsidenterne – har slidt og slæbt, og 

at de fleste er gået til opgaven med engagement og entusiasme. 

Jeg deler heller ikke opfattelsen af, at det er reduktionen af antallet 

af retskredse, der er den egentlige skurk. Småt er godt i nogle 

henseender, men Advokatrådet har gennem mange år bakket op om, 

at der i et moderne retssamfund var behov for større retskredse – og 

det på trods af de strukturtilpasningsproblemer man måtte forudse 

for advokaterne med en sådan løsning. 

Nogle af problemerne skyldes formentlig den usikkerhed om 

personalesituationen, der er blevet skabt af de gentagne udsættelser 

af tinglysningsprojektet, og det dræn i erfarne medarbejdere, der er 

fulgt i kølvandet på reformen, men nok så alvorligt er det, at domstolene 

er lysår bag efter resten af statens institutioner på it-området. 

Domstolenes it-systemer er forældede. Om det var erkendelsen 

heraf, der førte til, at domstolene blev fritaget for det digitaliseringskrav, 

der blev indført i statsadministrationen, ved jeg ikke. 

Det er imidlertid en kendsgerning, at advokaterne på it-fronten 

indbyrdes og med deres klienter benytter sig af teknologiske løsninger, 

som ikke kan anvendes i kommunikationen med domstolene. 

Det er nærliggende at antage, at det ikke er viljen, men ressourcerne, 

der mangler i domstolssystemet. Jeg tror derfor, det ville være 

en god ide at få evalueret behovet for nye tiltag og yderligere ressourcer. 

Brugerne bør involveres i en sådan proces – og Advokatrådet 

medvirker gerne positivt hertil. 

Reformen af domstolene var ikke blot en reform af retskredsene, 

men samtidig også en reform som omfordelte arbejdsopgaverne 

mellem de forskellige instanser. Der lå mange gode tanker bag reformen 

af instansfølgen, men de første erfaringer kunne tyde på, 

at lovgiver måske ikke har ramt den helt optimale løsning. Man 

må overveje, om brugen af tre dommere i byretssager fungerer som 

forudsat, om de sagkyndige dommere har fået den tiltænkte rolle, 

om henvisningsreglerne fungerer, som de skal, om Højesteret får 

den tiltænkte rolle mv. 

Det er for tidligt at fremkomme med en egentlig kritik af de 

nye regler om instansfølge mv., men allerede nu synes der at være 

grundlag for at foreslå, at der i Retsplejerådets regi foretages en 

grundig evaluering af denne del af reformen inden for rimelig tid, 

så nødvendige eller hensigtsmæssige justeringer kan foretages med 

rettidig omhu. 


akTUEl InFoRMaTIon AF XXXXXXX XXXXXXXXX 

Advokaten på nettet 

Dialog med iransk menneskeretscenter 


Det norske advokatsamfund, Advokatforeningen, har 

valgt at prioritere flere kræfter på net-udgaven af de 

norske advokaters blad. Foreningen har på www. 

advokatbladet.no valgt at opbygge en selvstændig 

Menneskerettighederne vinder frem i Iran, selv 

om landet ofte opfattes som lukket og underlagt 

et stærkt religiøst styre. Det viste et møde mellem 

Advokatsamfundet og Islamic Human Rights 

Centre fra Iran. Mødet blev afholdt som led i Advokatsamfundets 

internationale arbejde. Det iranske 

menneskerettighedscenter arbejder på at fremme 

menneskerettighederne i landet gennem bl.a. at 

udgive litteratur om emnet, stå for undervisning og 

Advokatnævnets årsberetning 

Civile procestakster 

Danskerne klagede sidste år mindre over advokaters 

adfærd end forrige år. Antallet af klager over advokaters 

adfærd nåede dermed en bundrekord, når 

man ser på de seneste ni år, som Advokatnævnets 

årsberetning for 2007 indeholder tal for. Antallet 

af indkomne salærklager steg en lille smule, men 

ligger stadig meget lavt i forhold til tidligere år, 

fremgår det af årsberetningen. Lidt mere end halv- 

Repræsentanter fra Advokatrådet samt Danske 

Advokater drøftede på et møde den 23. september 

med landsretspræsidenterne ændringer i de 

gældende takster for omkostningsfastsættelse i 

Nyt medlem af Advokatrådet 

Advokat Søren Juul fra Advokatfirmaet Jon Palle 

Buhl i København indtræder fra oktober i Advokatrådet 

i stedet for Erik Justesen. Søren Juul, der 

er 57 år, beskæftiger sig særligt med erhvervsret, 

fast ejendom og civile rets- og voldgiftssager. 

Søren Juul har siden 2002 været medlem af og 

hjemmeside for bladet, hvor nyheder kan opdateres 

hurtigere end i den trykte version af bladet, som 

fortsat vil udkomme. På hjemmesiden findes også 

billeder og video fra aktuelle arrangementer. 

drive en række lokale rådgivningscentre. 

– For bare ti år siden var det tabu overhovedet at 

tale om menneskerettigheder, men nu er det helt 

anderledes. Det er meget vigtigt for os at arbejde 

med uddannelsessystemet, for det er første skridt 

frem mod, at menneskerettighederne bliver accepteret, 

lyder det fra det iranske center. Centret 

samarbejder officielt med Institut for Menneskerettigheder, 

som har arrangeret besøget i Danmark. 

delen af de afgjorte adfærdsklager endte sidste år 

med en bøde, irettesættelse eller frakendelse. Ca. 

2/3 af nævnets kendelser om adfærdsklager afsluttes 

inden for 12 måneder, mens knap halvdelen af 

salærsagerne ved nævnet afsluttes inden for et år. 

Hele Advokatnævnets årsberetning kan læses på 

www.advokatnaevnet.dk under Årsberetninger. 

processager. Der forventes en revision af taksterne 

inden årets udgang. Resultatet af drøftelserne vil 

efterfølgende blive omtalt i Advokaten. 

formand for kredsbestyrelsen for Københavns 

advokatkreds. Han har været bisidder for Stats- og 

Udenrigsministeriets embedsmænd under Tamilsagen 

og for Finanstilsynets embedsmænd under 

Færø-banksagen.

Vi værner om din forretning 

EDB Gruppen A/S - din dedikerede samarbejdspartner 

Kontakt 

Lotte Juul 

Key Account Manager 

telefon 87 45 26 04 

e-mail lju@edbgruppen.dk 

Mere information 

Læs mere på www.edbgruppen.dk. 

Dorte Baltzer Johannessen 

Produktchef 

telefon 44 74 76 28 

e-mail dbj@edbgruppen.dk 

May-Britt Buchardt 

Projektleder 

telefon 44 74 77 68 

e-mail mbb@edbgruppen.dk 


TEMa: BRændpUnkTER AF RASMuS lINDBOE, PRESSECHEF, ADVOKATSAMFuNDET FOTO: POlFOTO 

I DØDSPATRULJERNES 

sigtekorn 

Miguel Gonzales er advokat i et land, hvor højesteret 

ligger i krig med præsidenten. Hvor præsidenten ligger 

i krig med guerillaerne. Hvor guerillaerne er i krig med 

paramilitære styrker. Og hvor nogen altid ender med at 

blive skudt til sidst. 


NÅR MAN FølGER Miguel Gonzales’ fortælling 

om Colombia, føler man sig som Alice 

i Eventyrland, der hopper ned i kaninens 

hul: 

Selv om de ting, man møder, ligner dem, 

man kender hjemmefra, er alting ligesom 

vendt på hovedet, fordrejet eller så underligt, 

at man langsomt bliver mere og mere 

svimmel. 

lige som Alice, der langsomt falder og 

falder og forgæves prøver at finde mening 

med tingene ved at gribe ud efter et glas med 

syltetøj og andre kendte genstande, lader vi 

os nu falde sammen med Miguel Gonzales 

i et forsøg på at forstå, hvordan det er at 

arbejde som advokat i Colombia. 

- Jeg forstår, hvis det kan være svært for en 

udlænding at forstå helt, hvordan tingene 

hænger sammen, siger Miguel Gonzales 

empatisk. Han er ulasteligt klædt i blødt jakkesæt 

og slips og har et velplejet fuldskæg. 

Han er lille, meget lille, af statur. 

Det virker helt underligt, at én af Colombias 

paramilitære dødspatruljer forfølger 

denne mand, og at han derfor har måttet 

flygte fra sit land gennem et beskyttelsesprogram. 

Her følger Miguel Gonzales’ udlægning 

af Colombias udvikling som retsstat. 

PÅ FLUGT 

Miguel Gonzales nyder at gå gennem Kongens 

Have i København. Alene. 

Hjemme i Colombia er han døgnet rundt 

beskyttet af tre bodyguards og kører i bil med 

tonede ruder. 

Trods den mandsopdækning har han 

valgt at søge beskyttelse i Spanien. 

- Jeg fik nogle oplysninger fra mine advokatkolleger, 

begynder den colombianske 

advokat. 

- De fortalte mig, at jeg de seneste seks 

måneder var blevet forfulgt. Og de viste mig

navnene på fem personer, deriblandt en kaptajn 

i politiet, som skyggede mig. En person, 

der sidder fængslet, havde betalt dem for at 

udføre det beskidte arbejde mod mig. 

Navnene på Miguel Gonzales’ forfølgere 

var dét, som gjorde udslaget, og som fik ham 

til at tage flugten til Spanien. De fem personer 

havde, beviseligt, taget del i en tidligere 

bortførelse af en leder fra en faglig organisation. 

Efter 84 dage dukkede den faglige leder 

endelig op i hovedstaden Bogota. Som lig. Og 

med synlige tegn på tortur. 

Miguel Gonzales er nu omfattet af et beskyttelsesprogram 

under Den Interamerikanske 

Menneskerettighedskommission under 

Organisationen af Amerikanske Stater. 

Og kommissionen har travlt i Colombia, 

hvor FN har valgt at placere en afdeling af højkommissariatet 

for menneskerettigheder. 

FN-kontoret har i år udgivet ti rapporter 

om forholdene i Colombia. I samtlige rapporter 

tales der om politiske mord, forbrydelser 

mod menneskeheden, krigsforbrydelser og 

forsvindinger. 

Hver tredje time kidnappes en person i 

Colombia. 

Også Amnesty og lokale regionale menneskerettighedsorganisationer 

har hyldemeter 

af rapporter om krænkelser af menneskerettigheder 

i landet. 

lad os med Miguel Gonzales’ øjne se nærmere 

på det retssystem, han er en del af. 

TO SÆT RETTIGHEDER 

Colombias præsident hedder Álvaro uribe. 

Ham vender vi tilbage til. For lad os først se 

på de efter danske forhold noget særprægede 

spilleregler, som præsidenten ifølge Gonzales 

har indført i det colombianske retsvæsen: 

- Det, der sker lige nu, er, at et nyt princip 

er på vej ind i retsvæsenet. Man indfører et 

nyt sæt retsgarantier for dem, man kalder 

statens fjender. De personer, som er kategoriseret 

som borgere, er omfattet af almindelige 

retsgarantier og har ret til forsvarer og en 

mere almindelig rettergang. Statens fjender 

har ikke de rettigheder. Det gør, at man kan 

have en helt ny type retsprocesser uden de 

almindelige retsgarantier, fortæller Miguel 

Gonzales. 

Skulle man vælge at være så uheldig at 

havne i kategorien af “statens fjender” – det 

afgør anklagemyndigheden – så kan man 

godt vinke farvel til tanken om, at ens forsvarer 

kan fremlægge egne beviser og forholde 

sig kritisk til de beviser, anklagemyndigheden 

fremlægger. 

Eller med en advokats ord: 

- Det store flertal af folk, som bliver dømt 

i denne kategori, har slet ikke mulighed for 

at forsvare sig. 

Nu er det, at følelsen af at være Alice på 

vej ned i kaninens hul kommer igen. Man 

griber efter ting, der virker genkendelige. 

For hvad gør domstolene? Hvad siger advokatsamfundet? 

En præsident kan da ikke 

bare indføre et nyt sæt retsgarantier for en 

gruppe af befolkningen? 

- lige nu er der en meget tilspidset debat 

om domstolenes rolle, begynder Miguel 

Gonzales. 

Den colombianske højesteret fungerer 

nemlig også som en slags undersøgelsesdomstol 

og er lige nu ved at efterforske 60 

medlemmer af parlamentet for deres forbindelser 

til de paramilitære grupper, som 

støtter regeringen. 

Problemet er, at de fleste af de parlamen- 


TEMa: BRændpUnkTER 

tarikere er medlemmer af præsidentens 

parti. Og aktivt har hjulpet præsidenten til 

hans valgsejre. 

Præsidentens svar til højesteretten har 

været at indføre en lov, som siger, at den type 

sager slet ikke skal behandles af højesteret, 

men af et nyt, særligt tribunal, fortæller 

Gonzales. 

Han konstaterer i nøgternt tonefald: 

- lige nu er der en konflikt mellem den 

udøvende magt og den dømmende magt. 

Og i den kamp er advokaterne også klemt. 

Colombia lider under ikke at have et stærkt 

advokatsamfund. Advokaterne har delt sig i 

sammenslutninger, som enten er lokale eller 


som repræsenterer de forskellige sektorer 

af branchen. 

Kampen for domstolenes uafhængighed 

kæmpes derfor hovedsagelig af domstolene 

selv. Og regeringen har sat tommeskruerne 

på. 

Hidtil har systemet med udpegning af 

dommere groft sagt været således, at et 

særligt dommerudnævnelsesråd oprettede 

lister med advokater, der blev fundet egnede 

til opgaven. Domstolene kunne så udpege 

fra listen. Medlemmerne af dommerudnævnelsesrådet 

var udpeget af kongressen. 

Altså en indirekte politisk udpegning af 

dommerne. 

Nu har præsidenten foreslået en ny reform, 

som giver det politisk udpegede dommerudnævnelsesråd 

magt til selv at udpege dommere 

direkte fra listen. 

Den slags skaber naturligvis ikke varme 

følelser mellem domstolene og præsidenten. 

Men vent bare. Striden går langt dybere. 

ANKLAGERNES MAGT 

En anden grund til, at domstolene og præsidenten 

ikke længere er bedste venner, er 

den modstand, som domstolene havde, da 

præsidenten op til 2006 ændrede landets 

forfatning. Forfatningen tillod tidligere kun

præsidenten at sidde for en periode på fire 

år. Forfatningen blev ændret i 2006 trods 

domstolenes modstand. Og er nu på vej til 

at blive ændret igen, så præsidenten i 2010 

vil kunne sidde en tredje periode. 

Miguel Gonzales mener, at “det er alt for 

let” at ændre på forfatningen. 

På overfladen har præsident uribe ellers 

gjort meget for at ændre retsvæsenet 

i retning af det bedre. Siden sin tiltræden 

i 2002 er budgettet til justitsområdet blevet 

fordoblet. Og i 2005 blev der indført en 

reform af retsvæsenet, der gjorde op med 

Betancourt (nederst th.) var et af 15 gidsler, der 

blev reddet af Colombias militær efter at have være 

holdt som gidsel siden februar 2002. 

FN og Colombia 

Advokat Miguel Gonzales kritik afspejles i vid udstrækning i de FN-rapporter, der er 

udgivet. FN’s højkommissariat for menneskerettigheder skriver i sin nyeste information 

om situationen i Colombia, at der er tale om massive overtrædelser af menneskerettighederne. 

FN’s særlige udsendte rapportør har også understreget, at den colombianske antiterrorlovgivning 

fra 2003 og 2004 er problematisk for retssikkerheden. 

Mere information på www.ohchr.org. 

landets antikke system, som stammede helt 

tilbage fra kolonitiden. Før 2005 eksisterede 

et system, hvor anklageren var primus motor 

i sagerne og alene havde magten til at 

fremlægge – eller nægte fremlæggelsen – af 

beviser. Systemet eksisterer stadig – for sager, 

som vedrører forhold før 2005. 

Efter retsreformen har Colombia nu et 

system, hvor dommeren leder rettergangen, 

som er blevet åben for offentligheden. 

Og dog. 

For noget tyder på, at præsidenten alligevel 

ikke har været helt tilfreds med 

reformen. 

Han er nu ved at indføre en særlig rettergang 

for de alvorligste typer af forbrydelser. 

- I den slags sager udpeger statsanklageren 

dommeren. Anklageren udpeger, hvem 

der skal efterforske en sag, forklarer Miguel 

Gonzales. 

Officielt begrundes mange af de nye 

reformer med et argument, som kun er alt 

for bekendt: terrorisme. Både i Danmark og 

Colombia betegnes den marxistiske oprørsbevægelse 

FARC som terrorister. 

- Regeringens opfattelse og retorik er, at 

konflikten ikke eksisterer som en intern splid 

i Colombia. Der er kun tale om terrorrister. 

Og du er sikkert bekendt med, hvor svært 

det er at definere, hvad terrorisme er, siger 

Miguel Gonzales. 

RETSVÆSEN I FORFALD 

Den konstante krig mellem domstole og regering. 

Opbygningen af parallelle retssystemer. 

Og særregler med henvisning til terrorisme 

er ved at ødelægge retsvæsenet i Colombia, 

mener Miguel Gonzales. 

- Desværre har de her ting invaderet retssystemet. 

Derfor går vores retssystem ikke 

længere ud på at have to positioner over for 

hinanden, at efterforske sagen og nå frem til 

en dom eller frifindelse. Dommerens rolle 



er udelukkende at dømme statens fjender. 

Selvfølgelig er der undtagelser, og der er 

dommere, der går imod, men der er andre 

funktionærer, særligt anklagemyndigheden, 

som ikke respekterer basale retsgarantier. 

Seneste skud på stammen af regler, som 

er indført for at bekæmpe “terrorisme” internt 

i Colombia, er “loven for retfærdighed 

og fred”. Konkret medfører loven en markant 

sænkning af straframmen for mord 

og forbrydelser mod menneskeheden – til 

maksimalt otte års fængsel. Tidligere blev 

den slags takseret til mellem 40 og 60 års 

fængsel i Colombia. loven tillader også, at 

lederne af de såkaldt paramilitære grupper 

kan beholde deres formuer, selv om de måtte 

stamme fra kriminalitet. Og at lederne ikke 

stilles til regnskab for deres forbrydelser. 

loven udløste igen et slagsmål med højesteretten, 

som indskrænkede præsidentens 

oprindelige forslag. 

- Som jeg ser det, opfylder loven om retfærdighed 

og fred ikke de internationale 

standarder i forhold til retfærdig rettergang 

og behandlingen af ofre for forbrydelser, siger 

Miguel Gonzales. 

Som om det colombianske retsvæsen ikke 

selv har nok at kæmpe med, gør relationen 

til uSA også livet svært for de advokater, der 

kæmper for at få stillet de ansvarlige for de 

mange mord i landet til ansvar. 

INGEN KRIGSFORBRYDELSER 

Det vil være oplagt at forsøge at få nogle af 

de militære ledere, som står bag de mange 

mord, dømt for krigsforbrydelser, mener Miguel 

Gonzales. Og henviser til FN-rapporten, 

som netop peger på den type forbrydelser i 

Colombia. 

Problemet er, at de militære ledere alle 

på en eller anden måde er involveret i den 

omfattende narkotikahandel, som er drivkraften 

i Colombias konflikter. 90 procent 

af narkotikaen i uSA stammer fra Colombia, 


og uSA har naturligt nok sikret sig en udleveringsaftale 

med Colombia. 

Resultatet er, at de tilfangetagne militære 

ledere bliver udleveret til uSA. 

- Jeg mener, det er meget alvorligt, at når 

de paramilitære chefer begæres udleveret 

til uSA på baggrund af påstande om narkohandel, 

så bliver anklagerne om mord og 

forbrydelser mod menneskeheden slet ikke 

behandlet, siger Miguel Gonzales. 

Når de militære ledere er udleveret til 

uSA, har det den effekt, at personerne ikke 

kan retsforfølges ved det internationale 

krigsforbrydertribunal, ICC. Det anerkendes 

ikke af uSA. 

RODRIGO GRANDA 

Men tilbage til de fem mænd med tvivlsom 

baggrund, som overvågede Miguel Gonzales 

og som medførte, at han måtte flygte. 

Miguel Gonzales har længe arbejdet som 

forsvarsadvokat. Det er i sig selv uklogt i et 

land, hvor regeringen har tendens til at 

opfatte advokater som havende fælles livsanskuelse 

med klienterne. 

Miguel Gonzales kommer for alvor i myndighedernes 

søgelys, da han i 2005 bliver 

forsvarer i en meget omtalt sag om FARClederen 

kaldet “Rodrigo Granda”. 

Rodrigo Granda er kendt som en slags 

udenrigsminister for FARC. Og de colombianske 

myndigheder pågriber Rodrigo Granda, 

mens han befinder sig i Venezuela. Den slags 

manøvrer behager ikke noget land, og en 

diplomatisk krise bryder ud mellem Venezuela 

og Colombia. Storpolitik krydses med 

en prominent retssag. 

- Siden den dag har mit liv ikke været det 

samme. Jeg har modtaget alle slags trusler, 

fortæller Gonzales. 

Så hvorfor lader han ikke bare være? Han 

ved vel, hvordan klaveret spiller i sit eget 

land. Hvorfor udsætte sig selv for at leve under 

beskyttelse døgnet rundt og for konstant 

chikane? 

- Jeg har en professionel forpligtelse til at 

påtage mig det arbejde. Nu vi har taget den 

uddannelse som advokater, så har vi pligt 

til at tage de sager vi bliver bedt om. Vi har 

både en etisk og en professionel forpligtelse 

til at hjælpe de folk. 

- Mit kontor derhjemme står og venter på, 

at jeg kommer tilbage, siger han. 

FN om retssikkerhed 

FN’s højkommissariat for menneskerettigheder har særlig blik for den manglende 

retssikkerhed i landet. I 2003 skriver kommissariatet således: 

The rule of law and impunity 

The High Commissioner calls upon the Government and Congress of the Republic, when 

adopting policies or drafting legislation, to pay due attention to the obligations assumed 

by Colombia as a State party to international human rights and international humanitarian 

law instruments. He urges them to take account of the international principles of 

legality, necessity, proportionality, timeliness and non-discrimination when adopting or 

applying policies and measures related to security and public order. He calls on them in 

particular not to introduce any rules in the Colombian legal system that would enable 

members of the military forces to exercise police or other functions incompatible with 

the independence of the justice system.

EDC DOMICILSØGNING 

EDC Erhverv fi nder dit nye lejemål eller domicil 

XXXXXX 

Med EDC Detailanalyse og EDC Domicilanalyse kan du få svar på spørgsmålet om, 

hvor din butik eller virksomhed er bedst placeret. Læs mere om analyserne på edc.dk/erhverv 


TEMa: BRændpUnkTER AF MARTIN SElSøE SøRENSEN, JOuRNAlIST, ISTANBul FOTO: POlFOTO 

Her ses 

advokater 

som ét fedt med 

terrorister 

Hverken offentlighed, dommere eller anklagere 

kan adskille forsvarerne fra deres sager og deres 

klienter. Det har betydning i retssalene, hvor ret- 

færdighed i forvejen er svær at få øje på. 


NÅR ADVOKAT SEzGIN TANRIKulu står og kigger 

sig omkring i det lille retslokale, kan man nemt 

få den tanke, at han forgæves spejder efter retfærdigheden. 

I retssalen i den tyrkisk-kurdiske storby, Diyarbakir, 

sidder dommeren og anklageren – i ens 

kåber – bag den samme skranke, mens Sezgin 

Tanrikulu må stå i gulvhøjde en halv meter nede 

og kigge op. 

Bag dommeren og anklageren hænger et 

enormt billede af det moderne Tyrkiets grundlægger, 

Atatürk. Opstillingen er på ingen måde 

usædvanlig, for sådan ser der fundamentalt ud i 

alle retssale over hele Tyrkiet. Selv om nationens 

grundlægger rigtignok demokratiserede landet, 

så er fortolkningen af hans arv på mange måder 

udemokratisk og diskriminerende over for etniske 

og religiøse minoriteter. 

For ifølge Atatürk er en rigtig tyrker en sunnimuslim, 

der taler tyrkisk og kalder sig tyrker. 

Statens sikkerhed og behov kommer altid før 

individets. 

Så når det gælder retssikkerhed for borgerne, er 

der ikke noget at sige til, at eksempelvis kurdere og 

kristne føler sig noget beklemte over at skulle møde 

retfærdigheden i en retssal, der så tydeligt har til 

formål at sikre Atatürks form for retfærdighed. 

- Anklager og dommer sidder på samme niveau, 

de bærer samme dragt, og de beder hinanden om

vurderinger af sagerne. Anklagere og forsvarere 

burde være på samme niveau, men 

det er vi ikke, og vi har heller ikke lige rettigheder. 

Hvis anklageren ønsker det, kan 

han med dommerens tilladelse forhindre 

forsvaret i at få alle dokumenterne i en sag, 

siger Sezgin Tanrikulu, der også er formand 

for advokatsamfundet i Diyarbakir, som er 

den største kurdiske by i Tyrkiet. 

I KURDER-LAND 

For Sezgin Tanrikulu kan det være en utaknemmelig 

opgave at være advokatformand i 

en by og et område, som landets myndigheder 

har været med til at gøre så trøstesløse 

som muligt. En del af byens halvanden million 

indbyggere er tvangsforflyttede hertil 

fra et stort opland af fattige landsbyer. Der 

er ikke én eneste fabrik eller nogen anden 

større produktion i byen, så folk lever af 

småhandel, servicefag og transport. Hvis de 

altså ikke lader sig friste af de muligheder, 

bjergene og grænserne til Irak, Iran og Syrien 

giver for handel og smugleri. 

Det er i dette område i Tyrkiet, at støtten til 

den kurdiske sag er stærk. Og trådene herfra 

rakte i 2005 til Danmark, da 53 borgmestre i 

et brev opfordrede statsminister Anders Fogh 

Rasmussen til at opretholde sendetilladelsen 

til den kurdiske tv-station, Roj-tv, som sender 

fra København. Den kurdiske tv-station 

sender pr. satellit fra Danmark – men den 

tyrkiske regering ønsker sendetilladelsen 

inddraget: Tv-stationen anklages af Tyrkiet 

for at være del af Det Kurdiske Arbejderparti 

PKK, der står på Eu og uSA’s terrorlister. 

Sezgin Tanrikulu er hovedforsvarer i retssagen 

mod de 53 kurdiske borgmestre. 

Sagens kerne er, at Roj-tv og PKK i den 

tyrkiske regerings øjne er to sider af samme 

sag. Derfor ses borgmestrenes brev som en 

støtte til terrorisme, og derfor blev de i april i 

år idømt bødestraf og betinget fængsel. Straffen 

er for lille til, at den kan blive anket i det 

tyrkiske retssystem, så sagen er nu på vej til 

Menneskerettighedsdomstolen. 

Sagen er blevet fulgt af den danske 

Helsinki-komité, der også har kigget på det 

tyrkiske retssystem mere generelt, og her 

er der ingen tvivl om, at retfærdighed lader 

noget tilbage at ønske. 

- Det er dommeren, der fremlægger hele 

sagen og dens beviser, og under dommerens 

votering vil anklageren være til stede i 

samme lokale. Det kan ikke undgå at lægge 

et psykisk pres på dommeren. Det rejser det 

åbenbare spørgsmål, om det er en retfærdig 

rettergang, siger Helsinki Komiteens 

observatør Mikael lyngbo, der er tidligere 

politimester i Haderslev. 

NYTÅRSKORT SOM FORBRYDELSE 

Anklagere og dommere er i Tyrkiet medlemmer 

af den samme faglige organisation. Og 

i en by som Diyarbakir i Tyrkiets urolige 

sydøstlige hjørne bor de i samme aflukkede 

område under militærets beskyttelse. I det 

afspærrede område er alt, hvad de skal bruge 

af fornødenheder og social adspredelse, så 

de kan leve fuldstændig afsondret fra det 

samfund og de mennesker, de skal forholde 

sig til i retssalene. 

I retsopgøret om de 53 borgmestres brev 

bestod forsvarsteamet af et hold bestående 

af 18 forsvarsadvokater, der argumenterede 

med, at borgmestrene ikke kunne forudsættes 

at kende til Roj-tvs struktur og organisation, 

subsidiært at Roj-tv ifølge flere afgørelser 

fra det danske Radio- og tv-nævn ikke sender 

noget, der er meget anderledes end det, “der 

sendes på Danmarks Radio og TV 2,” som 

nævnet har formuleret det. 

lederen af forsvarsteamet, Sezgin Tanrikulu, 

er ikke bare blevet kendt i offentligheden 

på grund af sagen med borgmestrene. 

Han er én af de mest benyttede forsvarere i 

de hyppige retssager mod kurdiske politikere 

og personligheder i øvrigt. 

Der skal ikke meget til, før følsomme tyrkiske 

anklagere ser tegn på støtte til separatisme 

eller terrorisme, så domstolen i Diyar- 



bakir er travlt beskæftiget med at retsforfølge 

byens politikere for forseelser som at skrive 

nytårskort på kurdisk eller for at fremsætte 

forkerte budskaber i politiske taler. 

Det er ikke ualmindeligt, at byens overborgmester, 

kurdiske Osman Baydemir, har 

en håndfuld forskellige sager kørende ad 

gangen. 

Den slags holder selvfølgelig Sezgin Tanrikulu 

beskæftiget, men det tærer også. For 

som forsvarer i den slags politisk følsomme 

sager bliver advokaterne ofte synonyme med 

dem, de forsvarer, og de forbrydelser, de er 

anklaget for. Det gør advokaterne lige så 

udsatte som politikerne. 

Sezgin Tanrikulu 

Han er født i 1963 i en landsby uden for 

Diyarbakir, er gift med en advokat og 

far til tre børn. Han er medstifter af en 

menneskerettighedsorganisation og en 

støtteorganisation for torturofre, og er i 

øjeblikket ved at tage en doktorgrad på 

Istanbuls Kültür Universitet. 


- Man bliver ikke opfattet som del af et system, 

der prøver at fremme retfærdighed, 

men man bliver identificeret med den person, 

man forsvarer. Man bliver set på som 

kriminel, og det er skidt, for så begynder 

man at udøve selvkontrol, og passe på med, 

hvad man siger. Som mange andre advokater 

har jeg været under stort pres, og jeg bliver 

ofte truet i telefonen eller i breve, siger Sezgin 

Tanrikulu. 

- Fordi jeg fører de sager, jeg gør, er nogle 

mennesker bange for at hyre mig, fordi jeg 

fremstår som én, der er imod regeringen. 

Det gør folk bange. 

Sagen om brevet til Anders Fogh Rasmussen 

handler om terrorisme og involverer 

kurdiske politikere, og derfor bidrager den 

til det dårlige rygte, Sezgin Tanrikulu har 

blandt tyrkere, der ikke kan skille en sag fra 

dens forsvarer. 

Den sammenblanding sker imidlertid 

ikke kun i hovederne på almindelige mennesker, 

også blandt den type sagers øvrige 

aktører sker der en sammenblanding, mener 

Tanrikulu: 

- Der er sjældent noget godt socialt forhold 

mellem anklager og dommer på den ene side 

og advokater på den anden. Advokater, der 

taler for demokrati, bliver set som nogle, der 

gør dommere og anklageres arbejde mere 

besværligt. Vi er et irritationsmoment, der 

giver dem mere arbejde. De ser sig selv som 

nogle, der ejer retssystemet og er på et højere 

niveau, og det er også sådan, de ser på 

advokatsamfundet. 

MAGTEN BLANDES SAMMEN 

Formanden for Tyrkiets største advokatforening 

hedder ugur Poyraz, og han er formand 

for Istanbuls 25.000 advokater. Han kender 

kun alt for godt problemerne med partiske 

dommere, der tænker ilde om forsvarsadvokater, 

og han kender også kun alt for godt til 

problemerne med at ændre det syn. 

- Dommere og anklagere føler, at de har 

ansvar for den offentlige orden og, at de repræsenterer 

staten. De prioriterer ikke individuelle 

friheder, for den slags er i konflikt 

med staten. I de sidste ti år er det ikke set, at 

kandidater fra store byer, der selv kender til 

individuelle friheder, er blevet udnævnt til 

dommer i det tyrkiske system. I stedet kom-

Nyt CCBE-projekt i Tyrkiet 

Advokatsamfundet støtter indirekte – 

gennem sammenslutningen af europæiske 

advokatråd, CCBE – styrkelsen af advokatprofessionen 

i Tyrkiet. 

I samarbejde med det tyrkiske advokatsamfund 

begynder CCBE i slutningen af 

2008 et program for tyrkiske advokater. 

Programmet indebærer i hovedtræk: 

• Udviklingen af et professionelt uddannelsesprogram 

for de tyrkiske 

advokater. Programmet udarbejdes 

efter besøg i syv af de tyrkiske regioner 

og i samarbejde med det tyrkiske 

advokatsamfund. 

mer dommerne fra små, anatolske provinsbyer. 

Deres retfærdighed er dermed statens 

retfærdighed, siger advokatformanden. 

- Det er meget svært at ændre deres perspektiv. 

Dommerne er meget konservative. 

Og når de får en udnævnelse et sted i en tyrkisk 

by, så bliver de installeret i et isoleret 

område, hvor de ikke deltager i det sociale liv, 

og dermed får de et begrænset udsyn. Og så 

er der også et økonomisk problem. Dommernes 

løn er lav i sammenligning med deres 

store ansvar. En dommer i Istanbul får mellem 

3.000-4.000 tyrkiske lira (12.000-16.000 

kr.) om måneden. Det er ikke nok, og slet 

• En serie af informative DVD’er, der skal 

om handle både de vigtigste juridiske 

områder samt den mere formelle del af 

advokatgerningen, f.eks. administrationen 

af et advokatfirma. 

• Tyrkiske advokater får adgang til et 

net værk af europæiske kolleger gennem 

besøg hos advokater i England og 

Wales. 

• Efter besøgene vil de britiske advokater 

stå for efteruddannelse af de tyrkiske 

advokater. Undervisningen kommer til 

at foregå i de regionale afdelinger af 

det tyrkiske advokatsamfund. 

ikke forhold til, at han typisk skal behandle 

1.000 sager om året. 

På grund af presset fra sagsbyrden, den 

konservative baggrund, det manglende udsyn 

og en mangelfuld uddannelse, der ikke 

lever op til moderne standarder, mener ugur 

Poyraz ikke, at der er noget overraskende i, at 

tyrkiske dommere ikke er i stand til at træffe 

afgørelser, der respekterer internationale 

konventioner og menneskerettigheder. 

- Afgørelserne er politiske og ikke juridiske. 

Det er derfor ikke muligt at få en fair 

retssag i Tyrkiet, siger han. 

• En opsamling og evaluering af resulta 

t er ne, bl.a. ideen om løbende 

efter ud dan nel se af advokaterne, ideen 

om en ad vo kat eksamen og er faringerne 

med at skabe netværk mellem tyrkiske 

og uden land ske advokater. 

CCBE-programmet strækker sig over i 

alt 18 måneder og er en opgave, som 

udføres under EU’s såkaldte Civil Society 

Dialogue-program. Det er et program, 

som siden 2005 har haft som mål at styrke 

civilsamfundet i Tyrkiet. 

Mere information om CCBE-programmet 

kan findes på www.ccbe.eu. 

Menneskerettigheder for kurdere 

Utallige gange har Tyrkiet hørt fra Den 

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 

at landet krænker sine borgeres 

menneskerettigheder. Mange af 

problemerne er generelle for hele landet, 

men i det kurdiske område i sydøst 

er problemerne større og hyppigere, 

alene af den grund, at området ikke 

opnår samme intense mediedækning 

som andre dele af Tyrkiet. Det skyldes 

både, at det er tyndt befolket, at det er 

goldt og bjergrigt, men også, at mange 

tyrkere oplever kurdernes problemer 

som selvforskyldte. Krænkelserne sker 

derfor, uden at det giver genlyd i 

Vesttyrkiet på samme måde, som når 

kendte journalister i Ankara eller Istanbul 

får krænket deres ytringsfrihed. 

Human Rights Watch oplister de 

alvorligste problemer som “uforholdsmæssig 

brug af våbenmagt”, “tortur 

og mishandling på politistationer”, 

“forfølgelse af menneskerettighedsaktivister” 

og mangel på både ytringsfrihed 

og mindretalsrettigheder. 

Den kurdiske overborgmester Osman Baydemir fra 

Diyabakir i Tyrkiet. Tilbage i 2005 sendte han og 52 

kurdiske borgmesterkolleger et brev til statsminister 

Anders Fogh Rasmussen med opfordring 

til at opretholde sendetilladelse til den kurdiske 

tv-station Roj-tv. En tyrkisk domstol dømte ham 

og de 52 andre borgmestre først til 15 års fængsel 

og senere til 75 dages hæftestraf. 


MEnnESkEhandEl 

RINgE RETSSIkkERhED FOR 

Retssystemet er ikke rustet til på ordentlig vis at 

tage sig af børn, som via menneskehandel havner i 

Danmark. 

Antallet af handlede børn 

A F C A S P E R S M I D T , D A N S K R ø D E K O R S ’ A S Y l A F D E l I N G , G R I B S K O V 

O G A N N E B R A N D T C H R I S T E N S E N , A D V O K A T , w w w . H O P E N O w . D K 

handlede børn 

EN PÅFAlDENDE uMODEN 17-årig kinesisk pige, 

i transit på vej til England, blev i 2007 stoppet i 

Billund lufthavn med falsk pas. 

Hun kom derfor for en dommer, der besluttede 

at varetægtsfængsle hende i Vejle Arrest for dokumentfalsk. 

Her sad hun indespærret i en måned for 

sin forseelse, side om side med voksne kriminelle. 

Arresthusets personale, som var meget hjælpsom- 

I Red Barnets rapport fra 2006 estimeres det, at der i årene 1995 og frem til 2005, 

hvor regeringens første handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 

blev iværksat, havde været 106 - 119 formodede ofre for menneskehandel blandt 

de uledsagede mindreårige i Danmark. 

Siden starten af 2006, hvor Dansk Røde Kors i forbindelse med regeringens 

handlingsplan har haft personale ansat til at udrede, støtte og vejlede ofre for 

menneskehandel blandt uledsagede mindreårige, har der været kontakt til 48 

børn, der formodes at være handlet. 

Alene i år er minimum 13 uledsagede mindreårige indtil videre blevet varetægtsfængslet. 

Syv af disse har der været mere eller mindre begrundet mistanke om, 

kunne være ofre for menneskehandel. 

Der er i år indtil videre modtaget 121 uledsagede mindreårige i asylcenter Gribskov. 


me, men som ikke havde et tolkeberedskab, kunne 

ikke tale med pigen. Hun følte sig derfor isoleret 

og afskåret fra at forstå, hvad der skete omkring 

hende, og hvilke fremtidsudsigter hun havde. 

Projektmedarbejderen fra Røde Kors satte et 

telefonmøde op med hende sammen med en kinesisk 

tolk. Hun fortalte, at hun var utrolig fortvivlet 

og bange, og at hun hver aften græd alene i sin 

celle. 

Det var derfor en stor befrielse for hende at vide, 

at der var nogen udefra, som havde interesse i hende 

og var villige til at hjælpe. Hun fandt ligeledes 

stor trøst i at få oplyst, at det ikke formodedes, at 

hun ville få en dom på mere end 40 dage. 

Hun havde ikke forstået, hvad der foregik pga. 

sprogbarrieren og manglende kendskab til det at 

rejse udenlands. 

Den kinesiske pige er et eksempel på, hvordan 

børn mere eller mindre tilfældigt kan havne i 

Danmark som ofre for det, som over en bred kam 

kaldes menneskehandel. 

Realiteten er, at medmindre det danske system 

bliver bedre til at identificere mulige ofre for menneskehandel 

blandt børn men også bedre til aktivt 

at reagere på sådan identifikation, så vil langt de 

fleste af de børn, der må formodes at være handlede, 

blive sendt hjem, hvor de kom fra, til den 

samme situation med høj risiko for igen at blive 

handlet og igen sendt af sted til økonomisk udnyttelse 

ved f.eks. tyveri eller prostitution af deres 

bagmænd.



Historien om Kate 

15-årig tvunget til at trække i Istedgade. 

Sådan lød en af de mange overskrifter om menneskehandel i 

2006. 

Kate, en ung kristen, nigeriansk pige, som overskriften omhandlede, 

var efter en række traumatiske oplevelser i hjemlandet, 

blevet lokket til Europa af en kvinde, som hun havde haft tillid til. 

Her blev hun truet til at skulle tilbagebetale ca. 375.000 kroner for 

rejsen og for at genvinde sin frihed. 

Kate havde måttet arbejde som gadeprostitueret på Vesterbro, og 

havde i den forbindelse tilbudt sin krop til en civilbetjent. Dette 

resulterede i, at hun grundet mangel på identifikationspapirer 

og sin unge alder blev fjernet fra gaden og placeret på Center 

Gribskov – et asylcenter under Dansk Røde Kors’ Asylafdeling for 

uledsagede mindreårige. 

Personalet på asylcentret blev grundet sagens natur orienteret om 

pigens situation, og kommunen blev underrettet af asylcentret. 

Man effektuerede et forhøjet sikkerhedsniveau omkring hende, og 

en specialuddannet projektmedarbejder, der arbejder med ofre 

for menneskehandel, tog samtaler med hende og synliggjorde det 

netværk af organisationer, som var villige til at hjælpe. 

Men da asylcenteret er en åben institution, er det ikke muligt at 

fratage de unge deres ejendele, havde bagmændene frit spil til at 

ringe til Kate på hendes mobiltelefon og lægge pres på hende. 

Det lykkedes hende over de kommende måneder flere gange at 

stikke af fra asylcentret, for igen at blive arresteret af politiet. 

Skammen over at have prostitueret sig, usikkerhed om fremtiden, 

frygten for bagmændene og hendes manglende tillid til voksne 

mennesker gjorde, at Kate forblev tavs om sin skæbne som offer 

for menneskehandel. 

Grundet Kates modvilje mod at samarbejde, og for at stoppe 

hende i at gøre yderligere skade på sig selv, besluttedes det af 

Gribskov Kommune at placere Kate på en sikret institution. Hun 

fik udnævnt en professionel repræsentant fra Dansk Røde Kors og 

en advokat, der varetog hendes asylsag, og hun fik løbende besøg 

af projektmedarbejderen fra Dansk Røde Kors. 

Personalet på institutionen blev løbende underrettet om hendes 

sag og arbejdede aktivt på at vinde hendes tillid, for at støtte 

hende på bedste vis. 

Men Kates historie til Udlændingeservice forblev usammenhængende 

og uden tegn på, at hun havde prostitueret sig eller været 

udsat for menneskehandel. 


Hendes asylsag blev derfor i første omgang afvist. Men efter små 

fire måneder og ved afslutningen af Kates ophold på institutionen 

fattede hun mod til at tale med en kvindelig medarbejder om sin 

desperate situation. 

Den kvindelige medarbejder gjorde Kate klart, at hun ville blive 

nødt til at fortælle sin sande historie til advokaten, hendes værge 

og til Udlændingeservice, da hun ellers stod til hjemsendelse. 

Kate besluttede sig endeligt for at fortælle sandheden, og modtog 

i 2006 efter 15 måneder i prostitution og fangenskab, ophold i 

Danmark. Grundlaget for hendes ophold var, at der var formodning 

om, at hun som mindreårig ikke havde familie i hjemlandet, 

der kunne garantere for hendes sikkerhed, hvilket vil sige, at hun 

ville være i en reel nødsituation ved tilbagevenden til hjemlandet 

(Udlændingelovens § 9c, stk. 3). 

Modelfoto

FN’s definition af menneskehandel 

/ trafficking: 

“At rekruttere, transportere, huse eller 

modtage en person ved brug af magt 

eller trusler, bortførelse eller udnyttelse 

af en sårbar stilling eller ved at købe 

samtykke fra en tredjeperson, der har 

kontrol med en anden person, med det 

formål at udnytte vedkommende. Det 

er uden betydning om den handlede 

person har givet sit samtykke til udnyttelsen, 

hvis der er blevet anvendt nogle 

af de førnævnte midler.” 

Indikatorer på menneskehandel: 

• Er ikke i besiddelse af personlige 

dokumenter eller rejsepapirer. 

• Må ikke beholde egen indtægt. 

• Må ikke kontakte familie og venner. 

• Må ikke oplyse om bopæl. 

• Er blevet tvunget til uønsket seksuelt 

samvær. 

• Er blevet slået/mishandlet. 

• Er blevet truet til at udføre arbejde 

mod egen vilje. 

• Skylder penge for rejsen til Danmark. 

For yderlige information kontakt Casper 

Smidt, Røde Kors, cas@redcross.dk, 

eller 24217884. 

RETTIGHEDER KRÆNKES 

Et barn, der er offer for menneskehandel, 

er udsat for en grov krænkelse af sine rettigheder. 

Men hvordan kan man bedst 

hjælpe et barn, som man tror, måske har 

været udsat for handel? Og hvornår er det 

i det hele taget, man skal få mistanke om 

menneskehandel? 

Menneskehandel eller trafficking er et 

urgammelt fænomen, som i øjeblikket stikker 

sit grumme hoved frem i alverdens aviser. 

Historierne, der knytter sig til emnet, er ofte 

voldsomme og umenneskelige. Men hvordan 

kan børn, som er eller formodes at være ofre 

for menneskehandel få hjælp i Danmark? 

For de børn, der er ofre for handel, findes 

også i Danmark. De er bare ikke så synlige, 

for der er langt større fokus på en anden 

sårbar gruppe, der også har behov for hjælp 

og medmenneskelighed – kvinder i tvangsprostitution. 

Det er vigtigt, at danske advokater og myn- 

digheder ikke overser børnenes baggrund og 

sande historie og alene fokuserer på, at et 

udenlandsk barn begår kriminalitet i form af 

f.eks. tyveri eller deltager i prostitution. 

KRIMINELLE FORHOLD 

Det ses ofte i den offentlige debat, at menneskehandel 

“bare” er et udtryk for global 

migration, og derfor er det i forhold til 

mindreårige uhyre vigtigt at fastslå, at både 

dansk og international lovgivning er helt 

klar på punktet om, at en mindreårig aldrig 

nogensinde kan give sit samtykke til at blive 

handlet. Handles et barn (en mindreårig 

under 18 år) til seksuel eller anden økonomisk 

udnyttelse, er der tale om en kriminel 

handling. Et barn, der er offer for en sådan 

forbrydelse, har ret til hjælp. 

I denne sammenhæng er teorier om global 

migration irrelevante, for der er tale om et 

barn med behov for mere eller mindre akut 

hjælp. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt, 

om et barn er Eu- eller 3.-landsborger. 

Retten til hjælp, som beskrevet i lovgivningen, 

afhænger ikke af statsborgerskabet, men 

af at man pga. sin alder tilhører en særligt 

sårbar gruppe og det at være (formodet) offer 

for en grov forbrydelse. 

Dette udgangspunkt er i overensstemmelse 

med de forpligtelser, Danmark har påtaget 

sig i forhold til handlede børn i henhold til 

internationale konventioner og aftaler, og er 

i øvrigt et fundamentalt princip om respekt 

for børns basale menneskerettigheder. 

MYNDIGHEDERNES INDSATS 

I marts 2007 kom “Handlingsplan til bekæmpelse 

af handel med mennesker 2007-2010”. 

Handlingsplanen omhandler blandt andet de 

danske myndigheders beredskab og indsats i 

forhold til handel med børn. Et af handlingsplanens 

mål er, at ingen børn bør handles til 

Danmark. Der er endnu ikke afsagt domme 

i Danmark om handel med børn. 

Tvivlen om, hvorvidt et barn er handlet eller 

ej, bør altid komme barnet til gode, uanset 

om barnet er handlet til Danmark, eller 

om barnet uledsaget eller i følgeskab med 

voksne er i transit i Danmark som stop på 

en længere rejse. 

Den hjælp, der i dag gives til uledsagede 

mindreårige, der er eller formodes at være 

ofre for menneskehandel, ydes inden for 

rammerne af udlændingelovgivningen. 

Det er regeringens mål, at hvert enkelt 

barn skal have udarbejdet en individuel 

handlingsplan, hvor det enkelte barns tarv 

vil være en prioritet for det videre forløb. Det 

er afgjort den rigtige målsætning at have, 

men det kræver opmærksomhed og vilje til 

at agere på mistanke om menneskehandel 

hos de personer, der kommer i kontakt med 

uledsagede – eller for den sags skyld ledsagede 

– mindreårige, uanset om børnene er 

Eu-borgere eller 3.-landsborgere. Her er den 

grundlæggende forudsætning, at der så tidligt 

i forløbet som muligt sker identifikation 

af barnet som værende formodet handlet 

eller faktisk handlet, og at alle, advokater, 

socialarbejdere eller administrative medarbejdere, 

der kommer i kontakt med uden- 



landske børn, er opmærksomme på, at der 

kan være tale om børn med behov for særlig 

assistance. 

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling har gennem 

flere år arbejdet i praksis med disse 

børn og unge, og ligger derfor inde med viden 

og i noget begrænset omfang ressourcer, 

der kan være til hjælp for barnet og barnets 

sag. Det kan være en forholdsvis simpel ting 

som sprogbarriere eller mere alvorligt, hvordan 

man på forholdsmæssig kort tid kan 

opnå tillid fra et traumatiseret og misbrugt 

barn – og dermed nå ind til barnets sande 

historie. Vi ved, at oftere end man kunne 

ønske sig, overgår sandheden desværre ens 

vildeste fantasi. 

UDBYG SAMARBEJDET 

Der er behov for bedre oplysning og en videreudbygning 

af samarbejdet mellem myndigheder, 

kommuner, politi og domstole for at 

sikre, at Danmark ikke begår brud på handlede 

børns basale menneskerettigheder i forbindelse 

med f.eks. varetægtsfængslinger og 

hjemsendelser/udvisninger. De lovgivnings- 

Modelfoto 


mæssige rammer for et sådant samarbejde er 

stort set på plads, det handler hovedsagelig 

om oplysning og samarbejde. Der er brug 

for, at alle bliver klar over, at alle uledsagede 

børn, uanset om de er Eu- eller 3.-landsborgere, 

har ret til at få udpeget en repræsentant 

via Røde Kors’ Asylafdeling. Repræsentanten 

kan støtte og vejlede barnet i møder med 

myndigheder. Desuden har Dansk Røde Kors’ 

Asylafdeling i en årrække været opmærksom 

på og arbejdet aktivt med menneskehandels 

problematikken både i forhold til voksne og 

børn og har i dag en projektmedarbejder, 

der arbejder med de uledsagede børn, der 

antages eller direkte konstateret at være ofre 

for handel. Projektmedarbejderen og hans 

kollegaer hos Dansk Røde Kors’ Asylafdeling 

har en viden og et praktisk erfaringsgrundlag, 

som kunne være til hjælp og støtte for 

forsvarsadvokater, myndigheder, domstole 

og andre interessenter, der kommer i kontakt 

med børn, der er eller kunne formodes at 

være handlede. 

Der skal gøres et grundigt arbejde med de 

individuelle handlingsplaner som handlings- 

Den rumænske pige 

planen mod menneskehandel foreskriver i 

forbindelse med hjemsendelser eller udvisninger 

af børnene, så man er så sikker, som 

man nu engang kan blive, på, at børnene 

ikke sendes retur til nøjagtig den samme 

situation i hjemlandet, som førte til, at de 

blev handlet i første omgang. En udbygning 

af det tværfaglige samarbejde omkring børnenes 

sager i Danmark ville være et godt sted 

at starte en sådan forebyggelse. 

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt 

i, at vi i Danmark bør gøre vort bedste 

for at efterleve de danske og internationale 

regler, der sikrer handlede børns rettigheder 

og giver dem den hjælp, de reelt har behov 

for – det kræver egentlig ikke alverden. Det 

kan gøre en stor forskel for det enkelte barn 

og dets fremtid, at de myndighedspersoner, 

barnet kommer i kontakt med i Danmark, 

tænker over og derefter agerer på, om man 

her kunne sidde med en sag, hvor den anklagede 

faktisk ikke er forbryderen men 

derimod offer – et mindreårigt offer for 

menneskehandel. 

En 17-årig rumænsk pige stoppes af politiet på Vesterbro i sommeren 2007. Hun var sammen 

med to jævnaldrende veninder i færd med at prostituere sig. Da hun, som den eneste af 

de tre, endnu ikke havde haft kunder denne dag og dermed ikke havde penge på lommen, 

blev hun varetægtsfængslet i Vestre Fængsel som subsistensløs. Efter få dage i denne 

situation indvilligede hun i at samarbejde om sin hjemsendelse. Inden for en uge var hun 

på egen hånd returneret til Rumænien. Det var inden for den korte behandlingstid og de 

manglende socialpædagogiske rammer ikke muligt at få afklaret, om pigen var offer for 

menneskehandel. 

Hun fastholdt en historie om at være kommet hertil på egen hånd for at prostituere sig, 

men om dette udsagn var resultatet af bagmænds trusler eller ringe kår i hjemlandet 

forblev uvist. 

Pointen er, at det ikke nødvendigvis er i barnets tarv at fremskynde en hjemsendelse. 

Ligeledes er det en tommelfingerregel ved udredning af sager om menneskehandel at se 

separat på barnets handling og barnets udsagn.

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� �� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

XXXXXX 


BIo-jURa 

BIOTEkNOLOgI + JURA = 

MISkMASk 

lovgivningen er præget 

af betydelig irrationalitet, 

når det gælder krydsfeltet 

mellem jura og biotekno- 

logi. Den fagre nye verden 

banker på – men er retten 

overhovedet gearet til den 

bioteknologiske revolu- 

tion? 

DEN RETlIGE INTERESSE for livets begyndelse 

har traditionelt rettet sig mod fosterets 

formueretlige status i relation til arv 

og erstatning og det følsomme spørgsmål 

om abort. 

I dag stilles lovgiver og retssystemet over 

for nye biologiske paradigmer, og det er helt 

andre spørgsmål, der presser sig på. 

Et aktuelt eksempel kan findes i stamcelleforskningen, 

der i de senere år har nydt 

stor bevågenhed. Forskernes viden om stamceller 

er vokset hurtigt og har ændret vores 

forestillinger om, hvad kroppens celler er i 

stand til. De store fremskridt har skabt forventninger 

om, at stamceller kan bruges til 

at reparere eller erstatte sygt eller ødelagt 

væv. Men stamcelleforskningen hindres på 

flere fronter. Dels benytter den mest lovende 

forskning sig af befrugtede æg til at høste 


AF JANNE ROTHMAR HERRMANN, ADJuNKT, PH.D., DET JuRIDISKE FAKulTET, KøBENHAVNS uNIVERSITET 

stamceller, hvilket rejser en række etiske 

dilemmaer, dels er der simpelthen slet ikke 

nok befrugtede æg tilovers fra fertilitetsklinikkerne 

til forskningsbrug. 

Denne mangel på æg har både praktiske 

og juridiske årsager. I Storbritannien har 

to forskergrupper derfor for nylig fået tilladelse 

til at benytte æg fra dyr i jagten på 

sygdomsforståelse og behandling. Det kontroversielle 

i denne fremgangsmåde består 

i, at dyreæggene tømmes for deres kerne, 

og at en menneskelig hudcelle indsættes i 

stedet. Herved opstår et klonet “befrugtet 

æg”, der overvejende er menneskeligt, men 

som har 0,1 procent arvemateriale tilbage 

fra dyre-“æggeskallen”. 

I Storbritannien har man helt fra starten 

af bioteknologiernes opståen haft tradition 

for at opstille en gennemarbejdet og 

sammenhængende regulering. Selvom de 

britiske retlige rammer er betydelig mere 

liberale end de danske, men desuagtet faktisk 

også er underlagt en langt højere grad 

af tilsyn og kontrol, er pointen, at briternes 

håndtering af bioteknologien sker med en 

fart, som i hvert fald set fra forskernes og 

industriens synspunkt og ikke mindst for de 

syge patienter, er bemærkelsesværdig. Mens 

de britiske forskere nu har fået endnu en 

mulighed stillet til rådighed, er det stadig 

et åbent spørgsmål, om de danske juridiske 

rammer er parate til at håndtere denne nye 

forskningsaktivitet. Sikkert er det dog, at den 

retlige håndtering af fostre og befrugtede æg 

i det hele taget er præget af irrationalitet og 

politiske undvigemanøvrer – og den tilgang 

kan kun komme til kort, når den bioteknologiske 

fagre nye verden banker på. 

REGLER HALTER BAGEFTER 

Ved at regulere fostres og befrugtede ægs 

retlige position bevæger lovgiver sig ind på 

de etiske værdikonflikter, der gemmer sig 

under overfladen. uanset om det enkelte bioretlige 

spørgsmål omkranses af liberale eller 

begrænsende juridiske rammer, formidler 

lovgiver ved sin stillingtagen en udvikling, 

en teknologi eller et lægevidenskabeligt indgreb 

i en bestemt normativ ramme, der gøres 

bindende for alle dele af et værdipluralistisk 

samfund. 

Det er dog karakteristisk for lovgivers 

håndtering af fostre og befrugtede æg, at 

man er tilbageholdende med at træffe eksplicitte 

værdivalg. I stedet inddrages natur- 

og sundhedsvidenskabelige begrundelser i 

stor stil, når lovgiver bevæger sig ind på de 

områder, som er genstand for debat i bioetikken. 

Et eksempel er begrebet “overskydende 

æg”. 

I 2003 blev den eksisterende adgang til 

at forske på befrugtede æg udvidet således, 

at det blev muligt at forske på befrugtede 

æg og høste stamceller herfra med henblik 

på at opnå bedre sygdomsbehandling. Muligheden 

for at skabe stamcellelinjer og de 

forhåbninger, der er knyttet hertil i relation 

til sygdomsforståelse og -behandling, gjorde, 

at det befrugtede æg nu ikke kun var et 

potentielt menneske, men også kilden til 

regenerativ medicin. Spørgsmålet var dog 

nu, hvordan man fik håndteret denne dobbelte 

status. 

Forbindelsesleddet mellem klinikken og 

laboratoriet blev begrebet “overskydende 

æg”. Det betyder, at der kun må forskes på

efrugtede æg, der er i overskud i fertilitetsbehandling. 

Hvornår et æg er overskydende, 

findes der dog ikke nogen objektiv sandhed 

for, og det har vist sig, at mange subjektive 

faktorer spiller ind i kategoriseringen af ægget 

som overskydende. Begrebet overskud 

signalerer i sig selv, at det er legitimt at bruge 

de befrugtede æg til forskning, samtidig med 

at det forhold, at der tilvejebringes langt flere 

embryoer, end der skal bruges til fertilitetsbehandling, 

ikke problematiseres. 

lovgiver signalerer herved, at stamcelleforskning 

er en ønskelig aktivitet. 

At man har forladt sig på natur- og lægevidenskabelige 

begrundelser har som konsekvens, 

at man i mange tilfælde ikke har eksponeret 

de problemstillinger og individuelle 

rettigheder, der i realiteten skal tages stilling 

til. I tilfældet med stamcelleforskning er det i 

realiteten det befrugtede ægs etiske og juridiske 

status, der skal afvejes over for hensynet 

til forskningsfrihed og syge menneskers ret 

til sygdomsbehandling gennem forskning i 

sygdomsforståelse og nye terapier. 

Så langt når lovgiver dog ikke, idet begrebet 

overskydende æg – iklædt en kappe 

af videnskabelig objektivitet – fungerer som 

en undvigemanøvre. Selvom lovgiver altså fik 

tilvejebragt de retlige rammer, som en afvejning 

mellem de anførte hensyn efter min opfattelse 

også må føre til, er konsekvensen af 

den manglende eksponering af de problemstillinger, 

der i realiteten skal tages stilling 

til, at nye udviklinger i stamcelleforskningen 

må afvente, at lovgivningsprocessen endnu 

en gang indhenter teknologien. 

RETLIG UKLARHED 

I tilgift til de lovgivningsmæssige vanskeligheder 

med at forholde sig til de problemer, 

som fostre og befrugtede æg rejser, har der 

traditionelt hersket en del uklarhed om disse 

organismers retlige status. Evnen til at være 

et subjekt for og i retten kan karakteriseres 

som en grundrettighed, der er fælles for alle 

mennesker, og som følger personen hele livet 

igennem i alle retlige relationer. 

I retsvidenskaben behandles spørgsmålet 

om retssubjektivitet og retsevne i den personretlige 

teori. I den forstand beskæftiger 

personretten sig således med spørgsmålet 

om, hvem der i retlig forstand er et menneske 

eller en person. Det betyder, at personretten 

traditionelt også har måttet forholde sig til 

fosteret på grund af dets potentiale til at 

blive en person. I personretten behandler 

man fosteret som en særlig kategori. Fosteret 

betragtes som en anticiperet person; der kan 

stiftes anticiperede (formueretlige) rettigheder 

til fordel for fosteret som en måde at 

foregribe dets senere retlige tilværelse som 

et barn på, men det bliver først en person 

med rettigheder ved fødslen. 


BIo-jURa 

Det betyder, at der ikke umiddelbart er et 

retligt grundlag for at sondre mellem et nyligt 

befrugtet ægs og et levedygtigt fosters 

retlige status. 

Alligevel bliver fostre, der forekommer at 

være sammenlignelige, håndteret meget forskelligt 

i forskellige retlige sammenhænge (se 

eksemplet med abort kontra færdselsuheld 

her på siden). Det kan der være gode grunde 

til. Hver sammenhæng sætter særegne hensyn 

og interesser i fokus, og afvejningen kan 

derfor falde forskelligt ud. Her kommer den 

personretlige teori til kort. Den kan for det 

første ikke opfange, at fostre og befrugtede 

æg faktisk har en forskellig retlig status i 

forskellige kontekster, men står desværre undertiden 

også i vejen for en mere dynamisk 

retlig udvikling. 

Fremfor at betragte fostre og befrugtede 

æg som egenarter, hvis retsposition og retlige 

status kan være dynamisk, er der i svære 

sager en tendens til at falde tilbage på det 

teoretiske fundament hentet i personretten: 

Eksempelvis afviste den europæiske menneskerettighedsdomstol, 

at en kvinde kunne få 

direkte retsbeskyttelse af sit foster. Den læge, 

der ved en fejl havde forårsaget skader på 

fosteret i et sådant omfang, at svangerskabet 

måtte afbrydes, kunne i den konkrete 

sag ikke mødes med sanktioner. Det skyldes 

formentlig en frygt for, at en navngivning af 

fosteret som et retssubjekt i denne sammenhæng 

ville få mere omfattende konsekvenser, 

og fosteret ville måske også pludseligt kunne 

være et retssubjekt med en ubetinget ret til 

liv i relation til fri abort. 

Den klassiske opfattelse, hvor fosteret 

opfattes som en ting – snarere end som en 

person – blev altså brugt til at sikre, at kvinden 

ikke bliver reduceret til et hylster med 

underordnede rettigheder. Men det sker også 

på bekostning af kvindens retlige position i 

andre kontekster, hvilket i den ovennævnte 

sag betød, at kvindens ret til at stifte fami- 


lie var dårligere beskyttet end hendes ret til 

abort. 

NATURVIDENSKAB SOM ALIBI 

Den bioteknologiske udvikling stiller nye 

krav. Både til at der må opnås en mere kvalificeret 

retlig viden om de teknologier, der 

er genstand for regulering, men også til en 

større forståelse for den naturvidenskabelige 

proces. Hvad enten retten bruger biologi og 

naturvidenskab udfyldende eller mere direkte 

transformerer videnskabelige opfattelser 

til noget retligt, er det nødvendigt at få blik 

for, at naturvidenskaben er en proces i stadig 

udvikling, som indeholder underfundigheder, 

usikkerheder og kompleksiteter. 

Naturvidenskaben er derfor ikke altid 

egnet til at bruge som alibi som en måde 

at undgå at træffe værdivalg på. I hvert fald 

ikke når retten forvandler naturvidenskabens 

usikkerheder og kompleksiteter til forenklede 

og stationære grænser, der fremstår 

objektivt funderede. 

Et eksempel på forvirring: 

Tværtimod nødvendiggør de teknologiske 

udviklinger, at man identificerer de rettigheder 

og hensyn, der i realiteten er på spil. 

Fremfor at søge afklaring i naturvidenskab og 

moralfilosofi må lovgiver altså tage udgangspunkt 

i rettigheder som ret til behandling, 

privatlivsbeskyttelse og ligestillingshensyn 

og derigennem fastlægge, hvordan konkurrerende 

rettigheder skal afvejes over for 

hinanden. Den løsning og begrebsmæssige 

afklaring, som retten søger uden for sig selv 

kunne altså snarere søges internt. 

Det åbner for en mere dynamisk håndtering 

af fostre og befrugtede æg, og sikrer i 

højere grad “ret til tiden”, når jura møder 

bioteknologi. 

Bogen “Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg 

– Om håndteringen af retlige hybrider” af Janne 

Rothmar Herrmann er netop udkommet på Jurist- 

og Økonomforbundets Forlag. 

Man skal dog ikke lede længe i lovgivningen for at se, at fostre også ydes retsbeskyttelse 

før fødslen. Sundhedsloven opstiller eksempelvis begrænsninger for kvinders ret til 

kropslig autonomi i forbindelse med svangerskabsafbrydelse. 

I 2006 fik en 13-årig pige, der gik i 7. klasse og var gravid i 24. uge eksempelvis afslag 

på abort med henvisning til, at fosteret var levedygtigt i den forstand, at det måtte 

forventes at overleve, hvis det på dette tidspunkt blev født for tidligt (Abortankenævnets 

årsberetning 2006). 

Samme år var nogle unge mennesker blevet ramt af en bil i høj fart, der pludselig 

dukkede op netop som de var ved at krydse Frederikssundsvej i København. Samme 

nat døde en 25-årig mand af kvæstelser i hjernen. Hans kæreste blev alvorligt kvæstet, 

men overlevede – det gjorde hendes 26 uger gamle foster til gengæld ikke. I denne 

forbindelse blev der rejst tiltale og domfældt for overtrædelse af straffelovens § 249 om 

uagtsom legemsbeskadigelse af kvindens krop. Fosteret blev således i denne sag ikke 

betragtet som noget selvstændigt, som der kunne rejses selvstændig tiltale i forhold 

til – tværtimod var fosteret ikke noget mere eller andet end en del af kvindens krop.

Skift fra analog til digital! 

Afskaf dit analoge udstyr og nyd fordelene 

ved den digitale arbejdsgang. 

Den avancerede Digital Pocket Memo 9600 giver dig med alle sine fordele friheden til at arbejde, når det passer dig og hvor det passer 

dig. Uanset om du er på dit kontor, hjemme eller er du på farten, kan du nu anvende den nyeste teknologi indenfor digital diktering. 

Glem alt om anvendelse af bånd, som bliver væk eller ødelagt, og som kræver tid at afl evere til skrivning. 

Så nemt er det! 

Efter at have indtalt dine breve/notater, kan du nu overføre dem via USB direkte på netværket eller sende 

dem på mail til din sekretær, hvad enten du arbejder hjemme eller på kontoret. Din sekretær får samtidigt 

besked om de nye diktater og kan udfærdige dem med det samme. Digital Pocket Memo 9600 

sikrer desuden altid krystalklar lydkvalitet for optagelserne og gør dermed afskrivningen mere effektiv. 

Max Manus A/S tilbyder en bred vifte af Phillips dikterløsninger, som alle kan tilpasses dit behov, 

og som er fremtidssikret til anvendelse indenfor taleteknologi. 

For yderligere information eller demonstration af digital diktering kontakt: 

Max Manus A/S, Rosenkæret 11C, 2860 Søborg, Tlf.: 70 10 55 10 

sales@maxmanus.dk, www.maxmanus.dk 


doMSTolE 

I MAJ OPlYSTE DAVæRENDE justitsminister 

lene Espersen, at regeringen havde besluttet 

at ændre retsplejeloven, så dommere, der 

træffer den endelige domsafgørelse, ikke må 

bære politiske eller religiøse symboler, når 

de dømmer. 

I modsætning hertil vil der ikke blive stillet 

tilsvarende krav til anklagere og forsvarere, 

nævninge eller lægdommere. Endvidere 

vil der blive indført pligt for dommere til at 

bære kappe. Regeringen har således ikke villet 

acceptere Domstolsstyrelsens vurdering, 

hvorefter det ikke ville være i strid med gældende 

ret, hvis en dommer med muslimsk 

baggrund bærer tørklæde i retten. 

Så langt debatten før sommerferien. Nu 

har regeringen ved Folketingets åbning bebudet 

et forslag til lov om ændring af retsplejeloven. 

Statsministeren afviste under debatten 

før sommerferien, at et sådant forbud kunne 

give anledning til problemer. 

PROBLEM MED GRUNDLOVEN 

Et af de problemer, man i den forbindelse 

kan overveje, er grundloven. I de senere år, 

hvor borgernes frihedsrettigheder er kommet 

mere i fokus, har man navnlig søgt støtte 

i den europæiske menneskerettighedskonvention. 

De fleste bestemmelser i den danske 

grundlov om beskyttelse af borgernes 

frihedsrettigheder er da heller ikke efter en 


AF GEORG lETT, ADVOKAT, lETT ADVOKATFIRMA 

TØRkLÆDELOV VIL VÆRE 

I STRID MED gRUNDLOVEN 

De politiske argumenter, som er fremført til støtte for 

en ny lov om tørklæder og dommere, bærer præg af, 

at det ikke er tørklædet, man er angst for, men frygten 

for, hvad en muslim i dommersædet kan finde på. 

moderne målestok særlig vidtgående, men 

lige præcis bestemmelsen om religionsfrihed 

er en undtagelse. 

I 1849, da bestemmelsen blev indført, var 

det ikke muslimer, man havde i tankerne, 

men derimod jøder og katolikker. 

Ifølge grundlovens § 70 kan ingen på 

grund af sin trosbekendelse berøves adgang 

til den fulde nydelse af borgerlige og politiske 

rettigheder. Ifølge en af det tyvende århundredes 

førende retseksperter, professor Alf 

Ross’ “Statsforfatningsret” (1966) omfatter 

det “enhver fordelagtig retsposition, fx også 

indehavelse af et embede, testationskompetence, 

habilitet som nævning, o.s.v.” 

Det hedder videre, at forbudet finder 

anvendelse, “også selvom der formelt ikke 

diskrimineres på grund af trosbekendelsen, 

men dog på grund af forhold, der er så nøje 

forbundet hermed, at resultatet faktisk bliver 

meget nær det samme.” 

Forbudet mod, at dommere bærer tørklæde, 

vil derfor være i strid med forbudet 

mod at diskriminere på grund af religion, 

for så vidt som tørklædet netop forbydes, 

fordi det opfattes som religiøst. 

Ross anfører dog, at det følger af “sagens 

natur” at der må gøres visse undtagelser 

f.eks. for embeder, der står i forbindelse med 

folkekirken. 

“FREMMEDE OG ASIATISKE FOLK” 

Juristen A.S. ørsted, grundlægger af dansk 

retsvidenskab og blandt grundlovsfædrene, 

ville gå videre. Han fandt det forargeligt, om 

en jøde skulle kunne være dommer, fordi 

han i den egenskab modtog en kristen ed. 

Men han blev kraftigt modsagt bl.a. af 

Grundtvig og Ree, der var købmand, redaktør 

og deputeret fra Randers. Debatten dengang 

er som klippet ud af tørklædedebatten i dag, 

hvis man blot husker at udskifte “jøde” med 

“muslim”. 

Grundtvig erklærer (Forhandlinger i 

den grundlovgivende forsamling sp. 2549) 

sig først for ubetinget ligestilling for alle 

statsborgere uden hensyn til religion, og at 

man ikke opnår noget ved at kræve kristen 

tro som betingelse for adgang til et embede 

og tilføjer så, “at det kunne jo altid blive et 

Spørgsmaal, hvorvidt vi turde give Jøderne 

– dette oprindelig ganske fremmede og 

asiatiske Folk – hvorvidt vi turde give det 

borgerlige og politiske Rettigheder lige med 

vort eget, men saa skulle vi ikke gøre os skyldig 

i den store Daarskab, at vi søge Grunden 

til denne Tvivl i deres Religion, thi derved 

lokke vi jo aabenbart de sletteste af dem til 

at trænge sig ind iblandt os og tiltage sig 

alle vore Rettigheder, idet vi lokke dem til, 

naar de ikke have mere Samvittighed, da at 

gaae udvortes over til vor Troesbekendelse 

for at erhverve alle borgerlige og politiske 

Rettigheder.” 

Det må gøre ondt på en grundtvigianer 

at læse, men han må huske, at indholdet af 

Grundtvigs synspunkt var tolerance. Man 

tilgiver ham, fordi han i A.S. ørsted øjensynlig 

havde sin Pia Kjærsgaard at slås med. 

Nogle gange må man tale modpartens sprog,

hvis man vil høres. Og det lykkedes: ørsteds 

standpunkt vandt ikke gehør. 

Ree fulgte op med at citere digteren 

Jens Baggesen: “Gud fri os fra Intolerance, 

Tolerance er allerede slem nok.” Ross slutter: 

“Det ville i dag være udelukket at kræve 

tilhørighed til folkekirken som betingelse for 

at beklæde et dommerembede.” 

KAN MUSLIMER UDELUKKES? 

I dag er det så ikke tilhørsforholdet til kristendommen, 

men uviljen mod islam, der er 

omdrejningspunktet. Det er dog to sider af 

samme sag, nemlig at man på grund af sin 

trosbekendelse berøves adgang til den fulde 

nydelse af borgerlige rettigheder. 

Her er det så, tørklædet kommer ind, fordi 

det er afgørende for nogle muslimer at bære 

tørklæde. Så ved at forbyde disse muslimer at 

bære tørklæde, forbyder man dem de facto 

i at blive dommere. Det er det, Ross kalder, 

“at resultatet bliver faktisk meget nær det 

samme.” 

Men er det så ikke “sagens natur” at ude- 

lukke tørklædet fra domstolene. Hvis man 

ikke forbyder det religiøse tørklæde, hvad 

bliver så det næste? Slør? Burka? Er det acceptabelt? 

Hertil er at sige, at “sagens natur” måske 

nok kan lukke af for burka og slør. Ikke ud 

fra en religiøs, men en praktisk betragtning 

om, at man skal kunne se dommerens ansigt. 

Men løsningen er måske mere ligetil, end 

man kunne formode. Burka- og slørklædte 

kvinder søger næppe dommerjob endsige 

gennemgår en juridisk uddannelse, men det 


doMSTolE 

gør de, der bærer tørklæde. Det er nok den 

mest relevante forskel. 

De politiske argumenter, der er fremført 

til støtte for sådan en lov, bærer alle diskriminationens 

kendemærker. Det er ikke 

tørklædet, men angsten for, hvad en muslim 

i dommersædet kan finde på. Vil sharialoven 

og Koranen på den måde snige sig ind i 

dansk domspraksis? Det er reelt det, man vil 

beskytte sig imod. Men da man godt ved, at 

det ikke går at forbyde, at muslimer bliver 

dommere, forbyder man tørklædet. Mann 

merkt die Absicht und wird verstimmt. 

Justitsministeren vil også lade forbudet 

gælde korset og andre religiøse symboler og 

ser derfor afgørelsen som en beslutning om 

uniformering. 

Man indfører i den forbindelse en pligt 

for dommerne til at bære kappe. Så er det 

ikke diskrimination, men det hele bare uniformering. 

Hokuspokus. 

Forskellen er bare, at det strider ikke mod 

den kristnes moral eller religion at undlade 

at bære kors. Anderledes med tørklædet. Dertil 

kommer sammenhængen. Det har aldrig 

været et problem med korset, hverken med 

eller uden. Altså er det ret let at gennemskue, 

at forbudet gennemføres for at komme det 

religiøse tørklæde til livs og dermed undgå, 

at muslimer bliver dommere. 

DOMMERE SKAL VÆRE NEUTRALE 

Den slags kan domstolene godt gennemskue. 

Det påståede formål om, at dommere skal 

fremtræde neutrale, er også let at gennemskue. 

Det er således ikke tanken at udstrække 

forbudet til domsmænd og nævninge. 

Og hvorfor er det så lige, at de ikke skal 

fremtræde som neutrale? Hvis jeg var den 

ulykkelige tiltalte, der frygtede afsmitning 

fra sharialovgivning i dommen, ville jeg være 

mere tryg ved en professionel dommer med 

tørklæde. Hun var aldrig blevet udnævnt, 

hvis hun ikke var stand til at holde sig til 


gældende lov. Men seks eller ni nævninge 

med tørklæde ville måske ikke give mig den 

samme følelse. 

I øvrigt er argumentationen, om at de 

skal fremtræde som neutrale, absurd. De skal 

være neutrale. Og til sidst kan man ikke lade 

være at tænke på Grundtvigs snurrige argument: 

Hvad nu hvis de blot lægger tørklædet 

for at snige sig ind i dommerstillingerne? 

Disse mennesker fra “dette oprindeligt ganske 

fremmede og asiatiske Folk”. 

Man kan forestille sig, at justitsministeren 

har ladet sig inspirere af højesteretsdommen 

fra 2005 om tørklædeforbudet i Føtex. Her 

accepterede Højesteret, at et tørklædeforbud 

for Føtex’ kassedamer ikke var i strid 

med lov om forbud mod diskrimination på 

arbejdsmarkedet og menneskeretskonventionen. 

Det var blot et udslag af et generelt 

uniformeringskrav. 

Men der er en forskel. Grundloven omhandler 

borgerlige rettigheder, herunder 

adgangen til offentlige embeder. Det er noget 

andet end den begrænsning, der følger af 

at blive afskåret fra muligheden for at blive 

kassedame i Føtex. Dertil kommer, at grundloven 

for en enkelt gangs skyld går videre 

end menneskeretskonventionen. Den taler 

i første række om adgangen til at udøve sin 

religion. Grundloven indrømmer lige adgang 

til borgerlige rettigheder herunder offentlige 

embeder. Grundloven var slet ikke på tale i 

Føtexsagen. Vi har endnu til gode at vide, 

hvordan Højesteret fortolker den. 

KOMMER LOVEN FOR EN DOMSTOL? 

Men spørgsmålet er, om der nogensinde 

kommer en afgørelse. 

Vil der nogensinde komme en sag, og vil 

domstolene i givet fald prøve spørgsmålet? 

Domstolene plejer at være yderst tilbageholdende 

med at prøve loves grundlovsmæssighed. 

Men det skete i sagen om loven om 

statsstøtten til Tvind. 

Man må nok formode, at domstolene i en sag 

om mindretalsbeskyttelse og diskrimination 

er villige til at læne sig lidt længere frem 

end i sager om økonomisk omfordeling i 

samfundet. 

Vi er langt væk fra sagerne om lensafløsningen. 

Der ville Højesteret ikke kritisere 

de love, som Folketinget gennemførte til 

opfyldelse af løfteparagraffen i grundloven 

om afskaffelse af adelens økonomiske særstilling 

på landets største jordejendomme. 

I den situation blandede de sig ikke i det 

politiske skøn. 

Her drejer det sig om at beskytte individets 

ret og frihed. Med tørklædeforbudet vil 

regeringen endvidere blande sig i domstolenes 

forhold. Man kan gå så langt som til at 

sige, at det er et skridt i retning af at krænke 

domstolenes selvstændighed. Det gør ikke 

nødvendigvis loven ugyldig i sig selv, men 

det gør måske domstolene mere villige til 

at efterprøve, om den holder sig inden for 

grundlovens grænser. 

Nu må man jo se på, hvad der står i loven, 

når den kommer, og en sag for domstolene 

er ikke uden tekniske problemer. Men det 

gælder alle større principielle sager. 

I 1996 afsagde Højesteret en kendelse, 

som brød med alle tidligere tiders faste opfattelse 

(sagen om afgivelse af suverænitet i 

Maastricht-traktaten, red.). Opfattelsen gik 

indtil da ud på, at enkeltborgere ikke kan 

stævne staten til prøvelse af spørgsmål, som 

ikke angår dem selv direkte. 

Og hvem angår en lov om tørklædeforbud 

for dommere direkte? Ingen, hvis man 

tager begrebet i den helt snævre forstand. 

Den muslimske pige, der er jurist og går 

med tørklæde, kommer ikke i en situation, 

hvor hun bliver nødt til at tage tørklædet af. 

Hun har opgivet dommerkarrieren længe 

inden. Skulle den gamle praksis følges, ville 

der aldrig blive en prøvelse af spørgsmålet 

ved domstolene, fordi der aldrig ville være

en person, der var direkte berørt og dermed 

kunne få prøvet sagen for en dommer. 

Man kan få den ubehagelige tanke, at 

justitsministeren vil holde domsmænd og 

nævninge uden for forbudet, fordi risikoen 

for, at de insisterer på at bære tørklæde, er 

meget større; og så kommer der en situation, 

hvor domstolene uden for enhver tvivl kan 

prøve spørgsmålet. Men jeg er overbevist 

om, at justitsministeren ikke har tænkt i 

de baner. 

Men Højesteret har ændret den gamle 

stramme praksis en lille smule. I den omtalte 

sag fra 1996 accepterede Højesteret, 

at en kreds af borgere kunne anlægge sag 

mod statsministeren for at få prøvet, om Danmarks 

tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske 

union var i overensstemmelse med 

grundloven. Højesteret lagde vægt på, om tiltrædelsen 

af traktaten indebar “overførsel af 

lovgivningskompetence inden for en række 

almene og væsentlige livsområder og derfor 

i sig selv er af indgribende betydning for den 

danske befolkning i almindelighed.” 

Det svarer ikke til situationen i en tørklædesag. 

Men for det første skal sagen ikke 

anlægges af “almindelige” borgere men af 

en kvindelig muslimsk juridisk kandidat, 

�� 

�� 

�� 

XXXXXX 

der må se sit karrierevalg begrænset. For det 

andet har Højesteret med denne kendelse 

betrådt en ny vej. Så må det vise sig, hvor 

lang eller hvor bred denne vej er. 

Imidlertid ville det være at foretrække, 

hvis lovforslaget aldrig blev fremsat. Man 

må håbe, at Justitsministeriets jurister overbeviser 

ministeren om, at en lov med det 

indhold strider mod grundloven. Det må da 

også være fristende for ministeren at afvise 

Dansk Folkepartis antimuslimske krav om 

tørklædeforbud med noget så dansk som 

Grundtvig. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

12616_BMW Premium Selection 08 185x116_3-serie_Brugt.indd 1 02/10/08 10:35:44 


danSk RETSpolITIk A F O l E D Y B D A H l , l A N D S D O M M E R , ø S T R E l A N D S R E T 

hØJESTERET Og hAVNELOVEN 

Hvor principiel skal en 

principiel sag være for at 

kunne henvises til lands- 

retten – og hvor blev de 

sagkyndige dommere af? 

FREDAG DEN 29. DECEMBER 2006 – den sidste 

hverdag før domstolsreformens ikrafttræden 

– indleverede Scandlines en stævning til 

østre landsret mod Havneklagenævnet med 

forskellige påstande vedrørende besejling af 

Rødby Havn. Baggrunden var en strid mellem 

det danske rederi Scandlines og to konkurrerende 

norske rederier. 

Otte uger senere henviste østre landsret 

sagen til behandling ved Københavns 

Byret, idet en overgangsregel i forbindelse 

med domstolsreformen gav landsretterne 

adgang til at henvise civile sager anlagt i 

andet halvår 2006 til byretterne. 

Henvisning af en sag krævede bl.a., at 

sagen ikke var af principiel karakter. Overgangsreglen 

skal ses i sammenhæng med, at 

byretterne med domstolsreformen har fået 

kompetencen til at behandle stort set alle 

civile sager som første instans, dog således at 

principielle sager kan henvises til landsretten 

(og i visse tilfælde Sø- og Handelsretten). 

Scandlines ville ikke acceptere, at rederiets 

landsretssag blev gjort til en byretssag, 

og søgte og fik Procesbevillingsnævnets tilladelse 

til at få henvisningsafgørelsen prøvet 

i Højesteret. Højesterets flertal fandt, at en 

stillingtagen til den omtvistede besejlingsmodel 

på Rødby Havn indebar en fortolkning 

af havneloven. Højesteret bemærkede videre, 

at domstolene ikke tidligere havde taget 

stilling hertil, og at parterne var enige om 

sagens principielle karakter. landsrettens 


kendelse blev herefter ophævet, således at 

sagen skulle behandles af østre landsret som 

første instans (se faktaboksen). 

ET VINK FRA PRINS JøRGENS GAARD 

Kæremålet blev i Højesteret behandlet af 

fem dommere, og der kan ikke herske tvivl 

om, at sagen af Højesteret er blevet anset 

som væsentlig med henblik på at fastlægge 

den fremtidige praksis for henvisning af civile 

sager fra byretterne til landsretterne og 

dermed også for, hvilke sager der vil kunne 

ankes frit fra landsret til Højesteret. Sagen 

er blevet analyseret og kommenteret af advo- 

kat René Offersen her i bladet (nr. 05/08) og 

Michael Gøtze fra Københavns universitet, 

der begge ser dommen som udtryk for, at 

henvisningsadgangen fra byret til landsret 

skal praktiseres lempeligt. 

I 2007 henviste byretterne 69 sager til 

landsretterne. I første halvår af 2008 er antallet 

af henviste sager godt 100, hvilket formentlig 

er udtryk for, at henvisningsreglen 

nu fortolkes i lyset af havnesagen. 

Visse sager er nok principielle, men ikke 

så principielle, at de behøver at blive behandlet 

i landsretten som første instans og med 

fri ankeadgang til Højesteret. 

Havnesagen fra Højesteret 

Højesterets kendelse af 14. december 2007 (U 2008.649): 

Fire dommere – Torben Melchior, Poul Sørensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam – 

udtaler: 

En stillingtagen til den omtvistede besejlingsmodel på Rødby Havn indebærer en fortolkning 

af modtagepligten efter havnelovens § 5. Domstolene har ikke tidligere taget stilling 

hertil, og vi finder – i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattelse – at 

sagen angår et principielt retligt spørgsmål. Betingelserne for henvisning af sagen til 

byretten er herefter ikke opfyldt, jf. § 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006. 

Vi stemmer herefter for at tage Scandlines Danmark A/S’ påstand til følge. …. 

Dommer Børge Dahl udtaler: 

Det forhold, at en sag omfatter principielle spørgsmål, er ikke tilstrækkeligt til at anse 

den for at være af “principiel karakter” i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i 

retsplejelovens § 226, stk. 1, og § 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006. 

Uoverensstemmelsen mellem parterne angår i første række, hvorledes en besejlingsmodel 

på Rødby Havn udarbejdet af en konkurrent til Scandlines Danmark A/S forholder sig 

til en i 1997 truffet afgørelse om konkurrentens adgang til besejling af Rødby Havn. 

Afgørelsen af denne tvist må antages i det væsentlige at bero på en konkret bevismæssig 

vurdering og skønsmæssig afvejning. Der er i øvrigt ikke oplyst omstændigheder, som 

giver grundlag for at antage, at en afgørelse i sagen vil have “en sådan generel betydning 

for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig 

rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans 

uden særlig tilladelse.“ 

Med denne begrundelse stemmer jeg for at stadfæste landsrettens afgørelse. 

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. 

Thi bestemmes: 

Landsrettens kendelse ophæves, således at sagen behandles ved Østre Landsret som 

første instans.”

Domstolsreformen muliggør derfor tredommerbehandling 

ved byretterne, når sagen 

enten er principiel, når udfaldet kan få 

væsentlig betydning for andre end parterne, 

når sagen frembyder særlig omfattende eller 

vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, 

eller når sagens særlige karakter i øvrigt 

undtagelsesvis gør kollegial behandling 

påkrævet. 

BLIVER DOMMEREN SUR? 

Selv om domstolsreformen snart er to år 

gammel, er det kun et relativt begrænset 

antal sager, der er blevet behandlet af tre 

dommere i byretterne. Sagspresset har været 

betydeligt ved byretterne efter reformen, 

hvilket kan have begrundet en tilbageholdenhed 

hos advokaterne med hensyn til at bede 

om kollegial byretsbehandling; men det har 

også været anført, at tre-dommerbehandling 

i byretten og senere i landsretten skulle være 

begrænsende i relation til siden at kunne 

søge tredjeinstansbevilling i sagen, og at en 

anmodning om kollegial behandling ville 

kunne opfattes som en indirekte kritik af 

byretsdommeren. Begge hensyn er uholdbare. 

ud over adgangen til kollegial behandling 

med tre juridiske dommere er der nu åbnet 

mulighed for, at byretten kan tiltrædes af to 

sagkyndige medlemmer, når fagkundskab 

skønnes at være af betydning for sagen. Dette 

gælder også i landsretten, når den er første 

instans, og i ankesager når sagkyndige har 

medvirket i byretten. 

Ordningen er velkendt fra Sø- og Handelsretten, 

og man har fundet store fordele 

ved også at kunne supplere de øvrige retters 

juridiske ekspertise med fagkundskab. 

ud over at medvirke til at træffe afgørelser 

med et mere kvalificeret fagligt grundlag vil 

ordningen være med til at styrke respekten 

Henvisning fra byret til landsret 

Retsplejelovens § 226, stk. 1: 

“Byretten kan efter anmodning fra en 

part henvise en sag til behandling ved 

landsret, hvis sagen er af principiel 

karakter.” 

for domstolene og deres afgørelser blandt 

brugerne. 

Ordningen har beklageligvis endnu 

ikke vundet den store udbredelse, og for 

flere byretters vedkommende kan antallet 

af sager med sagkyndige dommere tælles 

på én finger. Domstolsstyrelsen har derfor 

nu etableret en fælles database for byretterne 

og landsretterne med oplysninger om 

de mere end 300 sagkyndige dommere, som 

landsretspræsidenterne efter indstilling fra 

50 organisationer har beskikket med virkning 

fra den 1. januar 2008. Domstolene er 

personuafhængige, og retsplejeloven åbner 

ikke mulighed for, at parterne kan pege på 

eller vælge blandt de sagkyndige dommere 

til den enkelte sag, men databasen vil syn- 


danSk RETSpolITIk 

liggøre for retterne, hvilke kompetencer de 

sagkyndige dommere besidder. 

VOLDGIFTSBEHANDLING I BYRETTEN 

Det er naturligt i forbindelse med bestemmelserne 

om henvisning til landsret og om 

kollegial behandling i byretterne at omtale 

den nye retsplejelovsregel, der giver parterne 

mulighed for på forhånd – det vil sige før 

dommens afsigelse – at aftale, at en dom 

vedrørende sagens realitet ikke skal kunne 

ankes. Herved bliver den samlede sagsbehandlingstid 

hurtigere og billigere. Bestemmelsen 

giver mulighed for på aftalemæssigt 

grundlag at opnå en endelig afgørelse i én 

instans, sådan som det kendes fra voldgift. 

Aftalen om at udelukke anke kan være 

betinget. Eksempelvis kan en aftale om, at 

en byretsdom ikke skal kunne ankes, være 

betinget af, at sagen undergives kollegial 

behandling i byretten. En aftale om at udelukke 

anke kan også være betinget af, at sa- 

Advokaternes Hus, Store Rådssal, 

onsdag 10. december 2008, kl. 14-16 

Advokatrådet inviterer alle interesserede til et åbent 

møde om de foreløbige erfaringer med reglerne. 

Advokatrådet vil byde på en lille forfriskning i forbindelse 

med mødet, hvorfor tilmelding bedes ske til 

Advokatrådets Uddannelsesudvalgs sekretær på LSG@ 

advokatsamfundet.dk eller tlf. 33 96 97 98 senest den 

26. november 2008. 

Det foreløbige program for mødet er: 

• Velkommen v/ advokat Jørn Frøhlich – formand for 

Advokatrådets Uddannelsesudvalg. 


Havnesagens indvirkning på Henvisninger 

Michael Gøtze, lektor, ph.d. på Københavns Universitet skriver om kendelsen i Juristen 

2008, side 163: 

“Muligheden for en fleksibel og dynamisk regulering af sagsmængden er således et af de 

reale hensyn, som kan indgå i den konkrete vurdering af en sag med principiel karakter 

efter § 226, stk. 1. Højesterets kendelse af 14. december 2007 er i den forbindelse et signal 

til dommere og parter om, at de overordnede retter efter Højesterets opfattelse fortsat 

skal være forum for principielle og fagligt udfordrende civile sager, og at den styring af 

sagstilgangen, som er indbygget i henvisningsreglen i § 226, indtil videre skal praktiseres 

lempeligt.” 

gen henvises til landsretten til behandling 

i første instans. 

Domstolene har fået flere og bedre varer 

på hylderne. Dette er sket ved de ovenfor 

beskrevne lovændringer og den samtidige 

opstramning af civilprocessen, ved retsafgiftsreformen 

i 2005, ved småsagsprocessen 

pr. 1. januar 2008, og ved de nye regler om 

retsmægling fra 1. april 2008. Nye regler 

hjælper imidlertid ikke, hvis de ikke anvendes, 

og domstolene må bidrage hertil ved 

at sikre den nødvendige information. Det 

er imidlertid i første række advokaterne, 

der må omstille sig fra at arbejde i et mere 

enstrenget system til at kunne se perspektiverne 

i og rådgive klienterne om brug af hele 

Domstolsbutikken Danmark. 

sagkyndige dommere 

Retsplejelovens § 20, stk. 1 og 2: 

“I borgerlige sager i 1. instans, der 

behandles ved byretten eller landsretten, 

kan retten bestemme, at retten under 

hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 

sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab 

skønnes at være af betydning for 

sagen. 

Stk. 2. I ankesager i landsretten, der i 

1. instans er behandlet under medvirken 

af sagkyndige i medfør af stk. 1, kan 

retten bestemme, at retten under 

hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 

sagkyndige medlemmer.“ 

InvItAtIon tIl åbent møDe 

om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige – foreløbige erfaringer 

• Advokatsamfundets erfaringer med de nye regler v/ 

advokat Lise-Lotte Skovsager Gümoes – sekretær for 

Advokatrådets Uddannelsesudvalg. 

• Markedsføring v/ advokat Jørn Frøhlich. 

• Kursusudbydernes, advokaternes og de advokatfuldmægtiges 

erfaringer med de nye regler – ordet er frit. 

Er der gjort særlige erfaringer med reglerne, eller er 

der specifikke emner, som ønskes belyst under mødet 

bedes der venligst gjort opmærksom derpå i forbindelse 

med tilmelding med henblik på tilrettelæggelse af det 

endelige program.

NAVOKAT 

” Det fungerer rigtig godt, at vi 

kan diskutere, hvordan vi løser en 

opgave, hvor I er en glimrende 

sparringspartner - og så er det ført 

ud i livet med det samme”. 

Regnskabschef Benny Orloff 

De Forenede Ejendomsselskaber 

XXXXXX 

DIN SUCCES AFGØRES AF HVEM, 

DU VÆLGER SOM MEDSPILLER. 

Vi spiller sammen med dig 

Vores mål er at være din medspiller på alle områder indenfor virksomhedsstyring. 

Vi interesserer os for din advokatforretning og er ildsjæle, når vi går i gang 

med et IT-projekt. Men du skal vide, at vi ofte får fortalt, at vi er lidt anderledes 

end de fleste konsulenthuse. 

Hvorfor er vi anderledes? 

Den motivation, som driver os til yde vores absolut bedste, er hele ånden i 

vores virksomhedskultur. abakions kultur er drevet af, at det ikke giver anerkendelse 

at arbejde længst tid på kontoret, men at vi arbejder på den mest 

intelligente måde og med hensyntagen til kunders, abakions og medarbejderens 

egne behov. På den måde er vores medarbejdere motiverede til at løfte netop 

dit IT-projekt med den motivation, der skal til for, at projektet bliver en succes. 

Overholdelse af deadlines og levering til aftalte tid er en selvfølgelighed. 

Systemet NAVOKAT er udviklet i samarbejde med førende advokatvirksomheder, 

og det opfylder alle dine behov i dagligdagen. Da systemet er baseret på 

Microsoft, kan løsningen enkelt integreres i resten af din virksomhed — 

enklere og mere fleksibelt findes ikke på markedet i dag. 

Rekvirering af materiale — kontakt produktchef 

Tom Dornonville de la Cour på 7023 2317 eller tdc@abakion.dk 

BESØG OS PÅ ABAKION.DK 


EURopæISk RETSpolITIk 

Man bliver ikke terrorist 

af at optræde på Eu’s eller 

FN’s terrorlister, fastslår 

EF-Domstolen, som med 

ny dom sikrer basale ret- 

tigheder for de mistænkte. 

EF-DOMSTOlEN FÅR EN hel del politisk, 

dansk opmærksomhed i disse måneder. Men 

i skyggen af udlændingedebatten foregår der 

andet ved Domstolen, som fortjener vel så 

megen opmærksomhed, navnlig set med 

juridiske briller. 

Den 3. september afsagde EF-Domstolen 

dom i den såkaldte Kadi-sag. Hr. Kadi blev 

i 2001 opført på FN’s terrorliste, mistænkt 

for at stå i forbindelse med Al-Qaida og/eller 

Taliban. Personer på terrorlisten underkastes 

rejserestriktioner og får indefrosset 

alle deres finansielle midler for at undgå, 

at penge skal tilflyde terrorister og bruges 

til at finansiere terror. 

Terrorlisterne er vokset ud af Sikkerhedsrådets 

forpligtelse til at bidrage til fred 

og sikkerhed i verden. De er vedtaget med 

hjemmel i FN-pagtens kapitel VII, om forholdsregler 

over for trusler mod freden, og 

FN-landene er forpligtet til at efterleve disse 

resolutioner. Sikkerhedsrådet har nedsat den 

såkaldte Sanktionskomite, som tager stilling 

til, hvilke navne der skal sortlistes. Komiteen 


AF THOMAS ElHOlM, lEKTOR, SYDDANSK uNIVERSITET FOTO: POlFOTO 

EU-DOM SIkRER RETTIghEDER 

FOR TERROR-MISTÆNkTE 

består af repræsentanter for de til enhver tid 

værende medlemmer i Sikkerhedsrådet, og 

den træffer afgørelse ved enstemmighed, bl.a. 

på baggrund af oplysninger fra FN-landenes 

efterretningstjenester, især uSA. 

BUNDET AF FN 

I Eu har man besluttet at lave en fælles implementering 

af terrorlisterne, idet Ministerrådet 

i Eu vedtager en række forordninger, 

som gennemfører indefrysningen af de sortlistedes 

finansielle midler. 

Eu kopierer derfor automatisk FN’s terrorliste, 

og hr. Kadi blev således også opført på 

Eu’s terrorliste. Kadi anlagde sag ved Retten 

i Første Instans med påstand om, at forordningen 

om indefrysning skulle annulleres 

for så vidt angik ham. 

Kadi begrundede bl.a. sit søgsmål med, at 

en række af hans grundlæggende rettigheder 

var blevet tilsidesat ved sortlistningen. Det 

drejede sig om: 

• retten til at forsvare sig (kontradiktion) 

• ejendomsretten 

• retten til effektiv domstolsprøvelse 

Retten i Første Instans afviste at tage 

stilling til, om disse rettigheder var blevet 

tilsidesat. Retten sagde i den forbindelse, at 

forpligtelsen til at indefryse de sortlistedes 

midler stammer fra FN, og at Eu-systemet 

ikke har kompetence til at rokke ved den 

forpligtelse, som flyder af Eu-landenes 

traktatmæssige forpligtelser over for FN 

og Sikkerhedsrådet. Det fremgår i øvrigt af 

FN-pagtens art. 103, at beslutninger truffet 

af Sikkerhedsrådet tilsidesætter alle andre 

folkeretlige aftaler, herunder i princippet 

Eu-retten. 

Kadi appellerede til EF-Domstolen, og ved 

dom af 3. september fastslog EF-Domstolen, 

at den pågældende forordning skulle annulleres 

for så vidt angår Kadi, fordi en række 

af hans grundlæggende rettigheder er blevet 

tilsidesat. Dommen og dens konklusioner 

angik i øvrigt også banksystemet Al-Barakaat, 

der havde appelleret en lignende dom fra 

Retten i Første Instans. 

RETSSIKKERHED I EU 

EF-Domstolens dom er opsigtsvækkende af 

en række grunde, ikke mindst på grund af 

Domstolens argumenter: 

EF-Domstolen siger for det første, at såvel 

Eu’s medlemsstater som institutioner er 

undergivet kontrol med, at deres retsakter 

er forenelige med fællesskabets “forfatningsmæssige 

grundlag”. Her henviser EF-Domstolen 

til EF-Traktaten. Det indebærer, at Domstolen 

skal kunne kontrollere lovligheden af 

institutionernes retsakter, og at EF-retsakter 

skal overholde grundlæggende rettigheder 

– bl.a. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

– for at være lovlige. 

EF-Domstolens prøvelse af, om retsakter 

lever op til dette, er en “forfatningsmæssig 

garanti”, siger Domstolen. Den tilføjer, at 

dette udspringer af “EF-traktaten som en selvstændig 

retsorden,” som “en international 

aftale ikke kan gribe ind i.” 

Der er tale om en ganske stærk markering 

af, at EF-retten ikke kan bruges (eller misbruges) 

til at tilsidesætte individets fundamentale 

retsgarantier. Det står EF-Domstolen 

som garant for. Det gælder endog, selvom 

FN-systemet pålægger Eu-landene en række 

forpligtelser.

Seks danskere er netop blevet dømt for gennem 

firmaet Fighters + Lovers at have solgt T-shirts til 

fordel for den colombianske oprørsbevægelse FARC. 

EF-Domstolen påpeger i øvrigt, at den jo 

ikke tager stilling til lovligheden af FN’s 

resolutioner på området, men alene til 

EF’s forordninger. Den siger også, at FN’s 

resolutioner overlader implementeringen 

af sortlistesystemet til de enkelte FN-lande, 

og resolutionerne kræver ikke, at landene 

tilsidesætter grundlæggende rettigheder i 

forbindelse med sortlistningen. 

Eu-landene kan således vedtage retningslinjer 

for implementeringen af FN-listerne, 

som bedre beskytter individets grundlæggende 

rettigheder. 

RET TIL AT FORSVARE SIG 

Efter at have fastslået, at EF-Domstolen har 

kompetence til at vurdere sortlistesystemets 

forenelighed med grundlæggende retsgarantier, 

går Domstolen over til at vurdere 

Kadis argumenter. Den fastslår, at i henhold 

til fast retspraksis er princippet om effektiv 

domstolsbeskyttelse et almindeligt fællesskabsretligt 

princip. Eu er således forpligtet 

til i videst muligt omfang at meddele begrundelsen 

for en sortlistning til den berørte person, 

enten på det tidspunkt, hvor optagelsen 

på listen bliver besluttet, eller i det mindste 

så hurtigt som muligt herefter. 

En sådan meddelelse er væsentlig for, 

at Kadi rettidigt kan udnytte sin klageadgang. 

Men Kadi er, fastslår Domstolen, på intet 

tidspunkt blevet oplyst om de omstændigheder, 

som lægges ham til last, og som har ført 

til sortlistningen. 

Han har heller ikke haft adgang til at gøre 

sig bekendt med disse omstændigheder. Derfor 

er hans ret til forsvar og særlig retten til 

kontradiktion blevet tilsidesat. 

Samtidig er hans adgang til effektiv 

domstolsprøvelse blevet tilsidesat. Kadi vil 

jo under en retssag ikke kunne forsvare sig 

tilstrækkelig effektivt, når han ikke kender 

grundlaget for sortlistningen. 

BETYDELIGE INDGREB ER OK 

Domstolen fastslår også, at ejendomsretten 

ifølge fast retspraksis hører til fællesskabsrettens 

almindelige grundsætninger. 

Den er dog ikke en absolut rettighed, men 

kan underlægges begrænsninger, forudsat at 

sådanne begrænsninger er nødvendige for at 

tilgodese almene hensyn (det kunne være 

sikkerhedshensyn) og forudsat, at de ikke 

indebærer et uforholdsmæssigt indgreb. 

Indefrysningen, som Kadi blev udsat for, 

var efter Domstolens mening klart en begrænsning 

af ejendomsretten og et ganske 

XXXXXX 

betydeligt indgreb. Et sådant indgreb kræver 

en god begrundelse, herunder et rimeligt 

forhold mellem mål og middel. 

Da formålet med sanktionerne er sikring 

af verdensfreden kan ganske betydelige 

indgreb accepteres, mener Domstolen. Da 

indefrysningen samtidig er af midlertidig 

karakter og indeholder undtagelser (bl.a. 

kan der frigives midler til den pågældende 

persons almindelige underhold, herunder 

husleje, mad og medicin), så er indefrysningen 

i sig selv acceptabel. 

Imidlertid skal indefrysningen ske efter 

bestemte procedurer, som sikrer den sortlistede 

en række grundlæggende rettigheder, 

herunder retten til kontradiktion og effektiv 

domstolsprøvelse. Kadi har imidlertid ikke 

fået mulighed for at tale sin sag, og derfor er 

indefrysningen efter EF-Domstolens mening 

et uberettiget indgreb i ejendomsretten. 

TERRORLISTERNE BESTÅR 

Er dommen begyndelsen til enden på terrorlisterne? 

Det tror jeg ikke. Kadi fjernes 

faktisk ikke fra Eu’s terrorliste. EF-Domstolen 

giver nemlig Rådet tre måneder til at afhjælpe 

de retssikkerhedsmæssige mangler, som 

Domstolen har påpeget. 

Årsagen er, at en øjeblikkelig ophævelse 


EURopæISk RETSpolITIk 

ville kunne være til alvorlig og uoprettelig 

skade for effektiviteten af sortlistesystemet. 

Kadi ville jo kunne nå at sikre sig sine penge. 

EF-Domstolen anerkender således selve ideen 

med terrorlisterne og indefrysningen af finansielle 

midler. Den kræver blot et minimum 

af retssikkerhed for de sortlistede. 

Fremover skal der gives en bedre begrundelse 

for sortlistningen, adgang til kontradiktion 

og mere effektiv domstolsprøvelse. 

Alle disse rettigheder er dog relative. EF- 

Domstolen siger således, at sortlistningen 

skal begrundes “i videst muligt omfang”. 

Heri ligger en elastik, som gør det muligt at 

tage hensyn til efterretningstjenester rundt 


omkring og holde oplysninger tilbage for de 

sortlistede. 

EF-Domstolen kræver, at de sortlistede 

skal have mulighed for en uafhængig juridisk 

prøvelse af sortlistningen. Spørgsmålet 

er, hvor langt denne prøvelsesret strækker 

sig. I et eller andet omfang må Domstolen 

vel prøve, om f.eks. en begrundelse for sortlistning 

er holdbar. 

På den anden side vil Domstolen næppe 

prøve det skøn, der består i at afgøre, om en 

person har tilstrækkelig tætte relationer til 

terrorister. Domstolen vil formentlig holde 

sig til at prøve, om en række formelle krav (til 

begrundelse etc.) er opfyldt i forbindelse med 

sortlistningen. Men rækkevidden af dommen 

er altså på det punkt ikke ganske klar. 

Desuden består der naturligvis fortsat 

den mulighed, at Eu-landene hver for sig 

implementerer FN’s terrorlister, uden om 

Eu-systemet. I så fald truer EF-Domstolen 

ikke umiddelbart listerne. 

Hvis jeg har ret i min antagelse om, at 

terrorlisterne vil bestå, så får dommen ikke 

umiddelbart konsekvenser for hjemlige straffesager 

(f.eks. den omtalte sag om Fighters 

and lovers), hvor terrorlisterne indgår som 

element i domfældelsen af de tiltalte. 

Har du fuldstændig 

styr på IT-situationen 

i din virksomhed? 

Mange virksomheder har svært ved at �nde ressourcerne til at sikre en stabil IT-drift. Derfor 

tilbyder vi en skræddersyet driftsaftale, som passer til din virksomheds behov. Med en EASYLAN 

driftsaftale er du både sikret løbende overvågning af virksomhedens IT-installationer og hurtig 

support, når uheldet er ude. Det betyder, at du kan glemme IT-bekymringerne og istedet 

koncentrere dig om at servicere dine klienter. Du kan læse mere om EASYLAN på www.itq.dk. 

På www.itq.dk/drift kan du teste, hvordan det står til med virksomhedens IT-drift. 

Samtidig deltager du i konkurrencen om et gratis servicetjek til en værdi af 10.000 kr.

XXXXXX 

uligheder 

Frigørels 

Likviditet Udvikling 

Handlefrihed 

rigørelse 

Dynamik Mulighed 

Frigørelse 

Frigørelse Mulighed 

Sale & Lease Back giver mange muligheder... 

Colliers Hans Vestergaard tilbyder som Danmarks største rådgiver 

og formidler af erhvervsejendomme en professionel rådgivning 

i virksomhedens overvejelser om at eje eller leje fast ejendom. 

Med vores stærke og veludbyggede investornetværk kan vi sikre 

en velstruktureret og diskret transaktionsproces med et succesfuldt 

resultat. 

Vi formidler Sale & Lease Back transaktioner for nogle af landets 

største virksomheder, heraf en række børsnoterede selskaber, til 

nationale og internationale investorer. 

Kontakt os for at få en uforpligtende drøftelse af, hvordan vi kan 

rådgive og servicere Deres virksomhed i de indledende strategiske 

overvejelser og i gennemførelsen af et optimalt salg. 

Se mere på www.colliers.dk eller kontakt en af vores specialister på telefon 70 23 00 20. 


kRITIk 

Festtaler for forfattere 

Anmeldelser af juridiske bøger er ikke 

det papir værd, de er skrevet på, fordi de 

er alt for venlige, lyder opråb fra jurister. 

ukritiske anmeldere svigter deres opgave. 

MAN KAN INDDElE anmeldelser 

af juridiske bøger i fire kategorier: 

Festtaleanmeldelsen der salvelsesfuldt 

roser forfatteren og 

værket. 

Den kollegiale anmeldelse, 

der trods enkelte overfladiske 

indvendinger som regel afslutter 

med varmt at anbefale bogen 

til alle, der arbejder med emnet 

i teori og praksis. 

Endelig er der produktomtalen, 

der kapitel for kapitel refererer 

indholdsfortegnelsen og lige 

så godt kunne have været skrevet 

af forlagets tekstforfattere. 

Den fjerde kategori – den saglige 

og kritiske anmeldelse – er 

den sjældne kategori, så sjælden 

at nogle mener, der er tale om 

en afart. 

- Det er ejendommeligt, eftersom 

jurister jo er kendt for at 

gå og rakke hinanden ned i tide 

og utide, siger lennart lynge 

Andersen, professor, lic.jur. og 

redaktør af Erhvervsjuridisk 

Tidsskrift, der har erklæret åben 


krig mod vattede anmeldelser. 

- Nærværende korte omtale 

kan naturligvis langtfra indrømme 

forfatteren fuld kredit for det 

værdifulde, indholdsmættede, 

konstruktive og perspektivskabende 

arbejde, sådan skruer 

festtaleanmelderne sig rørt og 

selvsmagende op i det høje leje, 

hvor forfatterne nærmest udråbes 

som juridiske helte. 

- Ingen, der i teori eller praksis 

beskæftiger sig med området, vil 

kunne gøre sit arbejde forsvarligt 

uden at benytte den, proklamerer 

de kollegiale anmeldere 

glødende af begejstring. 

Og skulle der være enkelte 

kritikpunkter, er det ikke værd 

at gå i detaljer og ødelægge 

en fortræffelig forfatters gode 

humør: “Trods de nævnte indvendinger 

er der utvivlsomt tale 

om en vellykket lærebog. Værket 

kan varmt anbefales til alle, der 

arbejder med emnet i praksis.” 

lennart lynge Andersen er 

grundigt træt af den slags anmeldelser: 

AF CARSTEN Juul, JOuRNAlIST, CAND.JuR. 

- Anmeldelserne er næsten altid 

venlige – næsten aldrig konstruktive, 

siger han og sukker 

opgivende. 

- De er ikke det papir værd, 

de er trykt på, og det skyldes, at 

man ikke får noget væsentligt at 

vide om bogen, kun at den anbefales 

til “Gud og hvermand”. 

BEDST PÅ SPIDSEN 

Formålet med en boganmeldelse 

er at give læseren en objektiv, 

saglig vurdering af værket, så 

vedkommende alene på det 

grundlag kan beslutte, om bogen 

er værd at købe. Mange, der 

måske allerede har anskaffet sig 

bogen, læser også anmeldelser 

for at se, om de er enige eller 

uenige med anmelderen, men 

der er ikke meget at komme 

efter, hvis anmelderen hverken 

er kritisk eller begrunder sin 

lovprisende omtale. 

- Jeg vilde svigte min Pligt 

som Anmelder, dersom jeg ikke 

fremhævede, at Afhandlingen i 

formel Henseende i usædvanlig 

Grad giver Anledning til Anker, 

skrev Julius lassen, professor 

ved Københavns universitet i 

en anmeldelse i Tidsskrift for 

Retsvæsen i 1895, hvor han var 

ude med riven og lemlæstede 

den juridiske forfatter: 

- Fremstillingen er utilladelig 

vidtløftig, ofte uklar og uor- 

dentlig. Selvmodsigelser ere ikke 

sjældne, og der er overmaade 

mange Gjentagelser, tordnede 

han. 

lassens anmelder-credo og 

håndgribelige kritik kunne udmærket 

tjene som inspiration 

for anmeldere, uanset om de anmelder 

skøn- eller faglitteratur. 

- Selv om der er forskel på 

skønlitteratur og faglitteratur, 

fordi skønlitteratur er mere 

oplevelsesbaseret, er grundkvaliteterne 

i en god anmeldelse de 

samme, siger Jakob levinsen, 

litteraturredaktør på Jyllands- 

Posten. 

For ham formidler en god anmeldelse 

bogens hovedpointer, 

den er diskuterende og argumenterende 

og tager selvstændig 

stilling. 

- Og så tør den sætte tingene 

på spidsen, hvor de som regel 

står bedst. Det er nogle af de 

elementer, der adskiller en anmeldelse 

fra en produktomtale, 

siger han. 

Peter Christensen, litteraturredaktør 

på Politiken, peger på, 

at der i en anmeldelse, uanset 

om den er positiv eller negativ 

eller midt imellem, skal være så 

tilpas mange vurderinger og argumenter, 

at læseren kan følge 

med og gennemskue, hvorfor 

anmelderen er kommet frem 

til resultatet i sin anmeldelse.

Hvilket er fuldstændig umuligt i 

de anmeldelser, hvor skribenten 

remser indholdsfortegnelsen op 

og krydrer teksten med et par 

indvendinger og så alligevel 

ender med udgangsformuleringen: 

- Alt i alt kan det konstateres, 

at bogen på allerbedste måde 

lever op til det lære/håndbogsideal, 

som kan opstilles ud fra 

et praktisk anvendelsesperspektiv. 

Som om konklusionen er 

objektiv og tvinger sig igennem 

på grund af en ubrydelig 

logisk sammenhæng med nogle 

præmisser, som læseren bare 

ikke har adgang til. Den slags 

allround skamros vil Erhvervsjuridisk 

Tidsskrift til livs. 

I det første nummer af det 

nu to år gamle tidsskrift lyder 

besværgelsen i forordet sådan: 

- Hvad angår boganmeldelser 

vil vi ikke nøjes med en summarisk 

omtale af bogen. Vi satser på 

anmeldelser, der giver konstruktive 

og relevante oplysninger om 

NYT AFSNIT OM BØGER I ADVOKATEN 

værket til læserne og viser anmelderens 

holdning til værket 

– gerne kritisk. Anmeldelser hvis 

væsentligste indhold er bygget 

op omkring ordet “værktøj” eller 

vendinger à la “kan anbefales 

til (Gud og hvermand)” vil blive 

høfligt afvist. 

Det er – rent faktisk – talt 

ud af lennart lynge Andersens 

mund. Ifølge ham er den gode 

anmeldelse den, hvor man – ud 

over basale oplysninger om, 

hvorvidt det er en lærebog, 

håndbog eller lovkommentar – 

får at vide, hvad den i hovedtræk 

handler om. 

- Og så skal man have noget at 

vide om kvaliteten, om det er et 

emne, som forfatteren har gjort 

noget ud af, eller om det reelt er 

en gengivelse af noget, man har 

set tidligere. Og så skal man vide 

noget om bogens relevans for 

den gruppe, som bogens forfatter 

påstår, at bogen henvender 

sig til – det er meget vigtigt, 

siger lynge Andersen. 

HUDLøST ÆRLIG OG PERSONLIG 

Forskellen på at skrive i et fagtidsskrift 

og i et dagblad er, at 

man kan skrive længere i fagtidsskriftet, 

hvor man også kan 

sætte forudsætningsniveauet 

væsentligt højere. Anmelderen 

kan argumentere dybere og har 

plads til at dokumentere sine 

pointer i et helt andet omfang 

end i dagbladsregi. 

Alligevel mener redaktøren af 

ugeskrift for Retsvæsen, at netop 

pladsen sætter begrænsninger 

for den kritiske anmeldelse. 

- Problemet er, at anmelderen 

er nødt til at komme med sine 

mellemregninger, hvis han virkelig 

vil sable et værk ned. Derfor 

kan det være nødvendigt at 

skrive en anmeldelse på 20 sider, 

hvis kritikken skal være troværdig, 

siger professor, dr. jur., Mads 

Advokatens læsere får fremover bedre muligheder for at holde sig ajour med de nyeste juridiske 

bogudgivelser. 

Vi opprioriterer de kritiske anmeldelser af bøger og kombinerer anmeldelserne med et overblik over 

juridiske bøger, som er udkommet siden sidste nummer af magasinet. Overblikket indeholder alle 

de nødvendige fakta om udgivelserne til, at de kan findes hos den lokale boghandler. Og samtidig 

har vi gennemgået udgivelserne og udvalgt tre bøger, som vi mener fortjener ekstra opmærksomhed, 

og som derfor omtales kort. 

Vi indfører desuden et kodeks for vores anmeldelser, som skal sikre, at værkerne aldrig anmeldes 

kritikløst eller overfladisk, men derimod skal sikre læserne en reel indsigt i, om bogen ifølge 

anmelderen har faglige mangler eller rammer skævt i forhold til den erklærede målgruppe. 

Bryde Andersen, der vedvarende 

forsøger at si de lallende ligegyldige 

anmeldelser fra. 

- Hvis en anmeldelse slet ingen 

bedømmelser indeholder, 

antager jeg den ikke, den slags 

omtaler kommer ind under rubrikken 

“litteratur modtaget af 

redaktionen,” siger han. 

Mads Bryde Andersen peger 

på et andet problem, der består i, 

at nogle anmeldere er så hudløst 

ærlige i deres bedømmelser, at 

anmeldelsen går hen og bliver 

personlig. 

- Hvis det handler om at 

kritisere, kan man da så ikke 

forsøge at fremlægge sin kritik 

så hensynsfuldt som muligt, 

når man nu ved, at det vil støde 

forfatteren, spørger han og giver 

udtryk for et synspunkt, som formentlig 

vil sænke anmeldelsens 

underholdningsværdi. Mange 

af dem er i forvejen dræbende 

kedelige. 

Spørgsmålet er, om anmeldere 

ikke tør være kritiske, fordi de 

er kolleger eller engang har læst 

sammen eller sidder på samme 

institutgang. Det afvises over en 

bred front. lennart lynge Andersen 

ved dog, hvorfor kvaliteten 

er så ringe. 

- Det er, fordi de laves i sidste 

øjeblik – der er ingen tvivl om 

det. 


BøGER AF PIA MøllER, PRESSECHEF FOTO POlFOTO 

Nye bøger 

Familie- og Arveret 

af Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen 

Få indblik i civilrettens fundamentale regler om formueforholdet 

mellem ægtefæller, registrerede partnere og samlevende. Bogen 

belyser også de særlige regler om børns formueretlige stilling. 

Derudover behandles arveretten. 

Werlauff’s kommenterede 

Aktieselskabslov 

af Peer Schaumburg- 

Müller og Erik Werlauff 

Pris: 1.500,00 kr. inkl. moms 

Sprog: Dansk 

Sideantal: 935 

Udgave: 3. 

Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

En samlet fremstilling af den danske aktieselskabslovgivning. 

Bogen er opbygget enkelt og overskueligt. Der er væsentlige 

nyheder i denne tredje udgave, herunder: Nye regler om 

apport-udbytte som modstykke til apport-indskud; elektronisk 

generalforsamling og bestyrelsesmøde; incitamentsaflønning af 

ledelsen; fusion med og spaltning til og fra aktie- og anpartsselskaber 

i andre lande; forenklede fusionsregler. 


Familie og arve_6 07/07/08 8:34 Side 1 

 

Denne bog er udarbejdet til brug for undervisning i 

familie- og arveret, idet der dog kun er lagt vægt på de 

formueretlige aspekter. I tilknytning dertil behandles i et 

vist omfang visse regler, der har betydning for forståelsen 

af de rammer, som reglerne virker indenfor. 

Behandlingsdybden for de forskellige emner er varieret 

ud fra lærebogsformålet. 

Bogen er forsynet med ret omfattende henvisninger til 

litteratur, særlig til de større samlede fremstillinger, ligesom 

der er henvist til en del domspraksis. Den er endvidere 

forsynet med sag-, doms- og lovregister. Derved 

lettes arbejdet med bogen, dels i forbindelse med indlæring 

af stoffet, dels som grundlag for yderligere informationssøgning. 

Pris: 496.00 kr. ekskl. moms 

Sprog: Dansk 


Udgave: 6. 

Forlag: Thomson Reuters 

Arbejdsprocesret - Sagshåndtering, 

forhandling og retsafgørelse 

af Ole Hasselbalch 

Bogen beskæftiger sig med arbejdsprocesretten, d.v.s. de 

formelle regler om behandling af opståede tvister angående 

ansættelsesforhold og kollektive overenskomster. 

Den overenskomstmæssige tvisteløsningsordning, det såkaldte 

”fagretlige system”, har i dag central betydning i 

arbejdslivet. Men den er svær at overskue og griber på 

kompliceret vis ind i de almindelige regler om afgørelse af 

sager ved domstolene. 

I 2006 blev der vedtaget en ny Norm for Regler for Behandling 

af Faglig Strid, og arbejdsretsloven blev i pagt hermed 

suppleret med en række bestemmelser om faglig voldgift. 

Disse fornyelser er medtaget i bogen. 

Den falder i fire hovedkapitler: 

• 1. del om tvisteløsningsordningens historiske baggrund 

• 2. del om sagsforberedelse, forhandlingsforløbet i det 

fagretlige system og indgåelse af forlig 

• 3. del om andre præliminære tvisteløsningsordninger 

• 4. del om afgørelse af retstvister ved domstolene, privat 

voldgift, Arbejdsretten, faglig voldgift, afskedigelsesnævn 

m.v., herunder om samspillet mellem domstole 

og fagretlige afgørelsesorganer 

Bogen henvender sig især til organisationsansatte, personaleansvarlige, 

advokater og andre rådgivere, der håndterer 

eller rådgiver i arbejdsretlige sager, men har også relevans 

for den, der beskæftiger sig med arbejds- eller procesret på 

det teoretiske plan. 

Pris: 696.00 kr. ekskl. moms 

Sprog: Dansk 


Udgave: 1. 

Forlag: Thomson Reuters 

ARBEJDS- 

PROCESRET 

Bogen beskæftiger sig med arbejdsprocesretten, 

dvs. de formelle regler 

om behandling af tvister angående 

ansættelsesforhold og kollektive 

overenskomster. 

Den overenskomstmæssige tvisteløsningsordning, det såkaldt 

“fagretlige system”, har i dag central betydning i arbejdslivet. 

Men den er svær at overskue og griber på kompliceret vis ind i 

de almindelige regler om afgørelse af sager ved domstolene. 

ISBN 978-87-619-2216-8 

9 7 8 8 7 6 1 9 2 2 1 6 8 

Familie- og arveret 

ISBN 978-87-619-2223-6 

Anitta Godsk Pedersen & Hans Viggo Godsk Pedersen 

ARBEJDSPROCESRET 

Familie- 

og 

arveret 

ANITTA GODSK PEDERSEN & 

HANS VIGGO GODSK PEDERSEN 

Ole Hasselbalch 

6. udgave 

Ole Hasselbalch 

Sagshåndtering, forhandling 

og retsafgørelse 

Lovsamlingen af Jens Møller (red.) 

Pris: 275,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 963 sider Udgave: 16. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

Strafferet 1 - Ansvaret af Gorm Toftegaard Nielsen 


Yearbook of Nordic Tax Research 2008 Taxation of capital and wage income af Robert Påhlsson (red.) 

Pris: 490,00 kr. inkl. moms Sprog: Engelsk Sideantal: 290 Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

Inkassosager i praksis af Brian Nygaard Oswald 

Pris: 599,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 345 sider Udgave: 3. Forlag: Nyt Juridisk Forlag 

EU-Retten - forkortet udgave (Kapitel 1-11) af Poul Runge Nielsen og Karsten Engsig Sørensen 

Pris: 850,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 737 sider Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

EU-PIL Special Student Edition 2008 EU Private Int. Law in Contract and Tort af Joseph Lookofsky og Ketilbjørn Hertz 

Pris: 295,00 kr. inkl. moms Sprog: Engelsk Sideantal: 200 sider Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

Retskilder og Retsteorier af Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø 


Lov om leje af almene boliger af Jakob Juul-Sandberg, Martin Birk og Marianne Kjær Stolt 


Strategic Investment and Finance af Ove Hedegaard og Michael Hedegaard 

Pris: 395,00 kr. inkl. moms Sprog: Engelsk Sideantal: 234 sider Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

Det strafferetlige legalitetsprincip - hjemmel og fortolkning af Trine Baumbach 

Pris: 685,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 608 Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

Beskatning af transfersummer af Kenneth Elmegaard Hansen 

Pris: 148.00 kr. ekskl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 88 Udgave: 1. Forlag: Thomson Reuters 

Selskabsret af Erik Werlauff 


Telekommunikationsret af Tom Latrup-Pedersen 


Årsrapport og virksomhedsanalyse af Jørgen Ravn Elkjær, Kristian Hjulsager 


Den Europæiske Skrue Demokratisk dynamik i Danmark og Sverige af Ove K. Pedersen og Tore V. Olsen 

Pris: 285,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 228 Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

Erhvervsretlige love 2008 af Børge Dahl (red.) 

Pris: 250,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 482 sider Udgave: 30. Forlag: Handelshøjskolens Forlag 

Organisationsteoriens klassikere 2.udg. af Jørgen Frode Bakka (red.) og Egil Fivelsdal (red.) 

Pris: 425,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 309 sider Udgave: 2. Forlag: Handelshøjskolens Forlag 

Finansiel rapportering Teori og regulering af Jens O. Elling 

Pris: 450,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 400 Udgave: 1. Forlag: Gjellerup 

Rettsøkonomi af Erling Eide og Endre Stavang 

Pris: 648,- NKR Sprog: Norsk Sideantal: 615 Udgave: 1. Forlag: Cappelen Damm 

Dekalogen 13 essay om menneske og samfunn i skjeringspunktet mellom rett og religion af Jørn Øyrehagen Sunde (red.) 

Pris: 388,00 NKR Sprog: Norsk Sideantal: 249 Udgave: 1. Forlag: Fagbokforlaget 

Europæisk patent af Lise Dybdahl-Müller 



EFTERUddannElSE 

Kvalitet selv om helbredet halter 

Om mulighederne 

for dispensation 

fra kravet om lø- 

bende obligatorisk 

efteruddannelse. 

BAGGRuNDEN FOR, at der i 

bekendtgørelsen om løbende 

obligatorisk efteruddannelse for 

advokater og advokatfuldmægtige 

blev indsat en mulighed for 

dispensation, var, at hverken 

Advokatsamfundet eller Justitsministeriet 

ønskede, at reglerne 

om obligatorisk efteruddannelse 

skulle umuliggøre et rummeligt 

arbejdsmarked for advokater. 

Samtidig måtte der dog tages 

behørigt hensyn til, at advokaten 

bærer et særligt ansvar for 

alene at beskæftige sig med 

emner, som advokaten har den 

fornødne viden om, jf. de etiske 

regler, og at formålet med krav 

om løbende obligatorisk efteruddannelse 

er at medvirke til 

kvalitetssikring af de ydelser, 

som de advokatfuldmægtige og 

advokaterne leverer. Derfor var 

både Justitsministeriet og Advokatsamfundet 

klare i mælet: 

Nedsat tid, handicap eller 

høj alder kan ikke i sig selv 

begrunde dispensationer, da 


kravet til ydelsens kvalitet ikke 

er ligefremt proportionalt hermed 

– hverken i den ene eller 

den anden retning. 

SYGDOM KAN REDUCERE KRAV 

Ved Advokatrådets uddannelsesudvalgs 

vurdering af, hvorvidt 

der bør meddeles dispensation 

og i hvilket omfang, er det de 

ovenfor nævnte to hensyn – et 

rummeligt arbejdsmarked og 

advokatens særlige ansvar – der 

må afstemmes. 

Som bekendtgørelsens § 10 

er udformet, skal en dispensation 

være begrundet i vægtige 

personlige, herunder helbredsmæssige 

forhold, som kan dokumenteres. 

Der vil derfor som 

udgangspunkt være behov for, 

at ansøgningen som minimum 

ledsages af en lægeerklæring, 

der indeholder oplysning om 

forholdenes indvirkning på arbejdsevnen, 

herunder angivelse 

af resterhvervsevne, hvorvidt 

tilstanden er stationær mv. 

Endvidere bør der også som minimum 

oplyses om alder, årstal 

for beskikkelse og hidtidige 

efteruddannelsesaktiviteter, jf. 

bestemmelsens ordlyd. 

Er en ansøgning f.eks. begrundet 

i et handicap, der har 

medført en stærkt nedsat ugentlig 

arbejdstid, vil det naturligt 

kunne indgå som et blandt flere 

momenter i udvalgets overvejelser, 

hvor mange arbejdsdage der 

vil medgå til obligatorisk efteruddannelse. 

Hvis man f.eks. har 

en restarbejdsevne på to timer 

dagligt, vil en fuld opfyldelse af 

pligten til obligatorisk efteruddannelse 

for den pågældende 

indebære anvendelse af ni fulde 

arbejdsdage. Dette set i forhold 

til, at efteruddannelsesforpligtelsen 

gennemsnitligt svarer til 

tre årlige kursusdage, uanset om 

man er fuldtids- eller deltidsadvokat. 

Også advokatens sagsområder 

vil være af betydning. Er der 

tale om de samme sagsområder, 

som før handicappet/sygdommen 

indtraf, kan det tale for, 

at en dispensation vil være forsvarlig, 

særligt hvis der er tale 

om en erfaren advokat. Samtidig 

må der dog også ses på, om der 

er tale om et forholdsvis bredt 

sagsområde, som stiller ikke 

uvæsentlige krav til omfanget 

af vedligeholdelse af advokatens 

viden. 

Såfremt man i forbindelse 

med f.eks. sygdom i stedet 

indskrænker de fagområder, 

man virker på, kan dette evt. 

som udgangspunkt tale for en 

reduktion. 

Alle de nævnte parametre 

skal dog holdes op imod, at 

kravet om 54 lektioner er ens 

AF lISE-lOTTE SKOVSAGER GüMOES, ADVOKAT, ADVOKATSAMFuNDET 

for generalister og specialister 

og således også gælder den højt 

specialiserede advokat. 

uanset at dispensationsbestemmelsen 

giver adgang til, at 

der undtagelsesvis kan dispenseres 

helt eller delvis fra kravet om 

54 lektioners efteruddannelse, 

er det Advokatrådets uddannelsesudvalgs 

opfattelse, at dispensationsbestemmelsen 

fortrinsvis 

er tiltænkt personlige, herunder 

helbredsmæssige problemer af 

forbigående karakter – uanset 

årsag – og hvor tilknytning til 

erhvervet vil være af ikke uvæsentlig 

subjektiv eller objektiv 

betydning for muligheden for, at 

problemerne kan overkommes, 

og hvor reduktion af efteruddannelseskravet 

ikke kan forventes 

at have en negativ indvirkning 

på den pågældendes ydelser, 

men derimod en positiv betydning 

for snarlig tilbagevenden 

på “fuld kraft”. 

FULD DISPENSATION 

Adgangen til at dispensere helt 

fra kravet om 54 lektioners efteruddannelse 

bør i den sammenhæng 

ligeledes – også efter bestemmelsens 

ordlyd – reserveres 

undtagelsestilfældet, f.eks. hvor 

det på tidspunktet for ansøgning 

samtidig vides og dokumenteres, 

at målet er en fornuftig afvikling 

af advokatens praksis inden

for en kortere tidsramme, eller 

hvor der i perioden, der leder 

op til ansøgningen, har været 

gennemført en megen intensiv 

efteruddannelse inden for det 

område, som man fortsat vil 

være beskæftiget med. 

Der kan dog også være sager, 

hvor situationen er stationær for 

advokaten, samtidig med, at der 

ikke synes at være planer om en 

afvikling af virksomheden, f.eks. 

oplysning om fleksjobordning i 

egen virksomhed. 

Det vil i sidste ende bero på 

en meget konkret vurdering, 

hvorvidt der kan meddeles hel 

eller delvis dispensation, men 

under henvisning til ovenstående 

vil fuld dispensation formentlig 

komme til at høre til 

den absolutte undtagelse. 

Dispensationer vil i givet fald 

blive givet i kvota af henholdsvis 

3, 6, 9, 12, 15 eller 18 timer, og 

det er Advokatrådets uddannelsesudvalgs 

opfattelse, at den 

maksimale delvise dispensation 

for en treårig periode, når henses 

til rationalet bag formålet med 

obligatorisk efteruddannelse og 

baggrunden for dispensationsbestemmelsen, 

som hovedregel 

ikke vil kunne overstige 36 timer, 

dvs. en reduktion med 2/3 

i forhold til det fulde krav om 54 

lektioners efteruddannelse. 

BARSEL REDUCERER KRAV 

Når der derimod sker reduktion 

af kravet om efteruddannelse, 

f.eks. i forbindelse med barsel 

eller andet lovligt forfald, er 

det udtryk for, at efteruddannelseskravet 

er nøje forbundet 

med den virksomhed, der drives 

som advokat – en virksomhed 

der i de tilfælde midlertidigt står 

stand by uden at beskikkelsen er 

deponeret – og at det vil være 

upraktisk, om man derved skulle 

skabe sig en efterslæbspukkel 

af obligatorisk efteruddannelse. 

Finder man på trods af f.eks. barsel 

alligevel tid til at deltage i 

aktiviteter, der kan kvalificere 

som løbende obligatorisk efter- 

uddannelse, vil det kunne tælle 

med uanset, at man også har 

benyttet sig af muligheden for 

automatisk reduktion i lektionsantallet. 

Det vil dog forudsætte, 

at det ved en evt. kontrol kan dokumenteres, 

at fraværet fra stillingen 

ikke havde til formål at 

muliggøre deltagelse i løbende 

obligatorisk efteruddannelse, 

jf. herved bekendtgørelsens § 

8, stk. 3. 

Suspension derimod indtræder 

ved deponering, hvor ophøret 

med udøvelse af erhvervet 

som udgangspunkt er af mere 

permanent varighed. Deltager 

man i aktiviteter, der kan kvalificere 

som løbende obligatorisk 

efteruddannelse, imens man 

har deponeret sin beskikkelse, 

vil det ikke kunne tælle med, da 

kravet er knyttet til selve beskikkelsen. 

Det siger reglerne om dispensation: 

§ 10. I andre end de i § 8 nævnte tilfælde kan Advokatrådet efter ansøgning fra en person 

omfattet af § 1 undtagelsesvis dispensere helt eller delvis fra kravet om 54 lektioners 

efteruddannelse, jf. § 4. Det er dog en forudsætning herfor, at ansøgning om dispensation er 

begrundet i vægtige personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, og at disse på forlangende af 

Advokatrådet dokumenteres. Den pågældendes hidtidige deltagelse i efteruddannelse skal indgå i 

Advokatrådets beslutningsgrundlag og kan derfor kræves dokumenteret. 

Kilde: Bekendtgørelse nr. 1434 af 12/12-2007 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater 

og advokatfuldmægtige. 


�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Afskedsforelæsning 

Professor, ph.d. Hans Helge Beck Thomsen 

fratræder sin stilling ved Juridisk Institut, 

Aarhus Universitet, den 1. november 2008. 

Hans Helge Beck Thomsen holder 

derfor afskedsforelæsning onsdag 

den 29. oktober 2008 kl. 14.15 præcis. 

Forelæsningen har titlen: 

”Inertiens lov i dansk formueret”. 

Forelæsningen finder sted i Auditorium 1 

i Sø-auditorierne, bygning 1250, Aarhus 

Universitet. 

Efter forelæsningen vil Juridisk Institut være vært ved 

en afskedsreception i Auditorium 5. 

Alle er meget velkomne til at deltage i arrangementet. 


Ann. 90x116_Juridisk Institut_Ad1 1 23/09/08 21:07:59 

Kontorfællesskab/mindre 

lejemål tilbydes i København K 

Alsidigt advokatkontor med tre jurister, 16 

advokatsekretærer og stud.jur’er tilbyder 

15-50 kvm ledige lokaler i eksklusiv ejendom i 

Dronningens Tværgade 30. 

Det ledige areal er fordelt på tre nyistandsatte 

og lyse cellekontorer i egen separat afdeling 

af vort kontor og er særdeles velegnet for en 

mindre nyetableret advokatvirksomhed, der 

søger kontorfællesskab eller lejemål i det indre 

København til særdeles attraktive priser. 

Vi kan tilbyde en næsten skræddersyet løsning 

med reception, adgang til mødelokaler og køkken. 

Mulighed for egen indgang og tekøkkenfaciliteter. 

Arealet er klar for indflytning. Vi er åbne for 

såvel kort som langt samarbejde. 

Du er velkommen til 

at kontakte advokat 

Michael Mansfeldt på 

tlf. 70 27 16 12.

SERVICESELSKABET 

�� 

Voldgiftsdommeruddannelsen 

København og Paris 

�� 

��- 

�� 

��- 

�� 

�� 

Se�� 

Mediatoruddannelse 

Over�� 

�� 

�� 

Uddannelsens idegrundlag 

�� 

��- 

��- 

�� 

�� 

Se�� 

Bliv medlem og få rabat 

Er�� ADVOKATER�� 

�� 

�� 

�� 

Du��- 

�� 

�� ADVOKATER ��skeadvoka- 

�� 

�� 

�� 


nyT oM naVnE 

NYE ADVOKATER 

Hans Christian Andersen, Hasserisvej 174, 

9000 Aalborg, tlf. 98129800, 1/9 2008. 

F. 4/4 1978, kand. 2005. Udd. hos Bent 

Stamer, Aalborg, Peter Ross Jensen, Peder 

Fihl, Jan Hellmund Jensen og Morten 

Jensen, Aalborg. 

Jonas Houkjær Bech, Frederiksgade 14, 

7700 Thisted, tlf. 97922888, 1/9 2008. F. 

31/5 1980, kand. 2005. Udd. hos Jacob 

Stousgaard, Thisted. 

Henrik Lauridsen Bechgaard, Amerika Plads 

37, 2100 København Ø, tlf. 33121133, 1/9 

2008. F. 4/8 1978, kand. 2005. Udd. hos 

Niels Christian Ellegaard, København. 

Birgitte Lønne Bloch, Sundkrogsgade 5, 

2100 København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008. 

F. 25/7 1979, kand. 2005. Udd. hos Rasmus 

Rømeling, København og Niels Balslev, 

København. 

Louise Borch, Ved Stranden 18, 1061 

København K, tlf. 77304050, 8/9 2008. F. 

22/8 1979, kand. 2005. Udd. hos Bastian 

Randkløve, København. 

Marianne Brammer, Klostergade 28, 8000 

Århus C, tlf. 86196400, 1/9 2008. F. 3/7 1979, 

kand. 2005. Udd. hos Ole Finn Nielsen, 

København og Hans Erik Steffensen, Århus. 

Dorte Bytoft, Torvet 4, 3400 Hillerød, tlf. 

48260150, 1/9 2008. F. 6/10 1975, kand. 

2004. Udd. hos Peter Scheibel, Hillerød. 

Camilla Gade Birkeholm Christensen, Frue 

Kirke Plads 4, 8100 Århus C, tlf. 72270000, 

1/9 2008. F. 17/12 1979, kand, 2005. Udd. 

Ulrik Madsen, Århus. 

Bernt Steenstrup Clausen, Rådhuspladsen 

3, 8000 Århus C, tlf. 70121211, 1/9 2008. 

F. 4/4 1975, kand. 2005. Udd. hos Jørn 

Vestergaard-Jensen Århus. 

Nina Esbjerg, Stockholmsgade 41, 2100 

København Ø, tlf. 35272626, 1/9 2008. F. 

6/11 1976, kand. 2004. Udd. i Konkurrencestyrelsens 

Center for Energi og hos Ebbe 

Holm, København. 

Line Winther Funch, TV2 Danmark A/S, 

Rugaardsvej 25, 5100 Odense C, tlf. 

65919191, 1/9 2008. F. 27/5 1978, kand. 

2005. Udd. hos Janne Glæsel, København 

og hos Nicolai Holten-Andersen, Odense. 

Tue Goldschmieding, H.C. Andersens 

Boulevard 12, 1553 København V, tlf. 

33414141, 1/9 2008. F. 1/5 1980, kand. 2005. 


Udd. hos Andreas F. Brandt, København og 

Morten Lundqvist Jakobsen, København. 

Birgitte Gjøl-Trønning, Langelinie Allé 

35, 2100 København Ø, tlf. 72270000, 1/9 

2008. F. 16/1 1981, kand. 2005. Udd. hos 

Kristin Jonasson, København og Andreas 

Antoniades, København. 

Christopher Gregers Halling, Vestas Wind 

Systems A/S, Alsvej 21, 8900 Randers, tlf. 

97300000, 1/9 2008. F. 21/3 1978, kand 

2005. Udd. hos Jørgen B. Jepsen, Århus og 

Lone Bendorff Jensen, Randers. 

Maria Kjer Hedegaard, Vester Farimagsgade 

23, 1606 København V, tlf. 33152010, 1/9 

2008. F. 1/5 1979, kand. 2005. Udd. hos 

Karsten Hagel-Sørensen, København. 

Mette Kristine Holst, Sundkrogsgade 5, 2100 

København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008. F. 29/5 

1976, kand. 2005. Udd. hos Peter Ketelsen, 

København. 

Niels Grove Jensen, Amagertorv 24, 1160 


23/5 1980, kand. 2005. Udd. hos Randi 

Bach Poulsen, København og Morten 

Stadil, København. 

Anette Dahlsgaard Jepsen, Hovedgaden 35, 

3460 Birkerød, tlf. 45814589, 1/9 2008. F. 

25/1 1974, kand. 2002. Udd. i Københavns 

Kommune, hos Steffen Lausten Andersen, 

Hillerød og Torsten Pedersen, Birkerød. 

Jakob Hans Johansen, Sundkrogsgade 5, 


F. 10/9 1979, kand. 2005. Udd. hos Søren 

Aamann Jensen, København. 

Martin Vangsted Juste, Lilletorv 6, 8100 Århus 

C, tlf. 70111122, 29/8 2008. F. d.2/7 1979, 

kand. 2005. Udd. hos Erling Christensen, 

Fredericia og Henrik Kleis, Århus. 

Lisbeth Louise Jørgensen, Vester Farimagsgade 

23, 1606 København V, tlf. 33152010, 

1/9 2008. F. 20/2 1978, kand. 2005. Udd. 

hos Boris Frederiksen, København. 

Michael Jørgensen, Frederiksberggade 16, 

1459 København K, tlf. 33114545, 1/9 2008. 

F. 28/9 1978, kand. 2005. Udd. hos Morten 

Eldrup-Jørgensen, København. 

Christian Keinicke, Steenwinkelsvej 5, 2., 

1966 Frederiksberg C, 1/9 2008. F. 16/1 1976, 

kand. 2005. Udd. hos Grethe Jørgensen, 

København og Michael Hopp, København. 

Morten Schou Kierulff, Sundkrogsgade 5, 


F. 27/6 1977, kand. 2005. Udd. hos Susanne 

Schjølin Larsen, København. 

Mette Kærgaard, Hammerensgade 6, 1267 


3/7 1978, kand. 2005. Udd. hos Poul Georg 

Laursen, København. 

Stine Maja Strøm Larnæs, Ved Stranden 

18, 1012 København K, tlf. 77304050, 1/9 

2008. F. 10/2 1977, kand. 2004. Udd. hos 

Cosmo Film ApS, Henrik Peytz, København, 

Bastian Rankløve, København og Jens 

Jakob Bugge, København. 

Stefan Lehmann, TrygVesta, Klausdalsbrovej 

601, 2750 Ballerup, tlf. 70112020, 1/9 2008. 

F. 18/3 1978, kand. 2005. Udd. hos Henrik 

Berg, København, Peter Appel, København 

og Jean Hareskov Østergaard, Ballerup. 

Alice Lykke, SEB Pension, postboks 100, 0900 

København C, tlf. 33282828, 1/9 2008. F. 7/9 

1951, kand. 1995. Udd. hos ALKA Forsikring, 

Codan, Jesper Brøtting, København og SEB 

Pension, København. 

Charlotte Frederikke Malmqvist, 

Rådhuspladsen 4, 1550 København V, 

tlf. 33770000, 10/9 2008. F. 22/10 1979, 

kand. 2005. Udd. hos Torben Hoffmeyer, 

København, Dan Moalem, København og 

Peter Schäfer, København. 

Betina Kristiansson Nielsen, Indiakaj 6, 2100 


29/8 1975, kand. 2005. Udd. hos Christian 

Molt Wengel, København. 

Jacob Ramsgaard Nielsen, Sundkrogsgade 5, 


F. 11/5 1978, kand. 2005. Udd. hos Jacob 

Bernhoft, København. 

Søren Nørbæk, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C, 

tlf. 86207500, 1/9 2008. F. 26/3 1979, kand. 

2005. Udd. Carsten Holmgaard, Esbjerg og 

Søren Stæhr, Århus. 

Niels Jørgen Hørlyck Oggesen, Ny Vestergade 

1, 1471 København K, tlf. 33158000, 1/9 

2008. F. 28/2 1977, kand. 2005. Udd. i 

Energistyrelsen, i Håndværksrådet og hos 

Niels Søby, København. 

Anders Lykke Pedersen, Sundkrogsgade 5, 


F. 14/10 1977, kand. 2005. Udd. hos Philip 

S. Thorsen, København og Pernille Asgaard 

Haaning, København.

Helle Thostrup Pedersen, Rådhuspladsen 3, 

8000 Århus C, tlf. 70121211, 1/9 2008. F. 18/7 

1977, kand. 2005. Udd. hos Helle Amsinck, 

Århus. 

Mohammed Arbab Perveez, Dampfærgevej 

26, postboks 2562, 2100 København Ø, 

tlf. 35253940, 1/9 2008. F. 19/11 1981, 

kand. 2005. Udd. hos Jens Lund Mosbæk, 

København. 

Mille Praastrup, Amerika Plads 37, 2100 


30/3 1979, kand. 2005. Udd. hos Torben 

Nørskov, København. 

Humle Mikkel Blankholm Pugh, Kongensgade 

70, 6700 Esbjerg, tlf. 75454600, 1/9 

2008. F. 10/1 1978, kand. 2005. Udd. hos 

Dan B. Larsen, Århus. 

Lisa Reinholt, Langelinie Allé 35, 2100 


5/5 1977, kand. 2005. Udd. hos Jørgen 

Reimer Jensen, København. 

Cecile Kabel Revsbech, Vester Farimagsgade 

23, 1606 København V, tlf. 33152010, 1/9 

2008, kand. 2005. Udd. hos Karsten 

Hagel-Sørensen, København. 

Jannie Schibler, Amerika Plads 37, 2100 

København Ø, tlf. 33121133, 1/9 2008. F. 27/3 

1979, kand. 2005. Udd. hos Søren Thyssen 

Valerius, København. 

Carsten Rahbeck Schmidt, Birk Centerpark 

24, 7400 Herning, tlf. 96296666, 1/9 2008. 

F. 15/8 1970, kand. 2003. Udd. hos Kim 

Stensgård, Ringkøbing og Ørn Bergmann, 

Herning. 

Kasper Sengeløv, FIH Erhvervsbank A/S, 

Langelinie Allé 43, 2100 København Ø, tlf. 

72225000, 1/9 2008. F. 22/9 1980, kand. 

2005. Udd. hos Søren Jensen, København, 

Marianne Pedersen, København og 

Susanne Schjølin Larsen, København. 

Jane Rahn Stampe, Frue Kirkeplads 4, 8100 

Århus C, tlf. 72270000, 1/9 2008. F. 21/1 

1979, kand. 2005. Udd. hos Kurt Siggaard, 

Århus og Lars Svenning Andersen, Århus. 

Martin Stenled, Sundkrogsgade 5, 2100 

København Ø, tlf. 70121211. 8/9 2008. F. 

23/5 1978, kand. 2005. Udd. hos Jens 

Rostock-Jensen, København. 

Line Legarth Stigel, Silkeborgvej 2, 8000 

Århus C, tlf. 86207500, 1/9 2008. F. 10/4 

1978, kand. 2005. Udd. hos Lars Grøngaard, 

Århus. 

Mette Kaae Stimpel, Østergade 16, 1100 


17/12 1980, kand. 2005. Udd. hos Klaus 

Kaastrup-Larsen, København og Niels 

Wegener, København. 

Michael Storgaard, H.C. Andersens Boulevard 

12, 1553 København V, tlf. 31414141. 

F. 17/2 1978, kand. 2005. Udd. Niels Bang 

Sørensen, København. 

Lise-Ann Stubbs, Tuborg Boulevard 1, 

2900 Hellerup, tlf. 39452800, 5/9 2008. 

F. 19/7 1971, kand. 2000. Udd. hos René 

Thornfeldt, Hellerup. 

Johan Hartmann Stæger, Nygade 9, 4700 

Næstved, tlf. 55758500, 1/9 2008. F. 

13/12 1979, kand. 2004. Udd. hos Henrik 

Rasmussen, Næstved og Peter Schiøtz, 

»For eliteudøvere i de ”mindre” sportsgrene har sponsorerne stor betydning. 

Derfor sætter vi pris på, at blandt andre Ret&Råd støtter Team Danmark.« 

Martin Kirketerp, OL-guldvinder og stud.jur. 

Hvilke signaler sender du til dine kunder? Ret&Råd er hovedsponsor for Team Danmark og har 15 års erfaring 

med at kombinere branding og øget indtjening. Lad os klare din markedsføring. Så kan du fokusere på den juridiske 

bistand. Kontakt direktør, advokat Casper H. Grønnegaard på tlf. 70 20 70 70 – og hør om dine muligheder. 


nyT oM naVnE 

Næstved. 

Johanne Strabo Svendsen, Ved Stranden 18, 

1012 København K, tlf. 77304050, 1/9 2008. 

F. 9/1 1980, kand. 2005. Udd. hos Hans 

Abildstrøm, København. 

Thomas Impgaard Sørensen, Vester 

Farimagsgade 23, 1606 København V, tlf. 

33152010, 1/9 2008. F. 11/11 1971, kand. 2004. 

Udd. i Energistyrelsen og hos Peter H. 

Christensen, Grenaa. 

Martin Utiger, Huginsvej 6D, 3400 Hillerød, 

tlf. 48247920, 1/9 2008. F. 28/1 1977, kand. 

2005. Udd. hos August Jørgensen, Peter 

M. de Fine Lassen, Hans Reinholdt og Lars 

Marcus Pedersen, Hillerød. 

Kåre Wanscher, Pilestræde 58, 1112 København 

K, tlf. 33124522, 1/9 2008. F. 14/6 1969, 

kand. 2005. Udd. hos Jeppe Brogaard 

Clausen, København og Lars Lokdam, 

København. 

Kenneth Hjortkjær Østergaard, Langelinie 

Allé 35, 2100 København Ø, tlf. 72270000, 

1/9 2008. F. 21/6 1979, kand. 2005. Udd. 

hos Peter Michael Andersen, København. 

FlYTNINGER 

Betina Altamirano fra Hunderupvej 202, 5230 

Odense M til Skovalléen 7, Dalum, 5250 

Odense. 

Rasmus Amandusson fra Boulevarden 6, 

postboks 1703, 9100 Aalborg til Møllerå 1, 

9000 Aalborg, tlf. 96313300. 

Heidi Bach fra Østergade 21, 9690 Fjerritslev 

til Vingårdsgade 22, 9000 Aalborg, tlf. 

46929200. 

Elna Barsøe fra Rådhuspladsen 55, 1550 

København V til Weidekampsgade 9, 6. th, 

2300 København S, tlf. 40451551. 

Claus Molbech Bendtsen fra Rådhuspladsen 

4, 1550 København V til Amaliegade 3, 1256 

København K, tlf. 70701505. 

Peter Bjerre Bøystrup fra Silkeborgvej 2, 

8000 Århus C til Rosensgade 22, 8000 

Århus C, tlf. 87311102. 

John W. Böndergaard fra Vesterbrogade 12, 

7200 Grindsted til Dalgas Avenue 42, 8000 

Århus C, tlf. 86121999. 

Astrid Donnerborg fra LHN, Industriparken 1, 

6360 Tinglev til Strandvejen 44, 7120 Vejle 

Ø. 

Hans Elgaard fra Lupinvej 10, 8900 Randers 


til Lautrupsgade 7, 2100 København Ø, tlf. 

46924799. 

Søren Bæch Frandsen fra Østergade 38, 1100 

København K til Haldor Topsøe A/S, Nymøllevej 

55, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45272000. 

Tom Friis-Mikkelsen fra House of Prince. 

Tobaksvejen 4, 2860 Søborg til Danisco 

A/S, Langebrogade 1, postboks 17, 1001 


Christine la Cour fra Ahlgade 15, 4300 

Holbæk til Gl. Ringstedvej 61, 4300 

Holbæk, tlf. 23372317. 

Carsten Grosen fra Alm. Brand Forsikring A/S, 

Midtermolen 7, 2100 København Ø til LB 

Koncernen, Farvergade 17, 1463 København 

K, tlf. 33957637. 

Jakob Grønbæk fra Halls Allé 13, 1802 

Frederiksberg C til Sundkrogsgade 5, 2100 

København Ø, tlf. 70121211. 

Karina Hasselriis fra Sundkrogsgade 5, 

2100 København Ø til Æbeløgade 23, 2100 

København Ø. 

Mette Højberg fra Amerika Plads 37, 2100 

København Ø til Rådhuspladsen 4, 1550 

København V, tlf. 33770000. 

Esben Bøje Jensen fra Comverse Technology, 

1-11 John Adam Street, WC2N 6HT, London, 

England til Vestas Offshore UK Ltd, 302 

Bridgewater Place, Birchwood Park, WA3 

6XG Warrington, England. 

Jeppe Svenning Jensen fra Købmagergade 

45, postboks 57, 1150 København K til Søren 

Frichs Vej 42 A, 8230 Åbyhøj, tlf. 70110800. 

Helle Jessen fra Kocksvej 7, 3600 Frederikssund 

til Hvedstrupvej 101, 4000 Roskilde. 

Lars Kragh fra Bredgade 19, 1260 København 

K til Chas. Hude A/S, H.C. Andersens 

Boulevard 33, 1780 København V, tlf. 

33193400. 

Morten Hjortebjerg Larsen fra Rådhuspladsen 

4, 1550 København V til Amaliegade 3, 

1256 København K, tlf. 70701505. 

Anders Gintberg Levin fra Rådhuspladsen 4, 

1550 København V til Amaliegade 3, 1256 


Brian Malmros fra St. Kongensgade 23, 

Baghuset, 1264 København K til Topdanmark 

A/S, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 

44683311. 

Kim Meurs-Gerken fra Nørre Allé 20, 2600 

Glostrup til Brolæggerstræde 6, Sidehus, 

2., postboks 64, 1002 København K, tlf. 

33110070. 

Dan Moalen fra Rådhuspladsen 4, 1550 

København V til Amaliegade 3, 1256 


Hanne Nielsen fra Birkholmvej 6, 3540 Lynge 

til Lautrupsgade 7, 6., 2100 København Ø, 

tlf. 46924799. 

Medea Plesner Petersen fra Store Kongensgade 

49, 1022 København K til Codan, Gl. 

Kongevej 60, 1790, tlf. 33212121. 

Joseph Nivaro fra Sundkrogsgade 5, 2100 

København Ø til Gustav Adolfs Gade 5. 2., 

2100 København Ø. 

John Petersen fra Kronprinsessegade 

54, 1306 København K til Dronningens 

Tværgade 7, 1., 1302 København K, tlf. 

33737010. 

Frank Rasmussen fra Stockholmsgade 51, 

2100 København Ø til Købmagergade 

45, postboks 57, 1150 København K, tlf. 

33646480. 

Karen Rønde fra Langelinie Allé 35, 2100 

København Ø til Modern Times Group MTG 

A/S, Wildersgade 8, 1408 København K, tlf. 

77305500. 

Peter Rørdam fra Gammel Torv 2C, 4230 

Skelskør til Vestergade 1, 4230 Skelskør, 

tlf.58194015. 

Rienette Skavenborg fra Lille Brostræde 

4, 6000 Kolding til Rådhustorvet 5, 7100 

Vejle, tlf. 75725500. 

Lars Søndergaard fra Toftekærsvej 6, 

2820 Gentofte til Amagertorv 11, 3., 1160 


Malene Ellgaard Svedal fra Kronprinsessegade 

26, 1306 København K til Skovmosevej 

3, 2820 Gentofte, tlf. 78785444. 

Henning Hedegaard Thomsen fra 

Rådhuspladsen 4, 1550 København V til 

Amaliegade 3, 1256 København K, tlf. 

70701505. 

Thomas Weitemeyer fra Rådhuspladsen 4, 

1550 København V til Amaliegade 3, 1256 


Advokatfirmaet Jan Fredin, Vestergade 11, 1., 

8000 Århus C til Margrethepladsen 4, 3., 

8000 Århus, tlf. 86137988. 

Trolle Advokatfirma i Vejle er flyttet fra 

Enghavevej 20 til Havnepladsen 2, 7100 

Vejle, tlf. 70151532.

Papirnusser eller webstrateg? 

For at imødekomme kravene fra en hurtigt voksende webgeneration 

af både forbrugere og virksomheder må advokatfirmaer 

udvikle og gøre deres services mere tilgængelige. 

I takt med øget digitalisering, elektronisk tinglysning, online 

inkasso og konkurrenters indtrængen på juridiske områder er 

behovet for nytænkning og nye arbejdsprocesser essentielt. 

Kontakt Second Opinion og hør hvordan vi omsætter tanke til 

handling for innovative advokatvirksomheder eller læs mere 

på www.2op.dk om de løsninger, som vi har udviklet til bl.a. 

SIRIUS Advokater, FOCUS ADVOKATER, Forum Advokater og 

andre virksomheder med fokus på interaktive og automatiserede 

serviceydelser. 

Du kan samtidig få gennemgået vores øvrige løsninger – hør 

bl.a. mere om: 

• Intranet og kundeekstranet 

• Bestyrelsesfora m. digital signatur 

• Videndeling og dokumenthåndtering 

• Microsoft Live Meeting med sagsgennemgang 

• Processtyring og elektronisk tinglysning 

• Rådgivernetværk på www.2op.dk 

• Online-inkasso og andre webservices 

• Øget tilgængelighed og effektiv kommunikation 

Tilslut dig 2op Online Services 

- fremtidens kommunikation og 

videndeling samlet ét sted 

CONNECTING ADVOKATEN KNOWLEDGE Nr 08/08 51 

Second Opinion A/S • Københavnsvej 4 • 4000 Roskilde • Tel. +45 7022 6661 • info@2op.dk

nyT oM naVnE 

uDlEVEREDE BESKIKKElSER 

Pernille Balslev-Erichsen, Esplanaden 26, 

1263 København K, besk. af 20/9 1995, udl. 

3/9 2008. 

Anita Skeel Bartels, Højmosevej 3, 2400 

København NV, besk. af 24/6 2005, udl. 

3/9 2008. 

Jesper Bøggild Eriksen, Esplanaden 14, 1263 

København K, besk. af 10/1 2000, udl. 3/9 

2008. 

Niels Hjortnæs, Alm. Brand, Midtermolen 7, 

2100 København Ø besk. af 13/8 2002, udl. 

3/9 2008. 

Stefan Schønemann Jakobsen, Kongensgade 

58, postboks 523, 6701 Esbjerg, besk. af 

18/1 2001, udl. 1/9 2008. 

Katrine Thorvaldsen Jørgensen, Martinsvej 

7, 1926 Frederiksberg C, besk. af 3/11 1997, 

udl. 10/9 2008. 

Niels Solon, Sparinvest Holding A/S, 

Kingosvej 1, 2630 Taastrup, besk. af 23/8 

1993. udl. 3/9 2008. 

Helle Else Marie Tyrsted Toft, Vester 

Farimagsgade 23, 1606 København V, besk. 

af 17/11 1998, udl. 3/9 2008. 

Søren Volder, Arla Foods Amba, Skanderborgvej 

277, 8260 Viby J, besk. af 2/1 2007, 

udl. 10/9 2008. 


DEPONERINGER 

CABINET BRAHIN KLINKER 

Max Ulrich Klinker 

Advokat au Barreau de Nice et Barreau du Danemark 

Nicolas Brahin 

Avocat au Barreau de Nice 

455, Promenade des Anglais · Imm. “Air France” 

06299 Nice Cedex 3 · France 

Téléphone +33 (0) 4 93 83 08 76 

Télécopie (fax) +33 (0) 4 93 18 14 37 

www.brahin-klinker.com 

SOCIÉTÉ D’EXERCICE LIBERAL A RESPONSABILITÉ LIMITÉ 

“BRAHIN KLINKER AVOCATS ASSOCIÉS” 

RCS de NICE NO 487 614 174 

Anja Maria Brøting, Horsens – 1/9 2008. 

Stine Friis, Århus – 1/9 2008. 

Kjeld Gabelgaard, Hjørring – 1/9 2008. 

Christian Gorrissen, København – 27/8 2008. 

Betina Heldmann, København – 1/9 2008. 

Rass Markert Holdgaard, København – 2/9 

2008. 

Jørgen Jacobsen, Frederiksberg – 1/9 2008. 

Bjarne Axelgaard Lorentzen, Århus – 1/9 

2008. 

David Klæsøe Lund, København – 1/9 2008. 

Kristian Skipper-Pedersen, Århus – 1/9 

2008. 

Niels Brix Sørensen, Frederiksberg – 29/8 

2008. 

Ole Kjems Sørensen, Gentofte – 8/9 2008. 

Søren Toftgaard, København – 25/8 2008. 

Jacob Nygaard Waage, København – 2/9 

2008. 

Neel Weldingh, Korsør – 31/8 2008. 

MøDERET FOR lANDSRET 

Rasmus Bollerup-Jensen, Vejle – 5/9 2008. 

David Frølich, København – 9/9 2008. 

Christian Ditlev Hindkjær, Århus – 5/9 2008. 

Martin Vangsted Juste, Århus – 8/2 2008. 

Søren Locher, København – 10/9 2008. 

Jakob Plesner Mathiasen, København – 8/9 

2008. 

�� 

�� 

MøDERET FOR HøJESTERET 

Carsten Lang-Jensen, København – 2/9 

2008. 

DANSKE ADVOKATER 

REGISTRERET I uDlANDET 

Katrine Dalsgaard Skovly, Springs 2, street 

5, villa 25, Dubai, Forenede Arabiske 

Emirater, tlf. 009718854820. 

RETTElSER 

Under Nye Advokater i Advokaten 7 2008: 

Jacob Grubbe er uddannet hos Poul 

Heidmann, København. 

Også i Advokaten 7 2008 skrev vi, at Christian 

Teilman Jørgensen, København – 2/7 2008 

og Kim Østergaard, Aalborg – 27/6 2008, 

havde fået møderet for Højesteret. De har 

begge fået møderet for landsret. 

Forvent et partnerskab, der giver energi til dine ambitioner. 

Glæd dig til revision og rådgivning med en proaktiv holdning 

til god kundeservice. Se frem til et samarbejde, hvor 

du altid får tid og kommer i første række. 

Strandvejen 58 DK-2900 Hellerup 

Tlf. +45 39 29 25 00 Fax +45 39 29 25 03 

info@horwath.dk www.horwath.dk

..den lige vej gennem junglen.. 

3.000 

digitale formularer 

ét sted 

www.signform.dk 

signform 

Abonnement på 32 88 82 00 

I mere end 10 år har SignForm A/S fremstillet og udgivet digitale dokumenter på internet. 


akTUEl InFoRMaTIon AF XXXXXXX XXXXXXXXX 

AdvokAter 

ITALIEN/DANmArk 

Advokaterne Amaliegade 

No. 42 

kØBENHAVN: 

Amaliegade 42 

1256 københavn k 

Tlf.: 33 11 33 99 

Fax: 33 32 46 25 

kontakt: 

Advokat P. r. meurs- 

Gerken 


Hver 

en krone 

går til 

kræftforskning 

Bestyrelsen i 

Dansk Kræftforsknings Fond 

arbejder gratis, 

og midlerne fordeles 

af et ulønnet udvalg 

af anerkendte kræftforskere. 

Derfor kan fonden donere 

hver en krone til landets 

mest lovende 

forskningsprojekter. 

Blegdamsvej 28C, 2200 København N 

tlf. 35 36 35 63 (man-tor 9-13) 

Giro 655 00 29 

www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk 

Fik du ikke Advokaten? 

Hvis du ikke modtager Advokaten, eller 

du modtager bladet for sent, så ring til 

Advokatsamfundet på 33 96 97 29, eller 

send en mail til Bente Busck på 

bbu@advokatsamfundet.dk. 

71830_dkf_42x185_4f.indd 4 19/06/08 11:37:17 

NORSK 

INKASSO 

Etablering af selskab 

og anden 

erhvervsrådgivning 

ADVOKATFIRMAET 

EITREM 

Henrik Ibsensgate 60 A, 

N-0255 Oslo – Norge 

Tlf.: 00 47 22 55 40 08/09 

Telefax: 00 47 22 44 10 27 

Selskabsnummer 982 799 031 

Advokatens næste udgivelsesdato er 

17.-18. november 2008. 

Aftalen med distributøren er, at du 

skal modtage bladet senest dagen efter 

udgivelsesdatoen. 

VIL DU 

ANNONCERE 

I ADVOKATEN? 

Annoncer kan tegnes hos: 

Jungersted Media 

Frederiksberg Runddel 1 

2000 Frederiksberg 

Telefon: 33 22 20 20 

Telefax: 33 22 99 59 

E-mail: info@jungersted.com 

www.jungersted.com

www.domstol.dk 

FAGLIG VOLDGIFT, 1. UDGAVE 

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING 

Vester Voldgade 113 

1790 København V 

Tlf. 33 38 92 24 

daforlag@da.dk 

www.daforlag.dk 

Kst. landsdommerstillinger 

To stillinger som kst. landsdommer i Vestre 

Landsret er ledige. En stilling kan besættes fra den 

1. marts 2009 og en stilling kan besættes fra den 1. 

april 2009. Stillingen til besættelse den 1. marts 

2009 kan også søges af udnævnte dommere. 

Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de 

formelle krav og proceduren for ansættelse på 

www.domstol.dk 

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til 

justitsministeren om besættelse af 

dommerstillinger. Yderligere oplysninger 

om rådet og dets arbejde 

findes på www.domstol.dk/ 

dommerudnaevnelsesraadet. 

SÅDAN BESTILLER DU 

Et unikt og længe ventet værk om faglig 

voldgiftspraksis 

I Faglig voldgift foretager den tidligere formand 

for Arbejdsretten Mogens Hornslet 

en helt ny behandling af den faglige voldgiftspraksis 

– både mht. systematik og indhold. 

Faglig voldgift består af 3 bind i hardcover og 

er på i alt 1.400 sider. De 3 bind sælges samlet. 

Pris kr. 2.300,- (1.150,-*) ekskl. moms. 

Bøgerne kan bestilles hos DA Forlag. Medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i DA-fælleskabet 

får bøgerne til medlemsprisen anført i parantes.* 

Priserne er ekskl. moms, porto og ekspeditionsgebyr. Der tages forbehold for prisændringer 

og udsolgte titler. 

• 

• 

• 

Tvangsakkorder og frivillige akkorder 

Virksomhedspant og fordringspant 

Eftergivelse af gæld til det offentlige for 

fysiske personer. 

Fælles for de 3 kurser er: 

Undervisningen er tilrettelagt og gennemføres af 

SKATs egne jurister og interne undervisere, der har 

et indgående up-to-date kendskab til SKATs sags- 

behandling og afgørelser. 

XXXXXX 

Temakurser ApS 

Viden gi’r overskud... 

www.temakurser.dk 

Temakurser Aps 

Slotsmarken 18 · 2970 Hørsholm 

Tlf. 5337 2662 · info@temakurser.dk 

ADVOKATEN Nr 08/08 55 

Ann. 90x90_Temakurser.indd 1 01/09/08 21:49:56

B-Blad – omdeles af Bladkompagniet 

Advokatsamfundet 

Kronprinsessegade 28 

1306 København K 

Automatiseret inkassoprocedure, tæt samarbejde 

med RKI og knap 500 erfarne medarbejderes faglighed 

i ryggen er blot nogle af de elementer, der er 

med til at gøre ADVODANs inkassokoncept særdeles 

effektivt. 

WWW.ADVODAN.DK 

Vi løser inkassoopgaver i Danmark, Sverige og resten 

af Norden. 

Find din lokale ADVODAN ekspert på vores hjemmeside 

eller kontakt sekretariatet: +45 4614 6000.

Her ses advokater som ét fedt med terrorister - FlipMaker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?