F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 6·2011 

Mange meninger om litteraturstøtten 

Litteraturens huse 

Forlagskontrakt eller lottokupon?

leder 

At spille bold med en, 

der kan tyre 

K 

an man savne forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen? 

Vi ved det ikke endnu. Vi ved heller ikke i skrivende 

stund, hvem der bliver den nye kulturminister, men vi ved, at 

vi ikke længere skal kæmpe mod en regering, der er angst for smagsdommere, 

kulturradikale og ikke mindst for, hvad der skal blive af Jellingestenen. 

Helle Thorning-Schmidt er vores nye statsminister, og socialdemokratiske 

regeringer har flere gange før valgt radikalt, når kulturministeren 

skal udpeges. På samme måde som en konservativ kan kvalificere 

en Venstre-regering udi værdipolitik, kan en radikal det samme. De 

plejer at vide, hvad de mener om det meste. 

Men har de radikale en kulturpolitisk vision? Har de overhovedet en 

oplagt kandidat ud over selvfølgelig Manu Sareen? Skal Socialdemokratiet 

hellere vælge til den anden side, SF, hvor de ikke kan udpege 

Pernille Frahm, der ellers har slidt sig gennem måske samtlige kunstnermiljøer 

i Danmark for at stå i øjenhøjde med os, fordi hun er røget 

ud af Folketinget? Vil SF noget kulturpolitisk, eller vil de alene fokusere 

på kunstneres levevilkår, hvilket bestemt ikke er at foragte. Det er bare 

ikke en kamp, vi bør kæmpe i Kulturministeriet. 

Måske er det klogt at skele til Fogh og Mikkelsen. De lavede et 

systemskifte i Danmark. De satte den rigtige politik på dagsorden. 

Den med værdier og identitet. Den som er så enkel at spille bold op ad. 

Måske skal Socialdemokratiet blæse til samme dannelseskamp og turde 

udnævne en fra egne rækker, så vi kan se, at de mener det, det med 

kulturen. At det ikke kun er flødeskummet på kagen. Kulturordfører 

Mogens Jensen er et seriøst bud på en, der vil have kulturen ned i bunden 

af kagen, han vil nemlig have en kulturens grundlov. 

Det vidunderlige ved Mogens Jensen er, at han har været mange år i 

opposition. Det gør, at han altid har tid, altid svarer på mails, Facebook, 

læserbreve. At han følger med og forholder sig. Det bliver forhåbentlig 

enkelt for os at blive ved med at være inden for hans radius. Men kommer 

han til at blæse ud med vilde, kantede, umisforståelige synspunkter 

om, hvad kunst og kultur er, som Mikkelsen? Kommer han til at ville 

lave linjer for, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er, i stedet for hans 

nuværende synspunkt, hvor kultur som sådan er supervigtigt og skal 

tilføres nye midler? Kommer han til at mene noget om litteraturens rolle 

på bibliotekerne, eller mener han blot, at bibliotekerne er vigtige, fordi 

der er mange brugere? 

Vi ved ikke, hvem vi skal spille bolden til. Gid, det bliver en, der også 

kan tyre. 

heidi maxmiLLinG 

2 FORFATTEREN·6·2011 

Lotte Garbers, formand 

indhold 

De giver litteraturen 

tag over hovedet 

Skønlitterær ønskeseddel 

til litteraturstøtten 

Forlagskontrakter 

er lottokuponer 

Debat om litteratur- 

støtte, lektørudtalelser 

og mere 

Mads Thimmer fra 

Innovation Lab 

pisker sin kæphest 

Kalender 

Den røde tråd i 

Lene Møller Jørgensens 

reol 

4 

6 

8 

11 

14 

15 

20 

Forsiden er tegnet af 

Lars-Ole 

Nejstgaard, 

som er født i 1956 og 

arbejder med kommenterende, 

forklarende, 

fabulerende streger til 

magasiner, fagblade, 

web, bøger 

og tegneserier. 

Mod et fornyet 

støttesystem 

Liebstrapporten – Liebstudvalgets 

forslag til, hvordan 

kunststøttesystemet skal 

fornyes – udkom den 12. 

september. Dansk Forfatterforening 

ser både gode 

og problematiske ting i 

rapporten, som bl.a. foreslår, 

at de livsvarige ydelser forhøjes, 

og at både Kunstråd 

og Kunstfond nedlægges 

eller omdannes til et kunstinstitut, 

som dermed bliver 

forfatternes eneste indgang 

til at søge statslig kunststøtte. 

Foreningen følger med i 

udviklingen. -aB 

Pris- 

belønnede 

børnebøger 

Ved Gyldendals årlige 

reception for børne- og 

ungdomsbøger 1. september 

2011 blev forfatteren 

Marianne Iben Hansen tildelt 

Gyldendals Børnebogspris 

2011. Med prisen, der uddeles 

af Søren Gyldendal Fonden, 

følger 50.000 kroner. 

I motiveringen hedder det 

blandt andet: 

”I Marianne Iben Hansens 

børnerim er der masser af 

lyd, humor og pointe, og 

først og fremmest er der 

rytme og musik. Men der er 

også enkelhed. En selvfølgelighed 

og en lethed, 

så man næsten tror, man 

selv fandt på det. Marianne 

Iben Hansen får prisen for 

sit uvurderlige bidrag til en 

svær og vigtig genre i børnelitteraturen 

– her i Halfdan 

Rasmussens fædreland”. -aB 

“ Angsten for e-bøgerne 

... hvis vi alle af ren grådighed gør som J.K. Rowling 

(som selv udgiver sine e-bøger, red.) så vil 

forlagenes indtjening forsvinde og stille og roligt 

indgå i forfatternes privatøkonomi. Det ville være 

ukollegialt og illoyalt over for forlaget, der har taget 

chancen med at forædle og promovere os, og over 

for vores øvrige forfatterkolleger. Det ville uvægerligt 

føre til (...) massefyringer ... 

Jussi adler-Olsen i Bogmarkedet 15, 2011 

Hvad skal vi 

med hinanden? 

Den 23. august var der fællesgruppemøde i Dansk 

Forfatterforening. Styrelserne fra alle faggrupperne 

mødtes til fælles inspiration. Omkring 40 mødte 

op, og to tendenser blev i løbet af aftenen meget 

tydelige: Alle faggrupperne kunne se en betydelig 

fordel ved at samarbejde med de andre grupper – 

indtil et vist punkt, for faggrupperne havde også et 

stort behov for at fordybe sig i fagspecifikke emner. 

Derudover åbenbarede aftenen en aktiv debatkultur 

i foreningen. Der var stor vilje til at endevende 

de emner, som formand Lotte Garbers ridsede 

op som efterårets kommende udfordringer: Fælles 

fodslag med forlagene om e-bogskontrakter, at 

følge med i kulegravningen af kunststøttesystemet 

og sætte kulturpolitikken på den politiske dagsorden. 

Fællesgruppeaftenen bliver sandsynligvis ikke 

den sidste af sin art, for der var en oplevelse af, at 

mødet var frugtbart for alle. -aB 

siden sidst 

litteraturtilskud.dk 

Dansk Forfatterforening 

lancerer snart en database, 

som samler de tilgængelige 

oplysninger om arbejdslegater, 

stipendier, præmieringer, 

biblioteksafgift, udgivelsesstøtte, 

projektstøtte m.m. fra 

Statens Kunstfond og Statens 

Kunstråd samt Styrelsen 

for Bibliotek og Medier. Det 

sker, fordi der det seneste år 

har været adskillige avisartikler 

med optællinger af, 

hvad navngivne forfattere 

har fået i tilskud, men hidtil 

har ingen set på det samlede 

billede. Databasen skal bidrage 

til at kvalificere diskussionen 

om statens tilskud til 

litteraturen. -Jh 

“ Mere om 

kunststøtte 

... til daglig er 

standardmeldingen 

fra kulturlivet 

netop, 

at der ikke skal 

laves om på noget 

som helst. Det 

så man senest 

her i sommer, 

da forfatteren 

Jens Christian 

Grøndahl angreb 

kriterierne for 

tildeling af kunststøtte 

og prompte 

blev undsagt af 

sine egne ud fra 

devisen, at systemet 

er godt, fordi 

det belønner de 

rigtige, som er de 

rigtige, fordi de 

bliver belønnet. 

Jakob Levinsen, blog på jp.dk 

2. september 2011 

FORFATTEREN·6·2011 3

interview 

5skarpe 2 x 

til to mennesker, 

der giver litteraturen tag over hovedet 

Lene Henningsen er lyriker og primus motor 

bag Poesiens hus i Gothersgade – en café, 

boghandel og mødested med ”pejs, grønne 

udsigter og wifi”, som der står på skiltet 

udenfor. Lene henningsen debuterede i 1991 

med digtsamlingen ’Jeg siger dig’ på Borgens 

Forlag. 


FOtO susanne mertz 

Lene Henningsen, POesiens HUs 

Hvorfor skabe et hus til poesi? 

Poesi skal have et udstillingslokale, for poesien er også konkret. Der er 

masser af oplæsninger for tiden, for det er det, der gives støtte til. Men 

oplæsninger er flygtige, og en del vil forsvinde, hvis honorarerne forsvinder. 

Jeg tror, at poesi er fysisk. Det skal ikke kun findes digitalt, på nettet 

eller som sms. Derfor skal der findes fysiske udgivelser i vores boghandel 

og vores bibliotek. For lyrikere mister forlag, udgivelser og plads på 

bibliotekshylderne. Og så er der alle de kunstarter, der er forbundet med 

poesien: musik, billedkunst, film, teater ... det kan vi også være en slags galleri 

for. Det er alt det poetiske, jeg vil lave et sted for. 

Så huset opstod ud af mit personlige engagement i digtningen, som jeg 

har haft, siden jeg var helt ung. Jeg har besøgt Poesiens Huse i udlandet, og 

jeg er blevet optaget af ideen om at præsentere og bevare digtningen. Specielt 

nu, hvor det at være smal forfatter er blevet sværere. Vores kulturlandskab 

ville være fattigt, hvis vi ikke havde de smalle stemmer. Så ideen opstod 

ud af en blanding af noget personligt, kollektivt og eksistentielt 

Hvordan var opstarten? 

Det var en lang proces på tre år, men jeg havde bidt mig meget fast i ideen. 

Udgangspunktet var meget ambitiøst, og der blev søgt støtte hos kommunen, 

Kulturministeriet og hos Kunststyrelsen, som sagde nej med henvisning til, at de 

ikke støtter drift. Så måtte jeg starte projektet privat og var ude at låne pengene. 

Jeg tænkte, at jeg selv måtte bygge en økonomi op, og at støtten nok skulle 

komme. I dag får huset støtte til særarrangementer fra Kunststyrelsen, men ikke til 

drift. Det er ikke nogen hemmelighed, at LiteraturHaus, Underwood Ink. og Poesiens 

Hus sammen har skrevet til Kunststyrelsen om muligheden for støtte til andet 

end arrangementer. Alligevel har der været meget støtte omkring huset, og der er 

kommet mere liv i huset i løbet af det første leveår. 

Økonomien er den største udfordring. Det er svært at sige, hvordan den ser ud. 

Jeg er meget spændt på efterårets omsætning. Men lige i øjeblikket er huset amputeret 

af vandskade efter oversvømmelser. 

Hvor meget har oversvømmelserne ødelagt? 

Mange af møblerne, hele boglageret fra boghandlen og varelageret til cafeen er ødelagt. 

Så har der været skimmelsvamp, og der voksede paddehatte op ad væggene. 

Det bremser også vores cafémuligheder, fordi det store køkken i nederste etage er 

ødelagt. Det kommer til at tage fire-fem måneder i alt, inden håndværkerne er færdige. 

Hvem bruger huset? 

Mange forskellige bruger huset, fordi vi er boghandel, bibliotek, café og arrangementssted. 

Forskellige litterære selskaber holder møder her, og vi holder private selskaber, 

men der skal være poesi indblandet i arrangementet, ellers bliver vi bare selskabslokaler. 

Mange kommer ind, fordi de kommer forbi og bliver nysgerrige. Og det er en del af hele 

ideen: At gøre folk nysgerrige om poesien. Det ville være dejligt, hvis digtere brugte huset 

mere i hverdagene. Men måske er det lettere at skrive mere anonyme steder? 

Hvad er du mest stolt af? 

Den dag, huset kører økonomisk og udfylder sin funktion, så vil jeg være stolt. Hvis det ikke 

lykkes, så vil jeg tænke, at der var mig, der ikke var smart nok. At der var et kneb, som man 

skal være cand.merc. for at kende. Men lige nu, i det daglige, er jeg rigtig glad for mange af 

arrangementerne. 

Se mere på www.poesienshus.dk 

af anna Bridgwater 

PeTeR Q. RAnnes, HALD HOVeDgAARD 

Hvad er du mest stolt af? 

At det er gået godt. Grundlæggende. Før jeg kom, var Hald 

et noget nedslidt kultur- og kursuscenter, og den på det 

tidspunkt 25 år gamle kulturinstitution skulle opdateres. Jeg 

blev hyret til at lave stedet om til et center for forfattere og 

oversættere. 

Jeg synes, det er ret fedt, at vi gik i gang, inden vi havde 

pengene, og at vi gik i gang, før vi egentlig var klar. Vi annoncerede 

i Forfatteren, at forfattere og oversættere kunne komme 

til Hald, og så kom de. På den måde er stedet blevet til lidt hen 

ad vejen, i stedet for at det er blevet udtænkt bag et skrivebord. 

Ting er opstået ud fra behov, vi ikke på forhånd vidste, der 

fandtes. Jeg er også stolt af, at stedet har fået en fast plads på 

finansloven og en ok økonomi. Og så er jeg stolt, hver gang der 

udkommer en bog, der er blevet til her. Og jeg er stolt af, at stedet 

på mange måder er forfatternes eget, og at forfatterne ofte skriver 

til mig, at det er det bedste sted at skrive. 

Hvilke ærgrelser har du? 

Der er ikke ret meget, jeg ærgrer mig over. Men lige nu ærgrer det 

mig, at vi ikke har fået skaffet penge til vores planlagte tårnbibliotek. 

De fonde, vi har søgt, kan ikke se ideen med det. Men det ender nok 

med, at vi bare går i gang. 

Hvordan er det at bo op og ned ad gæsterne i alle de år? 

Der er med tiden blevet mindre behov for os i stuerne i hovedgaarden, 

så det er godt. Gæsterne er ret selvkørende, og de kommer sjældnere 

og sjældnere over vejen og forstyrrer. Sammenlignet med et forstanderpar 

på en højskole, så er vi meget uforstyrrede. 

Hvad er Hald Hovedgaards vigtigste funktion? 

Det er den gamle optik: At folk skal komme og skrive og få arbejdsro. 

Men Hald er også gået hen og har fået en fundamental identitetsskabende 

funktion. Det skriver flere til os: At de først er forfattere, når de har været 

her. Man er kun sammen med forfattere – eller oversættere – i den uge eller 

to, man er her. Forfatterne får lov til at møde hinanden i den mest intime 

situation og i de mest skrøbelige øjeblikke. Det er det, Hald kan. Det havde 

vi ikke regnet ud på forhånd. 

Har gæsterne forandret sig gennem tiden? 

Ja, men jeg er i tvivl om hvordan. I starten vidste forfatterne ikke, hvad de 

kunne få ud af at være her, men det ved de nu. Hald er blevet en slags tilstand. 

I starten var Hald noget ydre. Peter Seebergs portræt i mellemgangen kiggede 

ned på dem, og de vidste, at Per Højholt havde siddet og skrevet nogle digte i 

tårnet. Siden er det blevet noget indre. Man kan se på sine forfatterkollegaer, at 

Hald har gjort noget ved dem, og det vil man også opleve. 

Der er 170 individuelle besøg hvert år, og så er der en del gengangere. Så vi 

mangler ikke gæster, men vi vil altid gerne have nye. Det er en tilbagevendende 

misforståelse, at Forfatterforeningen ejer Hald. Det gør foreningen ikke, og man 

kan bruge Hald, uanset om man er medlem af forfatterforeningen eller ej. Men 

det vil ikke være forkert at sige, at Hald er forfatternes Hald. 

Udover de mange forfatter- og oversætterophold huser Hald Hovedgaard også 

kurser og diverse arrangementer. Se mere på www.haldhovedgaard.dk 

interview 

5 

Peter Q. Rannes er cand.mag. i litteraturhistorie og arabisk og har i 13 år været 

centerleder med bolig på det danske Forfatter- og Oversættercenter på hald 

hovedgaard. 


Artikel 

Ønskeseddel til litteratur støtten 

Hvis der var frit valg på alle hylder, ville det danske kunststøttesystem 

“ 

se ganske anderledes ud, i hvert fald hvis man spørger en række medlemmer af 

Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe. De har grublet over fremtidens kunststøttesystem, 

og S-gruppens formand Jakob Vedelsby sammenfatter her deres tanker. 

Elite eller bredde? 

Ingen stiller spørgsmålstegn 

ved, at den 

danske stat støtter litteraturen. 

Og der er enighed 

blandt de skønlitterære forfattere i DFF 

om, at spørgsmålet om, hvem der deler 

pengene ud, er et sprængfarligt emne. 

Sammensætningen af litteraturudvalgene 

i henholdsvis Statens Kunstfond 

og Statens Kunstråd er noget, der 

kan bringe blodet i kog, fordi uddelingerne 

afspejler de medlemmer, som 

uddeler pengene. 

Men når optællingerne viser, at det 

er de samme, der har fået støtten igen 

og igen, er det ikke bevis for nepotisme 

i udvalgene, fremhæver en S-forfatter. 

Det er nemlig meningen, at det skal 

være de samme. Det er en borgerlig 

kulturpolitik, der blev indført i 2003, 

da Claes Kastholm blev formand for 

Kunstrådets Litteraturudvalg. Ved sin 

tiltrædelse meldte Kastholm ud, at han 

ville professionalisere forfattererhvervet. 

Fra nu af skulle færre forfattere 

have legater, og legaterne skulle til 

gengæld være så store, at disse forfattere 

kunne leve som fuldtidsforfattere 

år efter år. 

For meget smal litteratur 

Omlægningen var en del af hele ’elite vs. 

bredde’-spørgsmålet, skriver forfatteren, 

der støtter et fokus på eliten og professionalisering 

af forfattererhvervet – og 


“ 

at man derfor giver legater til relativt 

få mennesker, som kan leve af støtten i 

årevis og måske præstere det ypperlige. 

Trods tilfredsheden med tankerne 

bag Litteraturudvalget, fremhæver den 

samme forfatter alligevel, at de smalle, 

sprogeksperimenterende forfattere i dag 

får en for stor en del af kagen. Og bliver 

bakket op fra flere sider. 

Én skriver fx, at hvis kvalitet og 

”det litterært interessante” virkelig er 

støttekriteriet, er der en hel del pengemodtagere, 

man må tage sig til hovedet 

over. Forfatteren har dog ”ikke belæg 

for at tro, at udvalgsmedlemmerne giver 

støtte til deres venner i stedet for til de 

projekter, de oprigtigt holder mest af” – 

og fortsætter: 

”Ikke desto mindre har dansk litteratur 

bevæget sig mod det æstetikdyrkende, 

selvsmagende og publikumsfjendske. 

Ikke på grund af nogens onde 

vilje, kun på grund af elitens oprigtige 

kærlighed til deres faglige ekspertiseområde: 

sproget. Kuren mod skævvridningen 

af statens litteraturstøtte er ikke 

endnu flere litterater i udvalgene, men 

at flere udvalgsmedlemmer kommer 

fra andre fagområder. At der det ene 

år sidder fx en sociolog og en kemiker, 

og det næste år en geograf og en læge. 

Det er alt, hvad der skal til, så vil vi se 

en bredere kreds af forfattere modtage 

legater, og det vil med tiden føre til, at 

flere ikke-litteraturuddannede forfattere 

kan leve af at skrive. De vil så igen 

påvirke hele vores idé om, hvad litterær 

kvalitet er.” 

Projekt eller person 

Et andet aspekt af diskussionen handler 

om, hvorvidt støtten skal gives til et 

kommende projekt eller på baggrund af, 

hvad man allerede har skrevet. Som det 

er i dag giver Statens Kunstråd støtte 

udelukkende ud fra, om ansøgerens 

kommende projekt ser interessant ud 

i projektbeskrivelsen, mens Statens 

Kunstfond giver støtte udelukkende 

ud fra ansøgerens CV. Det betyder i 

praksis, at man, hvis man er Suzanne 

Brøgger, kan sende en fjoget 10-linjers 

ansøgning ind til Kunstfonden, hvorefter 

fonden ifølge retningslinjerne er 

forpligtet til at uddele støtte. 

genrer eller ej? 

”Jeg kunne godt tænke mig, at man 

hvert år meldte ud, at i den kommende 

periode vil denne eller hin genre 

fortrinsvis blive tilgodeset,” skriver en 

S-forfatter og fortsætter: ”Krimi, forfatterskolelitteratur, 

lyrik, rejselitteratur, 

historiske romaner, nonsensdigtning, 

digtere, Lars Bukdahl kan lide, gysere, 

romaner, der foregår i København / 

Helsinge / Aalborg / Gudhjem, børnelitteratur, 

tegneserier, kvindelitteratur, 

seniorlitteratur, bøger skrevet af 

forfattere, der er venner med bestemte, 

navngivne kulturjournalister, erotisk 

litteratur, litteratur på dialekt, haiku etc. 

etc. Så vi på den måde får skabt større 

bredde i tildelingerne.” 

Forfatteren bliver modsagt af et 

andet S-medlem, som mener, at en 

kvoteløsning for forskellige genrer er 

dødfødt, for: 

”... er det virkelig løsningen, at mennesker, 

der hader krimier og aldrig 

læser dem, skal sidde og vælge hvilke 30 

krimiprojekter, der skal støttes? Nej, det 

er sammensætningen af udvalgene, vi 

skal lave om på.” 

Færre penge til de rige 

S-forfatterne er uenige om, hvorvidt 

man bør indkomstgraduere litteraturstøtten. 

Nogle er for, andre imod. Én 

mener slet ikke, man skal kalde legaterne 

for ”støtte” – de skal i stedet benævnes 

”honorarer”. Det er ikke en støtte til 

fattige forfattere, der ikke kan klare sig 

på andre måder. Det er en betaling for 

et arbejde, der skal udføres. På samme 

måde som en skolelærer får løn for sit 

arbejde. Lønnen er ikke en almisse eller 

nådegave, og derfor skal honorarerne 

heller ikke være indkomstafhængige. 

”Vi forfattere har ladet os indvæve 

i andre menneskers billede af os som 

fattige og tiggende. Det billede skal vi 

ud af. Det er okay for en landmand eller 

filmproducent, som modtager støtte 

eller honorarer fra det offentlige, at 

køre Mercedes og bo i et hus med pool. 

De hører aldrig, at deres løn/honorar 

kunne være brugt til hospitalssenge. 

“ 

Hvis kvalitet og ”det litterært interessante” virkelig er støttekriteriet, 

er der en hel del pengemodtagere, man må tage sig til hovedet over. 

Kuren mod skævvridningen af statens litteraturstøtte er ikke endnu flere litterater 

i udvalgene, men at flere udvalgsmedlemmer kommer fra andre fagområder. 

Og det skal de heller ikke høre. De skal 

kunne have høj haleføring, og det skal vi 

forfattere også.” 

inspiration fra filmverdenen 

En forfatter har følgende forslag inspireret 

af filmbranchen: 

”Man kunne forestille sig et litteraturstøttesystem 

som i filmverdenen: 

Forlagene kunne i samarbejde med 

forfatterne søge om støtte til forfatterens 

honorar ved udgivelsen. Man kunne så 

sætte royaltysatsen op til fx 40 % og få 

den dækket ind fra det offentlige, hvis 

bogen bliver godkendt som en væsentlig 

bog af ”Statens Litteraturkonsulent”. 

Derudover kunne der være en fifty-fifty 

ordning – igen som i filmverdenen – 

hvor forlagene var garanteret en vis minimums 

royaltystøtte. Måske er en sådan 

ordning den eneste mulige løsning, 

hvis vi vil have lige så stor opbakning til 

litteraturstøtten som sportsfolk og filmfolk 

får. Det kan være værd at spendere 

lidt administrationsudgifter for i højere 

grad at få en folkelig respekt for forfatterne 

og deres indtægtsforhold.” 

nye øjne på bibliotekspengene 

Flere af de forfattere, der har budt ind 

med holdninger til litteraturstøtten, 

kommer også ind på behovet for at 

revidere bibliotekspengesystemet. Et 

konkret forslag går på, at man stiller 

skarpt på de 200 personer, som får flest 

bibliotekspenge, og laver en opgørelse 

Vi forfattere har ladet os indvæve i andre menneskers billede 

af os som fattige og tiggende. Det billede skal vi ud af. 

Artikel 

over, hvordan de forskellige faggrupper 

er vægtet i forhold til hinanden – og om 

vægtningen har det niveau, vi ønsker at 

have. 

”Tallene siger noget om, hvor mange 

sider det er muligt for en oversætter, en 

skønlitterær forfatter, en fagbogsforfatter 

osv. at producere i løbet af et år og er 

den eneste konstruktive måde at tage 

emnet op på,” skriver en forfatter og 

fortsætter: 

”En undersøgelse af, hvem der 

rent faktisk får pengene i dag, viser, 

at oversættere og børnebogsforfattere 

modtager en ekstrem stor del af kagen. 

Dette finder jeg personligt uacceptabelt. 

Ikke fordi deres arbejde er mindre værd 

end andres – det er det ikke. Men fordi 

det ikke kan være rimeligt, at toppen af 

oversætterne skal have meget mere end 

toppen af forfatterne.” 

Tankerne om fremtidens litteraturstøtte 

er formuleret inden Folketingsvalget 

og udgivelsen af Liebst-rapportens 

forslag til fornyelse af kunststøttesystemet. 

· 

Jakob Vedelsby, født 1965, 

formand for den skønlitterære 

Gruppe i dFF. hans seneste roman 

’menneskeloven’ udkom september 

2011. 


Artikel 

Forlagskontrakt 

eller lottokupon? 

Det er svært at forhandle en god kontrakt med et forlag, for pengene er små, 

og forlagene spiller ikke altid med åbne kort, når de indgår en aftale med en forfatter. 

Vi har taget et kig på virkeligheden bag det stykke papir, der besegler forfatternes økonomi. 

af Laura engstrøm 

En forlagskontrakt kan virkelig 

være en speget affære,” 

siger Jeppe Markers. Han 

ved, hvad han taler om. Han 

er tidligere redaktionschef på Lindhardt 

og Ringhof, men er i dag flyttet over 

på den anden side af bordet og lever af 

strategisk rådgivning af forfattere. 

”Som forfatter kan man jo sige til forlaget: 

Fortæl mig lige, hvordan regnskabet 

hænger sammen. I mine øjne bør 

forlaget være parate til at åbne budgettet 

op. Er de ikke interesseret i at gøre det, 

må man som forfatter jo tænke sit. Det 

er en nærliggende tanke, at man er ved 

at blive taget i røven. Hvorfor skal man 

som forfatter ikke turde tale højt om det 

og spørge: Hvad tjener I? Og hvad tjener 

jeg, hvis bogen sælger så og så meget?” 

fortsætter Jeppe Markers. 

Forskellige modeller 

Der er én bog, forfatter Lars Vestergaard 

ikke orker at tale om mere: ’B.S. 

– Et liv på kanten’, som biografien om 

jægersoldaten B.S. Christiansen hedder. 

Bogen solgte 300.000 eksemplarer og 

gjorde jægersoldaten rig. Lars Vestergaard 

modtog et fast honorar for sin 

medvirken, og siden har han skullet 

svare utallige gange på, om han ikke 

ærgrer sig over, at han ikke fik royalties. 

Det gør han ikke. Tværtimod. ’B.S. – Et 

liv på kanten’ blev hans visitkort til 

bogbranchen, og siden har Lars Vestergaard 

kastet sig ud i flere bogprojekter. 

I løbet af de seneste otte år har han lagt 

tastatur til 15-20 bøger, flere af dem som 

ghostwriter. Blandt dem tæller ’Der er 

et yndigt land – Danmark rundt med 


Lene og Villy’ og en lang række bøger, 

hvor han har gennemskrevet et allerede 

færdigt manuskript. En form for ghost 

bag ghostwriteren. 

Lars Vestergaard har derfor masser 

af erfaring med at sidde og kigge på forlagskontrakter 

og overveje, om han skal 

benytte sig af den ene eller den anden 

model. 

”Groft sagt kan man sige, der er tre 

modeller for forlagskontrakter, når det 

gælder faglitteratur: Den hvor man får 

et fast honorar og ingen royalties, den 

hvor man får et mindre forskud og klassiske 

royalties og så fifty-fifty-aftalen, 

hvor forfatter og forlag deler overskuddet, 

når alle udgifter er betalt,” siger 

Lars Vestergaard. 

gæt salgstallene 

Selv veksler Lars Vestergaard mellem 

de tre modeller. Det gælder om at prøve 

at regne ud på forhånd, hvor mange 

eksemplarer en bog vil sælge. 

”Men uanset hvilken kontrakt, jeg 

ender med at forhandle mig frem til, 

bliver det aldrig en god timebetaling. 

At skrive bøger kan man gøre som et 

prestigeprojekt, eller man kan se kontrakten 

som en lottokupon og håbe på, 

at den udløser den store gevinst og så gå 

og drømme lidt om alle de penge, man 

kommer til at tjene, inden man så igen 

næste dag sætter sig til computeren,” 

siger Lars Vestergaard. 

Regnestykket er dog oftest rimelig 

simpelt, mener han. 

”De klassiske royalties er jo 15 procent 

af udsalgsprisen før moms, så hvis 

en bog koster 300 kr., giver det cirka 30 

kr. per bog, og det skal man så typisk 

dele med hovedpersonen,” siger han. 

De 15 procent 

Journalist Hanne Sindbæk kan godt 

undre sig over ”de klassiske 15 procent” 

i royalties. Hun har skrevet to bøger 

med godt tyve års mellemrum: ’Tyren, 

bjørnen og banken’ fra 2009 om grundlæggerne 

af Saxo Bank og ’Bryllupsbogen’, 

der udkom i 1987. Begge fik hun 15 

procent i royalties for. 

”Hvorfor skal det være de der 15 procent? 

Vi ved jo, at omkostninger til tryk 

er faldet, så hvorfor skal snittet stadig 

lægges der?” spørger Hanne Sindbæk. 

Det er der en god grundt til, lyder det 

ikke overraskende en redaktør, Jacob 

Søndergaard fra Rosinante: 

”Så meget er udgifterne til tryk heller 

ikke faldet. De 15 procent er stadig 

et meget godt udgangspunkt, når man 

ser på, hvordan lagkagen skal fordeles. 

Mange forfattere har svært ved at 

gennemskue tallene, når de regner 

på det. Men det skyldes jo, at der er 

mange omkostninger forbundet med en 

bogudgivelse. Tryk, korrektur, markedsføring, 

repro og så videre og så videre. 

Der skal være noget til forfatteren, noget 

til forlaget og noget til boghandleren. 

Men royalties er jo altid noget, man kan 

forhandle, og mange får lagt en royaltyskala 

ind i kontrakten, så man får 17,5 

procent efter de første solgte 3000 

eksemplarer,” siger han. 

Jeppe Markers er enig med Jacob 

Søndergaard: De 15 procent i royalties 

er stadig en god rettesnor for, hvor 

meget der tilfalder forfatteren, når alle 

Artikel 

“ 

Uanset hvilken kontrakt, jeg 

ender med at forhandle mig 

frem til, bliver det aldrig en 

god timebetaling. At skrive 

bøger kan man gøre som et 

prestigeprojekt, eller man kan 

se kontrakten som en lottokupon 

og håbe på, at den udløser 

den store gevinst 

Lars Vestergaard, ghostwriter 

udgifter er betalt. Men han anbefaler, 

at man ser kalkulen udspecificeret i 

kontrakten. 

Pas på nettoprisaftaler 

Forfattere bør også huske på, at deres 

drømme sjældent bliver mødt af 

virkeligheden – heller ikke, når bogen 

er bestilt af et optimistisk forlag, der 

hopper med på trenden med bøger om 

mad, motion, kendte mennesker, eller 

hvad det ellers kan være, der skal fylde 

hylderne det år. 

”Alle forfattere har en forestilling om, 

at de sælger mere, end de reelt kommer 

til,” siger Jeppe Markers. 

Derfor bør man som forfatter tænke 

sig grundigt om, før man indgår den 

type kontrakter, hvor forlag og forfatter 

deler i porten, når alle udgifter er betalt. 

Det er kun en fordel for forfatteren, 

hvis bogen storsælger, mener Jeppe 

Markers, for forfatteren får intet, før 

alle udgifter er betalt. Og hvad med de 

gængse 15 procent i royalties og 50.000 

kr. i forskud, skal man sige ja til det? 

”Det er svært at sige noget generelt 

om, hvad en kontrakt skal lyde på, og 

jeg kan jo kun tale for mit eget vedkommende. 

Men havde jeg arbejdet på en 

bog i et år og fik tilbudt 15 procent i 

royalties og 50.000 kr. i forskud, ville 

jeg takke nej. Det kan godt være, det er 

standarden, men det lugter også lidt af, 

at forlaget ikke tror tilstrækkeligt på 

bogen og vil behandle den lidt middelmådigt, 

ikke?” siger Jeppe Markers. 

Han mener endvidere, at forfattere 

skal være opmærksomme, hvis der er 

en nettoprisaftale i deres kontrakt. Det 


Artikel 

betyder, at man får royalties af den 

pris, forlaget har aftalt med boghandleren 

– ikke nødvendigvis udsalgsprisen. 

Hvis bogen fx sælges for det halve af 

den oprindelige udsalgspris, bør man 

forhandle sine royalties op, lyder Jeppe 

Markers råd. 

Tyveri ved højlys dag 

Derudover er der to ting, forfattere bør 

være opmærksomme på, mener Jeppe 

Markers: 

”Royalties på en billigudgave ligger 

typisk på syv og en halv procent. Den 

procentsats kan man godt forhandle op. 

Det er ikke på førsteudgaven, forlaget 

tjener penge, men typisk når bogen 

kommer i flere oplag,” siger Jeppe Markers, 

der har set 20 procent som den 

højeste procentsats på billigbøger. 

Et andet punkt er de digitale rettigheder. 

”Det er helt afgørende, at man får en 

ordentlig aftale, hvis bogen skal ud som 

e-bog, og det gælder både eksisterende 

og nye titler. Som det er nu mange 

steder, får forfatteren en fjerdedel og 

forlaget tre fjerdedele af nettoprisen, 

dvs. af den pris, som forhandleren betaler 

for e-bogen. Det er efter min bedste 

overbevisning fuldstændig urimeligt, for 

der er næsten ingen udgifter forbundet 

med at videreudgive en bog som e-bog. I 

de tilfælde, hvor honoraret er så beskedent, 

vil mit råd være, at man slet ikke 

overdrager sine digitale rettigheder i 

den første kontrakt. Dem kan man altid 

forhandle med forlaget om, hvis det 

skulle blive aktuelt. Om fem år er det 

måske dér, det største salg ligger. Der er 

jo ingen grund til at forære noget væk,” 

lyder det fra Jeppe Markers. 

Og så bør forfattere bør ifølge Jeppe 

Markers også få slettet det såkaldte 

bindfradrag, der kan være sneget ind i en 

kalkule. Det er en post på budgettet, der 

ikke har noget hold i virkeligheden, men 

som æder af forfatterens del af kagen. 


“ 

For 20 år siden levede forlagene fedt, det gør de ikke længere, og 

forlagene har kun én tilbage at presse: forfatteren. Og så må forfatteren 

naturligt nok spørge sig selv: Er det mig, der skal overleve, eller er det 

forlaget? 

Jeppe Markers, tidligere redaktionschef på Lindhardt og Ringhof, i dag strategisk forfatterrådgiver 

”En indbunden bog er ikke dyrere 

at fremstille end en hæftet bog med 

blødt omslag. Det er et levn fra dengang, 

bøger blev bundet manuelt, og de 

indbundne bøger var finere og dyrere at 

lave end de hæftede bøger. Så hvis jeg 

som forfatter blev præsenteret for det i 

kontrakten, ville jeg sige, at jeg ikke finder 

mig i det. I branchen hvisker man 

højt til hinanden om tyveri ved højlys 

dag,” siger Jeppe Markers. 

Forlag i krise 

Det kan dog godt være, det for fremtiden 

vil blive endnu sværere for forfattere 

at forhandle gode kontrakter igennem. 

Og når Lars Vestergaard forhandler 

kontrakter, mærker han tydeligt, at 

forlagene nu er pressede. 

”De tjener slet ikke de samme penge 

som tidligere,” siger han. 

Jacob Søndergaard stemmer i: 

”Vores indtjeningsgrundlag er også 

presset for tiden. Rabatterne til boghandlerne 

og supermarkedskæderne er 

steget voldsomt, så vi er meget bevidste 

om det aftalegrundlag, vi forhandler ud 

fra,” siger han. 

Det samme siger Jeppe Markers, der 

mener, at forfattere og forlag snart vil 

stå ved en skillevej. 

”De sidste fem år er forlagene blevet 

så klemte økonomisk, at de har givet 

lods på alle fine fornemmelser og stort 

set kun satset på én litterær genre: 

Krimier. Dem har der været sikkerhed 

for at få antaget, men det har givet en 

kreativ tørke, hvor den litterære mangfoldighed 

er blevet taberen. Jeg kan 

huske et eksempel på, at man har sagt 

nej til en glimrende bog fra en 70-årig, 

mandlig forfatter, fordi han ikke kunne 

markedsføres så godt og måske ikke 

havde så mange flere bøger i sig. Der er 

snart ingen på de store forlag, der tør 

tage chancer mere. Så jeg tror, vi står 

over for et tipping point, hvor det godt 

kan vise sig, at vejene for forfattere og 

forlag skilles. For 20 år siden levede forlagene 

fedt, det gør de ikke længere, og 

forlagene har kun én tilbage at presse: 

forfatteren. Og så må forfatteren naturligt 

nok spørge sig selv: Er det mig, der 

skal overleve, eller er det forlaget?” siger 

Jeppe Markers. 

Så drivkraften til at skrive bøger 

skal nok komme fra et andet sted. Det 

er ikke sikkert, den næste bog udløser 

den store gevinst. Måske skal det være, 

som Lars Vestergaards redaktør engang 

sagde til ham: 

”Når du sætter dig til at skrive denne 

bog, skal du tænke, at dette bliver den 

bedste bog i verden. Så skriver du den 

og tænker så: Nå, det blev måske ikke 

den bedste bog i verden, men så den 

næstbedste. Så går der lidt tid, og du 

sætter dig til at skrive den næste bog og 

tænker: Dét her bliver den bedste…” · 

BonUS: Hvis du ikke helt kan huske, 

hvad en bogs nettopris er, kan du læse 

en forklaring i juristens spalte Regelrytteren 

i dette nummer på side 13. 

Lars Vestergaard fik 

125.000 kroner i fast 

honorar for ’B.S. – Et 

liv på kanten’. Bibliotekspenge 

tilfalder 

B. S. Christiansen. 

Hvis Lars Vestergaard 

i stedet havde 

fået en royalty på 

7,5 procent, ville 

han i dag have tjent 

omkring 5 millioner 

kroner på bogen, som er solgt i flere end 

300.000 eksemplarer. 

Kilde: Fagbladet Journalisten 

Laura Engstrøm er journalist og skriver om kultur og 

design for bl.a. Weekendavisen og Børsen. 

Litteraturstøtten 

er ren del og hersk 

Angela Brink (s, 

Kvindegruppen) 

er født i 1972. 

hun er journalist, 

forfatter og bachelor i religionsvidenskab. 

hun debuterede i 2002 med 

den roste roman ’tæsk’ og lover, at 

der er flere bøger på vej – en dag. 

Kan det tænkes, at forfatterne 

er de facto ofre for 

et del og hersk-princip, 

hvad angår litteraturstøtten? 

Det er jo den sikre vej 

til ævl, kævl og konflikt, at 

varierende forfattere skal 

uddele penge til forfattere. 

Og ville det ikke være 

ønskværdigt – for både 

litteraturen, forfattere og 

udvalgsmedlemmer – at 

kunne tildele og tage imod 

støttekronerne med ryggen 

fri? 

Den position, eller i mine 

øjne mangel på samme, 

som Dansk Forfatterforening 

synes at have indtaget 

i de forskellige debatter 

om litteraturstøtte, bekymrer 

mig. Konkret forstod jeg 

ikke Lotte Garbers’ leder i 

sidste nummer af Forfatteren: 

Nej, selvfølgelig skal 

alle ikke have litteraturstøtte. 

Det er ikke en position, 

det er en banalitet, som 

jeg ikke mener nogen, der 

ønsker litteraturstøttesystemets 

fortsatte eksistens, 

bør tillade sig. Hvis støtten 

er vigtig for litteraturen og 

forfatterne, må det påhvile 

forfatternes forening at 

gøre det, der skal til, for 

at litteraturstøtten ikke 

minimeres. 

Det betyder, at Dansk 

Forfatterforening bør forsøge 

at imødegå kritikken 

af litteraturstøttesystemet 

seriøst og på et mere 

fundamentalt plan – også 

selvom dette system ikke 

er DFF’s opfindelse eller 

ansvar og det ikke er DFF, 

der sidder på litteraturstøttepengekassen. 

For den 

bevillingsmæssige legitimitet 

risikerer at svinde ind, 

hvis kritikken er så konstant 

og omfangsrig, at den i sig 

selv bliver et argument for 

at afsætte færre penge til 

litteraturstøtte. Eller helt 

at fjerne den, som nogle 

politiske kræfter ønsker. 

Kunne det måske være 

en idé, hvis DFF gik ind for, 

at det bør være nogle andre, 

eller i hvert fald nogle 

flere, end forfattere, der 

fordeler litteraturstøttekronerne? 

Hvad ville forfatterne 

miste? For sandheden 

er, at det alligevel er 

en illusion, at vi bestemmer 

over litteraturstøtten al 

den stund, forfatterne ikke 

bestemmer bevillingernes 

størrelse – det gør nogle 

politikere. 

Måske det også kunne 

være godt for litteraturen, 

hvis det var fx treårige 

litteraturstøtteudvalg med 

medlemmer fra både 

forlagsverdenen, læserskarerne, 

universiteterne, 

medierne og – vorherre 

bevares – forfatterverdenen, 

som uddelte penge. 

Man kunne desuden lave 

forskellige puljer, en til 

poesi, en til prosa, en til 

krimier osv. for at tilsikre 

en genremæssig spredning 

af støttekronerne. Det ville 

gøre tildelingerne af litteraturstøtte 

mere uangribelige 

og få fokus tilbage på 

litteraturen. 

Hvis ikke DFF arbejder 

progressivt og målrettet på 

at fjerne angribeligheden 

i litteraturstøttesystemet, 

vil litteraturstøtten være 

i alvorlig fare, og debatten 

derom skadelig for 

chancen for fortsatte bevillinger.· 

Mening & debAt 

Er CC en patentløsning? 

Bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening 

Morten Visby (DOF) tager til genmæle på baggrund 

af sidste nummer af Forfatteren, hvor Martin von 

Haller Grønbæk priste Creative Commons som en 

løsning på kunstneres trængsler med at digitalisere 

deres værker. 

Der er ingen 

tvivl om, at 

Creative Commons 

(CC) kan 

være et godt 

værktøj for visse 

autorer i visse situationer. Selvudgiveren, 

der vil offentliggøre 

et gratis appetizer-kapitel, så folk 

får lyst til at købe et download 

af hele bogen. Eller hvis man vil 

lægge et værk ud til fri afbenyttelse 

for hurtigt at få en stor 

læserskare og så til gengæld leve 

af klummer, interviews og foredrag 

på basis af det navn, man 

har fået. Forfatterkollektivet, der 

afvikler litterære eksperimenter 

på nettet og gerne vil have aktiv 

læserinddragelse, men ønsker 

at beholde en vis kontrol med 

værkets videre skæbne. Det er 

bestemt ikke de eneste eksempler, 

man kunne nævne. Men der 

ikke så forfærdelig mange andre. 

CC er nemlig ikke skabt til 

forfattere. CC er skabt for at 

facilitere en maksimal liberalisering 

af markedet for immaterielle 

produkter. Det er derfor 

ikke noget tilfælde, at den mest 

vandtætte argumentation og de 

mest overbevisende eksempler 

i Grønbæks indlæg er at finde 

i de passager, der beskriver, 

hvorfor CC er fordelagtigt og 

praktisk for, ikke forfatterne, 

men ’brugerne’ og – i forlængelse 

heraf – de aktører, der høster 

sekundær gevinst af den øgede 

’trafik’ på diverse portaler. For 

eksempel internetboghandlen 

Saxo.com, som Grønbæk sjovt 

nok er bestyrelsesformand for. 

CC er måske nok en nonprofitorganisation, 

men det betyder 

ikke, at foretagendet er hævet 

over kommercielle interesser – 

tværtimod. 

Den kommercielle baggrund 

betyder ganske vist ikke, at 

CC er fandens værk. Men den 

betyder, at man som autor er 

nødt til at skrælle de værdifulde, 

konkrete licensværktøjer ud af 

konceptet uden at abonnere 

på CC som et generelt bud på 

håndteringen af offentliggørelse 

af ophavsretsligt beskyttet materiale 

og handel med immaterielle 

goder. Og det kan man heldigvis 

godt. For det er jo med 

Creative Commons, som det er 

med det frie marked i det hele 

taget: Det fungerer rigtig godt, 

når man bare man ikke ophøjer 

det til en pointe i sig selv. 

Den umærkelige sammenblanding 

af slutbrugerens og 

den primære rettighedshavers 

interesser er ét af flere behændighedstrick 

i Grønbæks indlæg. 

Et andet problem er, at den 

implicitte forretningsmodel i 

CC er baseret på et forholdsvis 

entydigt skel mellem privat og 

kommerciel brug – som ikke er 

særlig dækkende for litteraturområdet. 

Man kan fint lægge 

et foto ud på nettet med en 

CC-licens, som tillader en privatperson 

at downloade det gratis 

og bruge det i en konfirmationssang, 

men derimod kræver 

betaling, hvis fotoet bliver brugt 

af et reklamebureau. Det er ikke 

lige så indlysende en god idé, 

når det gælder litteratur. For en 

stor del af litteraturens vedkommende 

vil det være den private 

brug, der er det kommercielle 

marked. På dette væsentlige 

punkt kan CC vitterlig kun 

tilbyde et licensværktøj, der vil 

være praktisk anvendeligt i visse 

situationer, men ikke nogen 

egentlig patentløsning.· 


Mening & debAt 

Opråb til alle 

yngre forfattere 

Peter Heller Lützen 

(F) deltog på kurset 

”den dokumentariske 

historie” 26.-28. 

august på hald 

hovedgaard. han er født i 1968, ph.d. i 

dansk, tekstforfatter og fagbogsforfatter. 

hans næste udgivelse, undervisningsbogen 

’Begreb om analyse og 

metode’, udkommer november 2011. 

FOtO CamiLLa hey 

Jeg har en bekendelse. Jeg 

er fyldt 43. Jeg er lidt øm, når 

jeg vågner om morgenen. I 

lænden, i højre side. Jeg har 

fået mit første par læsebriller, 

og de grå hår breder sig fra 

tindingerne ud over resten af 

mit hoved. Når jeg går ud, privat 

eller arbejdsmæssigt, sker 

det sjældnere og sjældnere, at 

jeg hører til de unge i selskabet. 

Og det bliver værre, jo 

mere tiden går. 

Derfor er det godt, vi har 

sådan noget som Dansk Forfatterforening. 

Der kan man 

føle sig ung. Sådan helt rigtigt 

og ægte og ikke bare føle sig 

ung, men faktisk være det. 

annOnCe 

Kom i Forum 


FORFATTEREN·5·2011 

Jeg har netop været på kursus 

på Hald. Som vistnok den 

næstyngste blandt samtlige 

deltagere. Og med en alder, 

der ligger mindst 20 år under 

gennemsnittet. Jeg har fundet 

en sammenhæng, hvor jeg 

vil være ung i masser af år 

endnu. 

Men er det sjovt? Nej, 

desværre, det er ikke rigtig 

sjovt. Det er et problem. Det 

er et problem, at fremmødet 

på kurserne ikke afspejler foreningens 

og forfatterstandens 

bredde og kompleksitet. For 

emnet, indholdet og oplæggene 

er altid fremragende. Dette 

er derfor ikke ment for sjov, 

men som en opfordring. Dels 

til de yngre medlemmer (og 

det vil sige alle under 60) om 

at deltage i kurserne, og dels 

til kursusplanlæggerne om 

fortsat at overveje, hvordan vi 

kan få en bredere rekruttering. 

Og de skal i øvrigt have stor 

ros for de planlagte kurser 

her i efteråret om fx markedsføring 

og brug af sociale 

medier.· 

Saddest Tale 

Ivar G. Jonsson (s, 

seniorgruppen), 

født i 1932 i island, 

er docent emeritus, 

ph.d. seneste 

bøger er ’at vælge sit liv’ og ’hessdokumentet’. 

til september udkommer 

børnebogen ’Casper og den sindrige 

høne’. har også skrevet melodier og 

mange videnskabelige artikler. 

Tillad mig nogle supplerende 

bemærkninger til Lene Møller 

Jørgensens artikel om lektørudtalelser 

i Forfatteren nr. 5/11. 

I lektørudtalelsen for min 

næstseneste bog fra 2009 

står der bl.a. ”Forfatteren fortæller 

levende …” Bogen står 

nu på 84 biblioteker. Om min 

seneste bog fra 2011 står der 

bl.a.: ”Sproget fungerer ikke 

…” Den står nu fem måneder 

efter udgivelsen på kun 16 

biblioteker. Tallene viser klart, 

hvilken magt lektørerne har 

over salget af en bog til bibliotekerne. 

Jeg klagede over den se- 

neste udtalelse, som jeg fandt 

overfladisk, sur og nedladende. 

Lektøren kunne tydeligvis 

ikke lide min bog – eller var 

det dens holdninger? Jeg 

syntes ikke, at udtalelsen var 

professionel. Men min klage 

blev afvist. 

Som Morten Dürr i den omtalte 

artikel, medgiver jeg, at 

lektørerne naturligvis har retten 

til at vurdere og anmelde. 

Det er ikke mit ærinde at 

anfægte lektørernes ret her. 

Den eneste udvej synes 

at være, at der for hver bog 

gives to lektørudtalelser. Dette 

vil naturligvis kræve flere ressourcer. 

Men det nuværende 

system giver simpelthen den 

enkelte lektør en alt for stor 

magt. Selvom jeg havde fået 

ret i min klage, så havde det 

næppe hjulpet noget. Skaden 

er jo sket. Morten Dürr 

klagede jo og fik ret. Og ham 

hjalp det ikke. Han anbefaler 

derfor ikke at klage. 

Derfor: Klag ikke. Men flere 

udtalelser, tak. · 

Leder du efter en skrivegruppe? Vil du svarer på et debatindlæg? Leje et hus på Mallorca? 

Eller læse Arabella Neumanns beretning om en rejse til Shanghai med støtte fra autorkontoen? 

Find det hele på Forum på www.forum.danskforfatterforening.dk, 

hvor medlemmer kan finde hinanden, fortælle om deres forfatterliv og debattere. 

plotværkstedet.dk 

Inspiration og daglige skrivetips: 

http://www.facebook.com/plotvaerkstedet 

Fire aftner i Valby med plot. Kursusstart 22. August. 

Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk 

regel- 

rytteren 

Nettopriser 

er ikke 

bogladepriser 

Efter folketingsvalget mødes eliten til fest hjemme 

Af Nanna hos Hummelmose, Villy, der blev valgets jurist i store DFFstemmesluger. 

Blandt gæsterne er Helle, Lars, Anders, Søren, 

Simon-Emil, Mogensen og en Rune. Her, bag luk- 

Afregning kede døre, af forfatterens og i sikkerhed for honorar vælgernes nysger- 

sker i stigende righed, beslutter grad de sig på for grundlag 

at afsløre for hinanden, 

hvad politik egentlig er. 

af nettoprisen. I gamle dage blev 

forfatterens Mød også honorar Margrethe og beregnet Lene, der slet på ikke er inviteret 

med til festen, og som derfor må nøjes med et 

grundlag af bogens salgspris hos 

referat 

boghandleren i henhold til den 

Gildet er en gakket, lun, bidsk og original satire 

tidligere gældende normalformular: 

over politik, politikere og alt deres væsen. En sa- 

”Ved udgivelse tire, der også giver af bogværker anledning til eftertanke. i originaludgaver 

udgør honoraret mindst 

15 % af bogladeprisen for hæftede 

eksemplarer, excl. moms.” 

Men i dag er der ikke længere 

faste bogladepriser, og selv forlagenes 

vejledende salgspriser giver 

kun et begrænset billede af, hvilken 

pris bogens faktisk sælges til. Flere 

og flere forlag er derfor begyndt 

at beregne forfatterens honorar på 

grundlag bogens nettopris. 

Ved bogens nettopris forstås 

normalt forlagets pris til forhandler, 

bibliotek eller anden distributør eller 

slutbruger excl. rabatter og lign. For 

at undgå misforståelser eller forvirring 

omkring begrebet nettopris, er 

det imidlertid vigtigt, at det klart 

defineres i forlagsaftalen, at nettoprisen 

er det beløb, forlaget får ind 

ved salg af bogen. Da nettoprisen 

kan være helt op til 40 % lavere end 

bogens vejledende udsalgspris, bør 

forfatteren endvidere være opmærksom 

på, at der ved fastsættelse af 

royaltysatsen tages højde for dette 

beregningsgrundlag. 

I Sverige, hvor der er en tilsvarende 

tendens til at forlagene går over 

til nettoprisafregning, er en royalty 

på 27 % af bogens nettopris således 

blevet standard. 

Gildet af Ryan Smith 

debutanten 

Ville du kalde din bog fiktion? 

Det er den sådan set, men med 

andre elementer i. Ligesom det 

meste anden litteratur, så opridser bogen 

nogle problemer og fortæller om, hvordan 

det er at være menneske. 

I bogen optræder der nogle virkelige 

personer fra det politiske liv, og så er der 

en helt og antihelt i samme person. Det 

er en kikset person fra Jylland, som ikke 

har forstået spillets regler på Christiansborg, 

men som til gengæld forstår, 

hvordan man får nationen på ret køl. 

Hvor kom ideen fra? 

I mange år har jeg arbejdet i konsulentbranchen 

og inden for HR med forskel- 

interview 

Den 31. august udkom en bog med titlen ’Gildet’ og undertitlen ’Hvordan 

man vinder et folketingsvalg’. Udgangspunkterne for bogen er Platons 

klassiker ’Symposion’ overført til den danske politiske andedam og et folketingsvalg. 

Resultatet er et billede af, hvad politik er, kan og bør være. Bogens 

politikere tæller Villy, Helle, Lars, Søren, Simon-Emil, Anders, Margrethe, 

Lene og derudover er der en ukendt jysk helt ved navn Rune. 

Forfatteren hedder Ryan Smith, han er født i 1983 og er cand. mag. i historie 

med en overbygning i græsk filosofi. 

af anna Bridgwater 

Gildet 

eller 

Hvordan man vinder et folketingsvalg 

af Ryan Smith 

Gildet - endeligt omslag.indd 1 8/8/2011 9:03:21 AM 

lige psykologiske typer, og hvordan man 

deler folk op i forskellige persontyper. 

Og det er de samme typer, der gør sig 

gældende i det politiske liv i dag, som der 

var, dengang Platon skrev ’Symposion’. 

Alle figurerne er arketyper i det politiske 

liv, både dengang og i dag. 

Har du et politisk sigte med bogen? 

Det kan jeg ikke påstå, og jeg fik ideen 

længe før, valget blev udskrevet. Men jeg 

forsøger at bringe politikkens analytiske 

redskaber ind i litteraturen, for litteratur 

er ofte fyldt med stemninger og følelser, 

som ikke siger noget om samfundet og 

omverdenen. Det givet en naivitet, hvis 

det ikke suppleres af noget mere.. Jeg 

ville gøre op med den opdeling, hvor et 

udtryk enten hører til ovre i den kunstneriske 

domæne , eller også er det knastørt 

og analytisk. 

Spørgsmålet er, om læserne vil forstå 

koblingen til folketingsvalget. Men Platon 

skrev for mere end 3200 år siden, så 

emnet er evigt aktuelt. 

Du udkommer på et ret lille forlag 

(Det andersenske Forlag). Hvorfor? 

Jeg havde hørt om Lene Andersen og fik 

at vide, at hun ville være den perfekte 

redaktør. 

er der flere bøger af dig på vej? 

Jeg skriver for tiden på en faglitterær 

bog om græsk filosofi på engelsk. Jeg 

tror, jeg har fundet et forlag i Las Vegas, 

som kun udgiver bøger om græsk filosofi, 

men som er finansieret af casinomidler, 

så en ven og jeg tager derover og 

taler med dem. Det er svært at få udgivet 

akademiske bøger, men jeg er fortrøstningsfuld.· 


Artikel 

Kæphesten 

E for endelig 

Mads Thimmer er medstifter af innovation lab A/S, som arbejder med at udvikle 

ny teknologi baseret på brugerindsigt og forretningsforståelse. Han opfordrer forfattere 

til at omfavne de nye, digitale muligheder. 

det trykte bogmedie har som 

teknologi eksisteret i snart 

600 år. Om lidt vil trykketeknologien 

som massedistributionsform 

vige for de digitale formater, og bøger 

vil i e-bogsform cirkulere frit, som musikfiler, 

filmbidder og tweets i forvejen 

gør det. Det kan sagtens betyde et endeligt 

for den masseproducerede bog, 

på samme måde som cd’en og dvd’en 

synger på sidste vers. Men det behøver 

ikke betyde et endeligt for forfattere. 

Tværtimod. 

Mange musikere hævder, at de har 

fået et friere og mere økonomisk stabilt 

indtægtsgrundlag med de digitale 

medier. Hvorfor? Er deres værker 

ikke blevet tyvstjålet og masseomdelt? 

Måske, men de har også fået et mere 

direkte forhold til deres publikum, kan 

sælge musik, merchandise og billetter 

direkte eller sammen med en distributør, 

de selv vælger. Kan opbygge nicher 

i internationale markeder, kan skabe 

musik sammen med musikere eller 

publikummer, de aldrig har mødt, kan 

jonglere med film-grafik-interaktiontekst-formater 

ud over musikformatet. 

Og væk er tiden, hvor det var smagsdommere 

i pladeselskaberne, der var 

det eneste reelle publikum og færgemænd 

til marked og succes. 

Forfatteren Cory Doctorow har aldrig 

tjent så mange penge, som da han 

begyndte at forære sine bøger væk. 

Han skriver på engelsk til en dedikeret 

skare af sci-fi fans og er meget aktiv 

i open source-miljøet. Ved at forære 

e-bogsudgaver af sine værker væk har 

han fået et langt større publikum, end 

da han gik den traditionelle forlagsvej. 

I dag er hans primære indtægtskilde 

en lille produktion af feinschmeckerindbindinger, 

produceret af rigtige 


bogbindere i London og med personlige 

dedikationer fra forfatteren til sine 

mere formuende bibliofile fans. Derudover 

har den store kontaktflade skabt 

stor efterspørgsel på foredrag, konsulentarbejde 

og andre tekstproduktioner 

ud over bogformen. Og måske 

vigtigst af alt: Cory Doctorow mener, 

at han har fået ultimativ frihed til at 

kunne arbejde på sine egne kunstneriske 

præmisser og snarere forædle 

kvalitet – som så målrettes en niche 

– end fremelske et bestsellerformat og 

en afsætning ad traditionelle distributionskanaler. 

Som Cory Doctorow 

i parentes bemærket stadig benytter, 

men som ikke længere er styrende. 

Min bedstefar var bogbinder og 

rystede på hovedet, når jeg kom slæbende 

med rædsomme, limede bestsellere, 

der ikke var designede til at holde 

min levetid ud. Til gengæld lyste han 

op, når der var trykt på kvalitetspapir 

med vandmærke og dybfalset med den 

rigtige tråd. I dag har jeg 84 hyldemeter 

indbundne bøger i mit eget bibliotek. 

Så jeg er måske ikke selv den mest 

typiske e-bogsentusiast. Skulle man 

tro. Til gengæld kan jeg se, hvordan 

bestselleren bliver til papiraffald. 

Resten af læsebehovet opfyldes af ebogslæsere 

og iPads og andre skærmformer, 

der giver mig nem adgang 

til litteratur, mulighed for søgninger, 

kommentering, udtræk, deling, deep 

linking, ordbogsopslag, krydsreferencer 

etc. etc. Og snart bliver mit digitale 

bogformat tilsat musik, lyde, video, 

grafik og animationer, oplæsninger, 

andres kommentarer og mulighed for 

at dele oplevelsen. 

Da trykkekunsten blev udbredt i 

Europa, var den genstand for opstandelse 

ikke ulig den, man ser e-bogen 

blive modtaget med. Et monopol bliver 

brudt. En spredning sker. En demokratisering 

af tilgang. Nogle steder er 

man progressiv og stiller sine presser 

til rådighed for nytænkningen. Sådan 

gjorde man, da bogtryk blev muligt, 

i Holland, som dermed sikrede en 

betydelig tankespredning og civilisationsfremgang, 

mens kirken overalt 

mistede centrale indtægter, da man 

ikke kunne beholde sit vidensmonopol 

og måtte se sin magt svækkes. 

Måske er det frygt for at miste, der 

er grobunden for den danske e-bogsskepsis. 

Tænk hvis det var omvendt. 

Hvis vi kastede os efter at udforske alle 

de nye muligheder. Som hollænderne i 

sin tid. Det kunne måske oven i købet 

få gamle bogbinderdyder, som i Cory 

Doctorow-eksemplet, til at blomstre. 

Eller tiltrække digitale vidensimmigranter 

som Hobbes og Descartes, der 

tog til Amsterdam for at få trykt deres 

tanker. 

Alternativet er ikke et beskyttet 

Danmark som en analog ø i et digitalt 

boghav. Aldrig har nogen, ikke engang 

i Burma eller Nordkorea, haft held 

til at lede den teknologiske udvikling 

uden om sig. Så hedder scenariet nok 

nærmere, at læserne læser mindre 

dansk, og at Amazons engelske Kindle-repertoire 

bliver bestsellerkataloget 

i Danmark. Egentlig ikke skræmmende. 

Medmindre man er boghandler, 

forlag eller dansksproget forfatter. · 

FOtO innOVatiOn LaB 

Mads Thimmer er uddannet 

litteraturhistoriker, har 

oversat og arbejdet som 

spiludvikler. arbejder i dag 

som leder af innovation 

Lab i aarhus. 

BaGGrundsFOtO heLLe ViBeKe Jensen 

KALENDER 

oktober 

1. KURsUs primært for F: Digitale 

læremidler kl. 10-16. Kurset afholdes 

i Aarhus. 

3. s-fyraftensmøde kl. 17 

3. s- og BU-medlemsmøde kl. 16. 

Mødet finder sted på ”Cafe Hos 

sofies forældre”, Frederiksgade 

74, 8000 Aarhus C 

8.-9. KURsUs primært for illustratorgruppen: 

Alting kan laves om til 

noget andet kl. 10-16, Billedskolen 

i Tvillingehallen. 

10. KURsUs for alle: De nye sociale 

og digitale medier kl. 19-22 

11. BU-fyraftensmøde med Peter 

Bay kl. 17-19 

13. Rød sofa kl. 17 

14. Kulturnatten. se program på 

hjemmesiden 

24. seniorgruppen kl. 15 

25. BU-debutantmøde kl. 18 

26. Bestyrelsesmøde kl. 12 


28. illustratorgruppen holder Book 

Release kl. 15 

29. KURsUs Markedsføring af bog 

og forfatter kl. 10-15.30 

30. Haiku-arrangement kl. 13 

andre arrangementer 

fyraftensmøde 

med Peter bay 

Alexandersen 

11. oktober kl. 17.00 

strandgade 6 

Fyraftensmøde med en illustrator, 

der har en amerikansk 

agent. Han kommer og 

fortæller om sit ”amerikanske 

Eventyr”. Alle grupper er velkomne. 

Ingen tilmelding. 

Kulturnat 

14. oktober kl. 18-24 

strandgade 6 

Foreningens lokaler er rammen 

om ”Gys, gru og mørke 

nætter” under Kulturnatten. 17 

forfattere fra alle faggrupper 

læser op af nyskrevne, ikke 

tidligere publicerede tekster 

november 

2.-3. nordisk Oversætterseminar 

3. KURsUs primært for DOF: 

Tegneserie- og teater- 

oversættelse kl. 19-22 


11. Lyrikertræf 

12. DOF-seminar 

12. Medlemsfest for alle kl. 18.30 

18. F-prisfest kl. 16 

19. KURsUs: Rejsebøger kl. 10-16 

19. s-debutantarrangement kl. 17 


23. Bestyrelsesmøde kl. 15 


29. BU-fyraftensmøde kl. 17 

i en kulisse af gravstene, en 

udstoppet krage, en heks, en 

afhugget arm, et par rotter i 

bur, en enkelt flagermus og 

skræmmende lyseffekter. Det 

bliver u-h-y-g-g-e-l-i-g-t … 

oplev bl.a. ole Bundgaard, 

Lotte Petri, Meghan Jakobsen, 

Mette Holm og Charlotte Blay. 

Se mere om kulturnatten på www. 

danskforfatterforening.dk 

reception for 

’skrædder i 

helvede’ 

28. oktober kl. 15 

strandgade 6I løbet af 

2010-2011 har illustratorerne 

i Dansk Forfatterforening 

arbejdet tæt sammen med 

Dansklærerforeningens 

Forlag og Forfatterskolen for 

Børnelitteratur om udgivelsen 

’Skrædder i Helvede’, der dels 

præsenterer en lang række 

illustratorer fra Dansk Forfatterforening, 

dels afspejler 

hvad det er der sker, når 

tekster og billeder går hånd i 

hånd på mange måder. 

’Skrædder i Helvede’ indeholder 

89 illustrationer af 

89 illustratorer og 91 tekster 

af 42 forfattere. Antologien 

henvender sig til alle med 

interesse for illustrationer, 

børnelitteratur og forholdet 

mellem tekst og billeder og er 

oplagt som opslagsværk for 

redaktører på undervisningsforlag 

samt forlag, der udgiver 

skønlitteratur for børn. 

frA foreningen 

obs. Sekretariatet holder lukket i uge 42. 

december 

1. s-krimiarrangement kl. 18 

2. s-julefrokost 

4. Haiku-arrangement 


14. s-gløggarrangement kun for 

s-debutanter kl. 13-16 

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. 

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. 

iLLu. heLLe ViBeKe Jensen 

Haikugruppen 

30. oktober kl. 13 

strandgade 6 

Basho-arrangement. niels 

Kjær vil fortælle om sit 

arbejde med at oversætte 

Basho. Bagefter er der en lille 

smagsprøve på oplæsning af 

haikuerne fra ’Ildfluer’, som 

han har kaldt sin samling. 

nordisk 

oversætterseminar 

2.-3. november 

strandgade 6 

Det nordiske oversætternetværk 

noRnE inviterer 

til et todages seminar om 

internordisk oversættelse af 

nabolandslitteraturen – i år 

med fokus på den islandske 



forfatter Gyrðir Eliasson, som 

for sin novellesamling ’Mellem 

træerne’ modtog nordisk 

Råds Litteraturpris 2011. 

2. nov. kl. 13-17: Erik Skyum 

nielsen præsenterer Gyrðir 

Eliassons forfatterskab, og 

forfatteren og hans nordiske 

oversættere læser op. Herefter 

vil ordet være frit mellem 

panelet og salen med adjunkt 

Annette Lassen som moderator. 

3. nov. kl. 10-13: Prof. Jørn 

Lund causerer om Den nordiske 

Sprogdeklaration, efterfulgt 

af debat samt musikalsk 

indslag. 

Arrangementet er finansieret af Nordisk 

Ministerråd og Kunststyrelsen. 

Tilmelding: danskforfatterforening@ 


Malaysisk aften 

i Tranquebar 

2. november 

Tranquebar, Borgergade 14, 

Kbh. K 

Dansk Forfatterforening er 

med støtte fra DIVA-programmet 

vært for den malysiske 

digter og menneskerettighedsforkæmper 

Cecil Rajendra. 

Digteren optræder i 

Tranquebar, hvor der vil være 

digte, snak og snacks fra 

Malaysia. 

københavn læser 


Forskellige adresser i hele 

København 

København læser er hele 

Københavns litteraturfestival, 

med et hav af begivenheder 

og oplæsninger i kirker, 

sportshaller, på biblioteker og 

museer, hvor et hav af forfattere 

læser højt. 

Se mere på www.kbhlaeser.dk 


selvudgiver eller 

på forlag 

– muligheder, fordele 

og ulemper 

Tirsdag den 8. november 

kl 18.30- 22.00 

netværksseminar for forfattere, 

der overvejer at udgive, 

markedsføre og publicere på 

net og print med eller uden 

eget forlag. 

Arr. NewPub ved Abelone Glahn og 

Karsten Pers. 

Pris 150.- kr. 

Tilmelding www.newpub.dk 

Forfatterforening 

under BogForum 

11-13. november 

strandgade 6 

Foreningen huser forskellige 

arrangementer i anledning af 

BogForum 2011. 

Kom til Bogforumfest i foreningens 

lokaler lørdag d. 12. 

november klokken 18.00. 

Der vil være mad og drikke og 

en hulens masse skønt 

kollegialt samvær. 

Deltagelse koster 150,- pr. 

næse inkl. fri bar. 

Arrangørerne byder også på 

lidt underholdende 

Se foreningens nyhedsbrev eller 

næste nummer af Forfatteren for flere 

informationer. 

den faglitterære 

pris 2011 

18. november kl. 16 

strandgade 6 

De faglitterære forfattere 

inviterer til Prisfest i Dansk 

Forfatterforening i forbindelse 

med overrækkelsen af 

Den faglitterære pris 2011. 

Den faglitterære pris blev oprindeligt 

kaldt Den populærvidenskabelige 

pris, og den 

uddeles en gang om året med 

60.000 kr. Pengene kommer 

fra Kunststyrelsen, men det 

er styrelsen i F-gruppen, som 

vælger prismodtagerne, og 

som også står for arrangementet 

omkring uddelingen. 

Tidligere er prisen gået til 

fagbogsforfattere som Tine 

Bryld, Ebbe Kløvedal Reich, 

Knud Vilby, Mogens Jansen, 

Anne Knudsen, Peter K.A. 

Jensen, Lotte Thrane og Jørn 

Lund. 

Arrangementet foregår i Dansk 

Forfatterforenings lokaler, og alle er 

velkomne. 

Efter pristildelingen er der festmiddag, 

og alle medlemmer af F-gruppen er 

velkomne og kan tilmelde sig hos Frank 

Egholm egholm@postmesteren.dk 

Skønlitterær 

debutantaften 

19. november kl. 16.30-24 

strandgade 6 

Hvert år inviterer S-gruppen 

alle årets prosadebutanter til 

at mødes, læse op for hinanden 

og spise middag sammen. 

Vi er ved at strikke et spændende 

program sammen til 

årets debutanter. Du, som er 

”gammel i gårde” er også meget 

velkommen til at deltage. 

Gratis for debutanter og medlemmer 

af S-gruppen. 

Tilmelding til jakobvedelsby@hotmail. 

com senest 4. november. 

seniorgruppen 

21. november kl. 15-17 

strandgade 6 

Skuespiller og samfundsdebattør 

Jytte Abildstrøm, der 

har skrevet sine erindringer, 

kommer på besøg med et farverigt, 

økologisk input! 

BU-fyraftensmøde 

29. november, kl. 17 

strandgade 6, 

Forfattere, der rejser: Kåre 

Bluitgen fortæller om sine 

residency-ophold og lidt 

godbidder fra Afghanistan. 

Annette Herzog fortæller 

om skriveophold i Argentina, 

og Lars Munck fortæller om 

sit ophold på Grønland. Alle 

grupper er velkomne. Ingen 

tilmelding. 

fagforfatter 

møder fagforfatter 


Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 

76, Viborg 

nye medlemmer af F-gruppen 

får mulighed for at møde nogle 

af F-gruppens mangeårige 

medlemmer for at inspirere, 

informere og sætte fokus på 

faglitterære udfordringer. På 

seminaret deles den nyeste 

viden om fagbøger medlemmerne 

imellem og det diskuteres, 

hvad begrebet fagbog 

spænder over. Ta’ gerne 

udgivelser og ideer med til 

sparring og diskussion. 

Gratis for medlemmer af Fgruppen. 

Tilmelding til Birgit Knudsen birgit.k@ 

home1.gvdnet.dk senest 31. oktober. 

seniorgruppens 

julemøde 

12. december kl. 15-17 

strandgade 6 

Forfatter og maler Stine 

Bitsch-Larsen beriger vores 

julemøde med et foredrag om 

Selma Lagerlöf. 

Håndsrækning 

til de 

non-digitale 

Medlemmer af DFF, som 

ikke bruger mail eller computer, 

kan få opdateringer 

om foreningens aktiviteter 

med post. Henrik nilaus 

tilbyder at sammensætte 

en liste over interesserede 

og sende informationerne 

med gammeldags breve. 

Kontakt Henrik nilaus på 

2277 2975 eller skriv til 

ham: Slotsvænget 21B, 

3400 Hillerød. 

LEGATER 

legater fra Autorkontoen 

til forfattere, 

oversættere og 

illustratorer 

AnsøgningsFRisTen eR OnsDAg 

Den 16. nOVeMBeR 2011 KL. 12.00. 

Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge 

støtte til forfattere, oversættere 

og illustratorer, hovedsageligt 

i form af arbejds- og rejselegater. 

Der kan tillige gives støtte til andre 

aktiviteter, der fremmer forfatternes, 

oversætternes, illustratorernes 

og litteraturens samfundsmæssige 

betydning, fx oplæsningsarrangementer 

og konferencer. Der gives 

ikke støtte til oversættelse af egne 

værker, udgivelse af egne værker, 

forlagsvirksomhed eller til anskaffelse 

af edb- eller andet udstyr. 

Støtte fra Autorkontoens kollektive 

båndmidler (pulje B) kan gives 

til forfattere og oversættere, der 

opfylder et krav om væsentlig og 

nyskabende indsats. Herunder kan 

der gives støtte til andre projekter 

og formål af almen kulturel karakter. 

Midlerne kommer fra de Copydanforeninger, 

hvorfra der ikke sker 

individuel fordeling. 

Både for støtte fra Autorkontoen og 

Autorkontoens kollektive båndmidler 

gælder det, at projektet ikke må 

være afsluttet inden marts 2012. 

Endvidere gøres opmærksom på, at 

ansøgere, som har modtaget mere 

end 10.000 kr. ved sidste ansøgningsrunde, 

ikke er berettiget til at 

modtage støtte igen. 

Denne annonce kan ikke danne baggrund for 

udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal 

opfylde kravene, der er beskrevet i legatopslaget, 

som kan ses på www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/autorkontoen 

Oplysning om tildeling kan tidligst forventes 

primo marts 2012. 

forfattercentrum 

AnsøgningsFRisTeR: Den FøRsTe 

i HVeR MåneD UnDTAgen JULi Og 

DeCeMBeR. 

Der gives støtte til forfatterhonorarer 

ved oplæsningsarrangementer. 

Se mere på www.kunst.dk 

dramatikpuljen 

AnsøgningsFRisT 1. nOVeMBeR 

Dramatikere, forfattere og oversættere 

kan søge til projekter med 

professionel teatervirksomhed i 

Danmark og udlandet, herunder 

prøveoversættelser af dansk dramatik 

og deltagelse i festivaler. 

Ansøgningsskema vil være tilgængelig 

1. okt. 2011 


fribypuljen – aktiviteter 

AnsøgningsFRisT 15. nOVeMBeR 

Kommuner kan søge støtte til en 

fribyforfatters aktiviteter 


Prøveoversættelser og 

litteratur- og personudvekslingspuljen 

LøBenDe AnsøgningsFRisTeR 


Legatboliger 

kunstnerboligen 

gammel Have 

– et fristed for 

nordiske kunstnere 

I landsbyen Sødinge ved Ringe, 20 

kilometer fra odense, ligger huset 

”Gammel Have”, hvor nordiske 

forfattere og andre kunstnere, der 

har brug for ro og inspiration, kan 

søge om ophold. Huset har en smuk 

have og ligger fredeligt i landlige 

omgivelser tre kilometer fra Ringe. 

Telefon mod betaling samt fri bredbåndsforbindelse. 

Den månedlige leje er på 3.700 kr. 

maj-september. El og varme efter 

forbrug. Resten af året (oktober-april) 

er prisen 2.700 kr. om måneden samt 

den del af el- og varmeudgiften, som 

overstiger 1.000 kr. om måneden. 

Ansøgninger om ophold i vinteren 2011-12 

besvares i løbet af få dage. 

Se mere på www.gammelhave.dk 

Ansøgning og spørgsmål til advokat Peter Flint 

Jensen, Torvet 3A, 5750 Ringe. 

Tlf. 6262 3900 eller fax 6362 3979 eller post@ 

gammelhave.dk 

Kandidater 

til Dansk 

Oversætter- 

forbunds 

Ærespris 2011 

DoF og Kunststyrelsen 

beder herved om forslag 

til kandidater til Æresprisen. 

Prisen, der overrækkes 

i februar/marts 

2012, er på kr. 60.000 

og tildeles ”en oversætter, 

som ved fremragende 

gengivelse af et 

eller flere betydende 

udenlandske værker har 

beriget dansk litteratur”. 

Motiverede forslag (navn 

og cv) skal være Kunststyrelsen 

i hænde senest 

1. december 2011 og 

fremsendes til 

kunststyrelsens direktionssekretariat, 

att. vibeke friis, 

vibfri@kunst.dk. 

Prismodtager i 2010 

(med prisoverrækkelse 

marts 2011) var Søren 

Kristian Barsøe, der blev 

hædret for sine fine, 

mundrette oversættelser 

af primært engelsksproget 

spændingslitteratur. 




KURSER 

Markedsføring af bog og forfatter 

Primært for s 

29. oktober 2011 kl. 10-15.30 

strandgade 6 

Underviser: Mette Holbæk 

Kursus 101030 

Du har skrevet (endnu) en bog, forlaget har antaget den, og nu 

skal den udkomme. Men hvad med markedsføringen – kan du 

trygt overlade det til forlaget at gøre alverden opmærksom på dit 

værk? 

Nej for pokker da, siger Mette Holbæk, tidligere forlægger på 

Pretty Ink, tidligere magasinredaktør og nuværende rådgiver for 

selvstændige. Og det er ikke, fordi forlagene ikke kan deres kram, 

men midlerne er begrænsede, og din bog har også brug for din 

indsats. 

Og her er der ingen vej udenom, at du involverer dig med hele din 

personlighed, er Mette Holbæks påstand på denne workshop, der 

med inspirerende eksempler, ærlig opsang og øvelser at komme 

videre på ruster dig til at være din næste bogs allerbedste ambassadør. 

Dagen vil forløbe som en blanding af oplæg og workshop. 

Kommer du til at høre påstande, du ikke er enig i? Sandsynligvis. 

Får du lyst til at gøre noget nyt for dig selv og dine værker efter 

workshoppen? Uundgåeligt! er Mette Holbæks bud. 

Skriftlig tilmelding senest 28. september 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. 

Sidste betalingsfrist 28. september 2011. Ved afbud efter 28. september refunderes 

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

tegneserie- og teateroversættelse 

Primært for DOF 

3. november kl. 19-22 

strandgade 6 

Undervisere: Karen Marie Bille og Morten Lykkegaard 

Kursus 101031 

At oversætte tegneserier og teatertekster indebærer helt specifikke 

udfordringer. Hvad er det for udfordringer, hvor ligger faldgruberne, 

og hvilke tips og tricks er gode at have in mente, hvis man 

vil begive sig ind i det felt? Chefdramaturg ved Det Kgl. Teater og 

oversætter, Karen-Maria Bille, og oversætter af tegneserier, Morten 

Lykkegaard, fortæller om de to oversættelsesformer, og hvad der i 

praksis adskiller dem fra fx romanoversættelse. 

Skriftlig tilmelding senest 19. oktober 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 



Sidste betalingsfrist 19. oktober 2011. Ved afbud efter 19. oktober refunderes kursusgebyr 

ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 


nutidens rejsebog 

– udfordringer og opfordringer 

Primært for F 

19.november 2011 kl. 10-16 

strandgade 6 

Undervisere: Carsten Fenger-grøndahl og Tom nørgaard 

Kursus 101032 

Rejsebogen, rejseguiden og rejsejournalistikken har alle dage 

været efterspurgt læsestof. Lige fra de tidlige opdagelsesrejsendes 

farvestrålende beskrivelser af den utrolige verden derude, 

den faktuelle tyske ’Baedeker’ til den nyeste ’Turen går til…’ og 

personlige bøger om at leve blandt amazonindianere. I dag er 

det ikke så meget faktaoplysninger, der efterspørges, mens den 

personlige og dermed også litterært velskrevne rejsebog er i høj 

kurs. For at undersøge, hvordan den gode rejsebog bliver til, og 

hvilke overvejelser man bør gøre sig, har vi inviteret idéhistoriker, 

forlagssouschef på Aarhus Universitetsforlag og forfatter (sammen 

med Malene Fenger-Grøndahl) til bl.a. Politikens: ’Turen går 

til Tyrkiet’ og mere samfundsanalytiske bøger som ’Sigøjnere. 

1000 år på kanten af Europa’ og ’Tyrkernes Istanbul’. 

Fra den anden side af bordet kommer redaktionschef på Politikens 

rejsebøger, Tom Nørgaard, som tilmeld også er forfatter til 

rejsebøgerne ’Turen går til Kroatien og Slovenien’, ’Turen går til 

København’ og ’Turen går til Montenegro og Bosnien-Hercegovina’. 

Tom Nørgaard vil tale om, hvilke krav der stilles til en rejsebog 

anno nu. Hvad skal den kunne udstyrsmæssigt – skriftligt og 

visuelt? Hvordan ser fremtidens rejsebog ud – er det en papirbog 

eller på nettet? Hvad er de gode råd, og hvad er faldgruberne, 

hvis man vil arbejde med rejsebøger? 

Skriftlig tilmelding senest 26. oktober. december 2011 til kursussekretæren: kursus@ 




Sidste betalingsfrist 26. oktober 2011. Ved afbud efter 26. oktober 2011 refunderes 

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

iLLu. heLLe ViBeKe Jensen 

nye MedleMMer 

Anette Sand F 

Regnskabsskolen 

Wesselsgade 2, st. 

2200 København N 

tlf. 3333 0161 

e-mail: post@anettesand.dk 

web: www.anettesand.dk 

Seneste udgivelse: ’Bogen om fradrag’, 

Regnskabsskolen 2010 

Egon Hansen S, Senior 

Brydes Allé 28 

4200 Slagelse 

tlf. 2021 1592 

e-mail: egonhansen@stofanet.dk 

Seneste udgivelse: ’Den amerikanske celle’, 

Mellemgaard 2011 

Akram Tahamas Hawas F 

Kongelundsvej 50 C, st. tv. 

2300 København S 

tlf. 2514 1504 

e-mail: akram_hawas@yahoo.dk 

Seneste udgivelse: ’Islam, End of Dualism’, 

Madboulybooks, Cairo 2010 

Henrik Falk L 

Læsøvej 47 

4700 Næstved 

tlf. 2388 8727 

e-mail: wakanhenrik@gmail.com 

web: www.henrikfalk.dk 

Seneste udgivelse: ’Månekvinden’, Books on 

Demand 2011 

Lykke Elisabeth Strunk F 

Njalsgade 20, 5. tv. 

2300 København S 

tlf. 2615 3312 

e-mail: sibstru@post.tele.dk 

Seneste udgivelse: ’Kvinder i omsorgsrollen – 

find dig selv, når du er der for andre’, Dansk 

Psykologisk Forlag 2011 

Nina Sahl F 

e-mail: engleboern@msn.com 

Seneste udgivelse: ’H.C. Andersen’ (i serien 

’faktisk!’), Gyldendal 2011 

Lisbeth Løvbjerg Trampe DOF 

Aspevej 1 

4281 Gørlev 

tlf. 5885 9996 

e-mail: lisbeth.trampe@gmail.com 

Seneste udgivelse: ’Viking Blood 1-5’, MARI 

2011 

Hanne Marie Bech Christensen K 

Helgesensgade 1, 4. tv. 

2100 København Ø 

e-mail: bechesq@yahoo.dk 

Seneste udgivelse: ’Sponsorering. Alt hvad der 

er værd at vide’, Børsen 1992 

Johannes Fibiger F 

Hans Broges Vej 3 

8220 Brabrand 

tlf. 8626 3334 

e-mail: jfib@viauc.dk 

Seneste udgivelse: Faktiske tekster’, Hans 

Reitzels Forlag 2011 

René Fredensborg S 

Nørre Søgade 25A, 4. th. 

1370 København K 

tlf. 2812 7265 

e-mail: rene_fredensborg@hotmail.com 

Seneste udgivelse: ’Hønsehunde’, Byens 

Forlag 2011 

arabella neuhaus (F) rejste til shanghai med støtte fra autorkontoen. her har hun 

fotograferet metropolens skyline. 

Læs om hendes tur på www.forum.danskforfatterforening.dk 

FORFATTEREN 

Forfatteren 

issn 0105-0753 

nr. 6-2011, 70. årgang 

udgives af dansk Forfatterforening 

ansvarshavende: Lotte Garbers 

redaktør: anna Bridgwater 

tlf. 2143 0811 

anna@bridgwater.dk 

redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna 

Grue (s), Karen mohr sokkelund (dOF), morten Visby 

(dOF-supp), inge-helene Fly (s), egon Clausen (F), erik 

Christiansen (Bu), niels henningsen (Bu), Bodil molich 

(ill.), Lene møller Jørgensen (Bu-supp), rené rasmussen 

(L), svend ranild (L-supp), merlin P. mann (Bu), sara strand 

(webredaktør) 

Grafisk design: salomet grafik 

Forsideillustration: Lars-Ole nejstgaard 

tryk: Pe-Offset 

indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. 

eftertryk af illustrationer ikke tilladt. 

deadline til dette nummer var 14. september. udgivelsesdato 

7. oktober. materiale til næste nummer, som 

udkommer 8. november, skal være redaktionen i hænde 

senest 12. oktober. 

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement 

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris kr. 450. 

Deadlines 

07 udgivelse 8. november 2011 

deadline 12. oktober 2011 

08 udgivelse 16. december 2011 

deadline 23. november 2011 

Dansk Forfatterforening 

strandgade 6, stuen, 1401 København K 

telefon: 3295 5100 

Fax: 3254 0115 

tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag. 

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

www.danskforfatterforening.dk 

Formand: Lotte Garbers 

tirs. og tors. 10-15. træffes i øvrigt efter aftale. 

formand@danskforfatterforening.dk 

tlf. 29272213 

advokat: nanna hummelmose 

nh@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15 

Juridisk assistent: sofie Bille-steenberg 

jura@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: tirs 10-12 og 13-15 

Bogholderi: Knud Finnerup 

bogholderi@danskforfatterforening.dk 

medlemsadministration m.m.: 

nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani hughes 

sekretariatsleder og webredaktør: 

sara strand 

ss@danskforfatterforening.dk 

Kursussekretær: mai misfeldt 

tlf.tid: tors 10-12 og 13-15 

kursus@danskforfatterforening.dk 


Bestyrelsen 

Lotte Garbers (fmd.), 

Jo hermann (næstfmd.), Lise 

Bidstrup (kasserer), Frank 

egholm andersen, Flemming 

madsen Poulsen, sally altschuler, 

egon Clausen, Lise Bostrup, 

morten Visby, Jakob Vedelsby 

og Karsten Bjarnholt. 

suppleanter: Karen mohr 

sokkelund og mads heinesen 

Gruppernes styrelser 

S-gruppen 

Jakob Vedelsby (fmd.), mail@ 

jakobvedelsby.dk, inge-helene 

Fly, anne hjælmsø, Cecilie 

rosdahl, sanne udsen, Kristian 

himmelstrup, Lotte Petri. suppleanter 

ide hejlskov og annesophie 

Lunding-sørensen. 

BU-gruppen (børne- og 

ungdomslitteratur) 

Lise Bidstrup (fmd.), 

lisebidstrup@stofanet.dk, 

Kåre Bluitgen, annette herzog, 

Birde Poulsen, henrik nilaus, 

erik Christiansen, nanna 

Gyldenkærne, Bodil molich. 

suppleanter: merlin P. mann og 

Lene møller Jørgensen. 

L-gruppen (lyrik) 

Karsten Bjarnholt (formand), 

Cindy Lynn Brown (næstformand), 

Ole Bundgaard, rené 

rasmussen, erik trigger. 

suppleanter: Bo Lillesøe, 

narcisa Vucina, svend ranild, 

Pia Valentin Lorentzen. 

F-gruppen (faglitteratur) www. 

faglitteratur.dk 

Frank egholm andersen (fmd.), 

egholm@info-connect.dk, egon 

Clausen (næstfmd.) 3968 0002, 

Birgit Knudsen (kasserer), Pia 

deleuran (sekr.), Flemming 

madsen Poulsen, Lene marie 

Kjems, Kaare Øster. suppleanter: 

tommy Christensen og Lise 

Bostrup. 

DOF (dansk Oversætterforbund) 

www.d-o-f.dk 

ellen Boen (fmd.) 3311 8781, 

boen@webspeed.dk, Kim 

Lembek (næstfmd.), Kirsten 

Vesterager (kasserer), morten 

Visby, Camilla skjødt, Karen 

mohr sokkelund, Louise ardenfelt 

ravnild. suppleant: sanne 

Bertram. 

Illustratorgruppen (sektion i 

Bu-gruppen) 

Lars munck (fmd.), www. 

illustratorgruppen.dk 

Kvindelige forfattere i DFF 

Birte Kont, tlf. 3535 8611, 

birtekont@mail.tele.dk 

Seniorgruppen i DFF 

hanne Bistrup (fmd.), tlf. 

2980 7711, hanne@bistrup.net, 

henning Kirk (næstfmd.), 4448 

5380, kirk@dadlnet.dk 

haiku-gruppen 

hanne hansen, tlf. 3538 9531, 

h.hanne@webspeed.dk 


eolens bedste 

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening 

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. 

Lene Møller Jørgensen (Bu) er født i 1960. Journalist med 

suppleringsuddannelse i mellemøststudier. mangeårig 

udenrigsreporter og tilrettelægger i dr, i dag forfatter til en 

række børnebøger og fagbøger. 

Der er nogle mennesker, der aldrig 

smider en bog ud, men bare 

skubber de gamle længere ind på 

reolen, når der kommer nye til. De lægger 

bøger i lag oven på hinanden uden at tage 

hensyn til alfabetisk orden, emne, sprog, 

skøn- eller faglitteratur. Eller farve på bogryggen. 

Sådan et menneske er jeg. 

Det betyder, at min Agatha Christiesamling 

står ved siden af Simon Wiesenthals 

’Retfærdighed – ikke hævn’. Hmm, 

tilfældigt, men måske meget passende ved 

nærmere eftertanke? Det betyder også, at 

den vidunderlige fortælling, ’Jeppes sut’ af 

Barbro Lindgren og Eva Eriksson gemmer 

sig bag Jens Andersens ’Ole Lund Kirkegaard 

– en livshistorie’, men foran John 

Steinbecks ’Rutebil på afveje’. 

Bogreolen er min personlige, litterære 

køkkenmødding, en arkæologisk rejse 

gennem årernes læsning. Jeg graver: Er 

der en linje, en rød tråd, en antydning af 

faglig prægning? Bare en yndlingsforfatter? 

Men, nej, der er mange – jeg er vist 

en flygtig og utro læser. Jeg elsker ’Syv 

fantastiske fortællinger’ af Karen Blixen, 

mens ’Min afrikanske farm’ står støvet og 

uåbnet. I to eksemplarer. Okay, måske er 

der alligevel noget her bagved – jo, jo, en 

hel række Gyldendals paperbacks af gode, 

gamle John Steinbeck, min store kærlighed 

fra teenageårene, og her har vi Kurt 

Vonnegut, sådan kan det gå, og ved siden 

af sørme John Irving og Marge Piercy – 


og nu vi er ved amerikanerne, så ligger 

der også et par Jonathan Franzen et eller 

andet sted på reolen. 

Dét må være den røde tråd, det faglige 

spor. Den store fortælling fyldt med mennesker 

af kød og blod, som man lærer at 

kende ligeså godt som sin bror og gode 

veninde. Store armbevægelser, kærlighed, 

dybe længsler og had, som går i arv. Gerne 

amerikansk, men ikke nødvendigvis, for 

den latinamerikanske krydring med lidt 

magisk realisme er faktisk også pænt 

repræsenteret. Gabriel Garcia Marquez. Og 

Ib Michael! Ikke et ondt ord om Ib Michael 

i mit hus! 

Og her oven på det hele ligger Biblen, 

som min mand fik i konfirmationsgave, 

aldrig har åbnet, og som jeg for længst har 

annekteret. Det er fagbogen, en uvurderlig 

inspirationskilde og opslagsværk for en 

forfatter med hang til fantasy, dæmoner, 

skæbne og blodig retfærdighed og til ord 

som menneskesøn, pagt og persekar, rabbi 

og raka. Slå dem selv op!· 

FOtO rOBin sKJOLdBOrG

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?