F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong> 6·2011<br />
Mange meninger om litteraturstøtten<br />
Litteraturens huse<br />
Forlagskontrakt eller lottokupon?
leder<br />
At spille bold med en,<br />
der kan tyre<br />
K<br />
an man savne forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen?<br />
Vi ved det ikke endnu. Vi ved heller ikke i skrivende<br />
stund, hvem der bliver den nye kulturminister, men vi ved, at<br />
vi ikke længere skal kæmpe mod en regering, der er angst for smagsdommere,<br />
kulturradikale og ikke mindst for, hvad der skal blive af Jellingestenen.<br />
Helle Thorning-Schmidt er vores nye statsminister, og socialdemokratiske<br />
regeringer har flere gange før valgt radikalt, når kulturministeren<br />
skal udpeges. På samme måde som en konservativ kan kvalificere<br />
en Venstre-regering udi værdipolitik, kan en radikal det samme. De<br />
plejer at vide, hvad de mener om det meste.<br />
Men har de radikale en kulturpolitisk vision? Har de overhovedet en<br />
oplagt kandidat ud over selvfølgelig Manu Sareen? Skal Socialdemokratiet<br />
hellere vælge til den anden side, SF, hvor de ikke kan udpege<br />
Pernille Frahm, der ellers har slidt sig gennem måske samtlige kunstnermiljøer<br />
i Danmark for at stå i øjenhøjde med os, fordi hun er røget<br />
ud af Folketinget? Vil SF noget kulturpolitisk, eller vil de alene fokusere<br />
på kunstneres levevilkår, hvilket bestemt ikke er at foragte. Det er bare<br />
ikke en kamp, vi bør kæmpe i Kulturministeriet.<br />
Måske er det klogt at skele til Fogh og Mikkelsen. De lavede et<br />
systemskifte i Danmark. De satte den rigtige politik på dagsorden.<br />
Den med værdier og identitet. Den som er så enkel at spille bold op ad.<br />
Måske skal Socialdemokratiet blæse til samme dannelseskamp og turde<br />
udnævne en fra egne rækker, så vi kan se, at de mener det, det med<br />
kulturen. At det ikke kun er flødeskummet på kagen. Kulturordfører<br />
Mogens Jensen er et seriøst bud på en, der vil have kulturen ned i bunden<br />
af kagen, han vil nemlig have en kulturens grundlov.<br />
Det vidunderlige ved Mogens Jensen er, at han har været mange år i<br />
opposition. Det gør, at han altid har tid, altid svarer på mails, Facebook,<br />
læserbreve. At han følger med og forholder sig. Det bliver forhåbentlig<br />
enkelt for os at blive ved med at være inden for hans radius. Men kommer<br />
han til at blæse ud med vilde, kantede, umisforståelige synspunkter<br />
om, hvad kunst og kultur er, som Mikkelsen? Kommer han til at ville<br />
lave linjer for, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er, i stedet for hans<br />
nuværende synspunkt, hvor kultur som sådan er supervigtigt og skal<br />
tilføres nye midler? Kommer han til at mene noget om litteraturens rolle<br />
på bibliotekerne, eller mener han blot, at bibliotekerne er vigtige, fordi<br />
der er mange brugere?<br />
Vi ved ikke, hvem vi skal spille bolden til. Gid, det bliver en, der også<br />
kan tyre.<br />
heidi maxmiLLinG<br />
2 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
Lotte Garbers, formand<br />
indhold<br />
De giver litteraturen<br />
tag over hovedet<br />
Skønlitterær ønskeseddel<br />
til litteraturstøtten<br />
Forlagskontrakter<br />
er lottokuponer<br />
Debat om litteratur-<br />
støtte, lektørudtalelser<br />
og mere<br />
Mads Thimmer fra<br />
Innovation Lab<br />
pisker sin kæphest<br />
Kalender<br />
Den røde tråd i<br />
Lene Møller Jørgensens<br />
reol<br />
4<br />
6<br />
8<br />
11<br />
14<br />
15<br />
20<br />
Forsiden er tegnet af<br />
Lars-Ole<br />
Nejstgaard,<br />
som er født i 1956 og<br />
arbejder med kommenterende,<br />
forklarende,<br />
fabulerende streger til<br />
magasiner, fagblade,<br />
web, bøger<br />
og tegneserier.<br />
Mod et fornyet<br />
støttesystem<br />
Liebstrapporten – Liebstudvalgets<br />
forslag til, hvordan<br />
kunststøttesystemet skal<br />
fornyes – udkom den 12.<br />
september. <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
ser både gode<br />
og problematiske ting i<br />
rapporten, som bl.a. foreslår,<br />
at de livsvarige ydelser forhøjes,<br />
og at både Kunstråd<br />
og Kunstfond nedlægges<br />
eller omdannes til et kunstinstitut,<br />
som dermed bliver<br />
forfatternes eneste indgang<br />
til at søge statslig kunststøtte.<br />
Foreningen følger med i<br />
udviklingen. -aB<br />
Pris-<br />
belønnede<br />
børnebøger<br />
Ved Gyldendals årlige<br />
reception for børne- og<br />
ungdomsbøger 1. september<br />
2011 blev forfatteren<br />
Marianne Iben Hansen tildelt<br />
Gyldendals Børnebogspris<br />
2011. Med prisen, der uddeles<br />
af Søren Gyldendal Fonden,<br />
følger 50.000 kroner.<br />
I motiveringen hedder det<br />
blandt andet:<br />
”I Marianne Iben Hansens<br />
børnerim er der masser af<br />
lyd, humor og pointe, og<br />
først og fremmest er der<br />
rytme og musik. Men der er<br />
også enkelhed. En selvfølgelighed<br />
og en lethed,<br />
så man næsten tror, man<br />
selv fandt på det. Marianne<br />
Iben Hansen får prisen for<br />
sit uvurderlige bidrag til en<br />
svær og vigtig genre i børnelitteraturen<br />
– her i Halfdan<br />
Rasmussens fædreland”. -aB<br />
“ Angsten for e-bøgerne<br />
... hvis vi alle af ren grådighed gør som J.K. Rowling<br />
(som selv udgiver sine e-bøger, red.) så vil<br />
forlagenes indtjening forsvinde og stille og roligt<br />
indgå i forfatternes privatøkonomi. Det ville være<br />
ukollegialt og illoyalt over for forlaget, der har taget<br />
chancen med at forædle og promovere os, og over<br />
for vores øvrige forfatterkolleger. Det ville uvægerligt<br />
føre til (...) massefyringer ...<br />
Jussi adler-Olsen i Bogmarkedet 15, 2011<br />
Hvad skal vi<br />
med hinanden?<br />
Den 23. august var der fællesgruppemøde i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong>. Styrelserne fra alle faggrupperne<br />
mødtes til fælles inspiration. Omkring 40 mødte<br />
op, og to tendenser blev i løbet af aftenen meget<br />
tydelige: Alle faggrupperne kunne se en betydelig<br />
fordel ved at samarbejde med de andre grupper –<br />
indtil et vist punkt, for faggrupperne havde også et<br />
stort behov for at fordybe sig i fagspecifikke emner.<br />
Derudover åbenbarede aftenen en aktiv debatkultur<br />
i foreningen. Der var stor vilje til at endevende<br />
de emner, som formand Lotte Garbers ridsede<br />
op som efterårets kommende udfordringer: Fælles<br />
fodslag med forlagene om e-bogskontrakter, at<br />
følge med i kulegravningen af kunststøttesystemet<br />
og sætte kulturpolitikken på den politiske dagsorden.<br />
Fællesgruppeaftenen bliver sandsynligvis ikke<br />
den sidste af sin art, for der var en oplevelse af, at<br />
mødet var frugtbart for alle. -aB<br />
siden sidst<br />
litteraturtilskud.dk<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
lancerer snart en database,<br />
som samler de tilgængelige<br />
oplysninger om arbejdslegater,<br />
stipendier, præmieringer,<br />
biblioteksafgift, udgivelsesstøtte,<br />
projektstøtte m.m. fra<br />
Statens Kunstfond og Statens<br />
Kunstråd samt Styrelsen<br />
for Bibliotek og Medier. Det<br />
sker, fordi der det seneste år<br />
har været adskillige avisartikler<br />
med optællinger af,<br />
hvad navngivne forfattere<br />
har fået i tilskud, men hidtil<br />
har ingen set på det samlede<br />
billede. Databasen skal bidrage<br />
til at kvalificere diskussionen<br />
om statens tilskud til<br />
litteraturen. -Jh<br />
“ Mere om<br />
kunststøtte<br />
... til daglig er<br />
standardmeldingen<br />
fra kulturlivet<br />
netop,<br />
at der ikke skal<br />
laves om på noget<br />
som helst. Det<br />
så man senest<br />
her i sommer,<br />
da forfatteren<br />
Jens Christian<br />
Grøndahl angreb<br />
kriterierne for<br />
tildeling af kunststøtte<br />
og prompte<br />
blev undsagt af<br />
sine egne ud fra<br />
devisen, at systemet<br />
er godt, fordi<br />
det belønner de<br />
rigtige, som er de<br />
rigtige, fordi de<br />
bliver belønnet.<br />
Jakob Levinsen, blog på jp.dk<br />
2. september 2011<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 3
interview<br />
5skarpe 2 x<br />
til to mennesker,<br />
der giver litteraturen tag over hovedet<br />
Lene Henningsen er lyriker og primus motor<br />
bag Poesiens hus i Gothersgade – en café,<br />
boghandel og mødested med ”pejs, grønne<br />
udsigter og wifi”, som der står på skiltet<br />
udenfor. Lene henningsen debuterede i 1991<br />
med digtsamlingen ’Jeg siger dig’ på Borgens<br />
Forlag.<br />
4 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
FOtO susanne mertz<br />
Lene Henningsen, POesiens HUs<br />
Hvorfor skabe et hus til poesi?<br />
Poesi skal have et udstillingslokale, for poesien er også konkret. Der er<br />
masser af oplæsninger for tiden, for det er det, der gives støtte til. Men<br />
oplæsninger er flygtige, og en del vil forsvinde, hvis honorarerne forsvinder.<br />
Jeg tror, at poesi er fysisk. Det skal ikke kun findes digitalt, på nettet<br />
eller som sms. Derfor skal der findes fysiske udgivelser i vores boghandel<br />
og vores bibliotek. For lyrikere mister forlag, udgivelser og plads på<br />
bibliotekshylderne. Og så er der alle de kunstarter, der er forbundet med<br />
poesien: musik, billedkunst, film, teater ... det kan vi også være en slags galleri<br />
for. Det er alt det poetiske, jeg vil lave et sted for.<br />
Så huset opstod ud af mit personlige engagement i digtningen, som jeg<br />
har haft, siden jeg var helt ung. Jeg har besøgt Poesiens Huse i udlandet, og<br />
jeg er blevet optaget af ideen om at præsentere og bevare digtningen. Specielt<br />
nu, hvor det at være smal forfatter er blevet sværere. Vores kulturlandskab<br />
ville være fattigt, hvis vi ikke havde de smalle stemmer. Så ideen opstod<br />
ud af en blanding af noget personligt, kollektivt og eksistentielt<br />
Hvordan var opstarten?<br />
Det var en lang proces på tre år, men jeg havde bidt mig meget fast i ideen.<br />
Udgangspunktet var meget ambitiøst, og der blev søgt støtte hos kommunen,<br />
Kulturministeriet og hos Kunststyrelsen, som sagde nej med henvisning til, at de<br />
ikke støtter drift. Så måtte jeg starte projektet privat og var ude at låne pengene.<br />
Jeg tænkte, at jeg selv måtte bygge en økonomi op, og at støtten nok skulle<br />
komme. I dag får huset støtte til særarrangementer fra Kunststyrelsen, men ikke til<br />
drift. Det er ikke nogen hemmelighed, at LiteraturHaus, Underwood Ink. og Poesiens<br />
Hus sammen har skrevet til Kunststyrelsen om muligheden for støtte til andet<br />
end arrangementer. Alligevel har der været meget støtte omkring huset, og der er<br />
kommet mere liv i huset i løbet af det første leveår.<br />
Økonomien er den største udfordring. Det er svært at sige, hvordan den ser ud.<br />
Jeg er meget spændt på efterårets omsætning. Men lige i øjeblikket er huset amputeret<br />
af vandskade efter oversvømmelser.<br />
Hvor meget har oversvømmelserne ødelagt?<br />
Mange af møblerne, hele boglageret fra boghandlen og varelageret til cafeen er ødelagt.<br />
Så har der været skimmelsvamp, og der voksede paddehatte op ad væggene.<br />
Det bremser også vores cafémuligheder, fordi det store køkken i nederste etage er<br />
ødelagt. Det kommer til at tage fire-fem måneder i alt, inden håndværkerne er færdige.<br />
Hvem bruger huset?<br />
Mange forskellige bruger huset, fordi vi er boghandel, bibliotek, café og arrangementssted.<br />
Forskellige litterære selskaber holder møder her, og vi holder private selskaber,<br />
men der skal være poesi indblandet i arrangementet, ellers bliver vi bare selskabslokaler.<br />
Mange kommer ind, fordi de kommer forbi og bliver nysgerrige. Og det er en del af hele<br />
ideen: At gøre folk nysgerrige om poesien. Det ville være dejligt, hvis digtere brugte huset<br />
mere i hverdagene. Men måske er det lettere at skrive mere anonyme steder?<br />
Hvad er du mest stolt af?<br />
Den dag, huset kører økonomisk og udfylder sin funktion, så vil jeg være stolt. Hvis det ikke<br />
lykkes, så vil jeg tænke, at der var mig, der ikke var smart nok. At der var et kneb, som man<br />
skal være cand.merc. for at kende. Men lige nu, i det daglige, er jeg rigtig glad for mange af<br />
arrangementerne.<br />
Se mere på www.poesienshus.dk<br />
af anna Bridgwater<br />
PeTeR Q. RAnnes, HALD HOVeDgAARD<br />
Hvad er du mest stolt af?<br />
At det er gået godt. Grundlæggende. Før jeg kom, var Hald<br />
et noget nedslidt kultur- og kursuscenter, og den på det<br />
tidspunkt 25 år gamle kulturinstitution skulle opdateres. Jeg<br />
blev hyret til at lave stedet om til et center for forfattere og<br />
oversættere.<br />
Jeg synes, det er ret fedt, at vi gik i gang, inden vi havde<br />
pengene, og at vi gik i gang, før vi egentlig var klar. Vi annoncerede<br />
i Forfatteren, at forfattere og oversættere kunne komme<br />
til Hald, og så kom de. På den måde er stedet blevet til lidt hen<br />
ad vejen, i stedet for at det er blevet udtænkt bag et skrivebord.<br />
Ting er opstået ud fra behov, vi ikke på forhånd vidste, der<br />
fandtes. Jeg er også stolt af, at stedet har fået en fast plads på<br />
finansloven og en ok økonomi. Og så er jeg stolt, hver gang der<br />
udkommer en bog, der er blevet til her. Og jeg er stolt af, at stedet<br />
på mange måder er forfatternes eget, og at forfatterne ofte skriver<br />
til mig, at det er det bedste sted at skrive.<br />
Hvilke ærgrelser har du?<br />
Der er ikke ret meget, jeg ærgrer mig over. Men lige nu ærgrer det<br />
mig, at vi ikke har fået skaffet penge til vores planlagte tårnbibliotek.<br />
De fonde, vi har søgt, kan ikke se ideen med det. Men det ender nok<br />
med, at vi bare går i gang.<br />
Hvordan er det at bo op og ned ad gæsterne i alle de år?<br />
Der er med tiden blevet mindre behov for os i stuerne i hovedgaarden,<br />
så det er godt. Gæsterne er ret selvkørende, og de kommer sjældnere<br />
og sjældnere over vejen og forstyrrer. Sammenlignet med et forstanderpar<br />
på en højskole, så er vi meget uforstyrrede.<br />
Hvad er Hald Hovedgaards vigtigste funktion?<br />
Det er den gamle optik: At folk skal komme og skrive og få arbejdsro.<br />
Men Hald er også gået hen og har fået en fundamental identitetsskabende<br />
funktion. Det skriver flere til os: At de først er forfattere, når de har været<br />
her. Man er kun sammen med forfattere – eller oversættere – i den uge eller<br />
to, man er her. Forfatterne får lov til at møde hinanden i den mest intime<br />
situation og i de mest skrøbelige øjeblikke. Det er det, Hald kan. Det havde<br />
vi ikke regnet ud på forhånd.<br />
Har gæsterne forandret sig gennem tiden?<br />
Ja, men jeg er i tvivl om hvordan. I starten vidste forfatterne ikke, hvad de<br />
kunne få ud af at være her, men det ved de nu. Hald er blevet en slags tilstand.<br />
I starten var Hald noget ydre. Peter Seebergs portræt i mellemgangen kiggede<br />
ned på dem, og de vidste, at Per Højholt havde siddet og skrevet nogle digte i<br />
tårnet. Siden er det blevet noget indre. Man kan se på sine forfatterkollegaer, at<br />
Hald har gjort noget ved dem, og det vil man også opleve.<br />
Der er 170 individuelle besøg hvert år, og så er der en del gengangere. Så vi<br />
mangler ikke gæster, men vi vil altid gerne have nye. Det er en tilbagevendende<br />
misforståelse, at <strong>Forfatterforening</strong>en ejer Hald. Det gør foreningen ikke, og man<br />
kan bruge Hald, uanset om man er medlem af forfatterforeningen eller ej. Men<br />
det vil ikke være forkert at sige, at Hald er forfatternes Hald.<br />
Udover de mange forfatter- og oversætterophold huser Hald Hovedgaard også<br />
kurser og diverse arrangementer. Se mere på www.haldhovedgaard.dk<br />
interview<br />
5<br />
Peter Q. Rannes er cand.mag. i litteraturhistorie og arabisk og har i 13 år været<br />
centerleder med bolig på det danske Forfatter- og Oversættercenter på hald<br />
hovedgaard.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 5
Artikel<br />
Ønskeseddel til litteratur støtten<br />
Hvis der var frit valg på alle hylder, ville det danske kunststøttesystem<br />
“<br />
se ganske anderledes ud, i hvert fald hvis man spørger en række medlemmer af<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s skønlitterære gruppe. De har grublet over fremtidens kunststøttesystem,<br />
og S-gruppens formand Jakob Vedelsby sammenfatter her deres tanker.<br />
Elite eller bredde?<br />
Ingen stiller spørgsmålstegn<br />
ved, at den<br />
danske stat støtter litteraturen.<br />
Og der er enighed<br />
blandt de skønlitterære forfattere i DFF<br />
om, at spørgsmålet om, hvem der deler<br />
pengene ud, er et sprængfarligt emne.<br />
Sammensætningen af litteraturudvalgene<br />
i henholdsvis Statens Kunstfond<br />
og Statens Kunstråd er noget, der<br />
kan bringe blodet i kog, fordi uddelingerne<br />
afspejler de medlemmer, som<br />
uddeler pengene.<br />
Men når optællingerne viser, at det<br />
er de samme, der har fået støtten igen<br />
og igen, er det ikke bevis for nepotisme<br />
i udvalgene, fremhæver en S-forfatter.<br />
Det er nemlig meningen, at det skal<br />
være de samme. Det er en borgerlig<br />
kulturpolitik, der blev indført i 2003,<br />
da Claes Kastholm blev formand for<br />
Kunstrådets Litteraturudvalg. Ved sin<br />
tiltrædelse meldte Kastholm ud, at han<br />
ville professionalisere forfattererhvervet.<br />
Fra nu af skulle færre forfattere<br />
have legater, og legaterne skulle til<br />
gengæld være så store, at disse forfattere<br />
kunne leve som fuldtidsforfattere<br />
år efter år.<br />
For meget smal litteratur<br />
Omlægningen var en del af hele ’elite vs.<br />
bredde’-spørgsmålet, skriver forfatteren,<br />
der støtter et fokus på eliten og professionalisering<br />
af forfattererhvervet – og<br />
6 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
“<br />
at man derfor giver legater til relativt<br />
få mennesker, som kan leve af støtten i<br />
årevis og måske præstere det ypperlige.<br />
Trods tilfredsheden med tankerne<br />
bag Litteraturudvalget, fremhæver den<br />
samme forfatter alligevel, at de smalle,<br />
sprogeksperimenterende forfattere i dag<br />
får en for stor en del af kagen. Og bliver<br />
bakket op fra flere sider.<br />
Én skriver fx, at hvis kvalitet og<br />
”det litterært interessante” virkelig er<br />
støttekriteriet, er der en hel del pengemodtagere,<br />
man må tage sig til hovedet<br />
over. Forfatteren har dog ”ikke belæg<br />
for at tro, at udvalgsmedlemmerne giver<br />
støtte til deres venner i stedet for til de<br />
projekter, de oprigtigt holder mest af” –<br />
og fortsætter:<br />
”Ikke desto mindre har dansk litteratur<br />
bevæget sig mod det æstetikdyrkende,<br />
selvsmagende og publikumsfjendske.<br />
Ikke på grund af nogens onde<br />
vilje, kun på grund af elitens oprigtige<br />
kærlighed til deres faglige ekspertiseområde:<br />
sproget. Kuren mod skævvridningen<br />
af statens litteraturstøtte er ikke<br />
endnu flere litterater i udvalgene, men<br />
at flere udvalgsmedlemmer kommer<br />
fra andre fagområder. At der det ene<br />
år sidder fx en sociolog og en kemiker,<br />
og det næste år en geograf og en læge.<br />
Det er alt, hvad der skal til, så vil vi se<br />
en bredere kreds af forfattere modtage<br />
legater, og det vil med tiden føre til, at<br />
flere ikke-litteraturuddannede forfattere<br />
kan leve af at skrive. De vil så igen<br />
påvirke hele vores idé om, hvad litterær<br />
kvalitet er.”<br />
Projekt eller person<br />
Et andet aspekt af diskussionen handler<br />
om, hvorvidt støtten skal gives til et<br />
kommende projekt eller på baggrund af,<br />
hvad man allerede har skrevet. Som det<br />
er i dag giver Statens Kunstråd støtte<br />
udelukkende ud fra, om ansøgerens<br />
kommende projekt ser interessant ud<br />
i projektbeskrivelsen, mens Statens<br />
Kunstfond giver støtte udelukkende<br />
ud fra ansøgerens CV. Det betyder i<br />
praksis, at man, hvis man er Suzanne<br />
Brøgger, kan sende en fjoget 10-linjers<br />
ansøgning ind til Kunstfonden, hvorefter<br />
fonden ifølge retningslinjerne er<br />
forpligtet til at uddele støtte.<br />
genrer eller ej?<br />
”Jeg kunne godt tænke mig, at man<br />
hvert år meldte ud, at i den kommende<br />
periode vil denne eller hin genre<br />
fortrinsvis blive tilgodeset,” skriver en<br />
S-forfatter og fortsætter: ”Krimi, forfatterskolelitteratur,<br />
lyrik, rejselitteratur,<br />
historiske romaner, nonsensdigtning,<br />
digtere, Lars Bukdahl kan lide, gysere,<br />
romaner, der foregår i København /<br />
Helsinge / Aalborg / Gudhjem, børnelitteratur,<br />
tegneserier, kvindelitteratur,<br />
seniorlitteratur, bøger skrevet af<br />
forfattere, der er venner med bestemte,<br />
navngivne kulturjournalister, erotisk<br />
litteratur, litteratur på dialekt, haiku etc.<br />
etc. Så vi på den måde får skabt større<br />
bredde i tildelingerne.”<br />
Forfatteren bliver modsagt af et<br />
andet S-medlem, som mener, at en<br />
kvoteløsning for forskellige genrer er<br />
dødfødt, for:<br />
”... er det virkelig løsningen, at mennesker,<br />
der hader krimier og aldrig<br />
læser dem, skal sidde og vælge hvilke 30<br />
krimiprojekter, der skal støttes? Nej, det<br />
er sammensætningen af udvalgene, vi<br />
skal lave om på.”<br />
Færre penge til de rige<br />
S-forfatterne er uenige om, hvorvidt<br />
man bør indkomstgraduere litteraturstøtten.<br />
Nogle er for, andre imod. Én<br />
mener slet ikke, man skal kalde legaterne<br />
for ”støtte” – de skal i stedet benævnes<br />
”honorarer”. Det er ikke en støtte til<br />
fattige forfattere, der ikke kan klare sig<br />
på andre måder. Det er en betaling for<br />
et arbejde, der skal udføres. På samme<br />
måde som en skolelærer får løn for sit<br />
arbejde. Lønnen er ikke en almisse eller<br />
nådegave, og derfor skal honorarerne<br />
heller ikke være indkomstafhængige.<br />
”Vi forfattere har ladet os indvæve<br />
i andre menneskers billede af os som<br />
fattige og tiggende. Det billede skal vi<br />
ud af. Det er okay for en landmand eller<br />
filmproducent, som modtager støtte<br />
eller honorarer fra det offentlige, at<br />
køre Mercedes og bo i et hus med pool.<br />
De hører aldrig, at deres løn/honorar<br />
kunne være brugt til hospitalssenge.<br />
“<br />
Hvis kvalitet og ”det litterært interessante” virkelig er støttekriteriet,<br />
er der en hel del pengemodtagere, man må tage sig til hovedet over.<br />
Kuren mod skævvridningen af statens litteraturstøtte er ikke endnu flere litterater<br />
i udvalgene, men at flere udvalgsmedlemmer kommer fra andre fagområder.<br />
Og det skal de heller ikke høre. De skal<br />
kunne have høj haleføring, og det skal vi<br />
forfattere også.”<br />
inspiration fra filmverdenen<br />
En forfatter har følgende forslag inspireret<br />
af filmbranchen:<br />
”Man kunne forestille sig et litteraturstøttesystem<br />
som i filmverdenen:<br />
Forlagene kunne i samarbejde med<br />
forfatterne søge om støtte til forfatterens<br />
honorar ved udgivelsen. Man kunne så<br />
sætte royaltysatsen op til fx 40 % og få<br />
den dækket ind fra det offentlige, hvis<br />
bogen bliver godkendt som en væsentlig<br />
bog af ”Statens Litteraturkonsulent”.<br />
Derudover kunne der være en fifty-fifty<br />
ordning – igen som i filmverdenen –<br />
hvor forlagene var garanteret en vis minimums<br />
royaltystøtte. Måske er en sådan<br />
ordning den eneste mulige løsning,<br />
hvis vi vil have lige så stor opbakning til<br />
litteraturstøtten som sportsfolk og filmfolk<br />
får. Det kan være værd at spendere<br />
lidt administrationsudgifter for i højere<br />
grad at få en folkelig respekt for forfatterne<br />
og deres indtægtsforhold.”<br />
nye øjne på bibliotekspengene<br />
Flere af de forfattere, der har budt ind<br />
med holdninger til litteraturstøtten,<br />
kommer også ind på behovet for at<br />
revidere bibliotekspengesystemet. Et<br />
konkret forslag går på, at man stiller<br />
skarpt på de 200 personer, som får flest<br />
bibliotekspenge, og laver en opgørelse<br />
Vi forfattere har ladet os indvæve i andre menneskers billede<br />
af os som fattige og tiggende. Det billede skal vi ud af.<br />
Artikel<br />
over, hvordan de forskellige faggrupper<br />
er vægtet i forhold til hinanden – og om<br />
vægtningen har det niveau, vi ønsker at<br />
have.<br />
”Tallene siger noget om, hvor mange<br />
sider det er muligt for en oversætter, en<br />
skønlitterær forfatter, en fagbogsforfatter<br />
osv. at producere i løbet af et år og er<br />
den eneste konstruktive måde at tage<br />
emnet op på,” skriver en forfatter og<br />
fortsætter:<br />
”En undersøgelse af, hvem der<br />
rent faktisk får pengene i dag, viser,<br />
at oversættere og børnebogsforfattere<br />
modtager en ekstrem stor del af kagen.<br />
Dette finder jeg personligt uacceptabelt.<br />
Ikke fordi deres arbejde er mindre værd<br />
end andres – det er det ikke. Men fordi<br />
det ikke kan være rimeligt, at toppen af<br />
oversætterne skal have meget mere end<br />
toppen af forfatterne.”<br />
Tankerne om fremtidens litteraturstøtte<br />
er formuleret inden Folketingsvalget<br />
og udgivelsen af Liebst-rapportens<br />
forslag til fornyelse af kunststøttesystemet.<br />
·<br />
Jakob Vedelsby, født 1965,<br />
formand for den skønlitterære<br />
Gruppe i dFF. hans seneste roman<br />
’menneskeloven’ udkom september<br />
2011.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 7
Artikel<br />
Forlagskontrakt<br />
eller lottokupon?<br />
Det er svært at forhandle en god kontrakt med et forlag, for pengene er små,<br />
og forlagene spiller ikke altid med åbne kort, når de indgår en aftale med en forfatter.<br />
Vi har taget et kig på virkeligheden bag det stykke papir, der besegler forfatternes økonomi.<br />
af Laura engstrøm<br />
En forlagskontrakt kan virkelig<br />
være en speget affære,”<br />
siger Jeppe Markers. Han<br />
ved, hvad han taler om. Han<br />
er tidligere redaktionschef på Lindhardt<br />
og Ringhof, men er i dag flyttet over<br />
på den anden side af bordet og lever af<br />
strategisk rådgivning af forfattere.<br />
”Som forfatter kan man jo sige til forlaget:<br />
Fortæl mig lige, hvordan regnskabet<br />
hænger sammen. I mine øjne bør<br />
forlaget være parate til at åbne budgettet<br />
op. Er de ikke interesseret i at gøre det,<br />
må man som forfatter jo tænke sit. Det<br />
er en nærliggende tanke, at man er ved<br />
at blive taget i røven. Hvorfor skal man<br />
som forfatter ikke turde tale højt om det<br />
og spørge: Hvad tjener I? Og hvad tjener<br />
jeg, hvis bogen sælger så og så meget?”<br />
fortsætter Jeppe Markers.<br />
Forskellige modeller<br />
Der er én bog, forfatter Lars Vestergaard<br />
ikke orker at tale om mere: ’B.S.<br />
– Et liv på kanten’, som biografien om<br />
jægersoldaten B.S. Christiansen hedder.<br />
Bogen solgte 300.000 eksemplarer og<br />
gjorde jægersoldaten rig. Lars Vestergaard<br />
modtog et fast honorar for sin<br />
medvirken, og siden har han skullet<br />
svare utallige gange på, om han ikke<br />
ærgrer sig over, at han ikke fik royalties.<br />
Det gør han ikke. Tværtimod. ’B.S. – Et<br />
liv på kanten’ blev hans visitkort til<br />
bogbranchen, og siden har Lars Vestergaard<br />
kastet sig ud i flere bogprojekter.<br />
I løbet af de seneste otte år har han lagt<br />
tastatur til 15-20 bøger, flere af dem som<br />
ghostwriter. Blandt dem tæller ’Der er<br />
et yndigt land – Danmark rundt med<br />
8 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
Lene og Villy’ og en lang række bøger,<br />
hvor han har gennemskrevet et allerede<br />
færdigt manuskript. En form for ghost<br />
bag ghostwriteren.<br />
Lars Vestergaard har derfor masser<br />
af erfaring med at sidde og kigge på forlagskontrakter<br />
og overveje, om han skal<br />
benytte sig af den ene eller den anden<br />
model.<br />
”Groft sagt kan man sige, der er tre<br />
modeller for forlagskontrakter, når det<br />
gælder faglitteratur: Den hvor man får<br />
et fast honorar og ingen royalties, den<br />
hvor man får et mindre forskud og klassiske<br />
royalties og så fifty-fifty-aftalen,<br />
hvor forfatter og forlag deler overskuddet,<br />
når alle udgifter er betalt,” siger<br />
Lars Vestergaard.<br />
gæt salgstallene<br />
Selv veksler Lars Vestergaard mellem<br />
de tre modeller. Det gælder om at prøve<br />
at regne ud på forhånd, hvor mange<br />
eksemplarer en bog vil sælge.<br />
”Men uanset hvilken kontrakt, jeg<br />
ender med at forhandle mig frem til,<br />
bliver det aldrig en god timebetaling.<br />
At skrive bøger kan man gøre som et<br />
prestigeprojekt, eller man kan se kontrakten<br />
som en lottokupon og håbe på,<br />
at den udløser den store gevinst og så gå<br />
og drømme lidt om alle de penge, man<br />
kommer til at tjene, inden man så igen<br />
næste dag sætter sig til computeren,”<br />
siger Lars Vestergaard.<br />
Regnestykket er dog oftest rimelig<br />
simpelt, mener han.<br />
”De klassiske royalties er jo 15 procent<br />
af udsalgsprisen før moms, så hvis<br />
en bog koster 300 kr., giver det cirka 30<br />
kr. per bog, og det skal man så typisk<br />
dele med hovedpersonen,” siger han.<br />
De 15 procent<br />
Journalist Hanne Sindbæk kan godt<br />
undre sig over ”de klassiske 15 procent”<br />
i royalties. Hun har skrevet to bøger<br />
med godt tyve års mellemrum: ’Tyren,<br />
bjørnen og banken’ fra 2009 om grundlæggerne<br />
af Saxo Bank og ’Bryllupsbogen’,<br />
der udkom i 1987. Begge fik hun 15<br />
procent i royalties for.<br />
”Hvorfor skal det være de der 15 procent?<br />
Vi ved jo, at omkostninger til tryk<br />
er faldet, så hvorfor skal snittet stadig<br />
lægges der?” spørger Hanne Sindbæk.<br />
Det er der en god grundt til, lyder det<br />
ikke overraskende en redaktør, Jacob<br />
Søndergaard fra Rosinante:<br />
”Så meget er udgifterne til tryk heller<br />
ikke faldet. De 15 procent er stadig<br />
et meget godt udgangspunkt, når man<br />
ser på, hvordan lagkagen skal fordeles.<br />
Mange forfattere har svært ved at<br />
gennemskue tallene, når de regner<br />
på det. Men det skyldes jo, at der er<br />
mange omkostninger forbundet med en<br />
bogudgivelse. Tryk, korrektur, markedsføring,<br />
repro og så videre og så videre.<br />
Der skal være noget til forfatteren, noget<br />
til forlaget og noget til boghandleren.<br />
Men royalties er jo altid noget, man kan<br />
forhandle, og mange får lagt en royaltyskala<br />
ind i kontrakten, så man får 17,5<br />
procent efter de første solgte 3000<br />
eksemplarer,” siger han.<br />
Jeppe Markers er enig med Jacob<br />
Søndergaard: De 15 procent i royalties<br />
er stadig en god rettesnor for, hvor<br />
meget der tilfalder forfatteren, når alle<br />
Artikel<br />
“<br />
Uanset hvilken kontrakt, jeg<br />
ender med at forhandle mig<br />
frem til, bliver det aldrig en<br />
god timebetaling. At skrive<br />
bøger kan man gøre som et<br />
prestigeprojekt, eller man kan<br />
se kontrakten som en lottokupon<br />
og håbe på, at den udløser<br />
den store gevinst<br />
Lars Vestergaard, ghostwriter<br />
udgifter er betalt. Men han anbefaler,<br />
at man ser kalkulen udspecificeret i<br />
kontrakten.<br />
Pas på nettoprisaftaler<br />
Forfattere bør også huske på, at deres<br />
drømme sjældent bliver mødt af<br />
virkeligheden – heller ikke, når bogen<br />
er bestilt af et optimistisk forlag, der<br />
hopper med på trenden med bøger om<br />
mad, motion, kendte mennesker, eller<br />
hvad det ellers kan være, der skal fylde<br />
hylderne det år.<br />
”Alle forfattere har en forestilling om,<br />
at de sælger mere, end de reelt kommer<br />
til,” siger Jeppe Markers.<br />
Derfor bør man som forfatter tænke<br />
sig grundigt om, før man indgår den<br />
type kontrakter, hvor forlag og forfatter<br />
deler i porten, når alle udgifter er betalt.<br />
Det er kun en fordel for forfatteren,<br />
hvis bogen storsælger, mener Jeppe<br />
Markers, for forfatteren får intet, før<br />
alle udgifter er betalt. Og hvad med de<br />
gængse 15 procent i royalties og 50.000<br />
kr. i forskud, skal man sige ja til det?<br />
”Det er svært at sige noget generelt<br />
om, hvad en kontrakt skal lyde på, og<br />
jeg kan jo kun tale for mit eget vedkommende.<br />
Men havde jeg arbejdet på en<br />
bog i et år og fik tilbudt 15 procent i<br />
royalties og 50.000 kr. i forskud, ville<br />
jeg takke nej. Det kan godt være, det er<br />
standarden, men det lugter også lidt af,<br />
at forlaget ikke tror tilstrækkeligt på<br />
bogen og vil behandle den lidt middelmådigt,<br />
ikke?” siger Jeppe Markers.<br />
Han mener endvidere, at forfattere<br />
skal være opmærksomme, hvis der er<br />
en nettoprisaftale i deres kontrakt. Det<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 9
Artikel<br />
betyder, at man får royalties af den<br />
pris, forlaget har aftalt med boghandleren<br />
– ikke nødvendigvis udsalgsprisen.<br />
Hvis bogen fx sælges for det halve af<br />
den oprindelige udsalgspris, bør man<br />
forhandle sine royalties op, lyder Jeppe<br />
Markers råd.<br />
Tyveri ved højlys dag<br />
Derudover er der to ting, forfattere bør<br />
være opmærksomme på, mener Jeppe<br />
Markers:<br />
”Royalties på en billigudgave ligger<br />
typisk på syv og en halv procent. Den<br />
procentsats kan man godt forhandle op.<br />
Det er ikke på førsteudgaven, forlaget<br />
tjener penge, men typisk når bogen<br />
kommer i flere oplag,” siger Jeppe Markers,<br />
der har set 20 procent som den<br />
højeste procentsats på billigbøger.<br />
Et andet punkt er de digitale rettigheder.<br />
”Det er helt afgørende, at man får en<br />
ordentlig aftale, hvis bogen skal ud som<br />
e-bog, og det gælder både eksisterende<br />
og nye titler. Som det er nu mange<br />
steder, får forfatteren en fjerdedel og<br />
forlaget tre fjerdedele af nettoprisen,<br />
dvs. af den pris, som forhandleren betaler<br />
for e-bogen. Det er efter min bedste<br />
overbevisning fuldstændig urimeligt, for<br />
der er næsten ingen udgifter forbundet<br />
med at videreudgive en bog som e-bog. I<br />
de tilfælde, hvor honoraret er så beskedent,<br />
vil mit råd være, at man slet ikke<br />
overdrager sine digitale rettigheder i<br />
den første kontrakt. Dem kan man altid<br />
forhandle med forlaget om, hvis det<br />
skulle blive aktuelt. Om fem år er det<br />
måske dér, det største salg ligger. Der er<br />
jo ingen grund til at forære noget væk,”<br />
lyder det fra Jeppe Markers.<br />
Og så bør forfattere bør ifølge Jeppe<br />
Markers også få slettet det såkaldte<br />
bindfradrag, der kan være sneget ind i en<br />
kalkule. Det er en post på budgettet, der<br />
ikke har noget hold i virkeligheden, men<br />
som æder af forfatterens del af kagen.<br />
10 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
“<br />
For 20 år siden levede forlagene fedt, det gør de ikke længere, og<br />
forlagene har kun én tilbage at presse: forfatteren. Og så må forfatteren<br />
naturligt nok spørge sig selv: Er det mig, der skal overleve, eller er det<br />
forlaget?<br />
Jeppe Markers, tidligere redaktionschef på Lindhardt og Ringhof, i dag strategisk forfatterrådgiver<br />
”En indbunden bog er ikke dyrere<br />
at fremstille end en hæftet bog med<br />
blødt omslag. Det er et levn fra dengang,<br />
bøger blev bundet manuelt, og de<br />
indbundne bøger var finere og dyrere at<br />
lave end de hæftede bøger. Så hvis jeg<br />
som forfatter blev præsenteret for det i<br />
kontrakten, ville jeg sige, at jeg ikke finder<br />
mig i det. I branchen hvisker man<br />
højt til hinanden om tyveri ved højlys<br />
dag,” siger Jeppe Markers.<br />
Forlag i krise<br />
Det kan dog godt være, det for fremtiden<br />
vil blive endnu sværere for forfattere<br />
at forhandle gode kontrakter igennem.<br />
Og når Lars Vestergaard forhandler<br />
kontrakter, mærker han tydeligt, at<br />
forlagene nu er pressede.<br />
”De tjener slet ikke de samme penge<br />
som tidligere,” siger han.<br />
Jacob Søndergaard stemmer i:<br />
”Vores indtjeningsgrundlag er også<br />
presset for tiden. Rabatterne til boghandlerne<br />
og supermarkedskæderne er<br />
steget voldsomt, så vi er meget bevidste<br />
om det aftalegrundlag, vi forhandler ud<br />
fra,” siger han.<br />
Det samme siger Jeppe Markers, der<br />
mener, at forfattere og forlag snart vil<br />
stå ved en skillevej.<br />
”De sidste fem år er forlagene blevet<br />
så klemte økonomisk, at de har givet<br />
lods på alle fine fornemmelser og stort<br />
set kun satset på én litterær genre:<br />
Krimier. Dem har der været sikkerhed<br />
for at få antaget, men det har givet en<br />
kreativ tørke, hvor den litterære mangfoldighed<br />
er blevet taberen. Jeg kan<br />
huske et eksempel på, at man har sagt<br />
nej til en glimrende bog fra en 70-årig,<br />
mandlig forfatter, fordi han ikke kunne<br />
markedsføres så godt og måske ikke<br />
havde så mange flere bøger i sig. Der er<br />
snart ingen på de store forlag, der tør<br />
tage chancer mere. Så jeg tror, vi står<br />
over for et tipping point, hvor det godt<br />
kan vise sig, at vejene for forfattere og<br />
forlag skilles. For 20 år siden levede forlagene<br />
fedt, det gør de ikke længere, og<br />
forlagene har kun én tilbage at presse:<br />
forfatteren. Og så må forfatteren naturligt<br />
nok spørge sig selv: Er det mig, der<br />
skal overleve, eller er det forlaget?” siger<br />
Jeppe Markers.<br />
Så drivkraften til at skrive bøger<br />
skal nok komme fra et andet sted. Det<br />
er ikke sikkert, den næste bog udløser<br />
den store gevinst. Måske skal det være,<br />
som Lars Vestergaards redaktør engang<br />
sagde til ham:<br />
”Når du sætter dig til at skrive denne<br />
bog, skal du tænke, at dette bliver den<br />
bedste bog i verden. Så skriver du den<br />
og tænker så: Nå, det blev måske ikke<br />
den bedste bog i verden, men så den<br />
næstbedste. Så går der lidt tid, og du<br />
sætter dig til at skrive den næste bog og<br />
tænker: Dét her bliver den bedste…” ·<br />
BonUS: Hvis du ikke helt kan huske,<br />
hvad en bogs nettopris er, kan du læse<br />
en forklaring i juristens spalte Regelrytteren<br />
i dette nummer på side 13.<br />
Lars Vestergaard fik<br />
125.000 kroner i fast<br />
honorar for ’B.S. – Et<br />
liv på kanten’. Bibliotekspenge<br />
tilfalder<br />
B. S. Christiansen.<br />
Hvis Lars Vestergaard<br />
i stedet havde<br />
fået en royalty på<br />
7,5 procent, ville<br />
han i dag have tjent<br />
omkring 5 millioner<br />
kroner på bogen, som er solgt i flere end<br />
300.000 eksemplarer.<br />
Kilde: Fagbladet Journalisten<br />
Laura Engstrøm er journalist og skriver om kultur og<br />
design for bl.a. Weekendavisen og Børsen.<br />
Litteraturstøtten<br />
er ren del og hersk<br />
Angela Brink (s,<br />
Kvindegruppen)<br />
er født i 1972.<br />
hun er journalist,<br />
forfatter og bachelor i religionsvidenskab.<br />
hun debuterede i 2002 med<br />
den roste roman ’tæsk’ og lover, at<br />
der er flere bøger på vej – en dag.<br />
Kan det tænkes, at forfatterne<br />
er de facto ofre for<br />
et del og hersk-princip,<br />
hvad angår litteraturstøtten?<br />
Det er jo den sikre vej<br />
til ævl, kævl og konflikt, at<br />
varierende forfattere skal<br />
uddele penge til forfattere.<br />
Og ville det ikke være<br />
ønskværdigt – for både<br />
litteraturen, forfattere og<br />
udvalgsmedlemmer – at<br />
kunne tildele og tage imod<br />
støttekronerne med ryggen<br />
fri?<br />
Den position, eller i mine<br />
øjne mangel på samme,<br />
som <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
synes at have indtaget<br />
i de forskellige debatter<br />
om litteraturstøtte, bekymrer<br />
mig. Konkret forstod jeg<br />
ikke Lotte Garbers’ leder i<br />
sidste nummer af Forfatteren:<br />
Nej, selvfølgelig skal<br />
alle ikke have litteraturstøtte.<br />
Det er ikke en position,<br />
det er en banalitet, som<br />
jeg ikke mener nogen, der<br />
ønsker litteraturstøttesystemets<br />
fortsatte eksistens,<br />
bør tillade sig. Hvis støtten<br />
er vigtig for litteraturen og<br />
forfatterne, må det påhvile<br />
forfatternes forening at<br />
gøre det, der skal til, for<br />
at litteraturstøtten ikke<br />
minimeres.<br />
Det betyder, at <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong> bør forsøge<br />
at imødegå kritikken<br />
af litteraturstøttesystemet<br />
seriøst og på et mere<br />
fundamentalt plan – også<br />
selvom dette system ikke<br />
er DFF’s opfindelse eller<br />
ansvar og det ikke er DFF,<br />
der sidder på litteraturstøttepengekassen.<br />
For den<br />
bevillingsmæssige legitimitet<br />
risikerer at svinde ind,<br />
hvis kritikken er så konstant<br />
og omfangsrig, at den i sig<br />
selv bliver et argument for<br />
at afsætte færre penge til<br />
litteraturstøtte. Eller helt<br />
at fjerne den, som nogle<br />
politiske kræfter ønsker.<br />
Kunne det måske være<br />
en idé, hvis DFF gik ind for,<br />
at det bør være nogle andre,<br />
eller i hvert fald nogle<br />
flere, end forfattere, der<br />
fordeler litteraturstøttekronerne?<br />
Hvad ville forfatterne<br />
miste? For sandheden<br />
er, at det alligevel er<br />
en illusion, at vi bestemmer<br />
over litteraturstøtten al<br />
den stund, forfatterne ikke<br />
bestemmer bevillingernes<br />
størrelse – det gør nogle<br />
politikere.<br />
Måske det også kunne<br />
være godt for litteraturen,<br />
hvis det var fx treårige<br />
litteraturstøtteudvalg med<br />
medlemmer fra både<br />
forlagsverdenen, læserskarerne,<br />
universiteterne,<br />
medierne og – vorherre<br />
bevares – forfatterverdenen,<br />
som uddelte penge.<br />
Man kunne desuden lave<br />
forskellige puljer, en til<br />
poesi, en til prosa, en til<br />
krimier osv. for at tilsikre<br />
en genremæssig spredning<br />
af støttekronerne. Det ville<br />
gøre tildelingerne af litteraturstøtte<br />
mere uangribelige<br />
og få fokus tilbage på<br />
litteraturen.<br />
Hvis ikke DFF arbejder<br />
progressivt og målrettet på<br />
at fjerne angribeligheden<br />
i litteraturstøttesystemet,<br />
vil litteraturstøtten være<br />
i alvorlig fare, og debatten<br />
derom skadelig for<br />
chancen for fortsatte bevillinger.·<br />
Mening & debAt<br />
Er CC en patentløsning?<br />
Bestyrelsesmedlem i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
Morten Visby (DOF) tager til genmæle på baggrund<br />
af sidste nummer af Forfatteren, hvor Martin von<br />
Haller Grønbæk priste Creative Commons som en<br />
løsning på kunstneres trængsler med at digitalisere<br />
deres værker.<br />
Der er ingen<br />
tvivl om, at<br />
Creative Commons<br />
(CC) kan<br />
være et godt<br />
værktøj for visse<br />
autorer i visse situationer. Selvudgiveren,<br />
der vil offentliggøre<br />
et gratis appetizer-kapitel, så folk<br />
får lyst til at købe et download<br />
af hele bogen. Eller hvis man vil<br />
lægge et værk ud til fri afbenyttelse<br />
for hurtigt at få en stor<br />
læserskare og så til gengæld leve<br />
af klummer, interviews og foredrag<br />
på basis af det navn, man<br />
har fået. Forfatterkollektivet, der<br />
afvikler litterære eksperimenter<br />
på nettet og gerne vil have aktiv<br />
læserinddragelse, men ønsker<br />
at beholde en vis kontrol med<br />
værkets videre skæbne. Det er<br />
bestemt ikke de eneste eksempler,<br />
man kunne nævne. Men der<br />
ikke så forfærdelig mange andre.<br />
CC er nemlig ikke skabt til<br />
forfattere. CC er skabt for at<br />
facilitere en maksimal liberalisering<br />
af markedet for immaterielle<br />
produkter. Det er derfor<br />
ikke noget tilfælde, at den mest<br />
vandtætte argumentation og de<br />
mest overbevisende eksempler<br />
i Grønbæks indlæg er at finde<br />
i de passager, der beskriver,<br />
hvorfor CC er fordelagtigt og<br />
praktisk for, ikke forfatterne,<br />
men ’brugerne’ og – i forlængelse<br />
heraf – de aktører, der høster<br />
sekundær gevinst af den øgede<br />
’trafik’ på diverse portaler. For<br />
eksempel internetboghandlen<br />
Saxo.com, som Grønbæk sjovt<br />
nok er bestyrelsesformand for.<br />
CC er måske nok en nonprofitorganisation,<br />
men det betyder<br />
ikke, at foretagendet er hævet<br />
over kommercielle interesser –<br />
tværtimod.<br />
Den kommercielle baggrund<br />
betyder ganske vist ikke, at<br />
CC er fandens værk. Men den<br />
betyder, at man som autor er<br />
nødt til at skrælle de værdifulde,<br />
konkrete licensværktøjer ud af<br />
konceptet uden at abonnere<br />
på CC som et generelt bud på<br />
håndteringen af offentliggørelse<br />
af ophavsretsligt beskyttet materiale<br />
og handel med immaterielle<br />
goder. Og det kan man heldigvis<br />
godt. For det er jo med<br />
Creative Commons, som det er<br />
med det frie marked i det hele<br />
taget: Det fungerer rigtig godt,<br />
når man bare man ikke ophøjer<br />
det til en pointe i sig selv.<br />
Den umærkelige sammenblanding<br />
af slutbrugerens og<br />
den primære rettighedshavers<br />
interesser er ét af flere behændighedstrick<br />
i Grønbæks indlæg.<br />
Et andet problem er, at den<br />
implicitte forretningsmodel i<br />
CC er baseret på et forholdsvis<br />
entydigt skel mellem privat og<br />
kommerciel brug – som ikke er<br />
særlig dækkende for litteraturområdet.<br />
Man kan fint lægge<br />
et foto ud på nettet med en<br />
CC-licens, som tillader en privatperson<br />
at downloade det gratis<br />
og bruge det i en konfirmationssang,<br />
men derimod kræver<br />
betaling, hvis fotoet bliver brugt<br />
af et reklamebureau. Det er ikke<br />
lige så indlysende en god idé,<br />
når det gælder litteratur. For en<br />
stor del af litteraturens vedkommende<br />
vil det være den private<br />
brug, der er det kommercielle<br />
marked. På dette væsentlige<br />
punkt kan CC vitterlig kun<br />
tilbyde et licensværktøj, der vil<br />
være praktisk anvendeligt i visse<br />
situationer, men ikke nogen<br />
egentlig patentløsning.·<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 11
Mening & debAt<br />
Opråb til alle<br />
yngre forfattere<br />
Peter Heller Lützen<br />
(F) deltog på kurset<br />
”den dokumentariske<br />
historie” 26.-28.<br />
august på hald<br />
hovedgaard. han er født i 1968, ph.d. i<br />
dansk, tekstforfatter og fagbogsforfatter.<br />
hans næste udgivelse, undervisningsbogen<br />
’Begreb om analyse og<br />
metode’, udkommer november 2011.<br />
FOtO CamiLLa hey<br />
Jeg har en bekendelse. Jeg<br />
er fyldt 43. Jeg er lidt øm, når<br />
jeg vågner om morgenen. I<br />
lænden, i højre side. Jeg har<br />
fået mit første par læsebriller,<br />
og de grå hår breder sig fra<br />
tindingerne ud over resten af<br />
mit hoved. Når jeg går ud, privat<br />
eller arbejdsmæssigt, sker<br />
det sjældnere og sjældnere, at<br />
jeg hører til de unge i selskabet.<br />
Og det bliver værre, jo<br />
mere tiden går.<br />
Derfor er det godt, vi har<br />
sådan noget som <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>.<br />
Der kan man<br />
føle sig ung. Sådan helt rigtigt<br />
og ægte og ikke bare føle sig<br />
ung, men faktisk være det.<br />
annOnCe<br />
Kom i Forum<br />
12 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2011<br />
Jeg har netop været på kursus<br />
på Hald. Som vistnok den<br />
næstyngste blandt samtlige<br />
deltagere. Og med en alder,<br />
der ligger mindst 20 år under<br />
gennemsnittet. Jeg har fundet<br />
en sammenhæng, hvor jeg<br />
vil være ung i masser af år<br />
endnu.<br />
Men er det sjovt? Nej,<br />
desværre, det er ikke rigtig<br />
sjovt. Det er et problem. Det<br />
er et problem, at fremmødet<br />
på kurserne ikke afspejler foreningens<br />
og forfatterstandens<br />
bredde og kompleksitet. For<br />
emnet, indholdet og oplæggene<br />
er altid fremragende. Dette<br />
er derfor ikke ment for sjov,<br />
men som en opfordring. Dels<br />
til de yngre medlemmer (og<br />
det vil sige alle under 60) om<br />
at deltage i kurserne, og dels<br />
til kursusplanlæggerne om<br />
fortsat at overveje, hvordan vi<br />
kan få en bredere rekruttering.<br />
Og de skal i øvrigt have stor<br />
ros for de planlagte kurser<br />
her i efteråret om fx markedsføring<br />
og brug af sociale<br />
medier.·<br />
Saddest Tale<br />
Ivar G. Jonsson (s,<br />
seniorgruppen),<br />
født i 1932 i island,<br />
er docent emeritus,<br />
ph.d. seneste<br />
bøger er ’at vælge sit liv’ og ’hessdokumentet’.<br />
til september udkommer<br />
børnebogen ’Casper og den sindrige<br />
høne’. har også skrevet melodier og<br />
mange videnskabelige artikler.<br />
Tillad mig nogle supplerende<br />
bemærkninger til Lene Møller<br />
Jørgensens artikel om lektørudtalelser<br />
i Forfatteren nr. 5/11.<br />
I lektørudtalelsen for min<br />
næstseneste bog fra 2009<br />
står der bl.a. ”Forfatteren fortæller<br />
levende …” Bogen står<br />
nu på 84 biblioteker. Om min<br />
seneste bog fra 2011 står der<br />
bl.a.: ”Sproget fungerer ikke<br />
…” Den står nu fem måneder<br />
efter udgivelsen på kun 16<br />
biblioteker. Tallene viser klart,<br />
hvilken magt lektørerne har<br />
over salget af en bog til bibliotekerne.<br />
Jeg klagede over den se-<br />
neste udtalelse, som jeg fandt<br />
overfladisk, sur og nedladende.<br />
Lektøren kunne tydeligvis<br />
ikke lide min bog – eller var<br />
det dens holdninger? Jeg<br />
syntes ikke, at udtalelsen var<br />
professionel. Men min klage<br />
blev afvist.<br />
Som Morten Dürr i den omtalte<br />
artikel, medgiver jeg, at<br />
lektørerne naturligvis har retten<br />
til at vurdere og anmelde.<br />
Det er ikke mit ærinde at<br />
anfægte lektørernes ret her.<br />
Den eneste udvej synes<br />
at være, at der for hver bog<br />
gives to lektørudtalelser. Dette<br />
vil naturligvis kræve flere ressourcer.<br />
Men det nuværende<br />
system giver simpelthen den<br />
enkelte lektør en alt for stor<br />
magt. Selvom jeg havde fået<br />
ret i min klage, så havde det<br />
næppe hjulpet noget. Skaden<br />
er jo sket. Morten Dürr<br />
klagede jo og fik ret. Og ham<br />
hjalp det ikke. Han anbefaler<br />
derfor ikke at klage.<br />
Derfor: Klag ikke. Men flere<br />
udtalelser, tak. ·<br />
Leder du efter en skrivegruppe? Vil du svarer på et debatindlæg? Leje et hus på Mallorca?<br />
Eller læse Arabella Neumanns beretning om en rejse til Shanghai med støtte fra autorkontoen?<br />
Find det hele på Forum på www.forum.danskforfatterforening.dk,<br />
hvor medlemmer kan finde hinanden, fortælle om deres forfatterliv og debattere.<br />
plotværkstedet.dk<br />
Inspiration og daglige skrivetips:<br />
http://www.facebook.com/plotvaerkstedet<br />
Fire aftner i Valby med plot. Kursusstart 22. August.<br />
Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk<br />
regel-<br />
rytteren<br />
Nettopriser<br />
er ikke<br />
bogladepriser<br />
Efter folketingsvalget mødes eliten til fest hjemme<br />
Af Nanna hos Hummelmose, Villy, der blev valgets jurist i store DFFstemmesluger.<br />
Blandt gæsterne er Helle, Lars, Anders, Søren,<br />
Simon-Emil, Mogensen og en Rune. Her, bag luk-<br />
Afregning kede døre, af forfatterens og i sikkerhed for honorar vælgernes nysger-<br />
sker i stigende righed, beslutter grad de sig på for grundlag<br />
at afsløre for hinanden,<br />
hvad politik egentlig er.<br />
af nettoprisen. I gamle dage blev<br />
forfatterens Mød også honorar Margrethe og beregnet Lene, der slet på ikke er inviteret<br />
med til festen, og som derfor må nøjes med et<br />
grundlag af bogens salgspris hos<br />
referat<br />
boghandleren i henhold til den<br />
Gildet er en gakket, lun, bidsk og original satire<br />
tidligere gældende normalformular:<br />
over politik, politikere og alt deres væsen. En sa-<br />
”Ved udgivelse tire, der også giver af bogværker anledning til eftertanke. i originaludgaver<br />
udgør honoraret mindst<br />
15 % af bogladeprisen for hæftede<br />
eksemplarer, excl. moms.”<br />
Men i dag er der ikke længere<br />
faste bogladepriser, og selv forlagenes<br />
vejledende salgspriser giver<br />
kun et begrænset billede af, hvilken<br />
pris bogens faktisk sælges til. Flere<br />
og flere forlag er derfor begyndt<br />
at beregne forfatterens honorar på<br />
grundlag bogens nettopris.<br />
Ved bogens nettopris forstås<br />
normalt forlagets pris til forhandler,<br />
bibliotek eller anden distributør eller<br />
slutbruger excl. rabatter og lign. For<br />
at undgå misforståelser eller forvirring<br />
omkring begrebet nettopris, er<br />
det imidlertid vigtigt, at det klart<br />
defineres i forlagsaftalen, at nettoprisen<br />
er det beløb, forlaget får ind<br />
ved salg af bogen. Da nettoprisen<br />
kan være helt op til 40 % lavere end<br />
bogens vejledende udsalgspris, bør<br />
forfatteren endvidere være opmærksom<br />
på, at der ved fastsættelse af<br />
royaltysatsen tages højde for dette<br />
beregningsgrundlag.<br />
I Sverige, hvor der er en tilsvarende<br />
tendens til at forlagene går over<br />
til nettoprisafregning, er en royalty<br />
på 27 % af bogens nettopris således<br />
blevet standard.<br />
Gildet af Ryan Smith<br />
debutanten<br />
Ville du kalde din bog fiktion?<br />
Det er den sådan set, men med<br />
andre elementer i. Ligesom det<br />
meste anden litteratur, så opridser bogen<br />
nogle problemer og fortæller om, hvordan<br />
det er at være menneske.<br />
I bogen optræder der nogle virkelige<br />
personer fra det politiske liv, og så er der<br />
en helt og antihelt i samme person. Det<br />
er en kikset person fra Jylland, som ikke<br />
har forstået spillets regler på Christiansborg,<br />
men som til gengæld forstår,<br />
hvordan man får nationen på ret køl.<br />
Hvor kom ideen fra?<br />
I mange år har jeg arbejdet i konsulentbranchen<br />
og inden for HR med forskel-<br />
interview<br />
Den 31. august udkom en bog med titlen ’Gildet’ og undertitlen ’Hvordan<br />
man vinder et folketingsvalg’. Udgangspunkterne for bogen er Platons<br />
klassiker ’Symposion’ overført til den danske politiske andedam og et folketingsvalg.<br />
Resultatet er et billede af, hvad politik er, kan og bør være. Bogens<br />
politikere tæller Villy, Helle, Lars, Søren, Simon-Emil, Anders, Margrethe,<br />
Lene og derudover er der en ukendt jysk helt ved navn Rune.<br />
Forfatteren hedder Ryan Smith, han er født i 1983 og er cand. mag. i historie<br />
med en overbygning i græsk filosofi.<br />
af anna Bridgwater<br />
Gildet<br />
eller<br />
Hvordan man vinder et folketingsvalg<br />
af Ryan Smith<br />
Gildet - endeligt omslag.indd 1 8/8/2011 9:03:21 AM<br />
lige psykologiske typer, og hvordan man<br />
deler folk op i forskellige persontyper.<br />
Og det er de samme typer, der gør sig<br />
gældende i det politiske liv i dag, som der<br />
var, dengang Platon skrev ’Symposion’.<br />
Alle figurerne er arketyper i det politiske<br />
liv, både dengang og i dag.<br />
Har du et politisk sigte med bogen?<br />
Det kan jeg ikke påstå, og jeg fik ideen<br />
længe før, valget blev udskrevet. Men jeg<br />
forsøger at bringe politikkens analytiske<br />
redskaber ind i litteraturen, for litteratur<br />
er ofte fyldt med stemninger og følelser,<br />
som ikke siger noget om samfundet og<br />
omverdenen. Det givet en naivitet, hvis<br />
det ikke suppleres af noget mere.. Jeg<br />
ville gøre op med den opdeling, hvor et<br />
udtryk enten hører til ovre i den kunstneriske<br />
domæne , eller også er det knastørt<br />
og analytisk.<br />
Spørgsmålet er, om læserne vil forstå<br />
koblingen til folketingsvalget. Men Platon<br />
skrev for mere end 3200 år siden, så<br />
emnet er evigt aktuelt.<br />
Du udkommer på et ret lille forlag<br />
(Det andersenske Forlag). Hvorfor?<br />
Jeg havde hørt om Lene Andersen og fik<br />
at vide, at hun ville være den perfekte<br />
redaktør.<br />
er der flere bøger af dig på vej?<br />
Jeg skriver for tiden på en faglitterær<br />
bog om græsk filosofi på engelsk. Jeg<br />
tror, jeg har fundet et forlag i Las Vegas,<br />
som kun udgiver bøger om græsk filosofi,<br />
men som er finansieret af casinomidler,<br />
så en ven og jeg tager derover og<br />
taler med dem. Det er svært at få udgivet<br />
akademiske bøger, men jeg er fortrøstningsfuld.·<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 13
Artikel<br />
Kæphesten<br />
E for endelig<br />
Mads Thimmer er medstifter af innovation lab A/S, som arbejder med at udvikle<br />
ny teknologi baseret på brugerindsigt og forretningsforståelse. Han opfordrer forfattere<br />
til at omfavne de nye, digitale muligheder.<br />
det trykte bogmedie har som<br />
teknologi eksisteret i snart<br />
600 år. Om lidt vil trykketeknologien<br />
som massedistributionsform<br />
vige for de digitale formater, og bøger<br />
vil i e-bogsform cirkulere frit, som musikfiler,<br />
filmbidder og tweets i forvejen<br />
gør det. Det kan sagtens betyde et endeligt<br />
for den masseproducerede bog,<br />
på samme måde som cd’en og dvd’en<br />
synger på sidste vers. Men det behøver<br />
ikke betyde et endeligt for forfattere.<br />
Tværtimod.<br />
Mange musikere hævder, at de har<br />
fået et friere og mere økonomisk stabilt<br />
indtægtsgrundlag med de digitale<br />
medier. Hvorfor? Er deres værker<br />
ikke blevet tyvstjålet og masseomdelt?<br />
Måske, men de har også fået et mere<br />
direkte forhold til deres publikum, kan<br />
sælge musik, merchandise og billetter<br />
direkte eller sammen med en distributør,<br />
de selv vælger. Kan opbygge nicher<br />
i internationale markeder, kan skabe<br />
musik sammen med musikere eller<br />
publikummer, de aldrig har mødt, kan<br />
jonglere med film-grafik-interaktiontekst-formater<br />
ud over musikformatet.<br />
Og væk er tiden, hvor det var smagsdommere<br />
i pladeselskaberne, der var<br />
det eneste reelle publikum og færgemænd<br />
til marked og succes.<br />
Forfatteren Cory Doctorow har aldrig<br />
tjent så mange penge, som da han<br />
begyndte at forære sine bøger væk.<br />
Han skriver på engelsk til en dedikeret<br />
skare af sci-fi fans og er meget aktiv<br />
i open source-miljøet. Ved at forære<br />
e-bogsudgaver af sine værker væk har<br />
han fået et langt større publikum, end<br />
da han gik den traditionelle forlagsvej.<br />
I dag er hans primære indtægtskilde<br />
en lille produktion af feinschmeckerindbindinger,<br />
produceret af rigtige<br />
14 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2011<br />
bogbindere i London og med personlige<br />
dedikationer fra forfatteren til sine<br />
mere formuende bibliofile fans. Derudover<br />
har den store kontaktflade skabt<br />
stor efterspørgsel på foredrag, konsulentarbejde<br />
og andre tekstproduktioner<br />
ud over bogformen. Og måske<br />
vigtigst af alt: Cory Doctorow mener,<br />
at han har fået ultimativ frihed til at<br />
kunne arbejde på sine egne kunstneriske<br />
præmisser og snarere forædle<br />
kvalitet – som så målrettes en niche<br />
– end fremelske et bestsellerformat og<br />
en afsætning ad traditionelle distributionskanaler.<br />
Som Cory Doctorow<br />
i parentes bemærket stadig benytter,<br />
men som ikke længere er styrende.<br />
Min bedstefar var bogbinder og<br />
rystede på hovedet, når jeg kom slæbende<br />
med rædsomme, limede bestsellere,<br />
der ikke var designede til at holde<br />
min levetid ud. Til gengæld lyste han<br />
op, når der var trykt på kvalitetspapir<br />
med vandmærke og dybfalset med den<br />
rigtige tråd. I dag har jeg 84 hyldemeter<br />
indbundne bøger i mit eget bibliotek.<br />
Så jeg er måske ikke selv den mest<br />
typiske e-bogsentusiast. Skulle man<br />
tro. Til gengæld kan jeg se, hvordan<br />
bestselleren bliver til papiraffald.<br />
Resten af læsebehovet opfyldes af ebogslæsere<br />
og iPads og andre skærmformer,<br />
der giver mig nem adgang<br />
til litteratur, mulighed for søgninger,<br />
kommentering, udtræk, deling, deep<br />
linking, ordbogsopslag, krydsreferencer<br />
etc. etc. Og snart bliver mit digitale<br />
bogformat tilsat musik, lyde, video,<br />
grafik og animationer, oplæsninger,<br />
andres kommentarer og mulighed for<br />
at dele oplevelsen.<br />
Da trykkekunsten blev udbredt i<br />
Europa, var den genstand for opstandelse<br />
ikke ulig den, man ser e-bogen<br />
blive modtaget med. Et monopol bliver<br />
brudt. En spredning sker. En demokratisering<br />
af tilgang. Nogle steder er<br />
man progressiv og stiller sine presser<br />
til rådighed for nytænkningen. Sådan<br />
gjorde man, da bogtryk blev muligt,<br />
i Holland, som dermed sikrede en<br />
betydelig tankespredning og civilisationsfremgang,<br />
mens kirken overalt<br />
mistede centrale indtægter, da man<br />
ikke kunne beholde sit vidensmonopol<br />
og måtte se sin magt svækkes.<br />
Måske er det frygt for at miste, der<br />
er grobunden for den danske e-bogsskepsis.<br />
Tænk hvis det var omvendt.<br />
Hvis vi kastede os efter at udforske alle<br />
de nye muligheder. Som hollænderne i<br />
sin tid. Det kunne måske oven i købet<br />
få gamle bogbinderdyder, som i Cory<br />
Doctorow-eksemplet, til at blomstre.<br />
Eller tiltrække digitale vidensimmigranter<br />
som Hobbes og Descartes, der<br />
tog til Amsterdam for at få trykt deres<br />
tanker.<br />
Alternativet er ikke et beskyttet<br />
Danmark som en analog ø i et digitalt<br />
boghav. Aldrig har nogen, ikke engang<br />
i Burma eller Nordkorea, haft held<br />
til at lede den teknologiske udvikling<br />
uden om sig. Så hedder scenariet nok<br />
nærmere, at læserne læser mindre<br />
dansk, og at Amazons engelske Kindle-repertoire<br />
bliver bestsellerkataloget<br />
i Danmark. Egentlig ikke skræmmende.<br />
Medmindre man er boghandler,<br />
forlag eller dansksproget forfatter. ·<br />
FOtO innOVatiOn LaB<br />
Mads Thimmer er uddannet<br />
litteraturhistoriker, har<br />
oversat og arbejdet som<br />
spiludvikler. arbejder i dag<br />
som leder af innovation<br />
Lab i aarhus.<br />
BaGGrundsFOtO heLLe ViBeKe Jensen<br />
KAL<strong>EN</strong>DER<br />
oktober<br />
1. KURsUs primært for F: Digitale<br />
læremidler kl. 10-16. Kurset afholdes<br />
i Aarhus.<br />
3. s-fyraftensmøde kl. 17<br />
3. s- og BU-medlemsmøde kl. 16.<br />
Mødet finder sted på ”Cafe Hos<br />
sofies forældre”, Frederiksgade<br />
74, 8000 Aarhus C<br />
8.-9. KURsUs primært for illustratorgruppen:<br />
Alting kan laves om til<br />
noget andet kl. 10-16, Billedskolen<br />
i Tvillingehallen.<br />
10. KURsUs for alle: De nye sociale<br />
og digitale medier kl. 19-22<br />
11. BU-fyraftensmøde med Peter<br />
Bay kl. 17-19<br />
13. Rød sofa kl. 17<br />
14. Kulturnatten. se program på<br />
hjemmesiden<br />
24. seniorgruppen kl. 15<br />
25. BU-debutantmøde kl. 18<br />
26. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
27. Rød sofa kl. 17<br />
28. illustratorgruppen holder Book<br />
Release kl. 15<br />
29. KURsUs Markedsføring af bog<br />
og forfatter kl. 10-15.30<br />
30. Haiku-arrangement kl. 13<br />
andre arrangementer<br />
fyraftensmøde<br />
med Peter bay<br />
Alexandersen<br />
11. oktober kl. 17.00<br />
strandgade 6<br />
Fyraftensmøde med en illustrator,<br />
der har en amerikansk<br />
agent. Han kommer og<br />
fortæller om sit ”amerikanske<br />
Eventyr”. Alle grupper er velkomne.<br />
Ingen tilmelding.<br />
Kulturnat<br />
14. oktober kl. 18-24<br />
strandgade 6<br />
Foreningens lokaler er rammen<br />
om ”Gys, gru og mørke<br />
nætter” under Kulturnatten. 17<br />
forfattere fra alle faggrupper<br />
læser op af nyskrevne, ikke<br />
tidligere publicerede tekster<br />
november<br />
2.-3. nordisk Oversætterseminar<br />
3. KURsUs primært for DOF:<br />
Tegneserie- og teater-<br />
oversættelse kl. 19-22<br />
10. Rød sofa kl. 17<br />
11. Lyrikertræf<br />
12. DOF-seminar<br />
12. Medlemsfest for alle kl. 18.30<br />
18. F-prisfest kl. 16<br />
19. KURsUs: Rejsebøger kl. 10-16<br />
19. s-debutantarrangement kl. 17<br />
21. seniorgruppen kl. 15<br />
23. Bestyrelsesmøde kl. 15<br />
24. Rød sofa kl. 17<br />
29. BU-fyraftensmøde kl. 17<br />
i en kulisse af gravstene, en<br />
udstoppet krage, en heks, en<br />
afhugget arm, et par rotter i<br />
bur, en enkelt flagermus og<br />
skræmmende lyseffekter. Det<br />
bliver u-h-y-g-g-e-l-i-g-t …<br />
oplev bl.a. ole Bundgaard,<br />
Lotte Petri, Meghan Jakobsen,<br />
Mette Holm og Charlotte Blay.<br />
Se mere om kulturnatten på www.<br />
danskforfatterforening.dk<br />
reception for<br />
’skrædder i<br />
helvede’<br />
28. oktober kl. 15<br />
strandgade 6I løbet af<br />
2010-2011 har illustratorerne<br />
i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
arbejdet tæt sammen med<br />
<strong>Dansk</strong>lærerforeningens<br />
Forlag og Forfatterskolen for<br />
Børnelitteratur om udgivelsen<br />
’Skrædder i Helvede’, der dels<br />
præsenterer en lang række<br />
illustratorer fra <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>,<br />
dels afspejler<br />
hvad det er der sker, når<br />
tekster og billeder går hånd i<br />
hånd på mange måder.<br />
’Skrædder i Helvede’ indeholder<br />
89 illustrationer af<br />
89 illustratorer og 91 tekster<br />
af 42 forfattere. Antologien<br />
henvender sig til alle med<br />
interesse for illustrationer,<br />
børnelitteratur og forholdet<br />
mellem tekst og billeder og er<br />
oplagt som opslagsværk for<br />
redaktører på undervisningsforlag<br />
samt forlag, der udgiver<br />
skønlitteratur for børn.<br />
frA foreningen<br />
obs. Sekretariatet holder lukket i uge 42.<br />
december<br />
1. s-krimiarrangement kl. 18<br />
2. s-julefrokost<br />
4. Haiku-arrangement<br />
12. seniorgruppen kl. 15<br />
14. s-gløggarrangement kun for<br />
s-debutanter kl. 13-16<br />
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.<br />
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.<br />
iLLu. heLLe ViBeKe Jensen<br />
Haikugruppen<br />
30. oktober kl. 13<br />
strandgade 6<br />
Basho-arrangement. niels<br />
Kjær vil fortælle om sit<br />
arbejde med at oversætte<br />
Basho. Bagefter er der en lille<br />
smagsprøve på oplæsning af<br />
haikuerne fra ’Ildfluer’, som<br />
han har kaldt sin samling.<br />
nordisk<br />
oversætterseminar<br />
2.-3. november<br />
strandgade 6<br />
Det nordiske oversætternetværk<br />
noRnE inviterer<br />
til et todages seminar om<br />
internordisk oversættelse af<br />
nabolandslitteraturen – i år<br />
med fokus på den islandske<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 15
frA foreningen<br />
forfatter Gyrðir Eliasson, som<br />
for sin novellesamling ’Mellem<br />
træerne’ modtog nordisk<br />
Råds Litteraturpris 2011.<br />
2. nov. kl. 13-17: Erik Skyum<br />
nielsen præsenterer Gyrðir<br />
Eliassons forfatterskab, og<br />
forfatteren og hans nordiske<br />
oversættere læser op. Herefter<br />
vil ordet være frit mellem<br />
panelet og salen med adjunkt<br />
Annette Lassen som moderator.<br />
3. nov. kl. 10-13: Prof. Jørn<br />
Lund causerer om Den nordiske<br />
Sprogdeklaration, efterfulgt<br />
af debat samt musikalsk<br />
indslag.<br />
Arrangementet er finansieret af Nordisk<br />
Ministerråd og Kunststyrelsen.<br />
Tilmelding: danskforfatterforening@<br />
danskforfatterforening.dk<br />
Malaysisk aften<br />
i Tranquebar<br />
2. november<br />
Tranquebar, Borgergade 14,<br />
Kbh. K<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> er<br />
med støtte fra DIVA-programmet<br />
vært for den malysiske<br />
digter og menneskerettighedsforkæmper<br />
Cecil Rajendra.<br />
Digteren optræder i<br />
Tranquebar, hvor der vil være<br />
digte, snak og snacks fra<br />
Malaysia.<br />
københavn læser<br />
5.-11. november<br />
Forskellige adresser i hele<br />
København<br />
København læser er hele<br />
Københavns litteraturfestival,<br />
med et hav af begivenheder<br />
og oplæsninger i kirker,<br />
sportshaller, på biblioteker og<br />
museer, hvor et hav af forfattere<br />
læser højt.<br />
Se mere på www.kbhlaeser.dk<br />
16 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
selvudgiver eller<br />
på forlag<br />
– muligheder, fordele<br />
og ulemper<br />
Tirsdag den 8. november<br />
kl 18.30- 22.00<br />
netværksseminar for forfattere,<br />
der overvejer at udgive,<br />
markedsføre og publicere på<br />
net og print med eller uden<br />
eget forlag.<br />
Arr. NewPub ved Abelone Glahn og<br />
Karsten Pers.<br />
Pris 150.- kr.<br />
Tilmelding www.newpub.dk<br />
<strong>Forfatterforening</strong><br />
under BogForum<br />
11-13. november<br />
strandgade 6<br />
Foreningen huser forskellige<br />
arrangementer i anledning af<br />
BogForum 2011.<br />
Kom til Bogforumfest i foreningens<br />
lokaler lørdag d. 12.<br />
november klokken 18.00.<br />
Der vil være mad og drikke og<br />
en hulens masse skønt<br />
kollegialt samvær.<br />
Deltagelse koster 150,- pr.<br />
næse inkl. fri bar.<br />
Arrangørerne byder også på<br />
lidt underholdende<br />
Se foreningens nyhedsbrev eller<br />
næste nummer af Forfatteren for flere<br />
informationer.<br />
den faglitterære<br />
pris 2011<br />
18. november kl. 16<br />
strandgade 6<br />
De faglitterære forfattere<br />
inviterer til Prisfest i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong> i forbindelse<br />
med overrækkelsen af<br />
Den faglitterære pris 2011.<br />
Den faglitterære pris blev oprindeligt<br />
kaldt Den populærvidenskabelige<br />
pris, og den<br />
uddeles en gang om året med<br />
60.000 kr. Pengene kommer<br />
fra Kunststyrelsen, men det<br />
er styrelsen i F-gruppen, som<br />
vælger prismodtagerne, og<br />
som også står for arrangementet<br />
omkring uddelingen.<br />
Tidligere er prisen gået til<br />
fagbogsforfattere som Tine<br />
Bryld, Ebbe Kløvedal Reich,<br />
Knud Vilby, Mogens Jansen,<br />
Anne Knudsen, Peter K.A.<br />
Jensen, Lotte Thrane og Jørn<br />
Lund.<br />
Arrangementet foregår i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong>s lokaler, og alle er<br />
velkomne.<br />
Efter pristildelingen er der festmiddag,<br />
og alle medlemmer af F-gruppen er<br />
velkomne og kan tilmelde sig hos Frank<br />
Egholm egholm@postmesteren.dk<br />
Skønlitterær<br />
debutantaften<br />
19. november kl. 16.30-24<br />
strandgade 6<br />
Hvert år inviterer S-gruppen<br />
alle årets prosadebutanter til<br />
at mødes, læse op for hinanden<br />
og spise middag sammen.<br />
Vi er ved at strikke et spændende<br />
program sammen til<br />
årets debutanter. Du, som er<br />
”gammel i gårde” er også meget<br />
velkommen til at deltage.<br />
Gratis for debutanter og medlemmer<br />
af S-gruppen.<br />
Tilmelding til jakobvedelsby@hotmail.<br />
com senest 4. november.<br />
seniorgruppen<br />
21. november kl. 15-17<br />
strandgade 6<br />
Skuespiller og samfundsdebattør<br />
Jytte Abildstrøm, der<br />
har skrevet sine erindringer,<br />
kommer på besøg med et farverigt,<br />
økologisk input!<br />
BU-fyraftensmøde<br />
29. november, kl. 17<br />
strandgade 6,<br />
Forfattere, der rejser: Kåre<br />
Bluitgen fortæller om sine<br />
residency-ophold og lidt<br />
godbidder fra Afghanistan.<br />
Annette Herzog fortæller<br />
om skriveophold i Argentina,<br />
og Lars Munck fortæller om<br />
sit ophold på Grønland. Alle<br />
grupper er velkomne. Ingen<br />
tilmelding.<br />
fagforfatter<br />
møder fagforfatter<br />
24.-25. november<br />
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej<br />
76, Viborg<br />
nye medlemmer af F-gruppen<br />
får mulighed for at møde nogle<br />
af F-gruppens mangeårige<br />
medlemmer for at inspirere,<br />
informere og sætte fokus på<br />
faglitterære udfordringer. På<br />
seminaret deles den nyeste<br />
viden om fagbøger medlemmerne<br />
imellem og det diskuteres,<br />
hvad begrebet fagbog<br />
spænder over. Ta’ gerne<br />
udgivelser og ideer med til<br />
sparring og diskussion.<br />
Gratis for medlemmer af Fgruppen.<br />
Tilmelding til Birgit Knudsen birgit.k@<br />
home1.gvdnet.dk senest 31. oktober.<br />
seniorgruppens<br />
julemøde<br />
12. december kl. 15-17<br />
strandgade 6<br />
Forfatter og maler Stine<br />
Bitsch-Larsen beriger vores<br />
julemøde med et foredrag om<br />
Selma Lagerlöf.<br />
Håndsrækning<br />
til de<br />
non-digitale<br />
Medlemmer af DFF, som<br />
ikke bruger mail eller computer,<br />
kan få opdateringer<br />
om foreningens aktiviteter<br />
med post. Henrik nilaus<br />
tilbyder at sammensætte<br />
en liste over interesserede<br />
og sende informationerne<br />
med gammeldags breve.<br />
Kontakt Henrik nilaus på<br />
2277 2975 eller skriv til<br />
ham: Slotsvænget 21B,<br />
3400 Hillerød.<br />
LEGATER<br />
legater fra Autorkontoen<br />
til forfattere,<br />
oversættere og<br />
illustratorer<br />
AnsøgningsFRisTen eR OnsDAg<br />
Den 16. nOVeMBeR 2011 KL. 12.00.<br />
Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge<br />
støtte til forfattere, oversættere<br />
og illustratorer, hovedsageligt<br />
i form af arbejds- og rejselegater.<br />
Der kan tillige gives støtte til andre<br />
aktiviteter, der fremmer forfatternes,<br />
oversætternes, illustratorernes<br />
og litteraturens samfundsmæssige<br />
betydning, fx oplæsningsarrangementer<br />
og konferencer. Der gives<br />
ikke støtte til oversættelse af egne<br />
værker, udgivelse af egne værker,<br />
forlagsvirksomhed eller til anskaffelse<br />
af edb- eller andet udstyr.<br />
Støtte fra Autorkontoens kollektive<br />
båndmidler (pulje B) kan gives<br />
til forfattere og oversættere, der<br />
opfylder et krav om væsentlig og<br />
nyskabende indsats. Herunder kan<br />
der gives støtte til andre projekter<br />
og formål af almen kulturel karakter.<br />
Midlerne kommer fra de Copydanforeninger,<br />
hvorfra der ikke sker<br />
individuel fordeling.<br />
Både for støtte fra Autorkontoen og<br />
Autorkontoens kollektive båndmidler<br />
gælder det, at projektet ikke må<br />
være afsluttet inden marts 2012.<br />
Endvidere gøres opmærksom på, at<br />
ansøgere, som har modtaget mere<br />
end 10.000 kr. ved sidste ansøgningsrunde,<br />
ikke er berettiget til at<br />
modtage støtte igen.<br />
Denne annonce kan ikke danne baggrund for<br />
udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal<br />
opfylde kravene, der er beskrevet i legatopslaget,<br />
som kan ses på www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/autorkontoen<br />
Oplysning om tildeling kan tidligst forventes<br />
primo marts 2012.<br />
forfattercentrum<br />
AnsøgningsFRisTeR: Den FøRsTe<br />
i HVeR MåneD UnDTAgen JULi Og<br />
DeCeMBeR.<br />
Der gives støtte til forfatterhonorarer<br />
ved oplæsningsarrangementer.<br />
Se mere på www.kunst.dk<br />
dramatikpuljen<br />
AnsøgningsFRisT 1. nOVeMBeR<br />
Dramatikere, forfattere og oversættere<br />
kan søge til projekter med<br />
professionel teatervirksomhed i<br />
Danmark og udlandet, herunder<br />
prøveoversættelser af dansk dramatik<br />
og deltagelse i festivaler.<br />
Ansøgningsskema vil være tilgængelig<br />
1. okt. 2011<br />
Se mere på www.kunst.dk<br />
fribypuljen – aktiviteter<br />
AnsøgningsFRisT 15. nOVeMBeR<br />
Kommuner kan søge støtte til en<br />
fribyforfatters aktiviteter<br />
Se mere på www.kunst.dk<br />
Prøveoversættelser og<br />
litteratur- og personudvekslingspuljen<br />
LøBenDe AnsøgningsFRisTeR<br />
Se mere på www.kunst.dk<br />
Legatboliger<br />
kunstnerboligen<br />
gammel Have<br />
– et fristed for<br />
nordiske kunstnere<br />
I landsbyen Sødinge ved Ringe, 20<br />
kilometer fra odense, ligger huset<br />
”Gammel Have”, hvor nordiske<br />
forfattere og andre kunstnere, der<br />
har brug for ro og inspiration, kan<br />
søge om ophold. Huset har en smuk<br />
have og ligger fredeligt i landlige<br />
omgivelser tre kilometer fra Ringe.<br />
Telefon mod betaling samt fri bredbåndsforbindelse.<br />
Den månedlige leje er på 3.700 kr.<br />
maj-september. El og varme efter<br />
forbrug. Resten af året (oktober-april)<br />
er prisen 2.700 kr. om måneden samt<br />
den del af el- og varmeudgiften, som<br />
overstiger 1.000 kr. om måneden.<br />
Ansøgninger om ophold i vinteren 2011-12<br />
besvares i løbet af få dage.<br />
Se mere på www.gammelhave.dk<br />
Ansøgning og spørgsmål til advokat Peter Flint<br />
Jensen, Torvet 3A, 5750 Ringe.<br />
Tlf. 6262 3900 eller fax 6362 3979 eller post@<br />
gammelhave.dk<br />
Kandidater<br />
til <strong>Dansk</strong><br />
Oversætter-<br />
forbunds<br />
Ærespris 2011<br />
DoF og Kunststyrelsen<br />
beder herved om forslag<br />
til kandidater til Æresprisen.<br />
Prisen, der overrækkes<br />
i februar/marts<br />
2012, er på kr. 60.000<br />
og tildeles ”en oversætter,<br />
som ved fremragende<br />
gengivelse af et<br />
eller flere betydende<br />
udenlandske værker har<br />
beriget dansk litteratur”.<br />
Motiverede forslag (navn<br />
og cv) skal være Kunststyrelsen<br />
i hænde senest<br />
1. december 2011 og<br />
fremsendes til<br />
kunststyrelsens direktionssekretariat,<br />
att. vibeke friis,<br />
vibfri@kunst.dk.<br />
Prismodtager i 2010<br />
(med prisoverrækkelse<br />
marts 2011) var Søren<br />
Kristian Barsøe, der blev<br />
hædret for sine fine,<br />
mundrette oversættelser<br />
af primært engelsksproget<br />
spændingslitteratur.<br />
frA foreningen<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 17
frA foreningen<br />
KURSER<br />
Markedsføring af bog og forfatter<br />
Primært for s<br />
29. oktober 2011 kl. 10-15.30<br />
strandgade 6<br />
Underviser: Mette Holbæk<br />
Kursus 101030<br />
Du har skrevet (endnu) en bog, forlaget har antaget den, og nu<br />
skal den udkomme. Men hvad med markedsføringen – kan du<br />
trygt overlade det til forlaget at gøre alverden opmærksom på dit<br />
værk?<br />
Nej for pokker da, siger Mette Holbæk, tidligere forlægger på<br />
Pretty Ink, tidligere magasinredaktør og nuværende rådgiver for<br />
selvstændige. Og det er ikke, fordi forlagene ikke kan deres kram,<br />
men midlerne er begrænsede, og din bog har også brug for din<br />
indsats.<br />
Og her er der ingen vej udenom, at du involverer dig med hele din<br />
personlighed, er Mette Holbæks påstand på denne workshop, der<br />
med inspirerende eksempler, ærlig opsang og øvelser at komme<br />
videre på ruster dig til at være din næste bogs allerbedste ambassadør.<br />
Dagen vil forløbe som en blanding af oplæg og workshop.<br />
Kommer du til at høre påstande, du ikke er enig i? Sandsynligvis.<br />
Får du lyst til at gøre noget nyt for dig selv og dine værker efter<br />
workshoppen? Uundgåeligt! er Mette Holbæks bud.<br />
Skriftlig tilmelding senest 28. september 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 28. september 2011. Ved afbud efter 28. september refunderes<br />
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
tegneserie- og teateroversættelse<br />
Primært for DOF<br />
3. november kl. 19-22<br />
strandgade 6<br />
Undervisere: Karen Marie Bille og Morten Lykkegaard<br />
Kursus 101031<br />
At oversætte tegneserier og teatertekster indebærer helt specifikke<br />
udfordringer. Hvad er det for udfordringer, hvor ligger faldgruberne,<br />
og hvilke tips og tricks er gode at have in mente, hvis man<br />
vil begive sig ind i det felt? Chefdramaturg ved Det Kgl. Teater og<br />
oversætter, Karen-Maria Bille, og oversætter af tegneserier, Morten<br />
Lykkegaard, fortæller om de to oversættelsesformer, og hvad der i<br />
praksis adskiller dem fra fx romanoversættelse.<br />
Skriftlig tilmelding senest 19. oktober 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 290 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 19. oktober 2011. Ved afbud efter 19. oktober refunderes kursusgebyr<br />
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
18 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011<br />
nutidens rejsebog<br />
– udfordringer og opfordringer<br />
Primært for F<br />
19.november 2011 kl. 10-16<br />
strandgade 6<br />
Undervisere: Carsten Fenger-grøndahl og Tom nørgaard<br />
Kursus 101032<br />
Rejsebogen, rejseguiden og rejsejournalistikken har alle dage<br />
været efterspurgt læsestof. Lige fra de tidlige opdagelsesrejsendes<br />
farvestrålende beskrivelser af den utrolige verden derude,<br />
den faktuelle tyske ’Baedeker’ til den nyeste ’Turen går til…’ og<br />
personlige bøger om at leve blandt amazonindianere. I dag er<br />
det ikke så meget faktaoplysninger, der efterspørges, mens den<br />
personlige og dermed også litterært velskrevne rejsebog er i høj<br />
kurs. For at undersøge, hvordan den gode rejsebog bliver til, og<br />
hvilke overvejelser man bør gøre sig, har vi inviteret idéhistoriker,<br />
forlagssouschef på Aarhus Universitetsforlag og forfatter (sammen<br />
med Malene Fenger-Grøndahl) til bl.a. Politikens: ’Turen går<br />
til Tyrkiet’ og mere samfundsanalytiske bøger som ’Sigøjnere.<br />
1000 år på kanten af Europa’ og ’Tyrkernes Istanbul’.<br />
Fra den anden side af bordet kommer redaktionschef på Politikens<br />
rejsebøger, Tom Nørgaard, som tilmeld også er forfatter til<br />
rejsebøgerne ’Turen går til Kroatien og Slovenien’, ’Turen går til<br />
København’ og ’Turen går til Montenegro og Bosnien-Hercegovina’.<br />
Tom Nørgaard vil tale om, hvilke krav der stilles til en rejsebog<br />
anno nu. Hvad skal den kunne udstyrsmæssigt – skriftligt og<br />
visuelt? Hvordan ser fremtidens rejsebog ud – er det en papirbog<br />
eller på nettet? Hvad er de gode råd, og hvad er faldgruberne,<br />
hvis man vil arbejde med rejsebøger?<br />
Skriftlig tilmelding senest 26. oktober. december 2011 til kursussekretæren: kursus@<br />
danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 26. oktober 2011. Ved afbud efter 26. oktober 2011 refunderes<br />
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
iLLu. heLLe ViBeKe Jensen<br />
nye MedleMMer<br />
Anette Sand F<br />
Regnskabsskolen<br />
Wesselsgade 2, st.<br />
2200 København N<br />
tlf. 3333 0161<br />
e-mail: post@anettesand.dk<br />
web: www.anettesand.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Bogen om fradrag’,<br />
Regnskabsskolen 2010<br />
Egon Hansen S, Senior<br />
Brydes Allé 28<br />
4200 Slagelse<br />
tlf. 2021 1592<br />
e-mail: egonhansen@stofanet.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Den amerikanske celle’,<br />
Mellemgaard 2011<br />
Akram Tahamas Hawas F<br />
Kongelundsvej 50 C, st. tv.<br />
2300 København S<br />
tlf. 2514 1504<br />
e-mail: akram_hawas@yahoo.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Islam, End of Dualism’,<br />
Madboulybooks, Cairo 2010<br />
Henrik Falk L<br />
Læsøvej 47<br />
4700 Næstved<br />
tlf. 2388 8727<br />
e-mail: wakanhenrik@gmail.com<br />
web: www.henrikfalk.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Månekvinden’, Books on<br />
Demand 2011<br />
Lykke Elisabeth Strunk F<br />
Njalsgade 20, 5. tv.<br />
2300 København S<br />
tlf. 2615 3312<br />
e-mail: sibstru@post.tele.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Kvinder i omsorgsrollen –<br />
find dig selv, når du er der for andre’, <strong>Dansk</strong><br />
Psykologisk Forlag 2011<br />
Nina Sahl F<br />
e-mail: engleboern@msn.com<br />
Seneste udgivelse: ’H.C. Andersen’ (i serien<br />
’faktisk!’), Gyldendal 2011<br />
Lisbeth Løvbjerg Trampe DOF<br />
Aspevej 1<br />
4281 Gørlev<br />
tlf. 5885 9996<br />
e-mail: lisbeth.trampe@gmail.com<br />
Seneste udgivelse: ’Viking Blood 1-5’, MARI<br />
2011<br />
Hanne Marie Bech Christensen K<br />
Helgesensgade 1, 4. tv.<br />
2100 København Ø<br />
e-mail: bechesq@yahoo.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Sponsorering. Alt hvad der<br />
er værd at vide’, Børsen 1992<br />
Johannes Fibiger F<br />
Hans Broges Vej 3<br />
8220 Brabrand<br />
tlf. 8626 3334<br />
e-mail: jfib@viauc.dk<br />
Seneste udgivelse: Faktiske tekster’, Hans<br />
Reitzels Forlag 2011<br />
René Fredensborg S<br />
Nørre Søgade 25A, 4. th.<br />
1370 København K<br />
tlf. 2812 7265<br />
e-mail: rene_fredensborg@hotmail.com<br />
Seneste udgivelse: ’Hønsehunde’, Byens<br />
Forlag 2011<br />
arabella neuhaus (F) rejste til shanghai med støtte fra autorkontoen. her har hun<br />
fotograferet metropolens skyline.<br />
Læs om hendes tur på www.forum.danskforfatterforening.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong><br />
Forfatteren<br />
issn 0105-0753<br />
nr. 6-2011, 70. årgang<br />
udgives af dansk <strong>Forfatterforening</strong><br />
ansvarshavende: Lotte Garbers<br />
redaktør: anna Bridgwater<br />
tlf. 2143 0811<br />
anna@bridgwater.dk<br />
redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna<br />
Grue (s), Karen mohr sokkelund (dOF), morten Visby<br />
(dOF-supp), inge-helene Fly (s), egon Clausen (F), erik<br />
Christiansen (Bu), niels henningsen (Bu), Bodil molich<br />
(ill.), Lene møller Jørgensen (Bu-supp), rené rasmussen<br />
(L), svend ranild (L-supp), merlin P. mann (Bu), sara strand<br />
(webredaktør)<br />
Grafisk design: salomet grafik<br />
Forsideillustration: Lars-Ole nejstgaard<br />
tryk: Pe-Offset<br />
indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.<br />
eftertryk af illustrationer ikke tilladt.<br />
deadline til dette nummer var 14. september. udgivelsesdato<br />
7. oktober. materiale til næste nummer, som<br />
udkommer 8. november, skal være redaktionen i hænde<br />
senest 12. oktober.<br />
Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement<br />
tegnes gennem dansk <strong>Forfatterforening</strong>, pris kr. 450.<br />
Deadlines<br />
07 udgivelse 8. november 2011<br />
deadline 12. oktober 2011<br />
08 udgivelse 16. december 2011<br />
deadline 23. november 2011<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
strandgade 6, stuen, 1401 København K<br />
telefon: 3295 5100<br />
Fax: 3254 0115<br />
tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.<br />
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
www.danskforfatterforening.dk<br />
Formand: Lotte Garbers<br />
tirs. og tors. 10-15. træffes i øvrigt efter aftale.<br />
formand@danskforfatterforening.dk<br />
tlf. 29272213<br />
advokat: nanna hummelmose<br />
nh@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15<br />
Juridisk assistent: sofie Bille-steenberg<br />
jura@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: tirs 10-12 og 13-15<br />
Bogholderi: Knud Finnerup<br />
bogholderi@danskforfatterforening.dk<br />
medlemsadministration m.m.:<br />
nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani hughes<br />
sekretariatsleder og webredaktør:<br />
sara strand<br />
ss@danskforfatterforening.dk<br />
Kursussekretær: mai misfeldt<br />
tlf.tid: tors 10-12 og 13-15<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
frA foreningen<br />
Bestyrelsen<br />
Lotte Garbers (fmd.),<br />
Jo hermann (næstfmd.), Lise<br />
Bidstrup (kasserer), Frank<br />
egholm andersen, Flemming<br />
madsen Poulsen, sally altschuler,<br />
egon Clausen, Lise Bostrup,<br />
morten Visby, Jakob Vedelsby<br />
og Karsten Bjarnholt.<br />
suppleanter: Karen mohr<br />
sokkelund og mads heinesen<br />
Gruppernes styrelser<br />
S-gruppen<br />
Jakob Vedelsby (fmd.), mail@<br />
jakobvedelsby.dk, inge-helene<br />
Fly, anne hjælmsø, Cecilie<br />
rosdahl, sanne udsen, Kristian<br />
himmelstrup, Lotte Petri. suppleanter<br />
ide hejlskov og annesophie<br />
Lunding-sørensen.<br />
BU-gruppen (børne- og<br />
ungdomslitteratur)<br />
Lise Bidstrup (fmd.),<br />
lisebidstrup@stofanet.dk,<br />
Kåre Bluitgen, annette herzog,<br />
Birde Poulsen, henrik nilaus,<br />
erik Christiansen, nanna<br />
Gyldenkærne, Bodil molich.<br />
suppleanter: merlin P. mann og<br />
Lene møller Jørgensen.<br />
L-gruppen (lyrik)<br />
Karsten Bjarnholt (formand),<br />
Cindy Lynn Brown (næstformand),<br />
Ole Bundgaard, rené<br />
rasmussen, erik trigger.<br />
suppleanter: Bo Lillesøe,<br />
narcisa Vucina, svend ranild,<br />
Pia Valentin Lorentzen.<br />
F-gruppen (faglitteratur) www.<br />
faglitteratur.dk<br />
Frank egholm andersen (fmd.),<br />
egholm@info-connect.dk, egon<br />
Clausen (næstfmd.) 3968 0002,<br />
Birgit Knudsen (kasserer), Pia<br />
deleuran (sekr.), Flemming<br />
madsen Poulsen, Lene marie<br />
Kjems, Kaare Øster. suppleanter:<br />
tommy Christensen og Lise<br />
Bostrup.<br />
DOF (dansk Oversætterforbund)<br />
www.d-o-f.dk<br />
ellen Boen (fmd.) 3311 8781,<br />
boen@webspeed.dk, Kim<br />
Lembek (næstfmd.), Kirsten<br />
Vesterager (kasserer), morten<br />
Visby, Camilla skjødt, Karen<br />
mohr sokkelund, Louise ardenfelt<br />
ravnild. suppleant: sanne<br />
Bertram.<br />
Illustratorgruppen (sektion i<br />
Bu-gruppen)<br />
Lars munck (fmd.), www.<br />
illustratorgruppen.dk<br />
Kvindelige forfattere i DFF<br />
Birte Kont, tlf. 3535 8611,<br />
birtekont@mail.tele.dk<br />
Seniorgruppen i DFF<br />
hanne Bistrup (fmd.), tlf.<br />
2980 7711, hanne@bistrup.net,<br />
henning Kirk (næstfmd.), 4448<br />
5380, kirk@dadlnet.dk<br />
haiku-gruppen<br />
hanne hansen, tlf. 3538 9531,<br />
h.hanne@webspeed.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2011 19
eolens bedste<br />
I hvert nummer præsenterer et medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.<br />
Lene Møller Jørgensen (Bu) er født i 1960. Journalist med<br />
suppleringsuddannelse i mellemøststudier. mangeårig<br />
udenrigsreporter og tilrettelægger i dr, i dag forfatter til en<br />
række børnebøger og fagbøger.<br />
Der er nogle mennesker, der aldrig<br />
smider en bog ud, men bare<br />
skubber de gamle længere ind på<br />
reolen, når der kommer nye til. De lægger<br />
bøger i lag oven på hinanden uden at tage<br />
hensyn til alfabetisk orden, emne, sprog,<br />
skøn- eller faglitteratur. Eller farve på bogryggen.<br />
Sådan et menneske er jeg.<br />
Det betyder, at min Agatha Christiesamling<br />
står ved siden af Simon Wiesenthals<br />
’Retfærdighed – ikke hævn’. Hmm,<br />
tilfældigt, men måske meget passende ved<br />
nærmere eftertanke? Det betyder også, at<br />
den vidunderlige fortælling, ’Jeppes sut’ af<br />
Barbro Lindgren og Eva Eriksson gemmer<br />
sig bag Jens Andersens ’Ole Lund Kirkegaard<br />
– en livshistorie’, men foran John<br />
Steinbecks ’Rutebil på afveje’.<br />
Bogreolen er min personlige, litterære<br />
køkkenmødding, en arkæologisk rejse<br />
gennem årernes læsning. Jeg graver: Er<br />
der en linje, en rød tråd, en antydning af<br />
faglig prægning? Bare en yndlingsforfatter?<br />
Men, nej, der er mange – jeg er vist<br />
en flygtig og utro læser. Jeg elsker ’Syv<br />
fantastiske fortællinger’ af Karen Blixen,<br />
mens ’Min afrikanske farm’ står støvet og<br />
uåbnet. I to eksemplarer. Okay, måske er<br />
der alligevel noget her bagved – jo, jo, en<br />
hel række Gyldendals paperbacks af gode,<br />
gamle John Steinbeck, min store kærlighed<br />
fra teenageårene, og her har vi Kurt<br />
Vonnegut, sådan kan det gå, og ved siden<br />
af sørme John Irving og Marge Piercy –<br />
20 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2011<br />
og nu vi er ved amerikanerne, så ligger<br />
der også et par Jonathan Franzen et eller<br />
andet sted på reolen.<br />
Dét må være den røde tråd, det faglige<br />
spor. Den store fortælling fyldt med mennesker<br />
af kød og blod, som man lærer at<br />
kende ligeså godt som sin bror og gode<br />
veninde. Store armbevægelser, kærlighed,<br />
dybe længsler og had, som går i arv. Gerne<br />
amerikansk, men ikke nødvendigvis, for<br />
den latinamerikanske krydring med lidt<br />
magisk realisme er faktisk også pænt<br />
repræsenteret. Gabriel Garcia Marquez. Og<br />
Ib Michael! Ikke et ondt ord om Ib Michael<br />
i mit hus!<br />
Og her oven på det hele ligger Biblen,<br />
som min mand fik i konfirmationsgave,<br />
aldrig har åbnet, og som jeg for længst har<br />
annekteret. Det er fagbogen, en uvurderlig<br />
inspirationskilde og opslagsværk for en<br />
forfatter med hang til fantasy, dæmoner,<br />
skæbne og blodig retfærdighed og til ord<br />
som menneskesøn, pagt og persekar, rabbi<br />
og raka. Slå dem selv op!·<br />
FOtO rOBin sKJOLdBOrG