Halvtreds år med DLR - Et historisk tilbageblik - DLR Kredit A/S
Halvtreds år med DLR - Et historisk tilbageblik - DLR Kredit A/S
Halvtreds år med DLR - Et historisk tilbageblik - DLR Kredit A/S
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
50<br />
50<br />
50<br />
50<br />
50<br />
50<br />
halvtreds <strong>år</strong> <strong>med</strong> dlr<br />
- et <strong>historisk</strong> <strong>tilbageblik</strong>50
halvtreds <strong>år</strong> <strong>med</strong> dlr<br />
- et <strong>historisk</strong> <strong>tilbageblik</strong>50
forord<br />
4<br />
Med sine kun 50 <strong>år</strong> er <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> en relativ ung<br />
finansiel virksomhed. Alligevel er det, som om <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong> altid har været her.<br />
Ved etableringen i 1960 fik <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> en konkret<br />
opgave af det danske samfund. Opgaven var sammen<br />
<strong>med</strong> pengeinstitutterne at tilvejebringe det finansielle<br />
grundlag for de nødvendige strukturtilpasninger, som<br />
dansk landbrug stod over for på det tidspunkt.<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s del af opgaven var at tilbyde langfristet<br />
långivning til gennemførelse af investeringer og generationsskifte.<br />
Opgaven blev løst, og <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> indskrev sig herved<br />
som en integreret del af dansk landbrugs nyere<br />
historie.<br />
<strong>Et</strong> forhold, der altid har kendetegnet <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> har<br />
været evnen til tilpasning. En sådan evne var i høj<br />
grad nødvendig i de første 40 <strong>år</strong>, hvor <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s<br />
virksomhed både direkte og indirekte var styret af politiske<br />
beslutninger.<br />
Det var en radikal landbrugsminister - Karl Skytte -<br />
der fik vedtaget loven om <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> i 1960.<br />
Det var derfor ikke unaturligt, at det var en anden<br />
radikal minister - undertegnede, som økonomiminister<br />
- der ved en lovændring i december 1998 erklærede<br />
opgaven for definitivt afsluttet <strong>med</strong> fjernelsen af<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s særlige placering i den finansielle lovgivning.<br />
Det var også ud fra en overbevisning om, at <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong> kunne klare sig som et almindeligt realkreditinstitut.<br />
Dette har <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> bevist. Evnen til<br />
tilpasning var intakt.<br />
Gennem omdannelse til aktieselskab <strong>med</strong> regionale og<br />
lokale pengeinstitutter som ejere, har <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> ikke<br />
blot udvidet sit udlånsområde, men samtidig skabt sig<br />
en central placering på det danske kapitalmarked.<br />
Det er mig en stor glæde at konstatere, at missionen<br />
lykkedes. Det kan kun afføde respekt.<br />
Jeg ønsker <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> tillykke <strong>med</strong> de 50 <strong>år</strong> den<br />
12. oktober 2010 samt held og lykke i fremtiden.<br />
Marianne Jelved<br />
8<br />
11<br />
11<br />
14<br />
17<br />
25<br />
27<br />
29<br />
30<br />
34<br />
34<br />
37<br />
41<br />
42<br />
43<br />
50<br />
50<br />
51<br />
52<br />
53<br />
57<br />
57<br />
58<br />
61<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning<br />
Kapitel [1] – Baggrund for og oprettelse af <strong>DLR</strong><br />
1950’ernes hovedproblemstillinger i landbrugsfinansieringen<br />
fonden oprettes<br />
Udmøntning af loven<br />
godkendelse af vedtægter<br />
Kapitel [2] – De første ti <strong>år</strong> 1960-69<br />
den landbrugspolitiske baggrund<br />
Udlånsvirksomheden<br />
Økonomi<br />
forholdet til kredit- og hypotekforeningerne<br />
Ændret realkreditstruktur<br />
Kapitel [3] – Optimismens ti<strong>år</strong> 1970-79<br />
fondens rolle<br />
Udlån<br />
nyropsgade 21<br />
Markedsføring<br />
Økonomi<br />
samarbejdet mellem realkreditinstitutterne<br />
ledelsesforhold<br />
Kapitel [4] – De vanskelige <strong>år</strong> 1980-83<br />
Betydelige tab<br />
travlhed<br />
Krisen løjer af<br />
5
Indholdsfortegnelse<br />
6 7<br />
64<br />
66<br />
68<br />
68<br />
69<br />
71<br />
71<br />
74<br />
77<br />
79<br />
81<br />
83<br />
85<br />
85<br />
87<br />
89<br />
91<br />
92<br />
94<br />
96<br />
98<br />
99<br />
101<br />
102<br />
Andre udfordringer<br />
nye låneformer<br />
elektroniske obligationer<br />
Kapitalforhold<br />
ledelsesforhold<br />
Kapitel [5] – Langsomt fremad 1984-89<br />
fortsat problemer<br />
Udlån i øvrigt<br />
Markedsføring og it<br />
Kapitalforhold<br />
tilpasning til ef-lovgivningen<br />
Jubilæum<br />
Kapitel [6] – Mod liberalisering 1990-98<br />
styrkelse af egenkapitalen<br />
travlhed<br />
Anden virksomhed<br />
obligationsudstedelse<br />
fondens <strong>med</strong>arbejdere<br />
Vurderingsinspektørkorpset<br />
fortsat debat om finansieringsstrukturen<br />
refleksion<br />
formandsskifte<br />
Kapitel [7] – Tiden frem til 21. maj 2001<br />
Konkurrenceevne<br />
103<br />
104<br />
105<br />
105<br />
106<br />
110<br />
113<br />
113<br />
114<br />
118<br />
120<br />
122<br />
126<br />
127<br />
130<br />
133<br />
135<br />
141<br />
143<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Udlån<br />
obligationsudstedelse<br />
Kapitalgrundlag<br />
overførsel til realkreditloven<br />
omdannelse til aktieselskab<br />
ledelsesforhold<br />
Kapitel [8] – Tiden frem til 12.oktober 2010<br />
ny direktion<br />
Udlån<br />
rentetilpasningslån<br />
Motivationen<br />
Kapitalforhold<br />
rating<br />
obligationsudstedelse<br />
dlrs aktionærer<br />
formandsskifte<br />
Kapitel [9] – Finansiering af gartnerier 1960-2010<br />
Tilbageblik<br />
Ledelseshistorie 1960-2010
IndlednIng<br />
8 9<br />
Sammenlignet <strong>med</strong> flertallet af finansielle virksomheder<br />
i Danmark er <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> <strong>med</strong> 50 <strong>år</strong> på bagen<br />
en relativt ung virksomhed.<br />
Den første kreditforening - <strong>Kredit</strong>kassen for Husejere<br />
i Kjøbenhavn - etableredes i 1797, mens den første<br />
danske sparekasse blev oprettet i Holsteinborg i 1810.<br />
I 1846 oprettedes den første private bank - Fyns<br />
Disconto Kasse.<br />
Den store vækst i antallet af kreditinstitutter - banker,<br />
sparekasser og kreditforeninger - fandt sted i<br />
anden halvdel af 1800-tallet. Stødet til oprettelse af<br />
kreditforeninger kom i 1850 <strong>med</strong> vedtagelsen af den<br />
første lov om kreditforeninger.<br />
De enkelte kreditforeninger opererede ikke bare inden<br />
for geografisk afgrænsede områder, men også efter ejendomskategori.<br />
Ligeledes sondredes mellem, om ejendommen<br />
var beliggende på landet eller i byområder.<br />
Hypotekforeningerne dukkede op omkring 1900-tallet<br />
som en reaktion på, at kreditforeningerne var for<br />
tilbageholdende <strong>med</strong> udlån.<br />
Historien gentog sig. Tilbageholdenhed <strong>med</strong> udlån<br />
fra kreditforeninger og hypotekforeninger til finansiering<br />
af landbrugets kraftige strukturudvikling skabte<br />
grundlag for <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s etablering i 1960.<br />
I de første 10 <strong>år</strong> efter etableringen fungerede <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong> som tredjeprioriteringsinstitut. Efter realkreditreformen<br />
i 1970 og i de følgende næsten 30 <strong>år</strong> var<br />
hovedopgaven som andenprioriteringsinstitut at yde<br />
realkreditlån efter kreditforeningerne til landbrugs-<br />
og gartneriejendomme. <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> var tillagt en særstatus<br />
i lovgivningen.<br />
Siden <strong>år</strong> 2000 har <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> været et helt ’almindeligt’<br />
realkreditinstitut, der ud over jordbrugsejendomme<br />
tillige har valgt at yde realkreditlån til byerhvervsejendomme.<br />
Historisk har et kreditinstitut som langt den overvejende<br />
hovedregel haft sit udspring lokalt, hvilket<br />
har betydet, at instituttet til at starte <strong>med</strong> har haft<br />
et geografisk afgrænset virkeområde. Ekspansion og<br />
fusioner har efterfølgende ofte <strong>med</strong>ført, at sogne- og<br />
kommunegrænser er overskredet. Nogle kreditinstitut-<br />
ter har udviklet sig til regionale enheder, mens andre<br />
er blevet landsdækkende.<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s geografiske virkeområde har fra begyndelsen<br />
været hele Danmark. I de senere <strong>år</strong> er Grønland<br />
og Færøerne kommet til.<br />
Det forhold, at <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> helt frem til begyndelsen<br />
af dette <strong>år</strong>tusinde udelukkende finansierede landbrug<br />
og andre jordbrugsejendomme, har <strong>med</strong>ført, at <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong>s aktivitet og økonomi løbende har afspejlet forholdene<br />
i landbruget. Dette vil forhåbentlig fremgå<br />
af den følgende fremstilling, der også viser, at <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong>s relativt korte historie har været omskiftelig og<br />
til tider ganske dramatisk.<br />
Da gartneriet udgør en særlig gren af jordbrugserhvervene,<br />
vil <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s involvering i dette<br />
erhverv blive omtalt i et selvstændigt kapitel.<br />
Det er klart, at <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s virke generelt har været<br />
underlagt penge- og kapitalmarkedsmæssige forhold<br />
samt de rammevilk<strong>år</strong>, der fra danske myndigheders side<br />
løbende har været udstukket for den danske finanssektor.<br />
Beskrivelsen af <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s historie er opdelt i tidsintervaller,<br />
der ikke nødvendigvis er lige lange. <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong> vil frem til omdannelsen til aktieselskab i 2001<br />
blive omtalt som Fonden (Dansk Landbrugs Realkreditfond),<br />
da det <strong>historisk</strong> vil være mest korrekt. Fra<br />
selskabsomdannelsen i 2001 vil det nuværende navn<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> blive anvendt.
KapITeL [1]<br />
BAggrUnd for<br />
og oprettelse<br />
Af dlr<br />
10 11<br />
Dansk Landbrugs Realkreditfond<br />
blev oprettet i 1960. Den 12. oktober<br />
1960 blev ’Vedtægter for Dansk<br />
Landbrugs Realkreditfond’ underskrevet<br />
af stifterne: Danmarks<br />
Nationalbank, Danske Bankers<br />
Fællesrepræsentation og Danmarks<br />
Sparekasseforening.<br />
Oprettelsen af Fonden var et resultat<br />
af flere <strong>år</strong>s forudgående overvejelser<br />
om landbrugets kreditforhold.<br />
Problemstillinger omkring landbrugets<br />
finansiering kom til udtryk i to<br />
betænkninger afgivet af en kommission,<br />
der var nedsat af Indenrigs- og<br />
Boligministeriet den 27. maj 1953.<br />
1950’ernes hoVedpro-<br />
BleMstIllInger I lAnd-<br />
BrUgsfInAnsIerIngen<br />
Den første betænkning vedrørende<br />
landbrugets kreditforhold (betænkning<br />
nr. 153) forelå den 6. juni 1956.<br />
Som et væsentligt forhold fremføres<br />
i betænkningen vanskeligheden<br />
ved at finansiere generationsskiftet<br />
i landbruget. Det påpeges, at<br />
real kreditinstitutterne (kredit- og<br />
hypotekforeningerne) i deres låneudmåling<br />
ikke tager højde for<br />
de betydelige stigninger i priserne<br />
på landbrugsejendomme, der skete<br />
under og efter 2. verdenskrig. Udviklingen<br />
havde derfor <strong>med</strong>ført, at<br />
kravet til kontante midler og størrelsen<br />
af sælgerprioriteter samt anden<br />
kortfristet gæld var steget ganske<br />
betydeligt.<br />
En undersøgelse af prioriteringsforholdene<br />
omkring midten af<br />
1950’erne viste således, at kreditforeningslån<br />
udgjorde 31-33 pct. af<br />
den samlede købesum for de senest<br />
omsatte landbrugsejendomme, og<br />
at lån optaget i hypotekforeninger<br />
<strong>med</strong> tillæg af foranstående lån (her-<br />
under kreditforeningslån) udgjorde<br />
40-45 pct. af den samlede købesum.<br />
Tages yderligere højde for, at kursen<br />
på 5 pct.-obligationer på daværende<br />
tidspunkt lå omkring kurs<br />
80, kunne der kun tilvejebringes<br />
et samlet provenu på 32-36 pct. af<br />
købesummen gennem optagelse af<br />
lån i kredit- og hypotekforeninger.<br />
Udbetaling af lån i kredit- og hypotekforeninger<br />
foregik kun ved udlevering<br />
af kasseobligationer, som<br />
låntager selv måtte afhænde. Samtidig<br />
var det i kreditforeningsloven<br />
og købstadhypotekforeningsloven<br />
fastsat, at den nominelle obligationsrente<br />
ikke måtte overstige 5 pct.<br />
p.a., respektive 5½ pct. p.a.<br />
Videre fremhæves i betænkningen<br />
fra 1956 behovet for langfristede<br />
lån til re- og nyinvesteringer i landbrugets<br />
produktionskapacitet.
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
Generelt understreges, at landbru- Ved denne vurdering kunne <strong>med</strong>- • det var nødvendigt at udvise en<br />
eningernes låneudmåling <strong>med</strong> makgets<br />
kapitalbehov i forhold til propantsat besætning og inventar dog vis tilbageholdenhed <strong>med</strong> lånsimalt<br />
10 pct. af værdien af jord og<br />
duktionen i almindelighed er væ- højst indgå <strong>med</strong> 10 pct. af værdien af givningen som følge af, at der i<br />
bygninger, blev ophævet i april 1957<br />
12 sentlig større end for andre erhverv.<br />
Der<strong>med</strong> bliver også rentebyrden en<br />
jord og bygninger.<br />
lovgivningen var hjemmel til at<br />
’skyde’ privilegerede pantehæf-<br />
som et resultat af kommissionens anbefaling<br />
heraf i sin første betænkning.<br />
13<br />
særligt tungtvejende post i landbru- Efter landhypotekforeningernes statelser ind foran den almindelige<br />
De forslag, der i øvrigt blev stillet<br />
gets driftsudgifter.<br />
tutter kunne foreningerne <strong>med</strong> til- pantegæld. Herved blev kredit- og<br />
af kommissionen, sigtede på dels at<br />
læg af foranstående hæftelser yde hypotekforeningernes pantsikker-<br />
motivere kredit- og hypotekforenin-<br />
Det kan umiddelbart undre, at lån- lån op til 75 pct. af vurderingen og hed forringet. Efter foreningernes<br />
ger til at øge deres belåning, dels<br />
tagning i kredit- og hypotekforenin- i øvrigt <strong>med</strong> samme begrænsning for opfattelse måtte der fastsættes en<br />
fjerne forhindringer i lovgivningen.<br />
ger ikke havde et større omfang. Kre- belåning af løsøret som for kreditfor- margin for denne risiko.<br />
Kommissionen lagde ikke op til mere<br />
ditforeningerne kunne <strong>med</strong> tillæg af eningerne.<br />
Af panteretsprivilegier kan næv-<br />
gang i kreditforeningsloven i 1936. Det justitsministerielle udvalgs be- grundlæggende ændringer af land-<br />
foranstående lån yde lån op til 60<br />
nes panteret for skatter og afgifter,<br />
Begrundelsen var primært, at erfarintænkning forelå i februar 1957, brugets finansieringsstruktur.<br />
pct. af ejendommens værdi i henhold Der blev da også fra forskellige sider lån til mergling, grundforbedger<br />
havde vist, at besætning og inven- hvilket samtidig blev signalet til, at<br />
til en foretagen vurderingsforretning. rejst kritik af kredit- og hypotekforring, staldhygiejne og landvintar<br />
kun sjældent var til stede i det for- kommissionen vedrørende landbrueningernes<br />
forsigtighed. Heroverfor ding.udsatte<br />
omfang, såfremt en ejendom gets kreditforhold kunne genoptage<br />
anførte foreningerne, at<br />
• regler i lovgivningen m.v. om-<br />
kom på tvangsauktion.<br />
sit arbejde. Kommissionens anden<br />
kring belåning af løsøreværdier<br />
betænkning vedrørende landbrugets<br />
betød, at der ikke kunne ydes en<br />
kreditforhold (betænkning nr. 203)<br />
maksimal belåning af de samlede<br />
værdier på ejendommene. Ofte<br />
udgjorde løsøret 30-40 pct. af<br />
værdierne på ejendommen.<br />
forelå den 24. juni 1958.<br />
• det ikke var forsvarligt uden videre<br />
at lægge de daværende høje handelspriser<br />
(midten af 1950’erne)<br />
til grund for belåningen. Der<br />
måtte foretages en afvejning af<br />
risikoen for senere prisfald. Der<br />
henvistes til perioden 1925-32,<br />
hvor priserne på landbrugsejendomme<br />
faldt <strong>med</strong> omkring 40<br />
pct. <strong>med</strong> betydelige tab til følge.<br />
Reglen om, at værdien af <strong>med</strong>pantsat<br />
besætning og inventar ikke måtte<br />
sættes højere end 10 pct. af værdien<br />
af jord og bygninger, indførtes første<br />
Kommissionen indstillede sit arbejde<br />
<strong>med</strong> afgivelsen af den første betænkning<br />
vedrørende landbrugets kreditforhold<br />
den 6. juni 1956. Der var i<br />
kommissionen enighed om at genoptage<br />
drøftelserne, n<strong>år</strong> et udvalg under<br />
Justitsministeriet (nedsat 1955) havde<br />
gennemgået gældende regler om underpantsætning<br />
af løsøre og eventuelt<br />
stillet forslag om ændring af disse regler.<br />
- resUltAtet Af<br />
KoMMIssIonsArBeJdet<br />
Det beskrevne kommissionsarbejde<br />
bidrog primært til at sætte fokus på<br />
landbrugets finansieringsproblemer.<br />
Reglen om, at løsøret kun måtte indgå<br />
i grundlaget for kredit- og hypotekfor-<br />
En kim til oprettelsen af Fonden et<br />
par <strong>år</strong> senere kunne muligvis anes. <strong>Et</strong><br />
af kommissions<strong>med</strong>lemmerne, bankdirektør<br />
H. Hoffmann, Kjøbenhavns<br />
Handelsbank, der repræsenterede<br />
Danske Bankers Fællesrepræsentation<br />
i kommissionen, udarbejdede et<br />
forslag om oprettelse af Dansk Landbrugs<br />
Tredieprioritetsforening. Tanken<br />
var, at foreningen sammen <strong>med</strong><br />
15 lokalforeninger (én i hvert amt)<br />
skulle stille garanti for landmænds -<br />
forudsat <strong>med</strong>lemskab af en lokalforening<br />
- låneoptagelse i pengeinstitut-
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
ter eller hos andre långivere sikret ved - især boligområdet. Folketinget ved- Inden for industriområdet oprette-<br />
pant i <strong>med</strong>lemmets ejendom <strong>med</strong> tog i slutningen af 1958 - lov om bodes i 1958 Finansieringsinstituttet<br />
tilbehør inden for en lånegrænse på ligbyggeri, der dannede grundlag for for Industri og Håndværk. Stifterne<br />
14 70 pct. af handelsværdien.<br />
oprettelsen af særlige finansieringsinstitutter<br />
på boligområdet (tredjeprio-<br />
var Danmarks Nationalbank, banker,<br />
sparekasser, forsikringsselskaber<br />
15<br />
Det var forudsat, at landmanden i ritetsinstitutter). Lovgivningen tog og industrien selv. Videre vedtoges<br />
videst muligt omfang havde dækket samtidig direkte sigte på at afvikle i 1959 en udvidelse af Kongeriget<br />
sit lånebehov i kredit- og hypotekfor- statens efterhånden betydelige enga- Danmarks Fiskeribanks udlånsvirkeninger.<br />
Garantistillelsen skulle afgement inden for boligfinansierinsomhed. Danmarks Skibskreditfond<br />
dækkes gennem opbygning af grundgen. I løbet af 1950’erne var således kom til i 1960 og blev oprettet af<br />
fonde i lokalforeningerne tilvejebragt mere end 80 pct. af nyopførte lej- Danmarks Nationalbank og de pri-<br />
ved indskud fra <strong>med</strong>lemmerne. ligheder finansieret <strong>med</strong> et element vate banker i samarbejde <strong>med</strong> redere,<br />
af statsstøtte. De nye boligfinansie- værfter og assuranceselskaber.<br />
Direktør H. Hoffmann blev <strong>med</strong>lem ringsinstitutter var følgende:<br />
af <strong>DLR</strong>s bestyrelse ved etableringen<br />
- forhAndlIng og<br />
i 1960.<br />
• Byggeriets Realkreditfond - op- loVgIVnIng<br />
rettet af Danske Bankers I begyndelsen af 1960 blev indledt<br />
fonden oprettes<br />
Fælles repræsentation, Danmarks forhandlinger mellem Landbrugs-<br />
Tanken om etablering af en ’Dansk Nationalbank og Fællesorganisaministeriet og repræsentanter for<br />
Landbrugs Tredieprioritetsforening’ tionen af almennyttige Boligsel- banker, sparekasser, Danmarks Na-<br />
<strong>med</strong> tilknyttede lokalforeninger blev skabertionalbank<br />
samt landbo- og hus-<br />
ikke til noget. Oprettelse af en stats- • Provinsbankernes Reallånefond mandsforeningerne om tilvejebrinbank<br />
for landbruget havde også været - oprettet af De danske Provinsgelse af en udlånsordning, der kunne<br />
overvejet i politiske kredse.<br />
bankers Forening<br />
imødekomme landbrugets behov for<br />
• Landsbankernes Reallånefond sekundære lån. Opfordringen til dis-<br />
Forud for oprettelsen af Fonden var - oprettet af Andelsbanken og se forhandlinger kom fra daværende<br />
der uden tvivl også hentet inspirati- Arbejdernes Landsbank. landbrugsminister Karl Skytte, der<br />
on fra andre områder af økonomien<br />
ønskede en løsning af landbrugets
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
finansieringsproblemer på privatøkolesrepræsentation og Danmarks Spa-<br />
1. behandlingen af forslaget til lov<br />
nomisk basis. Det drejede sig om at rekasseforening.<br />
om et finansieringsinstitut for land- Udpeget af danmarks nationalbankdirektør frede sunesen<br />
etablere en konstruktion, der kunne<br />
brug m.v. fandt sted den 19. maj<br />
nationalbank:<br />
16 imødekomme et længe påpeget behov<br />
for modernisering af landbrugets<br />
Der var tale om et lovforslag <strong>med</strong><br />
kun 7 paragraffer, hvor landbrugs-<br />
KArl sKytte. lAndBrUgsMInIster 1957-1964.<br />
1960. Loven blev vedtaget ved 3. behandlingen<br />
den 14. juni 1960.<br />
Udpeget af bankerne: bankdirektør h. hoffmann,<br />
Kjøbenhavns handelsbank<br />
17<br />
bygninger m.v. samt ikke mindst en ministeren efter forhandling <strong>med</strong><br />
bankdirektør J. J. paulsen,<br />
lettelse af finansieringen af generati- finansministeren bemyndigedes til af den, skal omfattes af ordet,<br />
Folketingets behandlinger <strong>med</strong>førte<br />
tønder landmandsbank<br />
onsskiftet i landbruget. Herudover at godkende oprettelsen af et finan- hvilket også skal gælde den, der ef-<br />
ingen ændringer i forhold til det<br />
bankdirektør C.J. Christensen,<br />
krævede landbrugets mekanisering sieringsinstitut, der havde til formål ter at have drevet en mindre ejen-<br />
fremsatte lovforslag. Under Folke-<br />
Banken for ringsted og omegn<br />
og investering i besætningsforøgelser at yde sekundære lån til landbrugsdom, ønsker at købe en større. På<br />
tingets behandlinger blev blandt<br />
bankdirektør p. Krogh, Andelsbanken<br />
et betydeligt kapitalbehov.<br />
Forhandlingerne resulterede i, at<br />
Danske Bankers Fællesrepræsentation<br />
og Danmarks Sparekasseforening<br />
i forståelse <strong>med</strong> Danmarks<br />
Nationalbank i april 1960 fremlagde<br />
en skitse indeholdende forslag til opejendomme,<br />
gartnerier samt skovog<br />
havebrugsejendomme <strong>med</strong> dertil<br />
hørende besætning og inventar m.v.<br />
De sekundære lån skulle fortrinsvis<br />
gå til fremme af modernisering<br />
af bygninger samt til formidling af<br />
generationsskifte.<br />
den anden side skal en ejendomshandler<br />
ikke kunne få finansieret<br />
sine køb.’<br />
Det nye finansieringsinstitut for<br />
landbrug m.v. kunne yde lån <strong>med</strong><br />
sikkerhed inden for 70 pct. af, hvad<br />
der efter instituttets bedste skøn var<br />
andet nævnt kredit- og hypotekforeningernes<br />
tilbageholdenhed og det<br />
meget store behov for finansiering af<br />
landbrugets løsøreværdier. Men der<br />
advaredes også mod, at bedre lånemuligheder<br />
kunne bidrage til, at priserne<br />
på landbrugsejendomme blev<br />
fastholdt på et alt for højt niveau.<br />
Udpeget af sparekasserne: sparekassedirektør A. Andersen,<br />
skive sparekasse<br />
sparekassedirektør n. Kyed,<br />
hammerum herreds spare- og laanekasse<br />
sparekassedirektør h. Krogh-Meyer,<br />
den sjællandske Bondestands sparekasse<br />
formanden for tilsynsrådet i holbæk<br />
Amts sparekasse, kammerherre,<br />
rettelse af et nyt landbrugsfinansie- I bemærkningerne til lovforslaget ejendommens værdi i handel og van-<br />
godsejer s.A. timm<br />
ringsinstitut.<br />
hedder det, at der mellem banker, del, herunder værdien af besætning og<br />
UdMØntnIng Af loVen<br />
Forslag til lov om et finansieringsin-<br />
sparekasser og landbrugets repræsentanter<br />
er enighed om, at ordet<br />
inventar. Videre skulle lånenes løbetid<br />
være på mindst 5 <strong>år</strong> og højst 20 <strong>år</strong>.<br />
Udmøntningen af loven og det videre<br />
arbejde <strong>med</strong> stiftelsen af finan-<br />
Udpeget af de samvirkende<br />
danske landboforeninger:<br />
formanden, g<strong>år</strong>dejer, folketingsmand<br />
Anders Andersen, Benzonslyst, Voldby<br />
stitut for landbrug m.v. blev fremsat ’generationsskifte’ skal tages i bred<br />
sieringsinstituttet blev henlagt til et Udpeget af de samvirkende formanden, boelsmand peter Jørgensen,<br />
af landbrugsministeren i Folketinget betydning. Der anvendes følgende Andre bestemmelser i lovforslaget<br />
arbejdsudvalg udpeget af interessen- danske husmandsforeninger: slagelse<br />
den 12. maj 1960. Forslaget byggede<br />
nøje på den skitse til et landbrugsfinansieringsinstitut,<br />
der var<br />
udarbejdet af Danske Bankers Fæl-<br />
formulering:<br />
’Enhver, der erhverver ejendom<br />
første gang for at have sit levebrød<br />
fulgte i store træk tilsvarende bestemmelser<br />
i den tidligere omtalte<br />
lovgivning om oprettelse af tredjeprioritetsinstitutter<br />
på boligområdet.<br />
terne bag Fonden. Arbejdsudvalget<br />
havde følgende sammensætning:<br />
Arbejdsudvalget valgte til formand<br />
bankdirektør J. J. paulsen og til<br />
næstformand sparekassedirektør n. Kyed.
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
Arbejdsudvalgets opgave var pri- bagfra og havde fået kvæstet en skul-<br />
gyndelsen. Det drejede sig om konmål havde været i kikkerten blandt skab. Det må således konstateres,<br />
mært at udarbejde et udkast til Fonder samt brækket 6 ribben. Før han<br />
torchef, cand. polit. Peder Elkjær. <strong>Et</strong> andet Codans ejendom i St. Kon- at omkostningsbevidstheden alledens<br />
vedtægter, hvilket forudsatte var i stand til at rejse tilbage til Tøn-<br />
andet - ekspeditionssekretær, cand. gensgade og Kgl. Brands ejendom rede fra etableringen var en indgroet<br />
18 en lang række overvejelser og holdbare<br />
beslutninger omkring Fondens<br />
der, var han indlagt på Städtische<br />
Krankenhaus i Ingolfstadt.<br />
erIK KrogstrUp, AdM. dIreKtØr 1960-1982.<br />
jur. P. Wegge-Olsen - kom i 1961.<br />
Blandt personalet var videre kontor-<br />
ved Nørreport.<br />
bestanddel af Fondens virksomhedskultur.<br />
Den <strong>år</strong>lige leje blev fastsat<br />
19<br />
fremtidige virksomhed. Væsentlig<br />
chef cand.jur. Bent Rasmussen, der Lokalerne i Østifternes ejendom sva- til 63.000 kr., men var samtidig be-<br />
var beslutninger om:<br />
- fondens orgAnIserIng • Danske Bankers Fællesrepræsen-<br />
mange <strong>år</strong> senere blev direktionsforrede bedst til Fondens ønsker <strong>med</strong> et hæftet <strong>med</strong> en prisstigningsklausul.<br />
Som de øvrige nyetablerede tredtation 8 repræsentanter og blandt<br />
mand i Nykredit.<br />
samlet bruttoareal på 350 m2. Sam-<br />
• organiseringen af Fondens virkjeprioritetsinstitutter blev Fonden disse 4 <strong>med</strong>lemmer til bestyrelsen<br />
tidig indvilgede Østifterne i at udre- Forud for indgåelsen af lejemålet<br />
somhed<br />
organiseret som en selvejende insti- • Danmarks Sparekasseforening 8<br />
Fonden indlogerede sig fra starten de omkostninger til diverse ændrin- <strong>med</strong> Østifternes <strong>Kredit</strong>forening<br />
• indretning af obligationssystemet tution <strong>med</strong> et repræsentantskab be- repræsentanter og blandt disse 4<br />
hos Østifternes <strong>Kredit</strong>forening, der ger af lokaleindretningen. Herved havde der i arbejdsudvalget været en<br />
• indretning og afgrænsning af stående af 22 <strong>med</strong>lemmer som det <strong>med</strong>lemmer til bestyrelsen<br />
havde til huse på H. C. Andersens kom udgifter af denne karakter ikke diskussion om Fondens geografiske<br />
Fondens udlånsvirksomhed øverste organ. Ud af repræsentant- • De samvirkende danske Land-<br />
Boulevard i København. Andre leje- til at belaste Fondens første <strong>år</strong>sregn- placering - København eller provin-<br />
• samarbejde <strong>med</strong> pengeinstitutter skabets <strong>med</strong>lemmer valgtes en beboforeninger 2 repræsentanter og<br />
sen (Jylland).<br />
og<br />
styrelse på 11 <strong>med</strong>lemmer. Det blev blandt disse 1 <strong>med</strong>lem til besty-<br />
• økonomiske forhold.<br />
samtidig besluttet, at aldersgrænsen relsen<br />
for <strong>med</strong>lemskab af repræsentant- • De samvirkende danske Husmandsskabet<br />
var 75 <strong>år</strong>. Den relativt høje foreninger 2 repræsentanter og<br />
alders grænse gav anledning til nogen blandt disse 1 <strong>med</strong>lem til bestyrel-<br />
debat i arbejdsudvalget.<br />
sen.<br />
Arbejdsudvalget havde som målsætning,<br />
at instituttet om muligt kunne<br />
påbegynde sin virksomhed omkring<br />
<strong>år</strong>sskiftet 1960-1961.<br />
Arbejdsudvalget holdt i alt 5 møder.<br />
Det var ikke muligt for arbejdsudvalgets<br />
formand, bankdirektør J. J.<br />
Paulsen at deltage i arbejdsudvalgets<br />
første møder, da han under et ferieophold<br />
i Bayern var blevet påkørt<br />
Følgende organisationer skulle udpege<br />
<strong>med</strong>lemmer til repræsentantskab<br />
og bestyrelse:<br />
• Danmarks Nationalbank 2 repræsentanter<br />
og blandt disse 1<br />
<strong>med</strong>lem til bestyrelsen<br />
Til Fondens første direktør blev<br />
ansat cand. oecon. Erik Krogstrup,<br />
der kom fra en direktørpost i Danske<br />
Bankers Fællesrepræsentation.<br />
Fondens daglige personale bestod<br />
ved starten af 10 personer. <strong>Et</strong> senere<br />
direktions<strong>med</strong>lem var <strong>med</strong> fra be-<br />
Navnlig g<strong>år</strong>dejer Anders Andersen<br />
fandt det naturligt, at Fonden placeredes<br />
i Jylland, hvor hovedparten<br />
af Fondens kommende kunder boede.<br />
Jylland tegnede sig for omkring<br />
75 pct. af landbrugsproduktionen i<br />
Danmark.<br />
Diskussionen mundede ud i, at<br />
København blev valgt primært af<br />
hensyn til obligationsomsætningen.<br />
Tætheden ved andre finansielle institutioner,<br />
herunder forsikrings-
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
selskaber vejede tungt. Det betød omfang matchede markedsrenten for se i de nyoprettede tredjeprioritetsin-<br />
også en del, at <strong>DLR</strong> etableredes som de pågældende papirer. Obligationsstitutter inden for boligområdet.<br />
en landsdækkende virksomhed. køber behøvede ikke at frygte kon-<br />
20<br />
- oBlIgAtIonssysteMet<br />
verteringer, og låntager fik udleveret<br />
kasseobligationer, der skulle kunne<br />
Det tætteste Fonden kom på kontantlånssystemet<br />
var indføjelse af en<br />
21<br />
Netop indretningen af Fondens afsættes til kurser omkring 100. bestemmelse i vedtægterne, hvorefter<br />
obligationssystem anvendte arbejds-<br />
repræsentantskabet kunne vedtage at<br />
udvalget mange kræfter på. Der skul- Den eneste måde, hvorpå låntager effektuere Fondens lån på ’en anden<br />
le både tages hensyn til låntagerne og kunne førtidsindfri sit lån, var ved måde’ end ved udlevering af kasse-<br />
obligationskøberne.<br />
at opkøbe obligationer i markedet<br />
svarende til dem, der var udstedt ved<br />
obligationer.<br />
Førstnævnte gruppe skulle tilgode- lånets udbetaling.<br />
Ved etableringen åbnede Fonden 8<br />
ses ved at minimere kurstabet på de<br />
obligationsserier <strong>med</strong> kuponrenter<br />
udstedte obligationer og sidstnævnte Lånene skulle i øvrigt afdrages efter fra 6 pct. til 7 pct. og <strong>med</strong> løbeti-<br />
gruppe ved, at konverteringsrisikoen serieprincippet, det vil sige <strong>med</strong> lige der op til 20 <strong>år</strong>. Serierne blev holdt<br />
begrænsedes mest muligt. Denne store afdrag i alle terminer.<br />
åbne for udlån indtil 5 <strong>år</strong> før udløb.<br />
risiko kunne reduceres ved at påføre<br />
Dette kunne lade sig gøre, fordi obli-<br />
obligationerne en kuponrente, der Fondens obligationer fik betegnelsen gationerne blev udtrukket i lige store<br />
var lavere end markedsrenten, men L (landbrug) suppleret <strong>med</strong> et <strong>år</strong>stal, dele fordelt over seriens restløbetid.<br />
dette ville give låntager et vist kurs- der angav udløbs<strong>år</strong>et for obligatio- Herved kunne der udstedes nye<br />
tab.nen.<br />
obligationer i en serie, uden at udtrækningssandsynligheden<br />
ændredes.<br />
Fonden løste denne indbyggede interessemodsætning<br />
mellem låntager<br />
og obligationskøber ved at gøre lån<br />
uopsigelige i hele lånets løbetid. Afhængig<br />
af lånenes løbetid blev der<br />
valgt kuponrenter, der i videst mulig<br />
En kontantlånskonstruktion kunne<br />
være løsningen på den modsatrettede<br />
interesse mellem låntager og obligationskøber.<br />
Kontantlån overvejedes på<br />
daværende tidspunkt i kreditforeningerne<br />
og var allerede taget i anvendel-<br />
Der er ingen tvivl om, at indretningen<br />
af Fondens obligationssystem<br />
har været afgørende for, at Fonden<br />
kom rimelig godt fra start i en meget<br />
vanskelig periode for dansk land-
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
brug. Det må erindres, at Fonden intervallet 10-20 <strong>år</strong>. Lånenes løbetid Formålet <strong>med</strong> Fondens virksomhed<br />
obligationslån). Foranstående lån sers vurderingsfolk. Disse blev be- For større ejendomme - primært<br />
etableredes som et 3. prioritetsinsti- skulle afspejle de finansierede akti- udelukkede lån til omprioritering,<br />
<strong>med</strong> en lavere rente end den, der tegnet som både kyndige og hurtige. godser - skulle vurderingen foretages<br />
tut som en overbygning på kredit- vers levetid.<br />
men det besluttedes, at Fondens<br />
blev lagt til grund for en normal Én anden var at samarbejde <strong>med</strong> af 3 særlig sagkyndige indstillet i fæl-<br />
22 og hypotekforeningssystemet. Det<br />
måtte derfor forventes, at Fondens Der blev sat en øvre grænse for, hvor<br />
virksomhed i princippet skulle have<br />
tilbagevirkende kraft fra 1. januar<br />
prioritering, indgik herefter <strong>med</strong> en<br />
lavere restgæld end den faktiske ved<br />
landbrugets konsulenter.<br />
lesskab af Tolvmandsforeningerne og<br />
Godsejerforeningen. De særlig sag-<br />
23<br />
obligationer ville blive mødt <strong>med</strong> en meget løsøreværdier kunne indgå 1957. Dette skulle forstås på den<br />
beregningen af de foranstående låns Uafhængighed var imidlertid afgøkyndige skulle vurdere i fællesskab<br />
vis skepsis af agenterne på obligati- <strong>med</strong> i værdiansættelsen. Maksimum måde, at Fonden, hvor forholdene<br />
belastning. Lån <strong>med</strong> en rente, der var rende. Dette talte klart for, at Fonden <strong>med</strong> de ’almindelige’ vurderingsonsmarkedet.<br />
blev sat til 40 pct. af værdien af jord talte derfor, kunne yde lån til sa-<br />
højere, eller som svarede til den, der etablerede sit eget vurderingsapparat. mænd. Det sidste var afgørende, idet<br />
og bygninger. Dette betød, at Fonnering af gæld opstået som følge af<br />
blev lagt til grund for en normal prio-<br />
en anden løsning forventedes at føre<br />
- långIVnIngen<br />
dens lån ikke blev placeret ud over dispositioner, der ville have været<br />
ritering, indgik <strong>med</strong> den faktiske rest- På et forslag rejst af boelsmand Pe- til utilfredshed hos de ’almindelige’<br />
Fonden blev oprettet <strong>med</strong> det formål 100 pct. af værdien af jord og byg- omfattet af formålet <strong>med</strong> Fondens<br />
gæld (kurs 100) ved beregningen af ter Jørgensen fra De samvirkende vurderingsmænd. Endelig skulle der<br />
at yde lån mod sekundær panteret ninger.<br />
långivning.<br />
de foranstående låns belastning. Kur- danske Husmandsforeninger blev anvendes 6 vurderingsmænd til vur-<br />
i landbrugsejendomme, gartneri-,<br />
sen på de 100 hang sammen <strong>med</strong> den det besluttet, at hver vurdering dering af gartnerier. Indstilling skulle<br />
skovbrugs- og havebrugsejendomme Der blev ligeledes sat grænser for • forAnstående lån<br />
konverteringsmulighed, der var knyt- skulle foretages af to vurderingsfolk her modtages fra Erhvervsrådet for<br />
<strong>med</strong> dertil hørende besætning, drifts- Fondens långivning til specialejen- En særlig og vanskelig problemstiltet<br />
til kredit- og hypotekforeningslån. i forening - den ene indstillet af hus- gartneri og frugtavl. I alt var der<br />
inventar og driftsmateriel inden for domme. Særlig udtalt var begrænsling var de foranstående låns betydmandsforeningerne<br />
og den anden af behov for 75 vurderingsmænd eller<br />
70 pct. af, hvad der efter Fondens ningen til gartnerier og havebrugsning for Fondens långivning. Det<br />
• VUrderIng Af<br />
landboforeningerne. Samtidig skulle vurderingsinspektører, som blev be-<br />
bedste skøn var pantets værdi. ejendomme, hvor lånemaksimum drejede sig typisk om kredit- og hy-<br />
eJen doMMe<br />
indstilles suppleanter for hver af de tegnelsen helt frem til begyndelsen af<br />
blev fastsat til 50.000 kr. I særlige tilpotekforeningslån samt fastforren-<br />
Vurderingen af de ejendomme, der to vurderingsinspektører. Hver vur- 2000-tallet.<br />
Inden for denne ramme var ét hovedfælde kunne dette hæves til 100.000 tede sparekasselån, der afhængig af<br />
ønskes belånt, er ’krumtappen’ i rederingsmand havde sit eget distrikt,<br />
spørgsmål i arbejdsudvalget afgræns- kr. Baggrunden for denne restriktion forrentningen belastede låntager foralkreditvirksomhed.<br />
baseret på et antal sogne.<br />
- sAMArBeJde Med<br />
ningen af virksomhedsområdet. Det var de særlige risici ved disse ejenskelligt og der<strong>med</strong> også havde indfly-<br />
pengeInstItUtter<br />
var klart, at hovedaktiviteten skulle domme, der kunne have karakter af delse på Fondens kreditrisiko.<br />
Derfor havde arbejdsudvalget også Der var ikke hos de to foreninger be- Samarbejdet <strong>med</strong> pengeinstitutterne<br />
være lån til nyopførelse og moder- industriejendomme. Lånenes løbetid<br />
grundige drøftelser omkring indtænkeligheder ved at lade husmands-, var helt afgørende for Fondens fremnisering<br />
af bygninger, herunder pro- afspejlede denne risiko, idet løbe- Problemet blev løst ved, at den konretningen<br />
af vurderingsfunktionen. respektive landboforeningsudpegede tidige virke.<br />
duktivitetsfremmendeforanstaltnintiden som det typiske skulle ligge i krete ejendom skulle vurderes, som<br />
Forskellige modeller drøftedes. Én arbejde sammen. Det var samtidig<br />
ger samt generationsskifte. Til disse intervallet 5-8 <strong>år</strong>.<br />
om den var normalt prioriteret (på<br />
var at bygge på de vurderinger, der forudsat, at vurderingsinspektørerne Der blev fastlagt en forretningsgang<br />
formål kunne lånets løbetid ligge i<br />
daværende tidspunkt <strong>med</strong> 5 pct.-<br />
blev foretaget af banker og sparekas- skulle være aktive landmænd. mellem Fonden og låneformidlende
BAggrUnd for og oprettelse Af dlr<br />
pengeinstitut. Det centrale var, at Det ene garantielement bestod i, at påbegyndelsen af sin virksomhed<br />
henvendelser om lån i Fonden skulle banker og sparekasser ved formidling over økonomiske midler. Da afhol-<br />
ske til et låneformidlende pengeinsti- af lån til Fonden skulle deltage i tegdelse af udgifter som regel er en for-<br />
24 tut. På basis af en vurdering af lånsøgers<br />
ejendom, som pengeinstituttet<br />
ningen af en kollektiv garantikapital<br />
<strong>med</strong> 5 pct. af de beløb, der krævedes<br />
udsætning for opnåelse af efterfølgende<br />
indtægter, måtte fonden ved<br />
25<br />
rekvirerede, belastningen af lån, der til fuldstændig indfrielse af de lån, etableringen derfor optage lån. Dette<br />
skulle respekteres af Fonden, og låne- som det enkelte pengeinstitut havde skete ved åbning af to kassekreditter -<br />
behovet, udarbejdede pengeinstitut- formidlet.<br />
hver på 250.000 kr. Den ene åbnedes<br />
tet herefter en låneindstilling til Fon-<br />
i Kjøbenhavns Handelsbank og den<br />
dens administration i København. Ved en eventuel indkaldelse af ga- anden i Fællesbanken for Danmarks<br />
rantikapital skulle det enkelte penge- Sparekasser. Tilsyneladende var det<br />
Det ’treenighedsprincip’, der altid har institut således kun bidrage <strong>med</strong> en kun overgangsvis nødvendigt at træk-<br />
været centralt i Fondens funktions- andel svarende til pengeinstituttets ke på kreditterne, idet fonden relativt<br />
selvskyldnerkaution for de yderst godKendelse Af<br />
Tilsynet <strong>med</strong> Fondens virksomhed<br />
måde - det tætte samarbejde mellem andel af de samlede formidlede lån hurtigt opnåede en nettoposition i<br />
prioriterede 10 pct. af Fondens tilgo- VedtÆgter<br />
blev henlagt til Landbrugsministe-<br />
pengeinstitut, vurderingsfunktionen til Fonden.<br />
forhold til banker og sparekasser.<br />
dehavende.<br />
Arbejdsudvalget afsluttede sit arriet, mens revisionen blev lagt i hæn-<br />
og administrationen i København -<br />
bejde den 12. oktober 1960. Samme derne på Revisions- og Forvaltningsblev<br />
således allerede grundfæstet ved<br />
Fondens kapitalkrav (solvenskrav) dag blev vedtægterne godkendt af Instituttet.<br />
Fondens etablering i 1960.<br />
blev fastsat til 10 pct. af de cirkule- Fondens stiftere Danmarks Natiorende<br />
obligationer og øvrige forplignalbank, Danske Bankers Fællesretelser.<br />
I kapitalgrundlaget indgik præsentation og Danmarks Sparekasseforening.<br />
- ØKonoMIen<br />
Fonden startede sin udlånsvirksomhed<br />
uden ’én krone på lommen’. Sikkerhedsgrundlaget<br />
for de udstedte<br />
obligationer bestod fra begyndelsen<br />
udelukkende af pantsikkerheden i de<br />
belånte ejendomme og garantier fra<br />
låneformidlende pengeinstitutter og<br />
Danmarks Nationalbank.<br />
Det andet garantielement var etableringen<br />
af en grundfond tegnet som<br />
ansvarlig kapital på 60 mio. kr., hvor<br />
deltagerne var Danmarks Nationalbank<br />
<strong>med</strong> 10 mio. kr. samt danske<br />
banker og sparekasser <strong>med</strong> hver 25<br />
mio. kr. En eventuel aktivering af<br />
grundfonden kunne først blive aktuel<br />
efter indbetaling af den tegnede<br />
kollektive garantikapital.<br />
Som nævnt rådede Fonden ikke ved<br />
Indtægter kom fra indskud og en<br />
risiko- og administrationspræmie<br />
(bidrag). Sidstnævnte blev fastsat til<br />
0,3 pct. halv<strong>år</strong>ligt af lånets restgæld,<br />
mens indskuddet lå på mellem 2 og 3<br />
pct. af lånets hovedstol og gradueret<br />
efter lånets løbetid.<br />
I tilfælde af tab blev et ikke-uvæsentligt<br />
bidrag til Fondens økonomi<br />
tilvejebragt ved, at låneformidlende<br />
pengeinstitut skulle påtage sig en<br />
• fondens egenkapital<br />
• garantikapitalen<br />
• grundfonden.<br />
Kapitalelementerne hæftede i den<br />
opstillede rækkefølge for Fondens<br />
forpligtelser.<br />
Kort tid efter - den 8. november<br />
1960 - godkendte landbrugsminister<br />
Karl Skytte vedtægterne for Dansk<br />
Landbrugs Realkreditfond, der herefter<br />
formelt kunne påbegynde sin<br />
virksomhed.
26 27<br />
Selv om der var fastlagt solide og<br />
gennemtænkte rammer for Fondens<br />
virksomhed, bød virkeligheden<br />
på mange udfordringer, der<br />
skulle tages stilling til.<br />
Heldigvis var ledelsen og de ansatte<br />
fra begyndelsen besat af en ægte pionerånd.<br />
Alle var bevidste om, at arbejdsindsatsen<br />
skulle være betydelig<br />
for at få det nye finansieringsinstitut<br />
for landbrug kendt i landbrugskredse<br />
og blandt banker og sparekasser.<br />
Langt fra alle pengeinstitutter havde<br />
haft en aktiv rolle ved etableringen<br />
af Fonden. Det må heller ikke glemmes,<br />
at L-obligationerne også skulle<br />
afsættes. Det forudsatte en vedvarende<br />
salgsindsats over for først og<br />
fremmest institutionelle investorer<br />
og pengeinstitutter.<br />
Administrerende direktør Erik<br />
Krogstrup var den rette person til at<br />
tage kampen op <strong>med</strong> de mange udfordringer.<br />
Han stam<strong>med</strong>e selv fra<br />
landet. Med opvækst på en g<strong>år</strong>d ved<br />
Herning kendte han landbrugets<br />
problemstillinger.<br />
Efter sin cand. oecon. embedseksamen<br />
fra Århus Universitet i 1945<br />
arbejdede han i en <strong>år</strong>række i statsadministrationen,<br />
herunder i Boligministeriet.<br />
<strong>Et</strong> indgående kendskab<br />
til banksektoren havde han fået dels<br />
som direktør for De danske Provinsbankers<br />
Forening (1952-1957), dels<br />
som direktør for Danske Bankers<br />
Fællesrepræsentation (1957-1960).<br />
Som tidligere økonomisk <strong>med</strong>arbejder<br />
(lederskribent) på Dagbladet Børsen<br />
(1948-1957) besad han samtidig<br />
en fremragende formuleringsevne.<br />
En af direktør Erik Krogstrups måder<br />
at udbrede kendskabet til Fonden<br />
KapITeL [2]<br />
de fØrste tI <strong>år</strong><br />
1960-69<br />
på var gennem en imponerende foredragsvirksomhed.<br />
På et af Fondens<br />
første bestyrelsesmøder forelagde<br />
han bestyrelsen sin foredragsplan for<br />
perioden 11. november 1960 - 22.<br />
februar 1961. I alt 27 foredrag rundt<br />
omkring i landet passende fordelt på<br />
lokale landbo- og husmandsforeninger<br />
samt pengeinstitutter. Det siges,<br />
at der ikke er den talerstol i landbruget,<br />
som Erik Krogstrup ikke har<br />
besteget i de første indkørings<strong>år</strong> af<br />
Fondens virksomhed.<br />
Dyrskuer gav også mulighed for<br />
synlighed. På opfordring af De<br />
samvirkende Sjællandske landbo-<br />
og husmandsforeninger var Fonden<br />
for eksempel i sommeren 1961 repræsenteret<br />
<strong>med</strong> en stand på Bellahøjdyrskuet<br />
i København.<br />
Erik Krogstrups fokus på effektivitet<br />
kan illustreres i forbindelse
de fØrste tI <strong>år</strong> 1960-1969<br />
<strong>med</strong> en studierejse til England, Ir-<br />
derfor ikke drage fordel af de 2. oktober 1972 kunne landbruget<br />
land, Holland og Frankrig i 1966.<br />
markedsordninger for landbrugs- ånde lettet op.<br />
Bestyrelsens bevilling indbefattede,<br />
varer, som EF-landene etablerede<br />
28 at hans hustru kunne deltage i studieturen<br />
ikke som ledsagerske, men<br />
BAnKdIreKtØr J.J. pAUlsen, tØnder lAndMAnds-<br />
BAnK. forMAnd for Bestyrelsen 1960-1972.<br />
g<strong>år</strong>deJer Anders Andersen, Mf,<br />
de sAMVIrKende dAnsKe lAndBoforenInger.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1960-1974.<br />
BoelsMAnd peter JØrgensen,<br />
de sAMVIrKende dAnsKe hUsMAndsforenInger.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1960-1973.<br />
gennem 1960’erne. De forbedrede<br />
forhold, som EF’s landmænd opnå-<br />
<strong>Et</strong> andet forhold, der svækkede<br />
landbruget i 1960’erne, var det høje<br />
29<br />
som chauffør og sekretær. Det betød,<br />
ede, skete således på bekostning af renteniveau, der ud over at hænge<br />
at Erik Krogstrup kunne koncentrere<br />
andre europæiske landmænd, herun- sammen <strong>med</strong> inflationen også var<br />
sig om at iagttage, diskutere og ’suge der<strong>med</strong> i næsten en menneskealder ejerskifter. Erik Krogstrup forelagde<br />
peget topfolk til at varetage landbruder de danske.<br />
nødvendiggjort af Danmarks den-<br />
viden til sig’.<br />
sit tydelige præg på Tønder og om- låneindstillinger for bestyrelsen. Digets<br />
interesser i Fondens bestyrelse.<br />
gang kroniske underskud på beegn.<br />
J.J. Paulsen var initiativtager og rektionen fik ved Fondens etablering<br />
Det drejer sig om g<strong>år</strong>dejer Anders Som følge af dansk landbrugs ikketalingsbalancen. <strong>Et</strong> relativt højere<br />
Erik Krogstrup lagde vægt på at få an- drivkraften bag dannelsen af Syd- en bemyndigelsesgrænse på 50.000<br />
Andersen, der både var folketingsubetydelige orientering mod det ty- renteniveau i Danmark skulle således<br />
sat de bedst egnede personer til Fonbank i 1970 gennem en fusion af fire kr. - forstået som Fondens samlede<br />
<strong>med</strong>lem, formand for De samvirske og italienske marked blev danske motivere virksomheder til at optage<br />
dens administration. De skulle også sønderjyske banker, herunder Tønder engagement <strong>med</strong> lånsøger.<br />
kende danske Landboforeninger og landmænd h<strong>år</strong>dt ramt. Importafgif- lån i udlandet.<br />
kunne yde deres bidrag til Fondens Landmandsbank.<br />
præsident for Landbrugsraadet og ter og -kvoter ved afsætning til EF-<br />
omfattende foredrags- og informati-<br />
Efter forberedelsen af bestyrelsesmø-<br />
boelsmand Peter Jørgensen, formand landene betød alt andet lige lavere Det generelt stigende renteniveau<br />
onsvirksomhed. Overarbejdsbetaling I starten blev der holdt bestyrelsesdet ventede en middag <strong>med</strong> god vin.<br />
for De samvirkende danske Hus- eksportpriser og der<strong>med</strong> en svækkel- gennem 1960’erne <strong>med</strong>førte fal-<br />
var naturligvis et ukendt begreb. møde i Fonden hver 14. dag - senere Dengang var der også mulighed for<br />
mandsforeninger. Det affødte mange se af danske landmænds indtjening. dende kurser på realkreditinstitutter-<br />
hver måned.<br />
at nyde en cigar uden overtrædelse af<br />
landbrugsfaglige og landbrugspoliti- Der blev til en vis grad rådet bod nes obligationer, herunder Fondens.<br />
Direktør Erik Krogstrup havde over<br />
rygeforbud.<br />
ske diskussioner i bestyrelsen, hvor herpå gennem diverse hjemmemar- Der blev løbende taget stilling til,<br />
for sig en særdeles kompetent be- Det var noget særligt, n<strong>år</strong> bankdirek-<br />
der ikke altid opnåedes fuld enighed kedsordninger og direkte indkomst- om Fonden skulle åbne nye, højere<br />
styrelse <strong>med</strong> bankdirektør J.J. Paultør Paulsen kom til København. Han Der er ingen tvivl om, at J.J. Paulsen<br />
om især udlåns politikken.<br />
støtte i perioden 1961-72, men i en nominelt forrentede serier, således at<br />
sen, Tønder Landmandsbank som ankom altid dagen før, hvor dags- og Erik Krogstrup udgjorde et sær-<br />
stor del af perioden var landbrugets kurstabet kunne reduceres/fjernes.<br />
formand. J.J. Paulsen var allerede ordenen blev gennemgået grundigt. deles kompetent makkerpar - begge<br />
den lAndBrUgspolItIsKe økonomi svag. Der er ikke tvivl om, Da det var den gennemgående opfat-<br />
som 36-<strong>år</strong>ig i 1937 blevet direktør Dette gjaldt først og fremmest de <strong>med</strong> en dybtgående indsigt i land-<br />
BAggrUnd<br />
at den franske præsident de Gaultelse, at rentestigningen var midlerti-<br />
for Tønder Landmandsbank. To <strong>år</strong> konkrete sager. På den efterfølgende brugets forhold.<br />
Fonden startede sin virksomhed les veto’er i februar 1963, respektive dig, blev der ikke ændret nævnevær-<br />
senere blev han også konservativ dags bestyrelsesmøde gennemgik for-<br />
i en vanskelig periode for dansk december 1967 forlængede dansk digt ved kuponrenterne.<br />
borgmester i Tønder. Begge poster manden protokollerne over mode- Det var også nødvendigt. Landbru-<br />
landbrug. Danmark stod uden for landbrugs ophold uden for EF. Først<br />
beholdt han frem til 1970 og satte rationer, relaksationer og bevilgede gets organisationer havde hver ud-<br />
EF. Danske landmænd kunne <strong>med</strong> ja’et ved folkeafstemningen den Det relativt høje renteniveau var
de fØrste tI <strong>år</strong> 1960-1969<br />
navnlig en byrde for nyetablerende omgang. I stedet blev hver af de ’tre Fonden lagde i øvrigt ud <strong>med</strong> en<br />
100.000. Ved slutningen af <strong>år</strong>tiet var<br />
landmænd. Som en hjælp forsøgtes lag’, der varetog realkreditbelåningen stram fortolkning af formålsparagraf-<br />
antallet reduceret til ca. 30.000.<br />
det ved finansiering af ejerskifte at få (kredit- og hypotekforeningerne samt fen, hvorefter lån fortrinsvis skulle<br />
30 sælger til at overtage nominelt relativt<br />
lavt forrentede obligationer som<br />
Fonden) bedt om at udpege én vurderingsmand<br />
i hvert amt til at forestå<br />
ydes til nyopførelse eller modernisering<br />
af bygninger, andre produktivi-<br />
En udlånspolitik, der primært - som<br />
der var lagt op til - begrænsede sig til<br />
31<br />
led i købesummens berigtigelse. vurderingsarbejdet. Fonden valgte i tetsfremmende foranstaltninger og<br />
finansiering af førstegangserhvervel-<br />
første omgang at udpege den yngste til generationsskifte.<br />
ser af unge, der skulle leve af land-<br />
En anden håndsrækning fik nyetab- af sine vurderingsmænd i hvert amt.<br />
bruget, måtte som følge heraf hurtigt<br />
lerende landmænd i 1967 i form af<br />
Ordet fortrinsvis kunne legalisere en<br />
revideres. Generationsskiftebelånin-<br />
de såkaldte kurstabslån som et resul- Dette kriterium førte til en overvægt mindre stram fortolkning. Denne<br />
gen kom derfor også til at omfatte<br />
tat af arbejdet i den i 1960 nedsatte af husmandsindstillede vurderings- mulighed blev imidlertid ikke benyt-<br />
lån til køb af ejendom nr. 2, tillægs-<br />
landbokommission.<br />
mænd, hvilket blev påpeget af g<strong>år</strong>dtet i de første mange <strong>år</strong> efter Fondens<br />
Resultatet af overvejelserne blev, at sager lagt vægt på, at der var et pasjord og byfolks erhvervelse af landejer<br />
Anders Andersen, hvorefter fej- etablering. Alligevel kunne det ikke<br />
der kun skulle ydes lån til formål, sende forhold mellem produktion og brugsejendomme til boligformål.<br />
Ordningen betød, at der - forudsat len lige så hurtigt blev rettet. undgås, at der i praksis opstod af-<br />
der kunne relateres til den enkelte jordværdier.<br />
opfyldelsen af en række kriterier -<br />
grænsningsspørgsmål.<br />
ejendom. Belåning af landbrugets<br />
- AKtIV I deBAtten<br />
kunne opnås et lavt forrentet statslån Det høje og stigende renteniveau<br />
fællesvirksomheder måtte i givet fald En række afgrænsningsspørgsmål Fonden var en engageret deltager i<br />
svarende til kurstabet på et 30-<strong>år</strong>igt <strong>med</strong>førte sammen <strong>med</strong> de uafklarede <strong>Et</strong> spørgsmål, der var genstand for en<br />
henlægges til et nyt specialinstitut løste næsten sig selv <strong>med</strong> baggrund struktur- og generationsskiftedebat-<br />
5 pct. kreditforeningslån, der ud- markedsforhold en reduceret inve- del overvejelser, var, om Fonden ud<br />
administreret af Fonden, idet Fi- i den strukturtilpasning, som landten gennem 1960’erne.<br />
gjorde 30 pct. af ejendommens hansteringslyst i landbruget i 1960’erne. over långivning til primærlandbrunansieringsinstituttet<br />
for Industri og brugserhvervet stod over for at skulle<br />
delsværdi.<br />
Den effektive lange obligationsrente get skulle udstrække sin långivning<br />
Håndværk havde udtrykt reservation gennemløbe i 1960’erne. Afvandrin- Fondens <strong>år</strong>sberetninger var ofte præ-<br />
var ved 1960’ernes begyndelse ca. 6 til også at omfatte fællesforetagen-<br />
over for belåninger af denne karakter. gen af arbejdskraft fra landbruget til get af engagerede debatindlæg <strong>med</strong><br />
Da erfaringerne <strong>med</strong> ekspeditions- pct. Ved <strong>år</strong>tiets slutning var den over der (andelsorganiserede virksomhe-<br />
Fondens stiftere fandt det imidlertid byerhverv betød, at der ville blive helhjertede anvisninger på, hvordan<br />
tider for statslige låneordninger ikke 9 pct. p.a.<br />
der), typisk slagterier, mejerier og<br />
vanskeligt at etablere det fornødne for få unge til at overtage de ejen- landbrugserhvervet skulle klare dati-<br />
var de bedste, tilbød direktør Erik<br />
foderstofforretninger. I relation til<br />
kapitalgrundlag for et nyt institut. domme, der blev sat til salg. Dette dens markedsmæssige udfordringer.<br />
Krogstrup Landbrugsministeriets da- UdlånsVIrKsoMheden sidstnævnte nødvendiggjorde meje-<br />
kan illustreres ved, at antallet af fa- Der argumenteredes for størst mulig<br />
værende departementschef Hornslet, Fondens første lånesag var på 11.000 tærskernes indtog i begyndelsen af<br />
Fonden afstod også fra at yde lån ste <strong>med</strong>hjælpere, hvorfra kommende liberalisering af landbrugslovgivnin-<br />
at Fonden kunne administrere ord- kr. og drejede sig om lån til kostalds- 1960’erne betydelige investeringer i<br />
til ’svine- og kyllingefabrikker’. Der landmænd skulle rekrutteres, ved gen blandt andet gennem forhøjelser<br />
ningen. Der blev takket nej i denne byggeri.<br />
korntørringsanlæg og siloer.<br />
blev af pantsikkerhedsmæssige <strong>år</strong>- 1960’ernes begyndelse lå på omkring af sammenlægningsgrænser.
de fØrste tI <strong>år</strong> 1960-1969<br />
Nedenstående passage er hentet fra økonomiske baggrund - hvor muteter og gennem regnskaber kunne<br />
ikke altid nødvendigvis sikrede sig, engagement. For nye kredit- og havde Fonden accepteret en rolle,<br />
formandens beretning fra 1967. Enligheder lokalt er til stede, hvil- dokumentere en god økonomi.<br />
at nye lån, der placeredes foran Fon- hypotekforeningslån var kravet for hvorefter Fonden som udgangspunkt<br />
gagementet er ikke til at skjule.<br />
ket ligger vidt forskelligt fra egn<br />
dens lån, blev anvendt til formål, der øvrigt, at lånene skulle have længst var parat til rykning <strong>med</strong> egne lån.<br />
32<br />
’Af hensyn til såvel samfundets<br />
til egn - kan købe ejendommene<br />
sammen til markbrug, som helt<br />
Landmænd <strong>med</strong> disse kvaliteter kunne<br />
til gengæld regne <strong>med</strong> finansiel bi-<br />
var i overensstemmelse <strong>med</strong> Fondens<br />
egen formålsbestemte långivning.<br />
mulig løbetid. Korte lån - eksempelvis<br />
10-<strong>år</strong>ige - respekteredes ikke, - portefØlJen<br />
33<br />
interesse i, at landbrugets natur- anderledes passer til udnyttelsen stand fra Fonden. Sammen <strong>med</strong> det<br />
da disse ydelsesmæssigt ville være Udlånsaktiviteten gennem 1960’erne<br />
lige tilpasning ikke bremses, som af den moderne teknik.’<br />
låneformidlende pengeinstitut skulle<br />
- tIlBAgeryKnInger for belastende for landmanden, da var svingende afhængig af landbru-<br />
til landmændenes muligheder for<br />
også afklares, hvorledes det samlede<br />
Fondens lån rykkede ikke kun tilbage denne samtidig skulle servicere gets økonomiske forhold. Ved ud-<br />
at træffe dispositioner, n<strong>år</strong> chan- Synspunkter af denne karakter <strong>med</strong>- finansieringsbehov blev dækket i den<br />
for nye kreditforenings- og hypotek- Fondens løbetidsmæssigt noget kor - gangen af 1960’erne var Fondens<br />
cerne er der, og få dispositionerne førte uundgåeligt kritiske røster fra enkelte lånesag. Ofte blev lånesager<br />
foreningslån, men også for ejer- og tere og ydelsesmæssigt mere be- udlån nået op på næsten 1,2 mia. kr.<br />
godt finansieret, er det uheldigt, husmændene, der mente, at Fonden af en vis størrelse besigtiget af Fon-<br />
skadesløsbreve udstedt til pengein- lastende lån.<br />
svarende til godt 10 pct. af landbru-<br />
om for snævre legale sammen- favoriserede de større ejendomme i dens administration som led i sagsstitutter.<br />
Ofte lå et ejerpantebrev til<br />
gets samlede låneoptagelse i realkrelægningsgrænser<br />
vanskeliggør sin udlånspolitik. Men <strong>med</strong> den ’topbehandlingen. sikkerhed for et længereløbende lån I de første knap 40 <strong>år</strong> af Fondens ditinstitutter (kredit- og hypotekfor-<br />
sammenkøb af ejendommene finansiering’, som Fonden ydede, var<br />
eller en driftskredit som oftest på levetid var opgaven ’tilbagerykning eninger samt Fonden). Det må siges<br />
og nødvendiggør en udbredelse det ikke muligt at undgå at være en Fonden afholdt sig fra at yde lån til<br />
daværende tidspunkt optaget i en <strong>med</strong> egne lån’ betydelig. I takt <strong>med</strong>, at være et ganske pænt resultat.<br />
af forpagtningsformen. N<strong>år</strong> det aktiv deltager i strukturudviklingen gældsomlægning/sanering af gæld,<br />
sparekasse. Der blev også rykket for at Fonden fik placeret lån i stadig fle-<br />
hævdes, at sammenlægningsmu- på godt og ondt.<br />
da formål af denne karakter tolkedes<br />
sælgerpantebreve, der ydelsesmæssigt re ejendomme, blev opgaven stadig Langt den overvejende del af udlålighederne<br />
er tilstrækkelige, idet<br />
at ligge uden for Fondens formåls-<br />
kunne være mindre belastende end mere omfangsrig. Det var samtidig net var, jf. formålsparagraffen, ydet<br />
de tillader en nedgang af antallet I tilknytning til investeringssager paragraf. Dette dog <strong>med</strong> den mo-<br />
Fondens relativt korte lån, der tilba- vigtigt, at tilbagerykning aldrig blev til generationsskifte og nybyggeri<br />
af landbrug til omkring 50.000 skulle Fonden således ofte afgøre, difikation, at allerede gennemførte<br />
gebetaltes efter serieprincippet. automatik, idet tilbagerykninger alt samt modernisering og forbedring<br />
ejendomme, er dette ikke noget hvilke landbrug der forventedes at foranstaltninger, der opfyldte Fon-<br />
andet lige betyder, at risikoen stiger af bygninger. Lån til køb af løsøre<br />
argument af vægt, idet det er helt være overlevelsesværdige eller det dens formålsparagraf, kunne belånes<br />
Fonden lagde ved tilbagerykninger på ens egen portefølje uden, at der svingede de enkelte <strong>år</strong> mellem 5-10<br />
oplagt, at man her ikke st<strong>år</strong> over modsatte. Dette indebar en vurde- - forudsat at ansøgning var indgivet<br />
vægt på, at Fondens egen långiv- sker en afdækning gennem øgede pct. af udlånet. Selv om lånenes le-<br />
for aritmetiske eller geometriske ring af, om produktionsapparatet senest 2 <strong>år</strong> efter dispositionernes<br />
ning startede ved omkring 50 pct. indtægter.<br />
vetid blev afstemt efter de finansie-<br />
opgaveløsninger. Der er tværti- ved en udbygning/modernisering gav fuldførelse.<br />
af vurderingen. Ønsker om rykrede<br />
aktivers levetid, betød denne<br />
mod behov for en meget betydelig landmanden en passende indtjening.<br />
ning kunne ikke altid imødekom- Selv om Fonden i mange tilfælde selv fordeling, at udlånet fik en relativt<br />
frihed, der tillader, at de, der har Det sidste forudsatte, at landmanden Til gengæld praktiseredes en liberal<br />
mes fuldt ud - eksempelvis fordi kunne have ydet et lån svarende til langfristet karakter, hvilket under-<br />
evnerne, handlekraften og den besad de nødvendige faglige kvali- tilbagerykningspolitik, hvor Fonden<br />
Fonden selv havde et betydeligt kredit- eller hypotekforeningslånet, støttedes af åbningen af 30-<strong>år</strong>ige lån
de fØrste tI <strong>år</strong> 1960-1969<br />
fra 1964. Ved udgangen af 1960’erne ØKonoMI<br />
For det første blev kautionsordnin-<br />
lå restløbetiden på mellem 20 og Fonden var i 1960 oprettet som en gen fundet irrationel, fordi kautions-<br />
30 <strong>år</strong> for ca. 65 pct. af låneporte- selvejende institution. Holdningen stiftelsen omfattede alle lån uanset<br />
34 føljen. Kun ca. 7 pct. af porteføljen<br />
havde en restløbetid på under 10 <strong>år</strong>.<br />
var videre dengang, at Fonden ikke<br />
skulle give overskud. Med en egenka-<br />
lånets placering i prioritetsrækken.<br />
For det andet var det opfattelsen, at<br />
35<br />
Det må i denne forbindelse noteres, pital, der havde passeret 10 mio. kr. ordningen hæm<strong>med</strong>e lysten til at for-<br />
at Fonden udelukkende ydede seri- efter 4 <strong>år</strong>s virke, var det opfattelsen, midle lån til Fonden, hvilket reduceelån,<br />
hvor den gennemsnitlige restlø- at Fonden var så velkonsolideret, at rede kapitaltilførselen til landbruget.<br />
betid pr. udlånt krone er mindre end långivningen kunne billiggøres. Efter For det tredje havde en række pen-<br />
for annuitetslån.<br />
repræsentantskabets beslutning skulgeinstitutter nået grænsen for deres<br />
le dette ske gennem en reduktion af garantikapacitet, der ifølge lovgiv-<br />
Startprocenten for Fondens nye lån indskuddet fra maksimalt 3 pct. til ningen var maksimeret til 75 pct. af<br />
lå på omkring 40 målt i forhold til de maksimalt 2 pct.<br />
egenkapitalen. Dette gjaldt navnlig<br />
belånte ejendommes værdi.<br />
banker og sparekasser i Nord- og<br />
På samme repræsentantskabsmøde - Vestjylland, der havde været flittigst<br />
En udbetalingsprocent på næsten 90 den 12. december 1964 - besluttedes til at formidle lån til Fonden. Endelig<br />
af tilbudte lån vidnede også om et videre, at 10 pct. selvskyldnerkautio- var der de administrative besværlig-<br />
godt og tæt samarbejde <strong>med</strong> banker nen skulle ophæves for lån, der blev heder <strong>med</strong> kautionsordningen samt<br />
og sparekasser.<br />
udbetalt efter 1. oktober 1966. det forhold, at pengeinstitutternes 10<br />
pct. kautionsforpligtelse ikke kunne<br />
indgå i Fondens kapitalgrundlag.<br />
Landbrugets økonomiske problemer<br />
i 1960’erne viste sig også ved, at det<br />
ikke var ualmindeligt, at ejendomme<br />
kom på tvangsauktion. Dette gjaldt<br />
således for 325 af de ejendomme,<br />
som Fonden havde pant i. Tabet var<br />
dog <strong>med</strong> sammenlagt godt 0,4 mio.<br />
kr. overskueligt.<br />
Ordningen <strong>med</strong> 10 pct. kaution var<br />
oprindelig tænkt som en midlertidig<br />
ordning, og <strong>med</strong> den gode konsolidering<br />
havde Fonden ikke som i starten<br />
behov for pengeinstitutternes <strong>med</strong>virken<br />
i tilfælde af tab. Der lå imidlertid<br />
også en række andre begrundelser bag<br />
repræsentantskabets beslutning.<br />
forholdet tIl KredIt- og<br />
hypoteKforenIngerne<br />
Der er næppe tvivl om, at kredit- og<br />
hypotekforeningerne allerede fra oprettelsen<br />
i 1960 så ’skævt’ til Fonden.<br />
Der er nok heller ikke tvivl om, at
de fØrste tI <strong>år</strong> 1960-1969<br />
Fondens eksistens motiverede kredit- minister Karl Skytte på et møde den velbetjent af hypotekforeningerne.<br />
kreditrisiko, der var forbundet <strong>med</strong> holdenhed havde skabt et finan- ’De ændringer i den kommunale<br />
og hypotekforeningerne til i højere 9. marts 1960 udtalt, at foreningerne Under alle omstændigheder ønskede<br />
30-<strong>år</strong>ige lån.<br />
sieringsmæssigt ’tomrum’, n<strong>år</strong> det inddeling, som forventes gennem-<br />
grad at udnytte deres øvre lånegræn- ikke kunne anerkende nødvendighe- de, at Fonden kun skulle kunne yde<br />
gjaldt realkreditlångivning til landført i de nærmeste <strong>år</strong>, vil gøre det<br />
36 ser bedre end før Fondens oprettelse.<br />
Råderummet var i hvert fald til stede.<br />
den af oprettelsen af et nyt finansieringsinstitut.<br />
lån efter størst mulige kredit- og hypotekforeningslån.<br />
Ud over at boligministeren i henvendelsen<br />
til landbrugsministeren<br />
bruget.<br />
nødvendigt at ændre kredit- og<br />
hypotekforeningslovgivningens<br />
37<br />
<strong>Kredit</strong>foreningerne havde som tidli-<br />
hævdede, at hypotekforeningslån var Det skulle da også vise sig, at det bestemmelser om foreningernes<br />
gere nævnt en lovmæssig øvre låne- Irritationen over ’opkomlingen’ fik Hypotekforeningernes henvendelse<br />
mere fordelagtige end Fondens lån, ’3-lagsprioriteringssystem’, der var udlånsadgang.’<br />
grænse på 60 pct. af deres vurdering ny næring, da landbrugsminister til udvalgsformanden hjalp ikke.<br />
<strong>med</strong>delte han, at Boligministeriet opstået ved etableringen af Fonden,<br />
og hypotekforeningerne en grænse Karl Skytte den 21. januar 1964 Fonden fik mulighed for at yde<br />
som ressortministerium for hypo- ikke var holdbart. Systemet var ikke Videre hed det:<br />
på 75 pct. af deres vurdering. Der fremsatte lovforslag om at give Fon- 30-<strong>år</strong>ige lån.<br />
tekforeningerne måtte påse, at hypo- enkelt og havde indbyggede konflik-<br />
var stor forskel på udnyttelsesgraden den mulighed for at yde 30-<strong>år</strong>ige lån.<br />
tekforeningernes interesser ikke blev ter. Hvert led byggede således deres ’I kommissionens overvejelser skal<br />
mellem de enkelte foreninger, men Baggrunden for forslaget var, at de Kort tid efter måtte direktør Erik<br />
gået for nær.<br />
lånetilbud på egne vurderingsfor- indgå en undersøgelse af, om den<br />
det generelle billede var, at ingen tur- eksisterende lån <strong>med</strong> løbetider op Krogstrup forklare sig over for Landretninger.<br />
Ofte var kredit- og hypo- nuværende, <strong>historisk</strong> betingede<br />
de udnytte deres lånegrænse fuldt ud. til 20 <strong>år</strong> ydelsesmæssigt var for belabrugsministeriets departementschef<br />
Landbrugsministeriets departetekforeningernes vurderinger højere opdeling i særskilte institutter for<br />
stende ikke mindst ved finansiering Hornslet på baggrund af en skrivelse<br />
mentschef tog i øvrigt Erik Krog- end Fondens. En belåningsprocent 1., 2. og 3. prioritetslån bør søges<br />
Denne mere ’dristige’ udlånspolitik af generationsskifte.<br />
fra boligminister Carl P. Jensen til<br />
strups redegørelse om Fondens ud- i en kreditforening på eksempelvis afløst af en samlet realkreditlov-<br />
fra kredit- og hypotekforeningernes<br />
landbrugsminister Karl Skytte. I<br />
lånspolitik til efterretning. Der blev 50 svarede måske til en belåningsgivning, eller om der bør tilstræbes<br />
side kombineret <strong>med</strong>, at Fonden Forslaget fik de tre landhypotekfor- skrivelsen var henvist til et cirkulære<br />
ikke noget efterspil, herunder et krav procent efter Fondens vurdering på et nærmere samarbejde om långiv-<br />
ikke ville påtage sig rollen som ’mareninger - Husmandshypotekforenin- udsendt af Fonden i marts 1964 til<br />
om, at Fonden ved ydelse af 30-<strong>år</strong>i- 60.<br />
ning og obligationsudstedelse.’<br />
ginalpanthaver’ betød, at ’grænsegen for Danmark, Ny Jydsk Land- låneformidlerne. Hovedbudskabet i<br />
ge lån skulle respektere optagelse af<br />
træfninger’ blev hyppigere gennem Hypotekforening og Østifternes cirkulæret var, at Fonden ved ydelse<br />
størst muligt kredit- og hypotekfor- Ændret reAlKredIt- Realkreditkommissionen af 1966<br />
1960’erne. På stort set alle bestyrel- Land-Hypotekforening - til at rette af 30-<strong>år</strong>ige lån krævede, at disse lån<br />
eningslån.strUKtUr<br />
afgav betænkning den 18. december<br />
sesmøder i Fonden blev emnet berørt. henvendelse til formanden for det normalt skulle have en startprocent<br />
Det første skridt mod en mulig 1969. Direktør Erik Krogstrup var<br />
folketingsudvalg, der behandlede på 40-45 af Fondens vurdering,<br />
Der er ikke noget at sige til, at hy- forenkling af strukturen på realkre- fra marts 1968 <strong>med</strong>lem af kommis-<br />
Allerede før fremsættelsen af lovfor- lovændringen. De tre landhypotek- det vil sige en lavere startprocent<br />
potekforeningerne kan have følt ditområdet blev taget <strong>med</strong> nedsætsionen.slaget om Fondens oprettelse havde foreninger protesterede mod, at Fon- end den, Fonden normalt krævede<br />
sig klemte. Langt hen ad vejen var telsen af en realkreditkommission<br />
repræsentanter for kredit- og hypoden <strong>med</strong> 30-<strong>år</strong>ige lån ville kunne eks- på omkring 50. Begrundelsen for<br />
dette selvforskyldt, idet forenin- i 1966. I kommissoriet hedder det Den lovgivning, der blev resultatet<br />
tekforeningerne over for landbrugspandere på udlånsområder, der blev ændringen var primært den større<br />
gerne gennem en mange<strong>år</strong>ig tilbage- blandt andet:<br />
af kommissionsarbejdet, inddrog
de fØrste tI <strong>år</strong> 1960-1969<br />
også de tanker, der var indeholdt i håndhævet endnu mere restriktivt. Efter den nye realkreditlov skulle der<br />
Landbrugs Realkreditfond, der<br />
’Redegørelse fra udvalget vedrørende Kravet til kreditkvaliteten blev lige- sondres mellem almindelig og sær-<br />
her<strong>med</strong> fik eneret på ydelse af re-<br />
obligationsmarkedets forhold’ afgiledes strammet.<br />
lig realkredit (1. og 2. prioritetslån).<br />
alkreditlån i området 50-70 pct.<br />
38 vet den 3. november 1969 af et rent<br />
embedsmandsudvalg nedsat af da- - resUltAtet Af<br />
Grænsen for almindelig realkredit<br />
blev sat til 40 pct. af vurderingen -<br />
af vurderingen. Fonden skulle<br />
fungere under sit hidtidige lov-<br />
39<br />
værende økonomiminister P. Nyboe KoMMIssIonsArBeJdet bortset fra jordbrugsejendomme,<br />
grundlag, hvilket indebar, at<br />
Andersen. Udvalgets opgave var at Lov om realkreditinstitutter trådte i hvor grænsen fastsattes til 50 pct.<br />
Fonden i princippet fortsat kun-<br />
overveje, hvilke foranstaltninger, der kraft den 1. juli 1970. Loven satte Baggrunden for denne forskel var, at<br />
ne yde hele realkreditbelåningen<br />
kunne træffes for mere varigt at opnå gang i en grundlæggende ændring grundværdier normalt indgik <strong>med</strong> en<br />
(fra 0 til 70 pct.) til landbrugsen<br />
bedre balance på obligationsmar- af strukturen på realkreditmarkedet. større andel i de samlede værdier for<br />
og gartneriejendomme. Fondens<br />
kedet.<br />
Frem til 1972 blev de 19 kredit- og jordbrugsejendomme end for andre<br />
eneret blev <strong>med</strong> visse modifika-<br />
hypotekforeninger, der eksisterede ejendomskategorier.<br />
tioner opretholdt frem til udgan-<br />
Det må her erindres, at obligati- ved lovens ikrafttræden, reduceret<br />
gen af 1998.<br />
onsmarkedet i store perioder af til 5 kreditforeninger - <strong>Kredit</strong>for- Begge typer af realkredit kunne ydes<br />
1960’erne var præget af ubalance, eningen Danmark, Forenede <strong>Kredit</strong>- af det samme realkreditinstitut (en-<br />
Til varetagelse af særlig realkredit<br />
der betød, at Nationalbanken måtte foreninger, Jyllands <strong>Kredit</strong>forening, hedsprioritering), men uden for bo-<br />
til håndværks- og industriejen-<br />
foretage støtteopkøb <strong>med</strong> henblik Industrielle <strong>Kredit</strong>forening og Husligområdet kunne særlig realkredit<br />
domme oprettedes i 1971 Indu-<br />
på at begrænse stigningen i obligaejernes <strong>Kredit</strong>kasse (fusioneredes kun ydes af institutter, der gennem<br />
striens Hypotekfond. Fonden fik<br />
tionsrenten. For at nedbringe Na- <strong>med</strong> Byggeriets Realkreditfond i deres organisation og virkeform var<br />
eneret til at placere lån i intervaltionalbankens<br />
opkøb blev mellem 1975). Af realkreditfonde blev kun i besiddelse af særlig sagkundskab<br />
let 40-60 pct. af de pågældende<br />
Nationalbanken og de obligations- 2 tilbage - Byggeriets Realkreditfond til - ud over bedømmelse af pantets<br />
ejendommes værdi.<br />
udstedende institutter samtidig ind- og Dansk Landbrugs Realkreditfond, reale sikkerhed - at inddrage lånsøgået<br />
aftale om en begrænsning af idet Landsbankernes Reallånefond gers faglige kvalifikationer og kredit-<br />
obligationsudstedelsen. Aftalen var i og Provinsbankernes Reallånefond værdighed.<br />
kraft fra midten af 1965 og for Fon- indstillede deres virksomhed ved uddens<br />
vedkommende frem til for<strong>år</strong>et gangen af 1971 og blev gjort til afvik- Resultatet blev, at særlig realkredit<br />
1968. For Fonden betød aftalen, at lingskasser. Begge blev dog ’vakt til inden for landbrugs- og gartnerisek-<br />
kravet om formålsbestemthed blev live’ igen i begyndelsen af 1990’erne. toren alene skulle dækkes af Dansk
40 41<br />
Fonden kunne fejre 10 <strong>år</strong>s jubilæum<br />
den 12. oktober 1970. I en udvidet<br />
halv<strong>år</strong>sberetning for 1. halv<strong>år</strong> 1970<br />
gør Fondens formand, direktør J.J.<br />
Paulsen status over de forgangne 10<br />
<strong>år</strong> og udstikker samtidig linjerne for<br />
Fondens finansieringsopgaver for<br />
den kommende 10-<strong>år</strong>s periode.<br />
Det er en tilfreds formand, der om de<br />
forløbne 10 <strong>år</strong> udtaler, at det organisatoriske<br />
samarbejde om landbrugsfinansieringen<br />
har været særdeles<br />
frugtbart. Samtidig fungerer Fondens<br />
organisation <strong>med</strong> et velindarbejdet<br />
vurderingsapparat og en specialiseret<br />
landbrugskyndig administration<br />
så tilfredsstillende, at de fremtidige<br />
finansieringsopgaver skulle kunne løses<br />
godt og forsvarligt for landbrugserhvervet<br />
og samfundet.<br />
For 1970’erne anlægger formanden<br />
et ’moderat lyssyn’. En tilslutning til<br />
Fællesmarkedet var endnu usikker,<br />
men ved indgangen til 1970’erne<br />
var der tiltro til, at Danmark kunne<br />
blive optaget i EF i løbet af relativt<br />
få <strong>år</strong>. Intet kunne dog tages for givet.<br />
Landbrugsministeren havde derfor<br />
i juni 1969 nedsat et udvalg, der<br />
skulle overveje landbrugsordningernes<br />
fremtid. Ordningerne var<br />
indført i 1960’erne for at afbøde<br />
de indkomstproblemer, som landbruget<br />
var påført på grund af voksende<br />
afsætningsvanskeligheder til<br />
EF-markederne. Landbrugsordningerne<br />
skulle samtidig støtte en<br />
opretholdelse af den danske landbrugsproduktion,<br />
indtil der var fundet<br />
en markedspolitisk løsning på<br />
landbrugets afsætningsproblemer.<br />
Til formand for udvalget blev udpeget<br />
direktør Erik Krogstrup. Det<br />
var ikke første gang, han blev <strong>med</strong>-<br />
KapITeL [3]<br />
optIMIsMens<br />
tI<strong>år</strong><br />
1970-79<br />
lem af og i dette tilfælde formand<br />
for et vigtigt udvalg.<br />
I det hele taget har der ved mange<br />
lejligheder været bud efter Fondens<br />
ekspertise ved sammensætning af offentlige<br />
udvalg, der har haft til opgave<br />
at kortlægge landbrugets forhold.<br />
Der gik imidlertid ikke lang tid, før<br />
de hjemlige støtteordninger, der,<br />
jævnfør Krogstrup-udvalgets anbefaling,<br />
var blevet forlænget <strong>med</strong><br />
yderligere 2 <strong>år</strong>, kunne erstattes af<br />
EF’s landbrugsordninger. Forhandlingerne<br />
om Danmarks optagelse i<br />
EF havde ført til et positivt resultat.<br />
Ved en ceremoni i Bruxelles den 22.<br />
januar 1972 underskrev daværende<br />
statsminister Jens Otto Krag traktaten<br />
om Danmarks tilslutning. Ved<br />
en folkeafstemning den 2. oktober<br />
1972 sagde befolkningen ja til <strong>med</strong>lemskab<br />
af Fællesmarkedet.
optIMIsMens tI<strong>år</strong> 1970-79<br />
fondens rolle<br />
op til 70 pct. ville presse vurderin- landbrugets organisationer - intens<br />
strationen, men bøjede sig naturlig-<br />
Fonden havde gennem 1960’erne gerne i vejret i kraft af en indbyrdes fulgte <strong>med</strong> i Fondens virksomhed.<br />
vis for Fondens kapacitetsbegræns-<br />
gradvist opnået en placering som konkurrence og derved <strong>med</strong>føre en Blev opgaven ikke løst tilfredsstilning.<br />
Lykkeligvis fik Fonden senere<br />
42 én af landbrugets centrale kreditgivere.<br />
Fondens hovedopgave havde<br />
uønsket forøgelse af långivningen til<br />
landbruget.<br />
lende, ville dommen falde prompte.<br />
En lovændring, der fratog Fonden<br />
i 1970’erne mulighed for at demonstrere<br />
sin evne til at administrere cen-<br />
43<br />
været at øge den langfristede lån-<br />
sin status, kunne hurtigt gennemtrale<br />
finansieringsordninger for landgivning<br />
til landbruget - og herigen- Det forhold, at Fonden senere fik føres.brugs-<br />
og gartnerierhvervet i form af<br />
nem understøtte landbrugets struk- overdraget administrationen af en<br />
de kurssikrede udlandslån (K-lån).<br />
turudvikling. Denne opgave var række betroede opgaver (K-låne- For det andet har Fonden helt frem<br />
Udlån<br />
dog maksimeret til 5 pct. point og Rentetilskudsordningen blev efter<br />
den primære baggrund for Fondens ordningen, yngre jordbrugerlåne- til ’koncessionens’ ophævelse ved ud-<br />
Forventninger om en dansk EF-til- et maksimum for den tilskudsberet- EF-tilslutningen afløst af EF’s mo-<br />
oprettelse. Fondens tilstedeværelse ordningen, høsttabslåneordningen gangen af 1998 altid forsøgt at udvise<br />
slutning <strong>med</strong>førte en betydelig vækst tigede investering på 400.000 kr. pr. derniseringsstøtteordning.<br />
førte også til, at kredit- og hypotek- og gældssaneringslåneordningen) af størst mulig fleksibilitet i sin forvalt-<br />
i Fondens udlån allerede fra begyn- ejendom.<br />
foreningerne begyndte at udvise en myndighederne, var kun <strong>med</strong> til at ning af den tildelte opgave. Dette er<br />
delsen af 1970’erne.<br />
I mindre grad har det formentlig<br />
større risikovillighed i deres udlåns- understrege Fondens særlige status i blandt andet sket gennem en relativt<br />
Det må opfattes som en anerkendelse også haft en vis betydning for Fonforretninger.<br />
finansieringssystemet.<br />
liberal rykningspraksis <strong>med</strong> egne lån<br />
af Fondens effektive administration, dens udlånsaktivitet, at hypotekfor-<br />
for nye lån i andre finansielle insti-<br />
at Fonden blev anmodet om at admieningerne indstillede deres virksom-<br />
Det kan hævdes, at Fonden ved retutter - først og fremmest kreditfornistrere<br />
rentetilskudsordningen. hed kort tid efter realkreditreformens<br />
alkreditreformen i 1970 havde fået eningslån. Fonden havde en legal<br />
gennemførelse.<br />
tillagt et monopol. Det er imidlertid mulighed for selv at yde hele belånin-<br />
afgørende at slå fast, at Fonden aldrig gen, men Fonden var som udgangs-<br />
har optrådt som en traditionel mopunkt altid positiv <strong>med</strong> hensyn til at<br />
nopolist.<br />
rykke <strong>med</strong> egne lån.<br />
Fondens hovedrolle i 1970’erne var i<br />
princippet uændret, men der var <strong>med</strong><br />
realkreditreformen i 1970 sket det<br />
afgørende, at Fonden fik cementeret<br />
sin rolle som det specialinstitut, der<br />
skulle varetage den mere risikobetonede<br />
yderste del af realkreditbelåningen.<br />
Denne placering var formentlig<br />
samtidig et udtryk for en politisk<br />
erkendelse af, at en generel adgang<br />
for kreditforeningerne til at belåne<br />
landbrugs- og gartneriejendomme<br />
Set indefra er en benævnelse som en<br />
’skrøbelig koncession’ nok mere passende.<br />
For det første har ledelse og<br />
ansatte i Fonden altid været klar over,<br />
at alle interessenter - ikke mindst<br />
Endelig var eneretten til at placere<br />
pantsikrede lån i intervallet 50-70<br />
pct. af vurderingen ikke forbeholdt<br />
Fonden. Eksempelvis havde pengeinstitutterne<br />
den samme mulighed.<br />
Det relativt høje renteniveau i<br />
1970’erne var naturligvis en hæmsko<br />
for erhvervenes, herunder landbrugets<br />
investeringslyst, men vedtagelsen<br />
af en rentesikringsordning for<br />
landbrugsbyggeri i 1971 <strong>med</strong> tilbagevirkende<br />
kraft til 1969 reducerede<br />
rentebyrden ved investering i kvæg-<br />
og svinestalde. Ordningen fungerede<br />
i hovedsagen på den måde, at der<br />
kunne opnås et rentetilskud svarende<br />
til forskellen mellem den effektive<br />
obligationsrente på 30-<strong>år</strong>ige kreditforeningsobligationer<br />
og 6,5 pct. -<br />
Opgaven var imidlertid for stor.<br />
Fondens administration var på daværende<br />
tidspunkt ikke gearet til at<br />
håndtere et forventet <strong>år</strong>ligt sagsantal<br />
på 8.000. Da tilskudsordningen fik<br />
tilbagevirkende kraft fra 1969 forventedes<br />
som følge heraf alene ca.<br />
20.000 sager. G<strong>år</strong>dejer Anders Andersen<br />
beklagede Fondens negative<br />
holdning til at påtage sig admini-<br />
Der synes at være almindelig enighed<br />
om, at landbrugets investeringer op<br />
til og i <strong>år</strong>ene umiddelbart efter EFtilslutningen<br />
stort set kun lige erstattede<br />
nedslidningen af de eksisterende<br />
produktionsbygninger og de avlsbygninger,<br />
der gled ud af produktionen i<br />
forbindelse <strong>med</strong> strukturudviklingen.<br />
Dette understøttes af, at den animalske
optIMIsMens tI<strong>år</strong> 1970-79<br />
landbrugsproduktion mod forvent- udlandslån (K-lån) fra begyndelsen nansieringsinstituttet for Industri og<br />
ning ikke steg efter EF-tilslutningen. af 1978 har uden tvivl også ydet de- Håndværk (FIH). Kongeriget Danres<br />
bidrag til den høje investeringsmarks Fiskeribank varetog opgaven<br />
44 For blandt andet at finde <strong>år</strong>sagen til<br />
denne udvikling nedsatte landbrugsaktivitet<br />
- også fordi ordningen ikke<br />
udelukkede, at der samtidig kunne<br />
over for fiskeriet.<br />
45<br />
minister Poul Dalsager i 1975 et ud- ydes rentetilskud i henhold til EF- K-låneordningen fungerede på den<br />
valg - Udvalget for den fremtidige moderniseringsordningen.Baggrun- måde, at Hypotekbanken stod for<br />
landbrugspolitik. Der var tale om den for låneordningen var et krav optagelsen af de udenlandske lån og<br />
et relativt omfattende udredningsar- fra erhvervslivet om, at staten under videreudlånte kroneprovenuet til erbejde,<br />
hvor Fonden var repræsenteret en eller anden form måtte påtage sig hvervene til en lavere rente end den<br />
ved vicedirektør J. Fløystrup Jensen. valutakursrisikoen for de lån, som er- danske markedsrente. I realiteten var<br />
En af de væsentligste konklusioner hvervslivet blev presset til at optage der tale om lavtforrentede statslån.<br />
fra udvalgsarbejdet, der afsluttedes i i udlandet. Erhvervslivets låneop-<br />
februar 1977, var, at omkostnings- tagelse var nødvendig af hensyn til Banker og sparekasser bag Fonden<br />
og renteudviklingen måtte bringes finansiering af det danske betalings- havde ellers forberedt sig på, at Fon-<br />
under kontrol, hvis landbrugets probalanceunderskud.den selv skulle stå for hjemtagelsen<br />
duktion skulle øges.<br />
af udlandslånene. Til det formål<br />
K-låneordningen henvendte sig til var etableret to konsortier. <strong>Et</strong> bestå-<br />
Det var derfor nok snarere klart for- industri og håndværk, fiskeri samt ende af hovedbankerne (Den Danske<br />
bedrede indtjeningsforhold i land- landbrug og gartneri, hvor Fonden Bank, Kjøbenhavns Handelsbank<br />
bruget i 1977 og 1978, der var den i relation til sektorerne landbrug og og Privatbanken) og et bestående<br />
udløsende faktor for det ’investe- gartneri fik overdraget administratio- af Sparekassen SDS, Fællesbanken<br />
ringsboom’, der karakteriserede de nen. Som for Fondens obligations- og Andelsbanken. Provinsbankerne<br />
sidste <strong>år</strong> af 1970’erne.<br />
baserede lån påtog Fonden sig også<br />
kreditrisikoen.<br />
følte sig ved den lejlighed sat udenfor.<br />
- KUrssIKrede UdlAnds-<br />
K-låneordningen fik både en lænlån<br />
For industri- og håndværksområdet gere levetid og et større omfang end<br />
Indførelsen af de såkaldte kurssikrede blev K-lånene administreret af Fi- forventet. Det skyldtes, at K-låne-
optIMIsMens tI<strong>år</strong> 1970-79<br />
ordningen fra og <strong>med</strong> 1981 kom til anvendt til finansiering af besæt-<br />
Aftalen mellem Realkreditrådet og lån i 1970’erne var også den almin- i, endte på tvangsauktion. Fondens<br />
at indgå i de foranstaltninger, der ningsudvidelser i perioden 1977-80.<br />
Nationalbanken, der indebar <strong>år</strong>lige delige inflation, der <strong>med</strong>førte stærkt tab i 1970’erne var dog <strong>med</strong> godt 0,5<br />
blev gennemført for at bekæmpe En lignende ordning, hvor højtfor-<br />
lofter for realkreditinstitutternes lå- stigende ejendomspriser. Herved mio. kr. beskedent.<br />
46 landbrugskrisen i begyndelsen af<br />
1980’erne. K-lånene blev ydet <strong>med</strong><br />
rentede lån kunne omlægges til Klån,<br />
var i kraft i 1983 og 1984. Kri-<br />
nAtIonAlBAnKdIreKtØr frede sUnesen.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1960-1981.<br />
netilbud, blev administreret af Realkreditrådet.<br />
Dette gav anledning til<br />
blev der skabt friværdier, der kunne<br />
anvendes som belåningsgrundlag. Den voldsomme gældsstiftelse igen-<br />
47<br />
en løbetid på 10 <strong>år</strong>, men afdraget teriet var her, at de lån, der ønskedes<br />
tovtrækkerier og taktiske manøvrer,<br />
nem 1970’erne lagde imidlertid<br />
som et 30-<strong>år</strong>igt serielån. Den rest- refinansieret, oprindeligt skulle være var primært Nationalbankens besty-<br />
n<strong>år</strong> de <strong>år</strong>lige obligationskvoter skulle Fondens andel af de enkelte <strong>år</strong>s brut- kimen til et meget stort antal økogæld,<br />
der var tilbage efter 10 <strong>år</strong> (2/3 optaget til finansiering af bygningsrelses<strong>med</strong>lem, nationalbankdirektør<br />
fordeles mellem institutterne og ikke togældsstiftelse havde svinget mellem nomiske sammenbrud i landbruget,<br />
af hovedstolen), blev automatisk reinvesteringer ligeledes gennemført i Frede Sunesen, der vogtede over, at<br />
mindst på ejendomskategorier. 25 og 30 pct., hvilket havde bragt der næsten havde kostet Fonden livet<br />
finansieret til et 20-<strong>år</strong>igt lån. Frem perioden 1977-80.<br />
Fonden ikke afveg fra princippet om<br />
Fondens andel af landbrugets sam- som selvstændigt realkreditinstitut.<br />
til og <strong>med</strong> 1980 blev renten på K-<br />
formålsbestemthed.<br />
Det er vanskeligt at udtale sig om, lede realkreditgæld op på 23 pct. ved<br />
lånene fastsat til 9,5 pct. For senere Summen af de <strong>år</strong>lige lånerammer<br />
hvorvidt kvoteordningen hæm<strong>med</strong>e udgangen af 1970’erne.<br />
- KUrstAB og oVerVeJel-<br />
lånerammer blev renten hævet til (1978-1984) beløb sig til godt 5,6 I perioden fra slutningen af 1975 og<br />
landbrugets investeringer. For det<br />
ser oM nye låneforMer<br />
omkring 12 pct.<br />
mia. kr. Hele rammen blev ikke ud- frem til efter<strong>år</strong>et 1978 måtte Fonden<br />
første fordi landbrugskvoten løbende Landbrugets betydelige låneaktivitet Det stigende renteniveau i 1970’erne<br />
nyttet, men K-låneordningen ydede administrere kravet om formålsbe-<br />
blev sat i vejret, og for det andet fordi betød også, at Fonden i 1970’erne <strong>med</strong>førte generelt større kurstab på<br />
I starten af K-låneordningens leve- et væsentligt bidrag til væksten i Fonstemthed mere restriktivt end sæd-<br />
ordningen kun var i kraft i en be- anvendte mange kræfter på at be- nyoptagne lån i kreditforeningerne<br />
tid var det kun muligt at opnå lån dens udlånsportefølje.<br />
vanligt. Dette skyldtes den aftale,<br />
grænset periode.<br />
handle ansøgninger om tilbageryk- og i Fonden, hvilket reducerede lå-<br />
til finansiering af nye produktions-<br />
som Realkreditrådet indgik <strong>med</strong> Naning<br />
af egne lån for nye lån fortrinsneprovenuet. Åbning af nye, højere<br />
bygninger. De relativt begrænsede - sAMlet Udlån<br />
tionalbanken om at begrænse obliga-<br />
Udtrykket ’lånefest’ karakteriserer vis optaget i kreditforeningerne. Målt nominelt forrentede obligationsse-<br />
lånerammer og favorable rentesatser Fondens samlede låneudbetalinger tionsudstedelsen for herigennem at<br />
måske bedst situationen i navnlig ved antal ansøgninger drejede det sig rier reducerede kurstabet. Efter real-<br />
betød, at der måtte fastsættes stram- nåede i 1970’erne op på 14,0 mia. reducere presset på obligationsmar-<br />
anden halvdel af 1970’erne. Kends- om knap 33.000. Hvor stor en lånekreditreformen i 1970 kunne kreditme<br />
kriterier for opnåelse af lån. I takt kr. mod 1,5 mia. kr. i 1960’erne. kedet, der i <strong>år</strong>ene forinden havde vægerningen<br />
var i hvert fald, at landmasse, der på denne måde placeredes foreningerne selv fastsætte størrelsen<br />
<strong>med</strong>, at de <strong>år</strong>lige lånerammer blev sat Som i 1960’erne var der tale om forret præget af en voksende tilgang af<br />
brugets realkreditgæld ved udgangen foran Fondens lån, er ikke opgjort. af den nominelle rente, men var<br />
i vejret, lempedes kriterierne. målsbestemt långivning, der primært realkreditobligationer. Udviklingen<br />
af 1970’erne nåede op på 55 mia. kr.<br />
ved låneudmålingen bundet af en<br />
afgrænsedes til finansiering af genera- bidrog til, at obligationsrenten steg<br />
(obligationsrestgæld) mod knap 10 Selv om det generelt gik godt for af myndighederne fastsat basisrente,<br />
I 1981 åbnedes endda mulighed for tionsskifte og investeringer i produk- fra godt og vel 10 pct. i slutningen<br />
mia. kr. ved indgangen til 1970’erne. landbruget, var 1970’erne ikke for- som lagdes til grund for en normal<br />
at optage K-lån til refinansiering af tionskapacitet. Tillægslån var dog så af 1972 til næsten 18 pct. <strong>med</strong>io juli<br />
skånet for tvangsauktioner. 445 af de prioritering af ejendommene. An-<br />
højtforrentede realkreditlån, der var småt begyndt at ’snige sig ind’. Det 1974.<br />
En af forklaringerne på det høje ud- ejendomme, som Fonden havde pant vendtes en højere nominel rentesats
optIMIsMens tI<strong>år</strong> 1970-79<br />
end basisrenten, ville dette <strong>med</strong>føre, onsbasis. Til udbetaling af kontant- havde landmændenes store interesse.<br />
at kreditforeningerne skulle anvende lån blev anvendt de højst nominelt De dækkede hurtigt hovedparten af<br />
en lavere låneudmålingsprocent i for- forrentede serier.<br />
Fondens låneudbetalinger.<br />
48 hold til vurderingen. Boligministeriet<br />
havde opstillet regler herfor. Fordelen ved kontantlånskonstruk- Egentlig alternative låneformer over-<br />
49<br />
tionen var, at kurstab ’forvandledes’ vejedes også, men det blev ved over-<br />
Højden af basisrenten (normalpriori- til en fradragsberettiget renteudgift vejelserne. Det drejede sig om vateringsniveauet)<br />
vurderedes løbende og der<strong>med</strong> en skattebesparelse. Konriabelt forrentede lån. For det første<br />
af myndighederne og måtte naturligtantlån var hidtil anvendt i særlig rentetilpasningslån, som i begrænset<br />
vis - om end <strong>med</strong> en vis forsinkelse realkredit ved belåning af boliger omfang blev afprøvet i særlig realkre-<br />
- tilpasses den generelle renteudvik- samt i industriens specialinstitutter. dit ved belåning af parcelhuse. Der<br />
ling.<br />
Da kreditforeningerne i april 1975 var tale om 20-<strong>år</strong>ige lån <strong>med</strong> 5 <strong>år</strong><br />
også fik adgang til at yde kontantlån mellem rentetilpasningerne.<br />
Fonden skulle ikke ved fastlæggelse af på obligationsbasis i almindelig real -<br />
sine kuponrenter iagttage de samme kredit, herunder ved belåning af land- For det andet indekserede lån. <strong>Et</strong><br />
regler som kreditforeningerne. I prinbrugsejendomme, var Fonden natur- gennemarbejdet forslag præsenterecippet<br />
kunne Fonden selv fastlægge ligvis af konkurrencemæssige <strong>år</strong>sager des for Fondens bestyrelse på mødet<br />
regler for, hvorledes højtforrentede nødt til at foretage et lignende skridt. den 20. juli 1976. Forslaget var inte-<br />
kreditforeningslån skulle omregnes.<br />
ressant ved, at indekseringen af lånets<br />
Den frihed gav mulighed for i gode Fonden var principielt imod kon- restgæld ikke skulle ske på grundlag<br />
sager at foretage en lempeligere omtantlån. Opfattelsen var, at de ville af den almindelige prisudvikling<br />
regning og der<strong>med</strong> en større långiv- skade førstegangsetablerende land- (forbrugerprisindekset), men på baning<br />
end i mindre gode sager. mænd, fordi der ved prisfastsættelsen sis af udviklingen i kapitelstaksterne<br />
af ejendomme ikke ville blive taget (bygprisen). Bestyrelsen fandt forsla-<br />
Den økonomiske byrde af kursta- højde for de højtforrentede kontantget både interessant og genialt, men<br />
bene reduceredes noget ved, at Fonlån. valgte at udskyde en realitetsdrøftelse<br />
den pr. 1. oktober 1975 påbegyndte<br />
af forslaget. En sådan drøftelse fandt<br />
udbetaling af kontantlån på obligati- Det viste sig for øvrigt, at kontantlån aldrig sted.
optIMIsMens tI<strong>år</strong> 1970-79<br />
nyropsgAde 21<br />
Købesummen for ejendommen var maet Ole Hagen forestod tegne- og<br />
markedsført sig på sin faglige eks- niveauet i kreditforeningerne blev nalbanken tegnede en midlertidig<br />
Fondens lejemål hos Østifternes 4 mio. kr.<br />
projekteringsarbejdet. Indflytningen,<br />
pertise, hvor et eksempel er udgivelse beskeden. Det var ikke muligt for ek- forhøjelse på 30 mio. kr., hvorefter<br />
<strong>Kredit</strong>forening på H.C. Andersens<br />
der var blevet forsinket af strejke,<br />
af landbrugshåndbøger. Den første sisterende kunder gennem låneom- grundfonden udgjorde 90 mio. kr.<br />
50 Boulevard var efterhånden blevet for<br />
trangt. En udvidelse af lejemålet alle-<br />
Lejer af Nyropsgade 21 var på daværende<br />
tidspunkt Københavns Skole-<br />
fandt sted den 4. juni 1973. Fonden<br />
beholdt sit telefonnr. Minerva 1100.<br />
kom i 1972 i form af et ’Finansieringskatalog<br />
for landbrug’.<br />
lægning at opnå en lavere bidragssats,<br />
da Fonden ikke ydede lån til om- Ved aflæggelse af 1976-regnskabet<br />
51<br />
rede i begyndelsen af 1960’erne løste direktorat. Det blev aftalt, at Skoleprioritering.<br />
Indskuddet blev også sneg solvensprocenten sig lige op<br />
pladsproblemet for en tid. Lånesadirektoratet fraflyttede ejendommen Gennem <strong>år</strong>ene og helt frem til sep-<br />
Landbrugshåndbogen er siden ud- sænket (i 1978), således at det kom over 10 takket være en mindre ængernes<br />
stadig stigende kompleksitet pr. 15. februar 1972, men før Fontember 1994, hvor Fonden lejede 2<br />
kommet <strong>med</strong> et interval på 1-2 <strong>år</strong> og på niveau <strong>med</strong> kreditforeningernes. dring af regnskabsprincipperne, der<br />
sammenholdt <strong>med</strong> et øget antal moden kunne tage ejendommen i brug, etager i Nyropsgade 17-19, blev der<br />
er <strong>med</strong> tiden blevet mere omfangs- Det havde i denne forbindelse også indebar en periodisering af påløbne,<br />
derations-, relaksations- og ejerskif- forestod et omfattende ombygnings- foretaget en lang række ændringer af<br />
rig <strong>med</strong> beskrivelser af alt relevant hjulpet, at kreditforeningerne ikke ikke forfaldne renter.<br />
tesager krævede flere ansatte, der ved og udgravningsarbejde. Det sidste ejendommens indretning <strong>med</strong> hen-<br />
inden for finansiering, jordlovgiv- længere lovede at tilbagebetale reser-<br />
1970’ernes begyndelse var kommet var nødvendigt, fordi det besluttedes blik på, at den skulle rumme flere anning<br />
og skat. Håndbogen distribuvefondsandele for nye lån.<br />
Da dækningsprocenten ved aflæg-<br />
tæt på 50 personer.<br />
at indrette et boksanlæg blandt andet satte og ikke mindst stadig flere tekeres<br />
bredt til alle <strong>med</strong> berøring til<br />
gelse af 1977-regnskabet beregnedes<br />
til opbevaring af obligationskapper niske installationer til blandt andet<br />
landbruget.<br />
Ved udgangen af 1979 udgjorde til 9,9, var der ingen vej udenom.<br />
Tanken om at få ’fod under eget bord’ og kuponark under ejendommens it-drift. Alle måtte tilpasse sig. Ved<br />
egenkapitalen 526 mio. kr. Garanti- Medio 1978 blev fulgt op <strong>med</strong> en<br />
rykkede derfor nærmere og blev reali- g<strong>år</strong>dsplads. Ombygningsarbejderne en større ombygning i slutningen af<br />
En ikke-ubetydelig del af Fondens elementerne i Fondens kapitalgrund- yderligere midlertidig forhøjelse af<br />
seret ved, at Fonden erhvervede ejen- var i det hele taget så indgribende, at 1970’erne gik det ud over direktør<br />
annoncering har haft karakter af støtlag var ligeledes steget væsentligt grundfonden <strong>med</strong> 20 mio. kr.<br />
dommen Nyropsgade 21, København det eneste, der på et tidspunkt var til- Erik Krogstrup, der fik halveret sit<br />
te blandt andet til ungdomsarbejdet gennem 1970’erne. 5 pct. garanti-<br />
V til overtagelse den 1. februar 1971. bage af den erhvervede ejendom, var kontor.<br />
inden for landbruget.<br />
kapitalen voksede naturligt i takt Endelig udvidedes grundfonden<br />
Sælger var Provinshypotekforenin- et råhus.<br />
<strong>med</strong> væksten i låneporteføljen, men primo 1979 <strong>med</strong> 90 mio. kr. samtidig<br />
gen, der på daværende tidspunkt lå i<br />
MArKedsfØrIng<br />
ØKonoMI<br />
for at overholde 10 pct. solvens- <strong>med</strong>, at de to midlertidige forhøjelser<br />
fusionsforhandlinger <strong>med</strong> Østifternes Omkostningerne til byggearbejderne Fonden har aldrig overvejet selv at<br />
Fondens øgede aktivitet gennem kravet var det nødvendigt at anmode blev gjort permanente. Grundfonds-<br />
<strong>Kredit</strong>forening. Der kunne derfor ved beløb sig til omkring 13 mio. kr., etablere filialer, idet banker og spa-<br />
1970’erne aflejrede en jævn stigning pengeinstitutter og Nationalbanken provisionen blev ved samme lejlighed<br />
en fusion blive brug for de lokaler, som hvilket bragte den samlede anskafrekassers filialnet har fungeret som<br />
i overskuddet. Det var fundet øko- om at øge deres grundfondsteg- hævet fra 1,0 pct. til 1,5 pct. p.a.<br />
Fonden lejede af Østifternes <strong>Kredit</strong>forfelsessum op på 17 mio. kr. Fondens Fondens salgssteder. Som en naturnomisk<br />
forsvarligt over et par omninger.ening. Det betød samtidig, at Fonden bestyrelse fandt niveauet forsvarligt lig konsekvens heraf har Fondens<br />
gange (i 1976 og 1978) at nedsætte<br />
Grundfondsforhøjelserne skyldtes<br />
let kunne blive frigjort fra lejemålet blandt andet set i lyset af <strong>DLR</strong>s pænt markedsføringsbudgetter altid været<br />
bidragssatsen for nye lån til 0,3 pct. Den første gang var <strong>med</strong>io 1975, Fondens voksende udlånsportefølje<br />
<strong>med</strong> Østifternes <strong>Kredit</strong>forening. voksende egenkapital. Arkitektfir- begrænsede. Fonden har primært<br />
p.a., hvilket betød, at afstanden til hvor pengeinstitutter og Natio- igennem 1970’erne.
optIMIsMens tI<strong>år</strong> 1970-79<br />
Det blev ved flere lejligheder drøf- de Obligationsudstedende Fonde og sammenholde kreditforeningernes<br />
Det hører også <strong>med</strong> i billedet, at det Erik Haunstrup Clemmensen fra 1977 blev udlånsområdet halveret og<br />
tet, om Fonden skulle forsøge at få Finansieringsinstitutter.<br />
vurderinger <strong>med</strong> Fondens egne vur-<br />
ikke var den letteste opgave at vurdere <strong>Kredit</strong>foreningen Danmark udtrykte efterlod Hypotekfonden <strong>med</strong> et me-<br />
reduceret sit solvenskrav fra 10 pct.<br />
deringer, hvilket naturligvis kun<br />
i 1970’erne. Den almindelige infla- det på den måde, at han som forget smalt udlånsområde begrænset til<br />
52 til 8 pct. Det var tidligere lykkedes<br />
for Byggeriets Realkreditfond. Fon-<br />
I starten var en af Realkreditrådets<br />
centrale arbejdsopgaver at tilse, at<br />
kunne lade sig gøre i sager, hvor der<br />
var behov for lån i både en kreditfortion<br />
i samfundet understøttede i sig<br />
selv stigende priser på fast ejendom,<br />
mand ikke ville forpligte sig til ikke<br />
at arbejde for højere lånegrænser for<br />
50-60 pct. af vurderingen.<br />
53<br />
den afstod imidlertid fra dette. Først <strong>med</strong>lemsinstitutterne overholdt regening og i Fonden. Der udarbejdedes<br />
hvortil for landbrugets vedkom- kreditforeningerne, n<strong>år</strong> det gjaldt Det hører <strong>med</strong> til historien, at syste-<br />
og fremmest fordi det krævede en ler om vurdering og låneudmåling, statistikker hvert kvartal, der blev<br />
mende skal lægges kapitaliseringen af landbrug og industri- og håndværksmet <strong>med</strong> tolagsprioritering inden for<br />
lovændring, da obligationsejerne var som disse var fastlagt af Boligmini- forelagt Realkreditrådets landbrugs-<br />
fordelen ved EF-<strong>med</strong>lemskabet. Med ejendomme.<br />
landbrugsområdet allerede var blevet<br />
lovet et dækningsforhold på 10 pct. steriet i en bekendtgørelse udsendt i udvalg, hvor det offentlige også var<br />
<strong>år</strong>lige gennemsnitlige prisstigninger<br />
testet i efter<strong>år</strong>et 1976, hvor Frem-<br />
Ved lovændringer var erfaringen i begyndelsen af 1972.<br />
repræsenteret.<br />
på landbrugsejendomme på i størrel- Da systemet <strong>med</strong> tolagsprioritering skridtspartiet fremsatte lovforslag<br />
øvrigt, at andre ikke ønskværdige<br />
sesordenen 15-20 pct. til langt hen i inden for industri- og håndværks- om at hæve kreditforeningernes låne-<br />
forhold let kunne blive inddraget Realkreditrådet blev på denne måde Det var ikke altid en lige let opgave.<br />
1970’erne var fastlæggelse af vurdeområdet ikke forekom at være lige så grænse fra 50 pct. til 60 pct. Forslaget<br />
under lovforslagets udarbejdelse/be- i en <strong>år</strong>række et centralt led i tilsy- Med fusionerne var kommet nye enerringsniveauer<br />
ikke en eksakt viden- velfunderet - både udlånsmæssigt og blev afvist af et flertal i Folketinget.<br />
handling.net<br />
<strong>med</strong> realkreditinstitutter. Realgiske folk i kreditforeningernes direkskab.<br />
Men en lidt for høj vurdering politisk - som på landbrugsområdet,<br />
kreditrådet havde som følge heraf tioner, der også lagde vægt på markeds-<br />
i ét <strong>år</strong> afspejlede måske virkeligheden var det naturligt, at eventuelle angreb ledelsesforhold<br />
sAMArBeJdet MelleM re- repræsentanter for det offentlige andele. <strong>Et</strong> middel var ’pæne’ lånetilbud<br />
ganske godt i det følgende <strong>år</strong>. primært rettedes mod dette område, Efter at have varetaget formands-<br />
AlKredItInstItUtterne (Boligministeriet, Finansministeriet baseret på ’friske’ vurderinger.<br />
der blev varetaget af Industriens Hyhvervet i 12 <strong>år</strong> trak bankdirektør J.J.<br />
Efter realkreditreformen i 1970 var og Nationalbanken) i sin bestyrelse.<br />
Selv om Fonden forsøgte at holde potekfond. Denne fond var som en Paulsen sig fra posten ved Fondens<br />
der ikke længere behov for bran- Tilsynsopgaven overgik til Boligmi- Alt i alt forløb samarbejdet omkring<br />
igen på stigningstakten i vurderin- konsekvens af realkreditreformen <strong>år</strong>smøde i 1972. Som sædvanlig blev<br />
cheforeninger for kreditforeninger, nisteriet i 1981.<br />
tilsynsopgaven dog tilfredsstillende,<br />
gerne, er der næppe tvivl om, at Fon- blevet oprettet i 1971 som et nyt an- mødet afsluttet <strong>med</strong> en middag i Ti-<br />
hypotekforeninger, respektive real-<br />
hvilket uden tvivl også skyldtes, at<br />
den selv fulgte ganske godt <strong>med</strong>. denlagsinstitut <strong>med</strong> eneret til at yde voli i Divan 2.<br />
lånefonde. Med stiftelsen af Re- Som specialinstitut og andenlagsin- Fonden forsøgte at udvise en betyde-<br />
realkreditlån i området 40-60 pct. af<br />
alkreditrådet i 1972 fandt der en stitut fik Fonden, der fortsat var unlig grad af fleksibilitet. Denne bestod<br />
Det siger næsten sig selv, at kreditfor- vurderingen.<br />
Formanden havde på det tidspunkt<br />
sammenlægning sted af det brancheder tilsyn af Landbrugsministeriet, også i, at Fondens direktion <strong>med</strong><br />
eningerne som grundholdning ikke<br />
godt og vel passeret 70 <strong>år</strong>. I forbinsamarbejde,<br />
der var foregået i <strong>Kredit</strong>- tildelt en kontrollerende rolle over mellemrum og <strong>med</strong> udgangspunkt i<br />
var tilfredse <strong>med</strong> den realkreditstruk- Stifterne var Danmarks Nationaldelse <strong>med</strong> hans 70-<strong>år</strong>s fødselsdag var<br />
foreningernes Stående Fællesudvalg, for kreditforeningerne.<br />
konkrete sager kontaktede de enkelte<br />
tur, der var etableret på erhvervsombank, Finansieringsinstituttet for Paulsen blevet portrætteret af ma-<br />
Hypotekforeningernes Stående Fæl-<br />
kreditforeninger for en nærmere<br />
rådet <strong>med</strong> to finansieringslag. Real- Industri og Håndværk og kreditleren Svend Engelund. Senere forlesudvalg<br />
og Fællessekretariatet for Fondens tilsynsopgave bestod i at drøftelse af vurderingsniveauer.<br />
kreditrådets første formand, direktør foreningerne. Ved en lovændring i mænd har ikke opnået samme ære.
Portrættet har lige siden været placeret<br />
i Fondens bestyrelseslokale.<br />
54 Med den første formands milde, men<br />
samtidig faste blik skuende ud over<br />
BAnKdIreKtØr g. UlrIK, VArde BAnK.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1963-1976 og<br />
forMAnd 1972-1976.<br />
spAreKAssedIreKtØr steen MAdsen,<br />
spAreKAssen sds.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1971-1986 og<br />
proprIetÆr h.o.A. KJeldsen, de dAnsKe lAndBoforenInger.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1977-1995.<br />
hUsMAnd Chr. sØrensen,<br />
de sAMVIrKende dAnsKe hUsMAndsforenInger.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1973-1983 og 1992-1993.<br />
peder elKJÆr, dIreKtØr 1973-1975.<br />
55<br />
bestyrelsens <strong>med</strong>lemmer holdes til<br />
stadighed øje <strong>med</strong>, at alt forløber,<br />
forMAnd 1976-1986.<br />
som det skal.<br />
Ud over Fondens første formand i 1975. Hans afløser blev g<strong>år</strong>dejer<br />
boelsmand Peter Jørgensen udtrådt nævntes i 1973 til udlånsdirektør og Wegge-Olsen havde næsten været<br />
J.J. Paulsen måtte Fonden også i Holger Erichsen. Det var imidlertid<br />
grundet alder. Han blev afløst af den blev ved samme lejlighed <strong>med</strong>lem af <strong>med</strong> fra Fondens stiftelse. Han var<br />
J.J. Paulsen blev efterfulgt af bankdi- 1970’erne tage afsked <strong>med</strong> nogle af kun for en kort bemærkning, idet<br />
nye formand for De samvirkende Fondens direktion. Længden af dette uddannet jurist og ansvarlig for de<br />
rektør Gunnar Ulrik fra Varde Bank. ’veteranerne’. Det drejede sig i første han forlod posten ved udgangen af<br />
danske Husmandsforeninger, hus- <strong>med</strong>lemskab blev kortvarigt, idet di- mange daglige ekspeditioner samti-<br />
Han var allerede kommet ind i Fon- række om g<strong>år</strong>dejer Anders Ander- 1976 for i stedet at tiltræde som vurmand<br />
Christian Sørensen.<br />
rektør Peder Elkjær pr. 1. september dig <strong>med</strong>, at han fungerede som perdens<br />
bestyrelse og repræsentantskab sen, der måtte udtræde af Fondens deringsinspektør for Fonden.<br />
1975 valgte at forlade Fonden til forsonaleansvarlig. i 1963, udpeget af Danske Bankers øverste organer, da han i december<br />
Endelig mistede Fonden i 1975 som del for en direktørpost i Sparekassen<br />
Fællesrepræsentation. Bankdirektør 1973 blev udnævnt til skatte- og fi- Fonden kunne herefter se frem til<br />
følge af dødsfald et fremtrædende Fyn, hvorved han samtidig indtrådte J. Fløystrup Jensen var uddannet<br />
Ulriks formandsperiode blev relativ nansminister i den ’smalle’ Venstre- at få en ny præsident i bestyrelse og<br />
repræsentantskabs<strong>med</strong>lem - bankdi- i Sparekassen Danmarks (Bikubens) cand. agro. Efter et kort ophold i<br />
kort, idet han ikke ønskede sin valgregering. repræsentantskab, idet De danske<br />
rektør H. Hoffmann, Kjøbenhavns direktion. Han vendte dog hurtigt Landbrugsraadet kom Fløystrup Jenperiode<br />
forlænget ud over <strong>år</strong>smødet i<br />
Landboforeninger udpegede propri-<br />
Handelsbank. Han havde i særlig tilbage, da han af Danmarks Sparesen til Fonden i 1966. Frem til sin<br />
maj 1976.<br />
Anders Andersen blev afløst af g<strong>år</strong>detær H.O.A. Kjeldsen som afløser for<br />
grad været en af forkæmperne for kasseforening ved <strong>år</strong>smødet i 1976 direktørudnævnelse beskæftigede<br />
ejer Andreas Heick. Fonden havde g<strong>år</strong>dejer Holger Erichsen. H.O.A.<br />
Fondens etablering. Han havde været blev udpeget som <strong>med</strong>lem af Fon- Fløystrup Jensen sig primært <strong>med</strong><br />
Ny formand blev sparekassedirektør håbet på at få den nye præsident for Kjeldsen var på daværende tids-<br />
<strong>med</strong>lem af bestyrelsen indtil 1965, dens bestyrelse og repræsentantskab. Fondens udlån, men hans store viden<br />
Steen Madsen fra Sparekassen SDS. Landbrugsraadet, forpagter Arne Pi- punkt formand for De danske<br />
men siden alene af repræsentantska-<br />
om landbrugsforhold indebar, at han<br />
Han havde allerede på daværende legaard Larsen, indvalgt i bestyrelse Landboforeninger. Posten som præbet.<br />
Efter Peder Elkjærs fratræden var også varetog opgaver af mere generel<br />
tidspunkt haft sæde i Fondens be- og repræsentantskab.<br />
sident for Landbrugsraadet fik han i<br />
Erik Krogstrup atter enedirektør. karakter.<br />
styrelse og repræsentantskab siden<br />
1979.<br />
På direktionsniveau skete der også Dette ændredes i 1978, hvor direkti-<br />
1971, udpeget af Danmarks Spare- G<strong>år</strong>dejer Andreas Heick udtrådte<br />
noget i 1970’erne. Peder Elkjær, der onen udvidedes <strong>med</strong> de to hidtidige Der skulle kun gå få <strong>år</strong> efter direktørkasseforening.<br />
allerede af bestyrelse og repræsen- Kort før Anders Andersens udtræden<br />
var blevet ansat i 1960 og gennem vicedirektører P. Wegge-Olsen og J. udnævnelsen, før Fløystrup Jensen<br />
tantskab i forbindelse <strong>med</strong> <strong>år</strong>smødet af bestyrelse og repræsentantskab var<br />
<strong>år</strong>ene var blevet forfremmet, ud- Fløystrup Jensen.<br />
steg helt til tops.
56 57<br />
Restancetallene for oktober-terminen<br />
i 1979 var ikke opmuntrende.<br />
Restanceprocenten målt i forhold<br />
til den samlede opkrævning kunne<br />
beregnes til næsten 13. Da restanceprocenten<br />
for de foregående terminer<br />
- Fondens havde to <strong>år</strong>lige<br />
terminer, april og oktober - også<br />
havde været stigende, så indgangen<br />
til 1980’erne ikke for lys ud.<br />
Det var navnlig den stærkt faldende<br />
indtjening i landbruget i 1979 og<br />
1980, der var baggrunden for, at der i<br />
perioden 1980-1983 blev berammet<br />
tvangsauktion over 4.400 af de ejendomme,<br />
hvori Fonden havde pant.<br />
Heraf blev godt 3.300 gennemført,<br />
hvoraf Fonden ved tvangsauktioner<br />
blev midlertidig ejer af næsten 1.400<br />
ejendomme. Auktionerne var især<br />
koncentreret til <strong>år</strong>ene 1981 og 1982.<br />
Årene umiddelbart forud for 1979<br />
havde indtjeningsmæssigt været<br />
gunstige for landbruget, hvilket<br />
havde affødt en betydelig investeringsaktivitet,<br />
men samtidig en omfattende<br />
låneoptagelse.<br />
Hovedparten af denne låneoptagelse<br />
fandt sted i kreditforeningerne<br />
og i Fonden til en effektiv rente på<br />
18-19 pct. Men pengeinstitutterne<br />
holdt sig ikke tilbage. Långivningen<br />
skete her primært i form af de såkaldte<br />
finanslån.<br />
Sammenholdt <strong>med</strong> et forringet forhold<br />
mellem produktpriser og omkostninger<br />
<strong>med</strong>førte den kraftigt<br />
stigende rentebelastning, at landbrugets<br />
indtjening halveredes til ca. 3<br />
mia. kr. i hvert af <strong>år</strong>ene 1979 og 1980<br />
sammenlignet <strong>med</strong> 1977 og 1978.<br />
Resultatet var, at et betydeligt antal<br />
af Fondens låntagere ikke kunne<br />
KapITeL [4]<br />
de VAnsKelIge <strong>år</strong><br />
1980-83<br />
honorere deres forpligtelser. Dette<br />
påvirkede på afgørende vis Fondens<br />
virksomhed i de første <strong>år</strong> af<br />
1980’erne.<br />
BetydelIge tAB<br />
Det, som opfattedes som mere eller<br />
mindre værdifast - fast ejendom -<br />
viste sig at have et pænt element af<br />
flygtighed.<br />
Priserne på landbrugsejendomme<br />
nåede sit højdepunkt i 1979 efter<br />
<strong>år</strong>lige prisstigninger på 15-20 pct.<br />
gennem 1970’erne. Fra 1979 og<br />
frem til efter<strong>år</strong>et 1982 faldt ejendomspriserne<br />
<strong>med</strong> 30-40 pct. <strong>med</strong><br />
variationer afhængig af ejendomsstørrelsen.<br />
Navnlig for de lån, der var ydet i<br />
anden halvdel af 1970’erne, betød<br />
dette, at sikkerhedsgrundlaget blev<br />
mere eller mindre forringet.
de VAnsKelIge <strong>år</strong> 1980-83<br />
Det gjorde det bestemt ikke bedre, Endelig var der en klar tendens til, at kan det således beregnes, at 5-6 pct.<br />
var det mere overraskende, at Fonden samarbejde <strong>med</strong> Fondens landbrugs- de personligt hæftede for udækkede<br />
at de belånte aktiver ofte ikke var til tvangsauktionsejendomme ofte hav- af de belånte ejendomme gav anled-<br />
måtte ansætte yderligere personale rådgivere i København.<br />
gældsposter. Hos andre kunne der<br />
stede på ejendommene i det forudde en lavere pris end markedsprisen. ning til større eller mindre tab.<br />
for at behandle låneansøgninger.<br />
spores bitterhed og vrede, der på<br />
58 satte omfang. Især i de første krise<strong>år</strong><br />
var det ikke ualmindeligt, at belånte De nævnte forhold <strong>med</strong>førte, at den Det samlede tab for perioden 1980-<br />
Ejendomme, som Fonden havde over-<br />
Der er ingen tvivl om, at perioden<br />
var meget belastende for vurderings-<br />
forskellig måde blev rettet mod landmandens<br />
långivere. Egentlig truende<br />
59<br />
løsøreværdier - maskiner og besæt- yderste del af Fondens långivning 1983 kan skønsmæssigt opgøres til<br />
taget på tvangsauktioner, skulle drives korpset. I en række tilfælde blev adfærd hørte til sjældenheder.<br />
ning - i varierende omfang ikke var befandt sig i det potentielle tabsom- 675 mio. kr., hvilket kan sammen-<br />
videre, indtil ejendommene kunne ejendommene drevet sammen <strong>med</strong><br />
at finde på de nødlidende ejendområde, såfremt låntager ikke kunne hoholdes <strong>med</strong>, at Fondens egenkapital<br />
videresælges. Det var også nødvendigt ejeren eller den hidtidige ejer, indtil Tilbage st<strong>år</strong> imidlertid, at der kun<br />
me. Manglende kendskab til reglerne norere sine forpligtelser, og ejendom- ved indgangen til 1980’erne udgjor-<br />
i en lang række tilfælde forud for en forholdene var blevet afklaret. Ofte lød en meget begrænset kritik af<br />
var formentlig en forklarende faktor. men der<strong>med</strong> blev nødlidende. de 526 mio. kr.<br />
tvangsauktion at tage ejendomme til var Fondens vurderingsinspektør Fondens håndtering af de mange føl-<br />
Det hjalp da også, at der i landbrugs-<br />
’brugeligt pant’ for at holde sammen samtidig den, som familien betroede somme sager.<br />
pressen - Landsbladet og Husmands- Fonden måtte så godt som altid på- En væsentlig del af tabet kunne imid-<br />
på værdierne. I disse tilfælde var land- sig til og søgte råd hos. Menneskehjemmet<br />
- blev informeret om, at det regne tab ved videresalg af ejendomlertid finansieres via driftsoverskudmanden<br />
stadig ejer, men rådede ikke skæbner var derfor også en del af vur- En række landmænd dannede i 1980<br />
var ulovligt at fjerne pantsatte løsme, der blev overtaget på tvangsaukdet, der sammenlagt for den omtalte<br />
over midler til betaling for eksempelderingsinspektørens hverdag i denne bevægelsen LR80. Bevægelsen vedtog<br />
øreværdier uden Fondens samtykke. tioner. Det drejede sig som tidligere periode beløb sig til godt 450 mio.<br />
vis såsæd, foder og andre rå- og hjæl- periode. En tvangsauktion indebar på et stormøde i Herning i december<br />
Men tilbage st<strong>år</strong>, at en ikke-uvæsent- omtalt om næsten 1.400 ejendom- kr. Lægges hertil en samlet posipestoffer,<br />
der var nødvendige for en ikke kun et økonomisk tab for fami- 1980 en resolution, der opfordrede<br />
lig andel af Fondens tab kunne henme. Herudover måtte som hovedretiv kursregulering af fondsbehold-<br />
videreførelse af driften.<br />
lien, men også tab af arbejdsplads og landbrugets største kreditorer og<br />
føres til ’g<strong>år</strong>dafklædninger’.<br />
gel konstateres tab på ejendomme, ningen, der blev bogført direkte<br />
bopæl.<br />
foderstofbranchen til omgående at<br />
hvor Fonden ikke eller kun delvis over egenkapitalen, på ca. 110 mio.<br />
I for<strong>år</strong>et 1981 skulle eksempelvis til-<br />
finde andre metoder til sanering af<br />
<strong>Et</strong> andet forhold, der <strong>med</strong>førte en bød ind i egne fordringer på tvangs- kr., kunne egenkapitalen ved udsås<br />
arealer fra ca. 300 ejendomme. I omkring 20 pct. af de tilfælde, landbrugets gæld end ved tvangsauk-<br />
mere usikker placering for Fondens auktioner eller traf særlige aftaler gangen af 1983 opgøres til godt<br />
hvor Fonden overtog en ejendom på tioner. Fulgte Fonden ikke en sådan<br />
lån, var, at restancer på op til ét <strong>år</strong> - eksempelvis som led i akkorderin- 410 mio. kr.<br />
Heldigvis var det også dengang et tvangsauktion, endte det dog <strong>med</strong>, opfordring, ville bevægelsen opfordre<br />
på foranstående kreditforeningslån ger - for at undgå større tab, såfremt<br />
krav, at Fondens vurderingsinspek- at ejendommen blev tilbagesolgt til landbrugets topfolk til at trække sig<br />
havde sikkerhed før Fondens lån. ejendommen kom på tvangsauktion. trAVlhed<br />
tører var aktive landmænd. Opga- familien (hustruen), der <strong>med</strong> i købet ud af Fondens ledelsesorganer. Be-<br />
Med et højt renteniveau var der tale For perioden 1980-1983 drejede det Krise<strong>år</strong>ene 1980-1983 var præget af<br />
ven <strong>med</strong> at drive eller holde kontrol samtidig fik saneret gælden. vægelsen kom ikke til at spille nogen<br />
om betydelige beløb, der ’skubbede’ sig om godt 1.000 ejendomme. en betydelig travlhed. Det var na-<br />
<strong>med</strong> ejendommene blev derfor som<br />
nævneværdig rolle.<br />
Fondens lån ’længere ud’.<br />
turligt, for så vidt angik de mange<br />
hovedregel overladt til vurderings- Nogle landmænd var lettet over at<br />
Med pant i ca. 45.000 ejendomme nødlidende ejendomme, men måske<br />
inspektørerne - naturligvis i et tæt komme fra ejendommen, selv om Fonden var <strong>med</strong> i en ordning, der
de VAnsKelIge <strong>år</strong> 1980-83<br />
etableredes i efter<strong>år</strong>et 1981, som tog hvori Fonden havde pant, blev omsalg af overtagne tvangsauktionsejen-<br />
Balancegangen bestod mellem på først og fremmest K-låneordningen. ning også blev anvendt til at indfri<br />
sigte på at udskyde gennemførelse af fattet af garantiordningen.<br />
domme, der som hovedregel blev<br />
den ene side at opnå den højst mu- Navnlig i 1981 ’eksploderede’ sags- Fondens obligationsbaserede lån.<br />
tvangsauktioner for ’overlevelsesvær-<br />
forestået af lokale ejendomsmæglere/<br />
lige pris ved videresalg af overtagne indgangen <strong>med</strong> godt 16.000 ansøg-<br />
60 dige’ landmænd, indtil Folketinget<br />
havde vedtaget en række ordnin-<br />
- VIderesAlg Af<br />
eJendoMMe<br />
-handlere.<br />
tvangsauktionsejendomme og på den<br />
anden side at undgå at ’lageret’ af<br />
ninger.<br />
<strong>Kredit</strong>foreningerne var ikke overraskende<br />
utilfredse <strong>med</strong>, at admini-<br />
61<br />
ger, der kunne aflaste landbrugets Fondens kontor i København stod Det sidstnævnte forhold var ofte en<br />
overtagne ejendomme blev så stort, Dette var en følge af, at der mellem strationen af K-låneordningen blev<br />
gældsproblemer. Ordningen, der for administrationen af de nødli- balanceakt. Fonden havde navnlig i<br />
at en ansvarlig administration ikke regeringen og landbrugets organisa- overdraget til Fonden. Resultatet var<br />
var gældende frem til udgangen af dende ejendomme. I løbet af kort 1981 og 1982 en betydelig indfly-<br />
kunne opretholdes. Bortset herfra tioner blev aftalt en låneramme på imidlertid, at Fonden via K-lånene<br />
juni 1982, bestod i, at staten del- tid var Fondens juridiske afdeling delse på prisdannelsen på det frie<br />
kunne et for stort ’lager’ i sig selv 1,3 mia. kr. til refinansiering af lån ikke opnåede en større markedsanvis<br />
dækkede eventuelle tab på skyl- vokset kraftigt. Der skulle tages stil- marked for omsætning af landbrugs-<br />
påvirke prisen nedad. Fonden var i ydet til finansiering af besætningsdel, idet K-lånene langt hen ad vejen<br />
dige terminsydelser, der som følge ling til en lang række økonomiske ejendomme. Dette er illustreret i<br />
store perioder af 1981 og 1982 ejer af udvidelser gennemført i perioden 1. blev ydet på bekostning af Fondens<br />
af udskydelsen placeredes bagerst i opgørelser. Budinstrukser til brug for oversigten.<br />
200-250 ejendomme samtidig <strong>med</strong>, januar 1977 - 31. december 1980. traditionelle realkreditlån.<br />
prioritetsrækken. Det er vanskeligt tvangsauktioner skulle udarbejdes<br />
at 100-150 ejendomme var overtaget Der var gennemgående tale om be-<br />
nærmere at konkretisere, hvor mange til de advokatkontorer, som Fonden<br />
til ’brugeligt pant’.<br />
grænsede lånestørrelser, men den KrIsen lØJer Af<br />
ejendomme, der i kraft af ordningen samarbejdede <strong>med</strong> rundt omkring<br />
betydelige administration, der var I løbet af 1981 indtraf der en be-<br />
i første omgang undgik tvangsauk- i landet. Og ikke mindst skulle der<br />
Fonden blev <strong>med</strong> mellemrum kri- forbundet <strong>med</strong> sagerne, betød, at gyndende forbedring af landbrugets<br />
tion. Godt 400 af de ejendomme, tages stilling til salgspriser ved videretiseret<br />
for at sælge overtagne ejen- Fonden midlertidigt måtte udvide bytteforhold, det vil sige forholdomme<br />
for billigt. Hertil skal føjes, personalet <strong>med</strong> 20-25 personer. Alle det mellem produktpriser og rå- og<br />
at potentielle købere ofte forudsatte ledige kontorarealer blev taget i brug hjælpestoffer. Denne forbedring blev<br />
et vist fradrag i prisen, n<strong>år</strong> der var - selv gangarealer. Bestyrelsen måtte mere udtalt i 1982.<br />
Ha Omsatte ejendomme Solgt af Fonden i Fondens salg i pct. af<br />
tale om en tvangsauktionsejendom. give afkald på sit mødelokale i en pe-<br />
1981 og 1982 1981 og 1982 samtlige omsatte ejendomme<br />
Ikke mindst landbrugets konsulenter riode.<br />
Samtidig bevirkede de gennemførte<br />
2-5<br />
5-15<br />
15-60<br />
757<br />
2.044<br />
2.358<br />
51<br />
236<br />
786<br />
7<br />
12<br />
33<br />
gjorde deres til, at priserne pressedes<br />
i bund, n<strong>år</strong> en potentiel købers interesse<br />
skulle varetages.<br />
Ved udgangen af 1983 var Fondens<br />
udlån nået op på 16,6 mia. kr. Væk-<br />
kriseordninger kombineret <strong>med</strong> det<br />
faldende renteniveau fra slutningen<br />
af 1982, at landbrugets renteudgifter<br />
over 60 195 80 41<br />
sten i udlånet siden begyndelsen af ikke længere steg. En virkning heraf<br />
I alt 5.354 1.123 21<br />
Der var også en betydelig travlhed<br />
på udlånsfronten. Dette skyldtes<br />
1980’erne på ca. 3 mia. kr. skyldtes<br />
alene K-lånene, som i nogen udstræk-<br />
var, at antallet af tvangsauktioner begyndte<br />
at falde igennem 1982.
de VAnsKelIge <strong>år</strong> 1980-83<br />
De væsentligste kriseordninger, som også en forudsætning for opta- pct. af ejendommens værdi. Til-<br />
regeringen og landbrugets organisagelse af K-lån til refinansiering af skuddet blev udbetalt i 8 <strong>år</strong> - dog<br />
tioner var blevet enige om, var:<br />
lån ydet til bygningsinvesteringer aftrappet de sidste 4 <strong>år</strong>. Seneste<br />
62<br />
• statsgaranti for lån og rentetil-<br />
foretaget i perioden 1977-1980,<br />
at ansøgningen forud for indsen-<br />
ansøgningsfrist var 31. juli 1984.<br />
63<br />
skud til visse landmænd (gældssadelsen til Fonden var godkendt • grovvarehandelens garantifonde,<br />
neringslån). Ordningen bestod i, som værende led i en gældssane- der garanterede for pengeinstitut-<br />
at ejere eller forpagtere af landringsordning. Den K-låneramme lån.brugsejendomme<br />
kunne optage et på 500 mio. kr., der var afsat til<br />
pengeinstitutlån <strong>med</strong> statsgaranti dette formål, blev i realiteten ikke • negativ indkomstskatteordning,<br />
<strong>med</strong> henblik på sanering af deres anvendt.<br />
hvor grundlaget var nettorente-<br />
gæld. Statens garantiforpligtelse<br />
udgiften. Ordningen var likvidi-<br />
dækkede 80 pct. af pengeinstitut- • tilskud til nedbringelse af jordtetsmæssigt meget succesfuld.<br />
tets tab, såfremt lånet blev misligbrugserhvervets renteudgifter.<br />
holdt. Til lånet blev ydet rentetil- Der var tale om rentetilskud, Ud over de anførte ordninger bør<br />
skud i de første tre <strong>år</strong> af løbetiden. der forudsatte, at jordbrugeren også nævnes ’Henstandsordningen<br />
Kriterierne for opnåelse af lån havde investeret i driftsbygninger for kreditforeningsydelser’. Efter<br />
blev gradvis lempet, ligesom lå- i en bestemt periode. Rentetilskud denne ordning kunne kreditfornerammen<br />
blev udvidet. Seneste blev udbetalt i en 4-<strong>år</strong>ig periode. eningerne fra deres reservefonde<br />
ansøgningsfrist var 31. oktober Seneste ansøgningsfrist var 31. (landbrugets andel) yde 16-<strong>år</strong>ige an-<br />
1985.<br />
december 1981.<br />
nuitetslån til en rente på 6 pct. Ord-<br />
I tilknytning til gældssaneringsningen,<br />
der blev muliggjort gennem<br />
ordningen havde Fonden en • rentesaneringsydelse til landbru- en ændring af realkreditloven i efter-<br />
væsentlig rolle, idet Fondens get m.v. Grundlaget for rente<strong>år</strong>et 1980, kunne maksimalt omfatte<br />
vurderingsinspektører fastsatte tilskuddet var lån optaget til in- to <strong>år</strong>s terminsydelser.<br />
handelsværdien, inklusive løsøre vesteringer i driftsbygninger før<br />
for de ejendomme, der ansøgte 1. januar 1983, og som på opta- Henstandslån skulle placeres efter<br />
om gældssaneringslån. Det var gelsestidspunktet lå inden for 70 Fondens lån, men der skulle ydes
de VAnsKelIge <strong>år</strong> 1980-83<br />
en pæn indsats for at få indskrevet ditforeningen Danmark, at Fonden dels at forenkle realkreditsystemet,<br />
boligudvalgs betænkning omkring Det ville være naivt under de foreligtur for andenlagsbelåning af indu-<br />
i loven, at kreditforeningernes hen- skulle være vågen.<br />
idet sondringen mellem almindelig<br />
ændringen af realkreditloven. gende omstændigheder at fæstne lid stri- og håndværksejendomme.<br />
standslån uden særlig påtegning<br />
og særlig realkredit ved belåning af<br />
til en eventuel kollegial aftale.<br />
64 skulle rykke for nye lån i Fonden. Nu var det ikke således, at Fonden<br />
frygtede en ændring af finansierings-<br />
boliger ophævedes.<br />
Ikke overraskende protesterede<br />
kreditforeningerne mod denne - ’tAgKAMMerforlIget’<br />
På dette område blev forliget, at<br />
<strong>Kredit</strong>foreningen for Industrielle<br />
65<br />
Da det var konkurrenter, der stilstrukturen i retning af enhedsprio- Overgangen fra normalprioriterings-<br />
ændring, og <strong>med</strong> landbrugsorga- <strong>Et</strong> forhold er formelle skrivelser Ejendomme og Industriens Hylede<br />
denne lånefacilitet til rådighed, ritering. Banker og sparekasser var systemet, hvor grundlaget inden lovnisationernes<br />
indforståelse rettedes mellem involverede parter omkring potekfond fusioneredes til nyt an-<br />
ville det ikke have været unaturligt, således enige om, at Fonden nok ændringen var 10 pct. obligationer,<br />
henvendelse til Folketingets bolig- en konkret problemstilling. Ofte denlagsinstitut - Industriens Real-<br />
at Fonden etablerede en lignende skulle klare sig under et enhedsprio- til kontantprincippet indebar <strong>med</strong><br />
udvalg. I henvendelsen anmodedes af gøres spørgsmål uden for offentkreditfond - <strong>med</strong> eneret til at yde<br />
ordning. Men Fonden havde ganske riteringssystem, men myndighederne uændrede øvre lånegrænser, at kre-<br />
om en fastholdelse af kreditforelighedens rampelys. Dette skete realkreditlån mellem 35 og 60 pct. af<br />
enkelt ikke midlerne. Betydelige tab og i særdeleshed Nationalbanken ditforeningernes udlånsmuligheder<br />
ningernes hidtidige lånegrænse på i denne sag ved det såkaldte ’tag- vurderingen. Der var den begræns-<br />
forventedes, og placering af en del af ønskede at bevare to-lagspriorite- ville blive forøget sammenholdt <strong>med</strong><br />
50 pct.<br />
kammerforlig’, der blev indgået om ning, at kreditforeningerne kunne<br />
egenkapitalen i lavtforrentede forringssystemet. Som følge heraf måtte hidtidige regler og Fondens derved<br />
aftenen på Hotel Kong Frederik i yde hele belåningen (enhedsprioridringer<br />
- 6 pct. - hvor alternativet var Fonden forsvare systemet.<br />
tilsvarende reduceret. Argumentet<br />
Samtidig blev gjort opmærksom på, København den 20. oktober 1980 tering), såfremt ejendommens be-<br />
placering i egne obligationer til en<br />
herfor var, at gældsbelastningen af<br />
at den forøgelse af Fondens långiv- - et par dage før kreditforeningernes låningsværdi var under 1,5 mio. kr.<br />
markant højere effektiv rente, ville Nogle af udfordringerne var af lov- en given ejendom alt andet lige ikke<br />
ning, der efter kreditforeningernes henvendelse til boligudvalget. Til (pristalsreguleret).<br />
blive synligt på ’bundlinjen’. mæssig karakter. En central udfor- <strong>med</strong> forsvarlighed kunne øges, blot<br />
opfattelse ville blive resultatet af en stede var boligminister Erling Olsen,<br />
dring var knyttet til overgangen fra fordi der introduceredes et nyt vur-<br />
reduceret lånegrænse, ville ske <strong>med</strong> repræsentanter fra kreditforenin- For landbrugsbelåningens vedkom-<br />
Andre UdfordrInger normalprioriteringssystemet ved vurderingsprincip. de ydelsesmæssigt mere belastende ger, industrifinansieringsinstitutter, mende var kompromiset en låne-<br />
Fondens udfordringer i perioden dering og låneudmåling til kontant-<br />
serielån. <strong>Kredit</strong>foreningerne var dog Industrirådet, Håndværksrådet og grænse på 45 pct. af kontantvur-<br />
1980-83 var ikke kun koncentreret princippet. Overgangen, der blev En uændret arbejdsfordeling mellem<br />
åbne for ’under de herskende ekstra- landboforeningerne. Fondens direkderingen for kreditforeningernes<br />
til nødlidende ejendomme og de vedtaget ved lov i slutningen af ok- kreditforeningerne og Fonden måtte<br />
ordinære forhold at være sindet som tør Erik Krogstrup var forhindret i vedkommende, således at Fondens<br />
der<strong>med</strong> forbundne tab. Den etabtober 1980, skulle gælde fra den 20. derfor ledsages af en reduktion af kre-<br />
hovedregel at holde almindelig real- at deltage.<br />
eneret reserveredes til området 45lerede<br />
finansieringsstruktur <strong>med</strong> to november 1980.<br />
ditforeningernes øvre lånegrænse ved<br />
kredit under ca. 45 pct. af værdien,<br />
70 pct. I princippet kunne Fonden<br />
lag - kreditforeningerne og Fonden<br />
belåning af landbrugsejendomme fra<br />
såfremt dette ønskedes’. En sådan N<strong>år</strong> repræsentationen fra indu- som hidtil yde hele realkreditbelå-<br />
- udfordredes løbende. Ikke mindst Sigtet <strong>med</strong> ændringen af realkreditlo- 50 pct. til 40 pct. af kontantvurde-<br />
holdning ville kunne sikres ved en striside var så relativt omfattende, ningen. De 45 pct. blev tiltrådt af<br />
betød initiativer fra kreditforeningerven var dels at styrke beskæftigelsen ringen. En sådan ændring var også<br />
kollegial aftale, såfremt enighed hang det sammen <strong>med</strong>, at der skulle landbrugets organisationer den følne<br />
først og fremmest anført af Kre- gennem gunstigere belåningsregler, indarbejdet i udkastet til Folketingets<br />
kunne opnås uden en lovændring. etableres en mere bæredygtig strukgende dag.
de VAnsKelIge <strong>år</strong> 1980-83<br />
Som en konsekvens af lovændringen I slutningen af 1982 blev på land- anden kant - nemlig fra EF. Danske<br />
besluttede Fonden, at værdien af løsbrugets foranledning nedsat et ud- realkreditinstitutter var omfattet<br />
øret kun kunne indgå i belåningsvalg <strong>med</strong> deltagelse fra landbrugets af 1. samordningsdirektiv, der blev<br />
66 grundlaget <strong>med</strong> 30 pct. af værdien<br />
af den faste ejendom. Procentsatsen<br />
organisationer, kreditforeningerne<br />
og Fonden. Udvalget skulle foretage<br />
vedtaget af EF’s ministerråd i 1977,<br />
men en overgangsordning indebar, at<br />
67<br />
havde hidtil været 40 pct. Den gamle en analyse af fordele og ulemper ved den danske boligminister helt frem<br />
regel blev dog genindført i efter<strong>år</strong>et enhedsprioritering kontra tolagspri- til udgangen af 1989 kunne afgøre,<br />
1983.<br />
oritering af landbrugsejendomme. I om der var behov for flere obligati-<br />
den rapport, som udvalget afleverede onsudstedende realkreditinstitutter.<br />
For at undgå yderligere kritik af i for<strong>år</strong>et 1983, kunne det ud fra om- <strong>Kredit</strong>foreningernes opfattelse var, at<br />
Fondens serielånssystem påbegyndte kostningsmæssige betragtninger ikke dette måtte betyde, at boligministe-<br />
Fonden også at tilbyde 30-<strong>år</strong>ige an- entydigt konkluderes, at den ene ren senest fra udgangen af 1989 ikke<br />
valgsarbejde som sagkyndig råd- lagt op til anvendelse af et af Dan- Endelig nedsatte landbrugsmininuitetslån<br />
fra den 1. april 1981. struktur var bedre end den anden. længere kunne beslutte, at andengiver<br />
ved direktør J. Fløystrup marks Statistik offentliggjort landsteren i februar 1983 et udvalg til<br />
lagsbelåningen af erhvervsejendom-<br />
Jensen og underdirektør Bjarne brugsspecifikt indeks til regulering overvejelse af den fremtidige land-<br />
- fortsAt dIsKUssIon Og derved blev det, selv om presset me skulle være reserveret Fonden, re-<br />
Dyreborg-Carlsen.<br />
af ydelserne på lånesiden. Tanken brugspolitik. Udvalget skulle ikke<br />
Dialogen om strukturen i finansie- fra kreditforeningsside fortsatte. spektive Industriens Realkreditfond.<br />
var herefter, at der skulle oprettes en specifikt beskæftige sig <strong>med</strong> finanringssystemet<br />
var som antydet tidli-<br />
Mere om denne diskussion senere.<br />
• redegørelse om ’Jordbank - og reguleringsfond til udligning af forsieringsforhold. N<strong>år</strong> dette arbejde<br />
gere et tilbagevendende diskussions- Fonden fik for øvrigt fra efter<strong>år</strong>et<br />
indekslån i landbruget’ (oktober skelle mellem de to indeks.<br />
alligevel nævnes, skyldes det, at Fonpunkt<br />
mellem kreditforeningerne og 1982 en ’allieret’. Byggeriets Realkre- nye låneforMer<br />
1982). Der var her tale om et rent<br />
den var repræsenteret ved direktør<br />
Fonden <strong>med</strong> landbrugets organisatiditfond (BRF) fik fra efter<strong>år</strong>et 1982 Krise<strong>år</strong>ene var i øvrigt righoldig på<br />
embedsmandsudvalg.<br />
Videre havde der også været tanker J. Fløystrup Jensen. Udpegningen<br />
oner som en mere eller mindre aktiv også tilladelse til at belåne landbrugs- overvejelser om, hvorledes landbru-<br />
om, at indekslån inden for en ram- understreger ikke blot Fløystrup Jen-<br />
part. Forholdet var jo det, at land- og gartneriejendomme. Byggeriets gets gældskrise kunne løses mere<br />
Det eneste, der kom ud af overvejelme på 5 mia. kr. skulle anvendes til sens store anerkendte viden om landbruget<br />
også var rigt repræsenteret i Realkreditfond støttede tolagsfinan- permanent. Eksempelvis blev udarserne,<br />
var en lovændring pr. 1. april gældsomlægning. <strong>Kredit</strong>foreningerbrugets generelle erhvervsbetingelser,<br />
kreditforeningernes ledende organer, sieringssystemet ved belåning af erbejdet en<br />
1982, der muliggjorde indeksbelåne skulle have adgang til at placere men også Fondens centrale placering<br />
lokalråd og vurderingskorps. Disse hvervsejendomme.ning<br />
af landbrugets investeringer. disse indekslån i hele intervallet 0 - i den landbrugspolitiske debat.<br />
repræsentanter varetog naturligvis<br />
• betænkning om ’Finansierings-<br />
Nettoprisindekset skulle anvendes 70 pct. af vurderingen. Herved ville<br />
primært kreditforeningernes inte- <strong>Et</strong> nyt slag om finansieringsstruktuproblemer i landbruget’ (oktober<br />
ved den løbende regulering af både der være taget hul på enhedspriorite- Der er ingen tvivl om, at den fagligresser.ren<br />
dukkede imidlertid op fra en helt 1981). Fonden deltog i dette ud-<br />
lån og obligationer. I lovforslaget var ring.hed<br />
og saglighed, der altid har ken-
de VAnsKelIge <strong>år</strong> 1980-83<br />
detegnet Fondens virke, har betydet, kort periode som ’skuffeobligationer’.<br />
at Fonden altid har nydt stor tillid Motivationen var imidlertid stor til<br />
blandt ledende embedsmænd i Cen- at få de sidste konverteret, idet ud-<br />
68 traladministrationen og i Nationalbanken.<br />
’Letkøbte’ argumentationer<br />
betaling af renter bortfaldt, såfremt<br />
Fonden ikke havde modtaget den<br />
J. flØystrUp Jensen, dIreKtØr 1978-2002.<br />
AdM. dIreKtØr 1983-2002.<br />
p. Wegge-olsen, dIreKtØr 1978-1988.<br />
69<br />
har heldigvis aldrig vundet indpas i fysiske obligation senest den 19. ok-<br />
denne del af magtapparatet. tober 1983.<br />
dens status som andenlagsinstitut<br />
nyttigt, at parterne kunne informere Jensen det naturlige valg. Hans<br />
ved finansiering af landbrug og gart-<br />
hinanden om syns- og standpunkter. kendskab til landbrugets forhold<br />
Øvrige realkreditobligationer blev neri. Denne opbakning blev givet,<br />
var unikt. Det siges, at han kendte<br />
konverteret fra fysiske til elektroniske herunder af landbrugets organisa-<br />
de enkelte ejendomme i hvert sogn.<br />
papirer i påsken 1983.<br />
tioner. Dette forhindrede imidlertid<br />
Han var samtidig velanskreven i de<br />
ikke, at landbrugets organisationer<br />
relevante ministerier og i landbrugets<br />
efterfølgende <strong>med</strong> jævne mellemrum<br />
organisationer. Juristen P. Weggevar<br />
aktive deltagere i diskussionen<br />
Olsen udgjorde det andet <strong>med</strong>lem af<br />
om enheds- eller tolagsfinansiering af<br />
landbrugsejendomme.<br />
direktionen.<br />
eleKtronIsKe<br />
oBlIgAtIoner<br />
Værdipapircentralen blev etableret i<br />
1980. En af centralens første opgaver<br />
var at afskaffe de fysiske realkreditobligationer<br />
og erstatte dem <strong>med</strong><br />
elektroniske obligationer. Som følge<br />
af Fondens overskuelige størrelse blev<br />
Fonden sammen <strong>med</strong> Danmarks<br />
Skibskreditfond udvalgt som premiereinstitut<br />
for konverteringen.<br />
Konverteringen, der blev gennemført<br />
i weekenden den 22.-23. januar<br />
1983, blev en succes. Alle obligationer,<br />
der var indskrevet i Fonden eller<br />
i pengeinstitutter, deltog i konverteringen.<br />
Det drejede sig om ca. 99<br />
pct. af Fondens cirkulerende obligationer.<br />
Kun ca. 1 pct. fortsatte i en<br />
KApItAlforhold<br />
De massive tab gennem 1981 <strong>med</strong>førte,<br />
at Fonden ikke kunne opfylde<br />
lovgivningens 10 pct. solvenskrav ved<br />
udgangen af 1981. Fondens repræsentantskab<br />
vedtog derfor på sit oktobermøde<br />
at etablere en ny grundfond<br />
(grundfond II) på 500 mio. kr.,<br />
der hæftede for Fondens forpligtelser<br />
efter grundfond I, der var på 200<br />
mio. kr. Grundfondstegningen, der<br />
fordeltes mellem Nationalbanken,<br />
banker og sparekasser efter samme<br />
fordelingsnøgle som grundfond I,<br />
forudsatte, at stifterne bag Fonden<br />
bekræftede deres opbakning til Fon-<br />
Bankers og sparekassers opbakning<br />
til Fondens virksomhed viste sig<br />
også ved, at de forpligtede sig til at<br />
tilføre den fornødne likviditet, som<br />
Fonden måtte binde i nødlidende<br />
ejen domme og i forfaldne, skyldige<br />
terminsydelser. Denne kapitalbinding<br />
androg i perioder omkring 300<br />
mio. kr.<br />
ledelsesforhold<br />
Den sidste af ’veteranerne’ fra Fondens<br />
etablering i 1960, nationalbankdirektør<br />
Frede Sunesen, udtrådte<br />
af bestyrelse og repræsentantskab i<br />
forbindelse <strong>med</strong> Fondens <strong>år</strong>smøde i<br />
maj 1981. Gennem <strong>år</strong>ene havde han<br />
stået som garant for en restriktiv fortolkning<br />
af formålsbestemt långivning<br />
- lån skulle kun ydes til investeringer<br />
og ejerskifte. Synspunktet blev<br />
i takt <strong>med</strong>, at det blev mere og mere<br />
almindeligt at omlægge lån, dog vanskeligt<br />
at opretholde.<br />
Generelt er der næppe tvivl om, at interessenterne<br />
bag Fonden - Nationalbanken,<br />
banker og sparekasser samt<br />
landbrugets organisationer - værdsatte<br />
den dialog og debat, der fandt sted<br />
på bestyrelses- og repræsentantskabsmøder.<br />
Navnlig i krise<strong>år</strong>ene var det<br />
Erik Krogstrup, der havde været Fondens<br />
administrerende direktør siden<br />
1960, valgte at gå på pension ved udgangen<br />
af 1982. Mange <strong>år</strong>s slidsomt<br />
arbejde <strong>med</strong> at opbygge Fonden for<br />
derefter at opleve massive tab havde<br />
taget h<strong>år</strong>dt på ham. Erik Krogstrup<br />
oplyste, at nogle af de bedste oplevelser<br />
var besigtigelsesturene, hvor han<br />
kom i tæt kontakt <strong>med</strong> de danske<br />
bønder og deres familier.<br />
Erik Krogstrup blev efter sin fratræden<br />
belønnet <strong>med</strong> kommandørordenen.<br />
Han fik et kort otium. Erik<br />
Krogstrup døde i juni 1984.<br />
Til at overtage posten som administrerende<br />
direktør var J. Fløystrup
70 71<br />
N<strong>år</strong> der ses tilbage på de første <strong>år</strong><br />
af 1980’erne, er et naturligt spørgsmål:<br />
Hvorfor gik det så galt?<br />
Der er mange svar. Direktør Erik<br />
Krogstrup havde, da de første krisetegn<br />
viste sig i slutningen af<br />
1970’erne, blandt andet peget på,<br />
at det danske finansieringssystem<br />
måske var for liberalt. Dette kunne<br />
være en svaghed i situationer, hvor<br />
optimismen boblede som i den sidste<br />
del af 1970’erne. Landmænd<br />
havde ikke svært ved at få finansieret<br />
deres investeringer, der ofte var<br />
igangsat på basis af for optimistiske<br />
budgetter, der tillige<strong>med</strong> ikke altid<br />
tog højde for ’indkøringsproblemer’.<br />
De underskud, der var et resultat<br />
heraf, blev så finansieret til ’t<strong>år</strong>nhøje’<br />
renter. Konkurrencen blandt<br />
landbrugets långivere, herunder<br />
pengeinstitutterne sikrede, at de<br />
nødvendige midler kunne lånes. Det<br />
var under disse omstændigheder<br />
vanskeligt for Fonden som andenlagsinstitut<br />
at agere ’bremseklods’.<br />
Opfattelsen af det meget liberale<br />
danske finansieringssystem byggede<br />
på sammenlignende studier <strong>med</strong><br />
andre landes systemer, hvor typisk<br />
en enkelt långiver - et pengeinstitut<br />
- varetog finansieringen af den enkelte<br />
landbrugsbedrift.<br />
I relation til dansk landbrug var det<br />
nærliggende at sammenligne <strong>med</strong><br />
Holland, hvor Rabobank stod for<br />
både anlægs- og driftsfinansieringen<br />
af store dele af hollandsk landbrug<br />
og gartneri. For anlægsfinansieringens<br />
vedkommende var lånenes<br />
løbetid afpasset efter forholdene<br />
på den enkelte bedrift, men afdragene<br />
skulle svare til nedslidningen<br />
af produktionsapparatet. Serielåns-<br />
KapITeL [5]<br />
lAngsoMt freMAd<br />
1984-89<br />
princippet var udbredt. Annuitetslån<br />
nærmest ’bandlyst’.<br />
fortsAt proBleMer<br />
Efter de massive tab i begyndelsen<br />
af 1980’erne blev perioden 1984-<br />
1989 roligere, men langtfra prangende,<br />
for så vidt angik Fondens<br />
økonomi. Det samlede overskud<br />
før kursreguleringer og tab blev for<br />
denne 6 <strong>år</strong>s periode på 628 mio. kr.,<br />
hvoraf de 65 pct. gik til dækning af<br />
tab. Det som helhed faldende renteniveau<br />
gennem perioden gav sammenlagt<br />
en positiv kursregulering.<br />
Ved afslutningen af regnskabet for<br />
1989 kunne det herefter konstateres,<br />
at reserverne i perioden 1984-<br />
1989 kun var øget <strong>med</strong> 276 mio. kr.<br />
til i alt 688 mio. kr.<br />
Tallene afspejler, at landbrugets<br />
gældsproblemer ingenlunde var<br />
løst. Dette understregedes også af,
lAngsoMt freMAd 1984-89<br />
at Fonden i perioden led tab på over hjalp naturligvis, men disse ordnin- Teknisk var der tale om en indviklet<br />
ringen), gav anledning til alvorlige Endelig hed det, at ’Fondens besty-<br />
1.600 ejendomme, hvoraf over 900 ger udløb gradvis.<br />
reform. At anvende ordet ’reform’<br />
overvejelser blandt Fondens stifterorrelse nøje måtte følge udviklingen i<br />
blev overtaget på tvangsauktioner.<br />
forekommer for øvrigt at være et<br />
ganisationer.<br />
den kommende tid, og såfremt det<br />
72<br />
En stærkt faldende rente pri-<br />
Perioden 1984-89 var da også righoldig<br />
på nye finansieringsløsninger. I det<br />
misbrug af dette ord. Betegnelsen finansielt<br />
’makværk’ forekommer mere<br />
VICedIreKtØr Kr. lAUrIdsen.<br />
UdlånsChef 1982-2004.<br />
På møder den 8. august 1985 først<br />
skulle vise sig, at Fonden ikke kunne<br />
klare sig i konkurrencen, måtte Fon-<br />
73<br />
mært frem til omkring midten af hele taget gav denne relativt korte pe- passende.<br />
<strong>med</strong> formanden for Den Danske dens bestyrelse orientere Fondens<br />
1980’erne kunne ikke løse proriode Fonden mange nye udfordringer.<br />
midles både af kreditforeningerne Bankforening, bankdirektør Tage An- stifterorganisationer. Eventuelt kunblemerne<br />
for landmænd <strong>med</strong> højt<br />
Der opereredes <strong>med</strong> to typer jord-<br />
og af Fonden. Der introduceredes dersen, og efterfølgende <strong>med</strong> formanne det i en sådan situation være nød-<br />
fastforrentede realkreditlån, der var Den første kom i begyndelsen af brugslån (indekslån). <strong>Et</strong> stående<br />
herved en alternativ lånegrænse for den for Danmarks Sparekasseforening, vendigt, at pengeinstitutterne holdt<br />
optaget i navnlig anden halvdel af 1985, da regeringen på basis af en jordbrugslån (afdragsfrit) og et se-<br />
kreditforeningerne på 50 pct. ved sparekassedirektør Lars Eskesen, blev Fonden kørende gennem indsendelse<br />
1970’erne. De relativt omfattende folketingsbeslutning blev pålagt at riejordbrugslån (lige store halv<strong>år</strong>lige<br />
ydelse af jordbrugslån ved siden af givet tilslutning til, at Fonden kunne af en passende mængde lånesager til<br />
rentetilskudso rdninger, der var gen- fremsætte lovforslag til en finansie- afdrag). Begge typer lån havde en<br />
den gældende lånegrænse på 45 pct. fortsætte som selvstændigt realkredit- Fonden, indtil en mere varig løsning<br />
nemført i begyndelsen af 1980’erne, ringsreform for landbruget inden maksimal løbetid på 30½ <strong>år</strong>. Det stå-<br />
for andre låntyper.<br />
institut tilpasset de ændrede konkur- af Fondens forhold kunne etableres’.<br />
den 15. februar 1985. Lovforslaget ende jordbrugslån skulle sikkerhedsrenceforhold,<br />
som finansieringsrefor-<br />
skulle bygge på tanker og ideer, der mæssigt placeres inden for 25 pct.<br />
Der gjaldt yderligere den regel, at men gav anledning til.<br />
Det skulle vise sig, at den såkaldte<br />
var indeholdt i en rapport udarbejdet af ejendommens vurdering, mens<br />
kreditforeningerne lige som Fonden<br />
finansieringsreform nærmest ud-<br />
af et af Danske Husmandsforeninger seriejordbrugslånets placering skulle<br />
fik mulighed for at placere lån helt Det blev ved samme lejlighed underviklede sig til at blive en ’gave’ til<br />
nedsat tværpolitisk udvalg. Udfor- være inden for 50 pct. af vurderin-<br />
op til 70 pct. af vurderingen. Dette streget, at Fonden måtte vise sin ek- Fonden. <strong>Kredit</strong>foreningernes iver<br />
dringen for Fonden var, at tolagsgen. Begge typer jordbrugslån havde<br />
forudsatte, at der samtidig blev ydet sistensberettigelse gennem opnåelse efter at benytte sig af enhedsprioriprioriteringssystemet<br />
samtidig kom en påtrykt rente på 2,5 pct. Ydelse og<br />
et jordbrugslån, der udgjorde mindst af en passende låneportefølje samt teringsmuligheden var så stor, at der<br />
under ny diskussion.<br />
obligationsrestgæld reguleredes <strong>med</strong><br />
20 pct. af kreditforeningernes vurde- et tilfredsstillende indtjeningsniveau. i en række tilfælde tilsyneladende<br />
det samme indeks - nettoprisindekring<br />
af ejendommen.<br />
Banker og sparekasser ville ikke af blev gået på kompromis <strong>med</strong> kredit-<br />
Baseret på dette tværpolitiske udvalgs set. Såfremt landmanden opfyldte en<br />
hensyn til det forretningsmæssige prøvningen. Dette betød, at en del af<br />
ideer vedtog Folketinget i maj 1985 række kriterier, var der mulighed for,<br />
- AlVorlIge oVerVeJelser samarbejde <strong>med</strong> kreditforeningerne Fondens lån blev indfriet og erstattet<br />
en finansieringsreform for landbru- at staten betalte 30 pct. af den løben-<br />
Det er indlysende, at denne mu- give Fonden en favørstilling. I øvrigt af nye kreditforeningslån.<br />
get, der dog først trådte i kraft i april de indeksering i indtil 15 <strong>år</strong>.<br />
lighed for kreditforeningerne til at blev der fra bank- og sparekasseside<br />
1986 som følge af, at reformen skulle<br />
etablere et ’brohoved’ ind i Fondens lagt vægt på, at Fonden intensiverede Umiddelbart så Fonden ikke <strong>med</strong><br />
tilpasses EF’s regler for statsstøtte. De omtalte jordbrugslån kunne for-<br />
eneretsområde (45-70 pct. af vurde- sin markedsføring.<br />
velvilje på, at lån blev ekstraordinært
lAngsoMt freMAd 1984-89<br />
indfriet. Da det ved efterfølgende langt større vægt end tidligere som kvægsektoren som følge af, at den<br />
Med skridtet om også at yde konver-<br />
analyser viste sig, at godt og vel 35 følge af, at realkreditinstitutterne var enkelte mælkeproducent herved fik<br />
terbare lån regnede Fonden <strong>med</strong> at<br />
pct. af de lån, der på denne måde blevet skattepligtige <strong>med</strong> virkning fra begrænsede muligheder for at ud-<br />
kunne imødegå noget af den forven-<br />
74 blev indfriet, måtte kategoriseres som<br />
problemlån, det vil sige lån, hvorpå<br />
og <strong>med</strong> indkomst<strong>år</strong>et 1987. vide produktionen. Inden for svineområdet<br />
var der fortsat behov for at<br />
tede kritik, der uden tvivl ville blive<br />
rejst, hvis en mere omfattende kon-<br />
75<br />
Fonden kunne forvente tab, var ’sor- Volumenmæssigt fik finansierings- gennemføre investeringer som led i<br />
vertering af kreditforeningslån blev<br />
gen’ til at bære.<br />
reformen kun et relativt begrænset strukturudviklingen. Mange inve-<br />
aktuel. Fonden opfordrede samtidig<br />
omfang. Det samlede udlån i form steringer havde i perioden karakter<br />
låntagerne til at omlægge inkonver-<br />
Trafikken af d<strong>år</strong>lige sager fra Fonden af indekserede jordbrugslån nåede af tilpasningsinvesteringer, herunder<br />
terbare lån til konverterbare lån.<br />
til kreditforeningerne gav sig for øvrigt op på omkring 5 mia. kr. Fondens som miljøinvesteringer.<br />
også udslag i, at Fonden i slutningen af andel heraf udgjorde mellem 3-4<br />
Sammenlagt steg Fondens udlåns-<br />
1980’erne kun var involveret i ca. 60 pct. Landmænds generelle reserva- EF-landbrugspolitikkens planøko-<br />
<strong>år</strong>række blev fundet mere tilfreds- gældssaneringslån optaget i pengeinportefølje <strong>med</strong> næsten 8,3 mia. kr. i<br />
pct. af tvangsauktionerne mod over 90 tion mod indekserede lån betød, at nomiske elementer først og fremmest<br />
stillende løsninger eksempelvis ved, stitutter. Indfrielse af K-lån var gan- perioden 1984-89 til knap 24,9 mia.<br />
pct. i begyndelsen af 1980’erne. hovedparten af lånene blev ydet til mælkekvoteringsordningen gav i<br />
at ejendommen kunne tilføres en ny ske betydelig. Dette kan illustreres kr. målt ved obligationsrestgælden.<br />
landmænd, der ud fra blandt andet øvrigt anledning til en række pante-<br />
mælkekvote.<br />
ved, at den udestående K-lånerest-<br />
Alt i alt må det konkluderes, at finan- likviditetsmæssige <strong>år</strong>sager var ’tvunretlige problemstillinger. Dette hang<br />
gæld halveredes fra 1984 til 1986. - yngre JordBrUgerlån<br />
sieringsreformen reddede Fonden for get’ til at benytte sig af denne finan- sammen <strong>med</strong>, at den produktionsret,<br />
I det hele taget var der hen ad vejen<br />
(yJ-lån)<br />
tab på ikke under et trecifret millisieringsmulighed. som en mælkekvote repræsenterer,<br />
nogle ’angreb’ på realkreditinstitut-<br />
<strong>Et</strong> mindre bidrag til udlånsvæksten<br />
onbeløb.<br />
ikke er omfattet af panteretten. Opternes<br />
traditionelle opfattelse af pan-<br />
kom fra yngre jordbrugerlåneordninhørte<br />
en mælkeproducent af forskelteretten<br />
som følge af, at landmænd<br />
gen (YJ-låneordningen), som Fonden<br />
lige <strong>år</strong>sager <strong>med</strong> at producere mælk,<br />
ønskede flest mulige finansieringsal-<br />
havde overtaget administrationen af i<br />
bortfaldt samtidig retten til at proternativer.<br />
juni 1985. Ordningen var oprindelig<br />
ducere mælk, hvilket klart forringede<br />
etableret i 1967 og hidtil administre-<br />
ejendommens værdi - og der<strong>med</strong> belåningsmulighederne.ret<br />
af Hypotekbanken.<br />
Da kreditforeningernes (primært<br />
<strong>Kredit</strong>foreningen Danmarks) tab<br />
på deres landbrugsudlån hen mod<br />
slutningen af 1980’erne blev ganske<br />
synlige, svækkedes naturligt lysten til<br />
at operere i Fondens eneretsområde.<br />
Det skyldtes formentlig også, at indtjeningshensynet<br />
måtte tillægges en<br />
Udlån I ØVrIgt<br />
Generelt lå Fondens udlån i perioden<br />
1984-89 på et behersket niveau.<br />
Landbrugets indtjening viste<br />
betydelige udsving oftest som følge<br />
af stærkt varierende høstresultater.<br />
Indførelse af EF’s kvoteringsordning<br />
for mælk i 1984 lagde en dæmper<br />
på investeringsaktiviteten inden for<br />
Fonden udfoldede store bestræbelser<br />
på at løse problemet. Først efter en<br />
Det kraftigt faldende renteniveau<br />
frem til omkring midten af 1980’erne<br />
<strong>med</strong>førte, at en væsentlig del af Fondens<br />
udlån blev anvendt til at finansiere<br />
førtidig indfrielse af K-lån og<br />
Rentefaldet førte videre til, at Fonden<br />
fra 1. juli 1986 også begyndte at yde<br />
konverterbare annuitetslån. Indtil da<br />
var alle lån inkonverterbare, hvor ekstraordinær<br />
indfrielse kun kunne ske<br />
gennem opkøb af obligationer i markedet.<br />
I modsætning hertil havde låntagere<br />
<strong>med</strong> konverterbare lån - som<br />
det var tilfældet i kreditforeningerne<br />
- herudover mulighed for at indfri<br />
deres lån ekstraordinært til kurs 100.<br />
Myndighedernes bevæggrunde til at<br />
overlade administrationen til Fonden<br />
var primært af budgetmæssig
lAngsoMt freMAd 1984-89<br />
karakter, idet udlånet i henhold til I takt <strong>med</strong> strukturudviklingen i<br />
Til jordbrugslån kunne opnås en ske kroner på 350 mio. Underskri- Fonden stod for over halvdelen af re-<br />
ordningen på ca. 200 mio. kr. <strong>år</strong>ligt landbruget blev kriterier og vilk<strong>år</strong> for<br />
skattefri statsstøtte (afdragsbidrag), velse af dokumenter foregik i Malmø finansieringerne <strong>med</strong> ca. 3,0 mia. kr.<br />
figurerede som en udgift på statsbud- opnåelse af YJ-lån ændret samtidig<br />
der differentieredes efter jordbruge- for at spare stempeludgifter. Videre omlagt til ’grønne’ obligationslån og<br />
76 gettet uanset, at der var tale om lån.<br />
Der kunne således opnås en hurtig<br />
<strong>med</strong>, at maksimum for lånets størrelse<br />
successivt blev sat i vejret.<br />
nAtIonAlBAnKdIreKtØr nIls BernsteIn<br />
rens gældsprocent.<br />
havde Fonden udarbejdet præsentationsmateriale<br />
på engelsk.<br />
ca. 0,4 mia. kr. til jordbrugslån. 77<br />
og synlig besparelse ved at overlade<br />
former ved siden af selvejet. Fondens<br />
Udlandslånene skulle ydes i<br />
MArKedsfØrIng og It<br />
administrationen til Fonden. Med i De <strong>år</strong>lige udbetalinger af YJ-lån lå på administrerende direktør J. Fløystrup<br />
D-mark (DEM), og <strong>med</strong> henblik på De ’grønne’ obligationslån skulle Stifterorganisationernes opfordring<br />
billedet må også have hørt, at myn- i størrelsesordenen 100 mio. kr. Jensen var <strong>med</strong>lem af udvalget.<br />
at dække valutakursrisikoen skulle placeres mellem 45 og 70 pct. af vur- til, at Fonden skulle intensivere sin<br />
dighederne nærede en betydelig tillid<br />
i de enkelte institutter oprettes en deringen og blev ydet <strong>med</strong> en effektiv markedsføring, kunne naturligvis<br />
til Fonden, da YJ-ordningen indebar - refInAnsIerIngsord- På grundlag af udvalgets forslag ved-<br />
restgældsreguleringsfond. Ud over rente på to tredjedele af den effektive ikke siddes overhørig.<br />
bevilling af statsmidler i form af rennIngentog Folketinget den 1. juli 1988 lov<br />
Fonden skulle låntager og Finan- rente på fastforrentede obligationer<br />
tetilskud og statsgarantier.<br />
Landbrugets rente- og gældsbyrde var om refinansiering af jordbrugsersieringsfonden<br />
af 1963 (landbru- <strong>med</strong> en tilsvarende løbetid.<br />
Der blev derfor mere systematisk<br />
ikke løst <strong>med</strong> den gennemførte finanhvervenes gæld, men ordningen kom<br />
gets egne midler) tilføre restgælds-<br />
iværksat landsdækkende instruk-<br />
Kompetencen til at bevilge selve sieringsreform i april 1986. Problemet først i gang ultimo <strong>år</strong>et.<br />
r eguleringsfonden den nødvendige Da det næppe var muligt fuldt ud at tions- og informationsmøder <strong>med</strong><br />
statsstøtten overgik dog til Hypo- var navnlig knyttet til de ca. 23 mia.<br />
kapital.<br />
opkøbe alle de obligationer, der lå pengeinstitutternes <strong>med</strong>arbejdere.<br />
tekbanken fra slutningen af 1995. kr., der var optaget i kreditforenin- I alt 23 mia. kr. af jordbrugserhverve-<br />
bag de indfriede lån, uden at påvirke Samtidig ændredes lånevejledningen<br />
N<strong>år</strong> det kom til stykket, var det nok gerne eller i Fonden i <strong>år</strong>ene 1978-82, nes realkreditgæld på dengang ca. 75<br />
Da rentefordelen ved at optage kurserne i opadgående retning, blev til et løsbladssystem, der sikrede lå-<br />
bedst, at opgaver af denne karakter lå hvor renten lå i intervallet 18-20 pct. mia. kr. kunne omlægges til 10- eller<br />
D-mark lån viste sig at blive for be- en del af ordningen, at Hypotekbanneformidlerne en hurtig og løbende<br />
hos en statslig institution.<br />
30-<strong>år</strong>ige jordbrugslån (12 mia. kr.),<br />
skeden, besluttede Fonden ikke at ken kunne indtræde som debitor i opdatering af Fondens låneregler.<br />
Med henblik på at finde en mere per- udlandslån (5 mia. kr.) eller ’grønne’<br />
yde udlandslån i henhold til refinan- et eksisterende låneforhold mod til Det var før internettet. Videre be-<br />
Modtagere af YJ-lån skulle opfylde manent løsning på problemet blev i obligationslån (6 mia. kr.).<br />
sieringsordningen. Fonden havde el- gengæld at modtage provenuet af regyndte Fonden at placere stande på<br />
en lang række kriterier. Selve YJ- slutningen af 1987 nedsat et udvalg<br />
lers forberedt sig godt.<br />
finansieringslånet.<br />
mange af sommerens dyrskuer for<br />
lånet blev udbetalt som et 20-<strong>år</strong>igt <strong>med</strong> landbrugsministeriets departe- Princippet var, at hvert realkredit-<br />
der<strong>med</strong> at blive mere synlig over for<br />
annuitetslån, hvor staten betalte mentschef Nils Bernstein som forinstitut skulle refinansiere egne lån.<br />
Dansk Projekt Finansiering (Andels- Refinansieringsordningen fik ikke landmændene.<br />
rente, afdrag og bidrag i de første mand. Ud over rente- og gældsproble- Refinansieringsordningen kunne såbanken,<br />
Bikuben, Provinsbanken det forventede omfang. I alt blev<br />
10 terminer af lånets løbetid. YJ- matikken fik udvalget en række andre ledes ikke anvendes til forskydning<br />
og Sparekassen SDS) havde arran- kun omlagt lån for ca. 6 mia. kr., Der var mange forhold, der måtte gås<br />
lånet kunne maksimalt udgøre opgaver. Der skulle blandt andet ud- af markedsandele eller ændring af<br />
geret, at Fonden kunne hjemtage et heraf ca. 4 mia. kr. til ’grønne’ efter i sømmene.<br />
210.000 kr.<br />
arbejdes forslag til supplerende ejer- finansieringsstrukturen.<br />
D-mark lån <strong>med</strong> en modværdi i dan- obligationslån.
lAngsoMt freMAd 1984-89<br />
<strong>Et</strong> forhold var ekspeditionstiden. Det on. Fonden lejede i denne forbindelse havde et tæt samarbejde <strong>med</strong> Data-<br />
gjaldt her om at optimere samarbej- en kopi af BRF’s eksterne informaticentralen, havde Fonden godt nok<br />
det mellem pengeinstitutter, vurdeonssystem (Marie-systemet). Via sy- anskaffet sit eget it-anlæg (ICL Sy-<br />
78 ringsinspektører og administrationen<br />
i København. Den enkelte sag måtte<br />
stemet, der fik navnet AKS-informationssystemet<br />
(Aktuel KundeService)<br />
stem 10 og senere 25), men anlægget<br />
blev primært anvendt til bogfø-<br />
79<br />
ikke bevæge sig for meget rundt i kunne pengeinstitutter, advokater, rings- og regnskabsformål, herunder<br />
denne ’trekant’. En enkelt ’berøring’ ejendomsformidlere, landbrugskon- terminsbehandling.<br />
måtte være nok. Målsætningen var sulenter m.fl. trække relevante oplys-<br />
en ekspeditionstid på én uge. ninger om Fondens lån. BRF stod i Til udvikling og vedligeholdelse af<br />
en <strong>år</strong>række for udvikling og vedlige- it-systemer havde Fonden kontra-<br />
Inspektørernes arbejde blev også forholdelse af informationssystemet. heret <strong>med</strong> en mindre it-konsulentenklet,<br />
idet der blandt andet i ejervirksomhed<br />
- Svejstrup og Lillelund<br />
skiftesager fremover kun skulle <strong>med</strong>-<br />
ApS - hvilket gjorde Fonden meget<br />
virke én vurderingsinspektør.<br />
afhængig af 1-2 personer.<br />
Endelig var der hele it-området, hvor<br />
Fonden måtte konstatere at være teknologisk<br />
efter kreditforeningerne.<br />
Det gjaldt både den it-anvendelse,<br />
der var rettet mod kunder og deres<br />
rådgivere, og den interne anvendelse.<br />
Med henblik på hurtigst muligt at få<br />
etableret et eksternt informationssystem<br />
blev i slutningen af 1985 indgået<br />
aftale <strong>med</strong> Byggeriets Realkreditfond<br />
(BRF) om, at informationer<br />
kunne foregå via BRF’s it-installati-<br />
Den interne it-anvendelse var en<br />
langt større opgave. I midten af<br />
1980’erne var hovedparten af Fondens<br />
sagsbehandling manuel, hvilket<br />
arbejdsmæssigt blev mere og mere<br />
belastende i takt <strong>med</strong>, at der skulle registreres<br />
stadig flere oplysninger i sagerne.<br />
Navnlig var kontantomregning<br />
af foranstående lån tidskrævende, idet<br />
hovedreglen var, at der i en landbrugsejendom<br />
kunne være lyst et ganske<br />
pænt antal lån. Centrale dokumenter<br />
som lånetilbud og pantebreve blev<br />
udfærdiget på skrivemaskine.<br />
Efter ’hulkortalderen’, hvor Fonden<br />
I 1987 valgte Fonden at skifte til<br />
IBM-teknologi. Begrundelsen var, at<br />
hovedparten af den finansielle sektor<br />
anvendte IBM-teknologi, hvilket<br />
gjorde kommunikation lettere ved<br />
valg af tekniske løsninger fra IBM.<br />
Fonden valgte i starten selv at stå for<br />
it-driften, men efter en række d<strong>år</strong>lige<br />
erfaringer <strong>med</strong> dimensionering af<br />
maskinkapaciteten valgte Fonden at<br />
outsource driften - først til IBM og<br />
siden 1993 til CSC.<br />
Selve applikationsudviklingen blev<br />
forestået af et af IBM anbefalet softwarehus<br />
- National Computer Consultants.<br />
Fonden indgik en særdeles<br />
favorabel fastprisaftale <strong>med</strong> softwarehuset<br />
om udvikling af nye it-systemer.<br />
Aftalen var så fordelagtig, at<br />
Fonden hen ad vejen måtte tiltræde<br />
mindre forhøjelser af kontraktsummen<br />
for at undgå, at softwarehuset af<br />
økonomiske grunde måtte indstille<br />
samarbejdet <strong>med</strong> Fonden.<br />
Den teknologiske it-platform, der<br />
blev etableret gennem den sidste<br />
halvdel af 1980’erne, er såvel hardware-<br />
som softwaremæssigt løbende<br />
blevet videreudviklet og udbygget, således<br />
at Fonden til stadighed lever op<br />
til markedets krav om information,<br />
kommunikation, databehandling/<br />
-sikkerhed og konkurrencedygtighed.<br />
KApItAlforhold<br />
De betydelige tab igennem 1980’erne<br />
betød, at Fondens egenkapital kun<br />
voksede langsomt, og det kunne være<br />
gået værre, såfremt kreditforeningerne<br />
ikke i kraft af jordbrugslåneordningen<br />
havde overtaget en række<br />
svage engagementer fra Fonden.<br />
Egenkapitalen var ved udgangen af<br />
1989 nået op på 688 mio. kr. Egen-<br />
kapitalens andel af det samlede kapitalgrundlag<br />
på knap 2,6 mia. kr. var<br />
der<strong>med</strong> reduceret til en del under 30<br />
pct., således at det først og fremmest<br />
var Nationalbankens og pengeinstitutternes<br />
garantier, der sikrede, at<br />
Fonden kunne opfylde lovgivningens<br />
10 pct. solvenskrav.<br />
Der var derfor ikke tvivl om, at der<br />
til stadighed måtte fokuseres på en<br />
øget indtjening.<br />
Det enkleste ville være at hæve bidragssatsen<br />
ikke kun på nye lån,<br />
men også på eksisterende lån. Dette<br />
var imidlertid et følsomt anliggende,
lAngsoMt freMAd 1984-89<br />
ligesom der også var hensynet til at ste <strong>år</strong> efter skattepligtens indførelse. verificeres, at Fondens garantikapi-<br />
Ordningen indebar, at privates kurs-<br />
bevare konkurrencedygtigheden over Dette skyldtes, at der blev indført et taler ikke betragtedes som reserver i<br />
gevinster kun var skattefrie, såfremt<br />
for kreditforeningerne.<br />
såkaldt ’konsolideringsfradrag’ for skattelovgivningens forstand. Denne<br />
kuponrenten på nyudstedte obliga-<br />
80<br />
Hen imod slutningen af 1980’erne<br />
realkreditinstitutter. Virkningen af<br />
dette fradrag var, at et realkreditin-<br />
betryggelse blev givet.<br />
tioner mindst svarede til en ’mindsterente’,<br />
der afspejlede den løbende<br />
81<br />
modnedes deres interesse heldigvis stitut ikke skulle betale skat, såfremt Desværre varede glæden kun i en kort<br />
udvikling i obligationsrenten.<br />
for at foretage bidragsforhøjelser. instituttets reserver lå under lovgiv- <strong>år</strong>række. Med virkning fra og <strong>med</strong><br />
Anledningen var blandt andet, at reningens mindstereservekrav, der for indkomst<strong>år</strong>et 1990 afskaffedes reglen<br />
Ved ændring af mindsterenten måtte<br />
alkreditinstitutterne blev skatteplig- Fondens vedkommende var 10 pct. om konsolideringsfradrag. Fonden<br />
derfor ofte åbnes nye obligationsseritige<br />
fra og <strong>med</strong> 1987, hvortil kom<br />
kæmpede bravt for en bevarelse både<br />
pris, der ikke dækkede restgælden på - sKAtteforhold I ØVrIgt er. Navnlig for et realkreditinstitut af<br />
udsigten til liberalisering af realkre- Der er ingen tvivl om, at Fonden ved at rette skriftlig henvendelse til<br />
Fondens lån i ejendommen.<br />
Som følge af den skattemæssige asym- Fondens størrelse <strong>med</strong>førte mindsteditområdet.<br />
var særdeles tilfreds <strong>med</strong> denne be- Folketingets skatte- og afgiftsudvalg<br />
metri ophævedes kontantlånsordninrentebestemmelserne, at problemet<br />
stemmelse. Vurderet på baggrund af og ved direkte foretræde.<br />
Fonden kunne forsøge at indkasgen ved udgangen af oktober 1985 <strong>med</strong> såkaldte ’tynde’ obligationsserier<br />
Resultatet var, at alle realkreditinsti- landbrugets svingende indtjeningssere<br />
noget af dette tilgodehavende. (men indførtes atter i september blev ganske nærliggende.<br />
tutter gennemførte en koordineret forhold og gældsproblemer var Fon- Det nyttede ikke noget, men det<br />
Spørgsmålet var imidlertid, i hvilket 1990). Af hensyn til en begrænsning<br />
forhøjelse af deres bidragssatser for dens reserver efterhånden blevet for hjalp lidt, at selskabsskatteprocenten<br />
omfang tidligere låntagere var kom- af låntagernes kurstab betød dette, at tIlpAsnIng tIl<br />
eksisterende lån i slutningen af 1989. beskedne. Med konsolideringsfradra- ved samme lejlighed sænkedes fra 50<br />
met økonomisk ovenpå efter tvangs- realkreditinstitutterne måtte udstede ef-loVgIVnIngen<br />
En <strong>med</strong>delelse herom blev udsendt af get blev Fonden i skattemæssig sam- til 40.<br />
auktionen.<br />
obligationer <strong>med</strong> kuponrenter, der gav For realkreditinstitutterne var det et<br />
Realkreditrådet.<br />
menhæng i realiteten belønnet for at<br />
kurser tæt på 100 - men ikke over 100. væsentligt spørgsmål, hvordan EF’s<br />
have begrænsede reserver, idet skat- I jagten på en øget indtjening måtte<br />
En forsøgsordning på at inddrive<br />
regler om optagelse og udøvelse af<br />
Indførelsen af beskatning af realkredittebetaling på baggrund af Fondens ud over almindelig omkostnings-<br />
de personlige tilgodehavender blev For låntagerne <strong>med</strong>førte dette alt an- kreditinstitutvirksomhed skulle geninstitutterne<br />
efter selskabsskattereg- kapitalforhold ved udgangen af 1987 bevidsthed også indgå forsøg på at<br />
igangsat i 1986, men resultatet var det lige højere effektive renter, fordi nemføres i realkreditloven.<br />
lerne lagde naturligvis et ekstra pres forudsatte en forøgelse af reserverne inddrive Fondens personlige tilgode-<br />
ikke opløftende. En efterfølgende obligationskøberne ville have beta-<br />
på indtjeningen og der<strong>med</strong> reserve- på næsten 1,6 mia. kr. eller mere end havender hos tidligere låntagere. <strong>Et</strong><br />
mere systematisk opfølgning har ling for konverteringsrisikoen. Først og fremmest drejede det sig<br />
opbygningen. Dette understregedes en tredobling.<br />
personligt tilgodehavende var typisk<br />
imidlertid gennem mange <strong>år</strong> ydet et<br />
om indarbejdelse af bestemmelser<br />
af, at selskabsskatteprocenten var 50.<br />
opstået ved, at Fonden havde overta-<br />
mindre, men kærkomment bidrag til For at reducere skattefrie kursgevin- fra EF’s 1. samordningsdirektiv (EF’s<br />
Før tilfredsheden kunne erstattes af get låntagers ejendom på en tvangs-<br />
Fondens indtjening.<br />
ster indførtes ligeledes ordningen rådsdirektiv af 12. december 1977<br />
Fonden undgik beskatning i de før- egentlig glæde, måtte det dog først auktion og videresolgt denne til en<br />
<strong>med</strong> ’blåstemplede’ obligationer. om samordning af lovgivningen om
lAngsoMt freMAd 1984-89<br />
adgangen til at optage og udøve virkdit - pr. 1. april 1985 var den mest at undtage Fondens og IRF’s udlåns-<br />
liberaliseringen af realkreditloven, en middag på Sølyst - Den Kongelige<br />
somhed som kreditinstitut). markante.<br />
områder fra den frie etableringsad-<br />
eksplicit anført, at andenlagsbelåning Skydebane, mens Fondens personale<br />
gang.<br />
af jordbrugsejendomme var reserve- fejrede begivenheden over en week-<br />
82 Direktivet var vedtaget af EF’s ministerråd<br />
allerede i december 1977,<br />
I august 1984 blev der nedsat et udvalg<br />
- Zacchi-udvalget opkaldt efter For det første forudsatte dette, at de<br />
BAnKdIreKtØr Bent hAnsen,<br />
hIMMerlAndsBAnKen.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1976-1993 og<br />
ret Fonden.<br />
end på Hotel Marienlyst i Helsingør.<br />
Antal ansatte havde stille og roligt<br />
83<br />
men de enkelte <strong>med</strong>lemsstater kunne Boligministeriets departementschef to andenlagsinstitutters udlånsom-<br />
forMAnd 1986-1993.<br />
Forud herfor var foregået den sæd- passeret 70 i takt <strong>med</strong>, at opgaverne<br />
udskyde implementeringen i natio- - hvis opgave var at klarlægge, hvilråder blev undtaget fra 1. samordvanlige<br />
diskussion af fordele og gradvis var blevet mere omfattende.<br />
nal lovgivning helt frem til slutninke ændringer af realkreditloven, der ningsdirektiv, hvilket i givet fald ville<br />
ulemper ved enheds- kontra tolagsgen<br />
af 1989. Tidsfristen var i første burde gennemføres, før behovsprø- indebære, at danske myndigheder<br />
realkreditinstitutter optoges på prioritering.<br />
<strong>Et</strong> halvt <strong>år</strong> senere ved Fondens <strong>år</strong>s-<br />
omgang 1984, men blev ved en envelseskriteriet blev ophævet. Fonden fortsat kunne praktisere en behovs-<br />
1. samordningsdirektivs undtagelsesmøde<br />
i maj 1986 trak formanden<br />
stemmig beslutning i EF’s minister- var i udvalget repræsenteret af underprøvelse, for så vidt angik de respekliste,<br />
som også rum<strong>med</strong>e realkredit- Ved lovrevisionen overførtes tilsynet Steen Madsen sig tilbage efter 10<br />
råd for længet til slutningen af dedirektør Bjarne Dyreborg-Carlsen. tive udlånsområder (45-70 pct. af<br />
institutter fra andre <strong>med</strong>lemslande. <strong>med</strong> Fonden fra Landbrugsministeri- <strong>år</strong> som formand. Han overlod forcember<br />
1989.<br />
vurderingen for jordbrugsejendom-<br />
<strong>Et</strong> væsentligt kriterium for en sådan et til Jordbrugsdirektoratet (et direkmandsposten til bankdirektør Bent<br />
En ophævelse af behovsprøvelsesme og 35-60 pct. for industri- og<br />
optagelse var, at det pågældende intorat under Landbrugsministeriet). Hansen fra Himmerlandsbanken,<br />
Danmark benyttede sig af den makkriteriet ville umiddelbart betyde, håndværksejendomme).<br />
stitut opererede inden for et begræn-<br />
som siden 1976 havde været <strong>med</strong>simale<br />
udskydelsesmulighed. Det be- at tolagsprioriteringssystemet ikke<br />
set udlånsområde og tillige kunne JUBIlÆUM<br />
lem af Fondens repræsentantskab og<br />
tød blandt andet, at boligministeren kunne opretholdes ved realkreditfi- For det andet forudsatte det, at det<br />
tillægges en særlig status.<br />
Fonden kunne den 12. oktober 1985 bestyrelse. Ved <strong>år</strong>smødet i 1986 blev<br />
fortsat i en <strong>år</strong>række kunne afgøre, om nansiering af jordbrugs-, respektive eksplicit af Fondens lovgrundlag<br />
fejre sit 25 <strong>år</strong>s jubilæum. Begiven- repræsentantskabet i øvrigt udvidet<br />
der var behov for oprettelse af nye industri- og håndværksejendomme fremgik, at belåning af jordbrugs-<br />
Den anden forudsætning blev opheden blev ikke fejret <strong>med</strong> pomp <strong>med</strong> et <strong>med</strong>lem udpeget af Dansk<br />
realkreditinstitutter. Denne behovs- - ganske enkelt fordi EF-reglerne forejendomme i intervallet 45-70 pct.<br />
fyldt ved, at det eksplicit af den til og pragt for, som formanden spare- Erhvervsgartnerforening.<br />
prøvelse blev i øvrigt administreret udsatte fri adgang til etablering som var reserveret Fonden. Tilsvarende<br />
1. samordningsdirektiv tilpassede kassedirektør Steen Madsen - helt i<br />
restriktivt, jævnfør at der ikke var kreditinstitut, herunder som realkre- skulle det af realkreditloven fremgå,<br />
realkreditlov kom til at fremgå, at Fondens ånd - udtrykte det på repræ- Ved udgangen af 1988 blev Fondens<br />
blevet godkendt nye realkreditinditinstitut, såfremt en række objek- at belåning af industri- og hånd-<br />
andenlagsbelåning af industri- og sentantskabsmødet dagen forinden, direktion reduceret til ét <strong>med</strong>lem,<br />
stitutter siden realkreditreformen i tive kriterier var opfyldt.<br />
værksejendomme i intervallet 35-60<br />
håndværksejendomme var reserveret ’noget sådant er meget omkostnings- idet direktør P. Wegge-Olsen gik på<br />
1970 - bortset fra fusioner mellem<br />
pct. var reserveret IRF.<br />
IRF. Tilsvarende blev det i forbinkrævende’. pension efter næsten 30 <strong>år</strong> i Fondens<br />
eksisterende institutter. Fusionen - UndtAgelse frA 1. sAMdelse<br />
<strong>med</strong> den modernisering af Fon-<br />
tjeneste. Herefter udgjorde direktør<br />
mellem Jyllands <strong>Kredit</strong>forening og ordnIngsdIreKtIV<br />
Den første forudsætning blev alledens<br />
lovgrundlag, der blev gennem- Repræsentantskabet og særligt ind- J. Fløystrup Jensen direktionen i en<br />
Forenede <strong>Kredit</strong>foreninger - Nykre- Der var imidlertid én mulighed for rede opfyldt i 1986 ved, at de to<br />
ført i december 1989 parallelt <strong>med</strong> budte gæster markerede jubilæet ved <strong>år</strong>række.
84 85<br />
For Fonden var et af 1990’ernes<br />
centrale spørgsmål kapitalgrundlaget.<br />
Ved indgangen til 1990 udgjorde<br />
kapitalgrundlaget godt 2,6<br />
mia. kr., hvoraf de 0,7 mia. kr. var<br />
egenkapital. Resten bestod af garantikapital<br />
fordelt <strong>med</strong> 1,2 mia. kr.<br />
på garantier tegnet af pengeinstitutterne<br />
ved formidling af lån og 0,7<br />
mia. kr. i form af grundfonde.<br />
Det samlede kapitalgrundlag dækkede<br />
<strong>med</strong> 10,6 pct. godt og vel lovgivningens<br />
krav om, at kapitalgrundlaget<br />
mindst skulle udgøre 10 pct. af<br />
Fondens forpligtelser, men fordelingen<br />
på egenkapital (27 pct.) og garantier<br />
(73 pct.) var ikke optimal.<br />
Selv om garantierne var at sidestille<br />
<strong>med</strong> ansvarlig kapital, måtte banker<br />
og sparekasser ikke have en opfattelse<br />
af, at der var en reel risiko ved<br />
at garantere for Fondens forpligtel-<br />
ser. Forudsætningen herfor var, at<br />
egenkapitalen havde en sådan størrelse,<br />
at denne til enhver tid kunne<br />
absorbere opståede tab.<br />
styrKelse Af<br />
egenKApItAlen<br />
Efter de betydelige tab i 1980’erne<br />
var målsætningen ikke blot en absolut,<br />
men også en relativ forøgelse<br />
af egenkapitalen. Da Fonden var<br />
organiseret som en selvejende institution<br />
måtte en styrkelse ske ved<br />
Fondens egen hjælp først og fremmest<br />
gennem øgede indtægter. En<br />
målsætning om, at egenkapitalen<br />
skulle dække halvdelen af lovgivningens<br />
solvenskrav på mindst 10<br />
pct. blev formuleret på Fondens repræsentantskabsmøder<br />
fra midten<br />
af 1990’erne.<br />
Ydre forhold understøttede også, at<br />
egenkapitalen måtte styrkes.<br />
KapITeL [6]<br />
Mod lIBerAlIserIng<br />
1990-98<br />
Debatten om yderligere mere<br />
grundlæggende omlægninger af<br />
EU’s landbrugspolitik, hvor målet<br />
var at gøre landbrugspolitikken<br />
mere markedsorienteret ved at reducere<br />
støtten til produktpriser, var<br />
aktualiseret ikke blot af overskudsproduktion<br />
for en række landbrugsprodukter,<br />
men også af et internationalt<br />
pres (i GATT-regi) for, at EU<br />
reducerede sit støtteniveau.<br />
Den første større omlægning af<br />
EU’s landbrugspolitik kom i 1993.<br />
Reformen, der byggede på forslag<br />
af den irske landbrugskommissær<br />
MacSharry, omfattede primært det<br />
vegetabilske område. En senere omlægning<br />
(Agenda 2000) inddrog<br />
også animalske produkter - dog<br />
ikke svinekød.<br />
Det afgørende for landbruget og<br />
erhvervets kreditgivere var, at en
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
afvikling af prisstøtten måtte forven- solidariske hæftelse, havde de det til- 1990-94 enten ved tvangsauktioner<br />
at egenkapitalen kun steg <strong>med</strong> unningen, der bragte de samlede grund- mia. kr. Årene 1995-98 havde bidrates<br />
at føre til mere svingende indfælles, at kapitalen ikke var indbetalt. eller ved deltagelse i akkorder m.v.<br />
der 100 mio. kr. i de første 5 <strong>år</strong> af fondsforskrivninger op på 900 mio. get <strong>med</strong> over halvdelen.<br />
komster i landbruget og der<strong>med</strong> en Ud fra en generel betragtning var Relativt betydelige tab konstateredes<br />
1990’erne. Pengeinstitutterne måtte kr., deltog Nationalbanken samt de<br />
86 øget risiko ved kreditgivning. dette således en svaghed ved Fondens<br />
kapitalstruktur. Efter Fondens eget<br />
på Fondens udlån til minksektoren,<br />
hvor milde vintre og kampag-<br />
derfor øge deres garantier over for<br />
Fonden.<br />
låneformidlende banker og sparekasser.<br />
trAVlhed<br />
Perioden 1990-1998 var som helhed<br />
87<br />
<strong>Et</strong> andet ydre forhold, der indirekte lovgrundlag kunne garantikapital i ner mod pelsbeklædning havde fået<br />
præget af et højt aktivitetsniveau.<br />
pegede i retning af, at Fondens ka- princippet udgøre hele kapitalgrund- skindpriserne til at falde kraftigt.<br />
Det skete ved, at banker og sparekas- Stærkt faldende tab gennem anden Der var naturligvis de mere basale<br />
pitalstruktur næppe var optimal, var, laget.ser<br />
ved formidling af nye lån fra april halvdel af 1990’erne <strong>med</strong>førte, at opgaver <strong>med</strong> at finansiere ejerskifter<br />
at kapital efter den generelle finan-<br />
For det andet blev i 1990 indført en<br />
1991 skulle stille en garanti på 6 pct. målsætningen om, at halvdelen af 10 og investeringer, men hertil kom den<br />
sielle lovgivning skulle være indbetalt - Øget gArAntIstIllelse ændret hensættelsespraksis. Ud over<br />
af lånet mod hidtil 5 pct. De 6 pct. pct.-kravet skulle dækkes af egenka- aktivitet, der fulgte af de betydelige<br />
til den finansielle virksomhed for at Målsætningen om, at egenkapitalen tab, der ikke kunne opgøres ende-<br />
forhøjedes i øvrigt til 7 pct. <strong>med</strong>io pital, kom inden for rækkevidde. I renteudsving. Det kraftige rentefald<br />
kunne <strong>med</strong>regnes til kapitalgrund- skulle styrkes relativt i forhold til galigt ved en regnskabsafslutning, blev<br />
1995. Herudover ved, at de tre stør- 1998 drejede det sig om godt 40 pct. i 1993 gav således startskuddet til en<br />
laget. Ved liberaliseringen af realrantikapitalen, kunne ikke realiseres i også hensat beløb til imødegåelse af<br />
ste pengeinstitutter - Den Danske Lavpunktet var i 1994 <strong>med</strong> kun knap voldsom konverteringsaktivitet i alle<br />
kreditloven i slutningen af 1989 var den første halvdel af 1990’erne. fremtidige tab. Den ændrede prak-<br />
Bank, Unibank og Bikuben - i 1991 25 pct.<br />
realkreditinstitutter. Lovgivnings-<br />
EU’s egenkapital- og solvensdirektiv<br />
sis skærpedes løbende. Grundlaget<br />
gav tilsagn om at tegne en grundmæssigt<br />
understøttedes låneomlæg-<br />
ved samme lejlighed blevet en del Dette skyldtes for det første, at var dels en gennemgang af konkrete<br />
fondsforhøjelse på 200 mio. kr. for- Fondens gode økonomi i 2. halvdel ningerne ved, at kurstab knyttet til<br />
af regelsættet. Dette <strong>med</strong>førte, at et landbrugets økonomi udviklede sig engagementer udvalgt efter bestemte<br />
delt på to trancher a 100 mio. kr. Der af 1990’erne levnede endda plads indfriede kontantlån i en bestemt pe-<br />
kapitalelement som låntagernes ’soli- meget utilfredsstillende i perioden kriterier, dels statistiske beregninger<br />
var tale om en midlertidig forhøjelse til tre successive bidragsnedsættelriode kunne fradrages ved indkomstdariske<br />
hæftelse’ ikke længere - godt 1991-1993. Høsten i 1992 blev be- over hensættelsesbehovet. Ved mid-<br />
af grundfondene, der kun skulle tegser både for nye og eksisterende lån. opgørelsen i takt <strong>med</strong> tilbagebetalin-<br />
nok efter en aftrapningsperiode på tegnet som katastrofal. For Fonden ten af 1990’erne var der på den måde<br />
nes, såfremt Fondens solvensprocent Herved kom satsen ned på 0,65 pct. gen af nye lån.<br />
10 <strong>år</strong> - kunne tillægges værdi. Før var dette ensbetydende <strong>med</strong> fortsatte opbygget en reservation til imøde-<br />
faldt til under 10.<br />
p.a. Hvad bedre var - Fonden havde<br />
liberaliseringen indebar solidarisk tab på landbrugsudlånet, hvilket gåelse af fremtidige tab på godt 300<br />
her<strong>med</strong> også demonstreret, at bi- I sagens natur var det kun konver-<br />
hæftelse fra låntagerne en halvering naturligvis satte sit tydelige præg på mio. kr.<br />
Der blev i 1993 behov for de afgivne dragssatsen kunne reguleres i begge terbare lån, der kunne nyde godt af<br />
af kapitalkravet.<br />
egenkapitalopbygningen i den første<br />
tilsagn - endda for begge trancher. retninger afhængig af Fondens øko- rentefaldet som følge af, at disse lån<br />
halvdel af 1990’erne.<br />
Selv om Fonden øgede sine indtæg-<br />
Den midlertidigt tegnede grundnomiske situation.<br />
kunne indfries <strong>med</strong> et kontantbeløb<br />
Selv om Fondens garantikapitaler<br />
ter gennem bidragsforhøjelser for<br />
fondsforhøjelse blev i 1995 erstattet<br />
svarende til obligationsrestgælden<br />
måtte karakteriseres som havende en Sammenlagt led Fonden tab på næ- både nye og eksisterende lån i 1991<br />
af en permanent tegnet grundfond Da regnskabet blev aflagt for 1998, (kurs 100). For inkonverterbare lån<br />
helt anden bonitet end låntagernes sten 2.000 ejendomme i perioden og i 1993 betød de nævnte forhold,<br />
III, ligeledes på 200 mio. kr. I teg- var egenkapitalen vokset til godt 1,6 skulle låntagerne derimod selv op
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
købe obligationerne i markedet til realkreditlån ydet på markedsvilk<strong>år</strong> rørende høsttabslån til tørkeramte<br />
Ved udgangen af 1998 rundede<br />
dagens renteniveau. Dette betød ofte kunne komme ud af låneforholdet jordbrugere’. Baggrunden for denne<br />
Fondens låneportefølje 40 mia. kr.,<br />
kurser betydeligt over 100, hvilket til en indfrielseskurs, der blev fastlagt lovgivning var en markant nedgang i<br />
hvoraf over 10 pct. <strong>med</strong> statsgaranti.<br />
88 gjorde låneomlægning ufordelagtig. på basis af renten på statsobligationer<br />
<strong>med</strong> samme løbetid. Hypotekban-<br />
1992-høstudbyttet som følge af langvarig<br />
tørke.<br />
- rentetIlpAsnIngslån<br />
89<br />
En betydelig andel af Fondens låntaken overtog låneforpligtelsen over<br />
Efter et kort visit i 1970’erne så rengere<br />
nød godt af, at Fonden i 1986 for Fonden, såfremt banken modtog Høsttabslån kunne ydes inden for<br />
tetilpasningslån atter dagens lys fra<br />
også var begyndt at tilbyde konver- et beløb svarende til det beregnede en samlet statslig garantiramme på<br />
omkring midten af 1990’erne. Groterbare<br />
lån, men op imod 40 pct. af indfrielsesbeløb.<br />
500 mio. kr. Opfyldte landmanden<br />
bunden for låntypen var den til tider<br />
den samlede låneportefølje bestod<br />
en række kriterier om blandt andet<br />
betydelige forskel mellem den lange<br />
i 1993 af inkonverterbare lån. An- Indfrielsesordningen, der stadig er høsttabets størrelse, kunne opnås et<br />
og den korte obligationsrente.<br />
talsmæssigt drejede det sig om langt i kraft, <strong>med</strong>førte ikke fordelagtige 10-<strong>år</strong>igt annuitetslån, hvor staten be-<br />
over halvdelen af Fondens lån. Selv indfrielsesvilk<strong>år</strong> for inkonverterbare talte en del af ydelsen.<br />
’Lov om statsgaranti for gældssane- I alt modtog Fonden over 7.000 an- Fonden var i starten lidt tilbage-<br />
om der som oftest var tale om relativt realkreditlån, men sikrede en ’norringslån<br />
til jordbrugere’ blev vedtaget søgninger om gældssaneringslån, og holdende <strong>med</strong> at introducere ren-<br />
beskedne lån, blev der rettet nogen malisering’ af kurserne på inkonver- Ordningen fik et noget mindre<br />
af Folketinget i april 1993. Loven der blev sammenlagt udbetalt lån for tetilpasningslån i sit lånesortiment.<br />
kritik af Fonden, fordi låntagere ikke terbare obligationer sammenlignet omfang end forventet. Fondens<br />
administreredes af Fonden og Hy- 4 mia. kr.<br />
Da der viste sig at være en stigende<br />
kunne komme ud af låneforholdet på <strong>med</strong> en situation uden ordningen. låneudbetalinger i henhold til ordpotekbanken<br />
i fællesskab, hvor Hy-<br />
interesse for rentetilpasningslån<br />
samme fordelagtige måde som lånningen<br />
nåede kun op på godt 100<br />
potekbankens opgave var at bevilge For Fonden, der i forvejen havde blandt Fondens kunder, åbnedes for<br />
tagere <strong>med</strong> konverterbare lån. - stØtteordnInger mio. kr.<br />
statsgarantien.<br />
hænderne fulde <strong>med</strong> konverterings- tilbudsgivning i april 1997. I star-<br />
Der var også i perioden 1990-1998<br />
sager, <strong>med</strong>førte behandlingen af de ten blev kun tilbudt lån <strong>med</strong> <strong>år</strong>lige<br />
Problematikken omkring de inkon- bud efter den ekspertise, som Fon- Det samme kan ikke siges om gælds-<br />
Provenuet af gældssaneringslånet mange ansøgninger om gældssane- rentetilpasninger. Ingen vidste på det<br />
verterbare lån blev rejst generelt af den havde opbygget ved administrasaneringsordningen, der tog sigte på<br />
skulle anvendes til indfrielse af gæld - ringslån en betydelig travlhed. Ud tidspunkt, at rentetilpasningslån ville<br />
landbrugets organisationer, hvilket tion af statsstøtteordninger til land- at yde en økonomisk håndsrækning<br />
dog ikke gæld til realkreditinstitutter over Fondens fastansatte <strong>med</strong>arbej- blive den foretrukne låntype blandt<br />
førte til, at Folketinget i maj 1995 brugs- og gartnerierhvervet. til landmænd, der grundlæggende<br />
- og til eventuel betaling af kontantdere på ca. 70, måtte der midlertidigt landmænd.<br />
vedtog ’lov om imødegåelse af ind-<br />
havde gode indtjeningsmuligheder i<br />
dividende som led i en kreditorord- ansættes op imod 50 personer i pelåsningseffekter<br />
på inkonverterbare Første gang var efter Folketingets deres bedrift, men hvis økonomiske<br />
ning. Fondens lån var 15-<strong>år</strong>igt, hvor rioden 2. halv<strong>år</strong> 1993 - for<strong>år</strong>et 1994 Anden VIrKsoMhed<br />
realkreditlån m.v.’ Loven indebar, vedtagelse i januar 1993 af ’lov om overlevelsesevne var truet af en høj<br />
langt hovedparten udbetaltes som for at klare opgaverne.<br />
Det var ikke kun offentlige myndig-<br />
at låntagere <strong>med</strong> inkonverterbare statsgaranti og ydelsestilskud ved- gæld.<br />
annuitetslån.<br />
heder, der som led i statslige støtte
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
ordninger benyttede sig af Fondens til rådighed. Aftalen <strong>med</strong> Unikredit Ved realkreditreformen i 1970 ind-<br />
samt kontor- og mødefaciliteter. hvervedeskreditforeningsobligatio- En tilfredsstillende international<br />
ekspertise ved vurdering af jord- trådte i kraft den 1. april 1995, og stillede Provinsbankernes Reallå-<br />
Aftalen ophævedes ved udgangen af ner.<br />
’rating’ af Fondens obligationer ville<br />
brugsejendomme.<br />
aftalen <strong>med</strong> Danske <strong>Kredit</strong> den 1. nefond og Landsbankernes Reallå-<br />
2003.<br />
måske kunne have ydet et selvstæn-<br />
90<br />
Det samme gjorde Unikredit, Dan-<br />
september 1997.<br />
nefond deres nyudlånsvirksomhed.<br />
Efter liberaliseringen af realkre-<br />
oBlIgAtIonsUdstedelse<br />
Historiske kendsgerninger måtte<br />
imidlertid ikke stille sig hindrende i<br />
digt bidrag til en yderligere reduktion<br />
af renteforskellen.<br />
91<br />
ske <strong>Kredit</strong> og måske lidt overrasken- Tidligere den 1. januar 1995 var indditområdet genoptog begge deres<br />
Fondens konkurrenceevne var na- vejen for, at der ikke blev gjort forde<br />
Realkredit Danmark (tidligere gået en mere begrænset aftale <strong>med</strong> Re- udlånsvirksomhed. Provinsbankerturligvis<br />
også knyttet til renten på søg på at indsnævre selv en mindre For en nærmere sondering af mulig-<br />
<strong>Kredit</strong>foreningen Danmark). alkredit Danmark, hvorefter Fonden nes Reallånefond under navnet To-<br />
de udstedte obligationer, hvor renten renteforskel.<br />
hederne blev afholdt et møde <strong>med</strong><br />
stillede sine vurderinger til rådighed talkredit, der udviklede sig særdeles<br />
<strong>historisk</strong> lå lidt højere end på tilsva-<br />
ratingbureauet Moody’s Investors<br />
Liberaliseringen af realkreditområdet ved ejerskifter, hvor der blev ansøgt succesrigt.<br />
rende kreditforeningsobligationer. Fonden påbegyndte derfor fra mid- Service i London den 5. august<br />
i slutningen af 1989 havde <strong>med</strong>ført om lån i både Realkredit Danmark og<br />
ten af 1990’erne afholdelse af møder 1997. På mødet redegjorde adm. di-<br />
fri adgang til etablering af nye real- Fonden.<br />
For Landsbankernes Reallånefonds<br />
Der var flere forklaringer herpå. En <strong>med</strong> obligationsinvestorer (ATP, forrektør Fløystrup Jensen og vicedirekkreditselskaber.<br />
Det benyttede både<br />
vedkommende ønskede de to domi-<br />
væsentlig var, at Fonden kun ydede sikrings- og pensionsselskaber), hvor tør Dyreborg-Carlsen om Fondens<br />
Unibank og Den Danske Bank sig af. Landmænd og gartnere drog fordel af nerende garantistillere Den Danske<br />
erhvervslån og endda kun til et en- der blev informeret om Fondens virksomhed. Det blev kun til dette<br />
Begge oprettede i 1993 helejede dat- aftalerne i kraft af den rationalisering Bank og Unibank, at realkreditfonkelt<br />
erhvervsområde - nemlig jord- virksomhed og ikke mindst sikkerhe- ene møde.<br />
terselskaber - Unikredit, respektive af vurderingsarbejdet, der fulgte af dens udlånsvirksomhed begrænsebrugserhvervene.<br />
Heroverfor stod de den bag obligationerne.<br />
Danske <strong>Kredit</strong>.<br />
aftalerne.<br />
des til primært alment boligbyggeri,<br />
store kreditforeninger <strong>med</strong> udlån til<br />
Fondens kapitalstruktur <strong>med</strong> ho-<br />
andels-, ældre- og ungdomsboliger.<br />
private og til næsten alle grene af er- Mere konkret ændrede Fonden åbvedvægt på garantier var måske for<br />
Da de to nyetablerede realkredit- Med henblik på at levere blandt an- Samtidig skulle administrationen<br />
hvervslivet, Dette gav en mindre s<strong>år</strong>ningsperioder og terminstidspunk- speciel til at danne grundlag for<br />
selskaber efterfølgende <strong>med</strong> en vis det restgælds- og kursoplysninger til ’outsources’. Valget faldt på Fonden,<br />
barhed over for enkeltbrancher. ter for sine obligationer, således at en international rating af Fondens<br />
tidsforskydning påbegyndte udlån ejendomsformidlere, advokater, revi- hvor en administrationsaftale blev<br />
de svarede til kreditforeningernes. værdipapirudstedelse.<br />
til jordbrugsejendomme inden for sorer og pengeinstitutter oprettede indgået <strong>med</strong> virkning fra 1. januar<br />
En anden forklaring var en mindre Tankegangen var, at enhver afvigelse<br />
en lånegrænse på 45 pct., ønskede Fonden sammen <strong>med</strong> Totalkredit, 1994. Aftalen er stadig i kraft.<br />
omsætning af Fondens obligationer, fra ’standardvaren’ repræsenteret ved Ventetiden indtil hjemrejsen tilbrag-<br />
de ikke at etablere egne vurderings- Unikredit og Danske <strong>Kredit</strong> i slut-<br />
hvilket gav en mindre likviditet. kreditforeningsobligationer ville blites i Hyde Park i selskab <strong>med</strong> parkorps.ningen<br />
af 1995 aktieselskabet INFO En mere begrænset administrationsve<br />
’straffet’.<br />
kens ænder. Glæden ved at betragte<br />
<strong>Kredit</strong>. Selskabet blev opløst i 1998, aftale blev indgået <strong>med</strong> Investerings-<br />
Det var derfor ikke unaturligt, at kø-<br />
ændernes tilfredshed under indta-<br />
I stedet indgik de aftaler <strong>med</strong> Fonden da alle realkreditinstitutter gik samforeningsRådet, den 1. april 1995.<br />
bere af Fondens obligationer krævede De gennemførte foranstaltninger gelse af levninger fra de to danskeres<br />
om, at den stillede sine vurderinger men om Realkreditnettet.<br />
Aftalen omfattede sekretærbistand<br />
en lidt højere rente end, n<strong>år</strong> der er- fjernede noget af forskellen. indkøbte sandwich fjernede gradvis
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
den lidt triste stemning, som mødet ’Medarbejderomsætningen’ havde På den anden side var det i nogle si-<br />
havde efterladt.<br />
været relativt beskeden - måske borttuationer praktisk ikke at være bunset<br />
fra unge, hvor Fonden var deres det af en overenskomst.<br />
92 fondens MedArBeJdere<br />
Antallet af <strong>med</strong>arbejdere i Nyrops-<br />
første arbejdsplads efter endt uddannelse.<br />
Navnlig frem til udgangen af Dette gjaldt for eksempel, da den<br />
93<br />
gade i København havde ved begyn- 1990’erne fungerede Fonden som en ugentlige arbejdstid <strong>med</strong> virkning fra<br />
delsen af 1990’erne passeret 70 (om- ’læreplads’ for nyuddannede agrono- 1. januar 1991 hævedes fra godt 34<br />
regnet til heltidsansatte). Antallet mer. Ofte forlod de Fonden efter en timer til 37 timer <strong>med</strong> delvis kom-<br />
voksede yderligere gennem <strong>år</strong>tiet og kort <strong>år</strong>række for at fortsætte deres pensation. Det skete i en tid, hvor<br />
nåede 90 ved <strong>år</strong>tusindskiftet. Denne karriere i en kreditforening eller som arbejdstiden i andre realkreditinsti-<br />
udvikling var naturlig blandt andet rådgiver i et af landbrugets konsulenttutter også blev sat i vejret - og der-<br />
set i lyset af, at låneporteføljen var huse. Der var også den mulighed, at <strong>med</strong> kom til at svare til arbejdstiden<br />
stigende - og der<strong>med</strong> krævede flere de vendte hjem til den fædrene g<strong>år</strong>d. på det private arbejdsmarked, det vil<br />
administrative ressourcer - samtidig<br />
sige 37 timer ugentligt eksklusive<br />
<strong>med</strong>, at opgavernes kompleksitet var Uanset uddannelse og funktion har frokost.<br />
voksende. Videre stillede lovgivnin- løn- og ansættelsesvilk<strong>år</strong> for alle<br />
gen gradvis øgede krav til finansielle <strong>med</strong>arbejdere været reguleret af de Den 1. januar 1992 var det slut <strong>med</strong><br />
virksomheder.<br />
generelle regler på bankområdet. ikke at have en overenskomst. Fonden<br />
var den 22. november 1990 ble-<br />
I spidsbelastningsperioder trak Fonvet<br />
kontaktet af Danske Bankfunkden<br />
på midlertidig arbejdskraft.<br />
tionærers Landsforening (DBL), der<br />
ønskede at indlede drøftelser <strong>med</strong><br />
Fonden <strong>med</strong> henblik på indgåelse<br />
af en kollektiv overenskomst omfattende<br />
Fondens personale.<br />
For mange <strong>med</strong>arbejdere har det<br />
uden tvivl haft betydning, at Fonden<br />
var en overskuelig virksomhed <strong>med</strong><br />
alle <strong>med</strong>arbejdere samlet ét sted. Det<br />
gav også grobund for hurtige beslutninger.<br />
Frem til udgangen af 1991 var bankoverenskomsten<br />
grundlaget for den<br />
generelle lønregulering, men Fonden<br />
var ikke tvunget til at følge denne<br />
overenskomst slavisk. Der var ikke<br />
indgået overenskomst, men det kunne<br />
være godt at ’skæve’ lidt til de vilk<strong>år</strong>,<br />
der generelt var gældende i den<br />
finansielle sektor.<br />
Fonden havde ikke nogen umiddelbar<br />
interesse i at blive inddraget i
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
overenskomstsystemet. Tingene fun- første tillidsrepræsentant. <strong>Et</strong> egent- Fondens moderate ekspansion rakte<br />
var tale om selvstændige landmænd nærmest var at sidestille <strong>med</strong> modtadigede vurderingsrapporter, hvilket<br />
gerede, og kun ganske få af Fondens ligt samarbejdsudvalg fik Fonden ikke til, at Fonden selv kunne dispo-<br />
og gartnere, der efter behov stillede gelse af ridderkorset.<br />
undertiden har givet anledning til<br />
ansatte var <strong>med</strong>lemmer af DBL. først pr. 1. juli 2004. Forløberen hernere over ejendommens syv etager.<br />
deres faglige ekspertise og kendskab<br />
munterhed hos ansatte i Nyropsgade.<br />
94<br />
Gode argumenter hjalp ikke. En arfor<br />
var oprettelsen af et samarbejdslignende<br />
udvalg i 1999.<br />
Fem etager blev derfor udlejet.<br />
til lokale forhold til rådighed for<br />
Fonden.<br />
Vurderingsinspektørernes eneste<br />
opgave har altid været at fastsætte<br />
<strong>Et</strong> eksempel ved udfærdigelse af en<br />
rapport efter endt byggeri:<br />
95<br />
bejdsretsdom tilbage fra 1983 fast-<br />
Med købet af ejendommen Nyrops-<br />
realistiske handelspriser på de ejenslog,<br />
at DBL lovligt kunne anvende - plAdsMAngel<br />
gade 17-19 sikrede Fonden sig, at de<br />
Det var op til den enkelte vurderingsdomme, der ønskes belånt i Fon- ’Arbejdet er færdig, men konen er<br />
passende magtmidler, såfremt Fon- Den jævne vækst i <strong>med</strong>arbejderantal- fysiske rammer for en fortsat ekspaninspektør<br />
at tilrettelægge sit arbejde, den. De har ikke skullet rådgive el- skredet’.<br />
den afviste at forhandle om en overlet <strong>med</strong>førte, at hele kontorarealet i sion var til stede.<br />
hvor kravet om hurtig ekspedition ler drøfte økonomi <strong>med</strong> lånsøgeren.<br />
enskomst.<br />
Nyropsgade 21 efterhånden var fuldt<br />
var en selvfølgelighed. Det samme Den vurderingsrapport, der er blevet Og lidt i samme genre:<br />
udnyttet. Heldigvis havde Nykredit, Nyropsgade 17-19 var for øvrigt en<br />
var udadvendthed.<br />
udfærdiget, har været et centralt do-<br />
Stillet over for denne kendsgerning der ejede naboejendommen Nyrops- ejendom <strong>med</strong> store industri-traditikument<br />
i de videre overvejelser om ’Der har ikke været svin på g<strong>år</strong>-<br />
erklærede Fonden sig parat til forgade 17-19, ledige lokaler.<br />
oner, idet både <strong>Kredit</strong>foreningen for<br />
Jobbet som vurderingsinspektør for långivning.<br />
den, siden manden døde’.<br />
handlinger bistået af Finanssektorens<br />
Industrielle Ejendomme, Industri-<br />
Fonden har altid været eftertragtet.<br />
Arbejdsgiverforening (FA).<br />
I september 1994 blev der indgået ens Hypotekfond, den senere fusion<br />
Det gav prestige i lokalsamfundet, og Erfarne og garvede inspektører har ’Lånsøger er en klog og glad mand<br />
en 10-<strong>år</strong>ig lejekontrakt omfattende af de to institutter - Industriens<br />
for inspektørerne var det berigende ikke skullet anvende mange øje- - han er ungkarl’.<br />
Den overenskomst, der blev indgået 2 etager af ejendommen. Ved en Realkreditfond (IRF) og Finan-<br />
at besøge andre bedrifter og drøfte blikke på at fastsætte værdierne.<br />
til ikrafttræden pr. 1. januar 1992, gennembrydning af murene opnåsieringsinstituttet for Industri og<br />
produktionstekniske forhold <strong>med</strong> Det er hændt, at administrationen i Og endelig ved en beskrivelse af bo-<br />
svarede i store træk til den, der gjaldt edes adgang mellem de to bygninger Håndværk havde haft til huse i byg-<br />
ejeren. Det har derfor også været den Nyropsgade har foretaget korrektioligen: for ansatte i mindre og mellemstore Nyropsgade 17-19 og Nyropsgade ningen. Nykredit havde overtaget<br />
altovervejende hovedregel, at ingen ner af vurderingsinspektørers værdi-<br />
pengeinstitutter (Standardoverens- 21.<br />
ejendommen Nyropsgade 17-19 i<br />
vurderingsinspektør har forladt sin ansættelse. Dette har ikke altid været ’Loftshøjden er ikke noget at prale<br />
komsten). De områder, der ikke<br />
1992, da IRF var blevet fusioneret<br />
post før tilbagetrækning som følge af lige populært.<br />
af, men ejeren fylder også mest på<br />
gjaldt for Fondens <strong>med</strong>arbejdere, Da Nykredit senere ønskede at af- ind i Nykredit.<br />
alder. Dødsfald har været den hyp-<br />
den anden led’.<br />
blev samlet og beskrevet i et særligt hænde ejendommen, benyttede<br />
pigste <strong>år</strong>sag til, at posten har måttet Det er klart, at den enkelte vurde-<br />
protokollat. Det særlige protokollat Fonden sig af en i forbindelse <strong>med</strong> VUrderIngs-<br />
forlades i ’utide’.<br />
ringsinspektør har observeret mange - UdpegnIng Af<br />
ophævedes senere.<br />
lejemålet erhvervet forkøbsret. Ejen- InspeKtØrKorpset<br />
interessante forhold ved besøgene på InspeKtØrer<br />
dommen blev købt den 1. marts Den anden <strong>med</strong>arbejdergruppe var<br />
Nogle er gået så vidt til at hævde, at bedrifterne. Observationer er til tider Den model for udpegning af vurde-<br />
Med overenskomsten fik Fonden sin 1998.<br />
Fondens vurderingsinspektører. Der<br />
udpegning til vurderingsinspektør formuleret lidt bramfrit i de udfærringsinspektører, der var blevet fast
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
lagt ved Fondens etablering i 1960, del af vurderingsinspektørerne skulle<br />
de Fremskridtspartiet til at foreslå en Dansk Familielandbrug havde under<br />
var også gældende ved indgangen indstilles af De danske Landbofor-<br />
ophævelse af Fondens eneret, vides hele forløbet afvist en ændring af fi-<br />
til 1990’erne. Halvdelen af landeninger begrundet i, at denne orga-<br />
ikke. <strong>Et</strong> lovforslag herom blev fremnansieringsstrukturen. De danske<br />
96 brugsinspektørerne indstilledes af<br />
De danske Landboforeninger. Den<br />
nisation repræsenterede hovedparten<br />
af landmænd.<br />
g<strong>år</strong>deJer peter gÆMelKe,<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1995- .<br />
hUsMAnd peder thoMsen,<br />
dAnsK fAMIlIelAndBrUg.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1993-2001.<br />
sat den 16. januar 1996.<br />
Landboforeninger ønskede kun en<br />
ændring, såfremt lånegrænsen på 70<br />
97<br />
anden halvdel af Dansk Familieland-<br />
Forslaget var bemærkelsesværdigt pct. kunne opretholdes.<br />
brug (Husmandsforeningerne). For Dette ønske blev ikke imødekomrørt var ved en landbrugskonference<br />
kort: ’§ 2 ophæves’, det vil sige den<br />
gartnerinspektører lå indstillingsretmet, men en ide om, at der ved en afholdt af De danske Landboforenin-<br />
oktober 1995 afløste Peter Gæmelke paragraf, som fastsatte, at Fonden - det endelIge opgØr<br />
ten hos Dansk Erhvervsgartnerfor- vurdering af større svine- og kvægger i Køge i efter<strong>år</strong>et 1992.<br />
derfor H.O.A. Kjeldsen i både besty- havde eneret til at yde lån på grund- Der skulle ikke gå lang tid, før Folening<br />
(DEG). Indstillinger er næsten bedrifter skulle <strong>med</strong>virke ’særlig sagrelse<br />
og repræsentantskab. H.O.A. lag af udstedelse af realkreditobligaketinget atter drøftede finansie-<br />
uden undtagelse altid blev fulgt af kyndige’ vurderingsinspektører blev Mere alvorligt blev det i slutningen<br />
Kjeldsen havde på det tidspunkt vætioner i intervallet 45-70 pct. af ejenringsstrukturen. Anledningen var,<br />
Fonden.<br />
til virkelighed fra 1. januar 1997. af 1995, hvor den nye formand for<br />
ret <strong>med</strong>lem af Fondens øverste orgadommens værdi.<br />
at regeringen i forbindelse <strong>med</strong> den<br />
Der udpegedes tre særlig sagkyndige landboforeningerne, g<strong>år</strong>dejer Peter<br />
ner siden 1. januar 1977.<br />
såkaldte ’pinsepakke’ i for<strong>år</strong>et 1998<br />
Landbrugets kraftige strukturud- inspektører ved vurdering af større Gæmelke, ønskede en diskussion af<br />
Strukturen ved realkreditfinansie- samtidig bebudede en omlægning af<br />
vikling har <strong>med</strong>ført, at det gennem svinebedrifter og én ved vurdering af finansieringsstrukturen. Selv lagde<br />
Hos husmændene var der skiftet ud i ring af jordbrugsejendomme blev boligstøttelovgivningen. Denne gik<br />
tiderne har været nødvendigt at ju- større kvægbedrifter.<br />
han ikke skjul på, at den enkelte<br />
februar 1993, hvor den afgående for- ikke ændret ved den lejlighed, idet ud på, at det ikke længere skulle være<br />
stere antallet af vurderingsdistrikter<br />
landmand i forbindelse <strong>med</strong> valg<br />
mand for Dansk Familielandbrug/ resultatet kunne være blevet en re- en forudsætning for opnåelse af støt-<br />
og den geografiske udstrækning af fortsAt deBAt oM fInAn- af realkreditfinansiering skulle have<br />
Husmandsforeningerne, husmand duktion af den øvre lånegrænse fra te til blandt andet almene boliger,<br />
det enkelte distrikt. VurderingsdisIerIngsstrUKtUren flere muligheder, også n<strong>år</strong> det gjaldt<br />
Chr. Sørensen, var blevet afløst af 70 til 60 pct. af vurderingen. Blandt at finansieringen skete <strong>med</strong> instrikterne<br />
blev i 1992 tilpasset, så de Det ville være et brud på hidtidig den yderste del af belåningen.<br />
den nye formand, husmand Peder andet Økonomiministeriet og Natiodekserede lån (IS-lån). I princip-<br />
fulgte kommunegrænser i stedet for tradition, såfremt 1990’erne ikke<br />
Thomsen i Fondens repræsentantnalbanken var ud fra kreditpolitiske pet ophævedes denne låneform.<br />
herreds- og sognegrænser.<br />
bød på nye diskussionsrunder om G<strong>år</strong>dejer Peter Gæmelke havde<br />
skab og bestyrelse. Peder Thomsen overvejelser imod en liberalisering, Det samme blev foreslået for<br />
strukturen ved realkreditfinansiering på De danske Landboforeningers<br />
havde forinden i 9 <strong>år</strong> fungeret som <strong>med</strong>mindre lånegrænsen sænkedes jordbrugslåne ordningen.<br />
I 1996 ønskede De danske Landbo- af landbrugs- og gartneriejendomme. landsdelegeretmøde i oktober 1995<br />
vurderingsinspektør for Fonden. til 60 pct. De to centrale myndigheforeninger<br />
at drøfte en række forhold Forventninger herom blev til fulde afløst proprietær H.O.A. Kjeldsen<br />
der sidestillede landbrug <strong>med</strong> andre Her<strong>med</strong> ville kreditforeningernes<br />
omkring Fondens vurderingsinspek- indfriet.<br />
som formand og som præsident for<br />
Om det var denne nye klare hold- erhvervsejendomme, hvor den øvre mulighed for at yde hele realkredittørkorps.<br />
Landboforeningerne øn-<br />
Landbrugsraadet. I forbindelse <strong>med</strong><br />
ning fra landboforeningerne til fi- lånegrænse var 60 pct.<br />
belåningen af jordbrugsejendomme<br />
skede blandt andet, at en større an- Første gang emnet officielt blev be- Fondens repræsentantskabsmøde i<br />
nansieringsstrukturen, der motivere-<br />
samtidig blive ophævet, idet enheds-
Mod lIBerAlIserIng 1990-98<br />
belåning forudsatte et vist element 70 pct. lånegrænse, men fik enerets- inkl. driftsinventar og besætning<br />
realkreditfinansiering af jordbrugs- Endelig var tolagsprioriteringssyste-<br />
af indekserede jordbrugslån (20 pct. området reduceret til intervallet sikres enten gennem en generel låejendomme.met<br />
i forvejen delvis perforeret. De<br />
af vurderingen). Det var regerin- 60-70 pct.<br />
negrænse på 70 pct. eller ved at<br />
mindre jordbrugsejendomme kunne<br />
98 gens opfattelse, at kreditforeningerne<br />
skulle kompenseres for bortfaldet af Det siger sig selv, at Fonden ikke <strong>med</strong><br />
fastholde de nugældende regler’.<br />
BAnKdIreKtØr JØrn Kr. Jensen, UnIBAnK.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1990-2001 og<br />
forMAnd 1993-1999.<br />
Systemet var allerede forladt ved finansiering<br />
af industri- og håndværksejen-<br />
enhedsbelånes, og der var via jordbrugslåneordningen,<br />
der gav adgang<br />
99<br />
enhedsprioriteringsmuligheden. forsvarlighed kunne operere inden Økonomiministeren skar igennem<br />
domme. Industriens Realkreditfond til enhedsbelåning, indskudt en kile<br />
for et så ’smalt’ område, hvilket også og ændrede sit lovforslag. Lånegræn-<br />
(IRF), der var Fondens pendant på i systemet.<br />
I det lovforslag (L49), der blev frem- var et centralt punkt i den debat, der sen blev foreslået hævet til 70 pct. for<br />
(1960-1970) og dernæst som an- industriområdet, havde nærmest selv<br />
sat af økonomiminister Marianne fulgte efter lovforslagets fremsættelse. alle realkreditinstitutter, og Fondens<br />
denprioriteringsinstitut (1970-1998) bedt om at blive løst fra sin opgave ved Det var derfor ligefrem befriende at<br />
Jelved den 20. oktober 1998, skulle<br />
eneret ved realkreditbelåning af om-<br />
må en gennemgående linje være, at i 1991 selv at etablere et førstelagsin- starte på en frisk.<br />
kompensationen gives ved, at kre- De mange høringssvar, der blev afrådet 45-70 pct. foreslået ophævet.<br />
fagligheden altid var i højsædet. Fonstitut og der<strong>med</strong> reelt praktisere enditforeningerne<br />
skulle kunne yde givet i relation til lovforslaget, inde- Det var vurderingen, at en generel<br />
den lærte hurtigt at begå sig i det hedsprioritering af industri- og hånd- forMAndssKIfte<br />
lån i jordbrugsejendomme inden holdt argumenter for en bevarelse af lånegrænse på 70 pct. ikke ville be-<br />
politiske spil, men anvendte aldrig værksejendomme. Resultatet var en Fonden fik den 31. marts 1993 ny<br />
for en lånegrænse på 60 pct. mod finansieringsstrukturen, respektive røre realkreditobligationernes guld-<br />
’letkøbte’ argumenter. Synspunkter forudsigelig ændring af realkreditloven formand. Det var en følge af, at den<br />
hidtil 45 pct. Fonden bevarede sin en ændring. Måske skal bemærkes, randethed.<br />
bundede altid i et dybt kendskab til i slutningen af 1991, der indebar, at hidtidige formand, direktør Bent<br />
at et samlet landbrug (De danske<br />
landbrugs- og gartnerierhvervet. alle realkreditinstitutter kunne en- Hansen, Himmerlandsbanken, ud-<br />
Landboforeninger og Dansk Familie- Ved 3. behandlingen af lovforslaget<br />
hedsbelåne disse ejendomskategorier. trådte af bankens direktion for at gå<br />
landbrug) i en skrivelse til økonomi- den 17. december 1998 blev forsla-<br />
Fonden var derfor vanskelig at kom-<br />
på pension. Fondens næstformand,<br />
ministeren den 19. november 1998 get vedtaget <strong>med</strong> 110 stemmer for og<br />
me uden om, fordi Nationalbanken Samtidig ville det formentlig kun bankdirektør Jørn Kr. Jensen, Uni-<br />
anfører:<br />
3 imod, mens 10 <strong>med</strong>lemmer und-<br />
og embedsmænd i centraladmini- være et spørgsmål om tid, før de tre bank, overtog herefter formandslod<br />
at stemme.<br />
strationen grundlæggende kun var største banker - Den Danske Bank, posten. Jørn Kr. Jensen havde været<br />
’Som bekendt har landboforenin-<br />
modtagelige for viden og saglig ar- Unibank og BG Bank - fandt det <strong>med</strong>lem af Fondens repræsentantgerne<br />
og Dansk Familielandbrug En epoke var her<strong>med</strong> definitivt forbi.<br />
gumentation. Politiske beslutninger ønskeligt og rimeligt, at deres realskab og bestyrelse siden <strong>år</strong>smødet i<br />
forskellig holdning til nødvendig-<br />
kunne så være dikteret af andre forkreditselskaber også fik mulighed for 1990.<br />
heden af at bevare Fondens mo- refleKsIon<br />
hold.<br />
at yde hele realkreditbelåningen. <strong>Et</strong><br />
nopol. Men vi er enige om kraftigt Skulle der skrives en nekrolog<br />
ønske herom ville være i tråd <strong>med</strong><br />
at henstille til dig, at muligheden over Fondens næsten 40 <strong>år</strong>s virke<br />
Det var det rigtige tidspunkt at for- den generelle tendens til liberalise-<br />
for fortsat belåning op til 70 pct. først som tredjeprioriteringsinstitut<br />
lade tolagsprioriteringssystemet ved ring af penge- og kapitalmarkederne.
100 101<br />
Forløbet omkring ophævelsen af<br />
Fondens eneret havde været overraskende.<br />
Det forhold, at en ændring<br />
af reglerne for belåning af almene<br />
boliger kunne føre til en grundlæggende<br />
ændring af regelsættet for belåning<br />
af jordbrugsejendomme, var<br />
ikke forventet.<br />
Fonden havde stadig nogle begrænsede<br />
’eneretsområder’ tilbage. Løsøreværdier<br />
kunne indgå i grundlaget<br />
for låneudmålingen <strong>med</strong> op til<br />
40 pct. af værdien af jord og bygninger<br />
mod 30 pct. for de øvrige<br />
aktører. Formidling af YJ-lån havde<br />
Fonden fortsat for sig selv.<br />
Men sket var sket. Opgaven var nu<br />
at se på de fremtidige forretningsmuligheder.<br />
Det skulle gå stærkt,<br />
idet ændringen af belåningsreglerne<br />
trådte i kraft den 1. januar 1999.<br />
Allerede søndag den 13. december<br />
1998 samledes bestyrelsen til et<br />
ekstraordinært møde.<br />
Formanden, bankdirektør Jørn Kr.<br />
Jensen ’kridtede banen op’. Principielt<br />
havde Fonden tre muligheder:<br />
• Fortsat drift under<br />
fuldkommen konkurrence<br />
• fusion <strong>med</strong> et andet<br />
kreditinstitut, eller<br />
• afvikling<br />
Diskussionen viste, at fortsat drift<br />
havde højst prioritet. Der blev lagt<br />
vægt på, at Fonden rådede over en<br />
kompetent ledelse og et veluddannet<br />
personale. Samtidig havde Fonden<br />
altid udvist en betydelig grad<br />
af fleksibilitet og tilpasningsevne -<br />
egenskaber, der var behov for i den<br />
nye situation. Direktionen blev derfor<br />
bedt om at udarbejde et scenarie<br />
KapITeL [7]<br />
tIden freM tIl<br />
21. MAJ 2001<br />
for fortsat drift <strong>med</strong> udgangspunkt<br />
i forskellige antagelser om lånetilgang<br />
og -afgang.<br />
<strong>Et</strong> nyt ekstraordinært bestyrelsesmøde<br />
blev afholdt den 13. januar<br />
1999. Det afgørende var her, at der<br />
blev fundet grundlag for en fortsættelse<br />
af Fondens virksomhed stadig<br />
som specialinstitut for realkreditfinansiering<br />
af jordbrugsejendomme.<br />
For udlånets vedkommende måtte<br />
først og fremmest bygges på låneformidling<br />
fra lokale og regionale<br />
pengeinstitutter, som ikke havde<br />
nogen fast leverandør af realkreditlån<br />
til deres erhvervskunder. For<br />
privatlån havde de to pengeinstitutgrupperinger<br />
Totalkredit.<br />
I nogen grad kunne i en overgangsperiode<br />
fortsat forventes formidling<br />
af lån fra de tre største penge-
tIden freM tIl 21. MAJ 2001<br />
institutter - Den Danske Bank, Uniheder. Denne beslutning ændredes gument mod den hidtidige tolagsfi-<br />
Der blev yderligere indført en fortiviteten inden for kvægbruget at- I 1999 besluttedes det, at inspektøbank<br />
og BG Bank - som imidlertid naturligt, da Realkredit Danmark og nansieringsmodel. Med den nye prismidlingsprovision.ter<br />
var kommet i gang efter, at der i rerne skulle findes efter en normal<br />
næppe kunne opveje, at især Uni- BG Bank <strong>med</strong> virkning fra 1. januar struktur, som alle etablerede, hvor<br />
for<strong>år</strong>et 1998 var blevet etableret en ansættelsesprocedure - og <strong>år</strong>et efter,<br />
102 bank og BG Bank i betydelig udstrækning<br />
ville førtidsindfri tidligere<br />
2001 blev en del af Danske Bankkoncernen.<br />
Dette førte til, at BG<br />
bidragssatsen afhang af lånets sikkerhedsmæssige<br />
placering i ejendom-<br />
I juli 2000 ændredes de 20 pct. til<br />
30 pct. Ved fastlæggelsen af honore-<br />
børs for omsætning af mælkekvoter.<br />
Med hensyn til ejerskiftefinansiering<br />
at alle vurderinger kun skulle foretages<br />
af den inspektør, i hvis distrikt<br />
103<br />
formidlede lån til fordel for lånopta- <strong>Kredit</strong> og Danske <strong>Kredit</strong> blev fusiomen, kom landmændene i gennemringen<br />
kompenseredes samtidig for, måtte Fonden notere en generel ned- ejendommen lå. Herved kunne eksgelse<br />
i egne realkreditselskaber. neret <strong>med</strong> Realkredit Danmark. snit til at betale højere bidragssatser<br />
at forpligtelsen til at stille 7 pct. ga- gang, da Fonden i modsætning til tidpeditionstiden reduceres.<br />
på nye lån til realkreditinstitutterne<br />
rantikapital ved formidling af nye lån ligere ikke længere var involveret i ho-<br />
Unibank traf hurtigt beslutning om, KonKUrrenCeeVne<br />
sammenlignet <strong>med</strong> tidligere.<br />
bortfaldt <strong>med</strong>io november 2000. Det vedparten af de omsatte ejendomme. Da Fondens låntagere i øget omfang<br />
at Unikredit ville udnytte den nye Ved en videreførelse af virksomhe-<br />
var en følge af Fondens overflytning<br />
efterspurgte rentetilpasningslån, ud-<br />
mulighed for 70 pct. belåning af den var det samtidig et ubetinget For at øge pengeinstitutternes moti-<br />
til realkreditloven pr. 1. juli 2000. Der var videre sket det helt forvenvidede Fonden i marts 2001 sin ud-<br />
landbrugsejendomme.<br />
krav, at Fonden var konkurrencevation til at formidle realkreditlån til<br />
Garantikapital kunne - bortset fra i en telige, at den enkelte jordbruger belånspalet til også at omfatte rentetildygtig<br />
både i relation til kunder Fonden blev det fundet nødvendigt<br />
overgangsperiode - ikke længere indgå gyndte at samle sine lån i et enkelt pasningslån i euro.<br />
BG Bank havde i for<strong>år</strong>et 1998 sam- og låneformidlende pengeinstitutter. at udbygge garantikonceptet ud over<br />
i den kapital, der dannede grundlag realkreditinstitut.<br />
men <strong>med</strong> Realkredit Danmark etab- De sidstnævnte var i besiddelse af det den obligatoriske 7 pct. garantistil-<br />
for beregning af solvensprocenten.<br />
En lille pudsighed omkring rentetilleret<br />
realkreditselskabet BG <strong>Kredit</strong>, altafgørende for et realkreditinstitut - lelse ved formidling af lån.<br />
Nok så vigtigt var den intensiverede pasningslån var den stævning, som<br />
hvor Realkredit Danmark ejede 51 distributionsnettet.<br />
Udlån<br />
låneformidling fra lokale og regio- Nykredit, BRFkredit, Den Danske<br />
pct. af selskabet. Dette betød, at Re-<br />
Udbygningen bestod af en ordning,<br />
Udlånsmæssigt kom det til at gå nale pengeinstitutter, der mere end Bank, Unibank og Fonden udtog<br />
alkredit Danmark også kunne vare- Normalt betyder fjernelse af mo- hvor det låneformidlende pengeinsti-<br />
bedre end forventet. Oprindeligt var opvejede nettoafgangen af lån fra de mod Realkredit Danmark i marts<br />
tage obligationsudstedelsen for BG nopoler og koncessioner, at priser tut frivilligt kunne stille en garanti på<br />
kalkuleret <strong>med</strong> en nedgang i lånepor- tre største pengeinstitutter.<br />
1999 <strong>med</strong> påstand om, at det af Re-<br />
<strong>Kredit</strong> (fællesfunding). Senere sam- reduceres til gavn for kunder. Dette 20 pct. af det formidlede lån (vertikal<br />
teføljen i alle <strong>år</strong>ene 1999-2001. Der<br />
alkredit Danmark udtagne patent på<br />
me <strong>år</strong> fusioneredes Realkredit Dan- var ikke tilfældet ved ophævelsen af garantistillelse) til en fuld konkurren-<br />
blev kun noteret en nedgang i 1999. Men i øvrigt måtte der af konkur- rentetilpasningslån blev kendt ugylmark<br />
og BG Bank gennem etablering Fondens eneret. Dette skyldtes, at cedygtig honorering. Forholdet var<br />
Låneporteføljen udgjorde ca. 40 mia. rencehensyn effektiviseres mest mudigt. Stævningen blev indgivet til<br />
af Kapital Holding.<br />
Fonden løbende havde praktiseret det, at de øvrige realkreditinstitutter<br />
kr. ved indgangen til 1999.<br />
ligt. Tiden var eksempelvis løbet fra, Østre Landsret.<br />
en konkurrencedygtig prispolitik også praktiserede garantiordninger i<br />
at Fondens vurderingsinspektører<br />
Den Danske Bank ønskede, at Dan- i relation til førstelagsinstitutterne relation til pengeinstitutternes låne-<br />
En ikke-ubetydelig konverterings- skulle indstilles af landbrugets ge- Realkredit Danmark havde i april<br />
ske <strong>Kredit</strong> indtil videre ikke benyt- blandt andet <strong>med</strong> henblik på, at høje formidling.aktivitet<br />
hjalp til. Samtidig havde nerelle organisationer, respektive 1999 opnået et europæisk patent<br />
tede sig af de nye lovgivningsmulig- bidragssatser ikke skulle være et ar-<br />
det betydning, at investeringsak- DEG.<br />
’vedrørende en fremgangsmåde og
tIden freM tIl 21. MAJ 2001<br />
et databehandlingssystem til bestem- Sagen kom aldrig til en afslutning. spredning af Fondens udlån og mere<br />
realkreditinstitutter gik sammen om KApItAlgrUndlAg<br />
Fonden opretholdt på EU’s 1. sammelse<br />
af finansielle instrumenter til Fusionen mellem Realkredit Dan- begrænsede omsætning i Fondens<br />
obligationsudstedelsen eller alterna- Heldigvis havde Fonden haft nogle ordningsdirektivs undtagelsesliste.<br />
anvendelse ved finansiering af lån, mark og Danske Bank i 2001 bragte obligationsserier, at det var vanskeligt<br />
tivt ’købe funding’ hos hinanden. gode <strong>år</strong> forud for enerettens bortfald. Dette betød, at den af pengeinstitut-<br />
104 der i det mindste delvis refinansieres<br />
under dets løbetid’.<br />
sagen til en naturlig afslutning. at fjerne hele renteforskellen.<br />
Dette ville kunne sikre en øget volumen<br />
og der<strong>med</strong> en markedskonform<br />
Dette havde bragt solvensprocenten<br />
op på næsten 13 ultimo 1998.<br />
terne stillede garantikapital fortsat<br />
kunne indgå i kapitalgrundlaget ved<br />
105<br />
oBlIgAtIonsUdstedelse Løsningen på problemet blev, at<br />
prisdannelse i de enkelte obliga- Denne kunne yderligere hæves til beregning af solvensprocenten.<br />
I stævningen, der også skulle komme Konkurrencedygtighed er langt hen ad Fonden i 1999 indførte en såkaldt<br />
tionsserier. Ligeledes kunne eventu- omkring 15 lidt ind i 1999, da udlån<br />
et muligt fogedforbud mod andre real- vejen knyttet til den rente, der skal be- ’kurssubsidieringsordning’. Denne<br />
elle ’indlåsningseffekter’ ved opkøb til landbrugets stuehuse kun skulle oVerfØrsel tIl<br />
kreditinstitutters udstedelse af rentetiltales på et lån. Før enerettens bortfald bestod i, at Fonden over for kun-<br />
af obligationer til indfrielse reduce- vægte <strong>med</strong> 0,5 ved opgørelse af Fon- reAlKredItloVen<br />
pasningslån i forkøbet, blev det blandt var det ikke helt afgørende, at renten derne afregnede sine fastforrentede<br />
res.dens<br />
forpligtelser.<br />
Økonomiministeren fremsatte i de-<br />
andet gjort gældende, at den opfin- på Fondens obligationer fuldstændig lån til et kursgennemsnit af de øvrige<br />
cember 1999 en række forslag til<br />
delse, som Realkredit Danmark havde ’matchede’ renten på sammenligne- institutters tilsvarende obligationer.<br />
Da det forventede forretningsom- ændring af realkreditloven. Lovfor-<br />
fået patent på, ikke opfyldte kravet om lige realkreditobligationer. Der kunne<br />
fang tillige efterlod tilfredsstillende slagene byggede på anbefalinger, der<br />
en nyhed (rentetilpasningslån kendtes altid henvises til, at Fondens lån lå For at undgå spekulation i ordningen<br />
estimater for udviklingen i Fondens var formuleret af ’Udvalget om den<br />
allerede fra midten af 1970’erne) og mere yderligt end konkurrenternes. blev graden af subsidiering maksime-<br />
økonomi og kapitalforhold, var der finansielle sektor efter <strong>år</strong> 2000’. En<br />
manglede opfindelseshøjde.<br />
ret til 0,15 kurspoint i forhold til<br />
endda plads til at reducere Fondens gennemførelse af anbefalingerne<br />
Den forklaring kunne ikke længere børskursen på Fondens obligationer.<br />
kapitalgrundlag og alligevel opret- skulle skabe gode generelle ramme-<br />
anvendes. Lidt dyrere lån i Fonden<br />
holde en passende overdækning i forvilk<strong>år</strong> for den finansielle sektor og<br />
var blevet et godt salgsargument, n<strong>år</strong> Kurssubsidieringsordningen blev og<br />
hold til lovens solvenskrav på mindst herigennem bidrage til de nødven-<br />
konkurrenter markedsførte sig over er fortsat en succes. Kursforskelle har<br />
10 pct.<br />
dige strukturelle tilpasninger og en<br />
for landbrugskunder.<br />
således ikke siden ordningens introduktion<br />
været en konkurrenceparameter.<br />
Udgiften til ordningen har<br />
været begrænset.<br />
styrket konkurrence.<br />
Selv om den teoretiske risiko ved at<br />
placere midler i Fondens obligationer<br />
reduceredes i takt <strong>med</strong>, at Fondens<br />
udlån fik en sikrere placering i<br />
ejendommene, <strong>med</strong>førte en række<br />
forhold som eksempelvis den mindre<br />
- fÆlles fUndIng<br />
Fonden var også optaget af tanken<br />
om ’fælles funding’, hvorefter flere<br />
Fonden var blandt andet inspireret<br />
af en fransk model, hvorefter en<br />
række store og mellemstore franske<br />
pengeinstitutter i fællesskab havde<br />
etableret et ’fundingselskab’ - Caisse<br />
de Refinancement de l’Habitat<br />
(CRH). Instituttet, der var blevet<br />
etableret ved lov i 1985, fungerede<br />
til alle deltageres tilfredshed. Fonden<br />
beskrev også ideen over for Økonomiministeriet,<br />
der ikke udelukkede,<br />
at foranstaltninger af denne karakter<br />
kunne være en mulighed. Ministeriet<br />
fandt imidlertid, at ’fællefunding/<br />
køb af funding’ var problematisk i<br />
forhold til balanceprincippet og obligationsejernes<br />
separatiststilling.<br />
På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde<br />
den 9. februar 1999 besluttede<br />
repræsentantskabet derfor,<br />
at de tre grundfonde på sammenlagt<br />
900 mio. kr. kunne nedskrives til 0.<br />
Selv om eneretten bortfaldt, blev<br />
Da et par af lovforslagene - justering<br />
af balanceprincippet og mulighed for<br />
omdannelse til aktieselskab - også<br />
kunne være relevante for Fonden,<br />
havde Fonden i en høringsrunde forud<br />
for lovforslagets fremsættelse gjort
tIden freM tIl 21. MAJ 2001<br />
Økonomiministeriet opmærksom på Økonomiministeriets overvejelser, at skete den 1. juli 2000. Samtidig op-<br />
Fondens interesse i, at der blev ind- Fonden overførtes til realkreditloven. hævedes lov om Dansk Landbrugs<br />
arbejdet parallelle bestemmelser i <strong>Et</strong> lovforslag herom blev fremsat den Realkreditfond.<br />
106 Fondens lovgrundlag (lov om Dansk<br />
Landbrugs Realkreditfond). Ligele-<br />
16. marts 2000.<br />
Det var så en anden epoke, der af-<br />
107<br />
des havde Fonden peget på mulighe- Umiddelbart gav dette et problem i sluttedes. Fonden havde haft sit eget<br />
der for ’fælles funding’.<br />
relation til Fondens kapitalgrundlag, lovgrundlag i 40 <strong>år</strong>. Fonden var ble-<br />
der ud over egenkapitalen også bevet et helt ’almindeligt’ realkredit-<br />
På anbefaling af ’Udvalget om den stod af ikke-indbetalt garantikapital. institut. Selv ikke administrationen<br />
finansielle sektor efter <strong>år</strong> 2000’ var Uden en delvis <strong>med</strong>regning af disse af YJ-låneordningen kunne Fonden<br />
der allerede truffet beslutning om, garantier kunne Fonden ikke opfylde længere have for sig selv.<br />
at tilsynet <strong>med</strong> Fonden skulle over- realkreditlovens 8 pct. solvenskrav.<br />
føres fra Strukturdirektoratet under<br />
oMdAnnelse tIl<br />
Fødevareministeriet til Finanstilsy-<br />
AKtIeselsKAB<br />
net. Denne overflytning skete pr.<br />
Vejen var nu banet for, at Fonden for<br />
1. januar 2000. Selve lovgivningen<br />
alvor kunne beskæftige sig <strong>med</strong> em-<br />
vedrørende Fonden skulle forblive i<br />
ner i relation til en eventuel selskabs-<br />
Fødevareministeriet.<br />
omdannelse, da det legale grundlag<br />
herfor var til stede.<br />
Fondens ønsker om tilpasninger af<br />
sit lovgrundlag <strong>med</strong>førte ikke overraskende<br />
begyndende overvejelser om,<br />
hvorvidt det ville være mere hensigtsmæssigt<br />
at overføre Fonden til realkreditloven.<br />
Da det vurderedes, at<br />
ændringen af Fondens lovgrundlag<br />
ville blive ganske omfattende, blev<br />
resultatet af Fødevareministeriets og<br />
Problemet blev løst på den måde,<br />
at Fonden i en periode kunne <strong>med</strong>regne<br />
en andel af den ikke-indbetalte<br />
garantikapital som supplerende kapital.<br />
Det <strong>med</strong>regnede beløb maksimeredes<br />
til 50 pct. af Fondens egenkapital<br />
ultimo 1999. Aftrapningen skulle<br />
ske over en 10-<strong>år</strong>ig periode <strong>med</strong> 5<br />
procentpoint <strong>år</strong>ligt. Der blev i øvrigt<br />
henvist til, at kreditforeningerne havde<br />
fået en lignende ordning for den<br />
solidariske hæftelse, da realkreditloven<br />
liberaliseredes i 1989.<br />
Overflytningen til realkreditloven<br />
Fonden havde allerede tidligere på<br />
<strong>år</strong>et nedsat et bestyrelsesudvalg, der<br />
skulle overveje en række spørgsmål<br />
som følge af en forventelig overførsel<br />
til realkreditloven.<br />
Det drejede sig om vedtægtsændringer,<br />
der blandt andet var nødvendig-
tIden freM tIl 21. MAJ 2001<br />
gjort af, at Nationalbanken ønskede C. Jespersen ved siden af Deloitte & Fusionen blev endeligt vedtaget på<br />
Med henblik på omdannelsen havde og gæld til <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> A/S udgjorde De tre største banker (Unibank,<br />
at udtræde af Fondens ledelsesorga- Touche, der havde været ekstern revi- det sidste repræsentantskabsmøde i<br />
Fonden den 1. december 2000 er- selskabets egenkapital herefter godt Danske Bank og BG Bank) fik tildelt<br />
ner i tilfælde af overførsel til realkresionsfirma siden Fondens etablering Fonden den 21. maj 2001. Fusionen<br />
hvervet et ’skuffeselskab’ under nav- 2,3 mia. kr., hvoraf den ’bundne næsten 33 pct. af aktierne, mens lo-<br />
108 ditloven. Medarbejderne ville samtidig<br />
få ret til at vælge repræsentanter<br />
i 1960.<br />
havde virkning fra og <strong>med</strong> 1. januar<br />
2001.<br />
net KR 276 A/S <strong>med</strong> en aktiekapital<br />
på nominelt 0,5 mio. kr. KR 276 A/S<br />
fondsreserve’ udgjorde de godt 2,0<br />
mia. kr. I tilfælde af en eventuel opkale<br />
og regionale pengeinstitutter tilsammen<br />
tildeltes knap 59 pct.<br />
109<br />
til Fondens bestyrelse. Herudover Baggrunden for, at Fonden fandt<br />
ændrede senere navn til <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> løsning af <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> A/S skulle<br />
skulle gennemføres tilpasninger af en det væsentligt <strong>med</strong> en selskabsom- Økonomiministerens godkendelse<br />
A/S. Herefter gennemførtes en kapi- den ’bundne fondsreserve’ anvendes Det enkelte pengeinstituts tildeling<br />
lang række centrale dokumenter, sådannelse, var, at Fonden herved af omdannelsen forelå dagen efter<br />
talforhøjelse på 299,5 mio. kr. tegnet til fremme af landbrugsformål sva- skete på grundlag af dels pengeinstiledes<br />
at de opfyldte kravene i realkre- blev strategisk bedre rustet og bedre den 22. maj 2001. Samme dag forelå<br />
af pengeinstitutter, jordbrugserhverrende til bestemmelsen i den opløste tuttets andel af den samlede formidditloven.<br />
Endelig skulle Fonden også ville kunne deltage i den generelle Finanstilsynets tilladelse til, at <strong>DLR</strong><br />
venes organisationer (Landbofor- Fonds vedtægter.<br />
ling ultimo 1998, dels andelen af den<br />
etablere en intern revision, ligesom strukturudvikling på de finansielle <strong>Kredit</strong> kunne drive realkreditvirkeningerne,<br />
Dansk Familielandbrug<br />
løbende formidling i perioden 1. juli<br />
loven krævede to eksterne revisions- markeder. Samtidig ville det være en somhed.<br />
og Dansk Erhvervsgartnerforening) - fordelIng Af og oM- 1999 - 30. juni 2000. Hvert element<br />
firmaer.<br />
klar fordel at have en aktiv og for-<br />
og Nationalbanken.<br />
sÆtnIng Af AKtIer<br />
vægtede <strong>med</strong> 50 pct.<br />
pligtet ejerkreds. Eksempelvis ville Omdannelsen skete efter ’indkaps-<br />
Fordeling af aktier (tegningsretter)<br />
Det centrale emne var naturligvis kapitaltilførsel være langt lettere at lingsmodellen’, der var en model<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> A/S opfyldte herved på de involverede interessenter skete Tegningskursen blev fastsat til 1,05<br />
overgangen til selskabsform. løse i selskabsform sammenholdt specielt møntet på realkreditinstitut-<br />
realkreditlovens bestemmelser om, at på basis af låneformidling, respek- kr. franko pr. aktie a 1,00 kr. Med<br />
<strong>med</strong> den eksisterende fondskonter organiseret som fonde. Modellen<br />
aktiekapitalen mindst skulle udgøre tive <strong>historisk</strong>e deltagelse i Fondens en aktiekapital på 300 mio. kr. blev<br />
De mange spørgsmål blev behandlet struktion.<br />
indebar, at Fonden ville blive opløst<br />
150 mio. kr. som forudsætning for ledende organer og/eller kapital- der således udstedt 300 mio. stk.<br />
i ’Rapport fra Fondens bestyrelsesud-<br />
uden likvidation ved overdragelse af<br />
at drive realkreditvirksomhed. Sidste grundlag.<br />
aktier.<br />
valg om Fondens indpasning i real- Det var derfor yderligere en <strong>historisk</strong> Fondens aktiver og passiver til et af<br />
transaktion var en fusion imellem<br />
kreditloven og eventuel omdannelse dag, da Fondens repræsentantskab på Fonden oprettet aktieselskab.<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> A/S og Fonden <strong>med</strong> Fordelingen var følgende:<br />
Ved omdannelsen havde alle penge-<br />
til aktieselskab’ dateret oktober 2000. sit næstsidste møde den 9. april 2001<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> A/S som det fortsætinstitutter,<br />
der havde udnyttet deres<br />
Den interne revision blev oprettet<br />
tiltrådte en indstilling fra bestyrelsen<br />
om, at Fonden blev søgt omdannet<br />
I selskabet oprettedes herefter en såkaldt<br />
’bunden fondsreserve’ <strong>med</strong> en<br />
tende selskab.<br />
pengeinstitutter 91 pct.<br />
tegningsret, fået tildelt aktier i <strong>DLR</strong><br />
<strong>Kredit</strong>, det vil sige også de pengein-<br />
den 1. september 2000 <strong>med</strong> ansættelsen<br />
af en revisionschef. Den eks-<br />
til aktieselskab.<br />
værdi svarende til forskellen mellem de<br />
indskudte aktiver, respektive indskud-<br />
Transaktionen betød, at den i 1960<br />
oprettede Dansk Landbrugs Realkre-<br />
Jordbrugserhverv 8 pct.<br />
stitutter, der selv havde etableret egne<br />
realkreditselskaber. Det drejede sig<br />
terne revision udvidedes i august Der blev udarbejdet et prospekt, der te gæld. Den bundne reserve udgjorde<br />
ditfond var opløst uden likvidation. danmarks nationalbank 1 pct.<br />
om Danske Bank, Unibank og BG<br />
2000 <strong>med</strong> revisionsfirmaet KPMG beskrev omdannelsesprocessen. en del af aktieselskabets egenkapital.<br />
Efter overdragelse af Fondens aktiver<br />
Bank.
tIden freM tIl 21. MAJ 2001<br />
Da det forekom mindre hensigtsbejderne 4 <strong>med</strong>lemmer, hvortil kom<br />
Det var visionært at videreføre Fonbrug og gartneri ophævedes ved<br />
mæssigt, at konkurrerende realkredit- den offentlige repræsentant. I dette<br />
den som et kreditinstitut <strong>med</strong> egen overflytning til realkreditloven pr.<br />
institutter havde ejerandele i <strong>DLR</strong> tilfælde fortsatte folketings<strong>med</strong>lem<br />
kreditorganisation, men før visionen 1. juli 2000, fandt Nationalbanken<br />
110 <strong>Kredit</strong>, blev det i en aktionæroverenskomst<br />
aftalt, at lokale og regio-<br />
Mimi Jakobsen, der var udpeget til<br />
bestyrelsen i forbindelse <strong>med</strong> Fon-<br />
spAreKAssedIreKtØr sVend JØrgensen,<br />
spAreKAssen hIMMerlAnd.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1990-2010 og<br />
nAtIonAlBAnKdIreKtØr ole thoMAsen.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 1981-2000.<br />
kunne føres ud i livet, var der selvfølgelig<br />
inden for den enkelte gruppe-<br />
det ikke længere naturligt at være repræsenteret<br />
i Fondens ledende orga-<br />
111<br />
nale pengeinstitutter efter en periode dens overførsel til realkreditloven forMAnd 1999-2010.<br />
ring og mellem de to grupperinger af ner. Udtrædelsen skete i forbindelse<br />
skulle købe de tre pengeinstitutters <strong>år</strong>et før.<br />
pengeinstitutter en lang række både <strong>med</strong> Fondens repræsentantskabs-<br />
aktier i <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>. En lignende<br />
tekniske og politiske problemstillinmøde den 15. november 2000. Na-<br />
aftale blev indgået <strong>med</strong> Nationalban- Som led i selskabsomdannelsen blev ledelsesforhold<br />
på samme tidspunkt udtrådte af Fonger, der skulle løses.<br />
tionalbankens sidste repræsentant i<br />
ken og jordbrugserhvervenes orga- repræsentantskabet nedlagt. Gene- Som følge af, at Fondens status var<br />
dens øverste ledelsesorganer, skulle<br />
både bestyrelse og repræsentantskab<br />
nisationer. Aktionæroverenskomsten ralforsamlingen var nu øverste myn- ændret fundamentalt <strong>med</strong> virkning<br />
der også vælges en ny næstformand. Der var i denne sammenhæng tale var nationalbankdirektør Ole Tho-<br />
blev indgået samtidig <strong>med</strong> selskabsdighed. fra 1. januar 1999, var det ikke una-<br />
Det blev bankdirektør Bent Ander- om større, mellemstore og mindre masen. Han havde på det tidspunkt<br />
omdannelsen.turligt,<br />
at Fondens formand gennem<br />
sen, Sydbank, der havde været <strong>med</strong>- pengeinstitutter <strong>med</strong> forskellige por- repræsenteret Nationalbanken i knap<br />
Der blev kort efter omdannelsen de seneste 6 <strong>år</strong>, bankdirektør Jørn<br />
lem af bestyrelse og repræsentantskab teføljesammensætninger, der skulle 20 <strong>år</strong>.<br />
I samme aktionæroverenskomst blev etableret et styrelsesråd på 30 <strong>med</strong>- Kr. Jensen, fratrådte som formand,<br />
siden januar 1994.<br />
formulere og vedtage et sæt fælles<br />
mellem lokale og regionale pengeinlemmer <strong>med</strong> en ligelig repræsentati- da han kom fra en bank - Unibank -<br />
spilleregler.<br />
stitutter aftalt regler for periodevis on fra pengeinstitutter og jordbrugs- <strong>med</strong> eget realkreditselskab.<br />
Det blev dette nye makkerpar, der<br />
omfordeling af aktier, hvor grundlaerhverv. Tanken <strong>med</strong> styrelsesrådet,<br />
sammen <strong>med</strong> Fondens direktør J. Det var i høj grad formandskabets<br />
get var de enkelte pengeinstitutters der kun skulle være rådgivende, var Han blev på Fondens <strong>år</strong>smøde i april<br />
Fløystrup Jensen skulle føre Fonden fortjeneste, at alle ender nåede sam-<br />
formidling af lån til <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>. at fortsætte den dialog, der havde 1999 afløst af sparekassedirektør<br />
ind i en ny epoke.<br />
men. Dette gjaldt også i relation til<br />
Ligeledes blev i aktionæroverens- været i repræsentantskabet mellem Svend Jørgensen, Sparekassen Him-<br />
de interessenter - Danske Bank, Unikomsten<br />
fastlagt regler for de to de to parter. På jordbrugssiden skulle merland. Svend Jørgensen havde på<br />
I perioden op til selskabsomdannelbank, BG Bank, Nationalbanken og<br />
pengeinstitutgrupperingers repræ- også være repræsentanter for erhver- daværende tidspunkt været <strong>med</strong>lem<br />
sen var en væsentlig opgave for Svend jordbrugserhvervenes organisationer<br />
sentation i <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>s bestyrelse. vets forskellige produktionsgrene af både repræsentantskab og besty-<br />
Jørgensen og Bent Andersen at være - der efterfølgende skulle afhænde<br />
(brancher). Der blev afholdt to <strong>år</strong>lige relse siden <strong>år</strong>smødet i 1990.<br />
bindeled mellem Fonden og de re- deres ejerandele i <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>.<br />
Den første bestyrelse blev på 14 møder i styrelsesrådet, indtil dette<br />
spektive baglande - lokale og regio-<br />
<strong>med</strong>lemmer. Ud over de generalfor- blev nedlagt i efter<strong>år</strong>et 2004. Da Fondens næstformand, bankdinale<br />
pengeinstitutter.<br />
Efter at Fondens status som et spesamlingsvalgte<br />
på 9, valgte <strong>med</strong>arrektør<br />
Jørgen Holt, Nordvestbank,<br />
cialinstitut for finansiering af land
112 113<br />
Efter omdannelse til aktieselskab åbnedes<br />
en ny verden for <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>.<br />
Det væsentligste var, at <strong>DLR</strong> havde<br />
fået rigtige ejere. Det skulle vise sig,<br />
at der måtte trækkes ganske meget<br />
på ejerne - lokale og regionale pengeinstitutter<br />
- i <strong>år</strong>ene efter omdannelsen.<br />
Dette gjaldt både <strong>med</strong> hensyn til<br />
formidling af realkreditlån og tilførsel<br />
af kapital.<br />
Især tilførsel af kapital var periodens<br />
helt store udfordring. For det<br />
første krævede den kraftige ekspansion<br />
i udlånet en løbende styrkelse<br />
af kapitalgrundlaget. For det andet<br />
var én af følgerne af ’finanskrisen’,<br />
at kravet til minimumskapitalen de<br />
facto blev hævet. Endelig <strong>med</strong>førte<br />
faldende ejendomspriser fra 2007<br />
et selvstændigt krav om kapitaltil-<br />
førsel for at opfylde lovgivningen<br />
om særligt dækkede obligationer<br />
(SDO’er).<br />
ny dIreKtIon<br />
En af de første opgaver for <strong>DLR</strong>s<br />
bestyrelse var at finde en ny administrerende<br />
direktør, idet <strong>DLR</strong>s administrerende<br />
direktør siden 1983,<br />
J. Fløystrup Jensen, ønskede at lade<br />
sig pensionere nu, hvor der var<br />
skabt et solidt fundament for <strong>DLR</strong>s<br />
virksomhed.<br />
Fløystrup Jensen kom til <strong>DLR</strong> i<br />
1966. I <strong>DLR</strong>s historie vil Fløystrup<br />
Jensens navn altid være tæt forbundet<br />
<strong>med</strong> <strong>DLR</strong>. Det var ham, der<br />
bragte <strong>DLR</strong> gennem de vanskelige<br />
<strong>år</strong> i 1980’erne og i begyndelsen af<br />
1990’erne. Arbejdet blev gjort færdigt<br />
<strong>med</strong> selskabsomdannelsen.<br />
Direktør Fløystrup Jensen fik kun<br />
et relativt kort otium. Han gik bort<br />
KapITeL [8]<br />
tIden freM tIl<br />
12. oKtoBer 2010<br />
ved en tragisk ulykke i sit hjem i<br />
Fredensborg i 2007.<br />
Den 1. maj 2002 overtog direktør<br />
Bent Andersen posten som administrerende<br />
direktør. Han var allerede<br />
blevet <strong>med</strong>lem af <strong>DLR</strong>s direktion<br />
den 1. oktober <strong>år</strong>et før, men havde<br />
som bestyrelses<strong>med</strong>lem siden januar<br />
1994 et indgående kendskab<br />
til <strong>DLR</strong>. Som næstformand siden<br />
april 1999 havde Bent Andersen<br />
også været en af hovedaktørerne i<br />
forbindelse <strong>med</strong> <strong>DLR</strong>s omdannelse<br />
til aktieselskab.<br />
Bent Andersen havde en baggrund,<br />
der ’matchede’ <strong>DLR</strong>s nye situation.<br />
Med næsten 25 <strong>år</strong>s ansættelse i<br />
Kjøbenhavns Handelsbank, hvor<br />
han havde fået en klassisk bankuddannelse,<br />
3 <strong>år</strong> i BRFkredit, administrerende<br />
direktør i den afviklende<br />
Varde Bank og siden 1994 direk-
tions<strong>med</strong>lem i Sydbank var Bent<br />
en interesse for, at <strong>DLR</strong> også tilbød De sidste ejendomskategorier, der institutter trådte i kraft den 1. januar<br />
Andersen den rigtige person til at<br />
realkreditfinansiering af alment bo- bortset fra ejerboliger kunne komme 2005.<br />
overtage posten som administrerende<br />
ligbyggeri, herunder ældreboliger. på tale, var sociale, kulturelle og un-<br />
114 direktør. Hans kendskab til pengeinstitutverdenen<br />
og hans netværk var,<br />
Bent Andersen, dIreKtØr 2001- .<br />
AdM. dIreKtØr frA 2002- .<br />
BJArne dyreBorg-CArlsen.<br />
dIreKtØr 2002-2010.<br />
Næste skridt var derfor en udvidelse<br />
dervisningsmæssige ejendomme. Da<br />
det blev fundet mindre hensigtsmæs-<br />
Rent teknisk var det også muligt for<br />
<strong>DLR</strong> at belåne ejerboliger, da regler-<br />
115<br />
hvad <strong>DLR</strong> havde behov for efter, at<br />
<strong>med</strong>io april 2002, der omfattede sigt, at <strong>DLR</strong> udvidede sit udlånsomne var de samme som ved belåning af<br />
<strong>DLR</strong> som underleverandør af real- Udlån<br />
Det blev imidlertid fundet mest hen-<br />
kontor- og forretningsejendomme. råde til disse ejendomstyper, blev i boliglandbrug under 10 ha. Men her<br />
kreditlån var blevet en integreret del De første synlige tegn på, at der skete sigtsmæssigt, at Totalkredit holdt<br />
Alment boligbyggeri kom til <strong>med</strong>io stedet taget kontakt til LR Realkre- havde lokale og regionale pengeinsti-<br />
af pengeinstitutsektoren.<br />
noget, var på udlånssiden.<br />
sig til belåning af privatboliger og<br />
september samme <strong>år</strong>. Med hensyn til dit, <strong>med</strong> henblik på, at LR Realkredit tutter som sagt Totalkredit. Frem til<br />
overlod andre ejendomskategorier<br />
belåning af alment boligbyggeri havde tilbød lokale og regionale pengeinsti- 2003 som ejere og efterfølgende gen-<br />
Hans <strong>med</strong>direktør blev Bjarne Dyre- Der skulle således ikke gå lang tid fra til <strong>DLR</strong>. Der blev blandt andet lagt<br />
<strong>DLR</strong> i forvejen den nødvendige ekstutter et samarbejde om belåning af nem aftaler <strong>med</strong> Nykredit.<br />
borg-Carlsen. Han indtrådte i <strong>DLR</strong>s selskabsomdannelsen, til <strong>DLR</strong> gik i vægt på, at <strong>DLR</strong> havde en central<br />
pertise opnået gennem administration ejendomme til sociale, kulturelle og<br />
direktion den 1. april 2002. Som gang <strong>med</strong> at udvide sit udlånsom- kreditorganisation samt, at <strong>DLR</strong><br />
af LR Realkredit, hvis udlånsområde undervisningsmæssige formål. Ud over udlån i Danmark har <strong>DLR</strong><br />
leder af <strong>DLR</strong>s direktionssekretariat råde.<br />
havde et større behov for en volu-<br />
blandt andet var alment boligbyggeri.<br />
siden april 2002 i begrænset omfang<br />
siden sin ansættelse i <strong>DLR</strong> i 1977<br />
menforøgelse end Totalkredit.<br />
Alment boligbyggeri blev også en belånt ejendomme på Grønland.<br />
havde han et godt kendskab til de Umiddelbart bestod den mulighed,<br />
Men det stoppede ikke her. På jævnligt del af samarbejdsmodellen <strong>med</strong> LR<br />
mange discipliner, som et realkredit- at <strong>DLR</strong> fortsatte som et rent land- Herefter gik det ’slag i slag’.<br />
gennemførte møderækker <strong>med</strong> <strong>med</strong>ar- Realkredit. <strong>DLR</strong>s udlån til dette Der skulle gå en <strong>år</strong>række, før den<br />
institut beskæftiger sig <strong>med</strong>. brugsfinansieringsinstitut og lod<br />
bejdere i lokale og regionale pengein- område havde siden igangsættelsen i sidste del af kongeriget - Færøerne -<br />
Totalkredit, som lokale og regionale Pr. 1. december 2001 udvidede <strong>DLR</strong><br />
stitutter var der et udbredt ønske om, efter<strong>år</strong>et 2002 været meget begræn- blev en del af <strong>DLR</strong>s aktionsradius. I<br />
De to havde et forbilledligt samarbej- pengeinstitutter på det tidspunkt eje- sit udlånsområde <strong>med</strong> private bebo-<br />
at <strong>DLR</strong>s udlånsområde også kom til at set, primært fordi <strong>DLR</strong> ikke som de august 2009 indledtes et samarbejde<br />
de frem til april 2010, hvor Bjarne de, udvide sit udlånsområde til også elsesejendomme til udlejning og pri-<br />
omfatte industri- og håndværksejen- øvrige realkreditinstitutter tilbød de <strong>med</strong> Føroya Banki (BankNordik) om<br />
Dyreborg-Carlsen gik på pension. at omfatte andre ejendomskategorier vate andelsboliger.<br />
domme, kollektive energiforsynings- såkaldte ’pakkeløsninger’, hvor lån- belåning af ejerboliger på Færøerne.<br />
end ejerboliger. Det var i denne samanlæg<br />
og ’andre ejendomme’. givende realkreditinstitut overførte<br />
Bent Andersen var den udad- menhæng ikke unaturligt, at Total- Fra pengeinstitutside blev imidlertid<br />
midler til finansierende pengeinstitut - låneportefØlJen<br />
vendte og strategiske, mens Bjarne kredit også tog sig af realkreditbelå- peget på, at dette ikke var nok, da den<br />
Ønskerne blev naturligvis indfriet. til nedsættelse af byggelånsrenten. I <strong>år</strong>ene, der fulgte efter selskabsom-<br />
Dyreborg-Carlsen som <strong>med</strong>direkning af andre beboelsesejendomme typiske byejendom uden for de store<br />
Udvidelsen af udlånsområdet <strong>med</strong> de<br />
dannelsen, oplevede <strong>DLR</strong> helt andre<br />
tør naturligt arbejdede på de ’indre end ejerboliger - eksempelvis bolig- byer både bestod af beboelse, konto-<br />
pågældende ejendomskategorier blev En samarbejdsmodel mellem LR Re- udlånstal end før omdannelsen. For<br />
linjer’.<br />
udlejningsejendomme.rer<br />
og forretninger. Videre blev anført<br />
iværksat den 1. juli 2004.<br />
alkredit og lokale og regionale penge- perioden 2002 til 2009 lå <strong>år</strong>sgen
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
nemsnittet for bruttoudlånet på en spredning af udlånet. I efter<strong>år</strong>et nærmest ligger mellem realkredit og<br />
for landbrugets långivere, herunder<br />
godt 25 mia. kr. De mange låneom- 2010 udgjorde udlånet til byer- personelkredit.<br />
<strong>DLR</strong>.<br />
lægninger i perioden - både mellem hvervsejendomme cirka en tredjedel<br />
116 realkreditinstitutter og inden for det<br />
enkelte institut - bidrog til at hæve<br />
og landbrugsudlånet cirka to tredjedel<br />
af porteføljen. Blandt andet af<br />
En betydelig del af udlånet til byerhvervsejendomme<br />
er ydet til såkaldte<br />
Ændringer i EU’s landbrugspolitik<br />
havde tidligere givet anledning til<br />
117<br />
udlånet. Det <strong>år</strong>lige nettoudlån, det hensyn til afsætningen af og kursdan- blandede ejendomme, hvor den en-<br />
panteretlige problemstillinger. Der<br />
vil sige bruttoudlånet <strong>med</strong> fradrag nelsen på <strong>DLR</strong>s obligationer var en kelte ejendom best<strong>år</strong> af kontor- og<br />
var den gamle sag om panthavernes<br />
af indfrielser, kom derfor til at ligge spredning nyttig, fordi obligations- forretningslokaler i kombination<br />
stilling ved afhændelse af mælke-<br />
lavere.<br />
købere generelt lægger vægt på den <strong>med</strong> private boliglejemål. Typisk er<br />
kvoter - en disposition der kunne<br />
risikospredning, der ligger i, at obli- der tale om enten større byejendom-<br />
sænke værdien af en mælkeproduk-<br />
Sammenlagt steg udlånsporteføljen gationsudstedelsen hviler på belåning me <strong>med</strong> forretninger og kontorer i<br />
tionsejendom betydeligt. Set fra<br />
fra selskabsomdannelsen i 2001 til af flest mulige ejendomssegmenter. gadeplan og beboelseslejemål på de<br />
panthaverside blev fundet en tilfreds-<br />
efter<strong>år</strong>et 2010 <strong>med</strong> godt 90 mia. kr.,<br />
overliggende etager eller ejerboliger<br />
Ejendomsprisstigningen var under- Faldende ejendomspriser fra <strong>med</strong>io stillende løsning. Hektarstøtteord-<br />
hvoraf knap halvdelen skyldtes den Som forventet var det lokale og re- i kombination <strong>med</strong> service- eller<br />
støttet af et generelt og betydeligt 2008 samt en klart ugunstig landningen gav ikke anledning til større<br />
successive udvidelse af <strong>DLR</strong>s udlånsgionale pengeinstitutter, der gennem håndværksvirksomhed.<br />
rentefald i perioden. Gennem konbrugsøkonomi i perioden 2007- problemer, da støtten var knyttet til<br />
område.<br />
deres fintmaskede filialnet kom til at<br />
verteringer samt ikke mindst det 2009 <strong>med</strong>førte begyndende betalings- ejendommen og derfor tilfaldt den,<br />
stå for næsten hele formidlingen af Med et udlån på over 90 mia. kr. er<br />
forhold, at hovedparten af realkreproblemer for en række landmænd. der var producent på ejendommen.<br />
I efter<strong>år</strong>et 2010 var udlånsporteføl- realkreditlån til <strong>DLR</strong>. Sammenlagt landbruget fortsat <strong>DLR</strong>s største udditgælden<br />
er variabelt forrentet <strong>med</strong><br />
jen nået op på næsten 135 mia. kr. rådede de to pengeinstitutgrupperinlånsområde. relativt korte intervaller mellem ren- Heldigvis manglede den tredje in- Som led i en fortsat markedsoriente-<br />
<strong>DLR</strong> havde her<strong>med</strong> placeret sig i Top ger over ca. 1.200 kontorsteder.<br />
tefastsættelserne, drog landmændene grediens - et højt renteniveau - i ring af EU’s landbrugspolitik afskaf-<br />
5 over danske kreditinstitutter målt<br />
Stærkt stigende priser på jordbrugs-<br />
stor fordel af renteudviklingen. den ’cocktail’, som <strong>DLR</strong> alt for godt fedes hektarstøtteordningen i 2005.<br />
på udlånsbalancen. Ved selskabsom- - oM Udlånet<br />
ejendomme frem til midten af 2008<br />
kendte fra tidligere. Denne gang EU-støtten skulle afkobles fra prodannelsen<br />
i 2001 lå porteføljen på Blandt de nye udlånsområder er skabte det sikkerhedsmæssige grund-<br />
Lettelsen af kapitalomkostningerne fortsatte renten nedad. Renten har duktionen og i stedet udbetales på<br />
godt 40 mia. kr.<br />
kontor- og forretningsejendomme lag for den betragtelige stigning i<br />
kunne i nogen udstrækning opveje, her<strong>med</strong> ydet sit meget væsentlige grundlag af personlige betalingsret-<br />
blevet det største. Derimod har ud- landbrugets gæld til både realkredit-<br />
at produktionsøkonomien bestemt bidrag til, at de seneste <strong>år</strong>s generelt tigheder, som den enkelte landmand<br />
Den gradvise udvidelse af <strong>DLR</strong>s udlånet til industri- og håndværksejeninstitutter og pengeinstitutter, der<br />
ikke altid var tilfredsstillende. Det d<strong>år</strong>lige produktionsøkonomi i land- frit kunne omsætte. For hver betalånsområde<br />
til også at omfatte byerdomme været begrænset, hvilket fandt sted i de første 10 <strong>år</strong> efter <strong>år</strong>-<br />
lettede også, at afdragsfrihed på lån bruget kun - frem til efter<strong>år</strong>et 2010 lingsrettighed skulle disponeres over<br />
hvervsejendomme <strong>med</strong>førte videre ikke er unaturligt, da området vel tusindeskiftet.<br />
fik en øget udbredelse fra 2003. - har <strong>med</strong>ført relativt begrænsede tab 1 ha jord.
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
Opfattelsen blandt realkreditinstitut- der anvendes ved belåning af jord- Interessen for rentetilpasningslån har<br />
Modstykket hertil har været, at <strong>DLR</strong> december måned efterhånden udvik- 2010 blive refinansieret på andre<br />
terne var, at en sådan omlægning ville brugsejendomme, besluttedes det at først og fremmest været motiveret af,<br />
hvert <strong>år</strong> har skullet sælge en stadig lede sig til <strong>år</strong>ets ’gyser’.<br />
tidspunkter end ved et <strong>år</strong>sskifte.<br />
<strong>med</strong>føre et fald i jordprisen svarende etablere en ny afdeling.<br />
at renten på obligationer <strong>med</strong> en kort<br />
stigende mængde obligationer for at<br />
118 til værdien af en betalingsrettighed. I takt <strong>med</strong> udvidelsen af udlånsområdet<br />
rekrutteredes sideløbende nye<br />
løbetid erfaringsmæssigt ligger lavere<br />
end renten på obligationer <strong>med</strong> løbe-<br />
tilvejebringe midler til at tilbagebetale<br />
indehavere af rentetilpasnings-<br />
Nu var <strong>DLR</strong>s obligationer kun en<br />
mindre del af de mange rentetil-<br />
- nye låntyper<br />
Kreativiteten omkring udvikling af<br />
119<br />
Dette førte til, at Finanstilsynet i <strong>med</strong>arbejdere og nye vurderingssagtider på 20 og 30 <strong>år</strong>. I perioder <strong>med</strong><br />
obligationer udstedt <strong>år</strong>et før. Obligapasningsobligationer, der skulle nye låntyper i <strong>år</strong>ene efter <strong>år</strong> 2000 var<br />
en vejledning i november 2004 bekyndige <strong>med</strong> ekspertise i at vurdere en indsnævring af renteforskellen<br />
tionssalget har fundet sted på <strong>år</strong>lige afsættes i slutningen af de enkelte generelt stor.<br />
stemte, at vurdering af landbrugsjord byerhvervsejendomme. Rekruttering har der da også kunnet iagttages en<br />
auktioner i december måned, hvor- kalender<strong>år</strong>. Hos andre realkredit-<br />
skulle reduceres <strong>med</strong> 7.000 kr. pr. af vurderingssagkyndige forløb lettere reduceret interesse for rentetilpasefter<br />
refinansieringen af lånene skete institutter var rentetilpasningslånet Lån <strong>med</strong> ’renteloft’ (garantilån)<br />
ha. Handelsprisen for jord var på det end forventet, da en række af de store ningslån. Omvendt i perioder <strong>med</strong><br />
ved det kommende <strong>år</strong>sskifte. efterhånden også blevet den fore- kombinerede fordelene ved rente-<br />
tidspunkt ca. 100.000 kr. pr. ha. Ef- realkreditinstitutters vurderingsfolk en udvidelse af forskellen.<br />
trukne låntype.<br />
tilpasningslån, respektive fastforterfølgende<br />
afskaffedes vejledningen, var motiveret til at skifte job.<br />
I de første <strong>år</strong> efter rentetilpasningsrentede<br />
lån. Grundlæggende er ga-<br />
da det viste sig, at markedsprisen på<br />
Uanset absolutte og relative forskelle<br />
lånenes introduktion blev den <strong>år</strong>lige Selv for myndighederne blev det lidt rantilånet variabelt forrentet, men<br />
en betalingsrettighed var mindre end Med nye ansættelser voksede <strong>DLR</strong>s mellem obligationsrenter kan det ge-<br />
auktion imødeset <strong>med</strong> sindsro, men i for spændende, idet et betydeligt renten kan ikke stige ud over et aftalt<br />
det i vejledningen fastsatte beløb. <strong>med</strong>arbejderstab stille og roligt. I efnerelle renteniveau imidlertid komme<br />
takt <strong>med</strong>, at en større og større andel obligationssalg inden for et begræn- maksimum.<br />
ter<strong>år</strong>et 2010 udgjorde antal ansatte så langt ned, at der efterhånden vil<br />
af <strong>DLR</strong>s udlån skulle refinansieres - set tidsrum kunne få en uønsket på-<br />
Det glædelige for realkreditinstitut- 150.<br />
være en forventning om, at renten kun<br />
kulminerende <strong>med</strong> 50 pct. i 2009 - virkning af den finansielle stabilitet i Denne låntype fik kun et beskedent<br />
terne var imidlertid, at afkoblingen<br />
kan stige. Interessen vil da begynde at<br />
blev det en helt anden sag.<br />
Danmark.<br />
omfang for <strong>DLR</strong>s vedkommende.<br />
af landbrugsstøtten kun i begrænset rentetIlpAsnIngslån vende sig mod de fastforrentede tradi-<br />
omfang havde påvirket ejendoms- og Siden <strong>DLR</strong> i april 1997 begyndte tionelle lån, der både giver tryghed og<br />
Forberedelser <strong>med</strong> henblik på at få Dette førte til, at Nationalbanken En noget større udbredelse fik de<br />
jordpriserne og der<strong>med</strong> pantsikker- at tilbyde rentetilpasningslån, har et godt udgangspunkt for udnyttelse af<br />
afsat obligationerne til en konkur- og realkreditinstitutterne, herunder CIBOR- og EURIBOR-baserede lån,<br />
heden.<br />
denne låntype gradvist udviklet sig eventuelle konverteringsmuligheder.<br />
rencedygtig rente lagde beslag på <strong>DLR</strong>, <strong>med</strong>io 2009 indgik en aftale som <strong>DLR</strong> begyndte at tilbyde i 2007.<br />
til at blive den dominerende. Her i<br />
stadig flere ressourcer. Men alligevel om, at der ikke længere ydes nye ren- Der var tale om variabelt forrentede<br />
- flere AnsAtte<br />
efter<strong>år</strong>et 2010 androg rentetilpas- Det 1-<strong>år</strong>ige rentetilpasningslån, hvor<br />
var der altid en usikkerhed om udfaltetilpasningslån, der skulle refinan- obligationslån <strong>med</strong> en løbetid på<br />
Udvidelsen af udlånsområdet kræningslån omkring 60 pct. af <strong>DLR</strong>s renten fastlægges for ét <strong>år</strong> ad gangen,<br />
det. Var en auktion eksempelvis lagt sieres ved et <strong>år</strong>sskifte.<br />
30 <strong>år</strong>. Obligationerne bag lånene<br />
vede flere <strong>med</strong>arbejdere. Da reglerne låneportefølje. I et <strong>år</strong> som 2009 blev har hidtil været <strong>DLR</strong>-kundernes fa-<br />
på en d<strong>år</strong>lig dag? Det er måske ikke<br />
havde dog kun en løbetid på 10 <strong>år</strong>.<br />
for realkreditbelåning af byerhvervs- 95 pct. af udlånet ydet som rentetilvorit. Dette gælder både som krone-<br />
for meget sagt, at det koncentrerede For <strong>DLR</strong>s vedkommende vil rente- Restgælden måtte derfor refinansieejendomme<br />
afveg en del fra de regler, pasningslån.<br />
og eurolån.<br />
salg af rentetilpasningsobligationer i tilpasningslån ydet siden 1. januar res hvert 10. <strong>år</strong>. Lånene - især det
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
EURIBOR-baserede - var ganske po- <strong>DLR</strong> have valgt at udbyde en endnu de lån, som <strong>DLR</strong> kunne tilbyde, et<br />
pulære og navnlig blandt landmænd. bredere vifte af låneprodukter. Der 20-<strong>år</strong>igt serielån. I dag - efter<strong>år</strong>et 2010<br />
måtte imidlertid tages hensyn til - er det mest almindelige et 30-<strong>år</strong>igt<br />
120 Allerede <strong>år</strong>et efter måtte <strong>DLR</strong> ophøre<br />
<strong>med</strong> at tilbyde lån i euro. Det gjaldt<br />
obligationssiden. Der skulle et vist<br />
volumen til. I modsat fald ville ob-<br />
annuitetslån <strong>med</strong> en indledende afdragsfri<br />
periode på op til 10 <strong>år</strong>.<br />
121<br />
primært de EURIBOR-baserede lån. ligationerne blive prissat for d<strong>år</strong>ligt.<br />
Specielt for et ’euro-udeland’ som <strong>DLR</strong> henviste i stedet til pengeinsti- Det er svært at afgøre, hvad der er<br />
Danmark gjorde finanskrisen det vantutterne, der gennem benyttelse af bedst, men sammenligningen siger<br />
skeligt at afsætte euro-obligationer. finansielle instrumenter kunne etab- noget om den almindelige holdning<br />
lere en finansieringsløsning tilpasset til gæld.<br />
Ydelse af rentetilpasningslån i euro lånsøgers behov.<br />
blev dog genoptaget efterfølgende.<br />
MotIVAtIonen<br />
Det hjalp på obligationsafsætningen, Da private boligejere i oktober 2003 Der skal naturligvis motivation til at<br />
at den danske værdipapircentral - VP fik mulighed for at optage realkre- dirigere lånesager i en bestemt ret-<br />
SECURITIES - i 2008 etablerede ditlån <strong>med</strong> en afdragsfri periode på ning. I dette tilfælde til <strong>DLR</strong>. Ejer-<br />
et datterselskab i Luxembourg (VP op til 10 <strong>år</strong>, åbnede <strong>DLR</strong> også op skab af en virksomhed, der udbyder<br />
LUX).<br />
for denne mulighed. Interessen for de relevante finansielle produkter, er<br />
afdragsfrihed har siden været gan- væsentlig, men ikke nødvendigvis til-<br />
Danske realkreditinstitutter fik herske betydelig. Omkring halvdelen af strækkelig. Virksomheden skal også<br />
ved mulighed for at udstede euro- udlånsporteføljen i efter<strong>år</strong>et 2010 er være konkurrencedygtig.<br />
obligationer på børsen i Luxembourg. <strong>med</strong> afdragsfrihed i op til 10 <strong>år</strong>.<br />
Væsentligt var samtidig, at de opnåede<br />
Den strategiske værdi af at være ejer<br />
samme fordel som ’euro-indelande’. Det kan være ganske tankevækkende af en virksomhed som <strong>DLR</strong> bør hel-<br />
Obligationerne kunne belånes i Den at dvæle et øjeblik ved situationen for ler ikke undervurderes. Med <strong>DLR</strong>s<br />
Europæiske Centralbank (ECB), hvil- 50 <strong>år</strong> siden, da <strong>DLR</strong> blev etableret, organisation og markedsposition vil<br />
ket investorerne lagde stor vægt på. og nu.<br />
lokale og regionale pengeinstitutter<br />
hurtigt kunne henlægge yderligere<br />
I lighed <strong>med</strong> konkurrenterne kunne Dengang var det absolut længstløben- forretning til <strong>DLR</strong>.
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
Væsentlig for motivationen til at det arbejde, der udføres for <strong>DLR</strong> i ret de mange gange, <strong>DLR</strong>s kapi-<br />
mio. kr. gennem optagelse af et nyt Ved den lejlighed fik ABN AMRO rektør Dyreborg-Carlsen en svækket<br />
formidle lån er imidlertid også, at ejernes vidtforgrenede filialnet. talgrundlag måtte styrkes. Dette er<br />
lån. Ved fastlæggelse af lånestørrelsen Bank også en central rolle ved låne- hørelse. Heldigvis betød det ikke no-<br />
<strong>med</strong>arbejdere i lokale og regionale<br />
både sket gennem en række forhøjel-<br />
blev videre taget højde for et ønske optagelsen - denne gang afdelingen get. De to direktører forenede kræf-<br />
122 pengeinstitutter mere direkte kan<br />
følge resultatet af deres anstrengel-<br />
For lån til byerhvervsejendomme<br />
(private boligudlejningsejendomme,<br />
ser af <strong>DLR</strong>s aktiekapital og tilførsel<br />
af supplerende kapital. Årsagen til, at<br />
om at frigive <strong>DLR</strong>s garantikapital,<br />
der bestod af de garantier, som penge-<br />
i Bishopsgate i London. Nordea fik<br />
tildelt en rolle som ’co-leader’ på det<br />
terne og hjembragte den kapital, som<br />
de var kommet efter.<br />
123<br />
ser. Kort efter selskabsomdannelsen private andelsboliger, kontor- og for- kapitalgrundlaget måtte styrkes, har<br />
institutterne indtil <strong>med</strong>io november skandinaviske marked.<br />
blev derfor indgået aftaler om <strong>DLR</strong>s retningsejendomme samt industri- primært været den kraftige vækst i lå-<br />
2000 tegnede som led i formidlingen<br />
Året efter gjaldt det en ny variant -<br />
betalinger til lokale og regionale og håndværksejendomme) stiller det neporteføljen. Selv om <strong>DLR</strong> løbende<br />
af lån til <strong>DLR</strong>. Selv om garantikapi- De udstedte kapitalbeviser blev note- hybrid kernekapital (Tier1-kapital).<br />
pengeinstitutter for de ydelser, som låneformidlende pengeinstitut en har præsteret pæne økonomiske retal<br />
- om end <strong>med</strong> et faldende beløb - ret på Luxembourg Stock Exchange. Denne gang var <strong>DLR</strong> ude <strong>med</strong> en<br />
pengeinstitutterne leverer som led i individuel tabsgaranti, der omfatter sultater, har dette ikke været nok til<br />
kunne <strong>med</strong>regnes til kapitalgrundla-<br />
transaktion på 100 mio. euro - lige-<br />
låneformidlingen.<br />
den yderst placerede del af belånin- at dække øgede kapitalkrav.<br />
get frem til udgangen af 2009, havde Som led i låneoptagelsen blev genledes på det europæiske kapitalmargen.<br />
Dette indebærer, at <strong>DLR</strong>s tabs-<br />
det vist sig at være vanskeligt at kalnemført et ’roadshow’, hvor <strong>DLR</strong>s ked. Det gik ikke så smertefrit som<br />
De indgåede aftaler har i vid udrisici ved belåning af byerhvervsejen- - sUpplerende KApItAl<br />
kulere <strong>med</strong> størrelsen af dette kapital- direktion besøgte en række potentielle <strong>år</strong>et før, men lånetransaktionen blev<br />
strækning karakter af tabsgarantier domme er meget begrænset. Allerede i 2002 måtte <strong>DLR</strong> have tilelement,<br />
fordi garantikapitalen gen- investorer. Direktionen havde for- gennemført - og kapitalbeviserne no-<br />
knyttet til formidlede <strong>DLR</strong>-lån, men<br />
ført mere kapital. Dette skete ved, at<br />
nem indfrielser af lån blev reduceret beredt sig grundigt til ’roadshow’et’. teret på børsen i Luxembourg. Der<br />
<strong>DLR</strong> må naturligvis også betale for For lån til jordbrugsejendomme er <strong>DLR</strong> i slutningen af 2002 optog et<br />
hurtigere end forventet.<br />
Engelsklærere var hidkaldt fra CBS var tale om et lån <strong>med</strong> en i princippet<br />
etableret en kollektiv garantiordning, ansvarligt lån på 800 mio. kr. Lånet<br />
(Copenhagen Business School). Det uendelig løbetid - dog <strong>med</strong> mulighed<br />
der kun træder i kraft, såfremt <strong>DLR</strong>s blev optaget på det indenlandske ka-<br />
Det nye lån var også et ansvarligt var <strong>DLR</strong>s første rigtige entré på den for førtidsindfrielse efter 10 <strong>år</strong>. ABN<br />
samlede tab på landbrugs- og gartnepitalmarked <strong>med</strong> den københavnske<br />
lån (Tier2-kapital), men denne gang europæiske scene. Præsentationen af AMRO Bank og Nordea deltes om<br />
rilån inden for det enkelte kalender<strong>år</strong> afdeling af ABN AMRO Bank som<br />
valgte <strong>DLR</strong> at foretage låneoptagel- <strong>DLR</strong> skulle fremføres på et formfuld- opgaven.<br />
overstiger et forud fastsat beløb. Den arrangør. Det ansvarlige lån havde en<br />
sen på det europæiske kapitalmarked. endt skoleengelsk og ikke mindst di-<br />
kollektive garantiordning sikrer, at løbetid på 5 <strong>år</strong> og kunne af <strong>DLR</strong> før-<br />
Lånebehovet blev i første omgang oprektionen skulle virke tillidsvækkende. - forhØJelser Af AKtIe -<br />
<strong>DLR</strong>s tabsrisiko ved udlån til jordtidsindfries efter 2 <strong>år</strong>.<br />
gjort til 300 mio. euro. Da det viste<br />
KApItAlen<br />
brugsejendomme er overskuelig.<br />
sig at være relativt let at rejse kapital, For to midaldrende herrer, der havde Men det stoppede ikke her. Den fort-<br />
<strong>DLR</strong> benyttede sig af denne mulig-<br />
hævedes beløbet til 400 mio. euro. været i ’gamet’ i mange <strong>år</strong>, var det sat kraftige vækst i <strong>DLR</strong>s låneporte-<br />
KApItAlforhold<br />
hed, men da <strong>DLR</strong>s behov for kapital<br />
Lånet, der blev optaget <strong>med</strong>io 2004, sidste ikke vanskeligt. En større hinfølje gjorde det nødvendigt i septem-<br />
Kendetegnende for <strong>år</strong>ene efter sel- fortsat var voksende, måtte <strong>DLR</strong> fi-<br />
havde en samlet løbetid på 8 <strong>år</strong>, men dring kunne være, at direktør Bent ber 2005 at bede aktionærerne om<br />
skabsomdannelsen i 2001 har vænansiere tilbagebetalingen af de 800<br />
kunne førtidsindfries efter 5 <strong>år</strong>. Andersen havde et nedsat syn, og di- en kapitalforhøjelse. Denne var på
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
nominelt 35,5 mio. kr. og gav et pro- lån på 400 mio. euro. Lånet havde en Det skulle vise sig at blive en umu-<br />
på 400 mio. euro i markedet måtte kapitalprocenten (sum af egenkapi- Belastningen af <strong>DLR</strong>s ’bundlinje’<br />
venu på 300 mio. kr.<br />
løbetid på 8 <strong>år</strong>, men kunne førtidslig opgave. Ugentlige markedsop-<br />
opgives.<br />
tal og hybrid kernekapital i forhold blev herved ganske markant.<br />
indfries første gang efter 5 <strong>år</strong>, hvilket dateringer fra konsortiebankerne<br />
til vægtede aktiver) efter indskuddet<br />
124 Ved udgangen af 2005 kunne <strong>DLR</strong>s<br />
samlede kapitalgrundlag opgøres til<br />
ville sige ultimo juni 2009. Det var<br />
investorernes forventning, at lånet<br />
kunne kun bekræfte, at markederne<br />
for ansvarlig kapital tilnærmelsesvis<br />
- BAnKpAKKe II<br />
På bestyrelsesmødet i februar 2009<br />
skulle være på mindst 12 eller højst<br />
mulig. I <strong>DLR</strong>s tilfælde blev bestem-<br />
Der blev således endnu mere behov<br />
for de bidragsforhøjelser, som<br />
125<br />
7,6 mia. kr.<br />
blev førtidsindfriet - selv om de juri- var ’stendøde’. Der blev gjort mange<br />
besluttede bestyrelsen, at <strong>DLR</strong> i stemelsen ’højst mulig’ afgørende. Den <strong>DLR</strong> var i gang <strong>med</strong> at gennemføre.<br />
disk ikke havde krav herpå.<br />
overvejelser. Én var at formå de eksidet<br />
skulle søge om tilførsel af stats- finansielle lovgivnings regler om be- Forhøjelserne var en reaktion på de<br />
I 2006 og 2007 kunne der holdes en<br />
sterende investorer til i et vist omfang<br />
lig hybrid kernekapital i henhold til stemte maksimale relationer mellem lave bidrag, som <strong>DLR</strong> af konkur-<br />
tiltrængt pause. Det var ikke fordi N<strong>år</strong> <strong>DLR</strong> var i så god tid, skyldtes og til en markant højere rentemargi-<br />
bankpakke II.<br />
forskellige kapitalelementer gjorde, rencemæssige grunde måtte tilbyde<br />
låneporteføljen ikke fortsat voksede, det den volatilitet, der herskede på de nal at ombytte deres kapitalbeviser<br />
at det statslige kapitalindskud ikke kunderne i perioden 2005 til ind i<br />
men efter de foregående <strong>år</strong>s betyde- internationale penge- og kapitalmar- <strong>med</strong> nye beviser. Det var imidlertid<br />
Lovgivningen om tilførsel af statslig kunne blive højere end de godt 4,8 2008.<br />
lige kapitaltilførsel suppleret <strong>med</strong> en keder som følge af den begyndende vanskeligt at finde alle investorer.<br />
kapital til finanssektoren var ved- mia. kr.<br />
ganske tilfredsstillende indtjening var finanskrise. Nødvendige dokumentaget<br />
af Folketinget den 3. februar<br />
Siden overgangen til realkreditloven<br />
der noget at tære på. Følgen var dog ter for en international lånetransak- Der blev også leget <strong>med</strong> tanken om<br />
2009. Af de 100 mia. kr. var de 25 Med kapitalindskuddet blev <strong>DLR</strong>s i 2000 var hovedparten af <strong>DLR</strong>s bi-<br />
et gradvist fald i solvensprocenten. tion måtte derfor være udfærdiget i ikke at førtidsindfri det ansvarlige<br />
mia. kr. øremærket realkreditsekto- solvensprocent bragt op på 11,6, det dragssatser fastsat individuelt.<br />
god tid, således at en ’gunstig mar- lån på de 400 mio. euro. Herved ville<br />
ren. Baggrunden for lovgivningen vil sige en betryggende afstand fra lov-<br />
<strong>DLR</strong> måtte hen imod slutningen af kedssituation’ kunne udnyttes <strong>med</strong> <strong>DLR</strong> overtræde en markedsnorm <strong>med</strong><br />
var at mindske risikoen for, at sunde givningens minimumskrav på 8 pct. - MIdlertIdIg ordnIng<br />
september 2008 atter henvende sig kort varsel.<br />
risiko for, at ’regningen’ for en sådan<br />
virksomheder og husholdninger ikke<br />
for tIlfØrsel Af KApItAl<br />
til aktionærerne og anmode om en<br />
disposition kom på et senere tids-<br />
kunne få finansieret deres aktiviteter Hovedparten af statskapitalen blev Såfremt det på et senere tidspunkt<br />
kapitalforhøjelse. Denne gang blev<br />
punkt. <strong>DLR</strong> benyttede sig ikke af den<br />
på grund af kapitalmangel hos finan- anvendt til førtidig indfrielse af det skulle blive muligt at nedbringe stats-<br />
forhøjelsen på nominelt 50,0 mio.<br />
mulighed, selv om det var fristende.<br />
sielle virksomheder.<br />
ansvarlige lån på 400 mio. euro. kapitalen, måtte fremtidig kapitaltil-<br />
kr. og gav et provenu på 500 mio. kr.<br />
Ved at lade det ansvarlige lån løbe<br />
førsel være i form af egenkapital.<br />
videre ville rentemarginalen på lånet<br />
Selv om <strong>DLR</strong> ønskede et mindre<br />
kun stige fra 0,60 pct. til 2,10 pct. p.a.<br />
beløb, måtte <strong>DLR</strong> acceptere, at det<br />
efter den 30. juni 2009. Alternativt<br />
statslige kapitalindskud blev på godt<br />
skulle <strong>DLR</strong> regne <strong>med</strong> 7-8 pct. p.a.<br />
4,8 mia. kr.<br />
- fAstfrosne KApItAl-<br />
MArKeder<br />
<strong>DLR</strong> begyndte allerede i sommeren<br />
2008 opvarmningen til en refinansiering<br />
af det i 2004 optagne ansvarlige<br />
I september 2008 bemyndigedes<br />
direktionen til at gennemføre en refinansiering<br />
af det ansvarlige lån på<br />
400 mio. euro i løbet af 1. halv<strong>år</strong><br />
2009. Det besluttedes samtidig, at<br />
et konsortium bestående af Danske<br />
Bank, Nordea og Royal Bank of<br />
Scotland (der havde overtaget ABN<br />
AMRO) skulle varetage opgaven.<br />
Refinansiering af det ansvarlige lån<br />
Forholdet var nemlig det, at kerne-<br />
Det værste var renten på det statslige<br />
kapitalindskud, der for <strong>DLR</strong>s vedkommende<br />
blev fastsat til 9,26 pct.<br />
p.a. For ikke at løbe nogen risiko blev<br />
provenuet af kapitalindskuddet placeret<br />
i helt korte <strong>DLR</strong>-obligationer.<br />
Der blev som en midlertidig foranstaltning<br />
gældende for 2009 og 2010<br />
etableret en ordning, hvorefter det<br />
primært var de aktionærpengeinstitutter,<br />
der forøgede deres porteføljer
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
af formidlede lån, der skulle tegne beregninger over den tilstrækkelige faldende ejendomspriser været et<br />
der <strong>med</strong> repræsentanter for Moody’s.<br />
nødvendige kapitalforhøjelser. basiskapital. I <strong>DLR</strong>s tilfælde har der forhold, der indg<strong>år</strong> <strong>med</strong> en betydelig<br />
Da ratingen har indflydelse på obli-<br />
i realiteten været tale om beregning vægt i <strong>DLR</strong>s kapitalplanlægning.<br />
gationskurserne, har det altid været<br />
126 I kraft af ordningen fik <strong>DLR</strong> i slutningen<br />
af 2009 tilført knap 600 mio.<br />
af den kapital, som <strong>DLR</strong> kan nøjes<br />
<strong>med</strong>.<br />
rAtIng<br />
<strong>med</strong> en vis spænding, at <strong>DLR</strong>s ledelse<br />
har set frem til disse møder. På<br />
127<br />
kr. (nominel forhøjelse af aktiekapi-<br />
<strong>DLR</strong> kunne naturligvis ikke gøre<br />
møderne er <strong>DLR</strong> blevet eksamineret<br />
talen på 45,7 mio. kr.).<br />
Ved beregningerne er <strong>DLR</strong>s øko- sig håb om at rejse kapital uden for<br />
<strong>med</strong> udgangspunkt i en af <strong>DLR</strong> udnomi<br />
blandt andet underkastet en Danmarks grænser uden en internaarbejdet<br />
’rating book’. Forventninger<br />
Ved udgangen af 2009 udgjorde ’stresstest’, hvor en række forholdsvis tional ’rating’. Forud for optagelsen<br />
til fremtiden har også været et fast<br />
<strong>DLR</strong>s kapitalgrundlag godt 12,1 indgribende negative begivenheder af det ansvarlige lån på 400 mio. euro<br />
Grundlaget for ratingen var en såejendomme, respektive byer- punkt på dagsordenen.<br />
mia. kr., hvoraf de godt 6,5 mia. kr. antages at indtræde samtidig. Be- i 2004 måtte <strong>DLR</strong> derfor gennem en<br />
kaldt ’rating book’.<br />
hvervsejendomme<br />
var egenkapital.<br />
regningerne har hidtil vist, at <strong>DLR</strong>s ratingproces. En rating skulle samti-<br />
• <strong>DLR</strong>s sunde udlånsportefølje Obligationsratingen har været<br />
tilstrækkelige basiskapital har ligget dig gerne <strong>med</strong>føre en vis indsnævring<br />
Konsultationerne <strong>med</strong> Moody’s blev • et lavt omkostningsniveau målt i uændret siden den første rating i<br />
- tIlstrÆKKelIg<br />
en del lavere end lovgivningens mini- af kursspændet mellem <strong>DLR</strong>s obliga-<br />
indledt i sommeren 2003. I septem- forhold til <strong>DLR</strong>s indtægter. 2003. <strong>DLR</strong>s særligt dækkede obli-<br />
BAsIsKApItAl<br />
mumskapitalkrav, hvilket også hæntioner og andre realkreditinstitutters<br />
ber samme <strong>år</strong> var processen tilendegationer<br />
(SDO’er) fik som de tradi-<br />
Efter lovgivningen skal kapitalgrundger sammen <strong>med</strong> de tabsgarantier, tilsvarende obligationer.<br />
bragt. <strong>DLR</strong> havde opnået en særdeles Der blev videre lagt vægt på den tionelle realkreditobligationer ligelelaget<br />
(basiskapitalen) til enhver tid som <strong>DLR</strong>s aktionærpengeinstitutter<br />
tilfredsstillende rating af sine obli- restriktive danske lovgivning, hvor des ratingen Aa1 i slutningen af 2007.<br />
udgøre mindst 8 pct. af aktiverne stiller for formidlede lån.<br />
Til gennemførelsen af ratingprocesgationer<br />
<strong>med</strong> karakteren Aa1 - den balanceprincippet er et centralt og<br />
(vægtet). Da denne kapital kan vise<br />
sen valgte <strong>DLR</strong> som ’rating advisor’<br />
næsthøjest opnåelige efter Moody’s bærende element.<br />
Ratingen af <strong>DLR</strong> som institut blev<br />
sig ikke at være tilstrækkelig, kræves Med en solvensprocent i niveauet ABN AMRO Bank, da banken også<br />
karakterskala.<br />
nedjusteret fra A1 til A3 i slutningen<br />
videre, at der <strong>med</strong> faste intervaller 11-12 her i 2010 kan dette kun tages havde rådgivet andre danske realkre-<br />
<strong>DLR</strong> som institut blev også ratet (’is- af 2009. Det var en følge af finans-<br />
gennemføres beregninger over den som et udtryk for, at <strong>DLR</strong> er en velditinstitutter. Som ratingbureau an-<br />
Moody’s begrundelse for ratingen var suer rating’). Karakteren blev her A1. krisen, men nedjusteringer var en<br />
tilstrækkelige basiskapital eller solkonsolideret virksomhed,<br />
befaledes Moody’s Investors Service<br />
Forskellen mellem obligations- og skæbne, der ramte flertallet af finanvensbehovet,<br />
der er den tilstrække-<br />
på grund af dette bureaus kendskab<br />
• <strong>DLR</strong>s bredt funderede ejerkreds, institutratingen udgjorde 3 trin (’notsielle virksomheder.<br />
lige basiskapital udtrykt i procent af I de seneste <strong>år</strong>, hvor <strong>DLR</strong> har base- til dansk realkredit. Moody’s havde<br />
der sikrede <strong>DLR</strong> et finmasket diches’). Institutratingen var herved den<br />
aktiverne (vægtet).<br />
ret sit udlån på udstedelse af særligt således allerede gennemført en rating<br />
stributionsnet<br />
højst opnåelige efter Moody’s praksis. oBlIgAtIonsUdstedelse<br />
dækkede obligationer, har krav om af BRFkredit, Nordea, Nykredit og<br />
• de garantiordninger, der var<br />
Indførelse og overholdelse af regel-<br />
<strong>DLR</strong> har siden 2005 gennemført supplerende sikkerhedsstillelse ved Totalkredit.<br />
etableret for udlån til jordbrugs- Ratingen bliver fulgt op af <strong>år</strong>lige møsættet for særligt dækkede obliga
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
tioner (SDO’er) har været en af de Faldende ejendomspriser kan <strong>med</strong>- af lån til landbrugsejendomme, fordi<br />
Forinden havde <strong>DLR</strong> opnået Finans- Det var ikke kun en ekspeditionssag detalje anviser, hvilke procedurer, der<br />
større udfordringer i <strong>DLR</strong>s historie. føre, at en større eller mindre andel markmaskiner ikke kunne indgå i<br />
tilsynets tilladelse til at udstede sær- at opnå Finanstilsynets tilladelse til skal følges ved forskellige varianter af<br />
Dette gælder såvel de tekniske som af et lån ’skubbes’ ud over lånegræn- grundlaget.<br />
ligt dækkede obligationer.<br />
at udstede særligt dækkede obliga- ejendomsprisfald.<br />
128 de økonomiske.<br />
sen. Denne del af lånet skal herefter<br />
afdækkes <strong>med</strong> særligt sikre aktiver, for <strong>Et</strong> andet forhold er, at EU-lovgiv-<br />
<strong>DLR</strong> kunne have valgt at fortsætte<br />
tioner. Blandt andet skulle foreligge<br />
en forretningsgang, der nærmere be- Faldende ejendomspriser siden 2007<br />
129<br />
Reglerne om særligt dækkede obliga- at de udstedte obligationer kan fastningen kun opererer <strong>med</strong> en 60 pct.<br />
<strong>med</strong> de traditionelle realkreditobliskrev den fremgangsmåde, som <strong>DLR</strong> har betydet, at G15 hyppigt har vætioner<br />
(og varianten særligt dækkede holde deres status som særligt dække- lånegrænse ved erhvervsbelåning,<br />
gationer, men da de øvrige realkredit- agtede at anvende ved overvågningen ret i brug. Beregninger over lånenes<br />
realkreditobligationer - SDRO’er) de obligationer. Dette gælder, uanset herunder landbrug. Denne kan dog<br />
institutter næsten uden undtagelse af lånegrænsernes overholdelse. placering i ejendommene (LTV-<br />
blev indarbejdet i dansk finansiel om den pågældende andel af lånet sta- hæves til 70 pct., såfremt der ud over<br />
valgte at overgå til udstedelse af særværdier)<br />
munder ud i en månedlig<br />
lovgivning den 1. juli 2007. Der var dig måtte have fuld sikkerhed inden sikkerheden i den fast ejendom bliver<br />
ligt dækkede obligationer eller sær- Mængden af forretningsgange, ret- rapport, der sammenfatter kravet til<br />
tale om EU-regler, hvor de nærmere for værdien af den faste ejendom. stillet en yderligere sikkerhed på 10<br />
ligt dækkede realkreditobligationer, ningslinjer og instrukser af forskellig supplerende sikkerhedsstillelse. Sam-<br />
bestemmelser fremgik af EU’s kapi-<br />
pct. for den del af realkreditlånet, der<br />
havde <strong>DLR</strong> ikke rigtigt noget valg. art har gennem de senere <strong>år</strong> vist en tidig føres løbende regnskab <strong>med</strong><br />
taldækningsdirektiv (vedtaget i juni Kvalificeret til betegnelsen ’særligt placeres mellem 60 og 70 pct. af vur-<br />
Kursen på <strong>DLR</strong>s obligationer lå i voldsom vækst. Baggrunden er en størrelsen af de særligt sikre aktiver,<br />
2005).<br />
sikre aktiver’ er statspapirer, realkreditderingen. Denne sikkerhed skal bestå<br />
forvejen lidt lavere end kurserne på stadig mere kompliceret og detailre- som <strong>DLR</strong> råder over til supplerende<br />
instituttets egne udstedelser af særligt af særligt sikre aktiver.<br />
konkurrenternes tilsvarende obliguleret finansiel lovgivning, der skal sikkerhedsstillelse.<br />
Direktivet opstiller en række speci- dækkede obligationer og fordringer<br />
gationer. Kursforskellen elimineres omsættes til operative forskrifter. En<br />
fikke krav, der skal være opfyldt for, på kreditinstitutter - herunder tabs- Hvad værre er, ved ejendomsprisfald<br />
gennem <strong>DLR</strong>s kurssubsidieringsord- forretningsgang for, hvorledes der Der føres i øvrigt et særligt regnskab<br />
at værdipapirer kan opnå betegnelsen garantier - inden for visse grænser. skal stilles supplerende sikkerhed for<br />
ning.<br />
forfattes forretningsgange, er en del <strong>med</strong> den del af <strong>DLR</strong>s aktivitet, der er<br />
’særligt dækkede obligationer’.<br />
hele den del af lånet, der måtte blive<br />
af dokumentsamlingen.<br />
baseret på særligt dækkede obligatio-<br />
For traditionelle realkreditobligatio- placeret ud over 60 pct. baseret på en<br />
Navnlig for de langtløbende obliganer.<br />
Aktiviteten er placeret i sit eget<br />
Den afgørende forskel mellem de ner skal lånegrænsen blot være over- ny vurdering.<br />
tioner kunne kursforskellen meget <strong>DLR</strong>s forretningsgang G15 - Forret- kapitalcenter. Særligt sikre aktiver til<br />
særligt dækkede obligationer og de holdt på tidspunktet for lånetilbud-<br />
vel tænkes at blive udvidet, fordi ningsgang vedrørende overvågning brug for supplerende sikkerhedsstil-<br />
traditionelle realkreditobligationer er, dets udarbejdelse.<br />
Dette stiller naturligvis betydelige<br />
finansielle virksomheder ved køb af af de pantsatte ejendommes marlelse er også placeret i dette center.<br />
at de lån, der ydes på basis af de først-<br />
krav til kapitalberedskabet.<br />
traditionelle realkreditobligationer kedsværdier, respektive LTV-værdier<br />
nævnte obligationer, skal overholde - ÆndrIng Af låneregler<br />
skal reservere dobbelt så meget kapi- - hæver sig ved sin kompleksitet og Ejendomsprisfald, der har fundet<br />
lovgivningens øvre lånegrænser - ek- Långivning baseret på særligt dække- - dlrs VAlg<br />
tal til risikoafdækning sammenholdt iderigdom over de øvrige dokumen- sted, er ét forhold. <strong>Et</strong> andet er, at<br />
sempelvis 80 pct. for boligudlejningsde obligationer ville <strong>med</strong>føre en min- <strong>DLR</strong> forlod de traditionelle realkre-<br />
<strong>med</strong> køb af særligt dækkede obligater. Teknisk er der nærmest tale om yderligere prisfald aldrig kan udelukejendomme<br />
- i hele lånets løbetid. dre ændring af reglerne for udmåling ditobligationer den 1. januar 2008.<br />
tioner.<br />
et lille mesterværk, der til mindste kes. Det er derfor nødvendigt at være
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
i besiddelse af et passende ’lager’ af obligationer. Realkreditinstitutternes dlrs AKtIonÆrer<br />
særligt sikre aktiver til afdækning af brancheorganisation - Realkreditrå- Efter selskabsomdannelsen i maj<br />
de forpligtelser, der måtte opstå ved det - blev sprængt.<br />
2001 fik <strong>DLR</strong> 137 aktionærer, hvor-<br />
130 yderligere ejendomsprisfald.<br />
Årsagen hertil var en mere fundaaf<br />
de 133 var pengeinstitutter. De<br />
resterende var Danmarks National-<br />
131<br />
Da ingen kender fremtiden, har mental uenighed mellem Finansbank og 3 organisationer inden for<br />
<strong>DLR</strong> ansøgt og i juni 2010 opnået rådet og Realkreditrådet omkring jordbrugserhvervene.<br />
en individuel statsgaranti i henhold specialbankprincippet og ændrin-<br />
til bankpakke II for en samlet optager i balanceprincippet. Med den Langt hovedparten af pengeinstitutgelse<br />
af seniorgæld på 7,5 mia. kr. nye lovgivning om særligt dækkede terne var <strong>med</strong>lemmer af Lokale Penge-<br />
obligationer fik pengeinstitutterne institutter eller Regionale Bankers For-<br />
Tanken er, at provenuet af værdipa- også mulighed for at udstede obliening. Størrelsesmæssigt var der stor<br />
pirudstedelsen skal anvendes til ergationer <strong>med</strong> pant i fast ejendom - forskel på aktionærerne. En række var<br />
hvervelse af særligt sikre aktiver. en ret som kun realkreditinstitutter landsdækkende - andre opererede inden<br />
(specialbanker) tidligere havde. for et begrænset geografisk område.<br />
Der er frem til efter<strong>år</strong>et 2010 disponeret<br />
over de 2,5 mia. kr. ved, at <strong>DLR</strong><br />
<strong>med</strong>io juli 2010 optog et US-dollar<br />
lån på knap 425 mio. US-dollar. De<br />
resterende 5,0 mia. kr. er der endnu<br />
ikke disponeret over, men dette vil i<br />
givet fald kunne ske <strong>med</strong> kort varsel,<br />
såfremt behovet for erhvervelse af<br />
flere særligt sikre aktiver måtte opstå.<br />
- drAMAtIK<br />
Der var også lidt dramatik knyttet<br />
til indførelsen af særligt dækkede<br />
Resultatet var, at Realkredit Danmark<br />
og Nordea <strong>Kredit</strong> meldte sig<br />
ud af Realkreditrådet i 2007 (fik først<br />
virkning fra udgangen af 2008).<br />
I stedet oprettedes Realkredit fore -<br />
ningen, der ud over de to realkreditinstitutter<br />
også tæller LR<br />
Realkredit.<br />
Realkreditrådet best<strong>år</strong> af Nykredit,<br />
BRFkredit og <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong>.<br />
I den aktionæroverenskomst, der<br />
blev indgået som led i selskabsomdannelsen,<br />
blev aktionærerne inddelt<br />
i tre grupper.<br />
Den største gruppe (I-aktionærer)<br />
omfattede de ’permanente’ ejere af<br />
<strong>DLR</strong> - lokale og regionale pengeinstitutter,<br />
hvortil kom enkelte pengeinstitutter,<br />
der ikke organisatorisk<br />
var knyttet til én af de to pengeinstitutgrupperinger.
tIden freM tIl 12. oKtoBer 2010<br />
De to øvrige aktionærgrupper (II- og Ved værdiansættelsen indgik, at<br />
III-aktionærer) bestod af de tre stør- den ’bundne fondsreserve’ kunne<br />
ste banker (Nordea, Danske Bank anvendes til dækning af eventu-<br />
132 og BG Bank) samt Nationalbanken,<br />
respektive De danske Landboforelle<br />
underskud i <strong>DLR</strong>. Endvidere<br />
kunne reserven fuldt ud <strong>med</strong>regnes<br />
AdM. dIreKtØr ClAUs e. petersen,<br />
den JysKe spAreKAsse.<br />
MedleM Af Bestyrelsen 2009- og<br />
BAnKdIreKtØr preBen l. hAnsen, sydBAnK<br />
MedleM Af Bestyrelsen 2002- og<br />
nÆstforMAnd 2003- .<br />
Jens Kr. A. MØller.<br />
dIreKtØr 2010- .<br />
133<br />
eninger, Dansk Familielandbrug og til kapitalgrundlaget ved opgørelse forMAnd 2010- .<br />
Dansk Erhvervsgartnerforening. af solvensprocenten. På den anden<br />
side trak det nedad, at den ’bundne<br />
Fælles for de to sidstnævnte grupper fondsreserve’ ikke kunne udloddes til Andre har af økonomiske <strong>år</strong>sager<br />
at der trods alt også er kommet nye Claus E. Petersen, Den Jyske Spa- udskiftning som følge af direktør<br />
var, at de efter en aftalt periode skulle aktionærerne.<br />
været mere eller mindre tvungne til<br />
aktionærer i perioden siden selskabsrekasse. Han blev indvalgt i besty- Bjarne Dyreborg-Carlsens fratræden<br />
afhænde deres aktier til I-aktionærer-<br />
at vælge fusionsvejen. Endelig er enomdannelsen<br />
i 2001.<br />
relsen på <strong>DLR</strong>s generalforsamling i i for<strong>år</strong>et 2010.<br />
ne. For de tre jordbrugsorganisatio- Efter en del ’tovtrækkeri’ enedes parkelte af <strong>DLR</strong>s aktionærer havnet i det<br />
april 2009. <strong>DLR</strong>s næstformand siner<br />
skete dette pr. 1. juli 2004. For terne om en passende skønsmæssig statslige afviklingsselskab Finansiel<br />
forMAndssKIfte<br />
den 2003 er bankdirektør Preben L. Den 1. januar 2010 blev Jens Kr. A.<br />
den anden gruppering tidligere. værdiansættelse, der <strong>med</strong> mindre Stabilitet A/S. Herved er den danske<br />
Efter <strong>DLR</strong>s generalforsamling den Hansen fra Sydbank.<br />
Møller udnævnt til direktør og ind-<br />
korrektioner også efterfølgende er stat indirekte blevet aktionær i <strong>DLR</strong><br />
20. april 2010 ønskede <strong>DLR</strong>s fortrådte<br />
ved samme lejlighed i <strong>DLR</strong>s<br />
<strong>Et</strong> interessant spørgsmål i forbindelse blevet lagt til grund ved aktieomfor- i hvert fald for en periode. Det havde<br />
mand siden 1999, sparekassedirek-<br />
direktion. Jens Kr. A. Møller kom<br />
<strong>med</strong> I-aktionærers køb af II-, respekdelinger mellem <strong>DLR</strong>s ’permanente’ næppe mange forestillet sig.<br />
tør Svend Jørgensen at træde tilbage.<br />
til <strong>DLR</strong> i 1995. Da <strong>DLR</strong> i 2001tive<br />
III-aktionærers aktier i <strong>DLR</strong> var aktionærer.<br />
Han blev <strong>med</strong>lem af bestyrelsen i<br />
2002 påbegyndte en udvidelse af<br />
værdiansættelsen af den ’bundne<br />
Paradoksalt er <strong>DLR</strong> blevet styrket<br />
1990 og havde således været <strong>med</strong> i<br />
sit udlånsområde til også at omfatte<br />
fondsreserve’, som udgjorde hoved- Antallet af aktionærer har ikke over- gennem finanskrisen ved, at øko-<br />
en meget omskiftelig og afgørende<br />
by erhvervsejendomme, var det ham,<br />
parten af <strong>DLR</strong>s egenkapital i de førraskende været faldende siden 2001. nomisk svage aktionærer er blevet<br />
periode for <strong>DLR</strong>.<br />
der opbyggede den nye afdeling.<br />
ste <strong>år</strong> efter selskabsomdannelsen.<br />
overtaget af økonomisk stærkere ak-<br />
I november 2004 blev han chef for<br />
tionærer.<br />
hele <strong>DLR</strong>s udlånsaktivitet.<br />
Da der ikke fandtes et marked for<br />
denne kapitaltype, måtte parterne i<br />
forbindelse <strong>med</strong> indgåelse af aktionæroverenskomsten<br />
efter bedste evne<br />
fastlægge en værdi.<br />
En stadig mere kompliceret finansiel<br />
lovgivning er uden tvivl hoved-<br />
<strong>år</strong>sagen til, at en række helt små pengeinstitutter<br />
har valgt at blive en del af<br />
et større lokalt pengeinstitut gennem<br />
en stilfærdig og helt naturlig fusion.<br />
I oktober 2010 var antallet af aktionærer<br />
reduceret til 95, det vil sige en<br />
reduktion på en tredjedel i løbet af<br />
knap 10 <strong>år</strong>. Nedgangen dækker over,<br />
På hans driftssikre og samtidig rolige<br />
facon har han haft en betydelig del af<br />
æren for <strong>DLR</strong>s nuværende placering<br />
og styrke.<br />
Ny formand blev adm. direktør<br />
En anden fremtrædende pengeinstitutmand<br />
- administrerende direktør<br />
Bent Naur, Ringkjøbing Landbobank<br />
og formand for Lokale Pengeinstitutter,<br />
forlod bestyrelsen i 2008.<br />
Ved sin udtræden gav Bent Naur udtryk<br />
for, at <strong>DLR</strong> hørte til et af hans<br />
’hjertebørn’, blandt andet fordi <strong>DLR</strong><br />
havde formået at praktisere en række<br />
af de forretningsmæssige værdier,<br />
som han selv lagde betydelig vægt på.<br />
Også på direktionsniveau var der
134 135<br />
Ved siden af traditionel landbrugsvirksomhed<br />
har <strong>DLR</strong> også finansieret<br />
en række specialproduktioner<br />
inden for jordbruget. Det drejer sig<br />
primært om gartneri, pelsdyravl og<br />
fjerkræproduktion.<br />
Den produktionsgren, der ligger<br />
længst fra egentlig landbrugsvirksomhed,<br />
er gartneri. En afgørende<br />
forskel er, at der på gartnerier primært<br />
foreg<strong>år</strong> produktion af færdigvarer,<br />
mens råvareproduktion er<br />
mest fremtrædende på landbrugsbedrifter.<br />
Realkreditbelåning af gartneriejendomme<br />
rejser en række pantsikkerhedsmæssige<br />
problemstillinger, som<br />
ikke i samme grad gør sig gældende<br />
ved belåning af landbrugsejendomme.<br />
Væsentligt er, at det jordareal, der<br />
hører til en gartneriejendom, som<br />
langt den overvejende hovedregel<br />
er begrænset til ganske få hektar.<br />
Gartneriejendomme har derfor<br />
ikke de samme ’bundværdier’ (jordværdier),<br />
som egentlige landbrugsbedrifter.<br />
Den alternative anvendelse af en<br />
gartneriejendom er samtidig stærkt<br />
begrænset. Indstilles produktionen<br />
på ejendommen, vil værdien erfaringsmæssigt<br />
falde betragteligt.<br />
<strong>Kredit</strong>risikoen ved at yde lån til gartnerier<br />
har derfor vist sig større end<br />
ved landbrugsejendomme. Gode<br />
driftslederegenskaber og faglig dygtighed<br />
er derfor et absolut krav, n<strong>år</strong><br />
der som her er tale om kreditgivning,<br />
der ligger i grænseområdet mellem<br />
realkredit og personkredit. At risikoen<br />
ved belåning af gartnerier kan<br />
være ganske stor blev til fulde bekræftet<br />
i de første 50 <strong>år</strong> af <strong>DLR</strong>s levetid.<br />
KapITeL [9]<br />
fInAnsIerIng<br />
Af gArtnerIer<br />
1960-2010<br />
- lIVlIg stArt<br />
<strong>DLR</strong> har siden sin etablering i 1960<br />
finansieret gartnerivirksomhed. Fra<br />
starten var Fonden naturligvis bevidst<br />
om de særlige risici ved dette<br />
udlånsområde, men var nok lidt betaget<br />
af det dengang ekspanderende<br />
gartnerierhverv. Efterspørgselen efter<br />
erhvervets produkter var b<strong>år</strong>et frem<br />
af et stigende forbrug på både hjemmemarkedet<br />
og eksportmarkederne<br />
af blomster og finere grøntsager.<br />
Det var måske også lidt mere interessant<br />
at yde lån til gartnerier. Der<br />
kunne afgives større lånetilbud -<br />
både fordi vurderingerne lå højere<br />
og de foranstående lån, der skulle<br />
respekteres, var mindre.<br />
Men det afgørende var naturligvis,<br />
at Fonden troede på erhvervet, der<br />
fremviste gode økonomiske resultater.
fInAnsIerIng Af gArtnerIer 1960-2010<br />
Dette kommer klart til udtryk i Fon- Fonden efterhånden næsten for sig udlånet til de øvrige jordbrugserlånet<br />
også var faglig dygtighed og<br />
dens <strong>år</strong>sberetning for 1962, hvor det selv.<br />
hverv.<br />
dokumentation af gode driftsresul-<br />
hedder:<br />
tater. Frem til midten af 1980’erne<br />
136<br />
’Realkreditfonden har på gartne-<br />
Der var også nok at tage fat på.<br />
Dengang i 1960 var den geografiske<br />
- prodUKtIons tIlpAsnIng<br />
Som andre erhverv har danske gartnere<br />
skete al belåning <strong>med</strong> serielån, som<br />
passede godt til gartneriets aktiver<br />
137<br />
riområdet indrettet sig på en be- koncentration af gartneriproduktio- løbende måttet tilpasse deres produkt-<br />
<strong>med</strong> en relativ kort levetid. Da Fonlåning,<br />
der for moderne, effektive nen ikke udtalt. Fondens lån gik til sortiment til afsætningsmulighederne.<br />
den i 1986 begyndte at yde kon-<br />
var<strong>med</strong>rivhusgartnerier <strong>med</strong> en finansiering af kapacitetsudvidelser I 1960’erne var afsk<strong>år</strong>ne blomster<br />
verterbare annuitetslån og i 1989<br />
fagligt velfunderet og kreditværdi på bestående gartnerier, men også og snitgrønt sammen <strong>med</strong> en række<br />
konverterbare serielån, bevægede<br />
ejer om fornødent kan gå til den til generationsskiftefinansiering. Ved væksthusgrøntsager de store kulturer.<br />
Fondens gartneriudlån sig gradvis<br />
yderste lånegrænse, 70 pct. af udgangen af 1960’erne var Fondens Hertil kom frilandsprodukterne.<br />
gennem 1970’erne og 1980’erne. lån), som Fonden administrerede bort fra inkonverterbare serielån til<br />
handelsværdien. Det vil dog nor- udlån til gartnerisektoren nået op på<br />
Oveni kom betydelige energiinveste- i slutningen af 1970’erne og først i konverterbare lån. Der blev senere<br />
malt være en forudsætning for en 125 mio. kr. svarende til 8 pct. af det Da det økonomiske grundlag for først<br />
ringer som følge af de kraftige pris- 1980’erne, <strong>med</strong>gik en forholdsvis rig mulighed for låneomlægninger.<br />
så yderlig belåning til et gartneri - samlede udlån.<br />
og fremmest produktion af snitgrønt,<br />
stigninger på brændselsolie i slutnin- stor andel til finansiering af vækst- Siden 1999, hvor Fonden ophørte<br />
der jo bærer specialvirksomhedens<br />
men også i nogen grad for de afsk<strong>år</strong>ne<br />
gen af 1973 og i 1980. Udvidelse af huse. Som en del af K-låneordningen <strong>med</strong> at tilbyde serie lån, har al lån-<br />
præg - at fondens lån kan placeres Den daglige varetagelse af gartneri- blomster gradvis forringedes, var al-<br />
væksthusarealet fandt fortrinsvis sted lå endda en tilskyndelse til at etablere givning til gartneriet været ydet som<br />
umiddelbart efter langt kreditforbelåningen blev i de første mange <strong>år</strong> lerede i slutningen af 1960’erne påbe-<br />
på de mellemstore gartnerier, der nye gartneribedrifter på ’bar mark’. annuitetslån. Den mest almindelige<br />
eningslån. Er dette tilfældet, som varetaget af Fondens direktionssekregyndt en omlægning til produktion af<br />
samtidig specialiserede sig inden for Motivationen lå i, at der kunne op- løbetid har været 20 <strong>år</strong>.<br />
det i hovedsagen hidtil har været tariat. Udlånsområdet havde direk- potteplanter. Samtidig herskede der<br />
forskellige potteplantekulturer. nås en ’dobbelt portion’ K-lån. Ingen<br />
det, kan realkreditfonden i sit tionens store bevågenhed. Samtidig ved begyndelsen af 1970’erne nogen<br />
benyttede sig af denne mulighed. I I 1990 toppede Fondens udlån til<br />
samlede lånetilbud her give vil- blev tilknyttet 6 inspektører til at vur- usikkerhed omkring fremtiden for<br />
Fonden finansierede en væsentlig 1975 kunne unge gartnere også opnå gartneriet <strong>med</strong> næsten 1,5 mia. kr.<br />
k<strong>år</strong>, som i enhver henseende dækdere gartnerier - alle indstillet af Er- vigtige grøntsagsproduktioner som<br />
andel af de nye væksthuse, respek- statslige kurstabslån ved etablering. svarende til godt 5 pct. af Fondens<br />
ker dette ekspanderende erhvervs hvervsrådet for gartneri og frugtavl. følge af, at tilslutning til EF forventetive<br />
moderniseringen af eksisterende<br />
samlede udlånsportefølje.<br />
behov.’<br />
des at ville påføre danske gartnere en<br />
væksthuse. Som landbruget nød Fonden opnåede gradvis en posi-<br />
I 1977 etableredes en særlig af- betydelig konkurrence.<br />
gartneriet også godt af forskellige tion som gartnerierhvervets største - VendepUnKt<br />
De lange kreditforeningslån blev deling for gartneriudlånet. Først i<br />
statsstøtteordninger.<br />
enkeltkreditgiver. Set i ’bakspejlet’ Overgangen til 1990’erne må beteg-<br />
der <strong>med</strong> <strong>år</strong>ene færre og færre af. 1990 blev afdelingen en del af den Omlægning til produktion af potte-<br />
må långivningen betegnes som lidt nes som et klart vendepunkt i Fon-<br />
Realkreditbelåning af gartnerier fik generelle udlånsafdeling, der varetog planter dominerede investeringerne<br />
Af de kurssikrede udlandslån (K- dri stig - selv om grundlaget for uddens långivning til gartneriet.
fInAnsIerIng Af gArtnerIer 1960-2010<br />
138 139<br />
Det var gået lovlig stærkt gennem<br />
1980’erne og navnlig i sidste halvdel<br />
af <strong>år</strong>tiet, hvor Fondens udlån til<br />
sektoren udgjorde 7-8 pct. af det løbende<br />
udlån til jordbrugserhvervene.<br />
Da den fremgang i gartneriets økonomi,<br />
der havde kendetegnet store<br />
perioder af 1980’erne, ikke fortsatte<br />
ind i 1990’erne, begyndte tabene at<br />
vise sig. Desværre var forholdet samtidig<br />
det, at Fonden havde stået for<br />
hovedparten af realkreditfinansieringen.<br />
Den største regning landede<br />
derfor i en <strong>år</strong>række på Fondens bord.<br />
Tabene var navnlig belastende i den<br />
første halvdel af 1990’erne. Den<br />
kraftige strukturudvikling inden for<br />
gartnerierhvervet gjorde det bestemt<br />
heller ikke lettere.<br />
I takt <strong>med</strong>, at produktionen koncentreredes<br />
på ganske få geografiske<br />
områder blev det vanskeligere at<br />
omsætte gartnerier, der lå uden for<br />
disse områder. Endte en ejendom<br />
på tvangsauktion, måtte p<strong>år</strong>egnes, at<br />
en ikke-ubetydelig andel af realkreditbelåningen<br />
var tabt, fordi tvangsrealisationsværdien<br />
som hovedregel<br />
lå lavere end den vurdering (som<br />
’going-concern’), der i sin tid lå til<br />
grund for ejendommens belåning.<br />
Strukturudviklingen har i øvrigt været<br />
så voldsom, at gartnerierne omkring<br />
Odense efterhånden st<strong>år</strong> for<br />
hovedparten af den danske væksthusproduktion<br />
af gartneriprodukter.<br />
I de sidste knap 20 <strong>år</strong> har <strong>DLR</strong>s udlån<br />
til gartnerierhvervet været præget<br />
af långivning til omlægning af eksisterende<br />
<strong>DLR</strong>-lån. Generelt har investeringsaktiviteten<br />
været moderat.<br />
<strong>DLR</strong>s långivning til investeringsformål<br />
har primært dels taget sigte på at<br />
effektivisere produktionen, dels gennemføre<br />
mindre udvidelser af bestående<br />
gartnerier.<br />
Selv om <strong>DLR</strong>s udlån til gartnerierhvervet<br />
gennem de senere <strong>år</strong> har<br />
udgjort en vigende andel af <strong>DLR</strong>s<br />
samlede udlån, er <strong>DLR</strong> i 2010 stadig<br />
<strong>med</strong>virkende ved investeringer og generationsskifter<br />
inden for erhvervet,<br />
lige som <strong>DLR</strong> fortsat er en betydelig<br />
kreditgiver til denne specialproduktion.
TILBageBLIK<br />
140 141<br />
De oprindelige stiftere af <strong>DLR</strong> kan næppe have<br />
forestillet sig, at <strong>DLR</strong> ville udvikle sig til den virksomhed,<br />
som den er i dag.<br />
<strong>Et</strong> finansieringsproblem knyttet til en enkelt erhvervsgren<br />
skulle dengang for 50 <strong>år</strong> siden løses.<br />
Men mon ikke de personer, der var involveret i<br />
stiftelsen - hvis de kunne udtale sig - ville udtrykke<br />
tilfredshed <strong>med</strong> <strong>DLR</strong>s udvikling.<br />
<strong>DLR</strong> har i de forgangne 50 <strong>år</strong> løbende måttet<br />
tilpasse sig en verden i stadig forandring.<br />
Fremsynethed, rigtige beslutninger på de afgørende<br />
tidspunkter, fleksibilitet, held, andres fejltagelser,<br />
fagligt kompetente personer i ledelsesorganer og<br />
blandt ansatte har været faktorer, der har sikret<br />
<strong>DLR</strong>s overlevelse og udvikling.<br />
Solidt forankret i det danske finansielle landskab<br />
fremst<strong>år</strong> <strong>DLR</strong> som en virksomhed <strong>med</strong> gode fremtidsmuligheder,<br />
der er parat til at påtage sig nye<br />
opgaver, såfremt ejerkredsen - lokale og regionale<br />
pengeinstitutter - måtte træffe beslutning herom.<br />
Én beslutning er aldrig blevet ændret - end ikke<br />
overvejet ændret:<br />
Middagen efter <strong>år</strong>smødet i den gamle Fond, henholdsvis<br />
den <strong>år</strong>lige generalforsamling i <strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong><br />
er altid blevet afholdt i Divan 2 i Tivoli. Menuen<br />
har altid været den samme - fjordrejer, lam og<br />
jordbær.
ledelseshIstorIe 1960-2010<br />
142 143<br />
144 - direktions<strong>med</strong>lemmer<br />
- Bestyrelses<strong>med</strong>lemmer<br />
145 - dansk landbrugs realkreditfond 1960-21. maj 2001<br />
148 - dlr <strong>Kredit</strong> A/s 9. april 2001-<br />
150 - dansk landbrugs realkreditfond / dlr <strong>Kredit</strong> i hovedtal<br />
152 - Chefer og direktører i centrale funktioner<br />
154 - Aktionærer pr. 30. september 2010
dIreKtIonsMedleMMer<br />
Navn periode Kommentar<br />
direktør erik Krogstrup 1960-1982 Adm. direktør 1960-1982<br />
direktør peder elkjær 1973-1975<br />
BestyrelsesMedleMMer<br />
dAnsK lAndBrUgs reAlKredItfond 1960-21. MAJ 2001<br />
Navn periode Kommentar<br />
Udpeget af Finansrådet (før 1990 af Den Danske Bankforening og af Danmarks Sparekasseforening):<br />
Bankdirektør J.J. paulsen, tønder landmandsbank 1960-1972 formand 1960-1972<br />
direktør J. fløystrup Jensen 1978-2002 Adm. direktør 1983-2002<br />
sparekassedirektør n. Kyed, hammerum herreds 1960-1963 næstformand 1960-1963<br />
direktør p. Wegge-olsen 1978-1988<br />
spare- og laanekasse<br />
direktør Bent Andersen 2001- Adm. direktør 2002sparekassedirektør<br />
Arne Andersen, skive sparekasse 1960-1976 næstformand 1963-1976<br />
direktør Bjarne dyreborg-Carlsen 2002-2010<br />
Bankdirektør C.J. Christensen, Banken for ringsted og omegn 1960-1963<br />
144 direktør Jens Kr. A. Møller 2010-<br />
Bankdirektør h. hoffmann, Kjøbenhavns handelsbank 1960-1965<br />
145<br />
sparekassedirektør h. Krog-Meyer,<br />
den sjællandske Bondestands sparekasse<br />
1960-1966<br />
Bankdirektør p. Krogh, Andelsbanken 1960-1969<br />
Kammerherre, godsejer s.A. timm, Aggersvold, Jyderup 1960-1971<br />
Bankdirektør g. Ulrik, Varde Bank 1963-1976 formand 1972-1976<br />
sparekassedirektør C.A. sørensen, sparekassen fyn 1963-1976<br />
Bankdirektør s.o. sørensen, den danske Bank af 1871 1965-1980<br />
sparekassedirektør p.e. larsen,<br />
sparekassen falster-Østlolland, sds<br />
1966-1976<br />
Bankdirektør Kr. Møller, Andelsbanken 1969-1972<br />
sparekassedirektør steen Madsen, sparekassen sds 1971-1986 formand 1976-1986<br />
Bankdirektør sv.Aa. Andersen, Andelsbanken 1972-1983<br />
Bankdirektør h. egsgaard-pedersen, Midtbank 1972-1982 næstformand 1976-1982<br />
Bankdirektør Bent hansen, himmerlandsbanken 1976-1993 næstformand 1982-1986<br />
og formand 1986-1993<br />
sparekassedirektør peder elkjær, sparekassen Bikuben 1976-1990 næstformand 1986-1990<br />
sparekassedirektør s. Bugge Vegger, sparekassen farsø 1976-1985<br />
sparekassedirektør Kjeld Kristensen, sparekassen nordjylland 1976-1978<br />
sparekassedirektør M. Kjølholt, sparekassen nordjylland 1978-1985<br />
Bankdirektør l. Chalmer rasmussen, den danske Bank af 1871 1980-1986<br />
Bankdirektør W.B. hansen, Kronebanken 1982-1985
BestyrelsesMedleMMer<br />
dAnsK lAndBrUgs reAlKredItfond 1960-21. MAJ 2001<br />
Navn periode Kommentar<br />
Udpeget af Finansrådet (før 1990 af Den Danske Bankforening og af Danmarks Sparekasseforening):<br />
Bankdirektør A.C. Jacobsen, Andelsbanken 1983-1990<br />
Bankdirektør A. holm Jensen, Varde Bank 1985-1989<br />
sparekassedirektør Abel nielsen, han herreders sparekasse 1985-1988<br />
sparekassedirektør Arne nielsen, sparekassen nordjylland 1985-1989<br />
sparekassedirektør h. Kruse petersen, Unibank 1986-1991 næstformand 1990-1991<br />
BestyrelsesMedleMMer<br />
dAnsK lAndBrUgs reAlKredItfond 1960-21. MAJ 2001<br />
navn periode Kommentar<br />
Udpeget af Finansrådet (før 1990 af Den Danske Bankforening og af Danmarks Sparekasseforening):<br />
Bankdirektør hans Møller-Christensen, danske Bank 2000-2001<br />
Bankdirektør lars Møller, spar nord Bank 2000-2001<br />
Udpeget af De danske Landboforeninger:<br />
g<strong>år</strong>dejer, folketingsmand Anders Andersen, Benzonslyst, Voldby 1960-1974<br />
146 Bankdirektør lars Johansen, privatbanken/Unibank 1986-1990<br />
g<strong>år</strong>dejer Andreas heick, Marielyst, hejnsvig 1974-1975<br />
147<br />
sparekassedirektør h.p. Andersen, sparekassen hobro 1988-1990<br />
g<strong>år</strong>dejer holger erichsen, skibstedg<strong>år</strong>d, hurup, thy 1975-1976<br />
Koncerndirektør torsten olsson, sparekassen nordjylland 1989-1995<br />
proprietær h.o.A. Kjeldsen, lerkenfeldt, Østrup, Aars 1977-1995<br />
Bankdirektør Jørn Astrup hansen, Midtbank 1989-1991<br />
g<strong>år</strong>dejer peter gæmelke, røjg<strong>år</strong>d, Vejen 1995-2001<br />
Bankdirektør Jørn Kr. Jensen, Unibank/nordea 1990-2001 næstformand 1991-1993<br />
og formand 1993-1999<br />
Udpeget af Dansk Familielandbrug (Husmandsforeningerne):<br />
sparekassedirektør svend Jørgensen, sparekassen himmerland 1990-2001 formand 1999-2001<br />
Boelsmand peter Jørgensen, slagelse 1960-1973<br />
sparekassedirektør tommy pedersen, Bg Bank 1990-1996 næstformand 1993-1996<br />
husmand Chr. sørensen, tirslund, holsted 1973-1983<br />
Bankdirektør egon Jensen, den danske Bank 1990-1991<br />
parcellist Ib rasmussen, Krogen, skævinge 1983-1990<br />
Bankdirektør Jens otto Veile, den danske Bank 1991-1998 næstformand 1996-1998<br />
husmand Jørgen Isaksen, glamsbjerg 1990-1992<br />
Bankdirektør Jens ole okholm, Varde Bank 1991-1994<br />
husmand Chr. sørensen, tirslund, holsted 1992-1993<br />
Bankdirektør Asger Kastberg, Unibank 1991-1999<br />
husmand peder thomsen, sir, holstebro 1993-2001<br />
Bankdirektør Jørgen holt, nordvestbank 1993-1999 næstformand 1998-1999<br />
Bankdirektør Bent Andersen, sydbank 1994-2001 næstformand 1999-2001<br />
Udpeget af Danmarks Nationalbank:<br />
Adm. direktør ole Jørgensen, spar nord 1995-2000<br />
nationalbankdirektør frede sunesen 1960-1981<br />
Bankdirektør hans-ole Jochumsen, Bg Bank 1996-1998<br />
nationalbankdirektør ole thomasen 1981-2000<br />
Bankdirektør henry nielsen, Bg Bank 1998-2000<br />
Bankdirektør Jakob Brogaard, den danske Bank 1998-2001<br />
Udpeget af økonomiministeren (offentlig repræsentant):<br />
Bankdirektør Visti nielsen, Jyske Bank 1999-2000<br />
generalsekretær Mimi Jakobsen 2000-2001<br />
Bankdirektør Jens ole Jensen, nordjyske Bank 1999-2001<br />
ordførende direktør Anders dam, Jyske Bank 2000-2001
BestyrelsesMedleMMer<br />
dlr KredIt 9. AprIl 2001 -<br />
Navn periode Kommentar<br />
generalforsamlingsvalgte:<br />
Medarbejdervalgte repræsentanter:<br />
sparekassedirektør svend Jørgensen, sparekassen himmerland 2001-2010 formand 2001-2010<br />
Juridisk konsulent søren Jensen 2001- Medlem af revisionsudvalget<br />
Bankdirektør Bent Andersen, sydbank 2001 næstformand 2001.<br />
2009-<br />
Indtræder i dlr <strong>Kredit</strong>s direklandbrugschef<br />
steen pedersen 2001-2009<br />
tion den 1. oktober 2001<br />
g<strong>år</strong>dejer og vurderingssagkyndig Aage thomsen 2001-2008<br />
ordførende direktør Anders dam, Jyske Bank 2001- næstformand 2001-2002<br />
g<strong>år</strong>dejer og vurderingssagkyndig niels Jørgen Vestergaard 2001-2005<br />
148<br />
Bankdirektør lars Møller, spar nord Bank<br />
g<strong>år</strong>dejer peter gæmelke, røjg<strong>år</strong>d, Vejen<br />
2001-<br />
2001næstformand<br />
2002-2003<br />
Assistent tanja Bregninge Itenov<br />
Vurderingssagkyndig torben thorup<br />
2005-<br />
2005-2009<br />
149<br />
Adm. direktør Jens ole Jensen, nordjyske Bank 2001- Medlem af revisionsudvalget<br />
2009fuldmægtig<br />
Agnete Kjærsgaard 2009-<br />
Adm. direktør Vagn t. raun, sammenslutningen danske<br />
Andelskasser og danske Andelskassers Bank<br />
2001g<strong>år</strong>dejer<br />
og vurderingssagkyndig Benny pedersen 2009-<br />
Adm. direktør Bent naur, ringkjøbing landbobank 2001-2008<br />
Udpeget af økonomi- og erhvervsministeren (offentlig repræsentant):<br />
Adm. direktør poul Balle, Amtssparekassen fyn 2001-2002<br />
generalsekretær Mimi Jakobsen 2001-2003<br />
Bankdirektør preben lund hansen, sydbank 2002- næstformand 2003-<br />
Adm. direktør finn B. sørensen, fionia Bank 2002-2008<br />
Adm. direktør Kjeld Mosebo Christensen, forstædernes Bank 2008<br />
Adm. direktør Claus e. petersen, den Jyske sparekasse 2009- formand 2010statsaut.<br />
revisor flemming petersen, odense 2009- formand for revisionsudvalget<br />
2009-<br />
Adm. direktør Vagn hansen, sparekassen Vendsyssel 2010-<br />
BestyrelsesMedleMMer<br />
dlr KredIt 9. AprIl 2001 -<br />
Navn periode Kommentar
dAnsK lAndBrUgs reAlKredItfond/dlr KredIt I hoVedtAl dAnsK lAndBrUgs reAlKredItfond/dlr KredIt I hoVedtAl<br />
År<br />
Udlån<br />
nom.<br />
pantebrevsrestgæld<br />
mio. kr.<br />
Balance<br />
mio. kr.<br />
Resultat<br />
før skat<br />
mio. kr.<br />
Tab og nedskrivninger/hensæt-<br />
efterstillet<br />
telser egenkapital kapital<br />
mio. kr. mio. kr. mio. kr.<br />
garantier<br />
mio. kr.<br />
Solvensprocent<br />
antal<br />
<strong>med</strong>arbejdere<br />
omregnet<br />
til heltidsansatte<br />
antal<br />
vurderingssagkyndige<br />
landbrug<br />
/gartneri<br />
1961 116 199 2 - 2 - 66 57,9 10 75<br />
1962 186 282 2 - 4 - 69 39,1 12 75<br />
1963 250 361 3 - 7 - 73 31,5 13 75<br />
150<br />
1964 372 509 5 - 11 - 79 23,9 13 75<br />
1990 27.941 31.531 26 94 637 - 1.949 10,1 73 74<br />
151<br />
1965 544 716 6 - 15 - 88 18,9 15 75<br />
1991 28.727 32.678 60 127 697 - 2.038 10,2 73 74<br />
1966 688 885 5 - 21 - 95 16,7 16 75<br />
1967 933 1.149 9 - 29 - 107 14,6 18 75<br />
1968 1.058 1.283 8 - 41 - 114 14,6 22 75<br />
1969 1.162 1.392 9 - 45 - 119 14,0 30 75<br />
1970 1.336 1.585 9 - 52 - 128 13,5 33 75<br />
1971 1.690 1.983 13 - 67 - 146 12,5 39 75<br />
1972 2.147 2.514 16 - 89 - 168 12,0 43 76<br />
1973 2.935 3.422 24 - 104 - 208 10,7 45 76<br />
1974 4.030 4.593 34 - 134 - 263 9,8 46 76<br />
1975 5.276 6.012 41 - 192 - 355 10,4 50 77<br />
1976 6.553 7.373 63 - 242 - 419 10,1 52 77<br />
1977 8.131 9.088 78 - 308 - 498 9,9 56 77<br />
1978 10.739 11.984 104 - 402 - 648 9,8 58 77<br />
1979 13.456 15.242 109 - 524 - 874 10,3 62 77<br />
1980 15.210 17.252 104 30 621 - 962 10,2 65 77<br />
1981 15.649 18.252 -143 265 496 - 1.484 12,6 68 77<br />
1982 15.892 18.366 -133 239 371 - 1.496 11,3 70 77<br />
1983 16.517 18.981 -51 141 412 - 1.527 11,5 72 77<br />
1984 17.513 19.970 -9 103 379 - 1.577 11,0 72 77<br />
1985 18.976 21.929 63 39 548 - 1.647 11,3 72 77<br />
1986 20.890 24.178 92 36 566 - 1.735 10,8 77 75<br />
År<br />
Udlån<br />
nom.<br />
pantebrevsrestgæld<br />
mio. kr.<br />
Balance<br />
mio. kr.<br />
Resultat<br />
før skat<br />
mio. kr.<br />
Tab og nedskrivninger/hensæt-<br />
efterstillet<br />
telser egenkapital kapital<br />
mio. kr. mio. kr. mio. kr.<br />
garantier<br />
mio. kr.<br />
Solvensprocent<br />
antal<br />
<strong>med</strong>arbejdere<br />
omregnet<br />
til heltidsansatte<br />
antal<br />
vurderingssagkyndige<br />
landbrug<br />
/gartneri<br />
1987 21.644 24.927 55 45 621 - 1.765 10,9 73 75<br />
1988 22.680 26.149 96 65 717 - 1.813 11,1 73 74<br />
1989 23.878 28.219 -28 118 688 - 1.869 10,6 75 74<br />
1992 29.645 33.150 7 174 704 - 2.109 10,2 71 71<br />
1993 31.835 37.043 14 289 716 - 2.447 10,2 72 71<br />
1994 36.479 40.834 74 183 771 - 2.546 10,7 77 69<br />
1995 38.427 43.481 260 136 939 - 2.704 11,1 80 68<br />
1996 38.989 44.439 318 79 1.152 - 2.826 11,8 82 67<br />
1997 39.364 45.972 397 +17 1.413 - 2.980 12,4 84 71<br />
1998 40.572 47.883 305 87 1.615 - 3.227 12,8 89 70<br />
1999 39.024 45.874 289 +30 1.812 - 2.311 12,3 90 63<br />
2000 39.529 45.251 306 5 2.019 - 2.373 9,3 91 53<br />
2001 41.502 52.145 298 51 2.541 - 2.010 9,7 95 53<br />
2002 48.376 66.806 348 23 2.781 775 1.480 10,8 109 50<br />
2003 57.756 80.999 297 21 2.986 788 895 9,5 126 50<br />
2004 69.190 111.007 335 +20 3.247 3.773 - 11,6 127 43<br />
2005 82.496 94.148 398 3 3.862 3.733 - 11,7 133 43<br />
2006 91.643 104.567 578 +174 4.279 3.693 - 11,3 130 41<br />
2007 107.421 134.900 491 +37 4.652 3.677 - 9,5 135 41<br />
2008 123.157 137.581 611 +14 5.609 3.734 - 9,7 145 41<br />
2009 130.414 149.330 450 159 6.534 5.587 - 11,7 149 39<br />
1. halv<strong>år</strong><br />
2010 132.290 137.824 254 61 6.725 5.621 - 11,7 149 38
Chefer og dIreKtØrer I CentrAle fUnKtIoner Chefer og dIreKtØrer I CentrAle fUnKtIoner<br />
Navn periode Kommentar<br />
Udlån:<br />
peder elkjær 1960-1973 direktør, direktions<strong>med</strong>lem 1973-1975<br />
J. fløystrup Jensen 1973-1982 adm. direktør, direktions<strong>med</strong>lem 1978-2002<br />
Kr. lauridsen 1982-2004 vicedirektør. ekskl. byerhverv fra dec. 2001<br />
Jens Kr. A. Møller 2004-2010 direktør, direktions<strong>med</strong>lem 2010-<br />
Bent Bjerrum 2010- udlånsdirektør<br />
Navn periode Kommentar<br />
Direktionssekretariat:<br />
Bjarne dyreborg-Carlsen 1977-2010 direktør, direktions<strong>med</strong>lem 2002-2010<br />
lars Blume-Jensen 2010- direktionssekretær<br />
152 - Landbrug (til 2004 identisk <strong>med</strong> udlånschef)<br />
Bjarne dyreborg-Carlsen 1989-2010 direktør, direktions<strong>med</strong>lem 2002-2010<br />
153<br />
Bent Bjerrum 2004-2010 landbrugschef<br />
steen pedersen 2010- landbrugschef<br />
- Byerhverv (påbegyndes 2001)<br />
Jens Kr. A. Møller 2001-2004 underdirektør, jævnfør ovenfor<br />
steen pedersen 2004-2010 erhvervschef<br />
Bo hansen 2010- erhvervschef<br />
- Udbetaling<br />
linda stensdal 2002- kontorchef<br />
Jura:<br />
Bent rasmussen 1960-1962 kontorchef<br />
p. Wegge-olsen 1962-1982 direktør, direktions<strong>med</strong>lem 1978-1988<br />
Anders nielsen 1982-1989 underdirektør<br />
per englyst 1989- juridisk direktør<br />
Regnskab/økonomi:<br />
preben hansen 1960-1985 regnskabschef<br />
leif Knudsen 1985-2009 underdirektør<br />
henrik halvas sørensen 2009- økonomidirektør<br />
personale:<br />
p. Wegge-olsen 1962-1988 direktør, direktions<strong>med</strong>lem 1978-1988<br />
lars Blume-Jensen 2010- direktionssekretær<br />
IT:<br />
Bent rasmussen 1974-1991 kontorchef<br />
Chr. Willemoes sørensen 1991- it-direktør<br />
- projekt<br />
Vibeke stig pedersen 2004- projektchef<br />
- IT-udvikling<br />
henrik nielsen 2010- systemchef<br />
Intern revision:<br />
gitte Buchholtz 2000-2006 revisionschef<br />
Martin steen petersen 2006- revisionschef<br />
Finans:<br />
henrik højby 2009- finanschef<br />
Risikostyring:<br />
Claus gotfred rasmussen 2008- chefanalytiker
AKtIonÆrer pr. 30. septeMBer 2010 AKtIonÆrer pr. 30. septeMBer 2010<br />
A/s Møns Bank<br />
A/s nørresundby Bank<br />
A/s Vinderup Bank<br />
Aktieselskabet lollands Bank<br />
Aktieselskabet Morsø Bank<br />
Aktieselskabet nordfyns Bank<br />
Aktieselskabet skjern Bank<br />
fanø sparekasse<br />
faster Andelskasse<br />
flemløse sparekasse<br />
folkesparekassen<br />
fruering-Vitved sparekasse<br />
frørup Andelskasse<br />
frøs herreds sparekasse<br />
nordjyske Bank A/s<br />
nova Bank fyn A/s<br />
nykredit realkredit A/s<br />
ringkjøbing landbobank, Aktieselskab<br />
rise spare- og laanekasse<br />
roskilde Bank A/s<br />
ryslinge Andelskasse<br />
sparekassen i skals<br />
sparekassen Kronjylland<br />
sparekassen limfjorden<br />
sparekassen lolland A/s<br />
sparekassen Midtdjurs<br />
sparekassen Midtfjord<br />
sparekassen sjælland<br />
154 Alm. Brand Bank A/s<br />
frøslev-Mollerup sparekasse<br />
rønde og omegns sparekasse<br />
sparekassen thy<br />
155<br />
Amagerbanken, Aktieselskab<br />
hals sparekasse<br />
salling Bank A/s<br />
sparekassen Vendsyssel<br />
Andelskassen fælleskassen<br />
hunstrup-Østerild sparekasse<br />
skælskør Bank Aktieselskab<br />
sparekassen Østjylland<br />
Andelskassen J.A.K., slagelse<br />
hvidbjerg Bank, Aktieselskab<br />
spar nord Bank A/s<br />
svendborg sparekasse A/s<br />
Banknordik<br />
Jyske Bank A/s<br />
spar salling sparekasse<br />
sydbank A/s<br />
Boddum-ydby sparekasse<br />
Klim sparekasse<br />
sparbank A/s<br />
søby-skader-halling spare- og laanekasse<br />
Borbjerg sparekasse<br />
Kongsted sparekasse<br />
sparekassen Balling<br />
sønderhå-hørsted sparekasse<br />
Broager sparekasse<br />
<strong>Kredit</strong>banken A/s<br />
sparekassen Bredebro<br />
totalbanken A/s<br />
Brørup sparekasse<br />
langå sparekasse<br />
sparekassen den lille Bikube<br />
tønder Bank A/s<br />
danske Andelskassers Bank A/s<br />
handelsbanken<br />
sparekassen djursland<br />
Vestfyns Bank A/s<br />
den Jyske sparekasse<br />
lunde-Kvong Andelskasse<br />
sparekassen farsø<br />
Vestjysk Bank A/s<br />
diBa Bank A/s<br />
løkken sparebank<br />
sparekassen for Arts herred<br />
Vistoft sparekasse<br />
djurslands Bank A/s<br />
lån & spar Bank A/s<br />
sparekassen for nr. nebel og omegn<br />
Vorbasse-hejnsvig sparekasse<br />
dragsholm sparekasse<br />
Max Bank A/s<br />
sparekassen faaborg A/s<br />
Vordingborg Bank A/s<br />
dronninglund sparekasse<br />
Merkur, den Almennyttige Andelskasse<br />
sparekassen himmerland A/s<br />
Østjydsk Bank A/s<br />
ebh bank a/s<br />
Middelfart sparekasse<br />
sparekassen hobro<br />
Aarhus lokalbank Aktieselskab<br />
fanefjord sparekasse<br />
Morsø sparekasse A/s<br />
sparekassen hvetbo A/s
Kolofon<br />
156<br />
Udgivet i forbindelse <strong>med</strong> dlrs<br />
50 <strong>år</strong>s jubilæum den 12. oktober 2010<br />
Forfatter: Bjarne dyreborg-Carlsen<br />
Grafisk design:<br />
Promotus reklamebureau a/s<br />
trykning: Frederiksberg Bogtrykkeri<br />
Fotos: Udlånt primært af bygnings- og<br />
landskabsarkitekt Kræn Ole Birkkjær<br />
Udgivet af<br />
<strong>DLR</strong> <strong>Kredit</strong> A/S<br />
Nyropsgade 21<br />
1780 København V.<br />
Telefon 70 10 00 90<br />
www.dlr.dk<br />
perUM fACItes sInCte VolUpIs As AteM qUI teM-<br />
pereIUr AlIBUs VerUMet lAB Is IpsA nIhIllAtUr,<br />
CUpIenI hIlIqUAe net qUo expe dolUptA ConeC-<br />
teCtIor re neM reptAsI Mporro VolendestrUM<br />
qUAtIo teMqUod ItIone VolUM qUId eleCABo.<br />
UgItAsp erspelles prAtqUAMUs eAt dolorese-<br />
qUo offICtUr restorro to to Be
Change language