Fisker Christian Frederiksen - gabrielmilan.dk

tage Maal til et Par Sko til mig!" sagde den ene. - Det var for Resten Plase’r at
snakke med de to Lapse, mente Frederik, naar man ikke havde nogen anden
fornuftigere at tale med. For de var fulde af Løjer, og en af dem saa sit Snit til
bagfra at pirke ved Læderet, som Frederik gik med under Arrnen, saa det faldt paa
Jorden. Det syntes Frederik ikke om; saadan Spas var han ikke vant til. "Aa, det
var kun for Løjer," undskyldte Lapsen. Men da han noget efter gentog denne
Drengestreg, blev Frederik synligt vred og lovede stilliende Fyren Tærsk næste
Gang. Og næste Gang indtraf og dermed Katastrofen: Fyren fik saadanne Rap af
Kæppen, at han faldt Omkuld, og Frederik havde ikke fjerneste Lyst til at indstille
Afbankningen endda. Men omsider drog vor gode Skomager videre og lod Fyren
ligge med samt hans høje Hat. Den anden Fyr var hurtigst forduftet; og godt det
samme; saadanne Lapse!
I Hornbæk var Frederik Skomager saa heldig at træffe Gilleleje-
Spillemændene Kristian Jesper og Niels Jergen (kaldet Skrædder); de var
berømte videnom og kunde ikke undværes til Dansefester. Det var paa Hornbræk
Kro, tænker jeg. - Det blev noget sent, inden de tre gode Gillelejere begav sig paa
Vej hjem. - "Men hvad! Din Haand bløder jo, Frederik," sagde en af dem - Ja, det
kunde ikke nægtes; den lille Finger var brækket, og det havde Frederik saamænd
ikke opdaget, saa det var godt, de andre havde gjort ham opmærksom paa det!
"Det maa være en af de to Lapse, der har set sit Snit til det!" Og saa fik Kristian
Jesper og Niels Jørgen Historien om Mødet med Lapsene i Hornbækskoven.
I Kræfter overgik Store Hans Pe'sen sikkert Frederik Skomager. Store Hans
Pe'sen har formodentlig været Gillelejer, eftersom han holdt til med dem ved
Gammel Strand. - Og nu ved enhver, at Slagtere har Respekt for store, stærke
Mænd. Og en Dag kom nogle københavnske Slagtere i Samtale med nogle
Gillelejere nede ved Gammel Strand. Og det var netop om stærke Mrend, og da
de høtrte om en vis Store Hans Pe'sen, blev de naturligvis ivrige efter at høre om
hans Storhed; og for all i Verden maatte han slkaffes til Veje; han skulde
trakteres j en Beværtning i Nyhavn! Og vistnok meget andet godt lovede de. De
vilde ikke faa Ro i Sjælen, før de saa Store Hans Pe'sen! - Med eet rejste en
Kæmpe sig ved Bordet et Steds henne; han havde hørt den højrøstede Tale, sagde
han; han skulde - tordnede han - ikke i Nyhavns Beværtninger! Og