Valtra Team 1/2001

Valtra kundemagasin • 1/2001 

Produktmærket er 

det centrale

Produktmærket er det centrale, side 6 

Valtra 3PLUS................................................................................ 5 

Produktmærket er det centrale................................................ 6 

Kvægfarme i Brasilien ................................................................. 9 

Øget komfort – øget præstationsevne................................... 10 

Nobbe on Tour........................................................................... 12 

Valmet nåede de 50 år - og blev til Valtra .............................. 14 

Fra lastbiler til Valtra traktorer................................................ 16 

Øget komfort – øget 

præstationsevne, side 10 

50 år Valtra traktorer, 

side 14 

Traktor og gummiged i et ........................................................ 18 

Vi kører baglæns...................................................................... 20 

Radikale nyheder til traktorverdenen .................................... 22 

Landbrugslandet Tyskland....................................................... 26 

Valtra Danmark byder velkommen på nettet... ..................... 29 

Mad- og bageopskrifter ........................................................... 31 

Effektiv landbrug i 

Tyskland, side 26

Valtra kundemagasin 

Positiv udvikling 

Når vi ser på sidste år, kan vi kun glæde os over den fremgang, som Valtra Valmet havde i år 2000. 

Traktorvirksomheden har øget salget og styrket sin markedsposition. Den største fremgang har været i 

Latinamerika, specielt i Brasilien, hvor efterspørgslen på traktorer er steget stabilt. 

Skønt salget af traktorer i det centrale Europa blev reduceret med 7% i år 2000, har Valtra været i 

stand til at øge salget og dermed opnå en større markedsandel. Valtra Danmark A/S kunne også notere sig 

fremgang i Danmark og i Island, hvor fl ere og fl ere viser stor interesse for Valtra´s traktorprogram. 

Den nye HiTech serie 2.0 sætter nye grænser for standarder i betjeningsvenlighed. Der gives 

her mange muligheder for traktorføreren, hvis han ønsker indfl ydelse på hvordan traktoren skal køre og 

fungere. Føreren kan selv programmere fl ere funktioner på traktoren. Vi vil opfordre alle, som ikke har 

prøvet HiTech 2.0serie med alle de nye funktioner, som f.eks. Auto 2 – Kick Down – Auto Traction, til at 

aftale en tid med den lokale Valtra forhandler, så de kan prøve den oplevelse af komfort og sikkerhed som 

Valtra HiTech 2.0 indeholder. Valtra HiTech 2.0 modellerne leveres fra 90-200 hk. 

En af HiTech modellerne er Valtra 8350 med en meget miljøvenlig lavenergimotor med stor 

ydeevne. Denne traktor der blev vores mest solgte i år 2000, giver en lang række fordele, som vore 

forhandlere vil fortælle dig om. 

Det er et stærkt ønske for både Valtra inc. i Finland og Valtra Danmark A/S at være traktorspecialist. 

For at være traktorspecialist bruger vi alle ressourser på udvikling og produktion af traktorer til alle formål. 

Som traktorspecialist kan vi også bedre tilpasse os de specielle krav, som der må være fra vores kunder. 

Fabriksordresystemet er unikt, når det handler om at opfylde vore kunders behov for en individuel traktor. 

Ved fabriksordre bestemmer kunden selv netop det udstyr han har behov for. Det kan være en ekstra 

ventil, eller fabriksmonteret frontlæsser. 

Vi har gode eksempler som TwinTrac – skovtraktorer – comfort og den nye X-serie, hvor vi har et 

grundkoncept, og derfra videreudvikler traktorer efter kundernes ønsker og behov. 

Rigtig god sommer! 

Med venlig hilsen 

Chefredaktør 

Hannu Niskanen, Valtra Inc. 

hannu.niskanen@valtra.com 

Redaktion 

Hannele Kinnunen, Valtra Inc. 

John Arildsen 

Adm. Direktør 

Valtra Danmark A/S. 

John.arildsen@valtra.com 

Redaktører 

Bjarne K Trollsås, Valtra Norge AS 

bjarne.trollsaas@valtra.com 

Eric Andersson, Valtra Traktor AB 

eric.andersson@valtra.com 

Michael Husfeldt, Valtra Danmark A/S 

michael.husfeldt@valtra.com 

Sonja Löst, Valtra Vertriebs GmbH 

sonja.loest@valtra.com 

Timo Mattila, Valtra Inc. 

timo.mattila@valtra.com 

Udgiver 

Grafi sk design Viherjuuren Ilme, Oy 

Lay-out Salpausselän Kirjapaino Oy 

Tryk Salpausselän Kirjapaino Oy 

Fotos Valtra arkiv, hvor ikke andet er nævnt. 

hannele.kinnunen@valtra.com Valtra Inc., Finland, www.valtra.com 

www.valtra.dk

www.valtra.dk 

Power Partner 

Power Partner 

Valtra er det traktormærke, som på det seneste har haft 

den største vækst i Europa. Og er markedsleder i Skandinavien. 

Valtra´s succes er baseret på professionel og hurtig service, 

kundestyret produktion og teknisk ekspertise. 

Valtra – vore kunders tilfredshed har 1. prioritet. 

Valtra Danmark A/S 

Ambolten 22 · 6000 Kolding 

Tlf. 7634 3200 · Fax 7634 3201 

www.valtra.dk 

- en virksomhed med ISO 9002 kvalitetscetifikat. 

Valtra is a Partek Brand 

Rehné Reklame 3090

Valtra indfører ny type garanti/ 

tryghedsordning. 

Valtra introducerede 1. januar 2001 en ny 

type garanti/tryghedsordning. Tryghedsordningen 

har fået navnet Valtra 3PLUS, der 

betyder, at der ud over den normale 12 

måneders garanti, er der yderligere 3 års 

tryghedsordning 

Instruktionsbogen skal følges. 

I grundudgaven dækker ordningen i 2500 

timer, set ud fra hvad en gennemsnitsbruger 

kører i den 4 års periode ordningen løber. Er 

dit kørselsbehov større kan ordningen udvides 

til 5000 timer mod et tillæg, når traktoren 

købes eller inden for det første år af traktorens 

levetid. For at vi kan tilbyde denne 

ordning, er det nødvendigt at traktoren gennemgår 

periodiske eftersyn, at der anvendes 

originale reservedele, fi ltre mv., at ingen plomberinger 

er brudt, samt at instruktionsbogens 

vedligeholdelsesprogram følges. 

Få ting er ikke dækket. 

Garantien skal være så dækkende som mulig, 

men der er nogle generelle ting, der ikke er 

dækket. Eksempelvis er spejle, glasruder, koblings- 

og bremselameller ikke dækket. Lygtepærer 

og sikringer mv. er naturligt nok heller 

ikke omfattet af garantien. 

Dæk er undtaget garantien, da dækfabrikkernes 

generalagenturer selv står for eventuelle 

garantisager. Herudover er skader som 

er forårsaget af overbelastning, fejl brug, uforsigtighed 

og ydre påvirkninger ikke dækket af 

garantien. 

Regelmæssige serviceintervaller. 

Serviceeftersynene er som tidligere, med et 

eftersyn ved 100 timer. Efter yderligere 150 

timer, (altså ved 250 timer) skiftes der olie 

og fi ltre på motoren, hvilket kunden selv kan 

udføre, hvis det ønskes. Ved 500 timer udføres 

det første Valtra 3PLUS serviceeftersyn, 

der udføres af Valtra serviceværkstedet og 

ligeså ved de følgende 500 timers eftersyn. 

Service imellem Valtra 3PLUS eftersynene, kan 

kunden selv udføre. Traktoren skal altid have 

Valtra Team 01/2001 

Valtra 3PLUS 

VALTRA 3PLUS 

www.valtra.dk 

DE 4 ÅR’s TIDER ER SIKRET 

mindst et årligt eftersyn foretaget af et Valtra 

serviceværksted. 

Følges serviceintervallerne ikke efter forskrifterne 

reduceres garantitiden til de obligatoriske 

12 måneder. 

Ved alle 500 timers eftersyn skal din forhandler 

udfylde og stemple i din servicebog. 

Service betaler sig. 

Nogen vil måske tænke, at det er dyrt at følge 

disse service, men eftersom der i disse serviceeftersyn 

ikke skal foretages noget ekstra, 


ud over hvad der altid skal udføres, er det 

kun arbejdstiden, der skal betales i forhold til, 

hvis man selv udførte alle eftersynene. Valtra 

mekanikerne deltager til stadighed i et uddannelsesforløb, 

der gør at de er sikre og effektive 

til at udføre deres job, og har den nødvendige 

erfaring til servicering af traktorernes moderne 

teknik. Dertil ved vi at regelmæssig service 

minimerer pludselige stop i arbejdet, der igen 

betyder sparet tid og penge. 

En bedre indbytningspris vil også være 

naturlig, når traktoren har fulgt de obligatoriske 

eftersyn, på samme vis som i bilbranchen. 

5

Produktmærket er det centrale 

Et ukrænkeligt mærkenavn er af uhyre 

stor betydning for såvel et produkt som 

alle producenter. Dette gælder også for 

vort traditionelle navn, Valmet, som blev 

taget i brug, da vi producerede de første 

traktorer i 1951. Valmet er en forkortelse 

af ordene VALtion METallitehtaat, der 

i direkte oversættelse betyder de statslige 

metalværker. Det parallelle mærke, 

Valtra, der kun adskiller sig lidt fra Valmet, 

blev registreret i 1963. I forbindelse 

med fejringen af Valmets 50 års fødselsdag 

i januar i år skiftede mærkenavnet 

til Valtra. 

Det nye Valtra logo med de fi ne visuelle 

bestanddele gør det muligt for os 

at skabe et dækkende indtryk af os 

selv. Valtra er en Power Partner 

Det er ikke første gang, at der er sket et 

navneskifte. I 1979, da Valmet overtog Volvo 

BMs traktorproduktion, indgik det i aftalen, at 

det nye, kombinerede navn måtte anvendes 

indtil 1987. Da der således skulle skiftes navn 

i 1987, var det letteste og mest simple blot 

at droppe Volvo BM og lade Valmet blive stående 

i samme skrifttype. 

Da organisationen blev ændret i 1994, 

blev det gamle Valmet selskab delt og traktoraktiviteterne 

overdraget til Sisu. Valmets 

maskiner til papirindustrien skulle bibeholde 

Valmets navn og logo. Det blev dengang 

aftalt, at Valmet navnet måtte anvendes til 

traktorerne indtil udgangen af april 2001. 

Når valget faldt på navnet Valtra, er 

begrundelsen, at det er en del af vores arv og 

samtidig ligger så tæt som muligt på Valmet 

navnet, som nyder stor respekt. Da Sisu blev 

smeltet sammen med Partek i begyndelsen af 

1997, blev det besluttet, at navnet Valtra Valmet 

skulle anvendes i en overgangsperiode 

på 3 1/2 år, hvorefter mærkenavnet skulle 

være Valtra. 

6 www.valtra.dk

Det visuelle design 

er en del af mærket 

Valmet gik over til at udnytte fordelene ved 

industrielt design allerede i begyndelsen af 

1960’erne. Ved at kombinere ergonomi med 

funktionalitet gjorde man det funktionelle 

produkt smukt at se på. Logoets design 

er også vigtigt, fordi det ofte vil blive 

anvendt alene - uden selve produktets 

tilstedeværelse. Logoet skal være let at 

genkende. Det skal kommunikere budskabet 

om mærkets værdi ud, og det 

skal altid præsenteres på den samme 

måde. 

Designeren bag det nye Valtra logo, 

Ilmo Valtonen, forklarer det således: 

- Vi overførte værdierne bag det tidligere 

Valmet logo til det foreslåede 

Valtra logo. Valtra Inc. bad os om nogle 

eksempler på vore ideer vedrørende 

markedstests på Valtra’s større markeder 

i Europa og Sydamerika. 

- Det var meget interessant. Resultaterne 

fra en række forskellige lande lignede 

allesammen hinanden meget. Folk ønskede 

udvikling, ikke revolution. Valtra’s nuværende 

logo er grafi k på siden af traktoren bestående 

af svungne metalbogstaver, som skal 

refl ektere lyset, fortæller Ilmo Valtonen. 

- Vi har bevaret det første bogstav V 

højere end de øvrige bogstaver. Det skal 

minde os om det stærke V i Valmet, eller 

måske, om V’et på traktorernes kølergrill op 

gennem 1960’erne. Samtidig minder det os 

om vores forbindelse til Volvo. Selve grafi kken 

signalerer traditionen. Metallet signalerer 

kvalitet og højteknologi, forklarer Ilmo 

Valtonen. 

Valtra’s kerneværdier 

Ethvert selskab har sin egen styrke og moral, 

som sammenfattende kan betegnes som 

værdier. En typisk værdi hos Valtra er teamwork, 

da alle i fi rmaet har et fælles mål. 

Åbenhed er vor næstvigtigste værdi. 

Åbenhed er i øvrigt noget helt typisk for 

skandinaviske selskaber. Vi sætter informationsstrømmen 

i gang og kanaliserer den ud 

til alle, uanset hvor de befi nder sig. Kontroversielle 

problemstillinger behandles så hurtigt 

som muligt, inden de ødelægger medarbejdernes 

motivation og derved skader 

selskabet. Vi ønsker oprigtigt at glæde os over 

vores succes - sammen med vore kunder. 


Driftssikkerhed eller pålidelighed er den 

tredje værdi i rækken og omfatter ærlighed 

og loyalitet. Vi giver kun løfter, som vi kan 

holde - og vi holder vore løfter. Vore produkter 

er slidstærke og af høj kvalitet, og vores 

service er hurtig og pålidelig. 

Selvmotivation er en vigtig individuel 

egenskab. Valtra’s medarbejdere har myndighed 

til at arbejde selvstændigt. Selvmotivation 

indebærer også udtænkning af nye 

arbejdsmetoder samt udvikling af en motivation 

for hele tiden at lære nyt og tage 

initiativer. 

Team-work, åbenhed, driftssikkerhed og 

selvmotivation. Disse værdier danner grundlag 

for opbygningen af mærket. 

Valtra er en Power Partner 

Det var en spændende opgave at fi nde et 

passende slogan til Valtra. Opgaven lød på, 

at det skulle være kort og på den bedst mulige 

måde beskrive Valtra som mærke. Der 

blev taget udgangspunkt i Valtra’s værdisæt 

og vore kunders praktiske erfaringer. 

Selve mærkenavnets udseende er kun 

en del af omgivelsernes opfattelse af mærket. 

Opfattelsen af mærket omfatter karakteristiske 

egenskaber og fordele, som kunden 

automatisk forbinder med produktet. Et godt 

eksempel: Volvo - sikkerhed. Der er desuden 

ofte en følelsesmæssig forbindelse til mærket 

- ofte beskrevet som mærkeloyalitet. 

Valtra har foretaget adskillige undersøgelser 

blandt kunderne. Vi ved, at vores position 

i de nordiske lande er fortrinlig. Men i 

for eksempel Tyskland er vi ikke tilstrækkeligt 

kendte, da vi kun har været på dette marked 

i 10 år. Ikke desto mindre viste undersøgel- 

serne meget ens opfattelser i alle de vigtige 

europæiske markeder: Valtra er kendetegnet 

ved høj kvalitet og driftssikkerhed. Alsidighed 

ved opgaver hele året rundt er en egenskab, 

som selv personer, der ikke kører med 

Valmet eller Valtra, forbinder med mærket. 

Ved at gå så tæt på de givne karakteristika 

som muligt, kan det helt centrale 

ved Valtra mærket beskrives med 

to begreber: Styrke og menneskelighed. 

Begrebet styrke kan lede tanken 

hen på en Valtra traktors stærke motor 

og drivlinie samt den stærke vilje til 

at servicere kunderne. Det menneskelige 

kommer til udtryk gennem kundeordresystemet 

(skræddersyede traktorer), 

fabriksbesøg (den åbne dørs politik), 

gode arbejdsforhold i selskabet og fællesskab 

med kunderne. Disse træk kunne 

også beskrives med ordet loyalitet. 

Mærket er meget vigtigt for selskabet. 

Hver eneste medarbejder og andre 

tilknyttede personer må være stolte af deres 

eget mærke. Og endelig: Dette er fundamentet 

for langvarig mærkeloyalitet. 

Hannu Niskanen 

- Det nye Valtra logo er 

et grafi sk mærke med 

tradition, som indeholder 

alt det stærke fra Valmet 

og samtidig minder os 

om vores forbindelse 

med Volvo, siger 

Ilmo Valtonen. 

7

www.valtra.dk 

200 liter olie + mobiltelefon 

Køb 200 liter motor- eller transmissionsolie. Med i købet 

får du en Ericsson A2618S mobiltelefon - med 1/2 års Sonofon 

Variant abonnement betalt, til den pris olien normalt koster. 

Motorolie 15W-40 

API CF/CF-4, SC, CCMC 

D4, PD2 

Der er her tale om mineral 

baseret motorolie beregnet 

til motorer med og uden 

turbolader. 

Olien er udviklet primært til 

dieselmotorer, der kører 

under vanskelige driftsforhold, 

men kan ligeledes bruges 

til traditionelle benzinmotorer. 

I motoren udsættes olien 

for voldsom belastning, høje 

temperaturer og ophobning 

af affaldsstoffer fra forbrændingen. 

Valtra Engine 

holder motoren ren – også i 

stempelringsrillerne hvor 

sod og belægninger ellers 

nemt sætter sig. Samtidig 

giver den en god og effektiv 

slidbeskyttelse af motoren. 

Ericsson 

A2618S 

Dual band 

Gruppe SMS 

Stemmestyret 

opkald og 

stemmestyret 

besvarelse 

af opkald 

Profiler 

Op til 200 

timers 

standby-tid 

og 9 timers 

taletid 

Transmissionsolie 

HT100 

API GL-4, Valtra G2-98 

Olien er mineralbaseret og kendetegnet 

ved at være særdeles velegnet 

til transmissioner med elektrohydrauliske 

ventiler og våde bremser. 

Et højt viskositetsindex er her en vigtig 

faktor, der sikrer en perfekt timing 

ved gearskift. Transmissionsolien 

udsættes for barske driftsforhold, 

men sammenlignet med motoren, er 

der naturligvis ingen forbrænding, og 

temperaturbelastningen er derfor 

mindre. Til gengæld er mekanikken 

meget mere følsom over for forurening, 

der typisk kommer ind via lynkoblinger 

ved tilkobling af ekstern 

hydraulik. 

Valtra Transmission HT100 er udviklet 

specielt til at opfylde de skrappe 

smørekrav fra Valtra HiTech serien, 

men kan naturligvis også bruges til 

de øvrige Valtra modeller. 

200 liter Valtra Engine + 

Ericsson A2618S med Sonofon Variant kr. 2.900,- 

200 liter Valtra Transmission + 

Ericsson A2618S med Sonofon Variant kr. 3.260,- 

Priserne er excl. afgift og moms. Tilbudet gælder til den 30. juni 2001! 

Hvorfor 

olieskift? 

Ikke mange interesserer sig 

nok for smøreolie – holdningen 

er, at det lugter grimt, og 

giver pletter på tøjet. 

I virkeligheden er smøreolien 

meget vigtig, og skal sammenlignes 

med et stempel 

eller en anden maskinkomponent. 

Mangler en af delene, 

kan maskinen ikke køre! 

Den enkelte 

landmand/maskinstation skal 

tjene penge. 

Derfor er det mere reglen end 

undtagelsen, at traktorerne 

får lov til at yde hvad de kan. 

– 100% effektivitet er målet. 

For at maskinparken kan 

arbejde optimalt gennem hele 

dens levetid, er det vigtigt, at 

alle foreskrevne serviceeftersyn 

overholdes og udføres til 

tiden. Herunder, at man 

anvender korrekte smøreolier, 

og at de skiftes til tiden efter 

anvisningerne i servicemanualen. 

For at tilbyde vores kunder 

mere sikkerhed og større 

tryghed på olieområdet, har 

Valtra sin egen olieserie. 

Ved at vælge Valtra olie kan 

man være sikker på, at kvaliteten 

er i orden, og produkterne 

opfylder de kvalitetskrav 

der stilles til f.eks. en 

moderne højtydende turbomotor 

eller en avanceret 

transmission. 


8 www.valtra.dk 

3131 Rehné Reklame

Kvægfarme i Brasilien 

Brasilien er et vidunderligt land. Hvis 

man kører cirka 300 kilometer mod 

nordøst fra industribyen São Paulo, 

kommer man til det virkelige landbrugsområde. 

Jeg vil her berette om mine indtryk fra 

et besøg hos to kvægbønder, som har 

valgt hver deres produktion. Størrelsesforholdene 

er imponerende, og de kører 

begge med Valtra traktorer. 

Fazenda (=gård) Sapé, der drives af Oswaldo 

Rinoferrari, ligger i São Carlos. Arealet er på 

1.200 hektar, der dels drives med græs, dels 

med majs. Det hjemmeavlede foder er ikke 

nok til de 4.000 stykker kvæg. Hver måned 

indkøbes der derfor 400 tons foderpiller, der 

er fremstillet af appelsinskræller og affaldsprodukter 

fra bomuldsforarbejdning. 

Majsen tørres ned fra omkring 20 til cirka 

3 procent vand i et træfyret tørringsanlæg. 

Der høstes frisk græs hver dag, og fodermidlerne 

blandes i en blandevogn. Kødkvæget 

holdes i en let bygning, foderbordet er 650 

meter langt. 

Gården Nossa Senhora Copacabana. 

Den kæmpestore Westfalia malkekarrusel. 

Oswaldo Rinoferrari, Fazenda Sapé, 

São Carlos. 

Der er 4.000 stykker kvæg på bedriften. 

Den lette bygning med foderbordet 

er ikke mindre end 650 meter 

lang. 

Det er et imponerende syn. Dyrene kender 

lyden af Valtra’en, der kommer med foderet. 

- Vi indkøber kalvene udefra. Dyrene er 

hos os i omkring 2 år, så de når op på at 

veje 420 kilo. Dødeligheden ligger på 1-2 procent, 

og vi sender gennemsnitligt imellem 300 

og 400 dyr på slagteri hver måned, fortæller 

Oswaldo. 

Han har 15 traktorer, heraf 12 Valtra. 

Oswaldo er godt tilfreds med sine maskiner 

og kritiserer kun den lokalt fremstillede frontlæsser, 

som er klodset og langsom. En original 

Valtra læsser ville være meget populær 

her i Brasilien. 

Karrusel-malkning 

En anden stor kvægbedrift, Fazenda Nossa 

Senhora Copacabana, ligger i det samme 

område. Gården ejes af Luis Bianco, der er 

italiensk født. Han har beskæftiget sig med 

mælkeproduktion i 30 år. Der hører 1.300 hektar 

til ejendommen, og der er 2.500 malkekøer. 

Herudover er der også kødkvæg, svin og 

kyllinger. 

- Jeg synes, at der er fl ere penge i mælk 

end i kød. Vores årsomsætning ligger på 7-8 

millioner reals (30-35 millioner kroner). Prisen 

for en liter mælk ligger nu på 42 centavos (cirka 

1,85 kroner). Vi sender dagligt cirka 22.000 

liter mælk på mejeriet, fortæller Luis Bianco. 

Han investerede for cirka et år siden godt 

3 millioner kroner i en tysk Westfalia malkekarrusel. 

Der er 120 medarbejdere og 12 Valtra 

traktorer på bedriften, hvor der er bemærkelsesværdigt 

rent og ordentligt. 

Halløj, tag et billede mere af fodringsafdelingen, 

råber Luis Bianco fornøjet. 


Valtra Team 01/2001 9

Øget komfort – 

øget præstationsevne 

Valtra’s model 8350 med langsomtgående 

motor blev en salgssucces lige fra 

starten. HiTrol turbinekoblingen og den 

luftaffjedrede Aires foraksel har nu i en 

periode kunnet fås på alle modellerne i 

6000 serien. Her er der tale om unikke 

løsninger, udviklet af Valtra for yderligere 

at øge førerkomforten og traktorens 

effektivitet. 

10 

Valtra HiTech 2.0 modellerne, som blev lanceret 

sidste efterår, har allerede vist, hvordan 

det er muligt at gøre den daglige traktorkørsel 

både lettere og sjovere ved hjælp af elektronik. 

Til de, der foretrækker mekaniske transmissioner, 

har Valtra forbedret motorpræstationerne 

og øget løftekraften på de traditionelle 

modeller 6200 og 6400. Desuden tilbydes fra 

nu af en større ekstra brændstoftank i plast 

til de, der ønsker det, og fl ere forbedringer er 

på vej. 

I løbet af foråret 2001 får alle 6000og 

8000 modellerne en delvis ny indretning 

i førerhuset. Instrumentpanelet får et nyt 

udseende samt en helt ny kombi-instrumentering. 

Også knobberne på gearstængerne og 

lifthåndtagene får nyt udseende. Mezzo og 

Mega modellerne får et nyt trinbræt op til 

førerhuset. Nogle kontakter fl yttes til førerhusets 

højre sidestolpe. Nyt tilvalgsudstyr er 

et ekstra sæt arbejdslygter, som øger sikkerheden 

og effektiviteten. 

Den nye Agroline instrumentering til 

modellerne 6200-8950 

Såvel standard instrumenteringen som det 

mere omfattende Agrodata instrumentpanel 

erstattes af en helt ny instrumentering med 

betegnelsen Agroline. Som i den hidtidige 

instrumentering vises basisinformationerne 

på analoge instrumenter. Afl æsningen er 

tydeligere, og udseendet er nyt - ligesom teknikken 

bag. 

Det nye, moderne instrumentpanel 

har en blødere og tydeligere udformning, 

som giver traktorføreren en ny 

kørselsoplevelse. 

www.valtra.dk

Specifi kationerne er blevet ændret noget, 

så de passer bedre til det tunge arbejde, 

der udføres verden over. Instrumenteringen 

består af en kompakt enhed, som viser den 

aktuelle situation gennem et glas, som ikke 

kan ridses. Hovedinstrumentet er ikke ændret 

så meget, men advarsels- og kontrollamperne 

er blevet delt i to grupper, og visningen af 

blinklysene og langt lys er nu helt adskilte. 

Mellem blokkene med advarsels- og kontrollamper 

er der et stort digitalt display, som 

viser yderligere informationer. 

Den nederste del af det to-rækkede display 

viser køretimerne eller, når traktoren er 

i bevægelse, fremkørselshastigheden. I den 

nederste del er der også en indikator, som 

lyser, når det er tid at udføre service på traktoren. 

Den øverste del af displayet viser kørt 

strækning, omdrejningstallet på kraftudtaget 

for og bag, klokkeslæt, gearkassetemperatur 

og liftens position. På model 8950 kan man 

afl æse det aktuelle effektudtag via kraftudtaget 

(i procent af motorens nominelle effekt). 

Den œnskede information vælges med en 

omskifter. 

De nye, alternative advarselslamper 

bidrager til øget sikkerhed og komfort 

for traktorføreren. 


Fremkørselshastighed og kørt strækning 

vises i kilometer eller miles efter førerens 

ønske. Målingen er nøjagtig, så kørt strækning 

vises i meter, indtil den overstiger 1 kilometer. 

Derefter vises strækningen i kilometer, 

og decimal-kommaet fl yttes efterhånden. Visningen 

af kørt strækning kan selvfølgelig nulstilles. 

Mere lys 

Naturen sørger for mere og mere lys i løbet 

af foråret, men Valtra glemmer ikke, at den 

mørke periode kommer igen. Derfor kommer 

der en forbedring af den i forvejen udmærkede 

belysning som tilvalgsudstyr. 

Denne ekstra belysning præsenteres 

samtidig med det nye instrumentpanel. Det 

ekstra belysningssæt omfatter blandt andet 

lygter i mellemhøjde, som giver ekstra belysning 

af arbejdsområdet, især ved kørsel med 

frontmonteret udstyr. Desuden er der en særskilt 

lyskaster, som lyser på trækkrogen. Den 

tændes med en separat knap og gør det 

meget lettere af til- og frakoble bugserede 

redskaber og vogne. 

Som endnu et ekstraudstyr kommer der 

en arbejdslys-automatik, som aktiveres under 

bakning med traktoren. Dette kan virke som 

en lille ændring. Men den gør arbejdet betydeligt 

mere sikkert i situationer, hvor arbejdsbelysningen 

bag på ikke kan være tændt hele 

tiden - eksempelvis i forbindelse med snerydning 

i trafi k. 

Endelig kan nævnes en trappebelysning, 

som gør det mere sikkert og let at stige op 

i traktoren. Trappebelysningen tændes sammen 

med den indvendige belysning, når man 

åbner døren. Når døren igen lukkes, slukkes 

lyset igen efter en kort tid, så der er tid til 

enten at stige ned af traktoren eller starte 

motoren. 

Timo Mattila 

11

De to tyske Valtra forhandlere Ulrich 

Nobbe og Friedhelm Müller hentede 

en ny 8950 HiTech og kørte den fra Finland 

til Tyskland. Dermed tilbagelagde 

de 2.035 kilometer med traktoren på 

7 dage. 

Nobbe on Tour 

7 dage med en Valtra 8950 HiTech 

fra Suolahti til Warmsen 

Det var Ulrich Nobbe, der fi k ideen. Han har 

været Valtra forhandler siden 1998 og har 

allerede opnået en markedsandel i sit distrikt 

på over 14 procent med de fi nske traktorer. 

Det rækker til en 2. plads. 

I anledning af sin forretnings 50 års jubilæum 

fi k Ulrich Nobbe, Michelin, Esso og 

Valtra til at sponsorere rejsen. Den blev ind- 

ledt den 10. september sidste år sammen 

med svogeren Heinrich Lohmeyer og vennen 

Friedhelm Müller, der også er Valtra forhandler. 

Med sig havde de en autocamper. 

De tre mænd sejlede med færgen fra 

Rostoch til Helsinki og fortsatte derfra gennem 

Finland til traktorfabrikken i Suolahti, 

hvor man glædede sig til at modtage dem. 

12 www.valtra.dk

...ingen kan holde Valtra tilbage. Flere 

billeder og beretninger kan studeres 

på på www.nobbe-gmbh.de. 

Sammen med Ralf Giessel fra Michelin beså 

de den endnu ikke helt færdige traktor 

på montagebåndet. Ralf Giessel regulerede 

dæktrykket til den planlagte langtidstest. 

Afrejse mod Sverige 

Den næste dag blev der taget 

afsked. Valtra 8950 HiTech traktoren, 

som i mellemtiden var blevet 

helt færdigmonteret, kunne 

nu endelig begynde sin testkørsel 

med en hastighed på 50 kilometer 

i timen. 

Nu sluttede et fi nsk fi lmteam 

bestående af Anton Leppälä 

og Kirsi Erkkilä sig til mandetrioen 

i en folkevognsbus. 

Efter en skøn tur gennem 

det fi nske efterårslandskab 

med en overnatning et eller 

andet sted undervejs på en 

rolig parkeringsplads nåede 

selskabet den næste 

aften færgen i Turku og 

gik ombord. 

Tidligt næste morgen nåede de Stockholm, 

hvor de blev modtaget af Eric Andersson, 

medarbejder hos Valtra Sverige. Han førte 

dem gennem Stockholm mod Eskilstuna 

til Valtra Sverige. Her så de traktormuseet og 

spiste bagefter middag sammen. 

Efter at de have taget afsked, gik turen 

tværs over Sverige på sideruter udenfor de 

store veje, hvor traktorkørsel jo ikke er tilladt. 

Egentlig må der ikke køres over 40 kilometer 

i timen med traktorer i Sverige, men det gjorde 

ikke indtryk på denne Valtra. Traktorteamet 

holdt nu og da en pause for at 

nyde den skønne natur. Overnatningerne 

undervejs foregik nogle gange på hotel, andre 

gange i autocamperen i det åbne land, 


i en skov 

Ankomsten blev behørigt fejret, og i den 

forbindelse blev Valtra’en navngivet. 

Fra venstre ses Anton Leppälä, 

Ulrich Nobbe og Friedrich Engelking. 

eller på en 

græsmark. Alle tilpassede sig 

de forhåndenværende forhold. 

Til Danmark via Øresundsbroen 

Med venlig politiledsagelse og blåt blink nåede 

holdet frem til Øresundsbroen til Danmark. 

Nu måtte der en længere diskussion til. Øresundsbroen 

er jo en motorvejsbro, hvor traktorkørsel 

ikke er tilladt. Men det endte med at 

vejmyndighederne opgav deres modstand på 

den betingelse, at vi lovede, at dette var en 

engangsforestilling. 

- Kom aldrig mere her med en traktor, var 

det sidste, der blev sagt. Turen over broen 

blev for alle hele turens højdepunkt. Det bevi- 

ser de imponerende billeder i helikopterperspektiv. 

I Danmark fortsatte turen mod Kolding, 

hvor der skulle afl ægges besøg hos Valtra 

Danmark A/S. Anmodningen om at køre over 

Storebæltsbroen blev først mødt med et 

»nej«. Men da der blev henvist til turen over 

Øresundsbroen, gjorde man også her en undtagelse. 

Også i Kolding blev selskabet meget hjerteligt 

modtaget af Valtra Danmarks ledelse. 

Turen fra Kolding til den tyske grænse tog kun 

et par timer. Kort tid efter krydsningen af den 

dansk-tyske grænse ankom holdet til Valtra 

Häändlers Land und Baumaschinen GmbH i 

Rendsburg for at afl ægge besøg her. 

En hjertelig modtagelse 

også i Tyskland 

Den næste dag krydsede 

de fl oden Weser med færge 

ved Wischhafen. Så nåede 

man Taaken, hjemsted 

for Valtra forhandler Friedhelm 

Müller. 

På Nienburg-egnen sluttede 

der sig fl ere Valtra’er til 

undervejs. De kom pludselig 

fra alle retninger og kørte bare 

med. Nogle af Nobbes kunder 

ville følges med deres forhandler 

på det sidste stykke efter den 

lange rejse med Valtra traktoren. 

Således mødtes ni Valtra traktorer 

den 19. september 2000 sidst 

på eftermiddagen hos Ulrich Nobbe 

og blev modtaget af landmanden 

Friedrich Engelking, fader til den stolte 

ejer af den nye Valtra 8950 HiTech, 

en trofast kunde i fi rmaet Nobbe, 

siden det blev grundlagt. Medarbejdere, 

kunder, familie og venner samt 

Michelin- og Valtra-medarbejdere var også tilstede 

og havde forberedt alt for sammen at 

fejre den vellykkede rejse. 

Rejsedeltagerne kunne ikke blive trætte 

af at berette om de små og store oplevelser 

samt besøg undervejs. Lige til sent på aftenen 

var deltagerne gang på gang henne og kigge 

nærmere på den nye Valtra 8950 HiTech, som 

stod fuldt udsmykket midt i lokalet. De ville 

prøve at sidde i traktoren, røre ved lakken og 

forestille sig detaljer fra den lange tur. 

Regina Schomburg 

13

Valmet nåede de 50 år - 

og blev til Valtra 

Der er omkring et tusinde inviterede gæster i Pavillionen i Jyväskylä. 

Big bandet har spillet det første stykke musik. Man kan høre 

noget motorstøj, og pludselig kommer præsidenten for Valtra, 

Jouko Tukiainen, ind på scenen - kørende på en »Lille Valmet« 

traktor. I sin tale koncentrerer Jouko Tukiainen sig om Valtras 

værdier og Valtra mærkets »sjæl«. Festlighederne fortsætter og 

kulminerer i et fyrværkeri inde i Pavillionen, som former det nye 

Valtra logo. Til sidst leder en sambagruppe gæsterne til de festdækkede 

borde. 

Et andet højdepunkt under festlighederne er 

udstillingen af gamle og nye Valmet og Valtra 

traktorer. Man får en fornemmelse af, at de, 

der har skabt omgivelserne for traktorudstillingen, 

i høj grad har følt en forpligtelse til at tage 

udgangspunkt i landlige traditioner. Udstillingen 

var åben for Valtra´s 50 selskaber i de 3 

dage plus 1 dag for alle andre interesserede. 

Det anslås, at cirka 8.000 mennesker besøgte 

traktorudstillingen. 

Præsident for Valtra, Jouko Tukiainen, 

holdt sin offi cielle tale fra en 

lille Valmet traktor. 

Eksporten og nyudviklingen tager sin 

begyndelse 

Det var tæt på, at Bolinder-Munktell i 1945 

var blevet den første fi nske efterkrigstraktor, 

men Bank of Finland ønskede ikke at fi nansiere 

handlen. Derfor blev der sat et udviklingsarbejde 

i gang på de statslige metalværker 

(VALtion METallitehtaat, forkortet til Valmet). 

Valmet traktorerne fi k en meget beskeden 

start. De vigtigste ressourcer var faglærte 

medarbejdere og en dyb forståelse for betydningen 

af kvalitet og præcision. Den nye traktorproducent 

var tidligere kendt for sine rifl er 

til såvel civil som militær anvendelse. 

Selskabets nye bedrift var introduktionen 

af den dieseldrevne Valmet 33 D fra 1956, 

som banede vejen for at få en eksport i gang. 

De vigtigste aftagerlande var Folkerepublikken 

Kina, Spanien og Brasilien. 

Forbindelserne til Brasilien blev en stor 

succes, idet dette store land besluttede, at 

der skulle etableres en indenlandsk traktorindustri. 

Datterselskabet Valmet do Brasil producerede 

sine første fem traktorer i december 

1960. Siden dengang er der blevet produceret 

over 280.000 Valmet traktorer i Brasilien. 

Valmet landbrugstraktoren kom i 1962 til 

at danne udgangspunkt for den 4-hjulstrukne 

Valmet skovtraktor med fi re lige store hjul. Et 

par år senere lancerede Valmet model 565 

med en synkroniseret gearkasse. 

Dermed var det første skridt til at forbedre 

arbejdsforholdene for traktorføreren taget. 

Med undtagelse af BM-Volvo kom alle de konkurrerende 

traktorer fra lande med mildere 

klimatiske forhold. Derfor var producenterne 

generelt ikke opmærksomme på, at traktorførerens 

helbred under ekstreme arbejdsforhold 

er en afgørende faktor. Valmet 900, der blev 

introduceret i 1967, var den første traktor med 

sikkerhedsførerhus som standardudstyr. 

Ergonomi, turboladning, 4-hjulstræk 

Både BM-Volvo og Valmet var pionerer med 

hensyn til turboladede traktormotorer i europæisk 

sammenhæng. Begge introducerede 

turbotraktorer i 1969. BM-Volvo den 6-cylindrede 

model T810 og Valmet den 4-cylindrede model 

1100. En anden vigtig nyskabelse var kombinationen 

af 4-hjulstræk og turboladede motorer 

(BM-Volvo T814 og Valmet 1100-4). 

14 

www.valtra.dk

Valmet introducerede den første model i 

Ergonomiserien i 1971. Valmet 502 var den 

første traktor med et velisoleret sikkerhedsførerhus 

i 50 hk klassen. Ergonomiserien bestod 

i 1973 af tre modeller (502, 702 og 1102). 

Den 6-hjulede Valmet 1502 highspeed 

blev sandsynligvis introduceret nogle årtier for 

tidligt. Ikke desto mindre havde man med denne 

traktor fået udviklet en 6-cylindret motor 

og vigtige komponenter til industrilinien, der 

blev kaldt Valtra. Navnet Valtra var blevet registreret 

allerede i 1963 og blev taget i anvendelse 

parallelt med Valmet navnet i 1970. 

Valmet var hurtig til at overføre 4-hjulstrækket 

til hele sin traktorlinie. I 1979 kunne 

alle modeller på over 58 hk således fås i en 

4-hjulstrukket version. Det logiske var samtidig 

meget forståeligt: Et godt førerhus gjorde det 

muligt også at arbejde i dårligt og vådt vejr. 

4-hjulstrækket var det næste trin, der skulle 

sikre, at traktorerne kunne arbejde i vådt føre. 

Volvo BM og Valmet slår kræfterne 

sammen 

Efter forhandlinger med Valmet tog Volvo BM 

den strategiske beslutning at indstille produktionen 

af traktorer og landbrugsmaskiner. 

Det var imidlertid selskabets ønske at fortsætte 

som leverandør af komponenter for 


at mindske de beskæftigelsesmæssige konsekvenser 

af beslutningen i den svenske by 

Eskilstuna. Konstruktionen af en ny traktorserie 

- under navnet Volvo BM Valmet - var allerede 

begyndt på det tidspunkt, hvor aftalen 

blev underskrevet i september 1979. 

I maj 1982 introducerede Valmet de røde 

04 modeller fra 49 til 67 hk. Senere, i juni 1982, 

blev den helt nye 05 serie fra 65 til 95 hk 

introduceret. 

Den nye traktorlinie forenede Volvo BM 

traktorernes holdbarhed og høje kvalitet med 

de mere moderne og avancerede Valmet traktorer. 

Produktionen af de nye traktormodeller 

startede i Brasilien i midten af 1980érne og 

er fortsat lige siden. I årene frem til 1985 

blev hele traktorlinien fra 54 til 163 hk fornyet 

under Volvo BM Valmet navnet. 

I 1983 blev Volvo BM Valmet det førende 

traktormærke, ikke kun i Finland og Sverige, 

men i alle de nordiske lande. Sammensmeltningen 

af Valmet og Volvo BM er sandsynligvis 

den hidtil mest succesrige indenfor traktorindustrien. 

1990érne: Erobringen af Europa 

1991 og 1992 var et par svære år for traktorindustrien 

over hele verden. Hos Valmet sammensmeltede 

vi traktoraktiviteterne i Brasilien 

og dieselmotorfabrikken i Nokia, Finland, med 

vore europæiske traktoraktiviteter. 

I denne periode udviklede fabrikken i Suolahti 

et kundeordresystem, samtidig med at 

man var godt på vej til at få tildelt ISO 

Udstillingen af traktorer af forskellig 

alder var etableret med en meget god 

kulturmæssig baggrund. For eksempel 

var alle de gamle fi lm originale, 

men blev afspillet via et DVD system. 

Valmet do Brasil blev etableret i 1960. 

Den første model, Valmet 360 D, blev 

sat i serieproduktion i 1961. 

Valmets favoritmodel, Synchro- 

Valmetén på 52 hk (1964). 

Den ergonomiske æra blev indledt 

med Valmet 900 på 90 hk SAE. Modellen 

havde hydrostatisk styring og 

integreret førerhus (1967). 

I 1971 blev der skrevet historie hos 

Valmet. Som den første traktorproducent 

i verden lancerede selskabet en 

mellemklassetraktor med støjsvagt 

førerhus, hydrostatisk styring og synkromesh 

transmission. 

Valmet overtog Volvo BMs traktoraktiviteter 

i 1979. De to selskaber var 

fælles om produktionen, men det var 

Valmet, der stod med det endelige 

ansvar for de samlede aktiviteter. De 

første Volvo BM Valmet traktorer kom 

på markedet i 1982. 

9001 kvalitetsstyringscertifi kat. Der blev desuden 

etableret salgskontorer i alle de vigtigste 

aftagerlande for at opnå tættere kontakt med 

kunderne. 

Fra begyndelsen af 2001 bærer alle vore 

traktorer mærkenavnet »Valtra«. 

Valtra traktorerne har en rig og spændende 

historie. Valtra ønsker fortsat at specialisere 

sig i traktorproduktion med fokus på udvikling 

af nye produkter, service og kundepleje. 

Indtil i dag er der i alt produceret 480.000 

Valmet og Valtra traktorer. Når produktionen af 

Volvo traktorer i Sverige lægges oven i, når det 

samlede tal op over 750.000. 


Billeder: Valtra arkiv 

15

Kunde 

Fra lastbiler til 

Valtra traktorer 

Carsten Laursen - søn af William Laursen 

– som startede entreprenørforretning i 

1963 fortæller, at der er bedre økonomi 

i at bruge traktorer med dumpervogne i 

stedet for lastbiler. 

Firmaet William Laursen entreprenørforretning 

A/S i Langå, Midtjylland har i dag en 

medarbejderstab på ca. 40 mand, som styres 

af Carsten Laursen, med hjælp fra en person 

på kontoret. De fl este ansatte er chauffører 

og specialarbejdere, som bruger fi rmaets 

maskinpark. 

Maskinparken består i dag af 2 læssemaskiner, 

5 rendegravere, 2 gravemaskiner, 6 

minigravere, 6 traktorer. Heraf 4 stk. Valtra Valmet 

8550 HiTech med dumpervogne + slamsuger 

med spuler, 3 lastbiler og 15 varebiler 

+ diverse småmaskiner. 

Opgaverne er jord-, vej-, kloak- og kabelarbejde, 

som primært udføres i Århus- , Randers- 

og Skanderborg-området. Der udføres 

opgaver i hele landet efter behov, men de fl este 

opgaver er indenfor en radius af 100 km. 

Nyt materiel er Carstens politik. Han 

udtaler, at det er en vigtig faktor for at undgå 

unødvendige driftstop. Driftstop på en maskine 

bevirker ofte, at 3 - 4 mand ikke kan fortsætte 

arbejdet. Derfor sørger Carsten for, at 

maskinparken ikke bliver for gammel. 

16 www.valtra.dk

-At jeg købte 4 stk.Valtra Valmet 8550 

HiTech, var på grund af store omkostninger 

på de tidligere traktorer, sammen 

med uheldige driftstop, siger 

Carsten Laursen, som leder fi rmaet 

William Laursen, med 40 ansatte. 

Nye Valtra Valmet 

- At jeg købte 4 stk. Valtra Valmet 8550 HiTech, 

var på grund af store omkostninger på de tidligere 

traktorer, sammen med uheldige driftstop. 

Bejco Kramac A/S har været leverandør 

af maskiner i mange år, og da de fi k forhandlingen 

af Valtra Valmet, var det naturligt, at 

vælge det mærke. 

Jeg ved, der ydes god service, hvis uheldet 

er ude, men jeg forventer, at vi undgår 

driftstop med investering i 4 stk. nye Valtra 

Valmet 8550 HiTech traktorer, siger Carsten. 

Fremtiden ser Carsten Laursen positivt 

på. Vi skal fremover sørge for, at udvikle vores 

forretning efter kundernes behov. Carsten har 

3 års entreprenøruddannelse fulgt op med 

kloakmester-eksamen. Med knapt 20 års erfaring 

i entreprenørbranchen, heraf de 10 som 

ansvarlig og daglig leder af fi rmaet, står forretningen 

godt rustet til de udfordringer, der 

kommer. 

Her er 3 af de 4 Valtra Valmet 8550 

HiTech, som blev leveret i juni 2000. 


Prisudviklingen er ifølge Carsten kun 

sket på omkostningssiden, såsom løn, diesel 

og materialer. -Vi får næsten samme timepris 

i dag som for 10 – 15 år siden, udtaler han. 

Derfor stilles der store krav til medarbejdere, 

materiel og maskiner. Alt skal være 

mere effektivt i dag, og der skal løbes stærkt 

for at følge med. 

Lastbiler udskiftet til fordel for 

traktorer. 

Tidligere drev fi rmaet også vognmandsforretning. 

Denne aktivitet er stoppet, og lastbilerne 

er udskiftet med traktorer og dumpervogne. I 

dag er der kun 3 lastbiler tilbage til transport 

over lange afstande, og sammen med 6 traktorer 

klarer de egne transportopgaver af jord, 

grus og sten. 

Investering i en 160 hk traktor med dumpervogn 

er ca. kr. 150 000,00 billigere end 

en 3-akslet lastbil, som har samme kapacitet. 

Driften er ca. det halve på traktor og vogn. 

Derfor tror Carsten, at fl ere fremover vil gå 

over til samme form for transport. 

Fremtiden vil sikkert vise, at med den lovgivning 

der er i dag, vil mange fl ere se muligheden 

og økonomien i traktor/vogn transport 

i forhold til dumper og lastbiler. 

Timeprisen for en traktor med vogn incl. 

fører er kr. 35,00 billigere end lastbil med 

fører. Carsten ved det så præcist, da alle 

maskiner har sit eget maskinnummer, hvor 

alle omkostninger debiteres. Det giver Carsten 

et klart billede af, hvornår den skal 

udskiftes. 

Kapaciteten ligger på 12 - 15 tons pr. læs 

og afhængig af hvilket gods der transporteres, 

svinger vægten fra 1,3 - 2,0 tons pr. m3 . 

John Arildsen 

– At jeg købte 4 stk. Valtra Valmet 8550 HiTech, 

var på grund af store omkostninger på de 

tidligere traktorer... 

17

Kunde 

Traktor og 

gummiged i et 

- Her er det en stor fordel at baghjulene 

følger samme spor som forhjulene, 

siger Snorre Hagen. 

Snorre Hagen demonstrerer fordelen 

med en lille venderadius. 

På vej til den norske by Trysil en fredag 

morgen i marts møder jeg en elg på 

vejen. Termometeret kryber langsomt, 

men sikkert ned mod minus 24 grader, 

efterhånden som jeg nærmer mig mit 

mål. Jeg er på vej for at snakke med de 

ansatte i Trysil kommune, som i september 

i fjor købte en Valtra X 120 City. 

Først kører jeg indenom hos Pål Akre, der er 

sælger i Hedmark distrikt. Vi spiser frokost 

hjemme på Akres gård, inden vi sammen 

kører ned til kommunen. 

Nede ved kommunens garageanlæg bliver 

vi mødt af Per Hjalmar Langhol og Snorre 

Hagen, de to, der for det meste kører med 

den nye traktor. Det er bidende koldt, så 

det er med at komme indendøre i en fart. 

Her bliver vi taget godt imod i den velopvarmede 

garage, hvor traktoren står, når den ikke 

er i brug. Traktoren er gjort skinnende ren i 

dagens anledning. 

Perfekt smidighed 

Det nye medlem af Trysil kommunes maskinpark 

bruges om vinteren hovedsageligt til 

snerydning, saltstrøning og skrabning af fortove. 

Arbejdet med at holde fortovene rene 

for sne har fået en ny dimension efter nyanskaffelsen. 

Den tid, hvor man måtte køre ind 

fra fl ere sider, fordi svingene var for skarpe, 

er nu forbi. 

Med den knækstyrede traktor kommer 

man frem uden problemer, fordi baghjulene 

– Den tid, hvor man måtte 

køre ind fra fl ere sider, 

fordi svingene var for 

skarpe, er nu forbi. 

følger i forhjulenes spor, når der drejes. Traktoren 

har en lille venderadius og en perfekt 

smidighed. Det var ikke svært at forestille sig, 

at det må have budt på problemer at komme 

rundt med en almindelig traktor, da Snorre tog 

os med ind til centrum af Trysil for at vise os 

de smalle, snoede fortove. 

For de af jer, der ikke har kendskab til 

Valtras X serie, kan det oplyses, at det er 

en knækstyret traktor bygget på basis af en 

Valtra HiTech. 

Vendbar førerplads 

Sneskrabningen på vejene er blevet enklere 

og resultatet bedre, efter at vi har lært den 

nye traktor rigtigt at kende. Den er udstyret 

med TwinTrack, hvilket betyder, at førerpladsen 

kan vendes. 

Tidligere hang sneskraberen efter traktoren. 

Nu drejer Langhol og Hagen sædet 

rundt og kører baglæns med sneskraberen 

foran sig. Det giver bedre overblik samtidig 

med, at det er blevet lettere at justere 

sneskraberen, som er hydraulisk regulerbar 

overalt. Hagen siger, at det tog lidt tid at 

vænne sig til at køre baglæns, men nu fungerer 

det vældig godt. 

Gummiged 

Tidligere havde Trysil kommune en almindelig 

traktor og ønskede sig en gummiged. Men 

valget faldt på en Valtra X 120 City, der har 

mange egenskaber fra både gummiged og 

traktor. 

18 www.valtra.dk

Jeg stiller Langhol og Hagen spørgsmålet, 

hvad en gummiged kunne have klaret, som 

traktoren ikke kan. Langhol siger, at X 

120’eren kan klare mange opgaver, som en 

gummiged ikke kan, og at den fungerer 

udmærket som gummiged. 

Hagen og Pål Akre kommer sammen frem 

til, at frontlæsseren til Valtra X 120 City har en 

større løftekapacitet end den gummiged, som 

ville have været aktuel for Trysil kommune. 

Frontlæsserens løftekapacitet er 3.700 kilo i 

jordhøjde 60 centimeter ude på redskabet, og 

2.500 kilo ved maksimal løftehøjde. 

Pål Akre og jeg var med Snorre Hagen 

rundt i Trysil for at se ham bruge Valtra traktoren. 

Jeg må sige, at jeg blev imponeret over, 

de brugsegenskaber denne traktor har. 


- Ved landevejskørsel er traktoren meget 

komfortabel og stabil, da den er lidt længere 

end almindelige traktorer på grund af knækstyringen. 

Motoren har kræfter nok og en god 

sejtrækningsevne, siger Snorre Hagen. 

Vi afslutter dagen med en snak i Langhol 

og Hagens spiserum, hvor vi snakker mere 

traktor. Her stiller jeg spørgsmålet: »Har I 

noget negativt at sige om traktoren?« og får 

det svar, at de på ingen måde har noget at 

udsætte. 

De har fået dækket alle de behov, de skulle 

have dækket, da de skulle udskifte den 

almindelige traktor. 

Bjarne Trollsås 

Det maksimale styreudslag på X-serien 

er 42 grader, og traktorens venderadius 

er mindre end 10 meter. En 

anden vigtig fordel er at baghjulene 

følger forhjulenes spor. 

19

Stefan Fransen (til højre) har samlet 

hele det »grønne« sjak. Fra venstre 

er det Tobias Dahlström, Bo Johansson, 

Hans Gottfridsson, Jonas Jonsson, 

Nils Olof Pettersson og Daniel 

Adenås. 

Torsåshanen har udviklet sig til et 

begreb og repræsenterer det allerfi 

neste snedkerhåndværk. De første 

haner blev fremstillet i Gullabo i 

begyndelsen af 1920’erne. Materialet 

er birketræ. 

Vi kører baglæns... 

Vi er på besøg hos Torsås kommune 

mellem Kalmar og Karlskrona i Sverige 

og befi nder os i personalerummet på 

kommunens materielplads. Det er en 

stor dag. Næsten hele personalet fra 

den tekniske forvaltnings grønne afdeling 

er samlet, og vi skal diskutere den 

nye traktor. Torsås kommune har valgt 

at udføre de fl este opgaver i eget regi. 

Derfor har man anskaffet sig en splinterny 

traktor, en Valtra Valmet 6250 

HiTech, til denne sæson. 

Traktoren skal hovedsageligt anvendes til 

græsklipning og andre opgaver i forbindelse 

med kommunens grønne arealer samt snerydning 

om vinteren. 

Torsås kommune - et grænseområde 

Torsås kommune er en typisk landkommune. 

Udover Torsås, som er kommunens hovedby, 

omfatter kommunen også byerne Söderåkra, 

Gullabo og Bergkvara. Lige på grænsen til Blekinge 

ligger Brömsebro, som måske får det til 

at ringe i baghovedet hos nogen på grund af 

dens plads i historiebøgerne. Igennem Brömsebro 

løber nemlig et stort vandløb, Brömsebäcken, 

hvor der er en lille ø. Denne ø blev 

anvendt som mødeplads ved adskillige forhandlinger 

mellem danske og svenske konger, 

idet vandløbet i mange år dannede grænse 

mellem Sverige og Danmark. 

Når vi taler om »freden i Brömsebro«, er 

det den fredsaftale, som blev indgået mellem 

Sverige og Danmark i 1645. Forhandlingerne 

foregik under forsæde af Axel Oxenstierna. 

Resultatet blev, at Sverige fi k store landområder, 

og grænserne fra dengang har stort set 

ligget fast lige siden. 

»Succes-kommunen med det aktive 

erhvervsliv, den brede kontaktfl ade og 

netværket i omverdenen« 

Ja, sådan udtrykker man sig i Torsås kommune, 

og vi kan kun være enige. Kommunen 

er meget aktiv, og den passer også godt på 

sine indbyggere og det følsomme miljø. »En 

smuk del af Småland«, siger man også. Det er 

absolut også et dejligt hjørne af det i øvrigt 

skovdækkede Småland. Der er en lang kyst- 

20 www.valtra.dk

aglænsstrækning og en herlig skærgård. Til seværdighederne 

hører blandt andet også en levende 

landsby med landbrug. Det eneste, man 

ikke har, er storbyens larm og brus, og det 

klarer man sig fi nt foruden. 

Der bor 7.500 mennesker i kommunen, og 

det samlede areal er på 469 kvadratkilometer, 

hvor søer og lignende ikke er medregnet. 

»Kommune-fantomet« 

Valtra Valmet 6250 

Den nye traktor anvendes fortrinsvis til græsklipning 

og snerydning. 

- Vi kører bare baglæns, siger Stefan Fransen, 

arbejdsleder i kommunen og en central 

person, når det er noget med maskineri at 

gøre. Han hentyder til den nye traktors Twin 

Trac udstyr, som gør den meget velegnet til 

også at arbejde baglæns. 

- Vi er begyndt at vænne os til at klippe 

græs i omvendt kørselsretning. Derimod er 


det temmelig nyt for os at køre baglæns, når 

vi rydder sne. 

- Det er mere effektivt med en bagmonteret 

sneplov, og traktorføreren har bedre 

udsyn, siger Stefan. 

Kommunen råder også over en sneslynge 

til bagmontering. 

Det er ingen overdrivelse at sige, at det 

var Twin Trac udstyret, der blev afgørende for, 

at valget netop faldt på denne traktor. Heldigvis 

fungerer det fi nt for alle folkene med at 

køre baglæns. 

Kører mindre i stykker 

- Vi kan uden tøven sige, at vi kører mindre i 

stykker med græsklipperen nu, hvor vi kører 

baglæns. Førerens udsyn er betydeligt bedre 

på denne måde, siger Stefan og fortsætter: 

- Tidligere var klipperen bagmonteret, og 

traktoren kørte i græsset, inden det blev klippet. 

Nu kommer klipperen før traktoren. Det 

betyder, at vi slipper for uklippet græs i køresporene, 

og det er en betydelig forbedring. 

- Det skal også bemærkes, at traktoren 

er udstyret med turbinekobling, og den har 

en miljøgodkendt motor. Traktoren kan køre 

op til 40 kilometer i timen på landevej. Det 

er en stor fordel, når vi skal køre imellem de 

forskellige arbejdssteder, siger folkene samstemmigt. 

- Det er en kendsgerning, at Torsås kommune 

er en kommune, som er interesseret 

i materielmæssige nyheder og nye tænkemåder. 

Man er ganske enkelt fremadstræbende. 

Men vi kører gerne baglæns med traktoren, 

slutter Stefan Fransen. 

Vi takker, fordi vi måtte komme på besøg 

og ønsker lykke til med den nye traktor. Det 

kan konstateres, at ved fyraften ånder alt fred 

i Torsås kommune. Grænsestridighederne er 

et forlængst overstået kapitel. 

Eric Andersson 

Torsås kommunes fi ne blå Valtra Valmet 

6250 i sit rette miljø. At traktoren 

er blå, skyldes ganske enkelt, at 

kommunens biler også er blå. I dette 

tilfælde var det derfor godt at kunne 

vælge farve til traktoren.. 

21

Udviklingen går stadig fremad. I begyndelsen 

af forrige år blev Valtra 8350 med 

lavenergimotor lanceret, og i efteråret 

kom HiTech 2.0. Begge disse nyheder var 

radikale nyheder i traktorverdenen, begge 

unikke indenfor deres klasse. 

For at få et indtryk af, hvordan nyskabende og 

ukonventionelle løsninger fungerer og hævder 

sig i praksis har vi besøgt to landmænd 

i det sydlige Skåne, der er en af de mest 

frugtbare egne i Sverige. 

Per og Margareta Hansson foran den 

ene af maskinstationens Valtra 8350 

traktorer, spændt for den store kalkspreder. 

Dygtige traktorkonstruktører udtænker og 

planlægger tekniske funktioner. Men hvordan 

fungerer de i praksis? 

Først møder vi Margareta og Per Hansson, 

som driver Per Hanssons Maskinstation 

i Rydsgård. Vi skal diskutere Valtra 8350, som 

de har erfaringer med to eksemplarer af. 

- Jo, vi er meget tilfredse med dem. Vi har 

på knapt 1 år kørt 1.700 timer med den ene 

og 1.400 med den anden, fortæller Per. 

Radikale nyheder 

Valtra 8350 – 6-7 liter i timen 

Sammenligner vi med en gennemsnitstraktor, 

så kører Per Hanssons traktorer rigtig 

meget. Det er de færreste, der har så meget 

kørselserfaring med netop en 8350’er. 

Lavere brændstofforbrug 

Margareta og Per har i alt syv traktorer på 

deres maskinstation, heraf fem Valtra HiTech 

modeller. 

- Vi byttede blandt andet en Valtra Valmet 

8550 væk, da vi anskaffede de nye 8350’ere. 

Og jeg synes ikke, at jeg fi k nogle mindre 

traktorer sådan at se til, 

men jeg fi k et betydeligt 

lavere brændstofforbrug - 

6-7 liter i timen, fortsætter 

Per begejstret. 

Hermed mener han, at 

Valtra 8550 kan sammenlignes 

med en almindelig gennemsnitstraktor 

(læs alle 

fabrikater), så regnet i procent 

er 8350’eren langt 

mere human med hensyn 

til at slupre de dyre dråber 

brændstof i sig. 

- Særligt i forbindelse 

med anvendelse af kraftudtaget, 

og først og fremmest 

når der køres med 1.000 

omdrejninger pr. minut, 

mærker vi forskellen. Vi 

kører meget med store, 

kraftudtagsdrevne maskiner som ballepressere, 

roe- og kartoffeloptagere, gødningsspredere 

og så videre. Især her mærker vi det lavere 

brændstofforbrug. Men vi mærker det også 

ved transportkørsel, hvor motorens lavere 

omdrejningstal betyder meget, siger Per. 

Driver også landbrug 

Selvom Per og Margareta driver en stor 

maskinstation, får de også tid til at drive deres 

eget landbrug, som der hører 300 hektar til. 

Halvdelen af arealet drives med vinterhvede 

år efter år. I den anden halvdel køres der 

et 3-årigt sædskifte med sukkerroer og vin- 

terhvede. Det betyder, at de kun dyrker to 

afgrøder på deres eget landbrug. 

Går det virkelig at dyrke vinterhvede år 

efter år?, spørger vi. 

- I 1999 fi k vi et hektarudbytte på 9.200 

kilo korn med 14 procent vand. Sidste år nåede 

det op på 9.300 kilo. Udbyttet faldt en lille 

smule, da vi indførte dette sædskifte, men 

steg hurtigt igen, siger Per. Han pointerer, at 

det er vigtigt, at der pløjes ordentligt mellem 

høst og såning. 

- Man skal holde sin mark i god stand 

med så ekstremt et sædskifte, understreger 

Per. Han påpeger det vigtige i at have udbyttekort 

over markerne, så de får tilført det, der 

er nødvendigt. 

Entreprenør for Partek 

Kalkspredning er et stort arbejdsområde for 

Per Hanssons Maskinstation. Kalkforbruget 

er øget markant i Skåne i de seneste år. 

Den 8350’er, der kører med kalksprederen, er 

udstyret med den nyeste teknik til formålet, 

herunder GPS udbyttekort. 

- GPS-teknikken er kommet for at blive. 

Nu kan vi sprede kalken selektivt efter, hvor 

den virkelig gør nytte, forklarer Per. 

Den kalk, han spreder, kommer fra Nordkalk, 

et Partek-foretagende, som er søsterselskab 

til Valtra Inc. 

Netop som vi tænker på at sige farvel til 

Margareta og Per, siger han spontant: - Forakselaffjedringen 

på vore 8350’ere er helt suveræn. 

Den fungerer lige godt i alle situationer 

og under alle temperaturforhold. HiTech transmissionen 

med frem/bak og parkeringsbremse 

i samme håndtag er den helt perfekte løsning, 

som gør traktoren meget let at køre med. 

Men i Skåne vil man vel ikke sprede kalk 

på frosset pløjejord, tænker vi, for her kommer 

den luftaffjedrede Aires foraksel jo ellers 

virkelig til sin ret? 

- Vi har spredt over 1.000 tons kalk på 

frosset jord i denne sæson, og her er det skønt 

med en rigtig affjedret foraksel, slutter Per. 

22 www.valtra.dk

til traktorverdenen 

Ikke langt fra Margareta og Per møder vi 

en anden Valtra 8350-ejer, Gert Nilsson. 

Familien Nilsson i Katslösa bor på en fi n, 

gammel skånsk gård. Og det er en ægte 

skånsk gård med bygninger hele vejen 

rundt. Der hører 75 hektar agerjord og 

30 hektar græsningsarealer til gården. 

Gert dyrker korn, sukkerroer og græs. 

Desuden producerer han oksekød fra 

en ammekobesætning med 25 moderdyr 

og er i gang med at opbygge en fi n, 

ægte Blonde besætning. 

Gert Nilsson og sønnen Mikael poserede 

gerne i gårdens nyanskaffede 

Valtra 8350. 

En af Per Hanssons fi ne, blå 8350’ere 

spreder kalk i Söderslätt. 


HiTech 2.0 — en positiv overraskelse 

Gert købte en Valtra 8350 HiTech 2.0 i efteråret. 

Vi var vældigt nysgerrige efter at høre om, 

hvordan den nye traktor var blevet modtaget 

på gården, da Gert før havde en 8150 HiTech i 

2 år, så der var noget at sammenligne med. 

- Allerede da vi kørte traktoren hjem, 

mærkede vi, at den havde et blødere gear- 

skifte, sagde Gert, da vi spurgte om forskellene 

i forhold til den gamle traktor. 

Med HiTech 2.0 har Valtra’s højmoderne 

traktormodeller fra 6250’eren på 80 hk til 

den største, model 8950, med 160 eller 200 

hk Sigma Power, fået betydelig opgraderet 

computerkapacitet. 

Det automatiske gearskifte er bedre 

end i bilen 

Det første, Gert roser, er det automatiske 

gearskifte. Har man kendskab til Valtra’s 

HiTech traktorer, ved man også, at man tidligere 

kunne vælge mellem to områder med 

automatgearskifte. Det kan man nu gøre 

løbende. Område 1 er nu en kombination af 

de tidligere område 1 og 2. 

I det nye område 2 kan føreren selv vælge 

ved hvilket omdrejningstal der skal skiftes 

gear. Dette kan traktorføreren altså den ene 

dag indstille, så det passer til harvning. Den 

næste dag kan han omprogrammere det, så 

det passer bedre til transportkørsel. Dette 

er bedre end personbilernes automatgear- 

kasser. Biler med almindelige gearkasser har 

under alle omstændigheder faste gear. 

Kobler ud, når man aktiverer bremsen 

Auto Traction kalder vi en fi nesse, som er 

kommet med HiTech 2.0. Traktoren kobler ud, 

når man træder på bremsen ved hastigheder 

på under 10 kilometer i timen. 

- Jeg forestiller mig for eksempel situationen 

under kørsel med en rundballepresser, 

hvor jeg er nået dertil, at ballen skal bindes og 

rulles ud på marken. Så skal man lige sætte 

foden på bremsen, hvorefter traktoren standser. 

Når man igen slipper bremsen, starter 

traktoren blødt op igen, siger Gert. 

På samme måde kobler traktoren ud, når 

motoren kommer ned under 1.000 omdrejninger 

i minuttet. Det er ikke så dumt, når man 

nærmer sig et lyskryds, og det lige skifter til 

rødt. Når man igen vil starte traktoren op, skal 

motoren blot køres op over 1.000 omdrejninger 

i minuttet. 

Denne fi nesse kommer især til sin ret ved 

frontlæsserarbejde og under vendinger i foragre. 

23

Blå traktor 

I maskinhallen hos Gert Nilsson står der også 

en Valmet 855 med turbinekobling. 

- Den har været bomstærk, for den har 

kørt fejlfrit i alle årene. Turbinekoblingen har 

været utroligt god. Faktisk minder HiTech 2.0 

lidt om turbinekoblingen, for bremser man, 

stopper traktoren, og når man gasser den op, 

kører den igen, forklarer Gert. 

Hans gamle 8150 HiTech var blå, og det er 

den nye 8350’er også. 

- Den her gang var det let at vælge farve, 

siger Gert, og det holder sønnen Mikael, der 

er 12 år og meget interesseret i traktorer, med 

ham i. 

- Det var mig, der valgte farven, siger 

Mikael. 

Positiv overraskelse 

- Vi valgte en 8350’er, for vi havde hørt så 

meget positivt om det lave brændstofforbrug. 

Derfor kan vi uden videre sige, at HiTech 2.0 

blev en meget positiv overraskelse. Det var en 

større nyhed, end vi havde regnet med, siger 

Gert. 

- Koblingstrykket er blot et eksempel. Den 

er næsten som en gammeldags kobling, selvom 

den moderne kobling betjenes helt elektronisk. 

Ja, faktisk er det sådan, at det ved 

hjælp af en kraftigere computer er lykkedes 

at få en koblingspedal, som opleves præcist 

som koblingspedaler gjorde førhen - blot med 

den forskel, at denne kobling er meget lettere 

at træde ned, tilføjer han. 

En virkelig moderne traktor 

Med HiTech 2.0 er en moderne transmission 

blevet yderligere moderniseret. Udover de 

ovennævnte tekniske fi nesser er selve tilkoblingen 

af kraftudtaget ændret, så forsinkelsen 

er borte. Når man trykker på knappen, tilkobles 

kraftudtaget direkte. I dag kan man også 

få til- og frakobling af kraftudtaget ude på 

skærmene, men så sker det stadig med nogle 

sekunders forsinkelse. 

En anden detalje er, at Power Shift transmissionen 

har fået en meget hurtigere tilpasning 

efter hastigheden ved skift mellem de 

mekaniske gear. Med andre ord, hvis man 

skifter nedad med det mekaniske gear op 

ad en bakke, ved computeren straks, hvilket 

Power Shift trin, der skal vælges for at tilpasse 

traktorens hastighed. Det samme gælder 

givetvis, når man skifter opad mekanisk - 

altsammen under forudsætning af, at man har 

valgt den automatiske skiftefunktion. 

Gert har mange års gode erfaringer med 

fi nsk producerede traktorer. 

- De har altid gået godt. Den 8150 HiTech, 

vi byttede bort, var virkelig behagelig at køre 

med, lyder Gerts slutkommentar. 

Sønnen Mikael får det sidste ord: - Valtra 

er det bedste traktormærke! 

Eric Andersson 

Snestorm over Skånes sydlige sletter. 

Når det sner og blæser i Skåne, kommer 

sneen ikke oppefra, den kommer 

fra siden. Desuden er sneen ofte 

blandet med sand og jord og bliver 

derfor hurtigt en forhindring for alle 

typer trafi k. 

24 www.valtra.dk

www.valtra.dk 

Valtra Team 2/00 

Power Partner 

Skønheden og udyret 

- et par rigtig gode 

argumenter hvis din 

traktor skal kunne lidt 

mere end de andre! 

Det finske Valtra Pulling Team har 

sammen med Valtra skabt nogle 

imponerende resultater i europæisk traktortræk. 

I år 2000 blev Valtra nr. 1, 

2 og 3 i Europamesterskabet i den 

populære Prostock klasse. 

Valtra er det førende traktormærke i de 

nordiske lande, nr. 2 i Sydamerika og det 

traktormærke, som har den hurtigste 

vækstrate i Europa. 

Valtra din traktorspecialist! 

Skønheden Johanna Herlevi 

fra Finland og udyret 

Valtra traktoren på 1200 hk. 



Tlf. 7634 3200 · Fax 7634 3201 

www.valtra.dk 



25 

3111 Rehné Reklame

Foto: Arkiv Nickerson 

Landbrugslandet Tyskland 

Tyskland er det EU-land, der har den 

største befolkning. Tyskland opfattes i 

al almindelighed som et typisk industriland, 

da dets eksport af industrivarer 

og tjenesteydelser ligger på niveau med 

hinanden. 

Selv om landbruget, skovbruget og 

fi skeriet kun bidrager med 1,2 procent 

af bruttonationalproduktet, må det ikke 

overses, at produktionsværdien fra det 

tyske landbrug i EU-sammenhæng kun 

overgås af det franske. Det tyske landbrug 

er mangfoldigt med hensyn til 

bedriftsstruktur, producerede varer og 

regional produktionstilpasning. 

Bedriftsstruktur 

Naturmæssige forudsætninger, traditioner og 

den europæiske landbrugspolitik bestemmer 

tilpasningen af den tyske landbrugsproduktion. 

Familielandbruget dannede et forbillede i 

Forbundsrepublikken Tysklands landbrugspolitik. 

Men efter genforeningen af de to tyske 

stater bliver der nu i stigende grad stillet 

spørgsmålstegn ved dette idealbillede. 

I de nye forbundslande (NBL) er stordriften 

fremherskende. Nogle bedrifter er enkeltmandsejede, 

andre har fl ere ejere, og andre 

igen drives som kooperativer eller aktieselskaber. 

Totalt set falder antallet af landbrug 

imidlertid hele tiden. 

Planteavl 

Knap halvdelen af Tysklands areal bliver 

anvendt til landbrugsmæssige formål, og skovene 

dækker cirka 30 procent af arealet. 

Mere end to tredjedele af landbrugsarealet er 

agerland. I de østtyske forbundslande er der 

mindre græsningsarealer end gennemsnitligt 

for hele landet. 

Værdien af tysk landbrugsproduktion 

anslås for 1999 at udgøre knap 81 milliarder 

tyske mark (godt 300 milliarder kroner). Faldende 

priser var i slutningen af 1990’erne 

årsag til, at niveauet fra rekordåret 1997 ikke 

blev nået igen. Efter genforeningen af de to 

tyske stater er betydningen af planteproduktionen 

øget, så denne produktion nu tegner 

sig for 55-60 procent af produktionsværdien 

fra tysk landbrug. 

Korndyrkningen præger landbruget på 

agerlandet. Rugen dominerer på de lette jordtyper, 

mens hveden er den førende afgrøde 

på lerjorderne. Dyrkningen af triticale, der er 

en krydsning mellem hvede og rug, er ved 

at blive udbredt, da denne kornart forener 

fordelene ved hvede og rug og i øvrigt er 

velegnet til foderkorn. 

Mens korndyrkningen var i tilbagegang, 

blev dyrkningen af oliefrø og bælgafgrøder 

begunstiget via den europæiske landbrugspolitik. 

På grund af internationale aftaler blev 

rapsdyrkningen i EU underlagt restriktioner, 

og hektarstøtten hertil bliver tilpasset korndyrkningen 

i henhold til rammerne i Agenda 

2000. Det betyder, at rapsdyrkningen stagnerer 

på et højt niveau. 

Efterspørgslen efter biodiesel viser en stigende 

tendens. Derved bliver rapsdyrkningen 

på brakarealer begunstiget. Fra tid til anden 

har dyrkningen af solsikke været kraftigt udvidet. 

Men efter nogle år med utilfredsstillende 

udbytter og ugunstige vejrforhold i høstperio- 

den har dyrkningen indskrænket sig til områder 

med et mere velegnet klima, som det 

kendes i områder med vindyrkning. 

Dyrkningen af foderærter er steget kraftigt 

i de nedbørsfattige områder i de østtyske 

forbundslande. Andre foderafgrøder er forsvundet 

og er blevet erstattet af foderærter 

som en velkommen bladafgrøde i det intensive 

kornsædskifte. 

Dyrkningen af sukkerroer og kartofl er har 

deres regionale tyngdepunkter. Specialafgrøder 

som vin, frugt og grønsager bidrager i 

Tyskland med knap en femtedel af landbrugets 

samlede produktionsværdi. Dyrkningen 

af grøntsager på friland er gået stærkt tilbage. 

Animalsk produktion 

Omkring 40-45 procent af tysk landbrugsproduktionsværdi 

kommer fra forskellige former 

for animalsk produktion. Mælkeproduktionen 

alene står for knap 20 procent. Den er koncentreret 

i de nordtyske kystregioner, bjergegnene 

i Midttyskland og i Foralperne. 

Disse områder har det til fælles, at de 

råder over græsningsarealer, der er bedre 

end gennemsnittet. De kalve, der kommer fra 

malkekøerne, danner samtidig baggrund for 

en intensiv produktion af slagtekalve. I de nye 

forbundslande er der sket en udvidelse af 

ammekoholdet på ekstensivt drevne bedrifter. 

Ved siden af græsmarkerne og engarealerne 

bidrager majs til ensilering afgørende til 

opfodringen af slagtekalvene. 

Mens den samlede produktion af oksekød 

overstiger forbruget, er de tyske markeder 

for såvel svine- og fjerkrækød som æg 

26 

Valtra Team 2/00

afhængige af tilførsler ude fra. På samme 

måde, som det er tilfældet med kvæget, er 

der også tale om regionale koncentrationer 

af svine- og fjerkræproduktionen. De tilstedeværende 

afsætningsmuligheder har dannet 

basis for fjerkræbedrifternes specialisering. 

Fårehold spiller kun en underordnet rolle 

i Tyskland. 

Markedsføring 

En effektiv markedsføring af landbrugsprodukterne 

har afgørende betydning for prisdannelsen. 

Direkte salg fra producenter til forbrugere 

spiller kun en rolle for få produkters 

vedkommende. Her kan nævnes kartofl er, æg 

og produkter fra økologiske bedrifter. 

Indenfor store produktområder som 

eksempelvis mælk og korn har produktionen 

indtil nu tilpasset sig de vilkår, som den statslige 

intervention i markedet giver. Dette gælder 

også byg og rug, som især dyrkes i de nye 

forbundslande, da transportomkostningerne 

til forædlingsindustrien er for høje. Importerede 

fodermidler bliver i en vis udstrækning 

begunstiget via lave toldsatser. Korn fra de 

statslige interventionslagre må så eksporteres. 

Den såkaldte lodrette integration i det 

tyske landbrug begrænser sig til få sektorer. 

Produktionen af bulk-korn foregår overvejende 

uden kontraktlige bindinger, da sikringen 

af produktpriserne ved hjælp af intervention 

begrænser prisrisikoen. 

Indenfor kartoffelsektoren står det store, 

frie marked for spisekartofl er overfor kartoffelmelssektorens 

aftager- og leverandørforpligtelser 

via kontrakter mellem producenter 

og forædlingsvirksomheder. 

Sukkerroeproduktionen bliver styret via 

de produktionskvoter, som sukkerfabrikkerne 

tildeler dyrkerne. 

Indenfor raps forsøger man at sikre afregningsprisen 

ved at lave leveringsaftaler i god 

tid. Tilsvarende kan der indgås prissikringsaftaler 

på varebørsen. 

Der er etableret snævre, forpligtende 

aftaler mellem mælkeproducenterne og 

mejerierne, som må leve med mælkekvotesystemet. 

I modsætning til de andre produktionsgrene 

i tysk landbrug er slagtekyllingeproduktionen 

i vid udstrækning præget af såkaldte 

lodrette kontrakter. 

Friedrich Uhlmann 

Nøgletal for tysk landbrug (1999) 

Tysklands samlede areal mio. ha 35,7 

Landbrugsareal mio. ha 17,2 

Agerland mio. ha 11,8 

Græsningsarealer mio. ha 5,1 

Vindyrkning mio. ha 0,1 

Skovareal mio. ha 10,5 

Samlet befolkning mio. 82,2 

Erhvervsaktiv befolkning mio. 37,9 

Beskæftigede i land- og skovbrug mio. 0,97 

Andel af den samlede befolkning % 2,6 

Bruttonationalprodukt (1998) mia. Euro 1.922 

Land- og skovbrugets andel % 1,2 

Antal landbrugsbedrifter 

I alt 1.000 472,0 

> 100 ha 1.000 24,4 

> 1000 ha (NBL) 1.000 1,6 

Andel fra bierhverv % 53 

Gennemsnitlig bedriftsstørrelse 

Totalt ha 39,4 

> 100 ha ha 311,6 

> 1000 ha (NBL) ha 1.758,4 

Produktion fra agerland 1.000 ha 1.000 t 

Korn 6.635 44.452 

Hvede 2.601 19.615 

Byg 2.210 13.301 

Rug 748 4.329 

Oliefrø 1.231 4.369 

Bælgplanter 212 750 

Kartofl er 309 11.568 

Sukkerroer 489 27.569 

Husdyrbestand og animalske produkter mio. stk. 1.000 t 

Kvægbestand/okse- og kalvekød 14,7 1.439 

Malkekobestand/mælkeprod. 4,7 28.334 

Svinebestand 26,0 3.980 

Antal får og geder 2,9 44 

Samlet fjerkræbestand 118,3 

Kilde: BML: Statistisches Jahrbuch über Ernärung Landwirtschaft und Forsten 2000. 

Valtra Team 01/2001 27

www.valtra.dk 

Jubiiieee..! 

JUBILEUM 

1951-2001 

Power Partner 

FRIT VALG 

VALTRA 8050-4 VALTRA 900-4 

I anledning af Valtra`s 50 års jubilæum præsenteres 2 jubilæumsmodeller 

Valtra 8050-4 110 hk og Valtra 900-4 90 hk 

med masser af jubilæumsudstyr eller jubilæumsrabat. 

Valtra 8050-4 HiTech 

Valtra 8050-4 HiTech på 110 hk passer til mange 

arbejdsopgaver fra markarbejde til transportopgaver. 

Kr. 380.900,- incl. jubilæumspakke: 

Aircondition · Luftsæde · Forskærme · Radio med CDafspiller 

· 1 ekstra hydraulikventil · Metallic farve. 

Eller du kan vælge: Jubilæumsrabat kr. 25.000,- 

Alle priser er excl. moms, men incl. leveringsomkostninger 

og Valtra 3PLUS / 4 års tryghedsordning. 

Valtra 900-4 

En traktor i denne effektklasse bruges ofte til 

mange alsidige arbejdsopgaver. Valtra 900-4 er 

den perfekte all-round traktor. 

Kr. 225.100,- incl. jubilæumspakke: 

Autocontrol/elektronisk lift · Luftsæde · HiShift/el-kobling 

· Forskærme · Metallic farve. 

Eller du kan vælge: Jubilæumsrabat kr. 20.000,- 



Tlf. 7634 3200 · Fax 7634 3201 

www.valtra.dk 



3107 Rehné Reklame 

www.valtra.dk

Valtra Danmark byder velkommen på nettet... 

Besøg vores hjemmeside! 


www.valtra.dk 

29

www.valtra.dk 

HiTech 8350 

Power ved lave omdrejninger 

Bedre økonomi - lavt lydniveau 

Den nye Valtra 8350 HiTech traktor er udviklet efter et helt nyt koncept 

indenfor landbrugstraktorer. 

Den store 6 cyl. Sisudiesel motor yder 135 hk ved 1800 omdr. og max. drejningsmoment 

650 Nm opnås ved 1100 omdr. - Dette er 400/500 omdr. mindre end på 

traditionelle traktormotorer. Dette forhold giver lavere brændstofforbrug, lavt 

lydniveau, mindre slitage og længere serviceintervaller. Den velkendte 620 serie 

motor har turbolader og intercooler. Valtra 8350 maksimum Power er 140 hk ved 

1600 omdr. samme effekt som model 8450 og drejningsmomentet er det samme 

som model 8550 ved 1100 omdr. 

Med dette nye koncept har Valtra øget førerkomforten, og samtidig er serviceomkostningerne 

reduceret til et minimum. 

Drejningsmoment (Nm) 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

Valtra 8350 brændstofforbrug (g/kWh) 

30 www.valtra.dk 

202 

205 

210 

8350 

220 

225 230 

250 

265 

300 

500 

0 

1000 1200 1400 1600 1800 2000 2200 2400 2600 

Motor omdrejninger/min 


Ambolten 22 

6000 Kolding 

Tlf. 7634 3200 

Fax. 7634 3201 

www.valtra.dk 


Power Partner 

Brændstofforbruget 

er 5-10 % lavere. 

Gennemsnits traktor 

Power Partner 

- vore kunders tilfredshed har 1. prioritet.

Ca. 600 g svinebryst i skiver 

Sovs 

Mad- og bageopskrifter 

2 spsk hvedemel 

3 ½ dl letmælk 

10 g smør eller margarine 

salt og peber 

1 bundt persille 

Tilbehør: 

Kogte kartofl er 

Vælg svinebryst i ½ cm tykke skiver, 

hvis der ønskes sprødt fl æsk. Tykke skiver 

giver ofte fl æsk, som er blødt indeni. 

Dup skiverne tørre med køkkenrulle. 

På pande 

Varm panden godt op. Læg skiverne 

på panden og brun dem ½ - 1 minut på 

hver side. Skru ned til middel varme og 

steg dem gyldne og sprøde. Vend skiverne 

ofte. Læg skiverne på fedtsugende papir. 

Drys med salt. 

Hvis kødet er meget magert, kan det være 

nødvendigt at komme lidt olie på panden fra 

starten. 

I ovn 

Læg skiverne på en rist over en bradepande 

med stanniol i bunden. Det letter rengøringen. 

Stil bradepanden i den øverste halvdel 

i en kold ovn og tænd på 200 grader. 

Lad skiverne blive gyldne på den ene side, før 

de vendes og steges færdige på den anden 

side. Stegetiden er noget længere i ovn end 

på pande. 

Sovs 

Pisk mel og 1 dl mælk til jævning i en 

tykbundet gryde. Pisk resten af mælken 

i. Bring sovsen i kog under piskning og 

lad den småkoge ca. 5 minutter. Tilsæt fedtstoffet 

og smag til med salt og peber. Tilsæt 

skyllet hakket persille. 

Sovsen kan også laves ved opbagning. 

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter 


Stegt fl æsk med persillesovs 

De allerfl este danskere vil kunne nikke 

genkendende til denne ret, som gennem 

generationer er blevet sat på bordet. 

Der er en hyggelig tradition bag 

denne ret, som helt har overlevet tidernes 

skiften. 

Kilde: Opskriften er udgivet af Danske Slagterier 

31

Valtra Collection 

2001 - 2002 

Spørg efter disse og mange 

andre spændende nyheder i 

Valtra Collectionen hos din 

lokale Valtra forhandler. 


Ambolten 22, 6000 Kolding 

Tlf. 7634 3200, fax. 7634 3201 

www.valtra.dk

Valtra Team 1/2001

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?