Fingrene nede i suppen - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Supersparere på Fyn På Kverneland og Lindø er det medarbejderne, der for alvor har sat gang i energibesparelserne På Kverneland Group Kerteminde A/S har Metals tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther fået et ekstrajob. Han er blevet koordinator på et særligt energispareprojekt, som skal bringe fabrikkens elforbrug ned, og helst så det kan mærkes, inden FN holder klimakonference i København til december. - På et SU-møde foreslog jeg, at vi for alvor fik sat gang i energibesparelserne på fabrikken. Det var der opbakning til fra samarbejdsudvalget, og jeg blev udnævnt til koordinator på projektet. Det handler om at spare på strømmen der, hvor det umiddelbart kan lade sig gøre. For eksempel ved at slukke lys og lamper og små maskiner, når de ikke er i brug, eller når man går til frokost i kantinen, fortæller han. Rameesh Thirugnanasambanther er medlem af Dansk Metal, og han er tillidsrepræsentant for 40 kolleger – inklusive otte lærlinge – i Kvernelands udviklings- og værktøjsafdeling. Første skridt på vejen er at få dannet en gruppe med folk fra alle afdelinger i produktionen, og udover hans egen er det maskin-, montage-, svejse- og overfladebehandlingsafdelingerne samt reservedelslageret. Gruppen skal sætte gang i besparelserne og være med til at skærpe bevidstheden om, at det nytter noget at spare på energien. - Vi er startet på et tidspunkt, hvor de fleste er sendt på fordeling i 13 uger, siger Rameesh Thirugnanasambanther. Det er 216 ud af de 248 ansatte i produktionen. Kun 35 arbejder på fuld tid, og heraf er de fleste i min afdeling. Men når virksomheden har problemer, bliver besparelserne endnu vigtigere. Medarbejdersucces på Lindø Inspirationen til energiprojektet har Rameesh Thirugnanasambanther hentet på Lindøværftet. Her blev der sidste år sat en kampagne i gang, som startede med, at 70 medarbejdere var på kursus for at lære om energibesparelser. De har givet deres nye viden videre til kollegerne, som har kunnet Tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther er koordinator på et nyt energispareprojekt på Kverneland. bruge den i det daglige arbejde. Resultatet er, at værftet i løbet af et halvt år har sparet det, der svarer til 1540 husstandes forbrug af el på et helt år. - Det er helt klart inddragelsen af medarbejderne, som har gjort kampagnen til så stor en succes, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Der har været arbejdet meget på at nedbringe energiforbruget i de sidste 10-15 år, og det startede med, at brugen af lys blev reduceret på tidspunkter, hvor der ikke var ret mange på arbejde. Efterhånden har tekniske forbedringer også givet store energibesparelser. Men det afgørende i den nye kampagne er inddragelsen af medarbejderne. Det er deres indsats og viden om, hvor og hvordan der skal spares på energien, der virkelig har givet noget. Hvor meget medarbejderindsatsen har givet, er der ikke præcise tal på. Men den har i alle tilfælde været en væsentlig forøgelse af de besparelser, som er opnået ved hjælp af tekniske forbedringer i kampagneperioden. Ind i LEAN Nu er energibesparelserne lagt ind i sikkerhedsfolkenes runderinger i udvalgte områder. Men de kunne efter Lars Hansens mening også lægges ind i et LEAN-projekt, som er ved at blive startet på værftet. - LEAN-projektet indebærer, at vi får nogle mere medarbejderstyrede grupper, siger Lars Hansen. De skal blandt andet selv aftale hele den korttidsplanlægning, der foregår mellem arbejdsgrupperne. Det kunne sagtens lade sig gøre at lægge energibesparelserne ind i projektet, så de bliver en del af gruppernes område. Det vil også sikre, at der hele tiden er fokus på energien. LEAN-projektet bliver implementeret i værftets Hal Syd, hvor der er en halv snes arbejdsgrupper og omkring 250 medarbejdere. I første omgang bliver det et forsøgsprojekt, og det er endnu ikke endelig afgjort, hvad det kommer til at indeholde. På Kverneland samler Rameesh Thirugnanasambanther viden om, hvordan man kan spare på energien på en stor landbrugsmaskinfabrik. Det er et nyt område for ham og hans kolleger. Men han er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes at få skruet ned for strømmen inden FNs klimakonference. - Det er også vigtigt at få nedsat CO2-udledningen. Det gælder vores fremtid, og den har vi alle et ansvar for, siger han.
Energisamarbejde med medarbejderne Målet med den energisparekampagne, der blev sat i gang på Lindøværftet sidste år, var at spare 10 procent på elforbruget – svarende til det årlige forbrug i 2200 parcelhuse. Men allerede efter det første halve år af kampagnen var der sparet så meget på strømmen, at det svarede til forbruget i 1540 huse. Så nu er målet for besparelserne sat op til 12-15 procent. - Kampagnen er gået over al forventning, og det skyldes i høj grad inddragelsen af medarbejderne, siger værftets miljøchef Morten Rohde. – Der bliver investeret millioner i tekniske løsninger, som kan reducere energiforbruget, og det vil vi fortsat gøre. Men fremover skal der også laves energisamarbejde med medarbejderne. Det er det, der virkelig har givet noget i denne kampagne, siger han. To andre væsentlige faktorer er opbaknin- Lars Hansen, fællestillidsrepræsentant på Lindø, mener, at energibesparelserne kan lægges ind i et LEAN-projekt, som værftet implementerer. gen fra værftets ledelse og den voksende bevidsthed om konsekvenserne af CO2udledningen. - Det er klart, at der er økonomi i energibesparelser, men vi har lagt vægt på, at det lige så meget handler om miljø, bæredygtighed og klima, siger Morten Rohde. Stort tab på utætte slanger Som optakt til kampagnen var 70 medarbejdere – heraf mange sikkerhedsfolk – på kursus for at blive uddannet til supersparere med viden om, hvordan man forhindrer energispild. - Man skal især have fokus på lys, svejseværker, ventilation og trykluft, siger Morten Rohde. Hvis slanger, der bruges til trykluft og ventilation, er utætte og måske oven i købet er tilkoblet uden at blive brugt, spilder de en masse energi. For eksempel giver et lille hul på en millimeter på en trykluftslange, som hvisler luft ud hele døgnet året rundt, et spild, som svarer til en hel families årlige energiforbrug. Nu bliver utætte slanger lappet eller udskiftet, og der slukkes for svejseapparaterne, når de ikke er i brug. Værftets store projektører bliver slukket, når det er lyst, medmindre de bruges til bestemte typer arbejde. I produktionshallerne, hvor det kan være svært at finde en kontakt, sørger medarbejdere og arbejdsledere for en ordentlig guide til kontakterne. - I det hele taget er det overladt til folk selv at finde ud af, hvad der fungerer bedst i deres områder, siger Morten Rohde. Energibesparelserne kommer også med i de sikkerhedsrunderinger, som sikkerhedsgrupperne har på værftet. CO-Magasinet · side 16-17
Page 1 and 2: Fingrene nede i suppen Side 12-13 n
Page 3 and 4: Af Dorthe Kragh Krisen præger loka
Page 5 and 6: vælter konkurs, lukning Sven Åge
Page 7 and 8: under pres else og kunder har alle
Page 9 and 10: e re fridage, flere penge eller mer
Page 11 and 12: Af Dorthe Kragh Nordeuropa på arbe
Page 13 and 14: i suppen stress på sin egen krop -
Page 15: , som er interesseret i at sige far
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse Tyskland o
Page 21 and 22: mange vælger derfor at spare penge
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager Det gode liv Ar

Fingrene nede i suppen - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?