F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

eolens bedste
I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.
Lene Møller Jørgensen (Bu) er født i 1960. Journalist med
suppleringsuddannelse i mellemøststudier. mangeårig
udenrigsreporter og tilrettelægger i dr, i dag forfatter til en
række børnebøger og fagbøger.
Der er nogle mennesker, der aldrig
smider en bog ud, men bare
skubber de gamle længere ind på
reolen, når der kommer nye til. De lægger
bøger i lag oven på hinanden uden at tage
hensyn til alfabetisk orden, emne, sprog,
skøn- eller faglitteratur. Eller farve på bogryggen.
Sådan et menneske er jeg.
Det betyder, at min Agatha Christiesamling
står ved siden af Simon Wiesenthals
’Retfærdighed – ikke hævn’. Hmm,
tilfældigt, men måske meget passende ved
nærmere eftertanke? Det betyder også, at
den vidunderlige fortælling, ’Jeppes sut’ af
Barbro Lindgren og Eva Eriksson gemmer
sig bag Jens Andersens ’Ole Lund Kirkegaard
– en livshistorie’, men foran John
Steinbecks ’Rutebil på afveje’.
Bogreolen er min personlige, litterære
køkkenmødding, en arkæologisk rejse
gennem årernes læsning. Jeg graver: Er
der en linje, en rød tråd, en antydning af
faglig prægning? Bare en yndlingsforfatter?
Men, nej, der er mange – jeg er vist
en flygtig og utro læser. Jeg elsker ’Syv
fantastiske fortællinger’ af Karen Blixen,
mens ’Min afrikanske farm’ står støvet og
uåbnet. I to eksemplarer. Okay, måske er
der alligevel noget her bagved – jo, jo, en
hel række Gyldendals paperbacks af gode,
gamle John Steinbeck, min store kærlighed
fra teenageårene, og her har vi Kurt
Vonnegut, sådan kan det gå, og ved siden
af sørme John Irving og Marge Piercy –
20 FORFATTEREN·5·2011
og nu vi er ved amerikanerne, så ligger
der også et par Jonathan Franzen et eller
andet sted på reolen.
Dét må være den røde tråd, det faglige
spor. Den store fortælling fyldt med mennesker
af kød og blod, som man lærer at
kende ligeså godt som sin bror og gode
veninde. Store armbevægelser, kærlighed,
dybe længsler og had, som går i arv. Gerne
amerikansk, men ikke nødvendigvis, for
den latinamerikanske krydring med lidt
magisk realisme er faktisk også pænt
repræsenteret. Gabriel Garcia Marquez. Og
Ib Michael! Ikke et ondt ord om Ib Michael
i mit hus!
Og her oven på det hele ligger Biblen,
som min mand fik i konfirmationsgave,
aldrig har åbnet, og som jeg for længst har
annekteret. Det er fagbogen, en uvurderlig
inspirationskilde og opslagsværk for en
forfatter med hang til fantasy, dæmoner,
skæbne og blodig retfærdighed og til ord
som menneskesøn, pagt og persekar, rabbi
og raka. Slå dem selv op!·
FOtO rOBin sKJOLdBOrG