F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Artikel
Forlagskontrakt
eller lottokupon?
Det er svært at forhandle en god kontrakt med et forlag, for pengene er små,
og forlagene spiller ikke altid med åbne kort, når de indgår en aftale med en forfatter.
Vi har taget et kig på virkeligheden bag det stykke papir, der besegler forfatternes økonomi.
af Laura engstrøm
En forlagskontrakt kan virkelig
være en speget affære,”
siger Jeppe Markers. Han
ved, hvad han taler om. Han
er tidligere redaktionschef på Lindhardt
og Ringhof, men er i dag flyttet over
på den anden side af bordet og lever af
strategisk rådgivning af forfattere.
”Som forfatter kan man jo sige til forlaget:
Fortæl mig lige, hvordan regnskabet
hænger sammen. I mine øjne bør
forlaget være parate til at åbne budgettet
op. Er de ikke interesseret i at gøre det,
må man som forfatter jo tænke sit. Det
er en nærliggende tanke, at man er ved
at blive taget i røven. Hvorfor skal man
som forfatter ikke turde tale højt om det
og spørge: Hvad tjener I? Og hvad tjener
jeg, hvis bogen sælger så og så meget?”
fortsætter Jeppe Markers.
Forskellige modeller
Der er én bog, forfatter Lars Vestergaard
ikke orker at tale om mere: ’B.S.
– Et liv på kanten’, som biografien om
jægersoldaten B.S. Christiansen hedder.
Bogen solgte 300.000 eksemplarer og
gjorde jægersoldaten rig. Lars Vestergaard
modtog et fast honorar for sin
medvirken, og siden har han skullet
svare utallige gange på, om han ikke
ærgrer sig over, at han ikke fik royalties.
Det gør han ikke. Tværtimod. ’B.S. – Et
liv på kanten’ blev hans visitkort til
bogbranchen, og siden har Lars Vestergaard
kastet sig ud i flere bogprojekter.
I løbet af de seneste otte år har han lagt
tastatur til 15-20 bøger, flere af dem som
ghostwriter. Blandt dem tæller ’Der er
et yndigt land – Danmark rundt med
8 FORFATTEREN·6·2011
Lene og Villy’ og en lang række bøger,
hvor han har gennemskrevet et allerede
færdigt manuskript. En form for ghost
bag ghostwriteren.
Lars Vestergaard har derfor masser
af erfaring med at sidde og kigge på forlagskontrakter
og overveje, om han skal
benytte sig af den ene eller den anden
model.
”Groft sagt kan man sige, der er tre
modeller for forlagskontrakter, når det
gælder faglitteratur: Den hvor man får
et fast honorar og ingen royalties, den
hvor man får et mindre forskud og klassiske
royalties og så fifty-fifty-aftalen,
hvor forfatter og forlag deler overskuddet,
når alle udgifter er betalt,” siger
Lars Vestergaard.
gæt salgstallene
Selv veksler Lars Vestergaard mellem
de tre modeller. Det gælder om at prøve
at regne ud på forhånd, hvor mange
eksemplarer en bog vil sælge.
”Men uanset hvilken kontrakt, jeg
ender med at forhandle mig frem til,
bliver det aldrig en god timebetaling.
At skrive bøger kan man gøre som et
prestigeprojekt, eller man kan se kontrakten
som en lottokupon og håbe på,
at den udløser den store gevinst og så gå
og drømme lidt om alle de penge, man
kommer til at tjene, inden man så igen
næste dag sætter sig til computeren,”
siger Lars Vestergaard.
Regnestykket er dog oftest rimelig
simpelt, mener han.
”De klassiske royalties er jo 15 procent
af udsalgsprisen før moms, så hvis
en bog koster 300 kr., giver det cirka 30
kr. per bog, og det skal man så typisk
dele med hovedpersonen,” siger han.
De 15 procent
Journalist Hanne Sindbæk kan godt
undre sig over ”de klassiske 15 procent”
i royalties. Hun har skrevet to bøger
med godt tyve års mellemrum: ’Tyren,
bjørnen og banken’ fra 2009 om grundlæggerne
af Saxo Bank og ’Bryllupsbogen’,
der udkom i 1987. Begge fik hun 15
procent i royalties for.
”Hvorfor skal det være de der 15 procent?
Vi ved jo, at omkostninger til tryk
er faldet, så hvorfor skal snittet stadig
lægges der?” spørger Hanne Sindbæk.
Det er der en god grundt til, lyder det
ikke overraskende en redaktør, Jacob
Søndergaard fra Rosinante:
”Så meget er udgifterne til tryk heller
ikke faldet. De 15 procent er stadig
et meget godt udgangspunkt, når man
ser på, hvordan lagkagen skal fordeles.
Mange forfattere har svært ved at
gennemskue tallene, når de regner
på det. Men det skyldes jo, at der er
mange omkostninger forbundet med en
bogudgivelse. Tryk, korrektur, markedsføring,
repro og så videre og så videre.
Der skal være noget til forfatteren, noget
til forlaget og noget til boghandleren.
Men royalties er jo altid noget, man kan
forhandle, og mange får lagt en royaltyskala
ind i kontrakten, så man får 17,5
procent efter de første solgte 3000
eksemplarer,” siger han.
Jeppe Markers er enig med Jacob
Søndergaard: De 15 procent i royalties
er stadig en god rettesnor for, hvor
meget der tilfalder forfatteren, når alle
Artikel
“
Uanset hvilken kontrakt, jeg
ender med at forhandle mig
frem til, bliver det aldrig en
god timebetaling. At skrive
bøger kan man gøre som et
prestigeprojekt, eller man kan
se kontrakten som en lottokupon
og håbe på, at den udløser
den store gevinst
Lars Vestergaard, ghostwriter
udgifter er betalt. Men han anbefaler,
at man ser kalkulen udspecificeret i
kontrakten.
Pas på nettoprisaftaler
Forfattere bør også huske på, at deres
drømme sjældent bliver mødt af
virkeligheden – heller ikke, når bogen
er bestilt af et optimistisk forlag, der
hopper med på trenden med bøger om
mad, motion, kendte mennesker, eller
hvad det ellers kan være, der skal fylde
hylderne det år.
”Alle forfattere har en forestilling om,
at de sælger mere, end de reelt kommer
til,” siger Jeppe Markers.
Derfor bør man som forfatter tænke
sig grundigt om, før man indgår den
type kontrakter, hvor forlag og forfatter
deler i porten, når alle udgifter er betalt.
Det er kun en fordel for forfatteren,
hvis bogen storsælger, mener Jeppe
Markers, for forfatteren får intet, før
alle udgifter er betalt. Og hvad med de
gængse 15 procent i royalties og 50.000
kr. i forskud, skal man sige ja til det?
”Det er svært at sige noget generelt
om, hvad en kontrakt skal lyde på, og
jeg kan jo kun tale for mit eget vedkommende.
Men havde jeg arbejdet på en
bog i et år og fik tilbudt 15 procent i
royalties og 50.000 kr. i forskud, ville
jeg takke nej. Det kan godt være, det er
standarden, men det lugter også lidt af,
at forlaget ikke tror tilstrækkeligt på
bogen og vil behandle den lidt middelmådigt,
ikke?” siger Jeppe Markers.
Han mener endvidere, at forfattere
skal være opmærksomme, hvis der er
en nettoprisaftale i deres kontrakt. Det
FORFATTEREN·6·2011 9