Vis - Allerød Kommuneplan

Kommuneplan 2009 

Velkommen til Allerød Kommuneplan 2009−2021 

Et af de vigtigste dokumenter i kommunen er kommuneplanen. Det er på 

baggrund af den, vi styrer den fysiske udvikling og indretning af vores kommune. 

Hvor skal vi bygge nyt? Hvordan udvikler vi vores byer? Hvordan sikrer vi en 

mangfoldig natur? Og meget mere. 

Denne kommuneplan - som for første gang kun fi ndes i en digital udgave - vedtog 

Allerød Byråd den 16. december 2009. 

Hvordan du navigerer rundt i kommuneplanen, kan du læse mere om ved at klikke 

i feltet “Om kommuneplanen” til venstre her på siden. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Planteamet på Allerød 

Rådhus, kommunen@alleroed.dk eller tlf. 48 100 100. 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd d. 16. december 2009 

Læs også planen her www.kommuneplan.alleroed.dk 

- 1 -

Indholdsfortegnelse 

Kom godt i gang med den digitale kommuneplan 4 

Plansystemet 6 

Kommuneplanens rolle 7 

Kommuneplanens indhold 8 

Kommunen i hovedtræk 9 

Kommunens struktur 10 

En langtidsskitse 12 

Redegørelse 13 

1. Bymønster og byformål 17 

1.1 By- og sommerhusområder 20 

Bemærkninger til retningslinjer 21 

Baggrund for retningslinjer 22 

1.2 Boligområder 23 



1.3 Erhvervsområder 29 



1.4 Offentlige institutioner 33 



1.5 Detailhandelstruktur 37 



2 Landområderne 43 

2.1 Landskaber 46 



2.2 Geologi 53 



2.3 Biologi 57 



- 2 - 

2.4 Lavbundsarealer 63 



2.5 Jordbrug 66 



2.6 Skovrejsning 70 



3 Kulturhistorie 74 

3.1 Kirkeomgivelser 76 



3.2 Bebyggelser og anlæg 79 



3.3 Bevaringsværdige bygninger 82 



3.4 Fortidsminder 85 



3.5 Kulturmiljøer 88 



4 Fritid 91 

4.1 Idræts- og friluftsanlæg 93 



4.2 Koloni- og nyttehaver 101 



4.3 Vandløb og søer 105 

Bemærkninger til retningslinjer 106


4.4 Friluftsområder 108 



4.5 Rekreative stier 114 



5 Infrastruktur og støj 118 

5.1 Transportkorridor 120 



5.2 Veje 123 



5.3 Trafi kstier 127 



5.4 Kollektiv transport 131 



5.5 Støj 135 



6 Tekniske anlæg 138 

6.1 Vindmøller 140 



6.2 Højspænding og naturgas 146 



6.3 Affaldsbehandling 149 



- 3 - 

6.4 Varmeforsyning 153 



6.5 Spildevand 156 



Mindretalsudtalelser 159

Kom godt i gang med den digitale kommuneplan 

Velkommen til Allerød Kommunes digitale kommuneplan. 

Denne kommuneplan fi ndes udelukkende i en digital udgave og altså ikke i den 

traditionelle, trykte papirudgave. Allerød Kommune har fravalgt papirudgaven 

af fl ere årsager. Dels spares der store papirmængder ved at undlade at trykke 

kommuneplanen, hvilket giver mening set både fra et bæredygtigt og et 

økonomisk perspektiv. Og dels tydeliggør vi, at vi i Allerød Kommune satser på 

digitale medier. Digitale medier betyder bl.a., at størstedelen af befolkningen har 

gratis, fri og let adgang til planen via internettet. 

Det digitale medie giver mulighed for en løbende opdatering af kommuneplanen i 

takt med, at der vedtages ændringer af den. Du skal derfor ikke holde styr på de 

tillæg, som uundgåeligt vil blive vedtaget i løbet af de kommende år. Nu kan du 

i stedet udelukkende rette blikket mod denne side for at fi nde ud af, hvad der er 

gældende i kommuneplanen i det øjeblik, du søger. 

Hvordan fi nder man rundt i kommuneplanen? 

I den digitale kommuneplan er det let at fi nde rundt. Du kan nemt og hurtigt fi nde 

frem til det, som har relevans for netop dig. 

Under ‘Kommunen i hovedtræk’ i venstre menuspalte, kan du danne dig det store 

overblik over Allerøds geografi ske opbygning. Det er her, du kan danne dig et 

hurtigt billede af byrådets mål for kommunens udvikling, både i de kommende 

12 år og på længere sigt. Du kan derudover læse om planens forudsætninger 

i redegørelsen, herunder om øvrige plandokumenter, der ligger til grund for 

kommuneplanen. 

Under de 6 temaer ‘Bymønster og byformål’, ‘Landområderne’, ‘Kulturhistorie’, 

‘Fritid’, ‘Infrastruktur og støj’ samt ‘Tekniske anlæg’, fi nder du de gældende 

retningslinjer inden for hvert enkelt tema samt redegørelse herfor. For hvert tema 

følger et interaktivt reningslinjekort, hvori du kan zoome ind/ud og navigere rundt. 

Her 

er det muligt at tænde og slukke for de forskellige lag, ligesom det er muligt at 

skifte mellem baggrundskort og luftfoto. 

- 4 - 

I menupunktet ‘Rammer for lokalplaner’, kan du se den præcise angivelse af 

anvendelse, bebyggelsens art og 

omfang mv. for dit eget lokalområde. Det er rammerne der er retningsgivende for, 

hvad der kan bestemmes i 

lokalplanen. 

Under “Miljøvurdering” kan du se den lovpligtige vurdering af miljøpåvirkningen af 

de nye udlæg i kommuneplanen. 

Ønsker du en hurtig og samlet oversigt over, hvad der gør sig gældende for præcis 

din ejendom, kan du i den grå boks i nederste højre hjørne klikke dig ind på ‘Hvad 

gælder for min ejendom’ og søge dig frem enten via adresse, matrikelnummer eller 

kort. I kortet kan du endvidre kombinere alle temaerne fra kommuneplanen og 

sammensætte dit personlige kommuneplankort. Kortet kan gemmes som pdf.

Hvis du ønsker oplysninger om bestemte temaer i kommuneplanen, kan du søge 

dels i feltet i øverste højre hjørne, eller du kan fi nde en alfabetisk sideoversigt ved 

at trykke på knappen ‘A−Å’ i værktøjslinjen. 

Endelig kan du danne dig et overblik over kommuneplanens opbygning ved at 

trykke på ‘Sitemap’ i værktøjslinjen. 

Det blå banner for oven fortæller dig altid, om du bevæger dig rundt i 

hovedstrukturen, retningslinjerne, rammerne, redegørelsen eller miljøvurderingen. 

Farer du vild på hjemmesiden, kan du altid vende tilbage til forsiden ved at trykke 

på banneret. 

Print planen 

Printfunktionen er enkel og brugervenlig. Ved at bruge hhv. ‘udskriv’− eller 

‘pdf’udgave’−funktionen i øverste 

højre hjørne, kan du let udskrive enkeltsider eller særlige dele af kommuneplanen. 

Printfunktionen sammensætter pdf−fi ler, som du enten kan gemme på din 

harddisk eller udskrive på en 

printer. 

Personlig vejledning 

For dig der ikke har computer og netadgang, er der mulighed for at få hjælp ved 

henvendelse i vores borgerservice og på kommunens biblioteker. 

- 5 -

Plansystemet 

I det danske plansystem efter kommunalreformen er det kommunernes opgave at 

oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til faktisk fysisk planlægning. 

Staten afstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens regionerne 

− i samspil med kommunerne − fremlægger en vision i den regionale 

udviklingsplan for regionens udvikling med hensyn til den 

overordnede struktur, natur og miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur. 

Kommunerne har ansvaret for at udarbejde en samlet og koordineret plan for 

arealanvendelsen i byen og det åbne land. Kommuneplanen skal på baggrund 

af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen indeholde retningslinjer for en 

række emner, som tidligere blev varetaget i regionplanerne. Det gælder først og 

fremmest det åbne land. 

Hvert fjerde år skal byrådet − i første halvdel af valgperioden − vedtage og 

offentliggøre en planstrategi, som skal indeholde en bred og langsigtet tilgang 

til kommunens udvikling. Hensigten med planstrategien er at skabe en fælles 

forståelse for kommunens muligheder og udfordringer, hvor kommunen skal 

bevæge sig henad 

de kommende år, og hvad det kræver. Planstrategien skal også beskrive 

kommunens rolle i regionen. Planstrategien skal indeholde byrådets vurdering 

af og strategi for kommunens udvikling, og byrådets beslutning om en samlet 

revision af kommuneplanen eller en revision af kommuneplanens bestemmelser 

for særlige emner eller geografi ske områder i kommunen. 

På baggrund af beslutninger i forbindelse med planstrategien skal 

kommuneplanen for en periode på 12 år fastlægge de overordnede mål og 

retningslinjer for kommunens udvikling såvel i byerne som i det åbne land. 

Kommuneplanen skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i 

lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, eller for den enkelte ejendom. 

Lokalplanen er den mest detaljerede plan i plansystemet, og er direkte bindende 

for ejeren og brugeren af fast 

ejendom, som omfattes af planen. 

- 6 -

Kommuneplanens rolle 

Kommuneplanen en den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, 

virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for 

arealanvendelsen i hele kommunen. 

Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde planlovens formål, som 

er at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirke til 

at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt 

grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre− og 

plantelivet. 

Det skal således særligt sikres: 

• 

• 

• 

At der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber 

At forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges 

At offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet 

Kommuneplanen fastlægger for en periode på 12 år de overordnede mål og 

retningslinjer for kommunens udvikling i både byerne og det åbne land. Planen 

skal 

indeholde byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen. 

Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem landsplanlægningen 

og den regionale udviklingsplan og de bestemmelser om anvendelse mv. for 

den enkelte ejendom, som fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter 

plan−, natur−, miljø−, bygge− og vejlovgivningen. 

Kommuneplanens sammenhæng med byrådets øvrige styringsdokumenter 

Kommuneplanen udgør sammen med byrådets politikker, mål og byrådets 

projektkatalog de overordnede styringsdokumenter for udvikling og drift i Allerød 

Kommune. 

Planstrategi 2007 sætter den overordnede ramme og giver input til 

styringsdokumenterne. 

- 7 -

Kommuneplanens indhold 

Kommuneplanen består af tre dele: 

1. Kommunens hovedstruktur 

2. Retningslinjer for arealanvendelse 

3. Rammer for lokalplanlægningen 

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. 

1. Kommuneplanens hovedstruktur 

Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens geografi ske område, 

byzone, sommerhusområde og landzone. Hovedstrukturen skal indeholde de 

overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. 

2. Retningslinjer for arealanvendelsen 

Begrebet retningslinjer er nyt i kommuneplanlægningen og er kommet til i 

forbindelse med lovændringen som følge af kommunalreformen. Begrebet 

kommer fra den tidligere regionplanlægning. 

På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen skal kommuneplanen 

indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzone samt retningslinjer 

for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. 

Kommuneplanen skal desuden indeholde retningslinjer for de emner, som 

tidligere indgik i regionplanerne. Kommuneplanen skal således bl.a. indeholde 

retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, skovrejsning, 

infrastrukturanlæg og tekniske anlæg. 

Kommuneplanen skal endvidere som noget nyt varetage de jordbrugsmæssige 

interesser og naturbeskyttelsesinteresserne og sikre lavbundsarealer, 

kulturhistoriske, landskabelige og geologiske bevaringsværdier, samt indeholde 

retningslinjer for anvendelsen af søer og vandløb. 

3. Rammer for lokalplanlægningen 

Kommuneplanen skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i 

lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. 

- 8 - 

Rammerne skal udgøre et fyldestgørende grundlag for vurderingen af, om 

indholdet i en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. 

Rammerne skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse af anvendelse, 

bebyggelsens art og omfang mv., at det umiddelbart fremgår, hvilke bindende 

lokalplanbestemmelser, der kan fastsættes. 

Miljøvurdering 

Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanen 

miljøvurderes. Miljøvurderingen er begrænset til de dele, som indeholder 

ændringer i forhold til den gældende planlægning. 

Miljøvurderingen er dokumenteret i miljørapporten.

Kommunen i hovedtræk 

Mål for kommunens udvikling 

Allerød Kommune ligger midt i Nordsjælland og er karakteriseret af et rigt og 

varieret landskab. 

Byerne i Allerød Kommune er med hensyn til udvikling og form præget af 

de omkringliggende landskaber, som kiler sig helt ind til de centrale dele af 

byområderne og giver befolkningen let adgang til det åbne land. 

Byområderne består hovedsagelig af lav og åben bebyggelse, som er vokset op 

omkring de oprindelige landsbyer. Kun omkring Allerød Station er der bebyggelse 

af mere bymæssig karakter. 

Allerød Byråd ønsker med udgangspunkt i kommunens beliggenhed med 

nuværende og fremtidige trafi kforbindelser til hovedstadsområdets centrale byer 

og bydele at bidrage aktivt til fremdriften af en sammenhængende storbyregion. 

Dette skal ske ikke mindst ved at udnytte mulighederne for at skabe miljørigtige 

lokaliseringsmuligheder. 

Byrådets overordnede mål for kommunens udvikling i de kommende 12 år er 

en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning 

og udbygning med arbejdspladser, og balance mellem befolkningsudvikling og 

kapacitet i de kommunale ydelser. 

Afbalanceret udvikling handler også om at tænke bæredygtigt, og om at tage vare 

på vores naturværdier. Med bæredygtig udvikling handler det om at imødekomme 

vore nuværende behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers 

mulighed for at sikre deres behov. 

Sagt på en anden måde: Nutidens samfund skal tage vare på de fremtidige 

generationers behov, og vi skal erkende, at naturen sætter grænser, og derfor 

skal den beskyttes. Hvor det er nødvendigt, skal der sikres gendannelse af 

naturen. Det er byrådets mål at opfylde naturens krav om plads, sammenhæng og 

beskyttelse. 

Det er byrådets mål at tilstræbe byfortætning i de stationsnære bydele, idet tæt 

- 9 - 

bebyggelse bruger mindre energi og optager mindre plads, og transporten bliver 

mere energiøkonomisk. 

Det hører også med til bæredygtig udvikling at sikre arkitektonisk kvalitet såvel i 

de enkelte bygninger som i rummene mellem husene. Tæt bebyggelse og gode 

uderum fremmer det sociale liv. 

Allerød Kommune i Hovedstadsområdet

Kommunens struktur 

Allerød Kommune rummer to større sammenhængene byområder: 

Lillerød−Blovstrød og Lynge−Uggeløse samt en række mindre landsbyer 

og boligområder i det åbne land. På grænsen til Hillerød Kommune ligger 

kommunens eneste sommerhusområde. Udenfor de nævnte byområder ligger 

Vassingerød industriområde. 

Det rige og varierede landskab har på grund af naturgivne forhold og på baggrund 

af kommunens planlægning sat sit præg på byområdernes udvikling og form. 

I Lillerød−Blovstrød er det særligt de store skove og Børstingerød kilen, som har 

været bestemmende for “trekløverstrukturen”, der også i fremtiden skal være den 

overordnede model for byområdets udvikling. 

I Lynge−Uggeløse er billedet lidt mere sammensat. Her er det kilerne ind mod 

Lynge Kirke, Lynge Bytorvs kilen, grusgravene og det åbne landskab nord for 

Vejrmøllevej, som giver bystrukturen. 

Udover byafrundinger i den nordlige og sydlige del af Lillerød er det eneste 

byudviklingsområde Ny Blovstrød mellem Lillerød og Blovstrød. 

Lillerød Bymidte med Allerød Station er centrum i Lillerød−Blovstrød byområde og 

for byudviklingsområdet Ny Blovstrød. Langt hovedparten af Lillerød−Blovstrød 

byområde ligger mindre end 2 kilometer fra Allerød Station. Ny Blovstrød ligger 

mellem 1 og 2 kilometer fra stationen. 

Lillerød Bymidte er hele kommunens hovedcenter med den største koncentration 

af butikker og kulturelle aktiviteter. 

Lynge−Uggeløse byområde er vokset op omkring landsbyerne Lynge og 

Uggeløse. Lynge Bytorv ved Hillerødvej er byområdets detailhandelscenter. 

Vassingerød industriområde ligger ved Nymøllevej, som er en af kommunens 

hovedfærdselsårer, og som giver området let adgang til Hillerødmotorvejen. 

- 10 - 

Tunneldalene 

byområder 

landsbyer 

skov 

byudviklingsområder militære arealer 

ønsket skovrejsning 

stationsnært kerneområde sommerhusomreråde grøn struktur 

Hovedstrukturkort 

Sletten 

Lynge-Uggeløse 

Mosaikken 

Vassingerød 

S 

Lillerød-Blovstrød 

Skovryggen 

Søbakken

Allerød Kommunes landområder udgør ca. 5.500 ha svarende til ca. 80 % af 

kommunens samlede areal. 

Ca. halvdelen af kommuens areal anvendes til landbrugsproduktion. Det er især 

planteavl og planteskolearealer, der dominerer arealanvendelsen. Der fi ndes kun 

enkelte større husdyrbrug, men en del mindre landbrugsejendomme med især 

hestehold. 

Ca. 23 % af kommunens areal anvendes til skov. Det er især de store 

skovområder Tokkekøb Hegn og Ravnsholt Skov, der dominerer øst for Lillerød, 

men der fi ndes også enkelte skovområder i den sydlige del af kommunen. 

Nord for Lynge er der i 2000 etableret en ny skov, Årtusindeskifteskoven, der 

bidrager til at forbedre de bynære friluftsmuligheder for befolkningen i Lynge. 

I kommunen er ca. 15 % af det samlede areal klassifi ceret som vigtige 

naturområder, der mere eller mindre plejes ved afgræsning, slæt og rydning. 

Kommunen rummer 2 internationalt beskyttede naturområder: Den øvre del af 

Mølleådalen, der omfatter ca. 175 ha i den sydligste del af kommunen fra Buresø i 

vest til Hestetangs å i øst, samt 8 ha i Kattehale Mose. Derudover er Børstingerød 

Mose i nord et højt prioriteret naturområde. 

Ca. 4 % af kommunens areal består af søer og vandhuller. Der er 3 store 

søområder, Sjælsø i øst og Buresø og Bastrup Sø i syd. Derudover er der, som 

følge af råstofi ndvinding, skabt nye søer, bl.a grusgravssøerne i Lynge Grusgrav. 

Hele 8 % af kommunens areal anvendes til militære formål. Den østligste 

del af kommuens areal mod Sjælsø domineres således af Høvelte Kasernes 

øvelsesterræn og bygninger. 

Ca. 4,5 % er udlagt som indvindingsområde for råstoffer. Enkelte af dem er 

færdigudvundet eller under udgravning, mens indvindingen ikke er påbegyndt i de 

andre områder. 

Det åbne land kan på baggrund af arealanvendelsen og det geologiske 

- 11 - 

udgangspunkt opdeles 5 områder med hver sin landskabskarakter: 

Tunneldalene − de afl ange dalformationer i den sydlige del af kommunen, som 

blev formet af istidens smeltevand. Området er særdeles oplevelsesrigt pga. en 

stor variation i terræn, værdifulde naturområder, fortidsminder, landbrug og skove. 

Sletten − det åbne storbakkede landbrugslandskab i vest omkranset af skove og 

byer. De store dyrkningsenheder vidner om den gode landbrugsjord. Vejtræer, 

alléer og vindmøller giver området kontrast. 

Mosaikken − det fl ade til letbølgende og meget varierede landskab midt i 

kommunen. Området er præget af mange forskellige anvendelsesformer 

med mindre landbrugsjendomme, hesteafgræsning, planteskoler, 

erhvervsvirksomheder i landzone, spredt bebyggelse, moser, levende hegn m.v. 

Undergrunden har givet mulighed for indvinding af ler, sand og grusforekomster 

gennem mange årtier. 

Skovryggen − øst for Lillerød fi ndes den skovklædte højderyg, der løber 

tværs gennem kommunen i nord/sydgående retning. Terrænet er et varieret 

dødislandskab præget af bakker, søer og moser, og som har givet grundlag for 

skov fremfor landbrug, der har været vanskeligt at opdyrke. Der har været en 

omfattende lergravning, som der stadig fi ndes spor fra i form af tidligere lergrave 

og tipvognsspor. 

Søbakken − de militære arealer vest for Sjælsø med de bakkede slugter. Området 

skiller sig særligt ud ved, at det fremstår som et forholdsvist urørt naturområde 

med få tekniske anlæg. Området er delvist lukket for færdsel, men er alligevel 

oplevelsesrigt pga. de mange udsigter over landskabet.

En langtidsskitse 

Langtidsskitsen rækker ud over kommuneplanes 12 års planperiode og tager 

udgangspunt i “trekløvermodellen” for Lillerød-Blovstrøds udvikling. Det nordlige 

kløverblad er vokset ud langs med jernbanen og rummer visionen for den 

nye stationsby beliggende ved knudepunktsstationen, hvor S-banen krydser 

ringforbindelsen i transportkorridoren. 

Mod syd giver langtidsskitsen mulighed for at udvikle det nuværende trinbræt 

ved Høvelte til en egentlig station samt for at udvikle kaserneområdet til en ny 

bydannelse. Sidstnævnte naturligvis under forudsætning af enten en hel eller 

delvis nedlæggesle af kasernen eller et samspil mellem kasernen og fremtidige 

byfunktioner. 

En del af byudviklingsområdet Ny Blovstrød indgår i langtidsskitsen og kan 

eventuel fi nde sin endelige udformning i forhold til udviklingen af Høvelte trinbræt. 

I den sydlige del af Lillerød er området ved Bjergvej/Høveltsbjerg medtaget som 

et perspektivområde, som kan inddrages til byformål, når fi ngerplanen er blevet 

revideret. 

Langtidsskitsens formål er først og fremmest at skabe miljørigtige 

lokaliseringsmuligheder i Hillerødfi ngeren i overensstemmelse med 

målsætningerne i den statslige planlægning, som bl.a. er udtrykt i Fingerplan 

2007. Dette er også i overensstemmelse med byrådets strategi om at medvirke til 

at fremme udvikling og vækst i Hovedstads- og Øresundsregionen. 

Langtidsskitsen er udtryk for et regionalt projekt med et regionalt perspektiv, hvor 

visionen er at styrke Nordsjællands position som en innovativ, dagsordensættende 

region. Et attraktivt sted at arbejde og bo - ikke mindst set i lyset af de udfordringer 

som Øresundsregionens udvikling medfører for Nordsjælland. 

Langtidsskitsen viser også de fremtidige natur- og fritidsområder og de nye skove. 

Det sker ud fra den overbevisning, at natur og mange rekreative områder er 

kvaliteter, som stadig fl ere borgere og virksomheder prioriterer højt. 

- 12 - 

byområder 

perspektivområde 

stationsnært kerneområde 

Langtidsskitse 

Tunneldalene 

Sletten 


Mosaikken 

Vassingerød 

Vækstby 

Nordsjælland 

S 

landsbyer 

sommerhusområde 

Skovryggen 

Søbakken 

skov 

grøn struktur 

Samspillet mellem naturværdierne og bybygning af høj arkitektonisk kvalitet skal 

sikre borgere og virkomheder gode livs- og udfoldelseskvaliteter. 

S 


Høvelte 

S

Redegørelse 

Mål for kommunens udvikling 

I forbindelse med Planstrategi 2007 har byrådet besluttet at arbejde for en fortsat 

harmonisk og velovervejet udvikling i Allerød Kommune: Afbalanceret udvikling. 

Det vil sige, at der skal være balance mellem boligudbygning og udbygning 

med arbejdspladser, og balance mellem befolkningsudvikling og kapacitet i de 

kommunale ydelser - blandt andet på børne- og ældreområdet. Afbalanceret 

udvikling handler også om at tænke bæredygtigt og om at tage vare på vores 

naturværdier i et samspil mellem hensynet til benyttelse og beskyttelse. 

Byrådet vil møde de regionale udfordringer ved at gøre Allerød Kommune 

synlig i regionen. I den forbindelse vil Allerød Kommune fortsat være aktiv 

og synlig i planlægningen af en ny by og station mellem Allerød og Hillerød. 

Ved at placere stationen umiddelbart nord for Borupgård og forberede den 

til at give skiftemulighed mellem S-tog og en eventuel fremtidig forbindelse i 

transportkorridoren, vil det medvirke til, at Nordsjælland hægtes på og ikke af den 

dynamiske udvikling i Hovedstadsregionen. 

En ny by skal være af høj arkitektonisk kvalitet og rumme et godt byliv med boliger 

i forskellige størrelser og prisklasser, og give mulighed for et universitetshospital, 

forskerby, erhverv og forskellige kulturelle institutioner. 

Kommunens struktur 

Allerød Kommune dækker et areal på 6.787 ha, hvoraf cirka 1.100 ha eller 16% er 

byzone og 8 ha er sommerhusområde. 

Byzonearealet er fordelt på to større sammenhængende byområder: Lillerød- 

Blovstrød og Lynge-Uggeløse samt Vassingerød Industriområde. 

Byområderne er vokset op omkring landsbyerne Lillerød, Blovstrød, Lynge og 

Uggeløse. Herudover rummer kommunen landsbyerne Høvelte, Børstingerød, 

Kollerød, Vassingerød og Bastrup samt samlinger af gårde og huse som 

Hestetang, Krogenlund og Nymølle. 

Omkring år 1900 havde landsbyerne nogenlunde samme størrelse, dog med 

- 13 - 

FIngerplan 2007

Lynge og Blovstrød som de største. Mellem landsbyerne lå de store skove og det 

jævnt bakkede og åbne landskab. 

I løbet af første halvdel af 1900-tallet er det stort set kun Lillerød, som vokser. 

Det er i løbet af denne periode, at Lillerød udvikler sig fra landsby til stationsby. 

I midten af 1900-tallet begynder både Blovstrød og Lynge-Uggeløse at vokse. 

Væksten sker næsten udelukkende i form af villabyggeri. 

I sidste halvdel af 1900-tallet mere end fordobles byarealet, og byområderne får 

den udstrækning og form, som vi kender idag. Også i denne periode er væksten 

størst i Lillerød, hvilket først og fremmest hænger sammen med, at jernbanen 

bliver elektrifi ceret i begyndelsen af 60’erne, hvorimod Slangerupbanen gennem 

Lynge bliver nedlagt i 1954. 

I Lillerød er der i alt 6.540 boliger, i Blovstrød 1.080 boliger og i Lynge-Uggeløse 

1.999 boliger. Befolkningstallene i byområderne er i Lillerød 16.066, i Blovstrød 

2628 og i Lynge-Uggeløse 5106. 

Lillerød Bymidte er hele kommunens hovedcenter. Bymidtens opståen og 

historiske udvikling er tæt knyttet til jernbanen og stationen. Frem til 1900 var der 

en tydelig opdeling mellem den spæde stationsby med forretningskvarteret ved 

Prins Valdemars Allé og Lillerød Landsby ved kirken. I 1903-04 anlagde grosserer 

M. D. Madsen en ny vej over sin jord fra Fredriksborgvej til Stationsvej. Vejen 

udviklede sig til stationsbyens nye forretningsstrøg. 

I de sidste 20-30 år har bymidten gennemgået en fuldstændig forvandling. Det ses 

med store nybyggerier ved Prins Valdemars Alle, opførelsen af Allerød Torv og 

Kvickly´s byggerier og omlægning af M. D. Madsensvej til gågade. Det er byrådets 

mål, at Lillerød Bymidte skal videreudvikles som kultur- og forretningcenter for 

hele kommunen, og at Allerød Station skal være Allerøds trafi kknudepunkt. 

Trekløvermodellen 

Byudviklingen har generelt formet sig efter de naturgivne forhold. I Lillerød- 

Blovstrød betyder det, at de grønne kiler ved Ravnsholt Skov, Hvidesten og 

- 14 - 

Tokkekøb Hegn strækker sig helt ind til Lillerød Bymidte og Lillerød Landsby, og 

byområderne tegner på den måde en slags trekløver. I den videre planlægning af 

byudvikling fastholdes denne model ved at bladene “fyldes ud” eller vokser. 

Tilsvarende er der i Lynge-Uggeløse grønne kiler, så der fra alle boligkvarterer er 

nem adgang til det åbne land. 

Byudviklingsområder 

Lillerød-Blovstrød byområde indeholder et større byudviklingsområde og en 

mindre byafrunding i den nordlige del af byen. Ny Blovstrød mellem Lillerød og 

Blovstrød anslås at kunne rumme 400 boliger i en forholdsvis tæt bebyggelse, 

som afpasses nærheden til Allerød Station med respekt for det omkringliggende 

landskab. Efter planperioden på de 12 år vil der fortsat være rummelighed til 

byudvikling i Ny Blovstrød. Ny Blovstrød ligger mellem 1 og 2 kilometer fra Allerød 

Station og har mod nord og øst gode busforbindelser til såvel Allerød Station 

som Holte Station. Ligeledes er der direkte cykelforbindelse til Allerød Station 

via trafi ksti og ad mere rekreative stier gennem Allerød Sø-området til Lillerød 

Bymidte og stationen. 

Mellem Mågevang og transportkorridoren nord for Lillerød udlægges et arel 

til cirka 40 boliger. Området ligger cirka 2 kilometer fra Allerød Station og har 

busforbindelser til stationerne i både Allerød og Hillerød. Herudover er der 

pendlerbusforbindelse til Allerød Station. 

I Lynge-Uggeløse udlægges et område ved Julemosegård til ny boligbebyggelse 

med udsigt til natur- og fritidsområdet i Lynge grusgrav. 

Med ovennævnte byudviklingsområder og allerede planlagte byggemuligheder 

bliver den samlede rummelighed for nyt boligbyggeri i planperioden ialt 1.000 

boliger, og det rækker lige til at fastholde befolkningstallet på 23.500 personer.

Det åbne land 

Landskabsanalysen udpeger 5 forskellige karakteristiske landskabsområder: 

Tunneldalene - de afl ange dalformationer i den sydlige del af kommunen, som blev 

formet af istidens smeltevand. Området er særdeles oplevelsesrigt pga. en stor 

variation i terræn, værdifulde naturområder, fortidsminder, landbrug og skove. 

Sletten - det åbne storbakkede landbrugslandskab i vest omkranset af skove og 



Mosaikken - det fl ade til letbølgende og meget varierede landskab midt i 


med mindre landbrugsjendomme, hesteafgræsning, planteskoler, 




Skovryggen - øst for Lillerød fi ndes den skovklædte højderyg, der løber 


dødislandskab præget af bakker, søer og moser, og som har givet grundlag for 

skov fremfor landbrug, der har været vanskeligt at opdyrke. Der har været en 



Søbakken - de militære arealer vest for Sjælsø med de bakkede slugter. Området 


med få tekniske anlæg. Området er delvist lukket for færdsel, men er alligevel 

oplevelsesrigt pga. de mange udsigter over landskabet. 

Opdelingen i de forskellige landskabskarakterområder er sket ud fra en analyse 

af det geologiske udgangsmateriale/jordbundsforhold sammenholdt med 

arealanvendelsen. 

- 15 - 

Fingerplan 2007 

Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv, som indeholder de overordnede 

retningslinjer for planlægning og udvikling af Hovedstadsområdet. Den kommunale 

planlægning må ikke stride mod principperne i direktivet. I Fingerplanen inddeles 

Hovedstadsområdet i 4 geografi ske områdetyper: 1) det indre storbyområde, 

2) det ydre storbyområde (byfi ngrene), 3) de grønne kiler, og 4) det øvrige 

hovedstadsområde. Byfi ngrene defi neres som en 2 kilometer bred zone på hver 

side af S-banen, og i den zone kan der i den kommunale planlægning udlægges 

ny byzone, når det respekterer overordende interesser. 

I Allerød Kommune er det kun Lillerød-Blovstrød, som ligger i byfi ngerzonen, mens 

resten af kommunen, herunder Lynge-Uggeløse, ligger i områdetype 4) det øvrige 

hovedstadsområde, hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter. 

Efter Fingerplanen skal udlæg af ny byzone i Hillerødfi ngeren mellem Allerød 

og Hillerød afvente, at der er truffet beslutning om placering af en ny station. Da 

der endnu ikke er truffet en sådan beslutning, indeholder denne kommuneplan 

alene visionerne for en ny bydannelse i en langtidsskitse, som rækker ud over 

planperioden på 12 år. 

Den sydlige del af Allerød Kommune er omfattet af Fingerplanens grønne kiler, 

hvor kommuneplanen bl.a. skal sikre, at områderne forbeholdes overvejende 

almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig 

anvendelse, og at områderne ikke inddrages til byzone. 

Endelig trækker Fingerplanen sit tydelige spor gennem Allerød Kommune med 

reservationen af transportkorridoren, hvor den kommunale planlægning bl.a. skal 

sikre, at transportkorridorens landzonearealer friholdes for yderligere permanent 

bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for 

driften af landbrugsejendomme.

Som tidligere nævnt indeholder langtidsskitsen en vision om en ny station 

og bydannelse nord for Lillerød. Visionen forudsætter en præcisering af 

transportkorridoren således, at det bliver muligt at kombinere fremtidige 

infrastrukturanlæg med bybygning. 

Statslige interesser og lovgrundlag 

Det er et statsligt mål, at der skal være en klar grænse mellem by og land, og 

at spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Befolkningens adgang til 

friluftsområder skal fremmes - både i byerne og i de bynære områder, herunder 

bynær skov. Fremtidens byvækst og trafi kskabende funktioner skal placeres, så 

der er gode muligheder for at benytte kollektiv trafi k samt at cykle og gå. 

Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde de overordnede mål for udviklingen i kommunen 

(planlovens § 11 stk. 2, nr. 1), og planen skal omfatte en periode på 12 år, som 

bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det 

forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont (planlovens § 11, stk. 1). 

Regional Udviklingsplan 

Den regionale udviklingsplans vision for Hovedstaden er, at Hovedstadsregionen 

skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn 

profi l, effektiv trafi kal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, 

mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn. En storbyregion, hvor høj 

livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. 

På infrastrukturområdet er målsætningen, at den kollektive trafi k på tværs 

af regionen udbygges for at imødekomme det stigende pendlingsbehov på 

tværs, samt at kapaciteten på de store indfaldsvejforbindelser og ring- og 

tværforbindelser udbygges. 

For at imødekomme udfordringerne i Øresundsregionen og for den internationale 

trafi k, er målsætningen, at vi let skal kunne komme til og fra regionenen, og at 

folk let skal kunne komme til os. Vores transportsystem skal effektivt binde hele 

Øresundsregionen sammen og knytte regionen tættere til resten af Europa. 

- 16 - 

På baggrund af disse målsætninger foreslår den regionale udviklingsplan, at der 

etableres ny bane- og vejforbindelse i Ring 5 i den eksisterende transportkorridor. 

Forslaget i langtidsskitsen om en ny station og bydannelse nord for Lillerød, 

kombineret med tværforbindelser i transportkorridoren, vil fremme visonen i den 

regionale udviklingsplan.

1. Bymønster og byformål 

Allerød Kommune rummer to sammenhængende byområder Lillerød-Blovstrød 

og Lynge-Uggeløse og derudover Vassingerød Industriområde. I det følgende 

beskrives områderne hver for sig. 


Lillerød Bymidte er både byområdets og hele kommunens kulturelle og 

handelsmæssige centrum. Bymidten er vokset op omkring Allerød Station, og er 

den eneste bydel i kommunen, som har en mere ”bymæssig” karakter. 

Bymidten ligger indenfor det såkaldte stationsnære kerneområde, og det 

begrunder, at der planlægges for en høj bebyggelsestæthed. 

De ældste og kulturhistorisk mest værdifulde byområder er de bevarede 

dele af Lillerød landsby og Blovstrød landsby med hver sin landsbykirke og 

kirkeomgivelser. 

Rundt om de oprindelige landsbyer er vokset nyere byområder med hovedsagelig 

åben og lav boligbebyggelse. Dog fi ndes der også enkelte etagehusbebyggelser. 

Bydele 

Lillerød-Blovstrød byområde opdeles i 6 bydele: Lillerød Bymidte, Lillerød bydel, 

Engholm bydel, Ravnsholt bydel, Skovvang bydel og Blovstrød bydel. 

Fælles for bydelene er, at de lokale skoler udgør det fælles samlingspunkt for 

hver bydel. Undtagelsen er Lillerød Bymidte som i den sammenhæng er tilknyttet 

Lillerød bydel. 

Detailhandel 

Lillerød Bymidte er som nævnt hele kommunens og dermed også Lillerød- 

Blovstrøds detailhandelscenter. 

I Lillerød Bydel er der mulighed for at etablere lokal butik ved Hammersholt Byvej. 

- 17 - 

Lynge 


Vassingerød 

Engholm 

Lillerød 

Ravnsholt 

Skovvang 

lav boligbebyggelse stationsnært kerneområde 

etageboligbebyggelse nye boligområder 

skole bydele/skoledistrikter 

Hovedstrukturkort: Bymønster og byformål 

S 


Blovstrød 

erhvervsområder 

kirke 

gymnasium

I Engholm bydel ligger Vestcentret med en større dagligvarebutik m.m., og i 

erhvervsområdet Engholm ligger en dagligvarebutik. Vestcenteret fungerer som 

bydelscenter. 

Skovvang bydel har lokal dagligvarebutik ved Poppelvej, og der er ikke planer om 

yderligere butikker i bydelen. 

I Blovstrød er der dagligvarebutik i Blovstrød centret, og der er planlagt for lokal 

dagligvarebutik ved Kongevejen/Byagervej. 

Der gives mulighed for etablering af dagligvarebutikker til bydelenes lokale 

forsyning i de bydele, som ikke rummer dagligvarebutikker. 

I den nye bydel mellem Lillerød og Blovstrød ligger et større byggemarked. 

Boligområder 

Langt størstedelen af boligområderne er bebygget med åben lav bebyggelse. 

Byrådet ønsker at give mulighed for fortætning i disse områder, specielt i de 

områder, der ligger tættest ved stationen. 

Mange af boligerne har et stort energiforbrug, som byrådet gerne ser nedbragt, og 

derfor ses der positivt på initiativer, der kan bidrage til større bæredygtighed. 

I Skovvang bydel ligger kommunens største samlede etagehusområde, som er 

opført efter en samlet plan i begyndelsen af 60’erne. 

På nordsiden og østsiden af Børstingerød-kilen ligger ligeledes 

etagehusbebyggelser. Herudover er der etagehusbebyggelse i Lillerød Bymidte og 

mindre etagebebyggelser i tilknytning til eller i nærheden af bymidten. 

Erhvervsområder 

Borupgård er det største erhvervsområde i Lillerød-Blovstrød, og der er 

lokalplanlagt for en fortætning i området, hvilket især vil blive aktuel i forbindelse 

med etablering af en ny station nord for området. 

- 18 - 

Engholm erhvervsområde ligger i Engholm bydel og er stort set fuldt udbygget. 

I den nye bydel mellem Lillerød og Blovstrød ligger forskellige enkeltstående 

erhvervsvirksomheder, som kommuneplanen medvirker til at skabe bymæssig 

sammenhæng imellem. 

Skoler og kirker 

Skolerne udgør som nævnt centrum i de enkelte bydele, og arealudlæggene til 

skolerne og deres idrætsanlæg fastholdes som områder til offentlige formål. 

Der er tre kirker med kirkegårde i Lillerød-Blovstrød: De to gamle landsbykirker i 

Lillerød og Blovstrød og den nyere Engholm kirke. 

Nye byområder 

Mellem Mågevang og transportkorridoren udlægges et mindre areal til boligformål 

som byafrunding af Skovvang bydel.. 

Trekløvermodellen er den overordnede struktur for Lillerød-Blovstrød byområde, 

og som udfyldning af det tredje kløverblad planlægges den nye bydannelse Ny 

Blovstrød mellem Lillerød og Blovstrød. 

Bydannelsen skal skabe sammenhæng mellem de store bygningsvolumener, som 

allerede er i området, og samtidig videreføre Blovstrøds smukke byafgrænsning 

fra østsiden af Kongevejen til vestsiden med respekt for de landskabelige 

kvaliteter som fi ndes i området. 

Det er byrådets mål, at bydelen skal være CO2 neutral, og det betyder bl.a., at 

bilen så vidt muligt fravælges som transportmiddel. Derfor skal mulighederne 

udnyttes optimaltfor at skabe gode stiforbindelser til Allerød Station, Lillerød 

Bymidte og Blovstrød med skole, kirke m.m.. Der bygges tæt, og bygningerne 

opføres med henblik på lavt energiforbrug.


Lynge-Uggeløse ligger i den vestlige del af kommunen og er vokset sammen af de 

to tidligere selvstændige landsbyer Lynge og Uggeløse. 

Centrum i byområdet er Lynge Bytorv ved Hillerødvej. 

De ældste og kulturhistorisk mest værdifulde byområder er de bevarede 

dele af Lynge landsby og Uggeløse landsby med hver sin landsbykirke og 

kirkeomgivelser. 

Bydele 

Lynge-Uggeløse udgør én bydel, hvor Lynge skole er det fælles samlingspunkt for 

borgerne. 

Detailhandel 

Lynge Bytorv er byområdets detailhandelscenter, og herudover er der et mindre 

område med butikker og servicevirksomheder ved Lynghøjvej. 

Boligområder 

Boligområderne i Lynge-Uggeløse er helt overvejende bebygget med åben lav 

bebyggelse. Der er dog også enkelte rækkehusområder og lignende tæt lav 

bebyggelse. 

Mange af boligerne har et stort energiforbrug, som byrådet gerne ser nedbragt. 

Derfor ser byrådet positivt på initiativer, der kan bidrage til større bæredygtighed i 

de forskellige områder. 

Kun på Lynge Bytorv fi ndes enkelte etageboliger over butikkerne. 

Skole og kirker 

Lynge skole udgør som nævnt samlingspunktet i Lynge Uggeløse bydel, og 

arealudlægget til skolen fastholdes. 

- 19 - 

Lynge og Uggeløse har hver sin landsbykirke med kirkegård. 

Nye byområder 

Ved Julemosegård udlægges et areal til ny boligbebyggelse, fortrinsvis 

rækkehuse. Ved udformning af området tages hensyn til beliggenheden på kanten 

af natur- og fritidsområdet. 

Vassingerød 

Vassingerød Industriområde er kommunens største erhvervsområde. Området 

strækker sig langs med Nymøllevej fra Slangerupvej i syd til Farremosen i nord. 

Cirka 20 ha af området ligger nord for Nymøllevej mellem Kærhøjgårdsvej og Gl. 

Vassingerødvej. 

I området kan placeres virksomheder, som har særlige beliggenhedskrav, f.eks. 

virksomheder, der skal ligge i større afstand fra boliger på grund af støj eller lugt. 

Især den sydligste og ældste del af området trænger til en vis opgradering. 

I tilknytning til industriområdet ligger Vassingerød landsby og boligområdet ved 

Bøgevangen. Herudover er der boliger langs østsiden af den sydligste del af 

Vassingerødvej. Disse boligområder giver begrænsninger på, hvilke virksomheder, 

der kan lokaliseres i industriområdet.

1.1 By- og sommerhusområder 

1.1.1 Kommunens byområder består af såvel de arealer, som ligger i byzone og 

anvendes til byformål, som de arealer i landzone, som planlægges anvendt til 

byformål. 

Der kan ikke planlægges til byformål uden for byområderne. 

1.1.2 Byområderne er konkret afgrænset på kort og skal principielt fastholdes i 

planperioden. 

1.1.3 Kommuneplanen overfører en række nye arealer til byområderne. 

Disse arealer kan efterfølgende i lokalplanlægningen overføres til byzone. Se 

retningslinjekortet. 

1.1.4 Den detaljerede planlægning af de nye byområder skal dels sikre en tydelig 

overgang mellem by og land og dels sikre indbyrdes sammenhæng med de 

eksisterende byområder, og at udviklingen sker “indefra og ud”. 

Bebyggelsestæthederne i de nye byområder skal fastlægges ud fra beliggenheden 

i forhold til den kollektive transport. 

Ved den detaljerede planlægning af de nye byområder skal vigtige kulturhistoriske 

spor såvidt muligt bevares, ligesom der skal tages hensyn til vigtige landskabelige 

træk. 

1.1.5 I boligområder i landzone må der kun opføres nybyggeri og ske anlæg 

af meget begrænset omfang, og landskabs-, natur- og kulturværdier skal 

respekteres. Almenheden skal såvidt muligt have adgang gennem områderne af 

hensyn til sammenhængen mellem de rekreative områder. 

Boligområderne i landzone må ikke udvides. 

1.1.6 Det eksisterende sommerhusområde kan ikke udvides, og der udlægges 

ikke nye sommerhusområder. 

Sommerhusområdet er afgrænset på kort. 

- 20 - 

Retningslinjekort: 1.1 By- og sommerhusområder

Bemærkninger til retningslinjer 

Efter Planloven er hele landet og dermed også Allerød Kommune opdelt i byzoner, 

sommerhusområder og landzoner. Kommuneplanens byområder er de områder, 

som allerede ligger i byzone og de områder, som i dag ligger i landzone, men som 

efter planen skal overføres til byzone i løbet af planperioden. Et område kan kun 

overføres fra landzone til byzone ved gennemførelse af lokalplan. 

De nye byområder skal med hensyn til bebyggelsestætheder tage udgangspunkt i 

beliggenheden i forhold til kollektiv transport, så de områder, der ligger tættest på 

stationen eller har gode busforbindelser, får den højeste tæthed. 

Ved planlægning af de nye byområder skal der sikres en tydelig overgang mellem 

by og land, og der skal ved afgrænsningen tages udgangspunkt i de landskabelige 

forhold. Kulturhistoriske værdier og spor skal indarbejdes i planerne. 

I kommunen ligger en række landsbyer eller landsbylignende bebyggelser i det 

åbne land. Der er også tydelige spor efter de oprindelige landsbyer i de eksisterende 

byområder. Landsbyernes karakteristiske og oprindelige træk skal såvidt 

muligt bevares, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal som udgangspunkt ske på 

baggrund af en lokalplan. Der er allerede udarbejdet lokalplaner for hovedparten 

af landsbyerne. 

Allerød Kommune rummer en del boligområder i landzone, som egentlig har 

karakter af bymæssige områder. Det gælder f.eks. områderne ved Kirkeltevej i 

den nordlige del af kommunen, Bøgevangen ved Vassingerød og området ved 

Høveltsvangsvej/Stolelyngen i det sydlige Lillerød. Der kan ikke ske udvidelser 

eller fortætning i disse områder. 

Allerød Kommune har kun et sommerhusområde, og der er ikke planer om udlæg 

af fl ere. 

- 21 - 

Redegørelseskort: 1.1 By- og sommerhusområder

Baggrund for retningslinjer 

Lovgrundlag 

Det er et krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udlægning af 

arealer til byzoner og sommerhusområder, og at de afgrænsede områder vises på 

kort, jf. planlovens § 11a, stk. 1 nr. 3. 

Statslige interesser 

Det er et statsligt mål, at der skal være forskel på land og by, og at der skal 

være en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land 

skal undgås. Der skal satses på byomdannelse, som er med til at revitalisere 

den eksisterende by, og som kan reducere behovet for at inddrage nyt land. 

Det er endvidere et statsligt mål, at kommunens planlægning og investeringer 

i infrastruktur skal spille sammen, og at fremtidens byvækst og trafi kskabende 

funktioner placeres, så der er gode muligheder for at benytte kollektiv trafi k, cykle 

eller gå. Endelig skal befolkningens adgang til friluftsområder fremmes - både i 

byerne og i de bynære områder, herunder bynær skov. 


Fingerplan 2007 opdeler Hovedstadsområdet i 4 geografi ske områdetyper: 1) det 

indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (byfi ngrene), 3) de grønne kiler, og 

4) det øvrige hovedstadsområde. 

Lillerød-Blovstrød ligger i det ydre storbyområde, mens Lynge-Uggeløse ligger i 

det øvrige hovedstadsområde. Det har betydning for byudviklingsmulighederne, 

idet det alene er i det ydre storbyområde (byfi ngrene), der kan ske byudvikling 

af regional betydning. I Lynge-Uggeløse kan der alene ske byudvikling 

af lokal karakter. Fingerplanen giver ikke mulighed for at udlægge nye 

sommerhusområder. 

Planstrategi 2007 

Allerød Byråd vil møde fremtidens udfordringer ved at arbejde for en fortsat 

harmonisk og velovervejet udvikling i Allerød Kommune. Inden kommunen 

inddrager nye arealer til byformål, vil byrådet udnytte mulighederne for at udfylde 

“huller” i de eksisterende byområder og afrunde mod det åbne land. Sidstnævnte 

skal medvirke til at skabe klar adskillelse mellem land og by. 

- 22 - 

Julemosegård 

Byudviklingsområder i Allerød Kommune 

Mågevang 

Høveltsvangsvej 

Ny Blovstrød 

I erkendelse af, at der også på længere sigt er behov for boliger, arbejdspladser 

og andre byfunktioner, vil byrådet arbejde med mulighederne for at udvikle nye 

eksperimenterende bydannelser i tilknytning til eksisterende byområder.

1.2 Boligområder 

1.2.1 Det skal generelt tilstræbes at udnytte den eksisterende boligrummelighed i 

byområderne bedst muligt. 

1.2.2 Ved fortætning og byomdannelse skal det tilstræbes at forøge 

boligrummeligheden, fortrinsvis inden for det stationsnære område og det 

stationsnære kerneområde og i områder, hvor der er eller kan opnås en effektiv 

kollektiv trafi kbetjening. 

1.2.3 I det stationsnære område og det stationsnære kerneområde må 

omdisponeringer af arealanvendelsen ikke føre til en mere ekstensiv anvendelse 

end hidtil, og nye lokaliseringsmuligheder til boliger i det stationsnære område må 

kun etableres som etageboliger og anden tæt boligbebyggelse . 

1.2.4 I områder til lav boligbebyggelse kan opføres villabebyggelse, rækkehuse, 

gårdhuse o.lign. 

Med henblik på fortætning kan der i de enkelte boligområder ske opdeling af store 

boliger i to eller fl ere mindre boliger, og der kan ske sammenlægning af grunde 

med henblik på opførelse af rækkehuse, gårdhuse o.lign. 

1.2.5 Områder udlagt til etageboligbebyggelse skal fastholdes, og i stationsnære 

områder og områder med effektiv kollektiv trafi kbetjening kan der ved 

byomdannelse gives mulighed for nye etageboligbebyggelser. 

1.2.6 I alle typer af boligområder skal fælles udearealer prioriteres højt, f.eks. ved 

gennemførelse af trafi kforanstaltninger, således at en større del af vejarealer kan 

udnyttes til fælles opholdsformål. 

1.2.7 I områder med blandet bolig og erhverv skal det tilstræbes at give boligerne 

bymæssige kvaliteter med hensyn til bl.a. opholdsarealer, adgang til fælles byrum, 

kollektiv transport m.m. 

1.2.8 I det nye byområde mellem Lillerød og Blovstrød skal boligbebyggelserne 

opføres med varierende højde og tæthed, og fællesfaciliteter skal prioriteres højt. 

- 23 - 

Retningslinjekort: 1.2 Boligområder

De udendøres opholds- og adgangsarealer skal udformes med henblik på fælles 

ophold på bekostning af biladgang. 

1.2.9 Det nye boligområde nord for Mågevang skal udformes i sammenhæng med 

de eksisterende boligområder syd for, og med en klar afgrænsning af byen mod 

nord. 

Der skal planlægges grønne områder som forbindelse mellem eksisterende og 

nye boligområder. 

1.2.10 Det nye boligområde ved Høveltsvangsvej skal udformes med 

udgangspunkt i terrænforholdene og den eksisterende bebyggelse. 

Bebyggelsen skal udformes med tætheder svarende til villabebyggelse og række- 

og gårdhuse. 

1.2.11 Det nye boligområde ved Julemosegård skal udformes med udgangspunkt i 

terrænforholdene og den eksisterende bebyggelse. 

Bebyggelsen skal udformes med tætheder svarende til villabebyggelse og række- 

og gårdhuse. 

1.2.12 I eksisterende boligområder skal det tilstræbes, at energiforbruget 

nedsættes gennem renoveringer, ombygninger og tilbygninger. 

I nye boligområder skal bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse eller 

bedre. 

1.2.13 I forbindelse med planlægning af nye boligområder og ved byomdannelse 

skal det tilstræbes, at andelen af boliger under 110 m2 etageareal udgør mindst 

3/4 at områdets samlede antal boliger. 

1.2.14 Rækkefølgen for boligudbygning fremgår af boligudbygningsplanen, se 

baggrund for retningslinjer. 

- 24 -


I retningslinjerne for boligområder beskrives både eksisterende og nye 

boligområder og boligområder med forskellige boligtyper som villabebyggelse, 

række- og gårdhusbebyggelse og etagehusbebyggelse. 

Det er et overordnet hensyn, at den eksisterende rummelighed i boligområderne 

skal udnyttes bedst muligt, blandt andet ved fortætning og byomdannelse. Jo 

tættere områderne ligger på stationen, jo vigtigere er det, at de udnyttes effektivt, 

og i de egentlige stationsnære områder må der kun opføres etageboliger eller 

anden tæt boligbebyggelse. 

Udover ovennævnte er det et hovedprincip, at de eksisterende boligområder skal 

bevare deres hidtidige karakter, d.v.s. at i områder med lav boligbebyggelse kan 

der opføres villabebyggelse, rækkehuse, gårdhuse o.lign., og i områder med 

etagehusbebyggelse kan der opføres etageboliger. 

I områder med lav boligbebyggelse kan der med henblik på fortætning ske 

opdeling af store boliger i to eller fl ere mindre boliger, og ved nybyggeri skal der 

tilstræbes fl eksibilitet, så ændringer af boligerne kan følge de fremtidige behov. 

I alle typer boligområder spiller de fælles udearealer en væsentlig rolle for 

beboernes trivsel og for det sociale liv. Derfor skal der lægges op til, at f.eks. 

vejarealer i højere grad omdannes og indrettes med henblik på beboernes trivsel 

og trafi ksikkerhed frem for hurtig afvikling af trafi kken. 

I kommueplanen udpeges tre nye større sammenhængende boligområder. I Ny 

Blovstrød mellem Lillerød og Blovstrød anslås det, at der kan opføres cirka 400 

boliger i planperioden. Nord for Mågevang kan der opføres cirka 40 boliger. I 

Lynge gives der mulighed for 40 rækkehuse ved Julemosegård. Sammen med 

allerede udlagte, men ubebyggede områder giver det mulighed for i alt cirka 1.000 

boliger i planperioden, eller i gennemsnit 80-85 om året. Til sammenligning blev 

der i perioden 2002-2008 opført 420 boliger - et gennemsnit på 70 boliger om året. 

Af retningslinjerne fremgår det, at i nye boligområder skal det tilstræbes, at 

andelen af boliger under 110 m2 etageareal udgør mindst 3/4 af områdets 

- 25 - 

Redegørelseskort: 1.2 Boligområder

samlede antal boliger. Det skal ses i sammenhæng med den eksisterende 

boligsammensætning i kommunen, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse er 

meget høj, også set i sammenligning med nabokommunerne, og hvor det ikke 

hidtil er lykkedes at ændre på dette forhold på trods af et politisk ønske om det. 

Af hensyn til CO2 udslip, og klima i det hele taget, indeholder retningslinjerne 

bestemmelse om, at bebyggelsen i nye boligområder skal opføres som 

lavenergibebyggelse eller bedre. I forbindelse med renoveringer og ombygninger i 

eksisterende områder skal det tilstræbes, at energiforbruget nedsættes. 

- 26 -


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til 

forskellige byformål, herunder boligformål, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 2. 


Det er et statsligt mål, at nye boligområder placeres, så der kan skabes 

kundegrundlag for god kollektiv trafi k. 

De nye boligområder i Ny Blovstrød og nord for Mågevang kan betjenes med 

busser med maksimal afstand til stoppesteder på 400-600m. Det samme gælder 

området ved Bjergvej/Høveltsbjerg. 


I Fingerplanen afgrænses en zone langs med jernbanen på 2 kilometer på hver 

side, indenfor hvilken der kan udlægges ny byzone. Såvel Ny Blovstrød som 

området nord for Mågevang ligger inden for denne zone. 

Efter Fingerplanen skal der ved knudepunktsstationer tilstræbes en 

bebyggelsestæthed på mindst 100% og mindst 25 boliger pr. ha. 


Byrådet ønsker at prioritere boliger til lav- og mellemindkomstgrupperne højt og 

løse boligudfordringerne for især ældre og enlige. Byrådet peger i strategien på en 

række områder, hvor der kan planlægges for nye boliger, herunder Ny Blovstrød, 

arealet nord for Mågevang og ved Julemosegård i Lynge. 

Byrådet ønsker boligfortætning i de eksisterende parcelhuskvarterer og anser 

det for et vigtigt element i bæredygtig byudvikling at tilstræbe byfortætning i de 

stationsnære bydele. Baggrunden er blandt andet, at tæt bebyggelse bruger 

mindre energi og optager mindre plads end åben bebyggelse. Hvis man bor tæt 

ved stationen, kører man mindre i bil. 

Arkitektonisk kvalitet - ikke mindst i rummene mellem husene - tæt bebyggelse 

og gode udendørs rum fremmer det sociale liv og er dermed en vigtig del i 

bæredygtig byudvikling. 

- 27 - 

Boligudbygningsplan 2009-2021

Befolkning og boliger 

I 2008 boede der 23.489 personer i Allerød Kommune eller 1.066 fl ere end i 1997. 

I samme periode blev der opført 739 boliger, således at det samlede antal boliger 

var 9.751 i 2008. Tilvæksten i boliger svarer til et årligt boligbyggeri på cirka 70. 

Befolkningsprognosen for planperioden frem til 2021 viser et stort set konstant 

befolkningstal, idet der i 2021 vil bo 23.298 personer i Allerød Kommune. 

Prognosen bygger blandt andet på et samlet boligbyggeri i planperioden på cirka 

1.000 boliger eller i gennemsnit cirka 80 boliger om året. 

Det konstante befolkningstal dækker over forskydninger mellem aldersgrupperne, 

idet antallet af personer over 80 år vil vokse fra 681 i 2008 til 1.252 i 2021. Til 

gengæld falder antallet af 25-64 årige fra 12.501 til cirka 11.500 i 2021. 

Boligsammensætningen i Allerød Kommune er præget af store boliger og en stor 

andel af ejerboliger. Dette forhold har ikke forrykket sig i den seneste planperiode 

fra 1997 - 2008. Til gengæld har der været et fald i husstandsstørrelserne fra 2,58 

i 1997 til 2,55 i 2008. Med udviklingen i befolkningssammensætningen må det 

forventes, at denne tendens fortsætter. 

Økonomisk planlægning 

I investeringsoversigten for 2009-2012 er der forventede indtægter fra jordsalg til 

boliger i 2011 på 20,58 mio. kr og i 2012 på 10,29 mio. kr. Beløbene stammer fra 

forventet salg af arealer ved Mejeribakken og Gladgårdsvænge i Lynge og fra 

salg af arealer langs med Rønneholt Parkvej og i bymidten i Lillerød. Der er ikke 

afsat midler til at føre aktiv jordpolitik, hvor kommunen opkøber jord til brug for 

fremtidig byudvikling, som tilkendegivet i Planstrategi 2007. 

Spildevandsplan 

og De nye boligområder i Ny Blovstrød og nord for Mågevang skal medtages 

i førstkommende revision af spildevandsplanen, idet de ikke er medtaget for 

planperioden 2008-2011. Kloakeringsprincippet må forventes at blive seperatkloak 

med nedsivning af tagvand. For forskellige anvendelser af områderne er der i 

spildevandsplanen fastsat maksimale afl øbskoeffi cienter, som angiver, hvor meget 

- 28 - 

overfl adevand, der maksimalt må afl edes til kloaksystemet fra matriklens samlede 

areal. For boligområder med åben lav og tæt lav bebyggelse er det 20% og for 

etageboliger er det 40%.

1.3 Erhvervsområder 

1.3.1 Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, 

størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, skal placeres inden for det 

stationsnære område og fortrinsvis inden for det stationsnære kerneområde. Det 

gælder f.eks. kontorvirksomheder over 1.500 etagemeter 

På baggrund af det stationsnære kerneområdes gode tilgængelighed og centrale 

beliggenhed skal bebyggelsesprocenten fastsættes til op til 110. 

Det stationsnære kerneområde må anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål. 

Indenfor det stationsnære kerneområde ligger Lillerød Bymidte, hvor der skal 

sikres et vist helhedspræg, og hvor de enkelte dele af byen skal bindes sammen 

af smukke pladser, gader, passager og grønne opholdspladser. Der skal tilstræbes 

kvalitet i såvel bybygningen som i bymidtens måde at fungere på. 

1.3.2 De eksisterende erhvervsområder Engholm og Borupgård fastholdes med 

deres nuværende udstrækning og må anvendes til lettere industri-, lager- og 

kontorvirksomheder i klasse 1-4 i henhold til Miljøministeriets Håndbog om Miljø 

og Planlægning. 

I områderne kan kun placeres kontorvirksomheder under 1.500 etagemeter. 

Områdernes grønne træk i form af beplantningsbælter, vejprofi ler og grønne 

områder skal bevares og videreudvikles. 

1.3.3 Erhvervsområder mellem Lillerød og Blovstrød, som ligger i landzone, skal 

indgå i planlægningen af Ny Blovstrød og i den forbindelse overføres til byzone. 

I områderne kan kun placeres kontorvirksomheder under 1.500 etagemeter. 

Der er dog mulighed for placering af kontorvirksomheder over 1.500 etagemeter 

indenfor 1200 meter fra Allerød Station, under forudsætning af virkemidler, som 

fremmer brug af kollektiv transport. 

Områderne skal indpasses i de nye bebyggelser og rekreative områder. 

- 29 - 

Retningslinjekort: 1.3 Erhvervsområder 

1.3.4 Vassingerød industriområde må kun anvendes til virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav (klasse 5-7 virksomheder). Den enkelte virksomheds 

lokalisering afhænger af afstand til nærmeste boligområde. (Retningslinjekort jf. 

Fingerplan 2007) 

Området skal afskærmes mod det åbne land af beplantningsbælter af 

skovkarakter.


Afgrænsningen af det stationsnære kerneområde er fastlagt i retningslinjerne for 

erhvervsområder, men gælder også for andre byformål. Det stationsnære kerneområde 

defi neres som det område, der ligger indenfor en gangafstand på 600 

meter fra stationen. Afgrænsningen er vist på kort, og retningslinjerne indeholder 

bestemmelse om, at bebyggelsesprocenten i det stationsnære kerneområde skal 

være på maksimalt 110. I det stationsnære kerneområde kan placeres byfunktioner 

med mange arbejdspladser eller en høj besøgsfrekvens. Omvendt kan der 

f.eks. kun placeres kontorvirksomheder udenfor det stationsnære kerneområde, 

hvis de har et mindre etageareal end 1.500 m2. 

Det stationsnære kerneområde omfatter ikke alle arealer indenfor gangafstanden 

på 600 meter fra stationen. Sammenhængende villaområder holdes udenfor med 

en lavere bebyggelsestæthed. 

Udover det stationsnære kerneområde defi neres et stationsnært område som et 

cirkelslag med radius på 1.200 meter fra stationen. Under visse betingelser kan 

der i det stationsnære område placeres funktioner af samme type som i det stationsnære 

kerneområde. 

Engholm erhvervsområde fastholdes med sin nuværende karakter, og der er kun 

begrænsede byggemuligheder tilbage. Det samme gælder Borupgård, hvor der 

dog er lokalplanlagt for fortætningsmuligheder, som i særlig grad må forventes at 

komme i spil, når der i fremtiden etableres en ny station nord for området. 

Miljømæssigt er virksomheder inddelt i forskellige klasser afhæningt af afstandskrav 

til boliger. Klasse 1-4 kan placeres i afstand til boliger på 0-100 meter 

og omfatter f.eks. forretninger, liberale erhverv, mindre virksomheder som elektronikværksteder, 

håndværksprægede virksomheder m.fl . 

Vassingerød er kommunens største erhvervsområde på cirka 115 ha. Området er 

forbeholdt virksomheder som maskinfabrikker, betonfabrikker, medicinalvirksomheder 

m.fl ., det vil sige virksomheder, som miljømæssigt er klassifi ceret i klasse 7. 

- 30 - 

Retningslinjekort: 1.3 Erhvervsområder


Lovgrundlag 

Det er et krav til planlægningen, at kommuneplanen indeholder retningslinjer 

for beliggenheden af områder til forskellige byformål f.eks. erhvervsformål, jf. 

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 2. 

Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af 

eksisterende, ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv. 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til 

virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles 

særlige beliggenhedskrav, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 6. 


Det er statslige mål, at de eksisterende erhverv i byzone sikres gode 

udviklingsmuligheder, og at store kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner 

og andre rejsemål, som tiltrækker arbejdskraft og besøgende fra et stort opland, 

lokaliseres, så det er let at komme dertil med kollektiv transport. Fremtidens 

erhvervs- og boligområder må ikke låses fast i en struktur, hvor bilen er eneste 

transportmiddel. 

Det er ligeledes en målsætning, at kommunerne i fællesskab udpeger 

tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

Planlægningen forudsætter samarbejde på tværs af kommunerne om at kortlægge 

behovet for nye arealer og fi nde de bedst egnede områder. 


Afgrænsning af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder skal 

ske i kommuneplanlægningen. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses 

med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 meter. 

Afgrænsningen af de stationsnære områder kan række ud over det stationsnære 

kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle 1.200 meter cirkelslag. 

Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafi kal adfærd, hvor 

væsentlig fl ere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de 

ikke-stationsnære områder. 

- 31 - 

Fingerplan 2007, princip for stationsnære områder 

Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og 

besøgsmønstre har en intensiv karakter, omfatter bl.a. kontor- og serviceerhverv, 

beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og 

kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, 

hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende. 

Såfremt der gives mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end 

1.500 etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære

kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med 

supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafi kale effekter svarende 

til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af 

parkeringspladser suppleret med forskellige former for “mobilty management”, 

som f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, fi rmacykelordninger til og fra 

stationen mv. 

Efter Fingerplanen skal det sikres, at Vassingerød og Vassingerød Nord fastholdes 

som lokaliseringsmulighed for virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

(klasse 7 virksomheder), og at der ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, 

der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige 

beliggenhedskrav. 


Som et vigtigt element i bæredygtig byudvikling tilstæber byrådet byfortætning i 

de stationsnære områder, og byrådet vil bakke op om en fortsat byomdannelse i 

Lillerød Bymidte op med henblik på at forstærke bymidtens rolle som et attraktivt 

kultur- og forretningscenter. Det skal bl.a. ske ved at skabe byrum til ophold og 

menneskelig udfoldelse og ved at give grønne elementer en fremtrædende plads i 

byens udtryk. 

Erhvervspolitik 

Politikkens sigte er at give afsæt for at realisere et samspil mellem kommune og 

erhvervsliv. - Et samspil baseret på klare mål for kommunens serviceydelser i 

forhold til erhvervslivet, og hvor begge parter er med til at sætte mål for konkret, 

handlingsrettet, privat-offentligt samarbejde ud fra fælles ambitioner. 

Målsætningen for erhvervspolitikken udtrykkes i en offentlig/privat fælles ambition 

for den fremtidige udvikling af Allerød Kommune. 

Private og kommunale virksomheder i Allerød Kommune har fælles ambitioner: 

• 

vi vil samarbejde om at skabe forbedringer i livskvaliteten for borgere og 

ansatte 

- 32 - 

• 

• 

• 

• 

vi vil nedbryde skel mellem offentlig og privat produktion, hvor det er lovligt og 

giver mening 

vi vil gøre kulturproduktion, miljøforbedring og sundhedsfremme til fælles 

udfordringer 

vi vil være fuldt på højde med sammenlignelige producenter, når det gælder 

arbejdsmiljøet 

vi vil skabe vores fælles resultater gennem dialog. 

Erhverv og beskæftigelse 

I 2007 var der godt 13.400 arbejdspladser i Allerød Kommune mod godt 

11.950 i 1997. Det svarer til en stigning på 12%, hvilket er langt højere end 

i nabokommunerne. I samme periode er der sket en betydelig forskydning 

i fordelingen mellem de forskellige erhverv. Antallet af arbejdspladser i 

fremstillingsvirksomheder (industri) er faldet med knap en trediedel og antallet 

af arbejdspladser i landbruget med en fjerdedel. Til gengæld har der været en 

kraftig stigning i antallet af arbejdspladser indenfor transport, telekommunikation, 

fi nansiering og forretningsservice. 

Knap 15% af arbejdspladserne i Allerød Kommune ligger i det stationsnære 

kerneområde og 17,5% i det stationsnære område. 47.5% af arbejdspladserne 

ligger i større afstand fra stationen end 1.200 m. 

I 2006 var det samlede etageareal til erhverv 737.000 m2 eller 67.000 m2 

mere end i 1997. 522.000 m2 rummer private virksomheder, mens 215.000 m2 

indeholder offentlige virksomheder og institutioner. 

De private erhvervsarealer ligger fortrinsvis i de tre erhvervsområder Borupgård, 

Engholm og Vassingerød, samt i Lillerød Bymidte. I Engholm og Vassingerød 

er der enkelte ledige erhvervsgrunde, mens der i Borupgård er givet mulighed 

for fortætning. Retningslinjerne for Lillerød Bymidte giver ligeledes mulighed for 

yderligere fortætning.

1.4 Offentlige institutioner 

1.4.1 Der udlægges ikke arealer til nye skoler, men alle nuværende skoler 

opretholdes, og der skal være muligheder for om- og tilbygninger og nye 

friluftsanlæg. 

1.4.2 Skoledistrikterne fastholdes principielt og er udgangspunkt for kommunens 

lokalområder og opdeling af byområderne i bydele 

1.4.3 Allerød Gymnasium fastholdes med sin nuværende placering og 

udstrækning. 

1.4.4 De nuværende arealer til daginstitutioner fastholdes principielt, men der kan 

opstå behov for tilpasning af kapaciteten til de lokale behov i bydelene. 

Såfremt daginstitutioner ophører, kan bygninger og grundarealer anvendes til 

andre almene formål f.eks. fællesbygninger, eller grundarealerne kan udlægges til 

samme arealanvendelsesformål som naboområderne, f.eks. boligformål. 

Eventuelle nye daginstitutioner kan placeres i boligområder eller i stationsnære 

områder og skal have god adgang til kollektiv trafi k og stiforbindelser 

1.4.5 De eksisterende plejeboliger opretholdes med undtagelse af Solvænget, 

som kan ændre anvendelse. 

I forbindelse med planlægningen af Ny Blovstrød skal der gives mulighed for 

indpasning af et passende antal plejeboliger. 

1.4.6 Kulturelle institutioner som er fælles for hele kommunen skal lokaliseres i 

Lillerød Bymidte. 

De kulturelle institutioner i Lillerød Bymidte skal bindes sammen af bedre byrum, 

hvor Byens Plads skal være et centralt omdrejningspunkt. 

- 33 - 

Retningslinjekort: 1.4 Offentlige institutioner


Retningslinjerne for offentlige institutioner tager udgangspunkt i den forventede 

befolkningsudvikling, og derfor udlægges der ikke arealer til nye skoler, ligesom 

skoledistrikterne principielt fastholdes. 

Skoledistrikterne danner iøvrigt udgangspunkt for opdelingen i bydele, idet 

skolerne skal være med til at styrke borgernes lokale tilhørsforhold. 

Udviklingen i antallet af mindre børn vil variere fra bydel til bydel. Principielt 

opretholdes de nuværende arealer til børneinstitutioner, men der åbnes mulighed 

for, at såfremt institutioner ophører, kan de anvendes til andre formål, fortrinsvis 

almene formål som f.eks fælleshuse. Der åbnes også mulighed for, at de kan 

anvendes til boligformål eller andre formål, som naturligt kan indpasses i det 

område og den bydel, hvor de er beliggende. 

Hvis der i forbindelse med udbygningen af Ny Blovstrød viser sig behov for en ny 

daginstitution, skal den af hensyn til CO2 og klima placeres stationsnært eller have 

god adgang til anden kollektiv trafi k. 

Formålet med retningslinjen, der giver mulighed for indpasning af plejeboliger i Ny 

Blovstrød, er at tage højde for den forventede stigning i antallet af ældre. 

Som opfølgning på byrådets målsætning, om Lillerød Bymidte som kultur- og 

forretningscenter for hele kommunen, skal kulturelle institutioner, som er fælles for 

alle borgere i kommunen, lokaliseres i Lillerød By, og de skal bindes sammen af 

bedre byrum for at skabe det bedst mulige og mest mangfoldige byliv. 

- 34 - 

Redegørelseskort: 1.4 Offentlige institutioner


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder 

til forskellige byformål, herunder beliggenheden af offentlige institutioner, jf. 

planlovens § 11a, stk. 1, nr. 2. 


I Planstrategi 2007 forudsiger byrådet, at kommunen i fremtiden vil opleve en 

en markant stigning i antallet af ældre - en stigning som ikke modsvares af 

fl ere borgere i den erhvervsaktive alder. Byrådet fastslår, at de kommende års 

demografi ske og økonomiske udfordringer betyder, at der til stadighed skal 

tænkes i udvikling og fornyelse, så Allerød kan bevares som en tidssvarende 

borgerorienteret kommune, hvor kvalitet er i højsædet. 

Derfor vil byrådet på ældreområdet udbygge antallet af plejeboliger. På 

dagpasnings- og fritidsområdet skal kapaciteten tilpasses, så de enkelte tilbud 

er både fagligt og økonomisk bæredygtige og samtidig tilpasset borgernes 

efterspørgsel. 

Kommuneplanens retningslinjer sikrer, at Planstrategiens forslag kan 

gennemføres. 

Kommunale politiker 

Allerød Byråd vedtog i 2001 en ældrepolitik, som fastslår, at Allerød Kommune 

skal være en god kommune at bo i - også når vi bliver ældre. I alle tilfælde skal 

de svagest stillede prioriteres højest, og medarbejderne skal have frihed til 

at imødekomme individuelle behov. Med hensyn til etablering af boliger til de 

svageste ældre skal kommunen 

• 

• 

• 

• 

Sikre involvering af borgere og interessegrupper 

Afdække krav til udformning af boligerne og den nødvendige trafi kplanlægning 

i forbindelse med boligkvarterer 

Prioritere i forhold til økonomien 

Tage initiativ til byggeri 

- 35 - 

I 2007 vedtog byrådet en sammenhængende børne- og ungepolitik: Vores børn 

og unge er et fælles ansvar. Børne- og ungepolitikken skal sikre: 

• 

• 

• 

• 

• 

En god og tryg opvækst for børn og unge 

Helhed og sammenhæng i de offentlige tilbud 

At børnene, de unge og deres forældre er i centrum for de tilbud, kommunen 

leverer 

At kontakten til den enkelte medarbejder i dagtilbud, skole mv. samtidig er 

indgangen til kommunen 

At de almene tilbud i videst muligt omfang skal rumme børn og unge med 

særlige tilbud 

Endelig har byrådet vedtaget målsætninger for folkeskolen, som blandt andet 

fastslår, at skolen skal være for alle og skal give det enkelte barn udfordring og 

muligheder, der er tilpasset dagligdagen og retter sig mod børnenes fremtidige liv. 

Børnenes kreativitet skal støttes og bekræftes. 

Befolkning og kommunal service 

Prognosen for den kommende planperiode viser, at antallet af 6-16 årige for hele 

kommunen vil falde fra 4.121 i 2009 til 3.671 i 2021. Blovstrød er den eneste 

bydel, hvor tallet vil vokse lidt, og det er betinget af udbygningen af Ny Blovstrød. 

Lillerød bydel og Lynge-Uggeløse bydel fastholder nogenlunde børnetallet, mens 

der må forventes fald i Skovvang, Ravnsholt og Engholm. 

Antallet af de 0-5 årige vil ifølge prognosen falde fra 1.867 i 2009 til 1.661 i 2021. 

Kun i Blovstrød vil der være en stigning i børnetallet, mens der i de øvrige bydele 

vil være fald samlet set over hele planperioden. 

Modsat børnetallet viser prognosen en stigning i antallet af personer over 80 år 

fra 736 i 2009 til 1.252 i 2021. Derfor må det forventes, at behovet for plejeboliger 

vil vokse udover, hvad der tilgodeses med opførelse af 60 boliger ved Poppelvej. 

Der vil således i planperioden blive behov for at udpege yderligere arealer til 

plejeboliger, og i den forbindelse kommer Ny Blovstrød naturligt ind i billedet.

Selvom det ikke har samme konsekvenser for plejeboligbehovet, er det ikke uden 

betydning for den kommunale service, at antallet af 65-79 årige stiger fra 2.851 

i 2009 til 3.486 i 2021. Det kan måske give stigende efterspørgsel på kulturelle 

aktiviteter i Lillerød Bymidte og dermed opveje den faldende efterspørgsel, der 

må forventes i forbindelse med et mindre fald i antallet af 25-65 årige fra 12.349 til 

11.494. 


Udover de allerede igangværende udbygninger er der på investeringsoversigten 

i 2010 og 2011 afsat cirka 12,5 mio. kr til kommunale udgifter i forbindelse med 

opførelse af 60 plejeboliger. 

Til opførelse af genoptræningsfaciliteter og lokaler til virksomheden Sundhed og 

Omsorg er der i 2011 og 2012 afsat ialt 46,3 mio. kr. 

Til nyindretning i forbindelse med omlægninger på børneområdet er der i 2011 og 

2012 afsat cirka 6,2 mio. kr. 

- 36 -

1.5 Detailhandelstruktur 

1.5.1 Områder til centerformål skal ligge indenfor byområderne. Det enkelte 

områdes størrelse skal afspejle dets funktion, opland og vækstpotentiale. 

1.5.2 Områder til centerformål/butiksformål bør placeres på steder hvor der er god 

tilgængelighed for alle trafi karter og bør ligge centralt i forhold til boligområder. 

1.5.3 Kommunens centerstruktur består af 

• 

• 

• 

Bymidter: Lillerød Bymidte og Lynge Bytorv 

Bydelscenter ved Vestcenteret 

Enkeltstående lokalbutikker til områdernes forsyning 

1.5.4 Dagligvarebutikker skal placeres, så de i videst muligt omfang giver borgerne 

gode indkøbsforhold både lokalt og mere overordnet, og så de støtter den 

eksisterende detailhandel i Lillerød bymidte. 

1.5.5 Udvalgsvarebutikker skal placeres, så de i videst mulige omfang støtter 

detailhandelen i Lillerød bymidte. 

Bymidter 

1.5.6 Den centrale del af Lillerød By udlægges som bymidte. 

Lynge Bytorv udlægges som bymidte. 

Der er i Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet ikke åbnet 

mulighed for yderligere bymidter i Allerød kommune. 

Bydelscentre 

1.5.7 Vestcentret i Engholm bydel udlægges som bydelscenter. 

Lokalcentre 

1.5.8 Der udlægges ikke lokalcentre. 

- 37 - 

Retningslinjekort: 1.5 Detailhandelstruktur

Butikker til forsyning af lokalområder 

1.5.9 I Blovstrød er der udlagt 2 butikker til forsyning af lokalområdet. 

I Skovvang er der udlagt 1 butik til forsyning af lokalområdet 

I øvrige bydele kan der etableres butikker til forsyning af lokalområderne. 

Rammer for detailhandel 

1.5.10 Der fastsættes følgende maksimale rammer for bruttoetageareal 

til detailhandel, der omfatter eksisterende butikker og restrummelighed i 

eksisterende lokalplaner: 

• 

• 

• 

• 

Lillerød Bymidte: 32.000 m2 

Lynge Bytorv: 6000 m2 

Vestcenteret: 3.000 m2 

Butikker til lokalområders forsyning: 3.000 m2 

Butiksstørrelser 

1.5.11 I Lillerød bymidte samt i Lynge og Vestcentret fastsættes en 

maksimalstørrelse for dagligvarebutikker på 3.500 m2 og for udvalgsvarebutikker 

på 2.000 m2. 

Butikker til områdernes lokale forsyning må maksimalt udgøre 1.000 m2. 

Ovennævnte størrelser er fastsat dels i Lov om Planlægning dels i 

Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. 

Afgrænsning 

1.5.12 Bymidterne og bydelscenteret afgrænses som vist på kort 

- 38 -


Detailhandelsplanlægningen bygger på de politiske mål, som bl.a. er formuleret 

i Planstrategi 2007, og på forventninger til den fremtidige forbrugs- og 

befolkningsudvikling i kommunen. Men ikke mindst er detailhandlesplanlægningen 

underlagt overordnede retningslinjer i lovgivningen og Landsplandirektiv om 

detailhandel i Hovedstadsområdet. 

Centerstrukturen i Allerød Kommune udgøres af Lillerød Bymidte, der er 

kommunens hovedceneter og ligger stationsnært, samt bydelscenteret 

Vestcenteret i Engholm bydel og Lynge Bytorv i Lynge-Uggeløse bydel. 

Derudover er der en række dagligvarebutikker, der tjener lokalområdernes daglige 

forsyning. 

For at forbedre Lillerød Bymidtes position mest muligt skal især 

udvalgsvarebutikker placeres, så detailhandelen i bymidten styrkes. Eventuelle 

større dagligvarebutikker skal ligeledes placeres, så de styrker bymidten. 

Til gengæld kan der placeres mindre dagligvarebutikker i bydelene til 

lokalområdernes daglige forsyning. Men det er generelt en forudsætning, at 

områder til butiksformål placeres på steder, hvor der er god tilgængelighed for 

alle trafi karter. I Lillerød Bymidte skal der gøres en stor indsats for at fremme 

tilgængeligheden for især cyklister, fodgængere og brugere af kollektiv trafi k. 

Der fastsættes maksimale rammer for butiksformål, og de omfatter både de 

eksisterende butikker, og de butikker, som kan etableres i fremtiden. I Lillerød 

Bymidte fastsættes rammen til 32.000 m2 etageareal. Det nuværende butiksareal 

er opgjort til 18.500 m2. Restrummeligheden skal helt overvejende reserveres 

til udvalgsvrebutikker for at styrke bymidtens attraktion. I Vestcenteret er den 

maksimale ramme fastsat til 3.000 m2. I Lynge Bytorv fastsættes den maksimale 

ramme for detailhandelsareal til 6.000 m2. 

- 39 - 

Detailhandel i Allerød Kommune: SWOT-analyse


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale 

detailhandelsstruktur, herunder afgrænsningen af bymidter, og fastsætte 

det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og for de enkelte butikker, jf. 

planlovens § 11a, stk. 1, nr. 3 og 5q. 

Kommunens detailhandelsplanlægning sker inden for rammerne af planloven 

og Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet, som udstikker 

overordnede bestemmelser for detailhandelsplanlægningen: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by, samt i de 

centrale områder af en bydel i de større byers bydele. 

Fingerplanens 4 delområder: indre storbyområde (håndfl aden), ydre 

storbyområde (byfi ngrene), grønne kiler og øvrige hovedstadsområde 

danner udgangspunkt for reglerne i Landsplandirektivet for detailhandel i 

Hovedstadsområdet. 

Lillerød er i Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet en by i 

”Hillerød-fi ngeren”. Dette betyder, at man i Lillerød kan have dels en bymidte 

og dels et eller fl ere bydelscentre. 

Uden for de centrale bydele og de centrale områder af en bydel kan der dog 

udlægges arealer til butikker med særligt pladskrævende varer, mindre arealer 

til lokalforsyning af en landsby, et sommerhusområde eller lignende, butikker 

til salg af egne produkter (f.eks. gårdbutikker) mv. 

Dagligvarebutikker kan i bymidter og bydelscentre etableres med et 

bruttoareal på max. 3.500 m2 + 200 m2 til personalerum. Udvalgsvarebutikker 

kan etableres med et bruttoareal på max 2.000 m2 + 200 m2 til personalerum. 

Større udvalgsvarebutikker kan kun etableres i bymidter og afl astningscentre 

udpeget i Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. 

Udvidelse af afgrænsning af bymidter i byer og bydelscentre, der har et 

samlet bruttoetageareal til detailhandel på mere end 5.000 m2 skal ske ved 

en statistisk model. De områder, hvor den statistiske model går ud over den 

bymidteafgrænsning, der var fastlagt i regionplanretningslinjerne 1. januar 

2007 kan umiddelbart inddrages i bymidteafgrænsningen. Der kan dog 

argumenteres for udvidelse af bymidteafgrænsningen i et område, der ligger i 

- 40 - 

Lillerød bymidteafgrænsning 

• 

umiddelbar tilknytning til den statistiske afgrænsning. 

Der kan desuden udlægges arealer til lokalcentre med et samlet bruttoareal 

til butikker på indtil 3.000 m2, med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 m2 

samt lokale butikker på indtil 1.000 m2 til et områdes daglige forsyning samt 

butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer.


Det er statslige mål at forbedre mulighederne for en decentral 

detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen 

også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer. De eksisterende 

bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre. Der skal være et 

varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer. Arealer til butiksformål 

skal have god tilgængelighed for alle trafi karter, herunder især den gående, 

cyklende og kollektive trafi k, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes. 


Det er Allerød Kommunes målsætning, at Lillerød skal være det overordnede 

center for butiksliv i kommunen. 

Allerød Kommune vil arbejde for, at bymidten i Lillerød sikres som et attraktivt 

indkøbssted for borgerne både for så vidt angår dagligvarer og udvalgsvarer. 

Inden for udvalgsvarer skal Lillerød bymidte give borgerne en god 

indkøbsoplevelse med mange butikker i et attraktivt bymiljø. 

Der er meget få større udvalgsvarebutikker i kommunen. En målrettet indsat for at 

få denne butikstype til Lillerød vil sikre, at forbrugerne i mindre udstrækning tager 

til de større udbud for at opsøge disse butikstyper. 

Lynge Bytorv og Vestcentret skal give borgerne gode indkøbsmuligheder – især 

inden for dagligvarer. 

Det skal sikres, at der i lokalområderne er en god dagligvareforsyning. 

Eksisterende forhold 

Der er i dag ikke udlagt et særligt område til butikker, der alene forhandler særligt 

pladskrævende varegrupper. 

Der er i 2009 udarbejdet en detailhandelsanalyse, der bl.a. giver en status på 

detailhandelen, ligesom den skitserer udviklingsmulighederne for kommunens 

detailhandel. 

- 41 - 

Butikkerne 

I Allerød Kommune var der primo 2009 74 butikker med et samlet bruttoareal på 

godt 31.500 m2 og en omsætning i 2008 på ca. 950. mio. kr. inkl. moms. 

I Lillerød bymidte er der godt 50 butikker og et samlet bruttoareal på 18.500 m2. 

Disse butikker omsatte i 2008 for ca. 580 mio. kr., hvoraf godt 250 mio. kr. var 

udvalgsvareomsætning. 

Forbrug 

Det potentielle forbrug fra borgerne i Allerød kommune var i 2008 knap 1,4 mia. 

kr. inkl. moms, fordelt med ca. 650 mio. kr. på dagligvarer og knap 740 mio. kr. på 

udvalgsvarer. 

Handelsbalance 

Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 96 % for 

Allerød Kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 45 %. 

Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber 

mindre ind i dagligvarebutikkerne i Allerød kommune, end forbrugere fra Allerød 

Kommune køber ind i dagligvarebutikkerne uden for kommunen. 

Dog er udhandlingen relativ begrænset og det vurderes, at 85-90 % af 

dagligvareforbruget dækkes ved køb i butikkerne i kommunen. 

På udvalgsvareområdet er der en betydelig udhandling. Det vurderes, at kun 

omkring 35 % af forbrugernes udvalgsvareforbrug dækkes ved køb i butikkerne 

Allerød Kommune. 

Der er dog markante forskelle mellem de forskellige områder i kommunen. I 

Lillerød er der et tilfredsstillende forhold mellem forbrug og omsætning inden 

for dagligvarer. I Lynge er forholdet mellem dagligvareomsætning og –forbrug 

meget tilfredsstillende, mens der i Blovstrød er et utilfredsstillende forhold mellem 

dagligvareforbrug og –omsætning. Dette indikerer, at der især i Blovstrød er behov 

for mere areal til dagligvarer.

Oplandet 

På baggrund af ovenstående er det vor vurdering, at oplandet til 

dagligvarebutikkerne i Allerød Kommune stort set udgøres af kommunens 

indbyggere. 

Under 10 % af dagligvareomsætningen i kommunens butikker vurderes at komme 

fra forbrugere uden for kommunen. 

På udvalgsvareområdet kommer skønsmæssigt 5-10 % af omsætningen, 

svarende til 15-20 mio. kr., fra forbrugere uden for Allerød Kommune. 

Arealbehov til detailhandel frem til 2021 

Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Allerød Kommune vil stige med ca. 3 % for 

så vidt angår dagligvarer og med ca. 17 % for udvalgsvarer. 

Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en 

meget begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen 

om en tilbagegang i indbyggertallet i Allerød Kommune frem til 2021 med ca. 1%. 

I Blovstrød forventer man en stigning i befolkningstallet på 13 % frem til 2021, 

mens der i Skovvang og Ravnsholt ventes fald på henholdsvis 7 % og 12 %. 

Et fremtidigt arealudlæg styres dels af en beregning af behovet, dels af ønsket om 

at styrke centrenes position på detailhandelsområdet. 

Samlet vurderes det, at der frem til 2021 er et arealbehov i Allerød kommune til 

dagligvarer og udvalgsvarer på minimum 17.000 m2. 

Dagligvarer 

Generelt er der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer. En 

undtagelse herfra er Blovstrød, hvor der er en markant underdækning. 

Der bør i Ravnsholt-området åbnes mulighed for at etablere en dagligvarebutik på 

op til 1.000 m2. 

- 42 - 

I Lillerød skal der primært udlægges arealer til dagligvarer centralt for på længere 

sigt at sikre den daglige strøm af kunder samt sikre, at udbuddet koncentreres 

mest muligt. 

Man bør udlægge arealer, der sikrer muligheden for en løbende tilpasning af 

butiksstrukturen. 

Udvalgsvarer 

På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har 

tilfredsstillende indkøbsforhold, samt at Lillerød kan fastholde sin position som 

handelsby i kommunen. 

Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne ultimo 

2009. 

Bymidteafgrænsning 

Såfremt man ønsker at udvide kommuneplanens nuværende eksisterende 

bymidteafgrænsning, skal dette ske ved, at bymidten defi neres ud fra en fastlagt 

statistisk metode. 

Umiddelbart kan kun områder, der ligger inden for den statistiske afgrænsning 

inddrages i bymidtens butiksområde. Der kan dog argumenteres særligt for at 

udlægge arealer til butiksformål, der støder direkte op til bymidten, men som ikke 

er omfattet af den statistiske afgrænsning fx ved byudviklingsområder. 

Afgrænsningen skal kun foretages for bymidter og bydelscentre, hvor der 

planlægges for et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 5.000 m2. 

Der er foretaget statistiske bymidteafgrænsninger for både Lillerød og Lynge. 

Disse afgrænsninger er indarbejdet i den nuværende bymidteafgrænsning, der 

fremgår i Retningslinjer 1.5.12.

2 Landområderne 

Landområderne i Allerød Kommune er varierede, oplevelsesrige og rummer 

mange landskabs- og naturværdier. Derudover er landområdet også grundlag for 

en række erhvervsmæssige anvendelsesformer. 

Landskabet blev formet for tusinder af år siden, da isen smeltede og skabte 

et karakteristisk istidslandskab med afl ange tunneldale, åse, søer, moser 

og bakker. Siden da har menneskets brug af landområderne sat sit præg på 

landskabet med skovdyrkning, landbrug, byer, osv. De senere hundrede år har 

især råstofi ndvinding, byudvikling, veje og andre tekniske anlæg sat sit præg på 

landområderne. 

I dag udgør Allerød Kommunes landområder ca. 5.500 ha svarende til ca. 80 % 

af kommunens samlede areal. I landområderne anvendes ca. 26 % til skov, ca. 4 

% til søer, 15 % til natur/ekstensive landbrugsarealer, ca. 8 % til militære formål, 

ca. 5 % til veje, bygninger, tekniske anlæg m.v. Det resterende areal anvendes til 

landbrugsproduktion. 

Landområderne kan opdeles i 5 forskellige landskaber med hver deres særlige 

landskabskarakter: 

1. Tunneldalene 

Tunneldalene er et geologisk interesseområde af national betydning, idet det 

indgår i et af landets største tunneldalssystemer på tværs af kommunegrænsen 

mod syd. Området er karakteriseret ved afl ange dalformationer, der rummer 

langsøer, vandløb, åsdannelser og mere eller mindre afvandede lavbundsarealer 

med ekstensiv landbrugsdrift. På højbundsjorden mellem dalene dyrkes jorden 

landbrugsmæssigt med hovedvægt på planteavl, og mellem landbrugsarealerne 

ses velafgrænsede skovpartier og et enkelt golfområde. Området rummer 

store naturværdier og indgår delvist i det næsten 2.000 ha store internationale 

naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) omkring den øvre del af Mølleådalen. 

Det er derfor også udlagt til biologisk kerneområde. Ud over store natur- og 

landskabsværdier indeholder området fl ere kulturhistoriske værdier, blandt 

andet er der en stor koncentration af gravhøje i skovområderne samt rester 

fra to voldsteder (Bastrup Slotsruin ved Bastrup Sø og Borre Voldsted ved 

- 43 - 

Tunneldalene 

landområder 

beskyttelsesinteresser 

Sletten 

Hovedstrukturkort: Landområderne 

Mosaikken 

skov 

ønsket skov 

S 

Skovryggen 

Søbakken 

grøn struktur 

militære arealer

Langsøådalen). Området er oplevelsesrigt på grund af det varierede terræn, de 

store natur- og kulturværdier samt det forholdsvist uforstyrrede landskab. Området 

er derfor af stor rekreativ og landskabelig værdi. Af samme årsag er området 

udpeget som værdifuldt og uforstyrret landskab og skal derfor ikke anvendes til 

større tekniske anlæg, skovrejsning m.v., der kan sløre eller forstyrre oplevelsen af 

landskabet. 

2. Sletten 

Nord for Lynge og omkring Kollerød fi ndes kommunens store sammenhængende 

landbrugslandskab. Området er karakteriseret ved store dyrkningsfl ader på et let 

bølget og forholdsvist åbent terræn med indslag af fl adtoppede bakker. Området 

er indrammet af de omkringliggende skove og byer. Den forholdsvis sparsomme 

beplantning er primært lokaliseret omkring gårdene, langs skel og som gamle 

vejtræer/alléer/stynede træer, der tilfører området en fi n kontrast til de åbne 

dykningsfl ader. Derudover ses der mindre partier med nåletræsbeplantning. På 

fl adbakken vest for Kollerød står to vindmøller, hvilket tilfører landskabet kontrast 

og understreger bakkeformationen. Fra Vejrmøllevej i Uggeløse fi ndes en vid 

udsigt over landskabet, der strækker sig langt over kommunegrænsen og helt til 

Frederiksborg Slot i Hillerød. Fra Lyngevej er der desuden en uforstyrret udsigt 

helt til Lynge Kirke. På grund af udsigterne og ønsket om at fastholde området 

som landbrugsareal, er området delvist udlagt til værdifuldt jordbrugsareal og 

med kun en begrænset mulighed for skovrejsning. Der er desuden udlagt et nyt 

biologisk kerneområde ved Kollerød Lergrave, da det ved en målrette pleje kan 

tlibageføres til den værdifulde fuglelokalitet, det tidligere har været. Endelig er 

den tidligere Kollerød Sø udlagt som nyt lavbundsareal, da muligheden for at 

genskabe søen ønskes fastholdt. 

3. Mosaikken 

Mosaikken omfatter forskellige områder som Børstingerød Mose, området 

omkring Røglevej, Vassingerød, Lynge Grusgrav mv. Området skiller sig ud fra 

de øvrige områder ved at være forholdsvist fl adt og indeholde en mosaik af vidt 

forskellige anvendelsesformer: Spredt bebyggelse, erhvervsbyggeri, landbrug, 

motortrafi kvej, tekniske anlæg, planteskoler, hestefolde, naturområder, nyttehaver, 

kulturhistoriske spor i form af diger, levende hegn og småagre. Området 

- 44 - 

fremstår delvist tillukket og i visse områder noget usammenhængende på grund 

af de mange forskellige anvendelsesformer. Der er på den baggrund udlagt 

et skovrejsningsområde vest for motortrafi kvejen, idet det vurderes at kunne 

“samle” området mere. Børstingerød Mose, der er en af kommunens vigtigste 

naturområder, er desuden udlagt til biologisk kerneområde. 

4. Skovryggen 

Området omfatter kommunens højtliggende og store nord/syd-gående 

skovbælte, der bl.a. rummer Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Skov, de tidligere 

lergravs- og moseområder ved Allerød Sø og Kattehale Mose, det påtænkte 

byudviklingsområde mellem Lillerød og Blovstrød og det kommende golfområde 

ved Olden. Hovedparten af området er karakteriseret ved et bakket dødislandskab, 

der udover de store skove indeholder markante skovbryn, lysninger med ekstensiv 

landbrugsdrift og spredt buskbeplantning, tidligere lergrave og moser med højt 

naturindhold samt spredt sommerhus- og helårsbebyggelse. Området er særdeles 

oplevelsesrigt på grund af dets store variation i terræn og arealanvendelse, 

og grundet dets bynærhed og gode adgangsmuligheder er det derfor også 

et vigtigt rekreativt område. Området indeholder tillige store naturværdier 

og er levested for en lang række truede og sårbare dyr og planter, bl.a. Stor 

Kærguldsmed. Kattehale Mose er derfor også udpeget som et internationalt 

beskyttet naturområde (Natura 2000), og hovedparten af området er udpeget som 

et kerneområde for dyr og planter. Området mellem Lillerød og Blovstrød skiller 

sig ud ved en blandet anvendelse af landbrug, skovpartier, idrætsanlæg og store 

virksomhedsbygninger. Ved Olden skiller området sig ud ved, at landskabet er 

blevet ændret efter mange års militær anvendelse, og at det pt. terrænbearbejdes 

til det kommende golfområde. 

5. Søbakken 

Området omkring Sjælsø skiller sig markant ud fra de andre 

landkabskarakterområder, da det gennem en årrække har været anvendt som 

militært øvelsesterræn. De store morænebakker gennemskæres af fl ere dalstrøg, 

der fra syd fører ned mod søen. Hvis der ses bort fra kaserneområderne, er 

landskabet næsten uberørt af bebyggelse, tekniske anlæg m.v. Det fremstår 

som en blanding af udtagne og delvist tilgroede landbrugsarealer med spredte

lavninger med småsøer, vandhuller og enge. Landskabet, der er fredet, bølger 

sig ned mod Sjælsø og rummer storslåede og ikke mindst uforstyrrede udsigter. 

Områdets værdier knytter sig først og fremmest til udsigterne, da der ikke er 

offentlig adgang til hovedparten af området. 

Retningslinjerne for landområderne tager udgangspunkt i, at der fortsat er brug 

for at anvende landområderne til mange forskellige formål. Omvendt er der brug 

for at beskytte de værdier, der er knyttet til det åbne land - herunder naturværdier, 

intakte landskaber og rekreative områder. 

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen har Allerød Kommune 

gennemført en omfattende kortlægning af landskaber og natur og har på 

den baggrund fået kendskab til hvilke værdier, der er vigtige at beskytte. 

Kortlægníngen ligger til grund for de udpegninger og retningslinjer, som gælder for 

anvendelsen af landområderne. 

- 45 -

2.1 Landskaber 

2.1.1 Landskabet opdeles i 5 forskellige landskabskarakterområder som vist 

på kortet: Tunneldalene, Sletten, Mosaikken, Skovryggen og Søbakken. Ved 

planlægning og administration af lovgivning, der har indfl ydelse på den visuelle 

oplevelse af landskabet, skal konsekvenserne for landskabskarakten i det givne 

område vurderes. 

2.1.2 Tilstanden og arealanvendelsen i områder med landskabelige værdier 

må kun ændres, såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at 

forringe de særligt værdifulde sammenhængende landskabelige helheder eller 

enkeltelementer herunder muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. 

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdets landskabsværdier eller i 

medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 

2.1.3 Inden for de udpegede områder må der som hovedregel ikke planlægges 

eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt 

nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, eller inddrages arealer til 

byudvikling, råstofi ndvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden 

for de udpegede områder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring 

og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne. 

2.1.4 Inden for de udpegede områder med landskabelige værdier, der samtidigt er 

udlagt som graveområder til råstofi ndvinding, kan der gives tilladelse til indvinding 

af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til de 

konkrete landskabelige værdier. 

2.1.5 Forhold omkring VVM for husdyrbrug og konsekvenser for 

landskabsværdierne håndteres efter VVM-lovgivningen. I en eventuel tilladelse 

skal det gennem vilkårene sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene 

for oplevelsen af de landskabelige værdier. 

2.1.6 Inden for de udpegede områder skal muligheden for adgang, oplevelse og 

forståelse af de landskabelige værdier styrkes under hensyntagen til områdernes 

sårbarhed. 

- 46 - 

Retningslinjekort: 2.1 Landskaber 

2.1.7 De udpegede områder med uforstyrrede landskaber skal bevares ved at 

undlade at placere nye, større tekniske anlæg som veje, el- og telemaster, store 

vindmøller og andre store anlæg i og tæt på områderne. Undtaget er dog militære 

anlæg. 

2.1.8 I det øvrige landområder uden for de udpegede områder skal 

landskabelige helheder og enkeltelementer i videst muligt omfang bevares, jf. 

landskabskarakteranalysen.


De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart 

opleves og ses. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange 

landskabselementer, f.eks. et landskab med både skove, søer og bakker. Andre 

landskaber er mere enkle. 

Allerød Kommune indeholder en række forskellige landskabstyper. 

Landskabstyperne er et resultat af det geologiske udgangspunkt og menneskets 

brug af landskabet gennem århundreder. Nogle landskaber er forholdsvis intakte, 

mens andre er helt omformet af eksempelvis råstofi ndvinding, byudvikling m.v. 

I forbindelse med kommuneplanens udarbejdelse har kommunen analyseret 

landskabet ud fra blandt andet terræn, jordbund og arealanvendelse og har på 

den baggrund delt det åbne land op i 5 forskellige landskabskarakterområder, 

se nedenfor. Hvert område indeholder en særegen landskabelig identitet 

og oplevelse. Inden for hvert område er der foretaget en beskrivelse af 

den særlige landskabskarakter samt givet nogle konkrete anbefalinger for 

området, der understøtter landskabskarakteren. Derudover er der indenfor 

hvert område registreret landskabets tilstand, sårbarhed, intakthed og visuelle 

oplevelsesmuligheder. 

De 5 landskabskarakterområder er Skovryggen, Søbakken, Tunneldalene, Sletten 

og Mosaikken. 

Det fremgår af retningslinjerne, at landskabskarakteranalysen skal anvendes til 

at vurdere konsekvensen af påtænkte ændringer, der kan have betydning for 

landskabskarakteren. Formålet er, at få ændringer indpasset bedst muligt i forhold 

til landskabskarakteren, og dermed at de bevarer og forbedrer de landskabelige 

værdier i kommunen som helhed. Derudover er det hensigten at sikre muligheden 

for fortsat at kunne opleve en variation i landskabskarakteren indenfor 

kommunens forskellige områder. 

Områder med landskabelig værdi er sårbare overfor indgreb, som 

afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer som bymæssig 

bebyggelse, åbent beliggende industri, større fritidsanlæg og råstofi ndvinding 

- 47 - 

Redegørelseskort: 2.1 Landskaber

kan ændre karakteren af landskabet og dermed udviske forskellene 

mellem landskabskarakterområderne. Tekniske anlæg som eksempelvis 

højspændingsledninger, telemaster, belysningsanlæg, oplyste skilte m.v. virker 

ofte visuelt dominerende, selv på lang afstand. Nye skovtilplantninger, vildtremiser 

og læhegn kan endvidere sløre de karakteristiske landskabstræk. 

Det følger af retningslinjerne, at der inden for de udpegede værdifulde landskaber 

ikke må gennemføres ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen, hvis det 

forringer de værdifulde landskabelige helheder og enkeltelementer. 

Landskabelige helheder er større uforstyrrende landskaber, hvor 

landskabskarakteren er forholdsvis intakt, og hvor det er muligt at opleve 

landskabet. I landskabskarakterområdet Tunneldalene er det f.eks. oplevelsen 

af terrænformer, de mange udsigter over det variede sø-, planteavls- og 

skovbrugslandskab, der er landskabskarakteren. En ændring af dette kan 

ødelægge den landskabelige helhed, ved eksempelvis opstilling af store møller, 

master, nåletræsbeplantning, energipil, større fritidsanlæg som ridehaller m.v. 

eller andre større bebyggelser. I landskabskarakterområdet Søbakken er 

landskabskarakteren ligeledes terrænet og dets samspil med Sjælsø, samt 

de udtagne landbrugs- og naturarealer. Her vil f.eks. byggeri, tekniske anlæg, 

skovrejsning eller anden tilgroning med buske og træer sløre landskabet og 

dermed forringe oplevelsen eller den landskabelige helhed. I Skovryggen vil spredt 

bebyggelse i landzone, udtagning af driften af de ekstensive landbrugsarealer, 

nåletræsbeplantning eller tekniske anlæg ligeledes sløre landskabskarakteren, 

som i dette tilfælde er de store skovpartier med indslag af ekstensivt drevne 

landbrugsarealer og naturområder. 

I landskabskarakterområderne er der også særligt værdifulde enkeltelementer, 

som eksempelvis bevaringsværdige landsbyer, stynede træer, gravhøje, 

diger, skovbryn og naturområder. Disse er registreret i forbindelse med 

landskabskarakteranalysen og vil således kunne indgå i vurderingen af, om en 

given ændring forringer værdifulde enkeltelementer. 

Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at der indenfor de udpegede områder 

- 48 - 

med landskabelige værdier kun må opføres bygninger og anlæg, der er 

erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug og skovbrug, eller bygninger 

og anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. En analyse 

ud fra landskabskarakteren, terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og 

dyrkningsarealer og bebyggelser samt den rekreative oplvelse af området bør 

indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, 

anlæg mv., så de ikke virker dominerende eller fremmede i landskabet. 

Landskabskarakterområder 

Skovryggen 

Området omfatter kommunens højtliggende og store nord/syd-gående skovbælte, 

der blandt andet rummer Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Skov, de tidligere 

lergravs og moseområder ved Allerød Sø og Kattehale Mose, det påtænkte 

byudviklingsområde mellem Lillerød og Blovstrød og det kommende golfområde 

ved Olden. Hovedparten af området er karakteriseret ved et bakket dødislandskab, 

der udover de store skove indeholder markante skovbryn, lysninger med 

ekstensiv landbrugsdrift og spredt buskbeplantning, tidligere lergrave og moser 

med højt naturindhold samt spredt sommerhus og helårsbebyggelse. Området 

er særdeles oplevelsesrigt på grund af dets store variation i terræn, natur og 

arealanvendelse, og grundet dets bynærhed og gode adgangsmuligheder er det 

derfor et vigtigt rekreativt område. Området mellem Lillerød og Blovstrød skiller 

sig ud ved en blandet anvendelse af landbrug, skovpartier, idrætsanlæg og store 

virksomhedsbygninger. Ved Olden skiller området sig ud ved, at landskabet er 

blevet ændret efter mange års militær anvendelse, og at det pt. terrænbearbejdes 

til det kommende golfområde. 

Generelle anbefalinger for området: 

• 

• 

• 

Fastholde andelen af løvskov i skovene 

Kontinuerlig rydning og pleje af naturområderne ved Allerød Sø og Kattehale 

Mose 

Friholde udsigter til vigtige skovbryn og lysninger med særlige visuelle 

oplevelser for byggeri, anlæg og skovrejsning

• 

• 

• 

• 

Friholde for yderligere byggeri, der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt 

(bortset fra området mellem Lillerød og Blovstrød) 

Placere nybyggeri og anlæg, så det understreger og forstærker landskabets 

karakter 

Udbygge og vedligeholde rekreative faciliteter, f.eks. stier i tidligere 

lerbanespor 

Formidle natur og kulturværdier. 

Søbakken 

Området omkring Sjælsø skiller sig markant ud, da området gennem en årrække 

har været anvendt som militært øvelsesterræn. De store morænebakker 

gennemskæres af fl ere dalstrøg, der fra syd fører ned mod søen. Hvis der 

ses bort fra kaserneområderne, er landskabet næsten uberørt af bebyggelse, 

tekniske anlæg m.v. Det fremstår som en blanding af udtagne og delvist tilgroede 

landbrugsarealer med spredte lavninger bestående af småsøer, vandhuller og 

enge. Landskabet bølger sig ned mod Sjælsø og rummer storslåede og ikke 

mindst uforstyrrede udsigter. Områdets værdier knytter sig først og fremmest til 

udsigterne, da der ikke er offentlig adgang til hovedparten af området. 


• 

• 

• 

• 

Friholde udsigter for permanente anlæg, byggeri og træopvækst 

Genoprette og pleje naturområderne 

Øge muligheden for offentlig adgang 

Etablere rekreative faciliteter, der understøtter det almene friluftsliv 

Tunneldalene 

Tunneldalene ved Mølleåen er en del af et af landets største sammenhængende 

tunneldalssystemer . Området er karakteriseret ved bølgede morænefl ader, 

der gennemskæres af dybtliggende øst/vest og nord/syd-gående tunneldale. 

Der fi ndes tre tunneldale indenfor Allerød Kommune. I tunneldalene ses fl ere 

åsdannelser. Morænefl aderne mellem dalene domineres af landbrug, spredte 

skove og et enkelt golfområde (Mølleåen), mens tunneldalene indeholder 

vandløb, karakteristiske langsøer (Buresø og Bastrup Sø), moser og engområder 

- 49 - 

med spredt bevoksning og kulturhistoriske minder i form af forsvarsanlæg og 

gravhøje. Fra de højtliggende områder er der vide udsigter fra fl ere steder over 

de mange landskabstyper. Området indeholder store naturrigdomme og er meget 

oplevelsesrigt. Området er delvist påvirket af trafi kstøj fra Slangerupvej. 


• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Friholde udsigter for anlæg, byggeri og skovrejsning o.lign. 

Landbrugsmæssigt byggeri anlægges under hensyntagen til oplevelsen af 

landskabet 

Begrænse nåletræsbeplantninger 

Fastholde løvskovsandelen i skovene 

Fastholde nuværende klare skel mellem skove og landbrugsanvendelsen på 

morænefl aden 

Øge naturindholdet i tunneldalene ved at etablere græsning/høslæt, stoppe 

dræn/grøfter og rydde småbeplantninger 

Øge adgangen 

Formidle og pleje fortidsminderne 

Begrænse støj. 

Sletten 

Nord for Lynge og omkring Kollerød fi ndes kommunens store sammenhængende 

landbrugslandskab. Området er karakteriseret ved store dyrkningsfl ader på et let 

bølget og forholdsvist åbent terræn med indslag af fl adtoppede bakker. Området 

er indrammet af de omkringliggende skove og byer. Den sparsomme beplantning 

er primært lokaliseret omkring gårdene, langs skel og som gamle vejtræer/alléer/ 

stynede træer, der tilfører området en fi n kontrast til de åbne dykningsfl ader. 

Derudover ses der mindre partier med nåletræsbeplantning. På fl adbakken vest 

for Kollerød står to vindmøller, hvilket tilfører landskabet kontrast og understreger 

bakkeformationen. Fra Vejrmøllevej i Uggeløse fi ndes en vid udsigt over 

landskabet, der strækker sig langt over kommunegrænsen mod Frederiksborg Slot 

i Hillerød.


• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Fastholde landbrugslandskabet 

Friholde for byggeri der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt 

Begrænse skovrejsningsområder til bynære områder 

Reducere nåletræsbeplantninger 

Fastholde og forny gamle vejtræer 

Friholde udsigten fra Vejrmøllevej 

Friholde udsigt til fortidsminder og vindmøller 

Ved råstofi ndvinding udarbejde efterbehandlingsplaner, der så vidt muligt 

tager hensyn til landskabskarakteren 

På grund af områdets størrelse egner det sig umiddelbart godt til placering af 

vindmøller 

Mosaikken 

Omfatter forskellige områder som Børstingerød Mose, området omkring Røglevej, 

Vassingerød mv. Området skiller sig ud fra de øvrige områder, ved at være 

forholdsvist fl adt og indeholde en mosaik af vidt forskellige anvendelsesformer: 

Spredt bebyggelse, erhvervsområder, landbrug, motorvej, tekniske anlæg, 

planteskoler, hestefolde, naturområder, nyttehaver, kulturhistoriske spor i 

form af diger, levende hegn og småagre. Fremstår delvist tillukket og noget 

usammenhængende på grund af de mange forskellige anvendelsesformer. 


• 

• 

• 

Området vest for motorvejen skønnes egnet til skovrejsning, da det vil ”samle” 

området og skjule de mange forskellige anlæg 

I området omkring Børstingerød Mose og digestrukturen i nord bør de 

nuværende forhold fastholdes, dvs. begrænset byggeri og beplantning 

I den nordligste del bør en eventuel ny stationsby tage hensyn til den 

landskabelige og kulturhistoriske værdier i området. Der er udarbejdet 

en visionsskitse for den nye by, der netop tager udgangspunkt i en 

landskabskarakteranalyse 

- 50 -


Lovgivning 

Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15, at kommuneplanen skal indeholde 

retningslinjer for sikring af landskabelige bevaringsværdier, herunder beliggenheden 

af områder med landskabelig værdi, som f.eks. større sammenhængende 

landskaber. 


Det er statens mål, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at forandringer 

i det åbne land sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til 

landskaberne. Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for Danmarks internationale 

aftaler, herunder Landskabskonventionen. Det anbefales at gennemføre 

en landskabskarakteranalyse. 

Regional udviklingsplan 

I den regionale udviklingsplan er det en hovedudfordring at bevare og udbygge 

de grønne rekreative kvaliteter i regionen. Mange rekreative landskaber og ikke 

mindst vand- og naturområder er sårbare over for indgreb som byudvikling eller 

større bebyggelser, trafi k- og forsyningsanlæg, f.eks. højspændingsledninger og 

vindmøller, der virker visuelt dominerende og kan ændre landskabets karakter. 

Andre aktiviteter som eksempelvis råstofgravning fjerner terrænformer for altid. En 

central udfordring bliver at fi nde en balance mellem de kommende års byvækst og 

den fortsatte udvikling af vand- og naturområder. 

Regionplan 2005 

De landskabelige bevaringsværdier er i Regionplan 2005 udpeget som områder 

med landskabelige værdier, dvs. større sammenhængende områder, hvor det er 

muligt at opleve smukke eller egnskarakteriske landskabskvaliteter. Ifølge regionplanen 

må der som hovedregel ikke ske ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen, 

hvis det forringer oplevelsen af de udpegede landskaber. 

Regionplanens retningslinjer og udpegninger af områder med landskabelige 

værdier er stort set videreført. Der er dog sket enkelte justeringer: Selve udpegningen 

er reduceret omkring boligområdet ved Bøgevangen øst for Vassingerød 

og byudviklingsområdet i Ny Blovstrød. Til gengæld er udpegningen udvidet nord 

- 51 - 

Regionplan 2005, Redegørelseskort 4.1.2 Landskab

for St. Rosenbusk og enkelte andre steder. Retningslinjerne fra regionplanen er i 

øvrigt indholdsmæssigt videreført og suppleret. 


Byrådet ønsker at værne om landskabet og sikre de landskabelige beskyttelsesværdier, 

således at der sker en afbalanceret afvejning mellem benyttelse og 

beskyttelse af landskabet. 

Kortlægning af landskabsværdier 

I forbindelse med kommuneplanens udarbejdelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, 

der skulle kortlægge de landskabelig værdier. Arbejdsgruppen tog 

udgangspunkt i Miljøministeriets landskabskarakteranalyse og opdelte på den 

baggrund kommunen i 5 forskellige landskabskarakterområder, der i hovedtræk 

indeholder samme landskabstræk. Opdelingen blev foretaget ud fra en analyse af 

det geologiske udgangspunkt og den arealmæssige anvendelse. 

På baggrund af landskabskarakteranalysen anbefalede kortlægningsgruppen 

blandt andet at videreføre Regionplan 2005´s udpegninger, da de omfatter de særlige 

oplevelsesrige og markante landskaber i kommunen og evt. udbygge udpegningen 

med lokale sårbare udsigter, f.eks. ved gravhøje, skovbryn m.v. Derudover 

blev der fremsat anbefalinger vedrørende justering af retningslinjerne for beskyttelse 

af landskabsværdier. Der kan læses mere herom i kortlægningsgruppens 

notat af marts 2009, se boksen Links. 

- 52 -

2.2 Geologi 

Nationalt geologisk interesseområde 

2.2.1 Inden for det udpegede nationale geologiske interesseområde må værdifulde 

sammenhængende helheder (landskabstrækkene og deres indbyrdes 

overgange) samt værdifulde enkeltelementer (geologiske formationer) ikke sløres 

eller ødelægges af gravning, terrænopfyldning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovtilplantning 

eller andre ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen. Ændringer 

kan dog ske som led i forbedring af områdets geologiske værdier eller i medfør af 

allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 

2.2.2 Inden for det udpegede nationale geologiske interesseområder må der som 

hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der 

er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, eller inddrages 

arealer til byudvikling, råstofi ndvinding og placering af ren jord. Bygninger 

og anlæg inden for de udpegede områder skal placeres og udformes med hensyntagen 

til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af de geologiske 

værdier. 

Regionale/lokale geologiske interesseområder 

2.2.3 Inden for de regionale/lokale geologiske interesseområder skal der i videst 

muligt omfang tages hensyn til beskyttelse, forbedring og formidling af områdernes 

konkrete geologiske værdier, jf. bemærkningerne. 

Generelt 

2.2.4 Inden for de udpegede interesseområder, der samtidigt er udlagt som graveområder 

til råstofi ndvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på 

særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til de konkrete geologiske 

værdier. Ved meddelelse af råstoftilladelse og godkendelse af indvindings- 

og efterbehandlingsplan, skal det vurderes, om der er behov og mulighed for at 

bevare ét eller fl ere geologiske profi ler i råstofgraven. 

2.2.5 Inden for de udpegede områder skal muligheden for adgang, oplevelse og 

forståelse af de geologiske værdier styrkes under hensyntagen til områdernes 

sårbarhed. 

- 53 - 

Retningslinjekort 2.2 Geologi


Med sin beliggenhed i den centrale del af Nordsjælland er Allerød Kommune et 

kerneområde for en række værdifulde landskaber med geologiske værdier: randmoræner, 

morænefl ader med underliggende hedeslettre, småkuperede dødislandskaber, 

issøfl adbakker og tunneldale. Hver af disse landskabstyper indgår 

i udpegningen af geologiske interesseområder enten som beskyttelsesområder 

af national betydning eller som regionale/lokale beskyttelsesområder. Et overblik 

over landskabstyperne kan ses på kortet nederst i boksen Links. 

Nationalt geologisk interesseområde 

Det udpegede nationale geologiske interesseområde er af stor betydning, idet det 

indgår i et af landets største sammenhængende tunneldalssystemer. Tunneldale 

ses som langstrakte dale i landskabet. Dalene blev dannet ved afsmeltningen 

af isen ved slutningen af den sidste istid. Smeltevandet trængte ned gennem 

sprækker i gletsjeren sammen med store mængder sand og sten. Vand- og stenmasserne 

udgravede furer under isen og dannede derved tunneldalene. 

Det udpegede område ses i dag som svagt bølgede morænefl ader, der gennemskæres 

af et netværk af dybtliggende øst/vest og nord/syd gående tunneldale. Der 

fi ndes tre overordnede tunneldale indenfor kommunegrænsen. I tunneldalene ses 

vandløb som Kedelsøå og Hestetangsåen samt de karakteristiske langsøer Buresø 

og Bastrup Sø. Langsø og Kedelsø var tidligere langsøer, men blev afvandet 

i 1800-tallet. I tunneldalene ses desuden fl ere åsdannelser. En ås er en lille afl ang 

bakke af sand og grus, der er afl ejret af de samme smeltevandsstrømme som 

dannede tunneldalene. Åsene har været eftertragtet til råstofi ndvinding, men er 

dog rimelig intakte i kommunen. Morænefl aderne er overalt underlejret af grus, og 

store områder er da også udgravet i forbindelse med råstofi ndvinding. 

Netværket af tunneldalene er noget særligt for dette nordsjællandske system, og 

dannelsen af systemet er endnu videnskabeligt uafklaret. De særligt værdifulde 

træk i dette nationale geologiske interesseområde knytter sig til den sammenhængende 

helhed af jævne plateauer, skærende dalsystemer og ikke mindst skrænterne 

mellem de to landskabselementer. 

Det følger af retningslinjerne, at der inden for det udpegede nationale geologiske 

- 54 - 

Redegørelseskort 2.2 Geologi

interesseområder som hovedregel kun må opføres bygninger og nye anlæg, der er 

erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug og skovbrug. Dette udelukker 

dog ikke etablering af andre former for bygninger og anlæg, såfremt det sker i 

tilknytning til eksisterende bygninger og anlæg. I begge tilfælde skal bygninger og 

anlæg etableres på en sådan måde, at de ikke slører eller forringer oplevelsen og 

strukturen af de særlige landskabsdannelser. Der skal ske en konkret vurdering af 

konsekvenserne for de geologiske værdier i hvert enkelt tilfælde. En analyse ud 

fra de særlige karakteristiske geologiske landskabstræk, terrænforhold og udsigtsforhold 

bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af eventuelle 

nye bygninger, anlæg eller andre indgreb, så de ikke virker dominerende 

eller forstyrrende. 

Lokale/regionale geologiske interesseområder 

Ud over det nationale geologiske interesseområde, er der udpeget 10 geologiske 

regionale/lokale geologiske interesseområder, som indeholder et karakteristisk 

udsnit af forskellige landskabstyper og geologiske interessepunkter i Allerød Kommune: 

A. Lynge Grusgrav: Lokalt geologisk interesseområde for information om Terkelskovkalk 

og om råstofi ndvinding i Nymølle 

B. Klevads Mose: Lokalt geologisk interesseområde for information om Terkelskovkalk 

C. Tokkekøb Hegn øst: Lokalt geologisk interesseområde for Gribskovliniens randmoræne 

(præcist forløb usikkert) 

D. Lynge-Kollerød:Lokalt geologisk interesseområde for morænefl ade og fl adbakker 

E. Vestsiden af St. Dyrehave: Regionalt geologisk interesseområde for dødislandskab 

F. Vassingerød Old- Ravnsholt Skov: Regionalt geologisk interesseområde for 

issø-fl adbakker 

H. Dæmpegård Lergrav: Lokalt geologisk interesseområde for Senglacialt smeltevandsler 

(eksisterende lerprofi l) 

I. Kollerød Lergrav: Lokalt geologisk interesseområde for Sen- og Postglaciale 

dannelser (evt. frilægning af nyt lerprofi l) 

- 55 - 

J. Allerød Sø: Lokalt geologisk interesseområde for Sen- og Postglaciale dannelser 

(evt. frilægning af nyt tørveprofi l med lag fra Allerødtiden) 

K. Lereltestenen: Lokalt geologisk interessepunkt for vandreblokke 

I de regionale/lokale interesseområder skal der i videst muligt omfang tages 

hensyn til bevaring og formidling af de konkrete geologiske værdier. En uddybning 

af områdernes konkrete geologiske værdier, baggrunden for udpegningen samt 

retningslinjer for sikring af de geologiske værdier kan ses i boksen Links. Det er 

også muligt at klikke på områderne på kortet og i stikordsform få oplysning om 

værdierne og formidlingsmulighederne i de konkrete områder. 

Sårbarhed 

Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, 

som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og 

fremmest om bortgravning, råstofi ndvinding, terrænregulering, jorddeponering 

m.v., der ændrer de karakteristiske oprindelige landskabsformer. Men de geologisk 

værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende 

bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov, vildtremiser, juletræskulturer og 

lignende, naturlig tilgroning med krat og træbevoksning samt dræning, der ændrer 

jordlagsstrukturen. 

Sårbarheden er dog forskellig i de enkelte landskabselementer. Generelt kan 

plateauer tåle fl ere indgreb end skrænter og dale. Selv små detaljer i terrænet kan 

være afgørende for forståelsen af deres dannelse. Derfor skal man være opmærksom 

på at selv små terrænreguleringer for altid vil kunne forringe forståelsen af 

landskabet. 

Generelt 

I de udpegede geologiske interesseområder bør der normalt ikke gives tilladelse til 

råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. Dog kan råstofgravning 

tillades i de udpegede råstofområder, hvis der tages afgørende hensyn til de 

geologiske værdier. For eksempel bør det overvejes, om der kan efterlades et 

graveprofi l, der viser jordlagene.


Lovgivning 

Ifølge planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer 

for sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder 

med særlig geologisk værdi. 


Det er et statsligt mål, at landskaber kan dokumentere landets geologiske udvikling 

op gennem tiden og illustrere de geologiske processer. Udpegninger af 

geologiske bevaringsværdier og tilhørende retningslinjer i regionplanen skal 

fastholdes i kommuneplanen. Derudover skal kommunen tage stilling til, om der 

fi ndes lokale geologiske bevaringsværdier, der skal sikres vis planlægningen. 


I regionplanen er tunneldalssystemet i den sydlige del af kommunen udpeget som 

nationalt geologisk interesseområde. Området strækker sig på tværs af fl ere kommunegrænser 

fra Ølsted i nord til Stenløse, Veksø og Målev i syd. Udpegningen 

er videreført uændret i Kommuneplan 2009. Retningslinjerne er i al væsentlighed 

videreført. 

Kort over værdifulde geologiske områder i Danmark 

By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske 

Undersøgelser for Danmark og Grønland udarbejdet et kort og en beskrivelse af 

værdifulde geologiske områder i Danmark. Kortet er digitalt, og kan ses på By- og 

Landskabsstyrelsens hjemmeside. I den grå boks kan der desuden ses kort og 

beskrivelse af de områder, der er beliggende helt eller delvist indenfor kommunens 

grænser. De udpegede områder indgår i Kommuneplan 2009 som nationale 

og regionale geologiske interesseområder. 

- 56 - 

Regionplan 2005, Redegørelseskort 4.1.3 Geologi

2.3 Biologi 

2.3.1 I de udpegede områder med biologiske værdier (kerneområder, 

spredningskorridorer og potentielle kerneområder) må tilstanden og 

arealanvendelsen kun ændres, såfremt det ud fra en konkret vurdering kan 

ske uden at forringe de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller 

enkeltelementer. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdets 

naturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller 

lokalplan. 

2.3.2 Inden for de udpegede områder med biologiske værdier må der som 

hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, 

der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, eller 

inddrages arealer til byudvikling, råstofi ndvinding og placering af ren jord. 

Bygninger og anlæg inden for de udpegede områder skal placeres og udformes 

med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af 

naturværdierne. 

2.3.3 Inden for områder med biologske værdier skal muligheden for adgang, 

oplevelse og forståelse af naturværdierne styrkes under hensyntagen til 

områdernes sårbarhed. 

2.3.4 I Natura 2000 områder (internationale naturbeskyttelsesområder) må der 

ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af 

de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer 

udenfor områderne. Når de statslige naturplaner vedtages, vil disse blive 

bindende for den øvrige kommunale planlægning. Kommunen skal på baggrund 

af naturplanerne udarbejde handleplaner og gennemføre konkrete initiativer med 

henblik på at sikre områdernes naturindhold. 

2.3.5 Der må ikke ske planlægning eller administration, der kan beskadige eller 

ødelægge levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. 

2.3.6 Forhold omkring VVM for husdyrbrug og konsekvenser for værdifulde 

naturområder håndteres efter VVM-lovgivningen. I en eventuel tilladelse skal 

det gennem vilkårene sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for 

oplevelsen af de biologiske værdier. 

- 57 - 

Retningslinjekort 2.3 Biologi

2.3.7 Inden for de udpegede områder med biologiske værdier, der samtidigt er 

udlagt som graveområder til råstofi ndvinding, kan der gives tilladelse til indvinding 

af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til de 

konkrete biologiske værdier. 

2.3.8 Naturindholdet i de udpegede interesseområder skal forbedres gennem 

naturpleje og naturgenopretning. Dette gælder også de potentielle kerneområder 

(Lynge Grusgrav, St. Rosenbusk, Kollerød Lergrave). 

2.3.9 Eventuelle lavbundsarealer indenfor de udpegede biologiske 

interesseområder skal søges genoprettet som vådområder, og det skal tilstræbes 

via frivillige aftaler at etablere 20 meter brede spøjtefrie randzoner langs søer, 

vandhuller og vandløb. 

2.3.10 Der må ikke foretages ændringer som overskærer spredningskorridorerne, 

reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdier, uden 

at der sikres kompenserende foranstaltinger. Spredningsmulighederne for vilde 

planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering 

af nye naturområder. 

2.3.11 Uden for de udpegede områder med biologiske interesser skal 

naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt 

være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper til understøttelse af den 

biologiske mangfoldighed. 

2.3.12 Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal det tilstræbes at standse 

tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed inden 2010 og øge antallet af 

prioriterede arter frem mod 2015. 

2.3.13 Kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes i overensstemmelse med kommunens 

indsatsplan. Andre invasive arter skal som minimum bekæmpes på kommunale og 

i fredede arealer. 

- 58 -


I udpegningen af biologsike interesseområder opereres der med 3 typer biologiske 

interesseområder: 

Kerneområder, dvs. større sammenhængende områder med et højt indhold af 

skove, søer, enge, moser og overdrev, der fungerer som – og har mulighed for at 

udvikle sig til - vigtige levesteder for en stor variation af dyr og planter. 

Spredningskorridorer, der forbinder kerneområderne. Spredningskorridorerne 

indeholder eksisterende naturområder eller potentielle naturområder, som fungerer 

som ”trædesten” for dyr og planter, når de skal sprede sig gennem det åbne land. 

Potentielle kerneområder, dvs. områder der ved målrettet pleje vil kunne udvikle 

sig til vigtige levesteder for dyr og planter. 

Det følger af retningslinjerne, at der indenfor de udpegede områder ikke må ske 

ændring af tilstanden eller arealanvendelsen, såfremt det forringer de biologiske 

værdier. 

Det er især i forbindelse med nye aktiviteter som byggeri og anlæg i landzone, 

råstofi ndvinding, vandindvinding, skovrejsning, offentlig adgang, godkendelse 

og udvidelser af husdyrbrug, spildevandsudledninger o.lign., at det er relevant 

at vurdere, om ændringen har en negativ effekt på dyr og planter. Forringelser 

kan ske på fl ere måder. Enten kan områderne forsvinde, reduceres eller ændres 

så meget, at livsvilkårene for dyr og planter forringes. Det kan for eksempel ske 

ved øget tilførsel af næringsstoffer fra både luft og vand, vandstandsændringer, 

urbanisering, tilgroning/ophør af drift, færdsel samt indvandring af fremmede arter: 

For naturligt næringsfattige naturområder er det vigtigt at begrænse tilførsel af 

næringsstoffer, da det fremmer næringskrævende plantearter på bekostning af de 

nøjsomme plantearter, der knytter sig til næringsfattige naturområder. 

Vandindvinding kan have negativ effekt på de våde naturtyper som enge, moser 

og søer, idet vandindvindingen fører til at grundvandstanden mere eller mindre 

permanent sænkes. Det betyder ændrede levebetingelser for de karakteristiske 

- 59 - 

Redegørelseskort 2.3 Biologi

arter, der knytter sig til vådområderne, og dermed mulighed for, at de forsvinder 

helt. 

Urbanisering kan dels medføre en øget tilledning af næringsstofbelastet 

spildevand til åer og søer samt fysiske barrierer i form af byggeri og anlæg, 

der kan nedsatte spredningsmulighederne for dyr og planter. Derudover kan 

det medføre en øget færdsel og dermed slitage på vegetationen samt skabe 

forstyrrelser for især fugle i naturområderne. 

Indvandring af fremmede arter, de såkaldte invasive arter, kan også udkonkurrere 

den oprindelige hjemhørende fl ora. For eksempel kan arter som Kæmpebjørneklo, 

Kanadisk gyldenris og Kæmpe-pileurt helt overtage et område og 

medføre en mindre artsrig natur. 

Tilgroning af de lysåbne naturområder fører til, at de lyskrævende plantearter 

bliver skygget ud og forsvinder. Dette gælder også de dyrearter, der er afhængige 

af disse planters forekomst. Tilgroning er ofte en konsekvens af øget tilførsel af 

næringsstoffer, eventuelt kombineret med faldende grundvandsstand, så området 

bliver mere tørt (f.eks. ved vandindvinding). Tilgroningen modvirkes ved at 

opretholde driften af arealet i form af afslåning, rydning og afgræsning. 

Kortlægning af værdifulde naturområder 

Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen kortlagt og 

værdisat alle værdifulde naturområder for kommunen. I den forbindelse er de 

dyre- og plantearter, som kommunen skal være særlig opmærksom på at beskytte, 

registreret i en database. I databasen er trusler og potentialer for de enkelte 

naturområder også anført. Databasen opdateres løbende efterhånden som nye 

arter indvandrer eller forsvinder fra områderne. Der kan læses mere herom i 

kortlægningsgruppens notat af marts 2009, se boksen Links. 

Det forudsættes, at databasen anvendes sammen med de lovgivningsmæssige 

krav til at foretage en konkret vurdering af, hvilke naturområder og arter, der 

berøres af en ændring, samt hvilke konsekvenser det har for de berørte arter og 

naturtyper. Såfremt aktiviteten medfører forringelser, kan den kun gennemføres, 

hvis der etableres kompenserende foranstaltninger for arterne eller naturtypen i 

- 60 - 

form af erstatningsbiotoper, faunapassager o.lign. Foranstaltningerne skal som 

minimum opretholde arternes eller naturtypernes tilstand, men bør om muligt sigte 

på at forbedre forholdene. 

Natura 2000 

Allerød Kommune har to internationalt beskyttede naturområder, de såkaldte 

Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er højt prioriterede naturområder, 

som omfatter de bedste naturområder i EU. Ved at klikke på områderne kan en 

beskrivelse af områderne og deres udpegningsgrundlag ses. 

1. Kattehale Mose - 8 ha 

2. Øvre Mølleådal - 175 ha 

Medlemslandene i EU er forpligtet til at bevare og forbedre forholdene for 

naturtyper og arter af dyr og planter, som områderne er udpeget for at beskytte. 

Som følge af EU´s habitatdirektiv skal staten udarbejde Natura 2000-planer for 

Natura 2000-områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og 

retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre og genoprette gunstig 

bevaringsstatus i Natura 2000-områderne. Når Natura 2000-planerne er vedtaget 

skal kommunerne realisere planerne ved at udarbejde handlingsplaner og 

gennemføre konkrete initiativer. 

Habitatdirektivets bilag IV 

På habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er 

strengt beskyttet i EU. Arterne kaldes i daglig tale for “bilag IV-arter”. Den strenge 

beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både indenfor og udenfor 

Natura 2000-områderne. Det betyder, at der skal tages særlige hensyn, hvis der 

planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. 

Prioriterede arter 

Som følge af kommunes indmeldelse i GreenCities-samarbejdet, er det et 

mål at standse tilbagegangen af prioriterede arter inden 2010 og øge antallet 

af prioriterede arter inden 2015. Kommunen forventer inden udgangen af 

2009 at kunne defi nere de prioriterede arter og lade dem indgå i en samlet 

naturplejestrategi.


Lovgrundlag 

Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 13, at kommuneplanen skal 

indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser, herunder 

beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af 

økologsike forbindelser samt af potentielle naturområder. 

Forpligtelserne vedr. Natura 2000 fremgår af miljømålsloven, som er en 

udmøntning af EU´s habitatdirektiv og vandrammedirektiv. 


Det er et nationalt mål, at der arbejdes for at skabe større sammenhængende 

naturområder, idet en af de største trusler mod en varieret og værdifuld natur 

er, at levestederne er for få, for små og for spredte. Naturen og den biologiske 

mangfoldighed skal beskyttes ved at bevare og sikre økosystemer for at forbedre 

og genskabe levesteder for hjemmehørende planter og dyr. De økologiske 

forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra 

økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. Arealer med potentielle naturkvaliteter 

skal identifi ceres med henblik på at kunne prioritere en eventuel gradvis 

retablering til naturområder og en forbedret sammenhæng mellem naturområder 

samt etablering af større sammenhængende naturområder. 

Det er desuden et nationalt mål, at der opstilles klare og entydige naturmål, som 

kan danne grundlag for en debat mellem borgere og myndigheder. 


I Regionplan 2005 er der udpeget biologiske kerneområder og økologiske 

spredningskorridorer. Regionplanens udpegninger er blevet vurderet ud fra en 

omfattende kortlægning af naturværdier i kommunen (se nedenfor). På baggrund 

af kortlægningen er Regionplan 2005´s udpegninger af kerneområder og 

spredningskorridorer videreført, bortset fra Børstingerød Mose som er ændret fra 

spredningskorridor til kerneområde på grund af dets store naturværdi. Derudover 

er der tilføjet tre nye potentielle kerneområder (Lynge Grusgrav, St. Rosenbusk, 

Kollerød Lergrave), som ved målrettet pleje kan udvikle sig til vigtige levesteder for 

dyr og planter. Regionplanens retningslinjer er i al væsentlighed videreført. Der er 

- 61 - 

Regionplan 2005, Redegørelseskort 4.1.5 Biologi

dog tilføjet retningslinjer vedrørende naturpleje. 


I henhold til Planstrategi 2007 er det kommuneplanen opgave at fremme biologisk 

mangfoldighed. Byrådet arbejde for: 

• 

• 

• 

At værne om natur og fremme biologisk mangfoldighed 

At sikre områder med biologiske bevaringsværdier 

At den fremtidige byudvikling tager hensyn til, at der værnes om naturen 

Det er endvidere et mål i kommunens ambitiøse Green Cities samarbejde, at 

tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed bremses inden år 2010, og at 

antallet af prioriterede arter øges frem mod 2015. 

Kortlægning af værdifuld natur 

Udpegningen af områder med biologiske interesser er baseret på en omfattende 

kortlægning af naturområderne i og omkring Allerød Kommune samt Regionplan 

2005´s udpegninger af biologiske interesseområder. Kortlægningen blev 

gennemført af kommunen i vinteren 2008/2009 med henblik på at klarlægge 

kommunens biologiske værdier, udfordringer og potentialer, samt at vurdere 

regionsplanens udpegninger og retningslinjer i forbindelse med kommuneplanen. 

Kortlægningen omfattede en registrering af samtlige naturområders beliggenhed 

samt områdernes indhold af særlige naturværdier. Derudover blev områdernes 

trusler, sårbarhed og potentialer registreret. 

I artslisten blev der anført de plante-, insekt-, fugle- eller dyrearter, som anses som 

karakteristiske, sjældne, sårbare eller usædvanlige. Der er således ikke medtaget 

trivialarter som eksempelvis gråand, rådyr og ræv, der alle stort set fi ndes overalt 

og i mange forskellige naturtyper. Det er således muligt at se hvilke arter i 

områderne, som er de vigtigste at beskytte. Artslisten vil blive opdateret løbende, 

efterhånden som der registreres nye eller forsvundne arter. 

Der blev i alt kortlagt og værdisat 91 naturområder fordelt på ca. 1460 ha. 

- 62 - 

Værdisætningen skete ud fra et pointsystem, hvor områdernes naturindhold, 

naturtype, størrelse m.v. indgik. Ud fra tildelingen af point blev områderne inddelt i 

“A”, “B”, “C” eller “D” natur, hvor “A” er den absolutte bedste natur. 

Alle de kortlagte områder indeholder værdifuld natur, men ved målrettet pleje vil 

mange af områderne kunne opnå en endnu større naturindhold og dermed en 

højere værdi. 

Resultaterne af kortlægningen kan ses af kortet. For yderligere information 

henvises der til afrapporteringen af naturkortlægningen fra marts 2009, se den 

boksen Links. 

Ud fra kortlægningen af naturværdier blev det konkluderet, at Regionplan 2005´s 

udpegninger i det store hele skulle videreføres, dog med de ændringer, der er 

nævnt ovenfor under afsnittet Regionplan 2005. Det blev samtidig vurderet at 

man vil afvente udpegningen af potentielle spredningskorridorer til en senere 

planperiode. Begrundelsen er, at udviklingen af naturindholdet i de allerede 

udpegede områder ønskes klarlagt, før der kan udpeges nye spredningskorridorer 

for specifi kke arter.

2.4 Lavbundsarealer 

2.4.1 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt 

nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer eller fordyrer 

etablering af vådområder i lavbundsarealerne. 

2.4.2 I lavbundsarealer skal landbrugsdriften søges ekstensiveret og vandstanden 

hævet med henblik på at reducere næringsstofudvaskningen, forbedre forholdene 

for de vilde dyr og planter og skabe vandreservoirer for at kunne imødegå klimaforandringer. 

- 63 - 

Retningslinjekort 2.4 Lavbundsarealer


Lavbundsområder er lavtliggende områder, drænede enge/moser og afvandede 

søer, som mere eller mindre anvendes landbrugsmæssigt. Hvis den tekniske 

afvanding af arealerne ophører, f.eks. ved at fjerne dræn/grøfter og stoppe 

pumper, kan vandstanden i områderne stige til et naturligt niveau og derved skabe 

vådområder. Vådområder omfatter såvel permanent våde arealer (søer) som periodevist 

våde arealer (våde enge, moser). 

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er at bevare eksisterende vådområder 

indenfor lavbundsarealerne og sikre muligheden for at skabe nye vådområder 

gennem vandstandshævning. 

Vådområder har mange fordele, idet de renser vandmiljøet for næringsstoffer, 

skaber vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og reducerer udledningen 

af drivhusgasser fra lavbundsarealerne. Derudover kan lavbundsarealerne 

fungere som vandreservoirer, når stigende regnmængder fremover skal håndteres. 

Dermed er de en del af kommunens muligheder for klimatilpasning, da de 

kan afbøde konsekvenserne ved ekstrem regn. 

Retningslinjerne skal sikre, at fremtidige vådområdeprojekter ikke hindres eller 

fordyres på grund af byggeri eller andre anlæg. 

- 64 - 

Redegørelseskort 2.4 Lavbundsarealer


Lovgrundlag 


retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der 

kan genoprettes som vådområder. 


I Vandmiljøplan III for 2005-2015 blev der som opfølgning på Vandmiljøplan II aftalt 

en række initiativer, som skal sikre, at vandmiljøet forbedres gennem reduktioner i 

udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Et af initiativerne er genopretning af 

yderligere 4.000 hektar vådområder via frivillige tilskudsordninger. 

Kommunerne er i de kommende år forpligtet til at arbejde for opfyldelse af målet 

om, at vandmiljøet skal have en ”god økologisk tilstand” inden 2015, jf. EU´s 

vandrammedirektiv. Direktivet er indarbejdet i miljømålsloven, som forpligter kommunerne 

til at udarbejde handleplaner og gennemføre konkrete initiativer. 


Udpegningen er en videreførsel af Regionplan 2005´s udpegning af lavbundsarealer, 

som blev baseret på ældre kort og arealdata. Der er dog tilføjet et nyt område 

ved Kollerød Sø, da området opfylder kriterierne til et lavbundsareal på grund af 

de terrænmæssige forhold. Retningslinjerne fra regionplanen er desuden videreført. 

I regionplanen var der ikke udpeget særlige lavbundsarealer, der kan genoprettes 

som vådområder i Allerød Kommune. Da udpegningen blev udarbejdet af det 

daværende Frederiksborg Amt, var det ud fra nogle særlige kriterier, der skulle 

sikre en høj kvælstofomsætning i de fremtidige vådområder. Amtet har sandsynligvis 

ikke vurderet lavbundsarealerne i Allerød Kommune som særligt egnede til 

etablering af kvælstofrensende vådområder, fordi kommunens vandløb ligger højt 

i vandløbssystemet og derfor har et forholdsvist lavere kvælstofi ndhold end når 

vandløbene kommer længere ned i vandløbssystemet. Allerød Kommune har ud 

fra samme betragtning valgt ikke at udpege de lavbundsarealer, der kan genoprettes 

til kvælstofrensende vådområder. 

- 65 - 

Regionplan 2005, Redegørelseskort 4.1.6 Lavbundsarealer

2.5 Jordbrug 

2.5.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til 

landbrugsformål. 

2.5.2 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative 

anlæg m.v., skal der i lokalplanlægningen i videst muligt omfang tages hensyn 

til landbrugsmæssige formål, såsom de berørte ejendommes arrondering, 

investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 

2.5.3 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug 

og ny miljøfølsom anvendelse som eksempelvis boliger og rekreative anlæg, så 

miljøkonfl ikter undgås både af hensyn til nye boliger og rekreative anlæg samt af 

hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 

2.5.4 Inden for særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) og 

lavbundsarealer søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil 

hørende tilskudsordninger. 

- 66 - 

Retningslinjekort 2.5 Jordbrug


Retningslinjerne skal sikre, at der ikke sker unødig inddragelse af god landbrugsjord 

til andre formål, herunder bymæssige formål, idet landbrugsjorden betragtes 

som en begrænset ressource. Samtidig skal retningslinjerne sikre landbrugets 

udviklingsmuligheder og bevare det åbne lands karakter af landbrugsland. 

For at sikre landbrugets udviklingsmuligheder bør de nuværende sammenhængende 

landbrugsarealer ikke deles op af andre former for arealanvendelse. 

Tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør derfor placeres i tilknytning til eksisterende 

byområder, således at den klare grænse mellem by og land bevares. 

Ved planlæging af byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. i det åbne land 

bør der ske en vurdering af de berørte ejendommes arronderingsforhold, investeringsniveau 

og størrelse, således at forholdene ikke forringes unødigt men søges 

forbedret eventuelt via jordfordeling. 

- 67 - 

Redegørelseskort 2.5 Jordbrug


Lovgrundlag 


retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder 

udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. 

Det fremgår af Fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005, at 

kommunerne skal fastholde de hidtidige regionplaners udpegning af særligt 

værdifulde landbrugsområder, indtil der foreligger en opdateret analyse af 

jordbrugserhvervene. 


Det er et nationalt mål, at 

• 

• 

• 

• 

• 

der bevares tilstrækkelige arealer til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der kan 

producere fødevare til hjemmemarkedet og til eksport 

der udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikkejordbrugsmæssige 

forhold 

lokalisering af husdyrbrug sker med henblik på at undgå konfl ikter til naboer 

og natur- og landskabsværdier 

arealer udlagt til jordbrugsdrift i størst muligt omfang friholdes for andre 

aktiviteter, der kan sætte begrænsninger for jordbrugserhvervets produktionsog 

udviklingsmuligheder 

sikre at der er et bæredygtigt jordbrug, som kan bidrage til bevaring af det 

åbne lands natur- og landskabsværdier 


Den regionale udviklingsplan anfører, at det i fremtiden vil være naturligt at skelne 

mellem to typer landbrugsområder i Hovedstadsregionen: Bynære områder, hvor 

landbrugsarealerne optræder som reelle åndehuller mellem den bymæssige 

bebyggelse, og egentlige landbrugsområder, hvor der kan drives industriel 

landbrugsproduktion, som eksempelvis svinefarme. For at undgå lugt- og 

støjgener samt luftforurening i byområderne kan der etableres miljøzoner omkring 

bebyggede områder, hvor landbruget kun må etableres og drives, hvis det kan 

drives ekstensivt under særlige miljøkrav. 

- 68 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 4.4.1 Landbrug


Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder er sket med 

udgangspunkt i Regionplan 2005. Regionplanens udpegning blev baseret på 

jordens dyrkningsværdi samt ejendommens beliggenhed i forhold til andre 

arealinteresser. For eksempel er landbrugsjorden i de grønne rekreative kiler ikke 

udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord, selvom jorden har en høj bonitet. 

I disse områder ønskes landbrugsdriften som udgangspunkt opretholdt, da det 

bidrager positivt til oplevelsen af landskabet, men det er de rekreative interesser, 

der har den højeste prioritet. 

Udpegningen af de særligt værdifulde jordbrugsområder er i forhold til Regionplan 

2005 reduceret, fordi de har ligget helt op til bymæssig bebyggelse eller sårbare 

naturområder, som ikke er forenelige med intensiv landbrugsproduktion. 

Derudover er nogle reduceret som følge af deres beskedne omfang, hvor det er 

vurderet, at de ikke ville have en reel betydning for udvikling af jordbrugserhvervet. 

Se ændringerne og begrundelserne i den boksen Links. 

Jordbrugsanalyse 

For at sikre at de jordbrugsmæssige interesser indgår i kommuneplanen og 

lokalplaner, skal Statsforvaltningen mindst én gang i hver valgperiode udarbejde 

en jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen omhandler jordbrugserhvervenes 

betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk samt miljømæssigt. 

Den seneste jordbrugsanalyse er udarbejdet af Statsforvaltningen i 2009, se 

boksen Links. 

- 69 -

2.6 Skovrejsning 

2.6.1 I de udpegede skovrejsningsområder ønskes der tilplantning med skov. 

2.6.2 I de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes 

skov. 

2.6.3 I det øvrige landområde kan der plantes skov. 

- 70 - 

Retningslinjekort 2.6 Skovrejsning


Skovrejsning medvirker blandt andet til at beskytte drikkevand, forbedre natur 

og give mulighed for bynært friluftsliv. Skovrejsning kan omvendt også, hvis det 

sker uplanlagt, ødelægge særlige værdier. Det kan for eksempel være særlige 

udsigter over landskaber eller geologiske terrænformer. Det kan også være dyr og 

planter, der ikke anvender skoven som levested. Derudover ønskes der ikke skov i 

områder, der indeholder landbrugsjorde af høj dyrkningskvalitet, og i områder, der 

er reserveret til trafi kanlæg, byudvikling, vindmøller o.lign. 

Skovrejsningsområder 

I de udpegede skovrejsningsområder kan der plantes skov på 

landbrugsejendomme. Private kan søge tilskud til skovrejsning på landbrugsjorde 

gennem Skov- og Naturstyrelsens tilskudsordning. Der gives det højeste tilskud i 

skovrejsningsområderne under forudsætning af at skoven tinglyses som fredskov. 

Skovrejsning defi neres i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens tilskudsordning 

som ny skov, der rejses på mindst 2 hektar landbrugsjord. 

Områder hvor skovrejsning er uønsket 

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på 

landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan kommunen give en dispensation, 

såfremt det ikke går ud over andre værdier. 

Områder hvor skovrejsning er mulig 

I områder, hvor skovrejsning er mulig, må der plantes skov på landbrugsjord. 

Private kan søge tilskud til skovrejsning på landbrugsjorde via Skov- og 

Naturstyrelsens tilskudsordning. 

Skov 

Ved administrationen af skovloven har man hidtil karakteriseret arealer som skov, 

hvis de var bevoksede med træer, som dannede, eller inden for et rimeligt tidsrum 

ville danne, sluttet skov af højstammede træer, og hvis de som hovedregel var 

større end ½ hektar og mere end 20 meter brede. 

- 71 - 

Redegørelseskort 2.6 Skovrejsning


Lovgrundlag 


retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. 


Det er et nationalt mål, at: 

• 

• 

• 

skovarealet skal øges fra ca. 11 % til 20-25 % i løbet af en trægeneration 

(80-100 år) 

der rejses skov på mellem 20.000-25.000 ha frem til 2015 som følge af 

Vandmiljøplan III 

fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse. 

Det nuværende skovareal i Allerød Kommune er 22 %. Det ligger pænt over 

landsgennemsnittet på 12 %. Det er især i den østlige del af kommunen omkring 

Lillerød og Blovstrød, at der er meget bynær skov. Omkring Lynge-Uggeløse er 

der ikke i samme grad bynær skov, dog er der med Årtusindeskifteskoven sket en 

forøgelse af de bynære skovarealer indenfor de senere år. Med udpegningen af 

det nye skovrejsningsområde i forbindelse med Årtusindeskifteskoven, vil der med 

tiden ske en yderligere forøgelse af den bynære skov til glæde for friluftsliv og 

grundvandsbeskyttelsen i området. 


I forhold til Regionplan 2005 er udpegningen af ønsket skov i det store hele ikke 

ændret som følge af indsigelse til kommuneplanforslaget fra Miljøcenter Roskilde. 

Begrundelsen er, at der først må ske en revidering af skovrejsningsområderne, når 

statens Vand- og Naturplaner foreligger. 

I forhold til Regionplan 2005 er følgende ændringer er således foretaget i 

Kommuneplan 2009: 

• 

Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde nord for Slangerupvej mellem 

Vassingerød og Farum Lillevang, da en en ny skov her vurderes at være i 

- 72 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 4.5.1 Skovrejsning

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

overensstemmelse med områdets landskabskarakter, og da den vil kunne 

skjule Slangerupvejen set fra beboelsesejendommene. 

Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde nord for Årtusindeskifteskoven for 

at forøge det bynære skovområde nord for Lynge. 

Der er udpeget uønskede skovrejsningsområder i de potentielle 

kerneområder, da det ikke vil være i overensstemmelse med de langsigtede 

naturmål i området. 

Det udpegede uønskede skovrejsingsområde i landskabskarakterområdet 

“Tunneldalene” er udvidet til at omfatte hele udpegningen af værdifuldt 

landskab. 

Skovrejsningsområdet ved Drive-in Bio’en i Nymølle er udgået idet det 

omfatter Put&Take-søen og Drive-in Bio’ens arealer. 

Skovrejsningsområdet syd for Årtusindeskifteskoven er udgået idet det 

omfatter idrætsanlæg, veje, eksisterende skov og lokalplanlagte områder der 

ikke må skovtilplantes. 

Skovrejsningsområdet mellem motorvejen og Lillerød syd er reduceret, så det 

ikke omfatter private beboelsesejendomme og haver. 

De udpegede råstofområder i Region Hovedstadens Råstofplan 2007 er 

udgået som områder hvor skovrejsning er ønsket på baggrund af indsigelse 

fra Region Hovedstaden til kommuneplanforslaget. 


Det fremgår af planstrategien, at byrådet ønsker at udpege skovrejsningområder, 

hvor det er hensigtsmæssigt 

- 73 -

3 Kulturhistorie 

Der fi ndes kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer i Allerød 

Kommune, der går under betegnelsen kulturarv, som er blevet udpeget med 

henblik på en sikring af disse i den videre planlægning. Kommuneplanen omfatter 

kun den bevarede kulturarv, som stadig fi ndes i sin materielle form. 

Den mest fremherskende kulturarv i Allerød Kommune er kirkerne, 

kirkeomgivelserne og landsbyerne, samt en række gårde, som blev udskiftet 

fra landsbyerne. Kulturhistorien om kirker, gårde og landsbyer hænger nøje 

sammen, da gårdene blev udskiftet fra landsbyerne i 1780’erne i forbindelse 

med de daværende landboreformer. Landsbyerne udgør som tema et af de mest 

værdifulde kulturmiljøer, fordi de er meget velbevarede og har hver sin historie. 

Der er 10 bevarede landsbyer i Allerød Kommune, hovedsageligt klyngelandsbyer. 

En klyngelandsby er en landsby, hvor bebyggelserne ligger helt ud til vejen. En 

del klyngelandsbyer er velbevarede, fordi der i forbindelse med udskiftningen af 

landsbyerne i 1780’erne blev bevaret gårde inde i landsbyerne. Kun få eller dele 

af de oprindelige gårde er dog bevaret den dag i dag. I kommunen er der fi re 

kirkelandsbyer, hvoraf en enkelt også er fortelandsby. 

Kirkelandsbyerne Lillerød, Lynge og Uggeløse har landsbyhusene liggende 

tæt omkring kirken. Blovstrød er et eksempel på en gammel fortelandsby, og 

det er en enestående kvalitet for Blovstrød, at den store forte sammen med 

kirken og kirkegården udgør byens fælles midtpunkt. Omkring forten blev der 

udstykket matrikler til gårde i en stjerneform. I dag er der kun få rester tilbage af 

de oprindelige gårde, men landsbyens stjerneudstykning ses stadig i skel- og 

gaderetninger. 

Den ler- og grusholdige jord og de store skovområder i Allerødområdet tiltrak 

teglværker og træindustri i 1870’erne, og en stor del af egnens befolkning gik fra at 

arbejde i landbruget til at arbejde på teglværkerne og i træindustrien. Kulturarven 

er velbevaret fra denne tid og er særlig for kommunens historie. 

Et af de særlige kulturhistoriske kendetegn fra teglværksindustrien er 

tipvognssporene (også kaldet lerspor), hvor der fra lergravene blev transporteret 

- 74 - 

Uggeløse 

Krogenlund 

Lynge 

Bastrup 

særlige landsbyer kirker kulturmiljø 

Hovedstrukturkort, Kulturhistorie 

Nymølle 

Kollerød 

Lillerød 

Vassingerød 

S 

Blovstrød 

Høvelte

ler til de gamle teglværker. Resterne af de to teglværker, Allerød Teglværk og 

Blovstrød Teglværk, samt tilhørende arbejderboliger, er sammen med lergravenes 

og grusgravenes kulturhistoriske landskabsaftegninger værdifulde kulturmiljøer. 

Træindustrien havde stor betydning for Allerød med fl ere savværker og 

møbelindustrier. Specielt Fritz Hansen A/S har været fremtrædende med mange 

ansatte og en stor eksport. Foruden Fritz Hansen, som stadig eksisterer, var 

Grum-Schwensens Radiokabinetfabrik en større virksomhed, og der er tradition 

for gode møbelsnedkere, hvilket har tiltrukket virksomheder som blandt andet P.P. 

Møbler. Et kulturminde er i denne forbindelse en mindesten i Geddemosen for 

Christian E. Hansen, der var søn af grundlæggeren af Fritz Hansen. 

- 75 -

3.1 Kirkeomgivelser 

3.1.1 I kirkeomgivelserne kan der kun opføres bygninger eller tekniske anlæg m.v., 

hvis byggeriet eller anlægget ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken 

eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser. 

Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket til kirkerne, skal undgås. 

Kirkeomgivelserne fremgår af kortet. 

3.1.2 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser må der kun gennemføres 

byggeri, anlæg og skovplantning, hvis det ikke forringer oplevelsen af sampillet 

mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 

- 76 - 

Retningslinjekort 3.1 Kirkeomgivelser


Formålet med kommuneplanens retningslinjer er at sikre kirker, kirkegårde og 

deres omgivelser, så de fortsat kan ses som tydelige kendingsmærker i enten 

byerne eller i landskabet. Blandt andet ved at tage hensyn til de kulturhistoriske 

kirker, præstegårde og deres særlige karakter. For udpegninger af beskyttelsesområder 

omkring kirker og deres omgivelser handler det om at sikre landsbykirkernes 

beliggenhed og betydning i landskabsbilledet og kirkeomgivelsernes 

udstrækning. Alle landsbykirkerne er fra 1100-tallet og er fredede. 

I tilknytning til retningslinjerne gælder Provst Exner fredninger på fl ere af kirkeomgivelserne. 

Provst Exner fredningerne skal sikre kirkernes nære omgivelser ved for 

eksempel at frede mod enhver form for bebyggelse på de nære kirkeomgivelser. 

Exner fredninger gælder også fredninger om kirkens fortovsret, som tager udgangspunkt 

i at jordstrimler af forskellig udstrækning uden for kirkegården fredes. 

Jordstrimlerne kan betegnes som kirkens fortov og freder mod at bygge op til 12 m 

på kirkegårdens forskellige sider. 

Kirkeomgivelserne er kirkens nære omgivelser og består af en indblikszone og en 

baggrundszone. Indblikszoner er arealerne mellem kirken og den vej, hvorfra indblik 

er muligt. Baggrundszoner er arealerne, som i forhold til den vej, hvorfra der er 

indblik, danner baggrund for kirken. 

Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante 

kendingsmærker i landskabet må ikke forringes. I indblikszoner kan selv lave 

bebyggelser og beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller 

forringes. I baggrundszoner vil lavt byggeri i mange tilfælde ikke virke forstyrrende 

i forhold til kirken. Høje bygninger, vindmøller og antenner m.v. kan derimod forringe 

oplevelsen af kirkerne i landskabet. Som baggrund vil beplantning normalt 

ikke virke forstyrrende på kirken. 

Hvis Byrådet vurderer, at en lokalplan, der omfatter arealer i landzone, vil påvirke 

kirkeomgivelserne, vil Byrådet foranledige, at stiftsøvrigheden høres til brug for 

sagens afgørelse. 

- 77 - 

Redegørelseskort 3.1 Kirkeomgivelser 

Retningslinien skal ses i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens § 19, kirkebeskyttelseslinien, 

hvorefter også landbrugets bygninger kræver dispensation fra 

Byrådet, såfremt bygningerne ønskes opført med en større højde end 8,5 meter 

inden for en afstand af 300 meter fra kirken.


Lovgrundlag 

Det fremgår af planlovens § 11a, nr. 14, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer 

for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden 

af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. 


De statslige mål er at sikre, at de kulturhistoriske helheder, såsom kirker og 

kirkeomgivelser, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg, bevares som 

tydelige kendingsmærker i det åbne land og i byerne, samt at de kortlægges, 

beskrives og sikres. 


Regionplanens kortlægning og udpegning af kulturhistoriske bevaringsinteresser 

vedrørende beskyttelsesområder for kirkerne er overført til kommuneplanen. Det 

er endvidere overført til kommuneplanen, at byggeri, anlæg og skovplantning kun 

må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og 

landskab eller landskabsmiljø inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser. 

Derudover er regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af kirkernes fremtræden 

fastholdt i kommuneplanen. 


I planlægningen fremover bliver det en hovedopgave at sikre de landskabelige 

beskyttelsesområder, herunder områder der rummer særlige bevaringsværdier af 

kulturhistorisk interesse som for eksempel kirkelandskaber. 

Kortlægning 

Udpegningen af kirker og kirkeomgivelserne er baseret på en kortlægning af kirker 

og deres omgivelser i Allerød Kommune, samt Regionplan 2005´s udpegninger af 

kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser. Kortlægningen af kirker og kirkeomgivelser 

blev udført af Allerød Kommune, som en del af en større kortlægning af kulturhistoriske 

bevaringsværdier i 2008/09. 

- 78 - 

Regionplan 2005, Redegørelseskort 4.1.4 Kulturhistorie

3.2 Bebyggelser og anlæg 

3.2.1 De fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem planlægning, 

administration og formidling. 

De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinier, skal 

tilgodeses i forbindelse med planlægning og administration og i forbindelse med 

kommunens anlægsarbejde. 

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovdrift, skal som 

udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. 

3.2.2 Inden for landsbyerne Børstingerød, Lillerød, Blovstrød, Høvelte, Lynge, 

Kollerød, Uggeløse, Bastrup, Vassingerød, Nymølle og samling af huse i Krogenlund, 

som er udpeget som bevaringsværdige, må bevaringsinteresser der knytter 

sig til bygninger, hegn, diger, beplantning, vejforløb m.v. ikke tilsidesættes men 

skal sikres i forbindelse med lokalplanlægning, byggesagsbehandling og anden 

sagsbehandling samt Allerød Kommunes egne anlægs- og byggeaktiviteter. 

Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyerne og tage hensyn 

til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen 

med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsfl ade. 

Se kort over bevaringsværdige landsbymiljøer. 

3.2.3 Der er en række bygninger, der så vidt muligt skal bevares, da de har en kulturhistorisk 

betydning for historien i kommunen eller har en historisk betydning for 

lokalsamfundet. De kulturhistoriske bygninger er kroer og tidligere købmandshandler, 

rytterskoler og skoler, kommunekontorer, gårde og jordtilliggender, skovløberhuse, 

skovfogedsteder og skovridergårde, der ikke nødvendigvis er udpeget som 

bevarinsværdige på grund af deres arkitektoniske værdi. 

Se kort over kulturhistoriske bygninger. 

- 79 - 

Retningslinjekort 3.2 Bebyggelser og anlæg 

3.2.4 De linjeformede anlæg som tipvognsspor, stier, sten- og jorddiger, alléer og 

stjerneudskiftninger, skal så vidt muligt bevares. 

De bevaringsværdige tipvognsspor skal sikres ved at indgå i den fremtidige stiplanlægning.


Hensigten med kommuneplanens retningslinjer for bebyggelser og anlæg er at 

sikre de bevaringsværdige landsbyer og de kulturhistoriske bebyggelser, samt 

bevaringsværdige linjeformede anlæg som tipvognsspor, stier, sten- og jorddiger, 

alléer og stjerneudskiftninger. 

Således sikres både de mere ydmyge kulturhistoriske enkeltelementer, som 

bebyggelser, og alle de bevaringsværdige linjeformede infrastrukturanlæg, 

samt værdifulde landsbyer og kulturmiljøer, der består af sammenhængende 

kulturhistoriske helheder. 

Kommuneplanen skal sikre at byudvikling og byomdannelse sker i respekt for de 

værdifulde kulturmiljøer. Det vil sige, at de udpegede landsbyer skal bevares og 

de kulturhistoriske bebyggelser og linjeformede anlæg så vidt skal muligt bevares. 

Tipvognsspor skal indgå i kommunens fremtidige stiplanlægning og skal så vidt 

muligt bevares. 

- 80 - 

Retningslinjekort 3.2 Bebyggelser og anlæg


Lovgrundlag 

Det fremgår af planlovens § 11a, nr. 14, at kommuneplanen skal indeholde 

retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder 

beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske 

bevaringsværdier. 


Det statslige mål er at sikre at de kulturhistoriske helheder, der indgår som en 

del af de værdifulde kulturmiljøer, både i det åbne land og i byerne kortlægges, 

beskrives og sikres. 


Regionplanens udpegning af landsbyer, hvor de karakteristiske, oprindelige 

træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på 

baggrund af en lokalplan, er overført til kommuneplanen. Det er endvidere 

overført til kommuneplanen, at eventuel lokalplanlægning skal have til formål 

at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre 

naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den 

omgivende dyrkningsfl ade. 




kulturhistorisk interesse som for eksempel tipvognsspor, stier, stjerneudskiftninger 

og jordtilliggender til gårde. 

Kortlægning 

Udpegningen af bebyggelser og anlæg, som enten er kulturhistoriske eller 

værdifulde kulturmiljøer, er baseret på en kortlægning af kulturhistoriske 

bebyggelser og bevaringsværdige landsbyer i Allerød Kommune, samt Regionplan 

2005´s udpegninger af landsbyer. Kortlægningen af bebyggelser og landsbyer 

blev udført af Allerød Kommune som en del af en større kortlægning over 

kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer i 2008/09. 

- 81 - 


3.3 Bevaringsværdige bygninger 

3.3.1 I følgende lokalplaner er der udpeget bevaringsværdige bygninger, som skal 

tilgodeses i forbindelse med blandt andet byggesagsbehandlingen: Lokalplan 

nr. 105 for et område ved Blovstrød Byvej/Bakketop, lokalplan nr. 110 for den 

ældre del af Blovstrød, lokalplan nr. 115 ehvervsområde ved Blovstrød Teglværk, 

lokalplan nr. 119 Blovstrød Teglværk, lokalplan nr. 120 Del af Sandholmlejren, 

lokalplan nr. 121 del af Høvelte kaserne, lokalplan nr. 1-130 for Lille Blovstrød, 

lokalplan nr. 218 A for et område ved Linde Alle - Frederiksborgvej i Lillerød, 

lokalplan nr. 253 Hvidesten, lokalplan nr. 265 Børstingerød, lokalplan nr. 288 

Bevarende lokalplan for Lillerød landsby, lokalplan nr. 250 for Engholm Kirke, 

lokalplan nr. 295 Lillerød bymidte, lokalplan nr. 324 for Vassingerød landsby, 

lokalplan nr. 334 for den ældre del af Uggeløse, lokalplan nr. 336 for den ældre del 

af Lynge, lokalplan nr. 353 for Bastrup landsby og lokalplan nr. 3-357 for Kollerød 

Landsby. 

3.3.2 Der tilstræbes gennemført en SAVE-registrering i den nye planperiode, 

således at registreringen omfatter bygninger i hele Allerød Kommune. 

Registreringen lægges til grund for en revision af kommuneplanens udpegning af 

bevaringsværdige bygninger, sådan at hele kommunen bliver omfattet. 

- 82 - 

Retningslinjekort 3.3 Bevaringsværdige bygninger


Hensigten med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige bygninger 

er at sikre de bevaringsværdige bygninger og landsbymiljøer, som er noget af den 

mest fremherskende eksisterende kulturarv i kommunen. De bevaringsværdige 

bygninger i Allerød Kommune ligger i de udpegede landbyer og består 

hovedsageligt af mindre bebyggelser, som er registreret i kommunens lokalplaner. 

I den nye planperiode tilstræbes der gennemført en SAVE-registrering af alle 

bevaringsværdige bygninger i Allerød Kommune, således at alle bevaringsværdige 

bygninger bliver registreret efter de samme bevaringsværdier. 

En SAVE-registrering er en kortlægning og registrering af byers og bygningers 

bevaringsværdi efter en særlig metode. Metoden i SAVE-arbejdet er udviklet med 

den hensigt at skabe en enkel og let forståelig fremgangsmåde, der på kort tid kan 

give et overblik over en bydannelse og en vurdering af de kvaliteter, der er i byen 

og dens bygninger i dag. Den topografi sk-historiske tradition videreføres ved at 

kombinere brugen af den lokale viden med topografi ske og historiske analyser; og 

den arkitektoniske tradition ved at kombinere den arkitektoniske iagttagelse med 

kulturhistorisk viden. 

Den arkitektoniske iagttagelse betragtes i SAVE-arbejdet som den væsentligste 

retningsviser for vurderingen af bevaringsværdier. Det vil sige, at det er det 

umiddelbart iagttagelige, der gøres til genstand for arkitektonisk vurdering. Den 

arkitektoniske iagttagelse kvalifi ceres af den topografi ske undersøgelse og af de 

historiske analyser. 

SAVE-systemet er mere end en metode. Det omfatter også retningslinjer for, 

hvordan arbejdet organiseres og dets forløb i en proces. 

- 83 - 

Redegørelseskort 3.3 Bevaringsværdige bygninger


Lovgrundlag 

Det fremgår af planlovens § 11a, nr. 14 at kommuneplanen skal indeholde 

retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder 

beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske 

bevaringsværdier. 


De statslige mål er at sikre at de kulturhistoriske enkeltelementer, som både kan 

være monumentale bygninger og mere ydmyge bygninger. I den forbindelse skal 

alle de bevaringsværdige bygninger i de udpegede landsbyer sikres. 


Regionplanens udpegning af landsbyer, hvor de karakteristiske, oprindelige 

træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på 

baggrund af en lokalplan, er overført til kommuneplanen. Det er endvidere 

overført til kommuneplanen, at eventuel lokalplanlægning skal have til formål 

at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre 

naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den 

omgivende dyrkningsfl ade. 

Kortlægning 

Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er baseret på en kortlægning 

af Allerød Kommunes lokalplaner, hvor der er registreret bevaringsværdige 

bygninger. Registreringen af bevaringsværdige bygninger er blevet udført af 

Allerød Kommune igennem de sidste 20 år og har indgået som en del af en større 

kortlægning over kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer i 

2008/09. 

- 84 - 


3.4 Fortidsminder 

3.4.1 De fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, 

planlægning og administration. 

De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinie, skal 

tilgodeses i den kommunale planlægning og administration og i forbindelse med 

kommunens anlægsarbejde. 

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovdrift, skal som 

udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. 

3.4.2 Indenfor afgrænsningen af de udpegede fortidsmindeområder må der ikke 

foretages råstofgravning, skovrejsning, etableres nye anlæg eller ny bebyggelse. 

Grundvandshævning og grundvandssænkning må kun foretages, såfremt der ikke 

herved påføres fortidsmindet skade. 

Fortidsminderne fremgår af kortbilaget. 

- 85 - 

Retningslinjekort 3.4 Fortidsminder


Formålet med udpegningerne af værdifulde kulturspor i kommuneplanens retningslinjer 

er at beskytte og bevare de væsentligste kulturhistoriske spor i landskabet 

fra hele menneskets udviklingshistorie. Udpegningerne skal sikre, at for 

eksempel ny bebyggelse, byudvikling, anlægsarbejder, skovtilplantninger og 

naturgenopretning samt forvaltning af landskabet i øvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske 

beskyttelsesinteresser. 

Retningslinjerne har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling, som 

den opleves i de bebyggede områder og i kulturlandskabet. Til det formål er der 

udarbejdet kulturhistoriske baggrundsregistreringer, der danner basis for udpegningen 

af værdifulde kulturværdier og kulturmiljøer i kommuneplanen. Allerød 

Kommune vil i sin administration og planlægning varetage de kulturhistoriske 

interesser, der fremgår af baggrundsregistreringerne. 

Fortidsmindeområderne er forhistoriske fundområder som for eksempel gravpladser, 

bopladser, offerpladser, våbenfund og ressourceområder. 

- 86 - 

Redegørelseskort 3.4 Fortidsminder


Lovgrundlag 

Det fremgår af planlovens § 11a, nr. 14, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer 




De statslige mål er at sikre, at de kulturhistoriske helheder, som for eksempel 

markante fortidsminder, bevares som tydelige kendingsmærker i det åbne land og 

i byerne, samt at de kortlægges, beskrives og sikres. 

Kortlægning 

Udpegningen af fortidsminder er baseret på en kortlægning af stendysser, 

gravhøje og andre fund i Allerød kommune. Kortlægningen af fortidsminder blev 

udført af Allerød Kommune, som en del af en større kortlægning over kulturhistoriske 

bevaringsværdier i 2008/09. 

- 87 -

3.5 Kulturmiljøer 

3.5.1 Inden for de udpegede kulturmiljøer skal bevaringsinteresserne såvidt muligt 

tilgodeses. 

Derudover må etablering af nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i 

væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, 

ikke fi nde sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget 

og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges. 

3.5.2 En række gamle industriområder, som teglværker, arbejderboliger og jernbaneboliger, 

skal så vidt muligt bevares, da de enten har en kulturhistorisk betydning 

for historien i kommunen eller har en historisk betydning for lokalsamfundets 

beboere. 

3.5.3 Når der udarbejdes lokalplan inden for et kulturmiljø eller dele heraf, skal 

lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier. 

- 88 - 

Retningslinjekort 3.5 Kulturmiljøer


Formålet med udpegningerne af værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanens 

retningslinjer er at beskytte og bevare de væsentligste kulturhistoriske spor i 

landskabet fra hele menneskets udviklingshistorie. Udpegningerne skal sikre, at 

for eksempel ny bebyggelse, byudvikling, anlægsarbejder, skovtilplantninger og 

naturgenopretning samt forvaltning af landskabet i øvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske 


Retningslinjerne har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling, som 

den opleves i de bebyggede områder og i kulturlandskabet. Til det formål er der 

udarbejdet kulturhistoriske baggrundsregistreringer, der danner basis for udpegningen 

af værdifulde kulturværdier og kulturmiljøer i kommuneplanen. Allerød 

kommune vil i sin administration og planlægning varetage de kulturhistoriske interesser, 

der fremgår af baggrundsregistreringerne. 

Kommuneplanen skal sikre, at byudvikling og byomdannelse sker i respekt for de 

værdifulde kulturmiljøer, eksempelvis de udpegede industriområder, ler- og grusgrave, 

militæranlæg og kulturhistoriske landskaber. Dette skal ses i sammenhæng 

med, at der sker en afvejning mellem beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer 

uden at bevaringshensynene unødvendigt bremser udvikling i byerne og i det 

åbne land. Allerød Kommune har derfor udarbejdet en kortlægning, som belyser 

hvilke værdifulde kulturmiljøer, der er sårbare over for forandring. 

- 89 - 

Retningslinjekort 3.5 Kulturmiljøer


Lovgrundlag 

Det fremgår af planlovens § 11 a, nr. 14, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer 




De statslige mål er at sikre, at de værdifulde kulturmiljøer, både i det åbne land og 

i byerne, kortlægges, beskrives og sikres. 

De værdifulde kulturmiljøer i Allerød Kommune er de gamle industriområder, de 

gamle ler- og grusgrave, de gamle militæranlæg og de kulturhistoriske landskaber. 


Regionplan 2005´s udpegning af kulturmiljøer er videreført. 




kulturhistorisk interesse som for eksempel kulturhistoriske landskaber. 

Kortlægning 

Udpegningen af kulturmiljøer er baseret på en kortlægning af industriområder, 

så som teglværker, arbejderboliger og jernbaneboliger, lergrave og grusgrave, 

militæranlæg, som er voldanlæg og kaserner, og kulturhistoriske landskaber, som 

er landskabsaftegninger efter ler- og grusgravene i kommunen. Kortlægningen af 

kulturmiljøer blev udført af Allerød Kommune som en del af en større kortlægning 

af værdifulde kulturmiljøer i 2008/09. Allerød Kommune vil i sin administration og 

planlægning varetage de værdifulde kulturmiljøer, der fremgår af kortlægningen. 

- 90 - 


4 Fritid 

I Allerød Kommune sætter man stor pris på aktiv fritid og oplevelser i naturen. Det 

er vigtigt for borgernes sundhed og velvære, at der er plads til et aktivt sports- og 

friluftsliv. 

Og fritid er derfor også i fokus, når der planlægges. 

Allerød Kommune er rig på idræts- og friluftsliv, både når det handler om bynære 

idræts- og friluftssfaciliteter samt oplevelser i naturen. 

Faktisk har kommunen en meget høj dækning af eksempelvis sportshaller, 

boldbaner, svømmehaller og golfbaner, når man sammenligner med 

nabokommunerne. Og med etableringen af det store idrætsanlæg ved 

Møllemosegård, er forholdende kun blevet endnu bedre. Fremover sættes der 

særlig fokus på den mere ‘uformelle’ idræt i den bynære kontekst. Bykanterne 

spiller her en væsentlig rolle, idet der planlægges for aktive friluftsområder med 

løberuter og udendørs ‘fi tnesscentre’ m.m. langs byens kant, hvortil der er let og 

hurtig adgang for fl est mulige borgere. 

Med kommuneplanen er der derfor udlagt bynære friluftsområder på 

kanterne af både Lynge, Lillerød og Blovstrød samt som en integreret del af 

byudviklingsområdet Ny Blovstrød. I de bynære friluftsområder kan der efter 

de konkrete lokale beskyttelsesinteresser planlægges for idrætsaktiviteter, 

kolonihaver, stier, m.m. Der sikres i videst muligt omfang almen adgang til de 

bynære friluftsområder. 

Det er endvidere et mål, at sundhed og fritid også kommer til at spille en større 

rolle i bykernerne, ved eksempelvis at integrere aktivitet og leg i planlægningen af 

byens offentlige rum og pladser. 

Udover de bymæssige idrætsfacilieter er der i kommunen skønne, rekreative 

frilufts- og naturområder som for eksempel de store skove mellem Lillerød og 

Blovstrød, Allerød Sø, Børstingerød Mose, Bastrup Sø og Buresø. Ved ophold 

samt gå- og cykelture er der rig mulighed for at opleve kommunens landskab, 

natur og kulturhistorie. Adgangen er i dag forholdsvis god men ønskes forbedret i 

- 91 - 

Buresø 

Store Rosenbusk 

skov 

friluftsområder 

sø 

regional grøn kile 

kolonihaver regionale rekreative stier 

Hovedstrukturkort, Fritid 

Bastrup Sø 

Lynge Grusgrav 

S 

Ravnsholt SKov 

Tokkekøb Hegn 

Allerød Sø 

golfområder 

idrætsanlæg

den kommende planperiode, så alle borgere har lige god og sikker adgang til de 

skønne naturomgivelser. 

I kommuneplanen planlægges der for større tilgængelighed med nye sikre 

passager og et mere sammenhængende rekreativt stinet, der forgrener sig ud 

i kommunen og knytter sig op på både byområderne og de større frilufts- og 

naturoplevelser. 

De mange råstofgrave i Allerød Kommune er i takt med nedlukningen blevet 

omdannet til attraktive friluftsanlæg. For eksempel er der i dag put&take-sø og 

drive-in bio i det tidligere grusgravsareal ved Nymølle. Vest for Uggeløse sker der 

ligeledes en efterbehandling af tidligere råstofgrave, som med tiden vil blive åbnet 

for offentligheden. 

I takt med åbningen af det kommende natur-og fritidsområde i Lynge Grusgrav 

får Allerød-borgerne helt enestående muligheder for friluftsliv. Her planlægges for 

både bade- og fi skesøer, sejlads, vandski, løbe- og ridestier og meget andet. I 

den østlige del af Lynge Grusgrav åbnes der som det eneste sted op for placering 

af et støjende friluftsanlæg. Dette skal dog planlægges i overensstemmelse med 

retningslinjerne for transportkorridoren, og så det i mindst mulig omfang forstyrrer 

eventuelle naboer. 

Nye arealkrævende idræts- og friluftsanlæg som for eksempel rideanlæg, 

naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan placeres i landområderne. 

Kommuneplanen sætter retningslinjer for, hvor og hvordan disse anlæg kan 

indpasses, uden at det går ud over de værdier, der er selve grundlaget for den 

almene friluftsoplevelse, nemlig natur-, landskabs- og kulturværdier. 

- 92 -

4.1 Idræts- og friluftsanlæg 

Idrætsanlæg 

4.1.1 Bymæssige fritidsanlæg som idrætshaller, boldbaner m.m. skal placeres i 

byområderne eller i nær tilknytning til byområderne, og i de udlagte idrætsområder 

skal der være muligheder for etablering og udvikling af nye anlæg. 

Der skal som udgangspunkt sikres almen adgang til idrætsområderne. 

4.1.2 Faciliteter for den “uformelle idræt” som skaterbaner, streetbasket, udendørs 

fi tness område, motionsbaner m.m. skal indgå i planlægningen af såvel nye 

byområder som ved omdannelse og fornyelse af eksisterende områder. 

Friluftsanlæg 

4.1.3 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i 

byen, kan placeres i landområderne uden for de regionale friluftsområder under 

hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier. 

4.1.4 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til fl ere forskellige friluftsaktiviteter 

og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal 

støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes under hensyntagen 

til omgivelserne. 

4.1.5 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder 

i landområdet, når det efter en konkret vurdering ikke skader 

beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvist placeres, hvor der er god 

stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende 

frilufts, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der 

etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 

4.1.6 Inden for de udpegede områder kan der ikke etableres nye golfbaner, 

rideanlæg eller andre større landskabeligt indgribende areal- eller 

bygningskrævende friluftsanlæg og eksisterende anlæg kan ikke udvides. 

Råstofområder uden for transportkorridoren, der ikke er udgravet, udgår af denne 

udpeging i takt med at de er efterbehandlet. 

- 93 - 

Retningslinjekort 4.1 Idræts- og friluftsanlæg

4.1.7 I de øvrige områder kan nye rideanlæg, naturskoler, fritidscentre, 

besøgsgårde og andre arealkrævende friluftsanlæg, eller friluftsanlæg, der 

kræver bygninger i begrænset omfang, anlægges og eksisterende udvides, når 

landskabs-, natur- og kulturværdier efter en konkret vurdering ikke forringes, og 

der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Der kan dog ikke 

etableres nye golfanlæg. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i 

efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes 

eller på anden måde forurener grundvandet. 

4.1.8 Rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt 

tilpasses landskab og beplantning. Terrænregulering må kun fi nde sted 

i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede 

rådstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang 

være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet 

og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn 

eller medfører væsentlige støj- og trafi kgener. Der må ikke indrettes kunstig 

belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets 

drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger i kildepladszoner 

og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, det vil sige med et minimalt 

forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af 

overfl ade- eller genbrugsvand. 

4.1.9 Overfl ødiggjorte landbrugsbygninger herunder stuehuse, der ikke ligger i de 

regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på 

maksimalt 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. 

4.1.10 Primitive teltpladser kan i princippet placeres overalt, hvor det efter en 

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Der kan ikke etableres 

turistcampingpladser. 

4.1.11 Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, 

såfremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier. 

4.1.12 Feriecentre kan ikke etableres i landområdet. 

- 94 - 

4.1.13 Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, 

sommerlande, dyreparker og lignende, der er arealkrævende og forudsætter nye 

bygningsanlæg, kan ikke placeres i landområdet. Mindre anlæg af lokal betydning 

kan efter en konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. 

Støjende friluftsanlæg 

4.1.14 Der kan efter en konkret vurdering placeres støjende friluftsanlæg 

i det udpegede område i Lynge Grusgrav øst, såfremt der er tale om et 

midlertidigt anlæg med lette fl ytbare konstruktioner og bestemmelserne 

om transportkorridoren i øvrigt overholdes. Derudover skal retningslinjerne 

vedrørende støj fra friluftsanlæg overholdes. 

4.1.15 Der kan ikke etableres nye støjende friluftsanlæg i den øvrige del af 

kommunen, og den eksisterede skydebane kan ikke udvides.


Idrætsanlæg 

Idrætsanlæg omfatter sportsfaciliteter, der naturligt er tilknyttet byområdet, som for 

eksempel foldboldbaner, tennisbaner, svømmehaller og sportshaller. 

De nuværende idrætsanlæg ønskes fastholdt til idrætsformål. Der bør tilstræbes 

forskellige anvendelsesmuligheder og almen tilgængelighed i de kommunalt ejede 

idrætsanlæg. Indenfor de udlagte idrætsområder skal det være muligt at udvikle 

nye faciliteter som idræts- og svømmehaller, boldbaner, atletikbaner m.m. 

Både ved planlægning af nye byområder og i forbindelse med omdannelse 

af eksisterende områder skal der sættes forkus på den uformelle idræt. Dette 

gælder ikke mindst ved den videre planlægning af Byens Plads og af områderne 

mellem Lillerød og Hillerødmotorvejen. Men det gælder også udformningen af 

friluftsområderne i Ny Blovstrød. Formålet er at give alle mulighed for at dyrke 

bevægelse og motion og dermed styrke sundheden uden nødvendigvis at være 

medlem af en klub eller forening. 

Større friluftsanlæg 

Friluftsanlæg omfatter areal- eller bygningskrævende anlæg til friluftsformål, 

der ikke kan placeres i byområder, og som er særligt indgribende i landskabet, 

eksempelvis golfbaner og rideanlæg. 

Formålet med retningslinjerne er at sikre, at nye friluftsanlæg placeres 

hensigtsmæssigt i forhold til andre interesser i det åbne land, og at landområdet 

fortsat kan opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab med udvalgte 

typer anlæg for friluftslivet. 

Områder, hvor der ikke må placeres nye friluftsanlæg 

De udpegede områder er en “forbudszone”, hvor det ikke er muligt at etablere 

nye større areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg. Det skyldes, at der 

inden for disse områder er andre interesser, der er uforenelige med etablering 

af større friluftsanlæg. For eksempel kan der ikke etableres friluftsanlæg 

i transportkorridoren, da den kun giver mulighed for lette og midlertidige 

konstruktoner. De store skovområder er desuden friholdt for nye friluftsanlæg, 

- 95 - 

Retdegørelseskort 4.1 Idræts- og friluftsanlæg

da disse er pålagt fredsskovspligt. Derudover er de højest prioriterede 

naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000-områderne, friholdt for nye 

friluftsanlæg, da større friluftsanlæg ikke vil være i overensstemmelse med 

naturmålene for områderne. Områder, der er reserveret til råstofi ndvinding, 

er også friholdt for nye friluftsanlæg, men kun indtil de er færdiggravede og 

efterbehandlede. Herefter ophæves forbuddet. Endelig må der ikke placeres 

friluftsanlæg i den såkaldte indre grønne kile vest for Sjælsø, jf. Fingerplan 2007. 

Retningslinjerne hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en 

fredning, lokalplan o.lign. For eksempel er Lynge Grusgrav beliggende i 

transportkorridoren, men samtidig omfattet af Lokalplan 332 for et natur- og 

friluftsområde i Lynge. 

Områder, hvor der efter en konkret vurdering kan placeres nye friluftsanlæg 

I områderne udenfor udpegningen kan der etableres visse typer areal- eller 

bygningskrævende friluftsanlæg, såfremt det efter en konkret vurdering ikke 

forringer landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier og i øvrigt kan indpasses 

under hensyntagen til lavbundsområder, skovrejsning, landbrug m.v. Det 

forudsættes desuden, at nye fritidsanlæg ikke griber ind i beskyttede områder 

såsom værdifulde naturområder, herunder § 3-områder, potentielle kerneområder 

for dyr og planter, fredede områder osv. 

I de biologiske kerneområder, spredningskorridorer og potentielle kerneområder 

skal der tages et særligt hensyn til dyr- og planters levesteder, og anlæggene skal 

medvirke til at forbedre levestederne ved etablering af eksempelvis vådområder, 

afgræsning, beplantning og ved gødningshåndtering. På lavbundsarealer skal 

anlægget omfatte genopretning af vådområder eller andre naturområder. 

I kulturhistoriske og geologiske interesseområder skal anlæggene kunne indrettes 

uden af forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der er 

årsag til udpegningen. 

På arealer med grundvandressourcer eller vandløb må store friluftsanlæg 

indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil. I områder med drikkevandsinteresser 

- 96 - 

skal der spares på vandet, foe eksempel ved at vande med genbrugsvand eller 

overfl adevand. Ved vandingstilladelser til golfbaner og andre større friluftsanlæg i 

grusgrave, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal der stilles krav, som 

sikrer, at der ikke kan ske nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. 

I områder hvor grundvandsressourcen er særligt sårbar (kildepladszoner, 

nitratfølsommeområder, områder med under 5 m lerlag) skal golfbaner drives med 

et minimum forbrug af gødning og pesticider, blandt andet ved brug af robuste 

græstyper. 

Såfremt friluftsanlæg placeres i tidligere råsofgrave, skal der tages særlig hensyn 

til grundvandsbeskyttelse, for eksempel til håndtering og opbevaring af olieholdige 

produkter, anvendelse af pesticider og gødning, materialebrug m.v. 

I særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets 

struktur, og i skovrejsningsområder skal skovtilplantning indgå i anlægget. 

Store rideanlæg skal tilpasses stedets terræn, beplantning og naturtyper, og 

beskyttelsesområder med unikke landskabs-, natur- og kulturværdier må ikke 

tilsidesættes. 

Friluftsanlæg, der kræver lys i aftentimerne, bør undgås i det åbne land, da 

lys anses som et forstyrrende fremmedelement i det åbne land. Derfor er der 

en retningslinje om, at lys ved friluftsanlæg skal begrænses til P-pladser og 

bygninger. 

Der er ikke mulighed for at etablere nye golfområder, campingpladser, 

sommerlande, dyreparker mv. i det åbne land. 

Flersidig anvendelse 

For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne 

landskaber skal friluftsanlæg i videst mulig omfang anvendes til fl ere former 

for friluftsliv, og der skal være adgang for offentligheden til at benytte anlæg og 

bygninger af almen interesse, så anlæggene også bliver et udfl ugtsmål. Der kan

også anægges stier m.v. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til ridning også 

bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal 

være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes 

så naboer og brugere ikke udsættes for risiko og gener. 

Støttepunkter 

Støttepunkter er for det almene friluftsliv og indebærer kun beskedne anlæg som 

lidt parkering, primitive teltpladser, shelters, anløbsbroer, kiosk, mindre udlejnings- 

eller udskænkningssteder og naturformidling. Støttepunkterne kan ofte etableres 

uden at genere de landskabs- og naturværdier, som besøgende kommer for at 

nyde. 

Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med offentlig transport, 

er det en fordel. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller ved 

friluftsanlæg i det åbne land, som har en eller anden form for betjening. 

Støjende friluftsanlæg 

Støjende friluftsanælg omfatter motorsportsbaner, skydebaner, støjende vandsport 

m.v. 

I Allerød Kommune fi ndes der ét enkelt støjende friluftsanlæg, nemlig skydebanen 

ved Sjælsø. Kommunenplanen åbner ikke op for udvidelse af anlægget, idet det 

ligger i den såkaldte indre grønne kile, som er reserveret til regionale friluftsformål, 

og hvor det i henhold til planloven ikke er tilladt at etablere nye friluftsanlæg. 

Der er ikke mulighed for at etablere nye støjende friluftsanlæg i den øvrige del 

af kommunen, undtagen i det udpegede område i den østligste del af Lynge 

Grusgrav. I det udpegede område er der imidlertid begrænsede muligheder for 

at etablere friluftsanlæg, idet området ligger i transportkorridoren, hvorfor der 

ikke må etableres faste anlæg. Det må derfor konkret vurderes, om et anlæg er 

i overensstemmelse med bestemmelserne for transportkorridoren, og der må 

stilles krav, der sikrer at friluftsaktiviteten er af midlertidig karakter. Et støjende 

fritidsanlæg skal kunne overholde gældende støjkrav fra friluftsanlæg. 

- 97 - 

Søerne i Lynge Grusgrav, der i henhold til Lokalplan 332 kan anvendes til 

vandskisport, kan kun tillades i form af kabelvandski eller vandski med motorer, 

der ikke støjer.


Lovgivning 


indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder 

kolonihaveområder og andre rekreative områder. 

Af planlovens § 5j fremgår det, at de ydre grønne kiler ikke må anvendes til 

bymæssige fritidsaktiviteter, og at de indre grønne kiler ikke må anvendes til nye 

areal- og bygningskrævende fritidsanlæg. 

Støj fra friluftsanlæg reguleres via Miljøministeriets støjbekendtgørelse. 


Statens mål er at øge velfærd, sundhed og livskvalitet ved at forbedre 

mulighederne for friluftslilvet. Der skal være balance mellem benyttelse af det 

åbne land til friluftsanlæg på den ene side og beskyttelse af natur-, kultur- og 

landskabsværdier, dvs. selve grundlaget for gode friluftsoplevelser. Der skal 

fastholdes et varieret udbud af overnatningsfaciliteter, så befolkningen og 

udenlandske turister har gode og varierede muligheder for at besøge og opleve 

landet. 


Fingerplanens § 14-16 angiver forskellige regler for placering af friluftsanlæg 

indenfor de regionale friluftsområder: 

I den indre grønne kile kan der ikke etableres yderligere arealkrævende 

friluftsanlæg eller rekreative anlæg, der udelukker almen tilgængelighed. 

I den ydre grønne kile kan der etableres enkelte arealkrævende friluftsanlæg til 

organiserede fritidsaktiviteter, men der bør vises tilbageholdenhed med anlæg, 

der kun er for medlemmer og har en lukket karakter. Areal- og bygningskrævende 

anlæg skal placeres under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og 

kulturværdier. Det samme gælder støjende anlæg, som skal placeres og udformes 

så støjbelastningen minimeres og i øvrigt overholder gældende bestemmelser om 

støj. 

- 98 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 4.3.2 Støjende friluftsanlæg

Der er i Fingerplan 2007 udpeget 10 specifi kke lokaliseringsmuligheder 

for friluftsanlæg i Hovedstadsområdet. Allerød Kommune berøres af én af 

udpegningerne, som omfatter det tidligere Farum Kasernes øvelsesterræn på 

grænsen mellem Allerød Kommune og Furesø Kommune. Området er specifi kt 

udlagt til golfbane. Golfbanen er pt. under etablering og den forventes at åbne i 

efteråret 2009. 


I Regionplan 2005 er det åbne land opdelt i 3 zoner i forhold til om der kan 

etableres nye større bygnings- og araelkrævende friluftsanlæg. Zone 1 er 

forbudszonen, hvor det ikke er muligt at etablere nye friluftsanlæg, zone 2 er 

områder, hvor der efter en nærmere vurdering og i begrænset omfang kan 

etableres større fritidsanlæg, og zone 3, er områder uden beskyttelsesinteresser, 

hvor der kan placeres nye større friluftsanlæg. 

I kommuneplanen er zone 1 (forbudszonen) videreført som udpegning med de 

tilhørende retningslinjer, mens zone 3 er lagt ind under retningslinjerne for zone 2. 

Kommuneplanen lukker muligheden for nye golfanlæg, idet kommunen med to 

anlæg ikke mener, at der kan være behov for eller plads til yderligere anlæg af den 

type. 

Regionplanens retningslinjer vedrørende friluftsanlæg ved søer er fl yttet til afsnittet 

om vandløb og søer. 

Retningslinjerne vedrørende kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning er 

videreført med mindre omformuleringer. 

I regionplanen er det åbne land opdelt i 3 zoner med hensyn til etablering af 

støjende friluftsanlæg. Zone A, hvor støjende anlæg ikke kan placeres og udvides, 

zone B, hvor støjende friluftsanlæg undtagelsesvist og efter en nærmere vurdering 

kan etableres, og zone C, hvor støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides, når 

de kan overholde de vejledende grænser for støj fra frilulftsanlæg. 

- 99 - 

I kommuneplanen er udpegningen af zone 1 - efter en nærmere analyse af 

kommunens arealer - udvidet til at omfatte hele kommunens landområde, med 

undtagelse af et område i den østligste del af Lynge Grusgrav. Dette område 

ligger i transportkorridoren, hvorfor der er begrænsede muligheder for at etablere 

permanente anlæg. Zone C er således ophævet. Dermed er mulighederne for 

at etablere støjende friluftsanlæg begrænsede, men det ikke har været muligt at 

fi nde andre egnede arealer til de støjende friluftsanlæg. 


Byrådet vil i henhold til Planstrategi 2007 sikre balancen mellem beskyttelse og 

benyttelse af det åbne land, og at der værnes om natur og landskab. 

Idrætspolitik 

Byrådet godkendte i 2000 Allerød Kommunes Idrætspolitik, hvor formålet primært 

er at støtte og fremme breddeidræt, således at der skabes grundlag for, at fl est 

mulige borgere i Allerød kan dyrke den idræt, de har lyst til uanset alder og niveau. 

Både for på den ene side at danne basis for eliteidrætten, og for på den anden 

side at gøre kommunen attraktiv for tilfl yttere og nyt erhvervsliv. 

Det er idrætpolitikkens mål: 

• 

• 

• 

at Allerøds borgere skal kunne dyrke den idræt, de har lyst til 

at breddeidrætten skal have både kulturelt og socialt perspektiv med særlig 

appel til kommunens børn og unge 

at eliteidrætten skal give inspiration til lokale talenter og være med til at sætte 

Allerød Kommune på verdenskortet. 


På investeringsoversigten er der afsat 12,348 mio. kr. i henholdsvis 2010 og 2011 

til opførelse af klubhus i Møllemose anlægget. 

Kortlægning af friluftsanlæg 

I forarbejdet til kommuneplanen blev friluftsaktiviteter og -anlæg kortlagt. 

Formålet med kortlægningen var at defi nere kommunens værdier, udfordringer og

potentialer og dermed give et fagligt beslutningsgrundlag til afvejningen mellem 

benyttelse og beskyttelse. For de emner, der før var en del af Regionplan 2005, 

var det desuden formålet at vurdere regionplanens gældende udpegninger og 

retningslinjer, herunder at vurdere behovet for eventuelle nye udpegninger. 

Der blev blandt andet kortlagt følgende friluftsfaciliteter, se også kortet: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

borde/bænke 

primitive overnatningspladser 

informationstavler 

golfbaner 

nyttehaver 

kolonihaver 

P-pladser ved naturområder 

naturlegeplads 

friluftsscene 

put & take søer 

Kortlægningen resulterede i en række anbefalinger: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Primitive overnatningspladser i tilknytning til stier 

Motionsbaner/legepladser med fokus på bevægelse for børn og voksne 

Naturlegepladser tæt på Lynge, f.eks. i Årtusindeskifteskoven og Lynge 

Grusgrav 

Opstilling af borde/bænke ved udsigtspunkter 

Friholde udsigtspunkter for skærmende beplantning og skæmmende anlæg 

Placering af støjende friluftsanlæg langs støjbelastede veje og i tidligere 

grusgrave, såfremt det ikke støjbelaster omgivelserne i nævneværdig grad. 

- 100 -

4.2 Koloni- og nyttehaver 

4.2.1 Indenfor de udpegede områder og i byområderne kan der placeres overnatningshaver. 

Landzonestatus skal opretholdes. 

4.2.2 Uden for de udpegede områder kan der i landområdet placeres overnatningshaver, 

såfremt det ikke strider imod andre planmæssige interesser. Arealerne 

skal ligge højst 4 km fra en station og med god adgang for cyklister. Eventuel 

landzonestatus skal opretholdes. 

4.2.3 Daghaver bør anlægges i byområdet på arealer med gode stiforbindelser og 

i rimelig gang eller cykelafstand fra kommunens etageboliger. 

4.2.4 Det skal i lokalplanlægningen for nye overnatnings- og daghaver sikres, at 

nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m2, at de ikke anvendes til 

helårsbeboelse, og at der indarbejdes offentligt tilgængelige stier og fællesarealer. 

4.2.5 Nye kolonihaver skal drives efter økologiske principper, det vil sige uden 

brug af sprøjtemidler, med begrænset brug af gødning og med vanding fra regnvandsopsamling. 

Anlæg bør udføres ved brug af miljøvenlige byggematerialer, for 

eksempel uden PVC og trykimprægneret træ. 

- 101 - 

Retningslinjekort 4.2 Koloni- og nyttehaver


Kolonihaver fungerer som et fristed for Hovedstadsregionens befolkning med 

tilbud om sundhed og livsglæde. Derudover er kolonihaver en dansk tradition med 

socialt indhold og mulighed for at blande danske og nydanske. 

Kolonihaver er en samlebetegnelse for overnatningshaver og daghaver. Ved 

overnatningshaver forstås havekolonier, hvor der på den enkelte havelod er 

tilladelse til at opstille et redskabsskur eller hus til overnatning i begrænset 

omfang. Ved daghaver/nyttehaver er der kun mulighed for et redskabsskur på den 

enkelte havelod. 

Kommunens eksisterende kolonihaver samt alle nye kolonihaver er i henhold til 

kolonihaveloven permanente, hvad enten de ligger i by- eller landområdet. Det 

betyder, at de ikke må nedlægges, med mindre samfundsmæssige hensyn gør det 

nødvendigt. 

Efter en konkret vurdering kan der etableres nye kolonihaver indenfor 4 km 

fra en station, såfremt der er gode tilkørselsforhold for cyklister. Derudover 

må placeringen ikke stride imod andre kommuneplaninteresser, for eksempel 

transportkorridor, lavbundsarealer og områder med biologiske eller landskabelige 

interesser. 

Som følge af landskabskarakteranalysen (se link i grå boks) vurderes Mosaikkens 

sydlige del at være bedst egnet til placering af nye kolonihaver. Til gengæld 

bør der vises tilbageholdenhed med at placere nye kolonihaver i Tunneldalene, 

Skovryggen og Søbakken. I Sletten kan der efter en nærmere vurdering anlægges 

kolonihaver. 

Det er vigtigt, at der ved anlæg af nye kolonihaver, sker en udbygning af stinettet 

indenfor området og til området, således at det kan indgå som et alment rekreativt 

område. 

Der er indsat en retningslinje om økologisk drift af kolonihavearealerne, som følge 

af kommunens ambitiøse mål i Green Cities samarbejdet. Målene er blandt andet 

at drive kommunale arealer uden brug af sprøjtemidler, at fremme bæredygtigt 

byggeri, spare på vandforbruget og fremme biologisk mangfoldighed. 

- 102 - 

Redegørelseskort 4.2 Koloni- og nyttehaver


Lovgivning 


indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder 


Kolonihaveloven indeholder bestemmelser om, at nye kolonihaver bliver 

permanente, og den defi nerer begrebet kolonihaver, overnatningshaver og 

daghaver. 


Det er et statsligt mål, at kolonihaveområder fortsat skal være en væsentlig del af 

bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden, jf. oversigt 

over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009. 


I Regionplan 2005 er der angivet hvor mange hektar nye kolonihaver, hver 

kommune skal udpege i kommuneplanen ud fra en samlet vurdering af behovet for 

kolonihaver i Hovedstadsregionen. Det fremgår heraf, at Allerød Kommune skal 

udpege 6 hektar overnatningshaver. Overnatningshaverne skal ligge maksimalt 

4 km fra Allerød Station. Kolonihaverne kan udpeges i byområdet, hvor de kan 

indgå som et naturligt grønt element i byvæksten, eller langs byområderne i 

landområdet, såfremt det kan indpasses landskabs- og naturværdier og sikre 

en klar bygrænse. De kan blandt andet fi ndes i de regionale friluftsområder. 

Daghaver bør imidlertid indpasses i byområdet nær etageboligbebyggelse, mens 

overnatningshaver kan placeres længere væk, hvis man nemt kan komme dertil 

med tog og i øvrigt er i cykelafstand fra stationen. På den måde kan der tages 

hensyn til de husstande, der ikke har bil. 


Byrådet vil i henhold til Planstrategi 2007 undersøge muligheden for at udpege 

kolonihaver til gavn for regionens befolkning. 

Kortlægning af kolonihaver 

I forarbejdet til kommuneplanen blev friluftsaktiviteter og -anlæg kortlagt (se 

- 103 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 3.2.1 Kolonihaver

grå boks), herunder kolonihaver, og det blev anbefalet at udpege ca. 6 hektar 

overnatningshaver som beskrevet i Regionplan 2005 og integrere nyttehaver ved 

byudvikling af etageejendomme. 

Green Cities Allerød 

Det er et mål i Greencities samarbejdet at: 

• 

• 

• 

• 

vandforbruget i husholdninger er reduceret til maksimalt 100 l pr. døgn pr. 

indbygger 

at kommunale landbrugsarealer dyrkes efter økologiske principper 

at tabet af den biologiske mangfoldighed skal stoppes inden 2010, og at 

antallet af prioriterede arter øges frem mod 2015. 

at der udvikles fælles miljømæssigt bæredygtige retningslinjer for bygge- og 

anlægsområdet. 

- 104 -

4.3 Vandløb og søer 

4.3.1 Badning kan tillades i alle søer såfremt vandkvaliteten er i overensstemmelse 

med gældende krav. Der kan ikke etableres yderligere anlæg til badeformål 

(badebroer o.lign.) i Bastrup Sø, Buresø og Sjælsø. 

4.3.2 Ved søer og vandløb kan der etableres støttepunkter for det almene friluftsliv 

med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker, hvor det 

efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Der kan dog ikke 

etableres fl ere bådebroer i Bastrup Sø, Buresø og Sjælsø. 

4.3.3 Sejlads på søer sker efter tilladelse med de enkelte ejere. Der bør tages 

hensyn til fuglenes yngletid, og kun i begrænset omfang tillades sejlads med motor 

i søer, der ligger inden for Natura 2000 (Bastrup Sø og Buresø). I søer udenfor 

Natura 2000 kan sejlads med motor tillades, såfremt det ikke er i strid med konkrete 


4.3.4 Grusgravssøerne i Lynge kan anvendes til vandski, og der kan anlægges 

mindre anlæg hertil af midlertidig karakter i overensstemmelse med bestemmelserne 

for transportkorridoren. 

4.3.5 Sportsfi skeri sker efter tilladelse med de enkelte ejere. Fiskeri og den tilhørende 

færdsel bør reguleres i forhold til de enkelte områders naturværdier m.v. 

Der kan ikke etableres erhvervsfi skeri eller dambrug. 

4.3.6 Når de statslige indsatsplaner og kommunale handlingsplaner for Natura 

2000 områder og vandområder foreligger, skal anvendelsen af vandløb og søer 

uanset ovenstående retningslinjer være i overensstemmelse hermed. 

- 105 - 

Retningslinjekort 4.3 Vandløb og søer


Vandløb og søer er vigtige rekreative områder, der kan anvendes til en række 

friluftsaktiviteter som fi skeri, bådsejlads m.v. 

I retningslinjerne er der taget stilling til søer og vandløbenes anvendelsesmuligheder. 

Målene for selve vandkvaliteten fremgår fortsat af Regionplan 2005, indtil de 

afl øses af nye miljømål, når staten fremlægger deres indsatsplaner for vandområdet 

inden udgangen af 2009. 

Retningslinjerne vedrørende anvendelsen af vandområderne skal danne grundlag 

for behandling af ansøgninger om brug af vandområderne samt om nødvendigt 

udarbejdelse af ordensregler for vandområderne. Derudover er der nogle anbefalinger 

til søejere om at tage hensyn til naturværdier ved tilladelser til sejlads, 

fi skeri mv. 

I retningslinjerne er der taget hensyn til, at visse vandområder i kommunen er omfattet 

af en særlig streng naturbeskyttelse, idet de er udpeget som en del af Europas 

vigtigste naturområder, de såkaldte “Natura 2000-områder”. Det drejer sig om 

Buresø, Bastrup Sø og Vassingerødløbet/Hestetangsåen (øvre del af Mølleåen). 

Området rummer en række sjældne planter- og fuglearter og er derfor sårbart 

overfor for ureguleret færdsel, sejlads og fi skeri. For eksempel kan denne form for 

forstyrrelser medvirke til en lav bestand af rørhøg, da det mindsker forekomsten af 

tilstrækkeligt uforstyrrede egnede ynglelokaliteter. Læs mere om områdets beskyttelsesværdier 

her. 

Der er derfor indsat nogle anbefalinger om at tage hensyn til fuglenes ynglesæson 

(april-juni afhængig af arter) og kun i begrænset omfang tillade motoriseret 

sejlads. I den forbindelse anbefales det at anvende ikke-støjende elmotorer. Det er 

dog de enkelte søejere, der pt. bestemmer anvendelsen af søerne. 

Fiskeri fra bred tillades ligeledes af de enkelte ejere, og i den forbindelse bør der 

også tages hensyn til naturværdier og være fokus på at mindske slid på bredarealerne 

m.v. 

- 106 - 

Redegørelseskort 4.3 Vandløb og søer 

De statslige indsatsplaner for natur kan medføre restriktioner for anvendelsen af 

søerne, såfremt det medfører forringelser af de arter ,som områderne er udpeget 

for. Læs mere om naturplanerne her.


Lovgivning 

Kommuneplanen skal i henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 17 indeholde retningslinjer 

for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 

I miljømålsloven fi ndes reglerne for de statslige vand- og naturplaner samt kommunale 

handleplaner på vandområdet. 


I Regionplan 2005 er der fastsat retningslinjer for både anvendelsen og vandkvaliteten 

af søer, vandløb og kystvande. Retningslinjerne gælder indtil de nye 

statslige indsatsplaner træder i kraft i løbet af 2009. De statslige indsatsplaner er 

implementering af EU´s vandrammedirektiv, hvor den overordnede målsætning er, 

at alle vandområder skal have god økologisk tilstand inden 2015. Indsatsplanerne 

bliver fulgt op af kommunale handleplaner og konkrete initiativer, der skal medvirke 

til at målsætningen for de enkelte områder opfyldes. 

Sideløbende med vandplanerne udarbejdes der indsatsplaner for Natura 

2000-områderne. Indsatsplanerne bliver ligeledes fulgt op af kommunale handleplaner 

og konkrete initiativer med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstaus i 

naturområderne. Naturplanerne er en implementering af EU´s habitatdirektiv. 


Regionplanens retningslinjer vedrørende anvendelse omfatter: 

• 

• 

• 

ingen etablering af ferskvandsdambrug, der kræver brug af overfl adevand i 

vandløb 

bygværker, rørlægninger og andre tekniske anlæg skal så vidt muligt fjernes 

eller gøres passable for vandløbsfauna 

klappladser, havbrug, skaldyrsopdræt og badevand. 

Retningslinjerne er gældende indtil de nye vand- og naturplaner foreligger. 

- 107 -

4.4 Friluftsområder 

Parker 

4.4.1 De udpegede parker skal friholdes for bebyggelse. Der kan etableres mindre 

anlæg til understøttelse af parkernes rekreative funktion. 

Bynære friluftsområder 

4.4.2 De udpegede bymære friluftsområder reserveres til overvejende almene 

friluftsformål med mulighed for landbrugsdrift. 

4.4.3 De bynære friluftsområder skal så vidt muligt være offentligt tilgængelige. 

Der kan under hensyntagen til de enkelte områders friluftsfunktion (se 

bemærkninger) samt områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier og andre 

kommuneplanmæssige interesser etableres mindre anlæg til at understøtte 

områdernes rekreative funktion, f.eks. stisystemer, skovrejsning, naturlegepladser, 

sansehaver, kolonihaver, handicapvenlige anlæg og klimatilpasningsanlæg. 

Eventuel landzonestatus skal opretholdes. 

4.4.4 Der skal sikres adgang til friluftsområderne for gående, cyklende og 

handicappede. 

4.4.5 Der skal skabes et sammenhængende bynært friluftsområde mellem Lillerød 

vest og motortrafi kvejen i overensstemmelse med den udarbejdede redegørelse 

fra marts 2009. 

Regionale friluftsområder 

4.4.6 De regionale friluftsområder er vist på kortbilaget, og består af den ydre 

grønne kile og den indre grønne kile. Områderne indgår i Hovedstadsområdets 

overordnede grønne struktur. 

4.4.7 De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig 

rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. 

4.4.8 De regionale friluftsområder skal friholdes for yderligere bebyggelse og 

anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. 

- 108 - 

Retningslinjekort 4.4 Friluftsområder

4.4.9 I regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt 

dyrehold, der kræver vurdering af virkninger på miljøet (VVM), foretages en 

konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den 

konkrete afgørelse om tilladelse eller fastsættelse af tilladelsesvilkår sikres, 

at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af 

områderne. 

4.4.10 De regionale friluftsområder skal friholdes for store vindmøller samt nye 

anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der 

forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. 

4.4.11 Den indre grønne kile vest for Sjælsø skal friholdes for anlæg til 

organiserede friluftsformål, som begrænser befolkningens adgang til og 

benyttelse af områderne til almene rekreative formål. I det øvrige regionale 

friluftsområde kan der i begrænset omfang etableres anlæg til det organiserede 

friluftsliv, såfremt det kan indpasses stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. 

Fredninger, lavbundsarealer, råstofi ndvindingsområder, beskyttelseslinjer og 

transportkorridoren skal ligeledes respekteres. 

4.4.12 I de regionale friluftsområder skal befolkningens adgangs- og 

opholdsmuligheder opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og 

anlæg af stier og etablering af støttepunkter. 

4.4.13 De regionale friluftsområder skal administreres i overensstemmelse med 

kileplan for Furesø-Stavnsholt kilen. 

4.4.14 Natur- og friluftsområdet i Lynge Grusgrav skal realiseres i 

overensstemmelse med lokalplan 332 og redegørelsen om områdets overgang fra 

råstofområde til natur- og fritidsområde fra december 2008. 

- 109 -


Parker 

Parkerne i byerne fungerer som grønne oaser og skal opretholdes som sådan. 

Der skal være mulighed for ophold i områder samt mindre rekreative anlæg. For 

eksempel kan der opsætte bænke, legepladser, mindre anlæg, der animerer til 

motion m.v 

Bynære friluftsområder 

De bynære friluftsområder har til formål at sikre grønne passager på tværs af og 

langs byområderne og øge adgangen for oplevelser og motion i det åbne land, 

samtidig med at der fastholdes en klar grænse mellem by og land. 

De bynære friluftsområder omfatter følgende områder: 

• 

• 

• 

• 

• 

Lillerød Bykant (området mellem motortrafi kvejen og Lillerød vest) 

Blovstrød Bykant (området øst for Blovstrød/Ny Blovstrød og de militære 

arealer) 

Lynge Bytorvs kilen (området vest for Lynge Grusgrav) 

Årtusindeskifteskoven (herunder den grønne fælled ved Lynge Skole) 

St. Rosenbusk/Uggeløse Sø (området vest og syd for Uggeløse) 

Det fremgår af retningslinjerne, at der i områderne kan etableres 

publikumsfaciliteter som stisystemer, borde, bænke, informationstavler, primitive 

overnatningspladser, bålpladser m.v., men dette er kun muligt, såfremt det er i 

overensstemmelse med de enkelte områders friluftsfunktion, robusthed og i øvrigt 

kan indpasses under hensyntagen til andre kommuneplanmæssige interesser. 

Med “friluftsfunktion” menes, hvad området ønskes anvendt til. Friluftsfunktionerne 

er følgende i den enkelte områder: 

• 

• 

Lillerød Bykant: Intensiv og varieret friluftsanvendelse såsom kolonihaver, 

motionsbaner, skovbeplantning, klimatilpasningsbassiner, natur- og 

græsarealer med mulighed for mindre dyrehold. 

Blovstrød Bykant: Ekstensiv friluftsanvendelse med stisystemer gennem 

græsarealer og beplantninger. Friluftsanvendelsen skal i øvrigt være i 

- 110 - 

Redegørelseskort 4.4 Friluftsområder

• 

• 

• 

overensstemmelse med den gældende fredning i den nordlige del af området. 

Lynge Bytorvskilen: Ekstensiv friluftsanvendelse, da området anvendes til 

husdyrafgræsning. Der kan ikke etableres andre anlæg end stænter og lign. 

for at skabe adgang til arealet. 

Årtusindeskifteskoven: I skoven kan anlægges rekreative faciliteter i form 

af borde/bænke, bålpladser og naturlegeplads. Den grønne fælled syd for 

skoven er omfattet af Lokalplan 347, der udlægger området til byfælled. 

St. Rosenbusk/Uggeløse Sø: Området er omfattet Lokalplan 352, 

der udlægger området til et natur- og fritidsområde, efterhånden som 

råstofi ndvindingen ophører, og området efterbehandles. Der kan opstilles 

borde/bænke, bålpladser og anlægges stier i området. 

Med “robusthed” menes hvilket færdselsniveau områderne kan tåle. Der 

kan for eksempel være områder indenfor de bynære friluftsområder, hvor 

adgangsforholdene skal reguleres i forhold til områdernes naturværdier, idet 

færdsel og visse friluftsaktiviteter kan medføre slid på vegetationen og forstyrre 

især fuglelivet. 

Adgangen til områderne skal ske i form af stier for cyklende og gående fra de 

nærliggende byområder. 

De bynære friluftsområder skal i videst mulig omfang beskyttes mod støj, så de 

fremstår attraktive og har en sundhedsfremmende funktion. 

Regionale friluftsområder 

Mellem byområderne er der i Fingerplan 2007 reserveret grønne områder, der 

skal sikre, at hovedstadsbefolkningen kan opleve og komme til åbent landskab 

tæt ved byområderne. Områderne er reserveret til regionale rekreative formål 

med mulighed for landbrug. Deres rekreative funktion og oplevelsesværdier 

skal bevares og forbedres, blandt andet ved at friholde dem for bebyggelse og 

styrke landskabs-, natur- og kulturværdierne. I Regionplan 2005 skelnes der 

mellem indre og ydre kiler. I de indre kiler kan der ikke etableres nye areal- og 

bygningskrævende friluftsanlæg. I de ydre kiler kan der i begrænset omfang 

etableres friluftsanlæg, jf. retningslinjerne under Idræts- og Friluftsanlæg. 

- 111 - 

De regionale friluftsområder omfatter i Allerød Kommune den såkaldte Furesø- 

Stavnsholt kile og den 4. grønne ring. Der er udarbejdet en kileplan for området 

(se grå boks), som kommuen vil arbejde for realisering af. Den 4. grønne ring 

forbinder de grønne kiler på tværs af byområderne. I den 4. grønne ring, der 

går fra Rungsted Kyst i nord til Karlsstrup Mose i syd i et ca. 20 km cirkelslag 

fra Københavns Rådhusplads, er der planlagt en ny regional ringsti. I Allerød 

Kommune er afgrænsningen af den 4. grønne ring sammenfaldende med 

afgrænsningen af Furesø-Stavnsholt kilen. 

De regionale friluftsområder i landområdet fastlægges til fritidsformål, men 

med mulighed for landbrugsdrift, som er forenelig med rekreative interesser. 

Store dele af de regionale friluftsområder i landområdet er også udpeget som 

beskyttelsesområder for landskab, natur, kulturværdier, lavbund m.v. Disse 

forudsættes beskyttet, blandt andet på grund af deres rekreative oplevelsesværdi. 

Der kan ikke placeres anden bebyggelse i områderne end bygninger, der er 

nødvendige for jordbrugserhvervet og enkelte friluftsanlæg, jf. retningslinjer 

vedrørende idræts- og friluftsanlæg. 

I retningslinjerne er de regionale friluftsområder udlagt til blandt andet 

“overvejenden almen, ikke-bymæssig rekreativ anvendelse”. “Almen” vil sige, at 

mulighed for offentlig adgang og ophold er højt prioriteret. Offentlig adgang og 

ophold ved nyanlæg bør sikres uden krav om eksempelvis klubmedlemskab og 

ved friholdelse af hegning. “Ikke-bymæssig” vil sige, at der skal være tale om 

rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en placering i landområdet, 

og som ikke hører hjemme i eller betjener byområdet. Større bygningskrævende 

haller og andet, som ikke er afhængige af placering i landområdet, betragtes 

principielt som byfunktioner, der bør placeres i byområdet i byzone.


Planloven 

Kommuneplanen skal i henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9 indeholde 

retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder 


Det fremgår af planlovens § 5j, at de grønne kiler ikke må inddrages til byzone 

eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg, og at de skal fastholdes til som grønne 

kiler til regionale fritidsformål. 


Det fremgår af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 , 

at staten ønsker at forbedre mulighederne for friluftslivet, så velfærd, sundhed og 

livskvalitet øges, og at turisme baseret på natur-, kultur- og landskabsoplevelser 

fremmes. Der skal etableres nye naturområder (naturgenopretning, skovrejsning) 

i nærhed af byer og fritidsområder, hvor der er nem adgang for befolkningen og 

mulighed for at opleve den naturlige tilstand. Der skal tages udstrakt hensyn til 

natur og landskab, så det bevares og fortsat kan udgøre grundlaget for oplevelser 

for befolkningen og turister. Den fysiske planlægning skal sikre en balance mellem 

væksten i friluftsliv og turisme og en fortsat bibeholdelse af de landskabelige 

kvaliteter. 


Fingerplan 2007 angiver retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål 

i Hovedstadsområdet. Fingerplanen viderefører Regionplan 2005´s opdeling af de 

regionale friluftsområder i grønne kiler - de såkaldte indre grønne kiler og de ydre 

grønne kiler. Af Fingerplanens § 15 fremgår det, at både de indre og ydre kiler 

skal forbeholdes overvejende almene og ikke-bymæssig friluftsanvendelse med 

mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Kilerne må ikke inddrages i byzone 

og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. I de ydre 

grønne kiler kan der i modsætning til de indre grønne kiler placeres enkelte anlæg 

til det organiserede friluftsliv, såfremt det kan indpasses stedets landskabs-, natur- 

og kulturværdier. 

- 112 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 4.2.1 Regionale og lokale friluftsområder

Regionale udviklingsplan 

I den Regionale Udviklingsplan for Hovedstadsområdet 2008 er det en 

målsætning, at andelen af “grønne” og “blå” områder til rekreativ anvendelse 

øges til minimum en tredjedel af regionens samlede areal. Det er væsentligt at 

satse på at udbygge de lokale og regionale friluftsområder. De nuværende grønne 

rekreative arealer i de regionale friluftsområder og de rekreative områder i det 

åbne land skal som minimum bevares. Der skal etableres nye grønne rekreative 

områder for de borgere, der har over 10 minutter til fods nærmeste grønne 

rekreative område. 


I Regionplan 2005 er der retningslinjer for anvendelsen af de indre og ydre 

grønne kiler samt de grønne ringforbindelser på tværs af kilerne. De grønne 

kiler og ringe skal fungere som et dagligt fritidslandskab for de nærmeste 

byområder og som udfl ugtslandskab for hele storbyens befokning. Områdernes 

offentlige tilgængelighed skal øges, og deres oplevelsesværdi skal bevares og 

styrkes, blandt andet ved at friholde dem fra yderligere bebyggelse, begrænse 

areal- og bygningskrævende fritidsanlæg, beskytte dem for støj og udvilke dem i 

overensstemmelse med gældende kileplaner. Allerød Kommune berøres af den 

såkaldte Furesø-Stavnsholt kile, hvor der i 2006 blev udarbejdet en kileplan for 

området. Kileplanen tænkes realiseret i samarbejde med de øvrige kommuner 

inden for kilen. Kilernes afgrænsning er viderført i kommuneplanen sammen med 

retningslinjerne. 

Regionplanen giver uden for de grønne kiler mulighed for at planlægge for lokale 

friluftsområder i landzone i en 1 km zone fra Lillerød By og Blovstrød, såfremt 

det kan indpasses lokale natur, landskabs og kulturværdier. Denne mulighed er 

udnyttet i friluftsområdet imellem Lillerød Bykant, Sortemosekilen og den sydlige 

del af Blovstrød Bykant. 


Det fremgår af planstrategien, at byrådet vil arbejde for at realisere kileplanen for 

Furesø-Stavnsholt kilen og de 4. grønne ring og øge tilgængeligheden til naturen. 

- 113 - 

Kortlægning af friluftsområder 

I forarbejdet til kommuneplanen blev der blandt andet kortlagt værdifulde 

friluftsområder og potentielle værdifulde friluftsområder, se grå boks. 

Af potentielle værdifulde friluftsområder kan nævnes: 

• 

• 

• 

• 

• 

Lynge Grusgrav, såfremt der kan indgås aftale om åbning af arealet, og der 

kan skabes en sikker passage for cyklende og gående over Slangerupvej fra 

Nymølle. 

Uggeløse Skov, såfremt der kan skabes en sikker passage over Slangerupvej 

for eksempel mellem Store Rosenbusk og skoven. 

Olden, når golfbanen åbner, og ved at skabe en sikker passage på tværs af 

motorvejen fra Ravnsholt Skov (den 4. grønne ring) 

Børstingerødkilen, såfremt der kan skabes øget tilgængelighed og mere 

variation i oplevelsesmulighederne. 

Mølleåen/Bastrup Ruinen, såfremt der kan skabes trafi ksikker adgang til 

området. 

Kortlægningsgruppen anbefalede, at der arbejdes videre med at forbedre og 

udbygge de bynære rekreative faciliteter, herunder: 

• 

• 

Det regionale fritidsområde i Lynge Grusgrav, som beskrevet i særskilt 

redegørelse fra december 2008. 

Udpegning af andre lokale friluftsområder i randzonerne af byerne med 

offentlig adgang, stisystemer, skovrejsning, naturlegepladser, sansehaver, 

kolonihaver, handicapvenlige anlæg, klimatilpasningsbassiner mv.

4.5 Rekreative stier 

4.5.1 Det skal sikres, at de på kortet udlagte lokale og regionale rekreative stier, 

herunder den 4. grønne ring, fastholdes og at planlagte ruter realiseres og skiltes 

med henblik på at skabe et sammenhængende net af rekreative stier mellem byområder 

og naturområder, fredninger og andre oplevelsesmuligheder. 

4.5.2 De lokale og regionale rekreative stier bør (og skal ved nyanlæg) sikres passage 

som vist på kortet, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer som 

veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng 

tilgodeses. 

4.5.3 De lokale og regionale rekreative stier skal indarbejdes i eventuelle lokalplaner 

for derved at sikre deres realisering. 

4.5.4 Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde 

de lokale og regionale rekreative stier med sikre passager over eller under 

statsanlæggene. 

- 114 - 

Retningslinjekort 4.5 Rekreative stier


Regionale rekreative stier 

De regionale rekreative stier omfatter både eksisterende og planlagte stiforløb. 

Stierne går på tværs af Hovedstadsregionen og er placeret i de grønne kiler og 

ringe og forbinder byområderne i Hovedstadsområdet med grønne områder og 

kystområderne. 

Allerød Kommune berøres af 3 regionale rekreative stier: 

• 

• 

• 

Rute 31 Hillerød-Farum 

Mølleådalen 1 fra Buresø til Fiskesø 

Den 4. grønne ring (delvist planlagt) 

Den 4. grønne ring er kun delvist realiseret, idet der er enkelte dele af 

strækningen, hvor linjeføringen ikke er fastlagt. Derudover skal der etableres en 

passage under jernbanen for at sikre stiens sammenhæng. 

Det skal sikres, at de planlagte stier etableres og skiltes. De rekreative stier skal 

være egnede for både gående og cyklister. Ridning bør foregå i eget spor af 

hensyn til stiernes belægning. 

Øvrige rekreative stier 

De øvrige rekreative stier består af et fi ntmasket net af eksisterende og planlagte 

stier, som forbinder det regionale rekreative stinet, regionale trafi kstier og stationer 

med fritids- og udfl ugtsområder, herunder skove, naturomområder og fredede 

arealer i det åbne land. 

Der er både tale om stier langs mindre trafi kerede veje, der er egnet til både 

cykler/gående og trampestier gennem naturområder og langs vandløb. 

Ridning bør også i de øvrige rekreative stier foregå i eget spor/ tracé. 

Passager 

Trafi kerede veje og jernbaner virker som fysiske barrierer for anvendelsen af 

det rekreative stinet, og nedsætter dermed tilgængeligheden til det åbne lands 

- 115 - 

Redegørelseskort 4.5 Rekreative stier 

rekreative værdier. Der er derfor udlagt passager på tværs af de mest trafi kerede 

veje i kommunen (Motortrafi kvejen, Slangerupvej, Nymøllevej og Kongevejen) 

samt på tværs af jernbanen. Passagerne skal dels sikre et sammenhængende 

stiforløb, men også højne trafi ksikkerhed og gøre stierne mere attraktive. 

Passagerne skal anlægges som tunnel eller bro. Såfremt det er teknisk vanskeligt 

at etablere niveaufri skæringer, må stierne sikres bedst muligt.


Planloven 

Kommuneplanen skal i henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9 indeholde 

retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder 



Det er et statsligt mål, at der sikres gode adgangsmuligheder fra både byer og 

sommerhusområder til de forskellige naturområder, ligesom der også skal være 

gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative områder. Det vil sige, 

at målet er at fremme offentlig adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn 

for både lokalbefolkning og turisme, herunder den voksende oplevelsesøkonomi 

, uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesættes, jf. Oversigt over statslige 

interesser i kommuneplanlægningen 2009. 


I Regionplan 2005 er de regionale rekreative stier udpeget. Stinettet skal 

give adgang fra byen til det åbne land, til kysten og til områder uden for 

Hovedstadsregionen. De rekreative stier forløber så vidt muligt i fredelige 

grønne omgivelser. I regionplanen skelnes der mellem eksisterende og planlagte 

overordnede regionale rekreative stier samt øvrige regionale stier. Sidstnævnte 

omfatter både eksisterende strækninger og planlagte strækninger. Derudover 

er der i Regionplanen angivet “missing links”, dvs. strækninger, der endnu ikke 

er planlagt, men hvor der er et ønske om at konkretisere linieføringen. I den 4. 

grønne ring, som forbinder de grønne kiler på tværs, er der planlagt for en regional 

sti, der skal forløbe fra Rungsted Kyst i nord til Karlstrup Mose i syd. En del af 

stiforløbet berører Allerød Kommune, og en del af linieføringen er konkretiseret 

i kommuneplanen. Dette gælder også de 2 “missing links”, der berører Allerød 

Kommune: Den ene går fra Tokkekøb Hegn til Gribskov syd, mens den anden går 

fra Bastrup Sø til Søndersø. De overordnede stier er videreført uændret, mens de 

øvrige rekreaive stier er konkretiseret i linieforløb samt delt op i eksisterende og 

planlagte strækninger. 

Regional udviklingsplan 

I den Regionale Udviklingsplan for Hovedstadsområdet er det et mål, at 

- 116 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 6.3.2 Regionale rekreative stier

tilgængeligheden til rekreative områder, både i nærområdet og til større 

sammenhængende naturområder i regionen og kystområder, skal udbygges. Det 

vil være hensigtsmæssigt at arbejde efter et princip om, at alle borgere i regionen 

har maksimalt 10 minutter til fods til nærmeste rekreative område. Stiforbindelser 

og offentlig adgang kan forbedres til naturområder, søer, vandløb og kyster ved 

at inddrage marginaljord til grønne kiler og naturgenopretningsområder. Det er 

især væsentligt at cykelstinettet udbygges, så muligheden for at bruge cykel 

som transportmiddel understøttes. Dette vil give samtlige indbyggere i regionen 

mulighed for at komme til rekreative friluftsområder uden nødvendigvis at anvende 

bil. 

Den Regionale Udviklingsplan nævner også, at landbrugets strukturudvikling 

sætter de rekreative kvaliteter i det åbne land under pres. Dels er der en tendens 

til større industrielle landbrug, der kan medføre miljøgener. Dels er der en tendens 

til udstykninger og små fritidslandbrug, der fører til afskærmning og indhegning 

af tidligere åbne landbrugsområder, som dermed reducerer tilgængeligheden til 

det åbne land. Det er derfor væsentligt, at der etableres en klar afgrænsning i det 

åbne land mellem de rekreative områder og landbrug. 


I henhold til Planstrategi 2007 vil byrådet arbejde for: 

• 

• 

• 

• 

at øge tilgængeligheden til naturen og anlægge naturstier, rastepladser og 

udsigtspunkter, 

at etablere ridestier, så de eksisterende stier i naturområderne afl astes, 

at arbejde for realisering af Furesø-Stavnsholtkilen og den 4. grønne ring 

at forbedre trafi ksikkerheden for cyklister og fodgængere og få fl ere til at cykle 

i fritiden. 

Kortlægning af rekreative stier 

I forarbejdet til kommuneplanen blev eksistende rekreative stier og markveje af 

rekreativ betydning kortlagt. Derudover blev der skabt et overblik over forslag 

til nye stier samt nuværende og potentielle friluftsområder. Formålet var at 

kunne planlægge for nye stier, der kan forbinde det eksisterende stinet med 

naturområder, rekreative områder, skove m.v. og nærliggende byområder. 

- 117 - 

Derudover var der et ønske om at forbinde det rekreaive stinet med det trafi kale 

stinet. 

I forbindelse med kortlægningen blev der anbefalet følgende vedrørende 

rekreative stier og passager: 

Adgangsforhold til rekreative områder for gående og cyklister: 

• Lynge Grusgrav: Etablering af sikker passage for cyklende og gående over 

Slangerupvej fra Nymølle. 

• Uggeløse Skov: Sikker passage over Slangerupvej for eksempel mellem Store 

Rosenbusk og skoven. 

• Olden: Sikker passage på tværs af motorvejen fra Ravnsholt Skov (den 4. 

grønne ring) 

• Børstingerødkilen: Øget tilgængelighed. 

• Mølleåen/Bastrup Ruinen: Trafi ksikker adgang til området. 

• Fokus på sikre adgangsveje til natur- og friluftsområder for institutioner, skoler 

o. lign. 

Stier: 

• Et cykel- og sti net mellem byer og friluftsområder, fredede områder, 

værdifulde landskaber, udsigtspunkter og naturområder herunder: 

1. Lynge Grusgrav - Mølleådalen 

2. Lynge-Uggeløse By - Uggeløse Skov/Kedelsø- og Langsødalen 

3. Blovstrød - Allerød Sø 

• “Grønne stier” i det åbne land, dvs. gang og/eller cykelstier, der ikke er langs 

trafi kerede veje men eksempel i markskel, på tidligere lervognsspor, langs 

vandløb mv. 

• Realisering af regional sti i den 4. grønne ring og andre stisystemer på tværs 

af kommunegrænsen 

• Udpegning af vigtige rekreative markveje 

Ridestier: 

• Ridesti fra Børstingerød By til Brødeskov 

• Differentierede stisystemer, dvs. adskillelse af ride- og gang/cykelstier

5 Infrastruktur og støj 

Transportkorridor 

Arealreservationen til transportkorridoren skærer kommunen gennem i en østlig 

og vestlig del. Transportkorridoren har indgået i den bindende planlægning for 

Hovedstadsområdet siden 1982 og er en langsigtet reservation til overordnede 

infrastrukturanlæg af betydning for hele regionen. Formålet er at sikre mulighed 

for fremføring og passage af større trafi kanlæg og tekniske anlæg med de mindst 

mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener. 

Trafi k 

Allerød Kommune ligger midt i Nordsjælland med gode trafi kforbindelser til 

det øvrige Hovedstadsområde. S-banen i Hillerødfi ngeren er rygraden i det 

kollektive trafi ksystem. Rejsetiden fra Allerød til Nørreport Station er cirka 30 

minutter, og i dagtimerne er der 6 afgange i timen. Rejsetiden til Hillerød er under 

10 minutter. Som led i statens transportplan er der igangsat undersøgelser af 

et ovehalingsspor mellem Holte og Hellerup, og med realisering af et sådant 

spor kan rejsetiden reduceres. Det er byrådets ønske, at der etableres en ny 

station nord for Borupgård, og at stationen indrettes, så den også kan betjene 

tværforbindelser i transportkorridoren. En sådan station vil give den kollektive 

trafi k i Nordsjælland et løft, og samtidig bliver der mulighed for at etablere effektive 

ringforbindelser. 

Allerød Station er trafi kknudepunkt i Lillerød-Blovstrød og for størstedelen af 

kommunen. Hovedparten af buslinjerne, som kører gennem kommunen, har 

stoppested ved stationen, og trafi kstierne for cyklister har centrum ved stationen. 

På østsiden af stationen er der pladser til “parkér og rejs”. Hele stationsområdet 

skal til stadighed opgraderes med henblik på at skabe de bedst mulige 

omstignings- og venteforhold for passagererne. 

Målt i gangafstand fra bolig og arbejdsplads til busstoppested er størstedelen af 

byområderne rimeligt busbetjent. Der er dog behov for forbedring af betjeningen 

i den vestlige del af Lillerød. Der kan også være behov for forøgelse af 

turhyppigheden på visse linjer, og behov for nye linjer, eksempelvis mellem Lynge 

og Hillerød. Endvidere er der behov for regionale S-busser som ringforbindelser 

mellem byfi ngrene. 

- 118 - 

Slangerupvej 

Hovedstrukturkort, Infrastruktur og støj 

Hillerødvej 

Ganløsevej 

motorvej/motortrafikvej 

regionale trafikstier 

Kærhøjgårdsvej 

Lyngevej 

Hillerødmotorvejen 

Kollerødvej 

Frederiksborgvej 

Rådhusvej 

Banevang 

Nymøllevej 

overordnede trafikveje 

jernbane 

S 

Amtsvej 

Sortemosevej 

Sandholmgårdsvej 

Kongevejen 

trafikveje 

transportkorridor

Stiplanen sikrer et sammenhængende trafi kstinet med forbindelser til de vigtigste 

trafi kmål som Allerød Station, butikscentrene, skoler, institutioner, sportspladser 

mv. og mellem bysamfundene. Sikre og direkte cykelstier skal af hensyn til 

miljøet medvirke til at forøge den samlede cykeltrafi k og nedbringe bilkørslen. For 

enden af cykelstierne skal der være gode cykelparkeringsfaciliteter som del af 

cyklistkomforten. 

Forbedring af forholdene for cyklister og den kollektive transport i Lillerød Bymidte 

skal prioriteres højt i forbindelse med fremtidig modernisering og fortætning i 

bymidten, samtidig med at effekterne af stationsnærheden udnyttes optimalt, 

således at trængsel og miljøgener minimeres. 

Vejnettet i Allerød Kommune er klassifi ceret i forhold til den enkelte vejs funktion 

og betydning: 

• 

• 

• 

• 

Motorveje og overordnede trafi kveje, som betjener trafi k mellem kommunen 

og omveredenen og den gennemkørende trafi k i kommunen. Det 

overordnede vejnet består af Hillerødmotorvejen, Kongevejen, Nymøllevej, 

Sandholmgårdsvej, Slangerupvej og Hillerødvej. 

Trafi kveje, som betjener trafi k mellem de enkelte bysamfund og mellem 

de enekelte bydele. Trafi kvejnettet består af Amtsvej, Banevang, 

Frederiksborgvej, Sortemosevej, Rådhusvej, Kollerødvej, Kærhøjgårdsvej og 

Lyngevej. 

Fordelingsveje, som fordeler trafi kken fra trafi kvejene til de enkelte 

lokalområder 

Lokalveje, som betjener trafi kken i lokalområderne. Disse veje friholdes for 

gennemkørende trafi k. 

Den gennemkørende trafi k gennem Allerød Kommune skal såvidt muligt afvikles 

på motorvejen og de overordnede trafi kveje, mens trafi kken mellem byområderne 

og til og fra centerområder, erhvervsområder mv. skal foregå på trafi kvejene. 

De enkelte byområder opdeles i lokale trafi kområder, som såvidt muligt skal være 

uden gennemkørende trafi k. 

- 119 - 

Støj 

Den væsentligste støjkilde i Allerød Kommune er vejstøj, men der er også støj 

fra jerbanen og de militære øvelsesområder og skydebaner, mens støjen fra 

virksomheder og fritidsanlæg er begrænset. 

Støj fra vejtrafi k afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, 

hastigheden, vejbelægning mv. Hillerødmotorvejen er den langt mest støjende i 

kommunen, og boligområderne i den vestlige del af Lillerød er berørt af støjen. For 

at afbøde generne er der etableret støjvold langs med østsiden af vejstrækningen 

ud for byområdet. Også støjen fra Nymøllevej påvirker boligområder og bynære 

friluftsområder. 

Ved den detaljerede planlægning af Ny Blovstrød skal der såvidt muligt ved 

afstandsdæmpning tages højde for støjen fra såvel Kongevejen som jernbanen, 

og hvor det ikke er muligt, skal der etableres støjafskærmning. 

For at mindske støjgenerne fra trafi kken for beboerne langs med trafi kveje som 

Banevang, Kollerødvej, Rådhusvej, Hillerødvej m.fl . kan det komme på tale at 

gennemføre hastighedsplanlægning, begrænse gennemkørslen med tunge 

køretøjer og ændre på belægninger mv. 

I forhold til jernbanen kan det komme på tale på strækninger gennem byområdet 

at etablere støjafskærmning. 

Der er beregnet støjudbredelseszoner omkring Høvelte øvelsesområde, og 

planlægningen af Ny Blovstrød respekterer disse zoner. 

Der er ingen virksomheder i kommunens erhvervsområder, som giver anledning 

til støjpåvirkning udenfor områderne, dog undtaget affaldsbehandlingsanlæggene 

ved Stensøvej og syd for Slangerupvej. 

Det er Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjgrænser, der er udgangspunkt 

for planlægningen.

5.1 Transportkorridor 

5.1.1 Den langsigtede reservation til transportkorridor til fremtidig trafi kal 

infrastruktur og tekniske anlæg fastholdes. 

Transportkorridoren er vist på kort 

5.1.2 Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent 

bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for 

driften af landbrugsejendomme. 

5.1.3 Der reserveres areal til fremtidig station mellem Lillerød og Hillerød 

beliggende nord for Borupgård Erhvervsområde i Lillerød-Blovstrød Byområde. 

Der kan ikke udlægges ny byzone i transportkorridoren, før der er truffet 

beslutning om placering af nye stationer mellem Allerød og Hillerød. 

- 120 - 

Retningslinjekort 5.1 Transportkorridor


Transportkorridoren er en cirka 1 km bred zone, som strækker sig fra 

Helsingør i nord til Hovedstadsregionens grænse i syd. I Høje Taastrup 

krydser transportkorridoren den tilsvarende øst vestgående korridor. Formålet 

med transportkorridorsystemet er at sikre mulighed for fremføring af større 

infrastrukturanlæg som veje, jernbaner, energiforsyningsanlæg m.m. 

Midlertidige bygninger og anlæg kan placeres i transportkorridoren, når der i 

forbindelse med landzonetilladelsen tinglyses fjernelsesvilkår for det pågældende 

anlæg, så anlægget kan fjernes uden udgift for det offentlige, hvis korridoren skal i 

brug. 

Reservationen til den nye station skal sikre, at der kan etableres en station, 

som kan betjene såvel S-tog som trafi kale ringforbindelser i transportkorridoren. 

Dermed opnås det bedst tænkelige grundlag for miljørigtige placeringer i 

forbindelse med udvikling af en ny vækstby og videreudvikling af Borupgård 

Erhvervsområde. 

- 121 - 

Redegørelseskort 5.1 Transportkorridor


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafi kal 

infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lignende af betydning for 

udviklingen i Hovedstadsområdet som helhed, jf. planlovens § 5j, stk. 3. 


Det er et statsligt mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur 

spiller sammen, og at der sker byudvikling, hvor den kollektive trafi k eller 

transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. 

Der skal sikres arealer til infrastrukturanlæg, og herunder nødvendige 

støjkonsekvenszoner. 


Fingerplan 2007 viderefører en række overordnede reservationer til trafi kanlæg og 

energiforsyning fra Regionplan 2005 herunder transportkorridoren. Reservationen 

skal sikre fremføringsmuligheder for infrastrukturanlæg, som er af betydning for 

hele hovedstadsområdets trafi kbetjening og energiforsyning. 


I den Regionale Udviklingsplan er det målsætningen for trafi kken rundt i regionen, 

at den kollektive trafi k på tværs af regionen udbygges for at imødekomme 

det stigende pendlingsbehov på tværs, samt at kapaciteten på de store 

indfaldsforbindelser og ring- og tværforbindelser udbygges. Udviklingsplanen 

foreslår etablering af jernbane- og vejforbindelse i Ring 5 (transportkorridoren), og 

en fast forbindelse Helsingør-Helsingborg til tog og biler. 


Allerød Byråd vil arbejde for placering af en station i transportkorridoren og 

for at forberede stationen til at give skiftemulighed mellem S-tog og fremtidige 

forbindelser i transportkorridoren. Denne løsning vil medvirke til at Nordsjælland 

hægtes på og ikke af den dynamiske udvikling i Hovedstadsregionen. 

- 122 - 

Fingerplan 2007, Transportkorridor

5.2 Veje 

5.2.1 Der skal reserveres areal til udbygning af Hillerødmotorvejen fra 

motortrafi kvej til 4-sporet motorvej fra Nymøllevej til Hillerød. 

5.2.2 Ring 5. Der skal reserveres areal til forlængelse af Tværvej fra Nymøllevej 

mod syd. 

5.2.3 Ring 5. Der skal reserveres areal til kapacitets- og sikkerhedsforbedringer på 

Nymøllevej - Sandholmgårdsvej. 

5.2.4 Der skal reserveres areal til kapacitets- og sikkerhedsforbedringer på 

Slangerupvej. 

5.2.5 Der skal reserveres areal til kapacitets- og sikkerhedsforbedringer på 

Banevang på strækningen mellem Amtsvej og Nymøllevej. 

5.2.6 Der skal reserveres areal og sikres mulighed for gennemførelse af 

sikkerheds- og forskønnelsesforbedringer på Kongevejen i forbindelse med 

udvikling af Ny Blovstrød. 

5.2.7 Ovennævnte vejstrækninger er vist på kort. 

5.2.8 Med henblik på udformning og indretning af vejene er fastlagt en funktionel 

klassifi cering af vejnettet således: 

• 

• 

• 

• 

Motorvej og overordnet trafi kvej, som betjener den gennemkørende trafi k i 

kommunen 

Trafi kvej, som betjener trafi k mellem de enkelte bysamfund og bydele 

Fordelingsvej, som fordeler trafi k fra trafi kvejene til de enkelte lokalområder 

Lokalvej, som betjener trafi kken i lokalområderne. 

5.2.9 Med udgangspunkt i vejklassifi ceringen skal der gennemføres 

trafi ksikkerhedsforbedringer med henblik på som minimum at opfylde 

Færdselssikkerhedskommisionen målsætninger omsat til Allerødforhold. 

- 123 - 

Retningslinjekort 5.2 Veje 

5.2.10 I forbindelse med udbygning af nye byområder skal der alene reserveres 

arealer til lokalveje. 

5.2.11 Det skal overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at etablere 

“samkørselspladser” for eksempel ved Gladgård i Lynge.


En fremskrivning af udviklingen i biltrafi kken i Allerød Kommune viser, at der ikke 

er behov for nye større vejanlæg. På det regionale vejnet er der derimod behov 

for udvidelser og nyanlæg. Det gælder først og fremmest Hillerødmotorvejen, som 

skal udvides fra 2 til 4 spor på strækningen fra Nymøllevej og nordpå. Der skal 

ligeledes reserveres areal til forlængelse af en “tværvej” fra Nymøllevej og videre 

sydpå. Reservationen skal aftales med Egedal Kommune. 

På baggrund af den almindelige fremskrivning af trafi kmængderne kan der vise 

sig behov for kapacitetsudvidelser på fl ere vejstrækninger og i visse kryds. Der er 

samtidig behov for at reservere areal til trafi ksikkerhedsforbedringer på nogle af de 

overordnede trafi kveje. 

For at få mere end én person i hver bil i forbindelse med bolig - 

arbejdsstedskørsel, bør det overvejes at etablere samkørselspladser, eksempelvis 

ved Gladgård i Lynge. 

- 124 - 

Redegørelseskort 5.2 Veje


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafi kanlæg og 

som udgangspunkt opretholde regionplanlagte arealreservationer til overordnede 

infrastrukturelle anlæg, såsom transmissionsledninger, veje og jernbaner, jf. 

planlovens § 11a, stk. 1 nr. 4 og §11e, stk. 1, nr. 4. 


Staten ønsker, at kommuneplanlægningen bidrager til en reduktion i væksten af 

trafi karbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold. Lokale 

trafi kanlæg må ikke lokaliseres i internationale naturbeskyttelsesområder og så 

vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber. Ved placering og udformning af 

lokale trafi kanlæg i det åbne land skal der tages hensyn til naturen - herunder 

økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede 

kulturmiljøer. 


Kommuneplanens retningslinjer viderefører fi ngerplanens arealreservationer 

til “tværvejen”, Nymølle-Istedrødvej-strækningen og udbygningen af 

Hillerødmotorvejen fra motortrafi kvej til 4-sporet motorvej. 

Den Regionale Udviklingsplan 

Udviklingsplanen skitserer en ny vejforbindelse i transportkorridoren med henblik 

på blandt andet at forbedre forbindelserne til naboregionerne Sjælland og Skåne. 


Byrådet vil arbejde for at mindske generne fra trafi kken, for eksempel støj, 

trængsel og ulykker. 


I investeringsoversigten er der i henholdsvis 2011 og 2012 afsat 3,087 mio. kr til 

en pulje til vejprojekter, herunder tilgængelighed og trafi ksikkerhed. 

- 125 - 

Regional Udviklingsplan, Region Hovedstaden

Bilrådighed og Trafi k 

Godt 2/3 af familierne i kommunen har bil, og det er fl ere end i nabokommunerne. 

Gennem de seneste år har der været en vækst i antallet af familier, som råder 

over bil. Derfor bliver fremkommeligheden på vejnettet i stigende grad sat under 

pres. Fremkommeligheden kan udtrykkes ved en beregning af belastningsgraden, 

som er en vurdering af strækningskapaciteten (afhængig af vejbredde, 

randbebyggelse mv.) samt spidstimetrafi kken. 

En fremskrivning af trafi kken i planperioden viser, at kun på Slangerupvej og 

Banevang mellem Amtsvej og Nymøllevej vil belastningsgraden blive højere end 

70% og dermed overskride et almindeligt anerkendt niveau. På Slangerupvej vil en 

gennemførelse af Frederikssundmotorvejen formentlig nedsætte trafi kmængden. 

Trafi kken i Allerød Kommune er naturligvis præget af den betydelige pendling 

som foregår over kommunegrænsen. Cirka 9.000 Allerødborgere pendler til 

andre kommuner for at arbejde, samtidig pendler cirka 9.500 borgere fra andre 

kommuner ind i Allerød for at arbejde. 

- 126 -

5.3 Trafi kstier 

5.3.1 Der skal sikres sammenhæng mellem trafi kstinettet, såvel det regionale som 

lokale, og det rekreative stinet. 

5.3.2 Trafi kstier skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt 

adskilt fra biltrafi kken, for eksempel ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat 

eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafi kken skal der være 

tydelig adskillelse mellem biler og cykler, for eksempel ved brug af farvet asfalt på 

cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler 

vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. 

5.3.3 Med henblik på at skabe et sammenhængende net af trafi kstier skal der 

reserveres arealer således: 

a. Langs med Nymøllevej - Sandholmgårdsvej 

b. Frederiksborgvej til Hillerød 

c. Langs med Kirkeltevej 

d. Langs med Frederiksborgvej - Amtsvej i Lillerød Bymidte 

e. Langs med Børstingerød Mose kilen fra Rønneholt Parkvej til Frederiksborgvej 

ved Lillerød Skole. 

d. Langs med Hillerødvej i Lynge 

f. I Lynge Bytorvskilen mellem Lynge Bytorv og boligområderne. 

Eksisterende og planlagte stier er vist på kortet. 

- 127 - 

Retningslinjekort 5.3 Trafi kstier


Det samlede stinet i kommunen består af trafi kstier og rekreative stier, og det 

er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de to systemer. Trafi kstierne opdeles 

i regionale trafi kstier og lokale trafi kstier. Trafi kstinettet er primært rettet mod 

at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og skal medvirke til at give pendlerne 

forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Trafi kstinettet skal have en 

standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, 

direkte ruter, vintervedligeholdelse, belysning osv. 

Som nye regionale stier foreslås stier langs med Nymøllevej - Sandholmgårdsvej. 

Herudover foreslås trafi kstier langs med Frederiksborgvej til Hillerød, sti langs med 

Kirkeltevej og færdiggørelse af stisytemet i Lillerød Bymidte ved anlæg af stier 

langs med Frederiksborgvej og Amtsvej. Med henblik på at etablere en direkte og 

alternativ stiforbindelse fra de vestlige byområder til Lillerød Skole og til bymidten 

foreslås en sti fra Rønneholt Parkvej til Lillerød Skole/Frederiksborgvej. Stien løber 

i kanten af byen ud mod Hvidestens arealer. 

I Lynge - Uggeløse foreslås stier langs med Hillerødvej og i Lynge Bytorvskilen. 

Sidstnævnte med henblik på at skabe direkte forbindelse mellem boligområderne 

og Lynge Bytorv. 

- 128 - 

Redegørelseskort 5.3 Trafi kstier


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggeheden af trafi kanlæg, jf. 

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 4. 


Det er et statsligt mål, at den kollektive og individuelle trafi k, herunder cykel- og 

gangtrafi k, sikres høj frekommelighed og god trafi ksikkerhed. 


Regionplanen indeholder retningslinjer for de regionale trafi kstier, herunder 

retningslinjer for stiernes standard og stinettes formål. regionplanens retningslinjer 

er videreført i kommuneplanen og med hensyn til stiernes standard er 

retningslinjerne udvidet til også at gælde for det lokale trafi kstinet. 

Den Regionale Udviklingsplan 

Den Regionale Udviklingsplan ser udbygningen af hovedstadsregionens 

cykelstinet som en særlig udfordring. Den samlede cykelanvendelse i 

hovedstadsregionen var i 2007 cirka 21% af den samlede transport. Det regionale 

stinet består af både rekreative stier med særlig betydning for eksempelvis 

friluftsoplevelser og af trafi kstier, som tilgodeser en hurtig cykeltransport for 

eksempel til pendling mellem bopæl og arbejde. Eksisterende regionale trafi kstier 

i Allerød Kommune er langs med Kongevejen og Slangerupvej og mindre 

del af Nymøllevej - Sandholmgårdsvej. Ligesom Regionplan 2005 foreslår 

udviklingsplanen, at stien langs med Sandholmgårdsvej forlænges til Isterødvej. 


Byrådet vil øge trafi ksikkerheden ved at sætte fokus på på cyklisters og 

fodgægeres forhold, især ved skoler og sportsanlæg. 


På investeringsoversigten er der afsat 1,029 mio. kr. i henholdsvis 2011 og 2012 

til byomdannelse i Lillerød Bymidte. Disse midler bør fortrinsvis reserveres til 

cykelstier og bedre faciliteter for cyklisterne. I de følgende år bør der afsættes 

yderligere beløb med henblik på at realisere kommuneplanens mål. 

- 129 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 6.3.1 Regionale trafi kstier

Stinettet i Allerød Kommune 

Cykelstinettet består i dag af både cykelstier i eget spor samt cykelstier og 

cykelbaner langs vejnettet. Generelt er kommunen godt dækket med cykelstier. 

Det væsentligste “missing link” er gennem Lillerød Bymidte langs med 

Frederiksborgvej og Amtsvej. 

- 130 -

5.4 Kollektiv transport 

5.4.1 Der skal være mulighed for placering af station mellem Allerød og Hillerød. 

Den endelige placering fastlægges i tillæg til fi ngerplanen. 

5.4.2 I forbindelse med eventuel indpasning af nye byfunktioner ved Allerød 

Station skal gode vente- og skiftemuligheder mellem S-tog og busser respekteres, 

ligesom der løbende skal skabes muligheder for opgradering af cykelfaciliteterne, 

således at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i 

forhold til skiftemulighederne. 

5.4.3 Den kollektive trafi k i form af busbetjening skal løbende tilpasses behovene 

og tilrettelægges således, at størstedelen af byområderne bliver betjent. 

5.4.4 I forbindelse med forbedring af busbetjeningen kan det komme på tale at 

anlægge særlige busveje, som kun må benyttes af busser. 

5.4.5 På kort er vist buslinjer m.m. 

- 131 - 

Retningslinjekort 5.4 Kollektiv transport


Den kollektive transport i Allerød Kommune består af S-tog og busser. S-toget 

har standsning ved Allerød Station og lejlighedsvis ved Høvelte trinbræt. For at 

forbedre betjeningen med S-tog sikrer retningslinjerne, at der kan placeres en 

ny station nord for Borupgård Erhvervsområde på jernbanestrækningen mellem 

Allerød Station og Hillerød. I langtidsovervejelserne indgår også en udbygning af 

Høvelte trinbræt til en egentlig station. 

I den forgangne planperiode er der gennemført en omfattende fornyelse 

af området omkring Allerød Station med ny busterminal, nye overdækkede 

cykelparkeringspladser, ny bolig- og forretningsbebyggelse og nye 

pendlerparkeringspladser. Med det som udgangspunkt skal der fortsat være fokus 

på forbedring af for eksempel cykelparkeringsfaciliteterne og parkér og rejsforholdene. 

Der er i alt 8 buslinjer i Allerød Kommune, og fl ertallet af linjerne har forbindelse 

til nabokommunerne. Derfor forudsætter væsentlige ruteomlægninger eller 

ændringer i turhyppigheden aftlaler med de berørte kommuner. På den baggrund 

lægger retningslinjerne op til, at der kan ske løbende tilpasninger til behovene. 

Som led i forbedringer af bussernes fremkommelighed skal det være muligt at 

anlægge særlige busveje, som kun må benyttes af busser. 

- 132 - 

Redegørelseskort 5.4 Kollektiv transport


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafi kanlæg, jf. 

planlovens §11a, stk. 1, nr. 4, og kommuneplanerne skal lægge statslige planer for 

fremtidige infrastrukturanlæg som f.eks. baneanlæg til grund for planlægningen, jf. 

planlovens §11e, stk. 1, nr. 3 og 9. 


Det er et statsligt mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur 

spiller sammen og dermed er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den 

kollektive trafi k eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. 


Fingerplanen viderefører arealresevationen i Regionplan 2005 til en ny station 

imellem Allerød Station og Hillerød, idet reservationen er principiel, da der ikke er 

besluttet en endelig placering. 

Den regionale Udviklingsplan 

Hovedstadsregionens største udfordring i fremtiden bliver at udvikle en 

sammenhængende, effektiv og pålidelig kollektiv trafi k med gode skiftemuligheder. 

Et sammenhængende kollektivt trafi knet skal være med til at imødegå den massivt 

stigende trængsel, som vil ske i regionen. Og den kollektive trafi k skal derfor løfte 

en betydelig større del af regionens pendlertrafi k, end den gør i dag. En satsning 

på den kollektive trafi k vil ligeledes være med til at reducere regionens voksende 

miljøproblemer, både hvad angår partikelforureningen, CO2-udledningen og 

støjforureningen. 


Byrådet vil arbejde for at gøre den kollektive trafi k mere attraktiv, og byrådet vil 

gennemgå de nuværende buslinjer og vurdere, hvordan vi opnår den hyppigste og 

mest dækkende busbetjening inden for de nuværende økonomiske rammer. 

- 133 - 

Fingerplan 2007, Kollektiv transport

Kollektiv betjening 

Beregnet ud fra en luftlinjeafstand til et stoppested på 400 meter, som svarer 

til en gangafstand på 500 meter eller 5 minutters gang, kan det konstateres, 

at der er 3 områder som har mere end 5 minutter til et stoppested. Det gælder 

parcelhusområderne ved Rørmosevej og de vestlige dele af Skytte Alle og 

Røglevej i Engholm og Ravnsholt bydel. Det gælder ligeledes den østlige del 

af parcelhusområdet ved Gl. Lyngevej og endelig den østlige del af Horsemose 

Villaby. Sidstnævnte område har til gengæld under 1 kilometer til Allerød station. 

Næsten alle arbejdspladser har under 500 meter til nærmeste stoppested. 

Undtaget herfra er den sydligste del af Engholm Erhvervsområde, hvor 

gangafstanden når op på cirka 600 meter. 

- 134 -

5.5 Støj 

5.5.1 Ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at 

Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj 

fra: 

• 

• 

• 

• 

Veje og jernbaner 

Støjende fritidsanlæg 

Militære skyde- og øvelsesterræner 

Virksomheder 

5.5.2 Ved udlæg af nye veje og ved udvidelse af eksisterende veje skal det så 

vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes 

i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom 

anvendelse. 

5.5.3 Hvor Miljøstyrelsens vejledende regler om støj overskrides i forhold til 

eksisterende boliger og anden støjfølsom anvendelse, skal der så vidt muligt 

gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne, for eksempel 

ved etablering af “grønne” støjskærme, støjdæmpende asfalt, nedsættelse af 

trafi khastighed og trafi kmængde. 

5.5.4 Nye virksomheder og nye støjende frtidsanlæg kan kun etableres, hvis 

Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder 

med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse. 

- 135 - 

Retningslinjekort 5.5 Støj


Støj er uønsket lyd og er til daglig irritation for mange mennesker. Miljøstyrelsen 

fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter 

og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at den overvejende 

del af borgerne opfatter støjen som acceptabel, hvis grænsværdierne overholdes. 

Retningslinjerne gælder for nye anlæg, men også for udvidelser og væsentlige 

ændringer, der har betydning for støjen. Ved planlægning af nye boligområder 

og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener så 

vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i 

boligområder ikke overstiger 58 dB. For offentlig og privat administration , liberale 

erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 63 dB, og for rekreative områder i det 

åbne land 53 dB. I forhold til jernbaner er de tilsvarende støjgrænser 64 dB, 69 dB 

og 59 dB. 

Omkring forsvarets øvelsesområder er der fastsat beskyttelseszoner, som 

er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår på områderne. Inden for disse 

beskyttelseszoner kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse. I 

Allerød Kommune har forsvaret to skydebaner. Det er Garderkasernen i Høvelte 

Pistolbane og Sjælsø Skydebaner. 

Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, 

som en miljøgodkendelse gælder.Derudover er de generelt ikke sikrede mod 

krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom 

anvendelse. For at undgå sådanne konfl ikter er der udformet retningslinjer, der 

sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende 

virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder 

kan overholdes i støjfølsomme områder. 

- 136 - 

Redegørelseskort 5.5 Støj


Lovgrundlag 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer 

ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse 

kan sikres mod støjgener planlovens §11 a, stk. 1, nr. 8. kommuneplanerne skal 

endvidere fastholde de støjkonsekvensområder, der er fastlagt i regionplanerne, 

det gælder blandt andet støjkonsekvensområder omkring forsvarets 

øvelsesområder. 


Trafi kstøj skal dæmpes til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige 

negative sundhedspåvirkninger, og det er et mål at sikre rekreative områder 

som parker og grønne områder med en relativ stilhed i byerne. Det er endvidere 

statslige mål at tilgodese støjende virksomheders behov for egnede arealer, 

at sikre mulighed for etablering og udvidelser af større infrastrukturelle anlæg, 

og at sikre forsvarets behov for øvelsesområder med støjende aktiviteter som 

eksempelvis skydebaner. 


Regionplanens retningslinjer om støj er overført ordret til kommuneplanen. 


Byrådet vil arbejde for at mindske generne fra trafi kken, for eksempel støj. 

Green Cities samarbejdsaftale 

I samarbejdsaftalen har Allerød Kommune forpligtet sig til at reducere antallet af 

boliger med sundhedsskadelig støjbelastning frem mod 2015, hvor ingen borgere 

er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem. 

- 137 - 

Støjkortlægning 

I forbindelse med kommunplanarbejdet er der gennemført en kortlægning af 

støjen i kommunen fra henholdsvis vejtrafi k, jernbane og industrivirksomheder. 

Den absolut største støjkilde er vejtrafi kstøj, hvor Hillerødmotorvejen medfører 

den største støjudbredelse efterfulgt af Nymøllevej, Kongevejen og Slangerupvej. 

Men også vejstrækninger gennem byområderne medfører støj for boliger, som 

overskrider grænseværdierne. 

Jernbanestøjen overskrider kun for forholdsvis få boliger grænseværdierne. 

Støj fra virksomheder er samlet set ikke noget stort problem i Allerød Kommune.

6 Tekniske anlæg 

Betegnelsen tekniske anlæg dækker over anlæg som vindmøller, transport- og 

kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg, affaldsbehandlingsanlæg og 

andre tekniske driftsanlæg. I kommuneplanen er planlægningen af alle tekniske 

anlæg af både lokal og regional betydning samlet. Planlægningen skal sikre, at 

udbygningen af samfundets infrastruktur til energiforsyning, affaldsbehandling og 

kommunikation sker under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske 

værdier og med færrest mulige miljøgener, både visuelt, forureningsmæssigt og 

støjmæssigt. 

Landskabet i Allerød Kommune er i mindre grad præget af større tekniske 

anlæg, trods kommunens placering i Hovedstadsregionen. Kun en større 

højspændingsledning i nord samt enkelte, spredte vindmøller og andre tekniske 

anlæg fanger opmærksomheden i et ellers forholdsvist uforstyrret landskab. 

Der er ikke planlagt for fl ere ledningsnet for højspænding, naturgas eller 

affaldsbehandlingsanlæg ud over dem der allerede indgår i Regionplan 2005. Som 

noget nyt er der udlagt nye områder for store vindmøller. Allerød Kommune har 

nemlig en ambitiøs vision om, at kommunen skal være næsten CO2-neutral inden 

2030. Der er endda opstillet et konkret mål om, at nedbringe CO2-udledningen 

med 25 % inden 2015. 

I landskabskarakterområdet ‘Sletten’ er et større vindmølleområde udpeget, 

således at der gives mulighed for at opstille tre store møller inden for området. 

Detailplaceringen af vindmøllerne er endnu ikke fastlagt, idet dette ville blive 

grundigt analyseret, når der foreligger en ansøgning om et konkret projekt, 

så placeringen bliver med mindst mulige gener for naboer, energieffektiv og 

velintegreret i landskabet. 

Udover vindmølleområdet ved Kollerød er der indarbejdet et nyt vindmølleområde 

i erhvervsområdet nordvest for Vassingerød, hvor der kan opstilles en enkelt stor 

vindmølle. Her foreligger en konkret ansøgning om et vindmølleprojekt, og der er 

igangsat en grundig analyse af møllens virkning på omgivelserne (VVM). 

- 138 - 

Tunneldalene 

Sletten 


vindmølleområde vindmøller højspænding 400 kV 

Hovedstrukturkort, Tekniske anlæg 

Mosaikken 

Vassingerød 

S 


Skovryggen 

Søbakken

Det er endeligt muligt at opstille husstandsvindmøller i det åbne land og i 

byområder, såfremt det efter en konkret vurdering ikke skader andre interesser. 

På grund af kommunens ambitiøse CO2-målsætning, er der i kommuneplanen 

indarbejdet en retningslinje om, at Allerød Kommune skal udarbejde en ny 

varmeplan. Den nuværende varmeplan er fra 1985 og baserer varmeforsyningen 

på naturgas. Da naturgas er et fossilt brændstof, der bidrager negativet til CO2 

udledningen, er der et behov en helt ny varmeplan, der tager højde for mere CO2venlige 

energiformer. 

På spildevandsområdet er der indarbejdet en retningslinje om, at der skal laves 

spildevandsplaner for de nye byområder, da den nuværende spildevandsplan 

ikke tager højde for disse. Spildevandshåndteringen skal generelt ske ud fra 

bæredygtige og multifunktionelle principper, det vil sige at regnvand fra tage 

o.lign. ikke skal afl edes via kloakken, men kan indgå som et rekreativt og æstetisk 

element i byområderne. Det skal derudover være muligt at anlægge vådområder 

i det åbne land, der kan fungere som forsinkelsesbassiner ved store regnskyl og 

samtidig fungere som natur/rekreative områder 

- 139 -

6.1 Vindmøller 

Store møller 

6.1.1 Der kan kun opstilles store møller over 80 m inden for de udpegede 

vindmølleområder. 

6.1.2 I det udpegede vindmølleområde ved Vassingerød kan der kun opstilles én 

vindmølle med en totalhøjde på maksimalt 110 meter. 

6.1.3 I det udpegede vindmølleområde ved Kollerød kan der kun opstilles en 

gruppe på tre møller på en ret linje med samme indbyrdes afstand. Vindmøllernes 

totalhøjde må maksimalt være 110 meter. Vindmøllerne skal være ens med 

hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, 

navhøjde og rotordiameter. Navhøjden skal fl ugte. 

6.1.4 Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal for store møller med en 

totalhøjde på under 100 meter være mellem 1:1 og 1:1,1. For møller med en 

totalhøjde på 100 meter og derover skal forholdet være mellem 1:1,1 og 1:1,35. 

6.1.5 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end fi re gange møllens 

totalhøjde. 

Husstandsvindmøller 

6.1.6 Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede 

vindmølleområder. Hustandsvindmøller må maksimalt være 25 meter høje. 

6.1.7 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering opstilles i land- og 

byzone. Som udgangspunkt skal de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af 

bygningerne. 

6.1.8 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder for landskab, 

biologi, kulturhistorie og i de grønne kiler kan tillades efter en konkret vurdering, 

hvis beskyttelsesværdierne ikke forringes væsentligt. 

- 140 - 

Retningslinjekort 6.1 Vindmøller

Generelle krav til vindmøller 

Afstandskrav 

6.1.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end 

totalhøjden + 10 meter. 

6.1.10 Det skal vurderes, om vindmøller langs overordnede og vigtige veje 

udgør en trafi ksikkerhedsmæssig risiko. Vindmøllerne må ikke placeres i vejens 

sigtelinie, hvis det vurderes at kunne fjerne trafi kanternes opmærksomhed fra 

vejen og dens forløb. 

6.1.11 Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for 

højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. 

6.1.12 Placering af vindmøller indenfor 2,5 km fra en eksisterende vindmølle 

eller vindmølleområde kræver en vurdering af det landskabelige samspil mellem 

møllerne, herunder en redegørelse for hvorfor påvirkningen anses ubetænkelig. 

Udskiftning 

6.1.13 De eksisterende møller i det udpegede vindmølleområde ved Kollerød skal 

nedtages i forbindelse med opstilling af nye møller som angivet i retningslinje 6.1.1 

og 6.1.3. 

6.1.14 Store vindmøller uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke 

udskiftes. 

6.1.15 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens 

fysiske udseende ikke ændres væsentligt. 

Hensyn til radiokædeforbindelser 

6.1.16 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser placeret, vil 

tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og indenfor de udpegede 

vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre 

forbindelsen. 

- 141 -


Allerød Kommune har en ambitiøs målsætning om at nedbringe udledningen af 

CO2 med 25% inden 2015. Det kræver en række initiativer, bl.a. at skabe plads til 

vedvarende energiformer. 

Der er derfor udpeget to vindmølleområder i kommunen. Indenfor 

vindmølleområderne ønskes der opstillet store, effektive og økonomisk rentable 

møller, hvorfor der er indlagt en retningslinje om, at møller skal være mindst 80 

meter i totalhøjden. 

Totalhøjden er højden målt fra vingespids, når spidsen er højst over terræn, se 

fi gur. 

For at sikre et harmonisk helhedsindtryk, og for at møllerne bedst muligt falder ind 

i omgivelserne, anbefales det, at møllerne udformes som lukkede rørtårne i en ens 

lysegrå farve med ikke-refl ekterende overfl ader. Belysning, skilte og reklamer bør 

ikke anbringes på vindmøllerne. Det er dog et krav, at der påsættes lys på møller 

der er 100 m eller derover af hensyn til luftfartssikkerheden. 

I henhold til vindmøllecirkulæret må møller ikke opstilles tættere på facaden ved 

nabobeboelse end fi re gange mølllens totalhøjde. 

VVM 

De indlagte retningslinjer for møllernes højde og antal betyder, at det er et krav, 

at der udarbejdes og godkendes en redegørelse om vurdering af virkninger for 

miljøet (VVM) i forbindelse med et nyt vindmølleprojekt indenfor områderne. 

En VVM-redegørelse belyser vindmøllernes konsekvenser for miljøet i bred 

forstand. For eksempel belyses konsekvenserne for landskabet gennem 

visualiseringer. Der redegøres i den forbindelse særligt for samspillet med andre 

vindmøller, højspændingsledninger m.v. som er synlige i det omgivende landskab. 

VVM-redegørelsen belyser desuden konsekvenserne for naturen i områderne, 

herunder konsekvenser for de internationalt beskyttede Natura 2000-områder 

samt de såkaldte bilag IV-arter, der er omfattet af EF´s habitatdirektiv. Der skal i 

den forbindelse være særlig fokus på ørne, padder og fl agermus. Der må nemlig 

- 142 - 

Vindmøllers højde, defi nitioner 

ikke gennemføres projekter, der forringer arternes levevilkår. Anden beskyttet 

natur og kommuneplanens biologiske kerneområder, spredningskorridorer, 

potentielle spredningskorridorer, værdifulde naturområder indgår også i 

konsekvensvurderingen for naturdelen.

VVM redegørelsen belyser også gener som støj og skyggetimer. Det er således 

et krav, at Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller overholdes. 

Støjniveauet må maksimalt være 44 dB ved vindhastigheder på 8 m/s og 42 

dB ved 6 m/s målt på opholdsarealet ved boliger. Ved boligområder og anden 

støjfølsom arealanvendelse er støjgrænsen 39 dB ved 8 m/s og 37 dB ved 6 m/s. 

Overholdelse af disse krav skal dokumenteres i ansøgningsfasen. Det anbefales 

at støjgrænsen overholdes til beboelsen på den ejendom, hvor møllerne opstilles, 

men det er ikke et krav. 

Med hensyn til skyggekast anbefales det i overensstemmelse med 

Miljøministeriets anbefaling, at der højst må være 10 timers skyggekast pr. år 

ved nabobeboelser, beregnet som reel tid med en statistisk vægtning af de 

meteorologiske forhold. 

VVM redegørelsen udarbejdes af ansøger og sendes i offentlig høring efter 

planlovens regler. På baggrund af VVM-redegørelsen besluttes det politisk, 

om projektet skal gennemføres, og om der i givet fald skal udarbejdes et 

kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet. 

VE-loven 

Den 1. januar 2009 trådte lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) i kraft. 

Loven indførte 4 nye ordninger, som administreres af Energinet.dk: 

Værditabsordningen 

Den, der ønsker at at opstille en vindmølle, skal i høringsperioden og inden 4 uger 

efter høringsperiodens udløb for planforslagene med tilhørende VVM afholde 

et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser 

for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere som vurderer, at opstillingen 

påfører deres ejendom værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets 

afholdelse. En taksationsmyndighed fastsætter værditabets størrelse efter en 

konkret vurdering med mindre mølleopstilleren og ejerne når til enighed om 

beløbets størrelse. Ejere af ejendomme, der ligger længere væk end seks gange 

møllens totalhøjde, skal betale et gebyr på 4.000 kr. for kravets behandling. 

- 143 - 

Køberetsordningen 

Inden opstillingen af møllerne, skal vindmølleejer udbyde mindst 20% af 

produktionen i ejerandele til personer med fast bopæl inden for en afstand af 

4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den 

kommune, hvor møllerne opstilles, kan afgive købstilbud, men kan kun købe 

andele, hvis de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. 

Den grønne fond 

Kommunen kan søge om et tilskud på 88.000 kr. for hver opstillet megawatt 

til kulturelle initiativer og grønne projekter for fremme af accept af vedvarende 

energi. Midlerne kan for eksempel anvendes til stier, legepladser m.v. i de 

lokalområder, der berøres af nye vindmøller. 

Garantiordningen 

Energinet.dk kan stille garanti på maksimalt 500.000 kroner til lokale vindmøllelav/ 

vindmølleinitiativer, som ønsker at optage lån til fi nansiering af forundersøgelser 

til nye vindmølleprojekter. Ordningen gælder for vindmøller, som er over 25 m 

høje, og der ydes ikke garanti til projekter, som vedrører husstandsmøller eller 

minimøller (møller med et rotorareal på under 5 kvadratmeter). 

På Energinet.dk fi ndes der yderligere information om ordningerne. 

Høring af statslige myndigheder 

Ved opstilling af vindmøller ved radiokædeforbindelser skal der indhentes tilladelse 

fra Telestyrelsen. Som hovedregel skal der overholdes en grænse på 200 m fra 

overordnede radiokædeforbindelser til vindmøller. 

Ved placering af møller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvepladser samt 

skyde- og øvelsesterræner skal Forsvarsministeriet høres. 

Møller på 100 m eller derover må ikke opstilles før Statens Luftfartsvæsen har 

udstedt attest om, at den ikke vil frembyde fare for luftsfartssikkerheden.


Lovgivning 

Det følger af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 at kommuneplanen skal indeholde 

planlægning og retningslinjer for tekniske anlæg. 

Vindmøllecirkulæret og den tilknyttede vejledning indeholder nærmere 

retningslinjer for placering af vindmøller. Cirkulæret skal ses i sammenhæng med 

Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land fra foråret 

2007. 

Vindmøller højere end 80 meter eller projekter med mere end tre vindmøller på 80 

meter eller derunder skal VVM-vurderes i henhold til bekendtgørelse om vurdering 

af virkninger på miljøet. 

Lov om fremme af vedvarende energi indeholder bestemmelser om værditab på 

ejendomme, udbud af vindmølleandele og grøn fond. 

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i vindmøllebekendtgørelsen. 


Det er et statsligt mål, at der fortsat etableres vindkraftkapacitet på land og til 

havs af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. Kommunerne skal fi nde 

områder til opstilling af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret 

men skal friholde områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser 

samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Nye vindmølleområder skal ses 

i sammenhæng med allerede udpegede men uunyttede vindmølleområder eller 

sammenholdes med en nærmere præcisering af opstillingsmulighederne inden for 

et større område. 


Den regionale udviklingsplan anfører, at klimaforandringerne skaber behov for 

en satsning på vedvarende energi. Den teknologiske udvikling går mod større 

men også mere støjende vindmøller. Selvom det er et relativt begrænset problem 

med støj fra vindmøller, skal der udelukkende satses på store havvindmøller i 

hovedstadsregionen. En stor vindmølle defi neres i VVM-sammenhæng som en 

mølle med en højde på mere end 80 m. 

- 144 - 

Regionplan 2005, Retningslinjekort 7.2.1 Vindmøller


I Regionplanen er der udpeget et enkelt vindmølleområde i Allerød Kommune, 

nemlig området vest for Kollerød. Med kommuneplanen er området udvidet mod 

nord, og der er udpeget et nyt område til en enkelt vindmølle ved Vassingerød. 

Derudover er regionplanens retningslinjer ændret, således at det bliver muligt 

at opstille større møller end 80 meter samt andre justeringer. Ændringerne er 

gennemført efter rådgivning fra Miljøministeriets Vindmøllesekretariat. 


I planstrategiens visionsdel er det anført, at Allerød Kommune er næsten fri for 

C02-udledning i 2030, og at der skal satses på vedvarende energiformer. 

Greencities 

Det er et mål i Green Cities samarbejdet at nedbringe udledningen af C02 fra hele 

kommunen med 25 % inden 2015. 

Baggrund for udpegningen 

Der er foretaget en overordnet analyse af hele kommunen, hvor afstandskravene 

til nærmeste nabobebyggelse er sammenholdt med andre kommuneplanmæssige 

hindringer, for eksempel transportkorridor, natur-, landskabs- og kulturværdier. 

- 145 -

6.2 Højspænding og naturgas 

6.2.1 Der må ikke planlægges anlæg, byggeri eller andre dispositioner, der hindrer 

etablering af de på kortet angivne højspændings- og naturgasanlæg. 

6.2.2 På baggrund af en VVM-redegørelse fastsættes der særskilte retningslinjer 

og arealreservationer for linjeføringen og tilhørende sikkerhedszoner for et areal 

til en hovedtransmissionsledning for naturgas, der skal indgå i den planlagte 

strækning mellem Vassingerød og Helsingør, jf. kort. 

- 146 - 

Retningslinjekort 6.2 Højspænding og naturgas


Naturgas 

Arealreservationerne til naturgastransmissionen fra Vassingerød mod Helsingør er 

principiel, idet en konkret linjeføring endnu ikke er fastlagt. 

Den mere detaljerede linjeføring og retningslinjer vil blive fastlagt i særlige VVMtillæg 

forud for konkrete projekter. 

Langs de eksisterende hovedtransmissionslinjer gælder en 200 meter bred 

sikkerhedszone på begge sider af ledningen. Energinet.dk er påtaleberettiget 

overfor lokalplanforslag, som berører sikkerhedszonen. Kommunens 

landzoneadministration skal tage særligt hensyn til højtrykgasledningens nærhed. 

Energinet.dk kræver af sikkerhedsmæssige årsager, at der skal holdes en afstand 

på mindst 20 m fra naturgasledningen ved anlægsarbejde, råstofi ndvinding o.lign. 

Højspændingsanlæg 

Der planlægges ikke for nye højspændingsanlæg i kommunen. 

- 147 - 

Redegørelseskort 6.2 Højspænding og naturgas


Lovgivning 


retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. 

I henhold til cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende 

arealer indenfor 200 m afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie 

og naturgas, skal Energinet.dk underettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed 

for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer indenfor 200 m 

fra transmissionsledningerne. 


De eksisterende reservationer til højspændingsanlæg og naturgasanlæg skal 

videreføres i kommuneplanen. 


Fingerplanen viderefører arealreservationerne vedr. højspændingsledninger 

og naturgas fra Regionplan 2005. Arealreservationerne er principielle, da en 

linjeføring ikke er fastlagt. 

- 148 - 

Fingerplan 2007, Højspænding og naturgas

6.3 Affaldsbehandling 

6.3.1 Anlæg til at modtage, behandle eller omlaste affald må ikke lokaliseres 

i områder, hvor der kan opstå konfl ikt med andre væsentlige planmæssige 

interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. 

6.3.2 Der må ikke indenfor en afstand af 500 m fra affaldssortering og 300 m 

fra komposteringsanlæg for haveaffald lokalplanlægges for forureningsfølsom 

anvendelse, med mindre det ved undersøgelser kan godtgøres, at der ikke er 

miljømæssige gener forbundet hermed. 

6.3.3 Eventuel permanent forlængelse af tilladelser til eksisterende 

affaldsbehandlingsanlæg, vil kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen. 

- 149 - 

Retningslinjekort 6.3 Affaldsbehandling


Ved affald forstås ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af 

kategorierne i bilag 1, jf. bilag 2 i Affaldsbekendtgørelsen, og som indehaveren 

skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. 

Affaldsanlæg omfatter anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer 

affald, og som er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 

Affaldsanlæg må ikke etableres i områder, hvor der kan opstå konfl ikt med andre 

væsentlige kommuneplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller 

overordnede hensyn gør sig gældende. Der skal derfor foretages en konkret 

afvejning fra sag til sag. 

Der må ikke etableres forureningsfølsom arealanvendelse indenfor de angivede 

afstandskrav. Med forureningsfølsom anvendelse menes f.eks. boligområder, 

institutioner m.v. 

Afstandskravene er fastsat ud fra en vurdering af, hvilke gener hver type anlæg 

kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette kan være risiko for lugtgener, støj, støv 

samt trafi kbelastning. Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i 

allerede eksisterende arealudlæg, herunder intensiveret arealanvendelse, f.eks. 

hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt 

som friarealer i et boligområde. Retningslinjen gælder ligeledes ved nyetablering 

eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende affaldsanlæg i forhold til arealer, 

der er kommune- eller lokalplanlagt til forureningsfølsom anvendelse. 

Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i 

forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinjerne. 

Eksisterende affaldsbehandlingsanlæg 

Udover kommunens ene genbrugsstation i Vassingerød, fi ndes der er pt. 3 

affaldsbehandlingsanlæg i kommunen: 

- 150 - 

Redegørelseskort 6.3 Affaldsbehandling

FSG Miljøcenter: 

Modtagelse og sortering af bygge- og anlægsaffald samt videresalg af 

genanvendelige fraktioner. Gældende tilladelse udløber den 31. december 2009. 

Deponerering af ikke genanvendelige fraktioner som f.eks. porcelæn, glas m.v. 

samt ren jord. Gældende tilladelser udløber den 16. juli 2009. 

Bregnebjerggård: 

Modtagelse og sortering af bygge- og anlægsaffald samt videresalg af 

genanvendelige fraktioner. Deponering af ikke genanvendelige fraktioner som 

porcelæn, glas m.v. Gældende tilladelse udløber den 16. juli 2009. 

St. Rosenbusk: 

Kompostering af haveaffald. Gældende tilladelse udløber den 31. december 2009. 

Eventuelle tilladelse om forlængelse af aktiviteterne på anlæggene forudsætter 

udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen og evt. udarbejdelse af VVMredegørelse. 

- 151 -


Lovgivning 

Af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 6 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer 

for beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til 

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. 

VVM-bekendtgørelsen indeholder regler om, at nyanlæg er omfattet VVM 

bestemmelser, og at der på den baggrund skal udarbejdes en redegørelse om 

anlæggets påvirkning af det omgivende miljø (VVM). 

Affaldsbekendtgørelsen indeholder defi nitioner af affald m.v. 

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 indeholder bestemmelser om, at 

listevirksomheder, anlæg eller indretninger, ikke må anlægges, før der er meddelt 

godkendelse herom. De må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt 

eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, 

som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. 

Listevirksomhederne fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen. 


Affaldsbehandlingsanlæg hører under virksomheder, der er potentielt forurenende. 

Det er statens mål, at kommunerne i fællesskab udpeger tilstrækkelige arealer til 

virksomheder med særlige beliggendhedskrav, herunder at kortlægge behovet for 

nye arealer og fi nde de bedst egnede placeringer. 

Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal i kommuneplanens 

rammer for lokalplaner forbeholdes de anlæg og virksomheder, der ikke kan 

placeres andre steder. 

- 152 - 


Regionplanen indeholder retningslinjer for affaldsanlæg herunder afstandskrav for 

deponeringsanlæg, biogasanlæg, komposteringsanlæg for haveaffald og andet 

end haveaffald, nedknusningsanlæg, m.v. 

Retningslinjerne er videreført for så vidt angår de typer affaldsanlæg, der er 

relevante i Allerød Kommune. 


Det fremgår af visionsdelen i planstrategien, at byrådet vil arbejde for at etablere 

miljøløsninger for eksempel inden for affaldshåndtering. 

Affaldsplan 2009 

Affaldsplanen gælder for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2020. Der 

forventes en moderat stigende affaldsmængde i planperioden. De eksisterende 

modtageanlæg forventes at kunne tilpasse kapaciteten til at kunne håndtere den 

forventede affaldsmængde og type. 

Greencities Allerød 

Det er et mål i Green Cities samarbejdet, at der maksimalt skal deponeres 5 % af 

kommuens affald i 2015.

6.4 Varmeforsyning 

6.4.1 Der skal udarbejdes en ny varmeplan for kommunen, som i videst mulig omfang 

bygger på vedvarende energikilder, med henblik på at nedsætte C02 udslippet 

fra opvarmningen. 

- 153 -


Allerød Kommunes nuværende varmeplan er tilbage fra 1985. Varmeplanen 

omhandler forhold vedrørende varmeforsyning i kommunen, og er i høj grad er 

baseret på naturgas. Således er alle områder med bymæssig bebyggelse udelagt 

til varmeforsyning med naturgas, og i nogle områder er der endda tilslutningspligt 

til naturgas. Dette fremgår af de enkelte områders lokalplaner. 

Naturgas er imidlertid et fossilt brændstof, der udleder meget mere CO2 end for 

eksempel fjernvarme (baseret på affaldsforbrænding o.lign.) samt mere alternative 

energiformer som jordvarme, geotermisk varme, solvarme m.v. Derudover er der 

et stort poteniale for at nedsætte varmebehovet ved at efterisolere bygninger og 

stille krav om lavenergi eller sågar energiproducerende bygninger ved nybyggeri. 

Allerød Kommune har en ambitiøs vision om at være næsten CO2-neutrale i 

2030. Derudover har kommunen et konkret mål om at nedbringe CO2-udslippet 

med mindst 25 % i 2015. Derfor er kommunen gået i gang med at kortlægge 

CO2-udledningen i hele Allerød Kommune. Da kommunen har en høj andel store 

parcelhuse fra især 1960 og 70´erne, forventes der at være et forholdsmæssigt 

stort CO2-udslip fra opvarmningen af disse. Kortlægningen af CO2-udledningen 

i Allerød Kommune vil blive fulgt op af en klimaplan, hvor konkrete tiltag til blandt 

andet at nedbringe C02-udslippet fra opvarmningen indgår. 

Der er derfor et behov for at udarbjede en ny varmeplan, som tager højde for de 

ambitiøse målsætninger på klimaområdet samt de tiltag, som klimaplanen peger 

på. Derfor er der indsat en retningslinje herom. 

- 154 -


Lovgivning 

Det følger af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 at kommuneplanen skal indeholde 

planlægning og retningslinjer for tekniske anlæg. 

I varmeforsyningsloven fi ndes bl.a. bestemmelser om varmeplanlægning. 


Det er et statsligt mål, at nedsætte CO2-udslippet fra blandt andet opvarmning og 

gradvist udfase afhængigheden til naturgassen i takt med at de danske reserver 

ophører i løbet af 10-15 år. 


Den regionale udviklingsplan anfører, at klimaforandringerne skaber behov for en 

satsning på vedvarende energi. 


I planstrategiens visionsdel er det anført, at Allerød Kommune er næsten fri for 

C02-udledning i 2030, og at der skal satses på vedvarende energiformer. 

Varmeforsyningsplan 1985 

Planen baserer opvarmningen i Allerød Kommune på naturgas. Planen skal i 

henhold til. kommuneplanens retningslinje afl øses af en ny varmeplan med henblik 

på at nedsætte CO2-udledningen. 

Greencities 

Det er et mål i Green Cities samarbejdet at nedbringe udledningen af C02 fra hele 

kommunen med 25 % inden 2015. 

Klimascreening 

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen er der gennemført en 

klimascreening med henblik på at afklare konkrete områder, hvor kommuneplanen 

kan medvirke til at nedbringe kommunens CO2-udslip. I klimascreeningen 

anbefales det, at den nuværende varmeplan revideres, så der bliver taget højde 

for nye CO2-venlige energiformer, såsom fjernvarme baseret på biogas (Hillerød 

- 155 - 

Redegørelseskort 6.4 Varmeforsyning 

Kraftvarmeværk er for eksempel ved at undersøge mulighederne for at overgå 

fra naturgas til biogas), varmepumper (luft/jordvarme), solvarmeanlæg o.lign. 

Derudover anbefales det i klimascreeningen, at tilslutningspligten til naturgas 

ophæves.

6.5 Spildevand 

6.5.1 Kommunens nye byudviklingsområder skal indarbejdes i spildevandsplanen. 

6.5.2 Afvanding skal ske ud fra bæredygtige og multifunktionelle principper som 

beskrevet i Spildevandsplan 2008. 

6.5.3 Det skal være muligt at udpege arealer til håndtering af regnvand som led i 

klimatilpasning, og som i videst muligt omfang skal indgå som rekreative elementer 

og naturområder i landskabet. 

- 156 - 

Retningslinjekort 6.5 Spildevand


Spildevand er en fællesbetegnelse for vand, der udledes fra husholdninger, industri 

m.v., samt regnvand, der ikke er trængt ned i jorden, og som afl edes dírekte 

fra tage, terræn, veje osv. Ikke mindst i begyndelsen af et regnskyl kan vandet fra 

eksempelvis veje være hårdt belastet med organisk nedbrydeligt stof, stoffer fra 

forbrændt og uforbrændt benzin og olie m.v. 

Der blev i 2008 vedtaget en ny spildevandsplan for Allerød Kommune. I planen 

indgår de nye byudviklingsområder ikke, hvorfor der er indsat en retningslinje om, 

at disse områder skal indarbejdes i spildevandsplanen. 

Af spildevandsplanen fremgår det, at afvandingen af regnvand skal være bæredygtig 

og multifunktionel. Med bæredygtig menes, at så meget regnvand som 

muligt ledes uden om kloaknettet og nedsives lokalt. For eksempel kan tagvand 

ledes via faskiner i underjorden eller ledes til regnvandsbassiner. Med multifunktionel 

menes, at regnvandsbassiner/kanaler i gadebilledet eller i landskabet 

bliver udformet således, at de får en rekreativ, æstetisk eller naturmæssig værdi. 

Der henvises i øvrigt til spildevandsplanen og tilknyttede rapporter for nærmere 

beskrivelser. 

Der er derudover indsat en retningslinje vedrørende klimatilpasning, så det er 

muligt at etablere forsinkelsesbassiner med naturmæssig og rekreativ værdi i det 

åbne land. Bassinerne bør i givet fald have en organisk udformning, så de passer 

naturligt ind i landskabet, for eksempel ved at udnytte landskabets naturlige lavninger. 

For at højne naturværdien bør det fremmes, at vandstanden i vådområderne 

varierer således, at de på nogle tidspunkter af året er våde og andre tider er mere 

tørre. Vådområderne bør derfor være lavvandede og have fl ade brinker (1:4). Der 

bør ikke etableres beplantning, og områderne bør plejes ved afgræsning eller 

høslæt/afpudsning. Der bør etableres stisystemer til og omkring vådområderne, 

eventuelt med rastepladser, der blandt andet er egnede til observation af fugle 

(syd for vådområderne, så der ikke ses mod solen). 

- 157 -


Lovgrundlag 

Det følger af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 6, at kommuneplanen skal indeholde 

planlægning og retningslinjer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

Spildevandsbekendtgørelsen indeholder blandt andet defi nitionen på spildevand. 


Rensningsanlæg hører under virksomheder, der er potentielt forurenende. Det er 

statens mål, at kommunerne i fællesskab udpeger tilstrækkelige arealer til virksomheder 

med særlige beliggendhedskrav, herunder at kortlægge behovet for nye 

arealer og fi nde de bedst egnede placeringer. 


Det er vigtigt at prioritere den løbende vedligeholdelse og forbedring af den eksisterende 

infrastruktur herunder kloakker. Kloakanlæg skal løbende vedligeholdes 

og renoveres for at imødegå forurening. 

Som en integreret del af den fremtidige byudvikling skal der etableres biotoper 

(vandløb, søer, beplantning m.v.) i de tilhørende grønne områder, for eksempel 

regnvandssøer og åbne vandløb. 

Spildevandsplan 2008 

Spildevandsplanen udgør den samlede plan for bortskaffelse af spildevand og omfatter 

planperioden 2008-2001. Spildevandsplanen anfører, at der i den fremtidige 

spildevandshåndtering skal tænkes på tværs af vandkredsløbet, og at der skal 

fi ndes multifunktionelle og bæredygtige løsninger. 

I planperioden 2008-2011 vil belastningen af renseanlæggene forøges som følge 

af de planlagte kloakeringer i byområder og i områder i det åbne land. Det vurderes, 

at forøgelserne er indenfor de nuværende anlægs kapacitet. 

- 158 - 

Spildevandsplan 2008, Planlagte kloakerede områder

Mindretalsudtalelser 

Lokallistens mindretalsudtalelse til Allerød kommuneplan 2009-2021 

Der skal ikke udlægges arealer i kommuneplanen til opstilling af vindmøller. De 

eksisterende vindmøller i Kollerød skal ikke erstattes af nye, når de står for en 

udskiftning. Allerød kommune som område er ikke optimalt for vindmølle energi. 

Detailhandelsarealet i Lillerød bymidte skal ikke øges fra 18.500 m2 til 32.000 

m2. Trafi kmæssigt kan Lillerød bymidte ikke håndtere mere trafi k og en så massiv 

forøgelse giver mulighed for fl ere store supermarkeder ect. Vi bemærker samtidigt 

at der ikke foreligger trafi kanalyser eller anvisninger af hvor fordoblingen af 

butiksarealet skal ske. 

18-dec-2009 

Lone Hansen 

Peter Schmiegelow 

Venstres kommentarer til kommuneplanen 

1. Generelt bør nye bebyggelser være bæredygtige og dermed bygget for 

fremtiden. En ambition om en økologisk landsby er udtryk for en for snæver 

og uambitiøs tankegang, som er overhalet af virkeligheden i Green Cities 

samarbejdet. På konferencen Teknik og Miljø – politisk forum april 2009 holdt 

Nille Juel-Sørensen fra Arup Arkitekterne foredraget ”På vej mod nul” om 

fremtidens byggeri. Det fremgik, at fremtidens bæredygtige byggeri formmæssigt 

vil være tæt lav bebyggelse meget lig Ribe og Dragør. Dette formudtryk og 

bæredygtighedsprincip ønskes indskrevet i kommeplanens nye byområder. 

2. De nuværende Green Cities krav indskrives i kommuneplanen, hvorved der 

bedst tages højde for langsigtet bæredygtighed. 

3. Den fremtidige boligudbygning bør planlægges fl eksibelt, således at boliger kan 

slås sammen eller deles op efter behov. Det er vanskeligt efterfølgende at opnå 

fl eksibilitet. 

4. Bevarelsen af bygninger, landskaber og kulturhistorie bør meget klarere 

indskrives i kommuneplanen. Herved synliggøres, at bevarelse af og hensyntagen 

- 159 - 

til de kulturhistoriske værdier er et centralt omdrejningspunkt for kommunens 

udvikling. Det gælder eksempelvis de historiske dele af Lillerød, Lynge, Uggeløse, 

Kollerød og Blovstrød. 

5. Venstre ønsker mulighed for boligbyggeri i Vassingerød i det område, 

som tidligere rummede boliger. Området er nu udlagt til industri, hvilket ikke 

harmonerer med dets historiske anvendelse og dets direkte sammenhæng med 

landsbyen. 

6. Venstre ønsker, at Hvidestens jorder nær Hvidesten holdes fri for nyt byggeri jf. 

punkt 4. 

7. Venstre er enig i at bevare et synligt skovbryn ind mod Sortemosen. Der skal 

derfor ikke ske skovrejsning i området. På tilsvarende vis ønsker Venstre ikke 

skovrejsning mellem Vejrmøllevej og Hillerødvej. Det bynære åbne kulturlandskab, 

der vidner om Lynges historie, ønskes bevaret sammen med den fi ne udsigt. 

8. Sammenhængende cykelstiforbindelser også til nabokommuner bør indgå 

i kommeplanen. Yderligere ønsker Venstre, at tunneller ved Kongevejen(ved 

Blovstrødhallen/skolen) og Kærhøjgårdsvej indlægges i kommuneplanen. 

9. Kravet om god økologisk tilstand i vandområderne bør konkretiseres med tiltag 

til opfangning af olie og tungmetaller mv. fra vejafvanding især fra motorvejen. 

10. Kommuneplanen bør tage højde for, at når kravene til kloaksystemer og 

nedsivning øges, giver det mulighed for at vand vil kunne indgå i især Lillerød 

bymidtes synlige infrastruktur. 

11. For at tiltrække ikke mindst udefra kommende borgere som arbejder i 

Allerød Kommune, skal Allerød kommunes kvaliteter synliggøres. Det gælder 

vores rekreative værdier, og de industrielle fyrtårne (eksempelvis Fritz Hansen, 

HP, Widex, Matas, Ferrari, Sjælsøgruppen mv.) Også handelslivet, kultur og 

idrætstilbuddene samt foreningslivet og kommunens golfbaner, den ene af høj 

international klasse skal synliggøres. Et planmæssigt fokus på branding af Allerød

vil have direkte indfl ydelse på pendlingsmønstre og på borgerne bevidsthed om at 

bo i en dynamisk og udviklingsorienteret kvalitetskommune. 

12. Brug af lys vil kunne bidrage til at gøre bygninger og bymidten i Lillerød 

kønnere og mere oplevelsesrig. 

13. Fremover skal en arkitekturpolitik og landskabspolitik være en integrerende del 

af den fysiske planlægning. 

14. Området omkring biblioteket og FH Hallen udtages af bymidten. Den ændrede 

afgrænsning vil sikre, at der ikke vil kunne etableres detailhandel i området. Dette 

harmonerer med byrådets tilkendegivelser om, at området skal anvendes til kultur, 

service og serviceerhverv mv. 

15. En omfartsvej fra Lillerød øst til motorvejen, bør indgå i kommuneplanen. 

- 160 -

RAMMER FOR 

LOKALPLANER

Rammer for lokalplaner 

Rammer for lokalplanlægningen er den mere administrative del af 

kommuneplanen. Med udgangspunkt i hovedstruktur og retningslinjer fastsættes 

der under rammer for lokalplanlægning de konkrete bestemmelser for 

anvendelsen af de enkelte delområder (rammeområder). 

For hvert rammeområde beskrives de bestemmelser, der gælder for udarbejdelsen 

af lokalplaner. Rammebestemmelserne er bindende for lokalplanernes indhold. En 

lokalplan må derfor ikke overskride rammerne, men lokalplanens bestemmelser 

må derimod gerne være strammere og mere detaljerede end rammerne. 

Temaet “rammer for lokalplaner” er delt op i 7 afsnit, der hver især indeholder 

rammebestemmelser for en række rammeområder i kommunens 7 forskellige 

bydele: Lynge-Uggeløse (LU), Ravnsholt (RA), Engholm (EN), Lillerød (LI), 

Skovvang (SK), Blovstrød (BL) og Lillerød Stationsområde (LS). 

Hvert rammeområde beskrives med bestemmelser for den fremtidige anvendelse 

så som boligområder (B), erhversområder (E), blandet bolig og erhverv (BE), 

centerområder (C), områder til offentlige formål (O), rekreative områder (R), 

landområder (L) og militære arealer (M). Desuden fastlægger rammerne 

bestemmelser for bebyggelsesprocent, bygningshøjde, bevaring, rekreative 

arealer, natur og landskab, bæredygtigt byggeri, støj, overfl adevand m.m. 

Hvert rammeområde er navngivet ud fra bydel, anvendelse samt et fortløbende 

nummer. Eksempelvis er LU.B.03 navngivningen for boligområde nr. 3 i Lynge- 

Uggeløse bydel. 

Under hver bydelsafsnit kan du klikke dig frem til bestemmelserne for de enkelte 

rammeområder, både via kortet til højre og via rammenumrene under kortet. 

Rammeområder, Allerød Kommune

Blovstrød 

Blovstrød bydel ligger i den østlige del af kommunen og består, foruden Blovstrød 

by, af Høvelte Kaserneområde, Tokkekøb Hegn, landsbyerne Sønderskov og 

Høvelte samt kommunens eneste sommerhusområde. I bydelen bor der ca. 2600 

borgere. Blovstrød Skole er det fælles samlingspunkt for denne bydel. 

Blovstrød by er vokset op omkring den ældre Blovstrød landsby. 

Trekløvermodellen er den overordnede struktur for Lillerød-Blovstrød byområde, 

og som udfyldning af det tredje kløverblad planlægges den nye bydannelse Ny 

Blovstrød mellem Lillerød og Blovstrød. 

I Blovstrød er der dagligvarebutik i Blovstrødcentret, og der er planlagt for 

lokal dagligvarebutik ved Kongevejen/Byagervej. Et af kommunens ældste og 

kulturhistorisk mest værdifulde byområder er de bevarede dele af Blovstrød 

landsby med sin landsbykirke og kirkeomgivelser. Høvelte landsby er en 

velafgrænset landsby, der i dag er udpeget som bevaringsværdig. 

I den nye bydel mellem Lillerød og Blovstrød ligger forskellige enkeltstående 

erhvervsvirksomheder, som kommuneplanen medvirker til at skabe bymæssig 

sammenhæng imellem. 

Boligområderne i Blovstrød bydel er helt overvejende bebygget med åben 

lav bebyggelse. Der er dog også enkelte rækkehusområder og lignende tæt 

lav bebyggelse. Mange af boligerne har et stort energiforbrug, som byrådet 

gerne ser nedbragt, og blandt andet derfor åbnes der mulighed for fortætning i 

villaområderne. 

Et rekreativt, fredet område langs Blovstrøds østlige bygrænse er et af Blovstrøds 

vigtigste bynære friluftsområder. Forløbet forlænges syd for Kongevejen som 

et rekreativt bynært friluftsområde på kanten af det planlagte Ny Blovstrød. 

Derudover indgår Ravnsholt Skov og Tokkekøb Hegn i en større regional grøn kile, 

Furesø-Stavnsholtkilen. 

I tilknytning til Blovstrød Skole ligger Blovstrødhallen med tilhørende fodboldbaner. 

Yderligere ligger Skovmarken Stadion nord for Sandholmgårdsvej. 

Rammeområder, Blovstrød bydel

Allerød Sø-området og Kattehale Mose er naturrige rekreative områder, hvortil der 

i kommuneplanen planlægges bedre forbindelser. 

Høvelte Kaserne, der udgør 1/3 af arealerne i Blovstrød bydel, er i planperioden 

fortsat udlagt til militær anvendelse. 

Mellem Lillerød og Blovstrød er der udpeget et areal til ny boligbebyggelse, 

fortrinsvis etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. Bydannelsen skal skabe 

sammenhæng mellem de store bygningsvolumener, som allerede er i området, og 

samtidig videreføre Blovstrøds smukke byafgrænsning fra østsiden af Kongevejen 

til vestsiden med respekt for de landskabelige kvaliteter som fi ndes i området.

BL.B.01 Boligområde i Blovstrød 

Plannummer BL.B.01 

Plannavn Boligområde i Blovstrød 

Anvendelse generelt Boligområde 

Anvendelse specifik Boligområde − Åben lav 

Områdets anvendelse Området må kun anvendes til 

helårsboligformål med mulighed for mindre 

butikker og erhverv samt offentlige 

institutioner, som kan indpasses uden 

væsentlige genevirkninger i forhold til 

omgivelserne. 

Fremtidig zonestatus Byzone 

Zonestatus Byzone 

Plandistrikt Blovstrød 

Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten må højst være 30 for 

den enkelte ejendom for fritliggende huse på 

grunde på min. 700 m2 eller 40 for 

sammenbyggede huse på grunde på min. 

350 m2. 

Max. bygningshøjde 8,5 m 

Bæredygtigt byggeri Nyt byggeri må kun opføres som 

lavenergiklasse 1 eller bedre. 

Status 

vedtaget 

1/310

Rekreative arealer De med mørk grønt skraverede arealer på 

kortet udlægges til fælles rekreative områder 

og skal friholdes for bebyggelse. 

Bevaringsværdige 

bygninger 

De gult skraverede arealer på kortet 

udpeges som bevaringsværdige, hvor 

bebyggelse af arkitektonisk og/eller 

kulturhistorisk værdi skal bevares sammen 

med værdifulde omgivelser som haver, 

gårdspladser, træer, hegn, diger, stier og 

vejforløb. Nye bebyggelser eller nye anlæg 

skal placeres og gives en arkitektonisk 

udformning, så de indgår i et karakterfuldt 

samspil med den stedlige bebyggelse. 

Støj Det skal sikres, at boligområderne ikke 

belastes med et støjniveau over de til en 

hver tid gældende vejledende 

grænseværdier fra Miljøstyrelsen. 

Spildevand For at undgå at den offentlige del af 

kloaksystemet bliver overbelastet, må der 

maksimalt afledes 20% overfladevand til 

kloaksystemet fra matriklens samlede areal 

uden forsinkelse. 

2/310

BL.B.02 Boligbebyggelse ved Bakketoppen 


Plannavn Boligbebyggelse ved Bakketoppen 


Anvendelse specifik Boligområde − Tæt lav 

Områdets anvendelse Området må kun anvendes til helårsboligformål med mulighed for mindre 

butikker og erhverv samt offentlige institutioner, som kan indpasses uden 

væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne. 




Bebyggelsesprocent 30% 

Bebyggelsesprocent 

af 


Rammeområdet under ét. 

Bæredygtigt byggeri Nyt byggeri må kun opføres som lavenergiklasse 1 eller bedre. 

Rekreative arealer De med mørk grønt skraverede arealer på kortet udlægges til fælles 

rekreative områder og skal friholdes for bebyggelse. 

Støj 

Status 

vedtaget 

3/310

Det skal sikres, at boligområderne ikke belastes med et støjniveau over de 

til en hver tid gældende vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. 

Spildevand For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, må 

der maksimalt afledes 20% overfladevand til kloaksystemet fra matriklens 

samlede areal uden forsinkelse. 

4/310

BL.B.03 Boligbebyggelse ved Bakkedraget 


Plannavn Boligbebyggelse ved Bakkedraget 








omgivelserne. 








350 m2. 




Status 

vedtaget 

5/310


bygninger 




















6/310

BL.B.04 Boliger og dagligvarebutik ved Kongevejen 


Plannavn Boliger og dagligvarebutik ved Kongevejen 


Anvendelse specifik Blandet boligområde 

Områdets 

anvendelse 






af 


Området må kun anvendes til 

helårsboligformål med mulighed for 

dagligvarebutik til lokalområdets forsyning 

samt erhverv og offentlige institutioner, som 

kan indpasses uden væsentlige 

genevirkninger i forhold til omgivelserne. 




Status 

vedtaget 

7/310

Særlige 

bestemmelser 

Det maksimale samlede bruttoetageareal til 

detailhandel er fastsat til 1000 m2 










8/310

BL.B.05 Boligområde ved Lille Blovstrødvej 


Plannavn Boligområde ved Lille Blovstrødvej 








omgivelserne. 








350 m2. 




Status 

vedtaget 

9/310


bygninger 




















10/310

BL.B.06 Boligbebyggelse ved Byparken 


Plannavn Boligbebyggelse ved Byparken 








omgivelserne. 






af 





Status 

vedtaget 

11/310


bygninger 




















12/310

BL.B.07 Boligbebyggelse ved Byleddet 


Plannavn Boligbebyggelse ved Byleddet 





mindre butikker og erhverv samt 

offentlige institutioner, som kan 

indpasses uden væsentlige 

genevirkninger i forhold til 

omgivelserne. 





Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét. 




Status 

vedtaget 

13/310

Støj Det skal sikres, at boligområderne 

ikke belastes med et støjniveau 

over de til en hver tid gældende 

vejledende grænseværdier fra 

Miljøstyrelsen. 


kloaksystemet bliver overbelastet, 

må der maksimalt afledes 20% 

overfladevand til kloaksystemet fra 

matriklens samlede areal uden 

forsinkelse. 

14/310

BL.B.08 Boligbebyggelse ved Græsmarken 


Plannavn Boligbebyggelse ved Græsmarken 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

15/310











forsinkelse. 

16/310

BL.B.09 Boligbebyggelse ved Sjælsøparken 


Plannavn Boligbebyggelse ved 

Sjælsøparken 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

17/310

Rekreative arealer De med mørk grønt skraverede 

arealer på kortet udlægges til fælles 

rekreative områder og skal friholdes 

for bebyggelse. 











forsinkelse. 

18/310

BL.B.10 Boligbebyggelse Parkvej 


Plannavn Boligbebyggelse Parkvej 









omgivelserne. 





Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom. 




Status 

vedtaget 

19/310











forsinkelse. 

20/310

BL.B.11 Boligbebyggelse vest for Kongevejen 


Plannavn Boligbebyggelse vest for 

Kongevejen 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

21/310











forsinkelse. 

22/310

BL.B.12 Nyt boligområde ved Østre Teglværksvej 


Plannavn Nyt boligområde ved Østre Teglværksvej 



Områdets 

anvendelse 


Zonestatus Landzone 




af 

Max. bygningshøjde 11 m 



butikker, kro og erhverv samt offentlige 



omgivelserne. 


Bebyggelsesforhold Bebyggelsen skal udformes ud fra klassiske 

byidealer, bæredygtige principper og med 

varierende højde og tæthed. Der skal ved 

planlægning tages højde for landskabelige 

Status 

vedtaget 

23/310

værdier, eksempelvis må terrænet ikke 

sløres af bebyggelse. Ny bebyggelse skal 

skabe en klar grænse mod det åbne land. 



Rekreative arealer De med lys grønt skraverede arealer på 

kortet er principielle reservationer til fælles 

rekreative områder, der skal friholdes for 

bebyggelse. 

Miljø Energiforsyningen skal bestå af et lokalt 

forsyningssystem, der dækker området med 

eksempelvis solvarme og jordvarme. 

Særlige 

bestemmelser 

Området skal planlægges med 

udgangspunkt i både økologiske, 

økonomiske og socialt bæredygtige 

principper. 










24/310

BL.B.13 Nyt boligområde ved Blovstrød Teglværksvej 


Plannavn Nyt boligområde ved Blovstrød 

Teglværksvej 




helårsboligformål med mulighed 

for mindre butikker og erhverv 

samt offentlige institutioner, som 

kan indpasses uden væsentlige 


omgivelserne. 







Bebyggelsesforhold Bebyggelsen skal udformes ud fra 

klassiske byidealer, bæredygtige 

principper og med varierende 

Status 

vedtaget 

25/310

højde og tæthed. Der skal ved 

planlægning tages højde for 

landskabelige værdier, 

eksempelvis må terrænet ikke 

sløres af bebyggelse. Ny 

bebyggelse skal skabe en klar 

grænse mod det åbne land. 



Miljø Det skal sikres, at boligområdet 

planlægges uden risiko for 

grundvandsforurening. 

Energiforsyningen skal bestå af et 

lokalt forsyningssystem, der 

dækker området med 

eksempelvis solvarme og 

jordvarme. 

Særlige bestemmelser Området skal planlægges med 

udgangspunkt i både økologiske, 

økonomiske og socialt 

bæredygtige principper. 






Spildevand For at undgå at den offentlige del 

af kloaksystemet bliver 

overbelastet, må der maksimalt 

afledes 40% overfladevand til 

kloaksystemet fra matriklens 


26/310

27/310

BL.B.14 Boligområde ved Sortemosen 


Plannavn Boligområde ved Sortemosen 









omgivelserne. 

Fremtidig zonestatus By− og landzone 

Zonestatus By− og landzone 







Status 

vedtaget 

28/310











forsinkelse. 

29/310

BL.B.15 Blovstrød Teglværksboliger 


Plannavn Blovstrød Teglværksboliger 








omgivelserne. 

Fremtidig zonestatus Landzone 





af 


Bebyggelsens 

omfang 

Den enkelte ejendom. 

Boligens samlede bruttoetageareal må ikke 

overstige 250 m2. 

Status 

vedtaget 

30/310




bygninger 




















31/310

BL.BE.01 Blovstrød−centeret 

Plannummer BL.BE.01 

Plannavn Blovstrød−centeret 

Anvendelse generelt Blandet bolig og erhverv 

Anvendelse specifik Blandet bolig og erhverv 


centerformål, butikker, kontorer, 

restauranter samt mindre ikke 

generende 

fremstillingsvirksomheder i 

tilknytning til butikkerne, boliger og 

offentlige formål. 









Status 

vedtaget 

32/310

Særlige bestemmelser Det maksimale samlede 

bruttoetageareal til detailhandel er 

fastsat til 3000 m2 











forsinkelse. 

33/310

BL.BE.02 Sønderskov Landsby 


Plannavn Sønderskov Landsby 


Anvendelse specifik Landsbyområde 







omgivelserne. 







Bebyggelsens omfang Boligens samlede bruttoetageareal 

må ikke overstige 250 m2. 

Status 

vedtaget 

34/310













forsinkelse. 

35/310

BL.BE.03 Høvelte Landsby 


Plannavn Høvelte Landsby 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

36/310




bygninger 




















37/310

BL.E.01 Erhvervsområde ved Sortemosevej 19−21 

Plannummer BL.E.01 

Plannavn Erhvervsområde ved Sortemosevej 19−21 

Anvendelse generelt Erhvervsområde 

Anvendelse specifik Kontor og serviceerhverv 


administration, lettere 

fremstillingsvirksomhed, lagervirksomhed, 

forskning, uddannelse eller lignende samt 

enkelte boliger i tilknytning til 

virksomhederne. 






af 

Max. bebygget 

grundareal i m2 

Max. rumfang m3 pr. 

m2 


33% 

Det samlede rumfang af bygninger på den 

enkelte grund må ikke overstige 3 m3 pr. 

m2 grundareal. 

Status 

vedtaget 

38/310

Bebyggelsens omfang Bebyggelsens højde må ikke overstige kote 

59. 

Min. miljøklasse 1 

Max. miljøklasse 3 



Særlige bestemmelser Der må ikke etableres kontorvirksomheder 

med et større areal end 1.500 etagemeter 

Støj Det skal sikres, at liberale erhverv ikke 









39/310

BL.E.02 Erhvervsområde ved Kongevejen 59 


Plannavn Erhvervsområde ved Kongevejen 59 


Anvendelse specifik Erhvervsområde 


sommerhusudstilling samt bolig i 

tilknytning til den pågældende 

virksomhed. Der må ikke finde 

beboelse sted i de udstillede 

sommerhuse. 




Max. antal etager 1 etage 

Bebyggelsens omfang Inden for rammeområdet må der højst 

være opstillet 15 sommerhuse som 

udstilling. 

Status 

vedtaget 

40/310

41/310

BL.E.03 Erhvervsområde ved Sortemosevej 8−14 



Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Erhvervsområde 

Lettere industri 

Området må kun anvendes til lettere industri, 

tømmerhandel, lager− og værkstedsvirksomhed, 

administration og offentlige virksomheder samt 

enkelte boliger i tilknytning til virksomhederne. 

Byzone 



Max. bebygget 


Max. rumfang m3 

pr. m2 

Max. 

bygningshøjde 

33% 


enkelte grund må ikke overstige 2 m3 pr. m2 

grundareal. 

8,5 m 

Status 

vedtaget 

42/310



Bæredygtigt 

byggeri 

Særlige 

bestemmelser 

Nyt byggeri må kun opføres som lavenergiklasse 

1 eller bedre. 

Der kan etableres kontorvirksomheder med et 

større areal end 1.500 etagemeter under 

forudsætning af, at der planlægges for 

virkemidler, som fremmer brug af kollektiv 

transport 






43/310

BL.E.04 Erhvervsområde ved Ny Allerødgård 


Plannavn Erhvervsområde ved Ny 

Allerødgård 




administration, forskning, 

uddannelse eller lignende samt 








Max. bebygget grundareal i m2 33% 

Max. rumfang m3 pr. m2 Det samlede rumfang af 

bygninger på den enkelte grund 

må ikke overstige 2 m3 pr. m2 

grundareal. 

Status 

vedtaget 

44/310






Særlige bestemmelser Der må ikke etableres 

kontorvirksomheder med et 

større areal end 1.500 

etagemeter 

Støj Det skal sikres, at liberale 

erhverv ikke belastes med et 

støjniveau over de til en hver tid 

gældende vejledende 

grænseværdier fra 








45/310

BL.E.05 Erhvervsområde ved Østre Teglværksvej 


Plannavn Erhvervsområde ved Østre 

Teglværksvej 


Anvendelse specifik Erhvervsområde 

Områdets anvendelse Området må kun anvendes til lettere 

industri, lager− og 

værkstedsvirksomhed, 

administration og offentlige 

virksomheder samt enkelte boliger i 

tilknytning til virksomhederne. 




Max. bebygget grundareal i 

m2 

Fastlægges i lokalplan 

Max. rumfang m3 pr. m2 Det samlede rumfang af bygninger 

på den enkelte grund må ikke 

overstige 3,75 m3 pr. m2 

grundareal. 


Status 

vedtaget 

46/310






kontorvirksomheder med et større 

areal end 1.500 etagemeter 






forsinkelse. 

47/310

BL.E.06 Erhvervsområde ved Blovstrød Teglværk 


Plannavn Erhvervsområde ved Blovstrød Teglværk 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 



Området må kun anvendes til administration, 



Landzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 



25% 


enkelte grund må ikke overstige 1,75 m3 pr. m2 

grundareal. 

9,5 m 

Status 

vedtaget 

48/310


Bæredygtigt 

byggeri 

Særlige 

bestemmelser 

Nyt byggeri må kun opføres som 


Der må ikke etableres kontorvirksomheder med 

et større areal end 1.500 etagemeter 

Støj Det skal sikres, at liberale erhverv ikke belastes 

med et støjniveau over de til en hver tid 

gældende vejledende grænseværdier fra 







49/310

BL.L.01 Tokkekøb Hegn og Ravnsholt Skov 

Plannummer BL.L.01 

Plannavn Tokkekøb Hegn og Ravnsholt Skov 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 

Jordbrugsområde 

Området må kun anvendes til landbrugs− og 

skovbrugsformål. 

Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

Der må kun opføres bebyggelse eller anlæg, som 

er nødvendige for jordbrugsdriften. 

Der åbnes mulighed for etablering af stier, mindre 

parkeringspladser o. lign., når disse indrettes 

under hensyn til de jordbrugsmæssige, 

kulturhistoriske og landskabelige interesser. 

Status 

vedtaget 

50/310

51/310

BL.L.02 Sønderskov 


Plannavn Sønderskov 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

52/310

53/310

BL.L.03 Jordbrugsområde ved Sjælsø 


Plannavn Jordbrugsområde ved Sjælsø 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

54/310

55/310

BL.L.04 Jordbrugsområder ved Tingbækvej 


Plannavn Jordbrugsområder ved Tingbækvej 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

56/310

57/310

BL.L.05 Fuglesanggård 


Plannavn Fuglesanggård 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

58/310

59/310

BL.M.01 Høvelte Kaserne 

Plannummer BL.M.01 

Plannavn Høvelte 

Kaserne 

Anvendelse generelt Landområde 

Anvendelse specifik Militærområde 




Status 

vedtaget 

60/310

61/310

BL.M.02 Høvelte Kaserne 


Plannavn Høvelte 

Kaserne 






Status 

vedtaget 

62/310

63/310

BL.M.03 Høvelte Kasernebygninger 


Plannavn Høvelte Kasernebygninger 






Status 

vedtaget 

64/310

65/310

BL.O.01 Blovstrød Skole 

Plannummer BL.O.01 

Plannavn Blovstrød Skole 

Anvendelse generelt Område til offentlige formål 

Anvendelse specifik Uddannelsesinstitutioner 


offentlige formål, skole, 

institutioner, sportsarealer og 

kulturelle formål. 









Bevaringsværdige bygninger De gult skraverede arealer på 

kortet udpeges som 

bevaringsværdige, hvor 

Status 

vedtaget 

66/310

ebyggelse af arkitektonisk og/eller 

kulturhistorisk værdi skal bevares 

sammen med værdifulde 

omgivelser som haver, 

gårdspladser, træer, hegn, diger, 

stier og vejforløb. Nye bebyggelser 

eller nye anlæg skal placeres og 

gives en arkitektonisk udformning, 

så de indgår i et karakterfuldt 

samspil med den stedlige 

bebyggelse. 

Støj Det skal sikres, at områder til 

offentlige formål ikke belastes med 

et støjniveau over de til en hver tid 









67/310

BL.O.02 Blovstrød Kirke 


Plannavn Blovstrød Kirke 


Anvendelse specifik Kirke og kirkegård 

Områdets anvendelse Området må kun anvendes til offentlige 

formål, kirke, kulturelle formål samt boliger. 






af 



bygninger 










Status 

vedtaget 

68/310



Støj Det skal sikres, at områder til offentlige 

formål ikke belastes med et støjniveau over 

de til en hver tid gældende vejledende 


69/310

BL.O.03 Sandholmlejren 


Plannavn Sandholmlejren 

Anvendelse generelt Område til offentlige 

formål 

Anvendelse specifik Område til offentlige 

formål 




Status 

vedtaget 

70/310

71/310

BL.R.01 Blovstrødhallen 

Plannummer BL.R.01 

Plannavn Blovstrødhallen 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Rekreativt område 

Idrætsanlæg 

Området må kun anvendes til rekreative formål, 

idrætsanlæg og –haller m.m. 

Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


Bæredygtigt 

byggeri 

40% 



grundareal. 

12 m 



Status 

vedtaget 

72/310

Særlige 

bestemmelser 

Blovstrødbanen skal bevares 

Støj Det skal sikres, at rekreative områder ikke 

belastes med et støjniveau over de til en hver 

tid gældende vejledende grænseværdier fra 







73/310

BL.R.02 Skovmarken Stadion 


Plannavn Skovmarken Stadion 

Anvendelse generelt Rekreativt område 

Anvendelse specifik Idrætsanlæg 


rekreative formål, idrætsanlæg og 

–haller m.m. 




Max. bebygget grundareal 

i m2 

40% 

Max. rumfang m3 pr. m2 Det samlede rumfang af bygninger på 

den enkelte grund må ikke overstige 

2,5 m3 pr. m2 grundareal. 




Støj 

Status 

vedtaget 

74/310

Det skal sikres, at rekreative områder 

ikke belastes med et støjniveau over de 

til en hver tid gældende vejledende 



kloaksystemet bliver overbelastet, må 

der maksimalt afledes 40% 



forsinkelse. 

75/310

BL.R.03 Rekreativt område på kanten af Blovstrød Øst 


Plannavn Rekreativt område på kanten af Blovstrød Øst 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 


Rekreativt grønt område 


skovplantning, overdrev, regnvandssøer, koloni− 

og nyttehaver samt landbrugslignende formål. 

Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 

Der må kun opføres bebyggelse, som er 

nødvendig i forbindelse med områdets drift og 

anvendelse, og ny bebyggelse må ikke virke 

skæmmende i forhold til omgivelserne. 

Landskabelige kvaliteter, beplantning, 

vådområder, terrænformer mv. skal i videst muligt 

omfang bevares. 

Status 

vedtaget 

76/310


belastes med et støjniveau over de til en hver tid 




kloaksystemet bliver overbelastet, må der intet 

overfladevand afledes til kloaksystemet. 

77/310

BL.R.04 Nyt rekreativt område på kanten af Ny Blovstrød 


Plannavn Nyt rekreativt område på kanten af Ny 

Blovstrød 


Anvendelse specifik Rekreativt grønt område 

Områdets anvendelse Området må kun anvendes til rekreative 

formål, stier, legepladser, boldbaner, 

skovplantning, overdrev, 

regnvandssøer, koloni− og nyttehaver 

samt landbrugslignende formål. 





Bebyggelsens omfang Der må kun opføres bebyggelse, som er 

nødvendig i forbindelse med områdets 

drift og anvendelse, og ny bebyggelse 

må ikke virke skæmmende i forhold til 

omgivelserne. 

Miljø Overfladevand fra de omkringliggende 

boligområder skal opsamles i 

regnvandssøer beliggende i 

Status 

vedtaget 

78/310

ammeområdet, inden det enten 

udledes til åer/søer eller nedsives. 

Særlige bestemmelser Der skal oprettes stiforbindelser i 

området, så boligbebyggelser bindes 

sammen indbyrdes og med rekreative 

nærområder. Blovstrødbanen skal 

bevares. 

Natur og landskab Landskabelige kvaliteter, beplantning, 

vådområder, terrænformer mv. skal i 

videst muligt omfang bevares. Det skal 

yderligere tilstræbes, at naturværdier 

genoprettes i området. 

79/310

BL.R.05 Rekreativt område ved Allerød Sø 


Plannavn Rekreativt område ved Allerød Sø 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 



Området må kun anvendes til naturområder med 

mulighed for rekreativ udnyttelse. 

Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Særlige 

bestemmelser 

8,5 m 





Blovstrødbanen skal bevares 

Status 

vedtaget 

80/310

Natur og 

landskab 








81/310

BL.R.06 Blovstrødbanen 


Plannavn Blovstrødbanen 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 



Området må kun anvendes til rekreative og 

kulturhistoriske formål, veteranjernbane, 

værksteder, museum, udstilling samt 

restaurant/café 

Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 

Ny bebyggelse skal tilpasses de kulturhistoriske 

værdier 


vådområder, terrænformer mv. skal i videst 

muligt omfang bevares. 

Status 

vedtaget 

82/310

83/310

BL.S.01 Sommerhusområde ved Frederik 7 Vej 

Plannummer BL.S.01 

Plannavn Sommerhusområde ved Frederik 

7 Vej 

Anvendelse generelt Sommerhusområde 

Anvendelse specifik Sommerhusområde 







Støj Det skal sikres, at 

sommerhusområdet ikke belastes 

med et støjniveau over de til en 








Status 

vedtaget 

84/310


85/310

Engholm 

Engholm bydel udgør den vestlige del af Lillerød-Blovstrød bysamfund 

og omfatter, foruden Engholm byområde, et mindre jordbrugsareal øst for 

Hillerødmotorvejen samt Børstingerød Mose. I bydelen bor der ca. 5000 borgere. 

Engholm Skole er det fælles samlingspunkt for denne bydel. 

Engholm bydel er udbygget siden 60’erne i tilknytning til Lillerød Station og 

rummer kommunens nyeste store boligområde, Møllemoseparken. Beboerne i 

bydelen har mellem 700 m - 2,3 km til stationen. Vestcentret er med en større 

dagligvarebutik bydelens detailhandelscenter. 

Engholm Erhvervsområde er et større område til kontor- og serviceerhverv 

beliggende i Engholm bydel. Erhvervsområdet er stort set fuldt udbygget. 

I tilknytning til erhvervsområdet og Vestcentret ligger foruden Engholm Skole også 

Allerød Gymnasium, Allerød Omsorgscenter og den nyere Engholm Kirke. 

Boligområderne i Engholm er overvejende bebygget med åben lav bebyggelse. 

Der er dog også enkelte rækkehusområder og lignende tæt lav bebyggelse. 

Mange af boligerne har et stort energiforbrug, som byrådet gerne ser nedbragt, og 

blandt andet derfor åbnes der mulighed for fortætning i villaområderne. 

Vest for Engholm bydel ligger Møllemose idrætsanlæg, der foruden Allerød 

Tennispark også rummer planlagte fodboldbaner, kunstgræsbaner og idrætshal. I 

tilknytning til Engholm Skole ligger desuden Engholm Svømmehal. 

Nord for Engholm bydel ligger Børstingerød Mose, som er et biologisk 

kerneområde med rekreative værdier. 

Rammeområder, Engholm bydel

EN.B.01 Boligområde ved Gl.Skolegårdsvej / Gl. Lyngevej 

Plannummer EN.B.01 

Plannavn Boligområde ved Gl.Skolegårdsvej / Gl. 

Lyngevej 



Områdets 

anvendelse 



Plandistrikt Engholm 






omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

86/310













87/310

EN.B.02 Boligområde ved Rørmoseparken, Røglevænget og Lindehøj 


Plannavn Boligområde ved Rørmoseparken, 

Røglevænget og Lindehøj 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

88/310















forsinkelse. 

89/310

EN.B.03 Boligområde ved Skyttevej 


Plannavn Boligområde ved Skyttevej 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

90/310










91/310

EN.B.04 Boligområde ved Tingvej 


Plannavn Boligområde ved Tingvej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

92/310











forsinkelse. 

93/310

EN.B.05 Boligområde ved Rørmosevej 


Plannavn Boligområde ved Rørmosevej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

94/310











forsinkelse. 

95/310

EN.B.06 Boligområde ved Rørmosevej 


Plannavn Boligområde ved Rørmosevej 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

96/310










97/310

EN.B.07 Boligbebyggelse på Rådhusgrunden 


Plannavn Boligbebyggelse på 

Rådhusgrunden 


Anvendelse specifik Etagebolig 







omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

98/310











forsinkelse. 

99/310

EN.B.08 AOC Engholm 


Plannavn AOC Engholm 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

100/310











forsinkelse. 

101/310

EN.B.09 Boligområde ved Orchidevej 


Plannavn Boligområde ved Orchidevej 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

102/310










103/310

EN.B.10 Boligområde i Rønneholtparken 


Plannavn Boligområde i Rønneholtparken 



Områdets 

anvendelse 






af 







omgivelserne. 




Status 

vedtaget 

104/310










105/310

EN.B.11 Boligområde ved Allerød Villapark 


Plannavn Boligområde ved Allerød Villapark 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

106/310













107/310

EN.B.12 Boliger ved Violvej 


Plannavn Boliger ved Violvej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

108/310











forsinkelse. 

109/310

EN.B.13 Boligområde ved Møllemoseparken 


Plannavn Boligområde ved Møllemoseparken 



Områdets 

anvendelse 






af 







omgivelserne. 




Status 

vedtaget 

110/310













111/310

EN.B.14 Boligområde ved Rødpælevej 


Plannavn Boligområde ved Rødpælevej 




landbrugslignende formål med 

beboelse. 













Status 

vedtaget 

112/310








113/310

EN.C.01 Vestcenteret 

Plannummer EN.C.01 

Plannavn Vestcenteret 

Anvendelse generelt Centerområde 

Anvendelse specifik Bydelscenter 




generende 












Status 

vedtaget 

114/310

Særlige bestemmelser Det samlede bruttoetageareal til 

detailhandel må ikke overstige 

5000 m2. Der må ikke etableres 








forsinkelse. 

115/310

EN.E.01 Engholm Erhvervsområde 

Plannummer EN.E.01 

Plannavn Engholm Erhvervsområde 




administration, forskning, 

uddannelse eller lignende samt 








Max. bebygget grundareal i m2 33% 

Max. rumfang m3 pr. m2 Det samlede rumfang af 

bygninger på den enkelte grund 

må ikke overstige 3 m3 pr. m2 

grundareal. 

Status 

vedtaget 

116/310







arealer på kortet udlægges til 

fælles rekreative områder og skal 

friholdes for bebyggelse. 


kontorvirksomheder med et 

større areal end 1.500 

etagemeter 

Støj Det skal sikres, at liberale 

erhverv ikke belastes med et 

støjniveau over de til en hver tid 


grænseværdier fra 








117/310

EN.L.01 Jordbrugsområde i Engholm 

Plannummer EN.L.01 

Plannavn Jordbrugsområde i Engholm 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

118/310

119/310

EN.L.02 Ravnsholt Skov 

Plannummer EN.L.02 

Plannavn Ravnsholt Skov 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 

Naturområde 



Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

120/310

121/310

EN.O.01 Engholmskolen / Allerød Gymnasium 

Plannummer EN.O.01 

Plannavn Engholmskolen / Allerød Gymnasium 



Områdets anvendelse Området må kun anvendes til offentlige formål, skole, institutioner, sportsarealer og 

kulturelle formål samt boliger. 






af 




Støj Det skal sikres, at områder til offentlige formål ikke belastes med et støjniveau over de til 

en hver tid gældende vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. 

Spildevand For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, må der maksimalt 

afledes 40% overfladevand til kloaksystemet fra matriklens samlede areal uden 

Status 

vedtaget 

122/310

forsinkelse. 

123/310

EN.O.02 Engholm Kirke 

Plannummer EN.O.02 

Plannavn Engholm Kirke 










af 







Status 

vedtaget 

124/310

125/310

EN.R.01 Møllemose Idrætsanlæg 

Plannummer EN.R.01 

Plannavn Møllemose Idrætsanlæg 


Anvendelse specifik Idrætsanlæg 


rekreative formål, idrætsanlæg og 

–haller m.m. 




Max. bebygget grundareal 

i m2 

40% 

Max. rumfang m3 pr. m2 Det samlede rumfang af bygninger på 

den enkelte grund må ikke overstige 

2,5 m3 pr. m2 grundareal. 




Rekreative arealer 

Status 

vedtaget 

126/310

De med mørk grønt skraverede arealer 

på kortet udlægges til fælles rekreative 

områder og skal friholdes for 

bebyggelse. 

Støj Det skal sikres, at rekreative områder 

ikke belastes med et støjniveau over de 

til en hver tid gældende vejledende 



kloaksystemet bliver overbelastet, må 

der maksimalt afledes 40% 



forsinkelse. 

127/310

EN.R.02 Naturområde ved Børstingerød Mose 

Plannummer EN.R.02 

Plannavn Naturområde ved Børstingerød Mose 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 





Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 








Status 

vedtaget 

128/310





129/310

Lillerød 

Lillerød bydel er beliggende i det centrale og nordlige Lillerød-Blovstrød 

bysamfund, vest for jernbanen. Foruden byområdet udgør Lillerød bydel 

Børstingerød landsby, Børstingerød-kilen samt et mindre jordbrugsareal i nord. I 

bydelen bor der ca. 3500 borgere. Lillerød Skole er det fælles samlingspunkt for 

denne bydel. 

Lillerød bydel er vokset op omkring Allerød Station og med tiden er den tidligere 

selvstændige landsby Lillerød blevet integreret i byen. Beboerne i bydelen har op 

til 2 km til stationen. 

Lillerød landsby er med Lillerød kirke og Kirkehavegård et bevaringsværdigt 

landsbymiljø. Herfra starter Børstingerød-kilen, der strækker sig ud i det åbne land 

til Børstingerød Mose. 

Lillerød Bydel har i dag ingen dagligvarebutikker, men der er mulighed for at 

etablere en lokalbutik ved Hammersholt Byvej. 

Boligområderne i Lillerød bydel er helt overvejende bebygget med åben lav 

bebyggelse. Der er dog også enkelte rækkehusområder og etageboligområder 

i nord. Mange af boligerne har et stort energiforbrug, som byrådet gerne ser 

nedbragt, og derfor åbnes der mulighed for fortætning i villaområderne. 

Rammeområder, Lillerød bydel

LI.B.01 Boligområde i Lillerød 

Plannummer LI.B.01 

Plannavn Boligområde i Lillerød 








omgivelserne. 



Plandistrikt Lillerød 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

130/310





bygninger 




















131/310

LI.B.02 Boligbebyggelse ved Rosenvænget 


Plannavn Boligbebyggelse ved 

Rosenvænget 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

132/310











forsinkelse. 

133/310

LI.B.03 Boligbebyggelse ved Prøvesten 


Plannavn Boligbebyggelse ved Prøvesten 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

134/310











forsinkelse. 

135/310

LI.B.04 Bofællesskab ved Gl. Lyngevej 


Plannavn Bofællesskab ved Gl. Lyngevej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

136/310















forsinkelse. 

137/310

LI.B.05 Boligbebyggelse ved Kirkevænget 


Plannavn Boligbebyggelse ved Kirkevænget 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

138/310











forsinkelse. 

139/310

LI.B.06 Boligbebyggelse ved Sydvænget 


Plannavn Boligbebyggelse ved Sydvænget 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

140/310











forsinkelse. 

141/310

LI.B.07 Boligområde ved Enghave Park, Engbuen og Møllevænget 


Plannavn Boligområde ved Enghave Park, 

Engbuen og Møllevænget 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

142/310















forsinkelse. 

143/310

LI.B.08 Boligområde ved Frugthaven 


Plannavn Boligområde ved Frugthaven 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

144/310













145/310

LI.B.09 Boligbebyggelse ved Clara Frijsvej m.fl. 


Plannavn Boligbebyggelse ved Clara Frijsvej 

m.fl. 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

146/310











forsinkelse. 

147/310

LI.B.10 Boligområde ved Ellevej 


Plannavn Boligområde ved Ellevej 



Områdets anvendelse Området må kun anvendes til helårsboligformål med mulighed for mindre 

butikker og erhverv samt offentlige institutioner, som kan indpasses uden 

væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne. 






af 




Rekreative arealer De med mørk grønt skraverede arealer på kortet udlægges til fælles 

rekreative områder og skal friholdes for bebyggelse. 

Støj 

Status 

vedtaget 

148/310

Det skal sikres, at boligområderne ikke belastes med et støjniveau over de 

til en hver tid gældende vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. 

Spildevand For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, må 

der maksimalt afledes 20% overfladevand til kloaksystemet fra matriklens 


149/310

LI.BE.01 Børstingerød landsby 

Plannummer LI.BE.01 

Plannavn Børstingerød landsby 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

150/310




bygninger 




















151/310

LI.L.01 Jordbrugsområde i Lillerød 

Plannummer LI.L.01 

Plannavn Jordbrugsområde i Lillerød 


Anvendelse specifik Jordbrugsområde 


landbrugs− og skovbrugsformål. 




Bebyggelsens omfang Der må kun opføres bebyggelse eller 

anlæg, som er nødvendige for 

jordbrugsdriften. 

Bevaringsværdige bygninger De gult skraverede arealer på kortet 

udpeges som bevaringsværdige, 

hvor bebyggelse af arkitektonisk 

og/eller kulturhistorisk værdi skal 

bevares sammen med værdifulde 

omgivelser som haver, gårdspladser, 

træer, hegn, diger, stier og vejforløb. 

Nye bebyggelser eller nye anlæg 

skal placeres og gives en 

arkitektonisk udformning, så de 

indgår i et karakterfuldt samspil med 

den stedlige bebyggelse. 

Status 

vedtaget 

152/310

Natur og landskab Der åbnes mulighed for etablering af 

stier, mindre parkeringspladser o. 

lign., når disse indrettes under 

hensyn til de jordbrugsmæssige, 

kulturhistoriske og landskabelige 

interesser. 

153/310

LI.M.01 Militært område nord for Lillerød 

Plannummer LI.M.01 

Plannavn Militært område nord for Lillerød 






Status 

vedtaget 

154/310

155/310

LI.O.01 Lillerød Skole 

Plannummer LI.O.01 

Plannavn Lillerød Skole 


















Status 

vedtaget 

156/310









157/310

LI.O.02 Lillerød Kirke og Kirkehavegård 

Plannummer LI.O.02 

Plannavn Lillerød Kirke og Kirkehavegård 










af 



bygninger 










Status 

vedtaget 

158/310







159/310

LI.R.01 Kolonihaver ved Enghaven 

Plannummer LI.R.01 

Plannavn Kolonihaver ved Enghaven 


Anvendelse specifik Kolonihaver 

Anvendelse Området må kun anvendes til 

daghaver/nyttehaver. Der må ikke 

anlægges overnatningshaver. 




Bebyggelsesforhold Nye havelodder må i gennemsnit 

ikke være større end 400 m2. Der 

må opføres bebyggelse på 

havelodderne til opbevaring af 

redskaber. 



overbelastet, må der intet 

overfladevand afledes til 

kloaksystemet. 

Status 

vedtaget 

160/310

161/310

LI.T.01 Lillerød Renseanlæg 

Plannummer LI.T.01 

Plannavn Lillerød Renseanlæg 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Fremtidig 

zonestatus 

Tekniske anlæg 

Rensningsanlæg 

Landzone 



Natur og 

landskab 

Området skal indrettes og beplantes således, at 

de tilpasses omgivelserne og det landskab, de 

indgår i. 

Status 

vedtaget 

162/310

163/310

Lillerød Stationsområde 

Lillerød Stationsområde omfatter de stationsnære arealer omkring Allerød Station 

herunder Lillerød Bymidte samt en række bolig- og erhvervsområder. I Lillerød 

Stationsområde bor der ca. 1000 borgere. 

Lillerød Stationsområde er den eneste bydel i kommunen, som har en mere 

“bymæssig” karakter. Bebyggelsesprocenten hæves i fl ere af rammeområderne 

til 110% med en maksimal bebyggelseshøjde på 13 meter. Sammenhængende 

villaområder holdes dog udenfor med en lavere bebyggelsestæthed. 

Lillerød Bymidte er hele kommunens kulturelle og handelsmæssige centrum 

med den største koncentration af butikker og kulturelle aktiviteter. For at forbedre 

Lillerød Bymidtes position mest muligt skal især udvalgsvarebutikker placeres, 

så detailhandelen i bymidten styrkes. Eventuelle større dagligvarebutikker skal 

ligeledes placeres, så de styrker bymidten. I Lillerød Bymidte skal der gøres en 

stor indsats for at fremme tilgængeligheden for især cyklister, fodgængere og 

brugere af kollektiv trafi k. 

Indenfor de stationsnære kerneområde kan der placeres byfunktioner med mange 

arbejdspladser eller en høj besøgsfrekvens. Lillerød Stationsområde omfatter i 

dag en større kontorvirksomhed på Sortemosevej samt et større erhvervsareal ved 

Skovensvej. I kommuneplanen udlægges der nye erhvervsarealer nær stationen. 

Blandt andet giver planen mulighed for fortætning ved Skovensvej og ved Gl. 

Amtsvej i forbindelse med en omdannelse af områderne til blandet bolig- og 

erhvervsområder. Deudover udlægges der nye erhvervsarealer langs Banevang 

nord for stationen. 

Som opfølgning på byrådets målsætning om Lillerød Bymidte som kultur- og 

forretningscenter for hele kommunen skal kulturelle institutioner, som er fælles for 

alle borgere i kommunen, lokaliseres i Lillerød By, og de skal bindes sammen af 

bedre byrum for at skabe det bedst mulige og mest mangfoldige byliv. 

Rammeområder, Lillerød Stationsområde

LS.B.01 Boligbebyggelse ved Tjørnevej 

Plannummer LS.B.01 

Plannavn Boligbebyggelse ved Tjørnevej 









omgivelserne. 



Plandistrikt Lillerød Stationsområde 






Status 

vedtaget 

164/310











forsinkelse. 

165/310

LS.B.02 Boligområde ved Allerødvej 


Plannavn Boligområde ved Allerødvej 



Områdets 

anvendelse 








omgivelserne. 


Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 30 

for den enkelte ejendom til åben lav 

bebyggelse og 40 til tæt lav bebyggelse, 

mindre erhverv og institutioner. 




Rekreative arealer 

Status 

vedtaget 

166/310

De med mørk grønt skraverede arealer på 












167/310

LS.B.03 Boligbebyggelse ved Allerød Have 


Plannavn Boligbebyggelse ved Allerød Have 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

168/310















forsinkelse. 

169/310

LS.BE.01 Erhvervsområde ved Fritz Hansen 

Plannummer LS.BE.01 

Plannavn Erhvervsområde ved Fritz Hansen 


Anvendelse specifik Blandet byområde 

Områdets 

anvendelse 



Området må kun anvendes til blandet bolig− 

og erhvervsformål (liberale erhverv, mindre 

fremstillingsvirksomheder, restaurant, hotel 

mv.) samt offentlige formål, såsom posthus, 

bibliotek, institutioner o.lign. 




af 





Status 

vedtaget 

170/310



Særlige 

bestemmelser 

Der kan etableres kontorvirksomheder med 











171/310

LS.BE.02 Boligbebyggelse ved Gl. Amtsvej 

Plannummer LS.BE.02 

Plannavn Boligbebyggelse ved Gl. Amtsvej 


Anvendelse specifik Blandet byområde 


blandet bolig− og erhvervsformål 

(butikker, liberale erhverv samt 

mindre fremstillingsvirksomhed i 

tilknytning til butikkerne, 

restaurant, hotel mv.) samt 

offentlige formål, såsom posthus, 

bibliotek, institutioner o.lign. 








Status 

vedtaget 

172/310




Særlige bestemmelser Der kan etableres 














173/310

LS.C.01 Lillerød Bymidte 

Plannummer LS.C.01 

Plannavn Lillerød Bymidte 


Anvendelse specifik Bymidte 

Områdets 

anvendelse 



Området må kun anvendes til blandet bolig− 

og erhvervsformål (butikker, liberale erhverv 

samt mindre fremstillingsvirksomhed i 

tilknytning til butikkerne, restaurant, hotel 

mv.) samt offentlige formål, såsom station, 

posthus, bibliotek, institutioner o.lign. 




af 





Status 

vedtaget 

174/310






Særlige 

bestemmelser 

Det maksimale samlede bruttoetageareal til 

detailhandel er fastsat til 32.000 m2. Der kan 

etableres kontorvirksomheder med et større 

areal end 1.500 etagemeter. 










175/310

LS.C.02 Boligbebyggelse ved Prins Valdemars Vej 

Plannummer LS.C.02 

Plannavn Boligbebyggelse ved Prins 

Valdemars Vej 






generende 











Status 

vedtaget 

176/310



Særlige bestemmelser Der kan etableres 













forsinkelse. 

177/310

LS.E.01 Erhvervsområde ved Sortemosevej 2−4 

Plannummer LS.E.01 




Områdets anvendelse Området må kun anvendes til administration, 









af 




Bæredygtigt byggeri 


Status 

vedtaget 

178/310

Særlige 

bestemmelser 














179/310

LS.E.02 Erhvervsområde langs Banevang 

Plannummer LS.E.02 

Plannavn Erhvervsområde langs Banevang 



Områdets anvendelse Området må kun anvendes til administration 

og offentlige virksomheder. 






af 







Status 

vedtaget 

180/310

Særlige 

bestemmelser 












181/310

LS.T.01 Lillerød Andelsvandværk 

Plannummer LS.T.01 

Plannavn Lillerød Andelsvandværk 

Anvendelse generelt Tekniske anlæg 

Anvendelse specifik Forsyningsanlæg 







Status 

vedtaget 

182/310

183/310


Lynge-Uggeløse bydel ligger i den vestlige del af kommunen og består, foruden 

bysamfundet Lynge-Uggeløse, også af Vassingerød industriområde, landsbyerne 

Kollerød, Nymølle og Bastrup samt en række boligområder i landzone ved 

Krogenlund, Bøgevangen, Rosenlundvej og Hestetang. I bydelen bor der ca. 5100 

borgere. Lynge Skole er det fælles samlingspunkt for denne bydel. 

Lynge-Uggeløse bysamfund er vokset sammen af de to tidligere selvstændige 

landsbyer Lynge og Uggeløse. Lynge Bytorv er bydelens detailhandelscenter, 

og herudover er der et mindre område med butikker og servicevirksomheder 

ved Lynghøjvej. De ældste og kulturhistorisk mest værdifulde byområder er de 

bevarede dele af Lynge landsby og Uggeløse landsby med hver sin landsbykirke 

og kirkeomgivelser. 

Kollerød, Nymølle og Bastrup er alle velafgrænsede landsbyer og udpegede som 

bevaringsværdige. 

Vassingerød Industriområde, der ligger øst for Lynge-Uggeløse bysamfund er 

kommunens største erhvervsområde. I området kan placeres virksomheder, som 

har særlige beliggenhedskrav, for eksempel virksomheder, der skal ligge i større 

afstand fra boliger på grund af støj eller lugt. I tilknytning til industriområdet ligger 

Vassingerød landsby og boligområdet ved Bøgevangen. Herudover er der boliger 

langs østsiden af den sydligste del af Vassingerødvej. Disse boligområder giver 

begrænsninger på hvilke virksomheder, der kan lokaliseres i industriområdet. 

Boligområderne i Lynge bydel er helt overvejende bebygget med åben lav 

bebyggelse. Der er dog også enkelte rækkehusområder og lignende tæt 




Lynge Bytorv-kilen og fælleden syd for Årtusindskifteskoven er Lynge bys 

vigtigste bynære friluftsområder. Kilen er forbundet med det kommende natur- 

og fritidsområde i Lynge Grusgrav, og i takt med åbningen af dette område får 

Lyngeborgerne helt enestående muligheder for friluftsliv. Vest for Uggeløse sker 

Rammeområder, Lynge-Uggeløse bydel

der ligeledes en efterbehandling af tidligere råstofgrave, som med tiden vil blive 

åbnet for offentligheden. 

I den nordlige del af Lynge tæt ved Lynge skole ligger idrætsområdet med 

fodboldbaner, haller m.m. Derudover ligger også Mølleåens Golfbane syd for 

Lynge. 

Øst for Lynge er der udpeget et areal til ny boligbebyggelse, fortrinsvis rækkehuse, 

ved Julemosegård. Ved udformning af området tages hensyn til beliggenheden på 

kanten af natur- og fritidsområdet.

LU.B.01 Boligområder i Lynge 

Plannummer LU.B.01 

Plannavn Boligområder i Lynge 








omgivelserne. 



Plandistrikt Lynge−Uggeløse 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

184/310





bygninger 




















185/310

LU.B.02 Boligområde ved Kløvermarken m.fl. 


Plannavn Boligområde ved Kløvermarken m.fl. 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

186/310










187/310

LU.B.03 Boligområde Ved Gadekæret 


Plannavn Boligområde Ved Gadekæret 








omgivelserne. 








350 m2. 




Status 

vedtaget 

188/310


bygninger 




















189/310

LU.B.04 Boligområde ved Elmedalen 


Plannavn Boligområde ved Elmedalen 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

190/310











forsinkelse. 

191/310

LU.B.05 Boligområde ved Nøglegårdsvænge 


Plannavn Boligområde ved Nøglegårdsvænge 



Områdets 

anvendelse 






af 







omgivelserne. 




Status 

vedtaget 

192/310













193/310

LU.B.06 Boligområde ved Gladgård 


Plannavn Boligområde ved Gladgård 



Områdets 

anvendelse 






af 







omgivelserne. Desuden gives der mulighed 

for etablering af samkørselsplads. 




Status 

vedtaget 

194/310













195/310

LU.B.07 Boligområde ved Maglevangen / Søparken 


Plannavn Boligområde ved Maglevangen / 

Søparken 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

196/310











forsinkelse. 

197/310

LU.B.08 Boliger ved Lynge Stationsvej 


Plannavn Boliger ved Lynge Stationsvej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

198/310











forsinkelse. 

199/310

LU.B.09 Boligområde ved Uggeløsegård 


Plannavn Boligområde ved Uggeløsegård 








omgivelserne. 






af 





Status 

vedtaget 

200/310





bygninger 




















201/310

LU.B.10 Boligområde ved Mejeribakken 


Plannavn Boligområde ved Mejeribakken 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

202/310











forsinkelse. 

203/310

LU.B.11 Nyt boligområde ved Julemosegård 


Plannavn Nyt boligområde ved 

Julemosegård 









omgivelserne. 










Status 

vedtaget 

204/310









forsinkelse. 

205/310

LU.B.12 Boligområde ved Krogenlund 


Plannavn Boligområde ved Krogenlund 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

206/310




bygninger 




















207/310

LU.B.13 Boligområde ved Rosenlundvej 


Plannavn Boligområde ved Rosenlundvej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

208/310













forsinkelse. 

209/310

LU.B.14 Boligområde ved Hestetang 


Plannavn Boligområde ved Hestetang 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

210/310




bygninger 




















211/310

LU.B.15 Boligområde ved Vassingerød syd 


Plannavn Boligområde ved Vassingerød syd 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

212/310










213/310

LU.B.16 Boligområde ved Bøgevangen 


Plannavn Boligområde ved Bøgevangen 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

214/310













forsinkelse. 

215/310

LU.BE.01 Bastrup Landsby 

Plannummer LU.BE.01 

Plannavn Bastrup Landsby 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

216/310




bygninger 




















217/310

LU.BE.02 Nymølle Landsby 


Plannavn Nymølle Landsby 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

218/310




bygninger 




















219/310

LU.BE.03 Vassingerød Landsby 


Plannavn Vassingerød Landsby 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

220/310




bygninger 




















221/310

LU.BE.04 Kollerød Landsby 


Plannavn Kollerød Landsby 








omgivelserne. 






af 


Bebyggelsens 

omfang 




Status 

vedtaget 

222/310




bygninger 




















223/310

LU.C.01 Lynge Bytorv 

Plannummer LU.C.01 

Plannavn Lynge Bytorv 






generende 












Status 

vedtaget 

224/310

Særlige bestemmelser Det maksimale samlede 

bruttoetageareal til detailhandel er 

fastsat til 5000 m2. Der må ikke 

etableres kontorvirksomheder med 

et større areal end 1.500 

etagemeter 






forsinkelse. 

225/310

LU.E.01 Erhvervsområde ved Mejeribakken 

Plannummer LU.E.01 

Plannavn Erhvervsområde ved Mejeribakken 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 







Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


33% 



grundareal. 

8,5 m 

Status 

vedtaget 

226/310



Bæredygtigt 

byggeri 

Særlige 

bestemmelser 










227/310

LU.E.02 Vassingerød Syd 


Plannavn Vassingerød Syd 


Anvendelse specifik Industri med særlige 

beliggenhedskrav 


virksomheder med særlige 

beliggenhedskrav så som større 

industri− og 

fremstillingsvirksomheder, 

slagterier, entreprenør− og 

medicinalvirksomheder, samt 

administration hørende til den 

enkelte virksomhed. 








Status 

vedtaget 

228/310








Særlige bestemmelser Der skal ved lokalplanens 

udarbejdelse fastlægges en 

zonering af området med 

minimumsafstande til de forskellige 

virksomhedsklasser og 

forureningsfølsom arealanvendelse. 

Der må ikke etableres 








forsinkelse. 

229/310

LU.E.03 Vassingerød Nord 


Plannavn Vassingerød Nord 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 


Industri med særlige beliggenhedskrav 

Området må kun anvendes til virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav så som større industri− 

og fremstillingsvirksomheder, slagterier, 

entreprenør− og medicinalvirksomheder, samt 

administration hørende til den enkelte 

virksomhed. 

Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

50% 



grundareal. 

15 m 

Status 

vedtaget 

For dette område er der 

et tillæg i høring: 

Tillæg nr. 1 

230/310

Max. 




Bæredygtigt 

byggeri 

Særlige 

bestemmelser 



Der skal ved lokalplanens udarbejdelse 

fastlægges en zonering af området med 

minimumsafstande til de forskellige 

virksomhedsklasser og forureningsfølsom 

arealanvendelse. Der må ikke etableres 

kontorvirksomheder med et større areal end 

1.500 etagemeter 




kloaksystemet fra matriklens samlede areal uden 

forsinkelse. 

231/310

LU.L.01 Jordbrugsområder i Lynge 

Plannummer LU.L.01 

Plannavn Jordbrugsområder i Lynge 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

232/310

233/310

LU.O.01 Lynge Skole−område 

Plannummer LU.O.01 

Plannavn Lynge Skole−område 















Bevaringsværdige bygninger De gult skraverede arealer på 

kortet udpeges som 

bevaringsværdige, hvor 

Status 

vedtaget 

234/310

ebyggelse af arkitektonisk og/eller 

kulturhistorisk værdi skal bevares 

sammen med værdifulde 

omgivelser som haver, 

gårdspladser, træer, hegn, diger, 

stier og vejforløb. Nye bebyggelser 

eller nye anlæg skal placeres og 

gives en arkitektonisk udformning, 

så de indgår i et karakterfuldt 

samspil med den stedlige 

bebyggelse. 












235/310

LU.O.02 Lynge Kirke 


Plannavn Lynge Kirke 










af 







bygninger 




Status 

vedtaget 

236/310












237/310

LU.O.03 Uggeløse Kirke 


Plannavn Uggeløse Kirke 










af 



bygninger 










Status 

vedtaget 

238/310







239/310

LU.R.01 Lynge Bytorvs−kilen 

Plannummer LU.R.01 

Plannavn Lynge Bytorvs−kilen 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 





Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Særlige 

bestemmelser 

8,5 m 





Der skal etableres stiforbindelse mellem Lynge 

Bytorv og boligområderne. 

Status 

vedtaget 

240/310

Natur og 

landskab 











241/310

LU.R.02 Lynge Byfælled 


Plannavn Lynge Byfælled 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 





Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 








Status 

vedtaget 

242/310








243/310

LU.R.03 Lynge Idrætsområde 


Plannavn Lynge Idrætsområde 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 


Idrætsanlæg 



Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


Bæredygtigt 

byggeri 

40% 



grundareal. 

12 m 



Status 

vedtaget 

244/310










245/310

LU.R.04 Idrætsplads ved Mejeribakken 


Plannavn Idrætsplads ved Mejeribakken 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 


Idrætsanlæg 



Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


Bæredygtigt 

byggeri 

40% 



grundareal. 

12 m 



Status 

vedtaget 

246/310










247/310

LU.R.05 Friluftsområde ved Store Rosenbusk 


Plannavn Friluftsområde ved Store Rosenbusk 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 



Området må kun anvendes til naturområder med mulighed for rekreativ udnyttelse. 

Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

8,5 m 

Der må kun opføres bebyggelse, som er nødvendig i forbindelse med områdets drift og 

anvendelse, og ny bebyggelse må ikke virke skæmmende i forhold til omgivelserne. 

Natur og landskab Landskabelige kvaliteter, beplantning, vådområder, terrænformer mv. skal i videst muligt 


Støj Det skal sikres, at rekreative områder ikke belastes med et støjniveau over de til en hver tid 

gældende vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. 

Status 

vedtaget 

248/310

Spildevand For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, må der intet 


249/310

LU.R.06 Mølleåens Golfbane 


Plannavn Mølleåens Golfbane 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Fremtidig 

zonestatus 


Golfbaner 

Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

Området skal friholdes for anden bebyggelse og 

anlæg end sådanne, som er nødvendige til støtte 

for områdets anvendelse. 



indgår i. 







Status 

vedtaget 

250/310


251/310

LU.R.07 Friluftsområde ved Lynge Grusgrav 


Plannavn Friluftsområde ved Lynge Grusgrav 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 





Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 








Status 

vedtaget 

252/310








253/310

LU.R.08 Friluftsområde vest for Terkelskov 


Plannavn Friluftsområde vest for Terkelskov 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 




drive−in bio, put&take−sø, skovplantning, 

overdrev, regnvandssøer samt landbrugslignende 

formål. 

Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 







Status 

vedtaget 

254/310









255/310

LU.T.01 Rensningsanlæg syd for Slangerupvej 

Plannummer LU.T.01 

Plannavn Rensningsanlæg syd for Slangerupvej 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Fremtidig 

zonestatus 

Tekniske anlæg 

Rensningsanlæg 

Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Anlægget skal indpasses bedst muligt i forhold 

til det omgivende terræn. 

Status 

vedtaget 

256/310

257/310

Ravnsholt 

Ravnsholt bydel udgør den syd-vestlige del af Lillerød-Blovstrød bysamfund 

og udgør foruden byområdet størstedelen af Ravnsholt Skov, en række 

jordbrugsområder vest for Hillerødmotorvejen samt natur- og golfområdet 

på Olden. I bydelen bor der ca. 3000 borgere. Ravnsholt Skole er det fælles 

samlingspunkt for denne bydel. 

Ravnsholt bydel er udbygget i 60’erne og 70’erne i tilknytning til Lillerød Station. 

Beboerne i bydelen har mellem 1½ - 3 km til stationen. Ravnsholt bydel har i 

dag ingen butiksområder, men der åbnes op for en mulig ny lokalbutik, der kan 

servicere nærområdet. 

Boligområderne i Ravnsholt er helt overvejende bebygget med åben lav 

bebyggelse. Der er dog også enkelte rækkehusområder og lignende tæt 




På kanten af Lillerød Vest mellem bygrænsen og Hillerødmotorvejen/Nymøllevej 

er et potentielt bynært friluftsområde. I planperioden sættes fokus på dette 

område for at forbedre adgangen til bynært friluftsliv for blandt andet Ravnsholts 

beboere. Derudover indgår Ravnsholt Skov i en større regional grøn kile, Furesø- 

Stavnsholtkilen. 

I tilknytning til Ravnsholt Skole ligger et mindre idrætsanlæg med fodboldbaner 

og syd for motorvejen ligger Olden Natur- og Golfområde, der forventes at åbne i 

2010. Ved Røglevej/Hillerødmotorvejen ligger endvidere Haveforeningen Grøndal 

med ca. 60 overnatningshaver. 

I det sydlige Ravnsholt udlægges et mindre byudviklingsområde ved 

Høveltsvangsvej, med plads til ca. 10 parcelhuse, som en afrunding af Ravnsholt 

bydel. 

Rammeområder, Ravnsholt bydel

RA.B.01 Boligområde i Ravnsholt 

Plannummer RA.B.01 

Plannavn Boligområde i Ravnsholt 



Områdets 

anvendelse 



Plandistrikt Ravnsholt 






omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

258/310













259/310

RA.B.02 Boligbebyggelse ved Duevej 


Plannavn Boligbebyggelse ved Duevej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

260/310











forsinkelse. 

261/310

RA.B.03 Boligbebyggelse ved Engdraget 


Plannavn Boligbebyggelse ved Engdraget 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

262/310















forsinkelse. 

263/310

RA.B.04 Boligbebyggelse ved Rådyrvænget 


Plannavn Boligbebyggelse ved Rådyrvænget 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

264/310















forsinkelse. 

265/310

RA.B.05 Nyt boligområde ved Høveltsbjerg 


Plannavn Nyt boligområde ved Høveltsbjerg 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

266/310

Rekreative arealer De med lys grønt skraverede 

arealer på kortet er principielle 

reservationer til fælles rekreative 

områder, der skal friholdes for 

bebyggelse. 











forsinkelse. 

267/310

RA.B.06 Boligområde ved Stolelyngen 


Plannavn Boligområde ved Stolelyngen 




landbrugslignende formål med 

beboelse. 











Støj 

Status 

vedtaget 

268/310

Det skal sikres, at boligområderne 











269/310

RA.B.07 Boligbebyggelse ved Farremosen 


Plannavn Boligbebyggelse ved Farremosen 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

270/310













forsinkelse. 

271/310

RA.L.01 Jordbrugsområde i Ravnsholt 

Plannummer RA.L.01 

Plannavn Jordbrugsområde i Ravnsholt 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

272/310

273/310

RA.L.02 Ravnsholt Skov 

Plannummer RA.L.02 

Plannavn Ravnsholt Skov 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 


Området må kun anvendes til landbrugs− og skovbrugsformål. 

Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

Der må kun opføres bebyggelse eller anlæg, som er nødvendige for 

jordbrugsdriften. 

Der åbnes mulighed for etablering af stier, mindre parkeringspladser o. lign., når 

disse indrettes under hensyn til de jordbrugsmæssige, kulturhistoriske og 

landskabelige interesser. 

Status 

vedtaget 

274/310

RA.O.01 Musikskole m.m. 

Plannummer RA.O.01 

Plannavn Musikskole m.m. 


















Status 

vedtaget 

275/310









276/310

RA.O.02 Ravnsholt Skole 

Plannummer RA.O.02 

Plannavn Ravnsholt Skole 


















Status 

vedtaget 

277/310









278/310

RA.R.01 Naturområde ved Ravnsholt Skole 

Plannummer RA.R.01 

Plannavn Naturområde ved Ravnsholt Skole 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 





Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

8,5 m 








Status 

vedtaget 

279/310








280/310

RA.R.02 Rekreativt område på kanten af Lillerød Vest 


Plannavn Rekreativt område på kanten af Lillerød Vest 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 




skovplantning, overdrev, regnvandssøer, koloni− 

og nyttehaver samt landbrugslignende formål. 

Landzone 



Max. 


Bebyggelsens 

omfang 

Særlige 

bestemmelser 

8,5 m 





For kolonihaver gælder, at den enkelte bygning 

ikke må være større end 40 m2 på maksimalt 400 

m2 havelodder. Kolonihaverne må ikke anvendes 

Status 

vedtaget 

281/310

Natur og 

landskab 

til helårsbeboelse. 











282/310

RA.R.04 Natur− og golfområde på Olden 


Plannavn Natur− og golfområde på Olden 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 


Golfbaner 

Området må kun anvendes til golfbane og 

naturområde med tilhørende bygningsanlæg til 

brug for områdets drift og udnyttelse som natur− 

og golfområde, samt enkelte boliger. 

Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 

Området skal friholdes for anden bebyggelse og 

anlæg end sådanne, som er nødvendige til støtte 

for områdets anvendelse. 



indgår i. 



Status 

vedtaget 

283/310






284/310

Skovvang 

Skovvang bydel udgør den centrale og nordlige del af Lillerød-Blovstrød 

bysamfund øst for jernbanen. Foruden byområdet udgør bydelen endvidere et 

mindre jordbrugsareal i nord samt et boligområde i landzone ved Kirkeltevej. I 

bydelen bor der ca. 3600 borgere. Skovvangsskolen er det fælles samlingspunkt 

for denne bydel. 

Størstedelen af Skovvang bydel er udbygget i 60’erne og 70’erne i tilknytning 

til Lillerød Station. Horsemose Villaby er dog et af de ældre boligområder i 

kommunen. Beboerne i bydelen har op til 2 km til stationen. Borupgård, som er 

belliggende i det nordlige Skovvang, er det største erhvervsområde i Lillerød- 

Blovstrød bysamfund, og der er lokalplanlagt for en fortætning i området. 

Skovvang bydel har lokal dagligvarebutik ved Poppelvej, og der er ikke planer om 

yderligere butikker i bydelen. 

I Skovvang bydel ligger kommunens største samlede etagehusområde, Ørnevang 

og Uglevang, som er opført efter en samlet plan i begyndelsen af 60’erne. 

Skovvang er desuden bebygget med åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Mange af 

disse boliger har et stort energiforbrug, som byrådet gerne ser nedbragt, og blandt 

andet derfor åbnes der mulighed for fortætning i villaområderne. 

I tilknytning til Skovvang Skole ligger Skovvang Stadion, og i bydelen ligger også 

Lillerødhallerne. Enkelte fodboldbaner ved Poppelvej vil i planperioden blive 

nedlagt til fordel for nye plejeboliger. 

Mellem Mågevang og transportkorridoren udlægges et mindre areal til boligformål 

som byafrunding af Skovvang bydel. 

Rammeområder, Skovvang bydel

SK.B.01 Boligområde ved Tokkekøbvej m.fl. 

Plannummer SK.B.01 

Plannavn Boligområde ved Tokkekøbvej m.fl. 



Områdets 

anvendelse 



Plandistrikt Skovvang 






omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

285/310










286/310

SK.B.02 Plejeboliger ved Poppelvej 


Plannavn Plejeboliger ved Poppelvej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

287/310











forsinkelse. 

288/310

SK.B.03 Boligbebyggelsen Ville Heise 


Plannavn Boligbebyggelsen Ville Heise 



Områdets 

anvendelse 






af 







omgivelserne. 




Status 

vedtaget 

289/310










290/310

SK.B.04 Etageboliger ved Ørnevang og Uglevang 


Plannavn Etageboliger ved Ørnevang og 

Uglevang 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

291/310















forsinkelse. 

292/310

SK.B.05 Boligområde i Fuglekvarteret 


Plannavn Boligområde i Fuglekvarteret 



Områdets 

anvendelse 









omgivelserne. 





350 m2. 




Status 

vedtaget 

293/310










294/310

SK.B.06 Nyt boligområde ved Mågevang 


Plannavn Nyt boligområde ved Mågevang 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

295/310

Rekreative arealer De med lys grønt skraverede 

arealer på kortet er principielle 

reservationer til fælles rekreative 

områder, der skal friholdes for 

bebyggelse. 











forsinkelse. 

296/310

SK.B.07 Boligområde ved Kirkeltevej 


Plannavn Boligområde ved Kirkeltevej 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

297/310













forsinkelse. 

298/310

SK.B.08 Boligområde ved Nattergalevej m.fl. 


Plannavn Boligområde ved Nattergalevej 

m.fl. 









omgivelserne. 









Status 

vedtaget 

299/310













forsinkelse. 

300/310

SK.E.01 Borupgård Erhvervsområde Solvang 

Plannummer SK.E.01 

Plannavn Borupgård Erhvervsområde Solvang 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 







Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


40% 



grundareal. 

8,5 m 

Status 

vedtaget 

301/310



Bæredygtigt 

byggeri 

Særlige 

bestemmelser 










302/310

SK.E.02 Borupgård Erhvervsområde Gydevang 

Plannummer SK.E.02 

Plannavn Borupgård Erhvervsområde Gydevang 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 







Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


40% 



grundareal. 

12 m 

Status 

vedtaget 

303/310



Bæredygtigt 

byggeri 

Særlige 

bestemmelser 










304/310

SK.L.01 Jordbrugsområde i Skovvang 

Plannummer SK.L.01 

Plannavn Jordbrugsområde i Skovvang 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 

Landområde 




Landzone 



Bebyggelsens 

omfang 

Natur og 

landskab 







Status 

vedtaget 

305/310

306/310

SK.O.01 Skovvangsskolen 

Plannummer SK.O.01 

Plannavn Skovvangsskolen 


















Status 

vedtaget 

307/310









308/310

SK.R.01 Lillerødhallerne 

Plannummer SK.R.01 

Plannavn Lillerødhallerne 

Anvendelse 

generelt 

Anvendelse 

specifik 

Områdets 

anvendelse 

Fremtidig 

zonestatus 


Idrætsanlæg 



Byzone 



Max. bebygget 



pr. m2 

Max. 


Bæredygtigt 

byggeri 

40% 



grundareal. 

12 m 



Status 

vedtaget 

309/310










310/310

MILJØVURDERING

Miljøvurdering af Allerød Kommuneplan 2009-2021 

Allerød Kommune har på baggrund af Planstrategi 2007 igangsat Allerød Kommuneplan 

2009-2021. Sideløbende med kommuneplanarbejdet er der gennemført 

miljøvurdering af planrevisionen, således at der i planforslaget er taget hensyn 

til miljøforhold, der er vurderet at kunne blive væsentligt påvirket af en given 

udvikling. Miljøvurderingen sker med udgangspunkt i Lov om miljøvurdering af 

planer og programmer og i overensstemmelse med det brede miljøbegreb, der er 

defi neret i loven. Nærværende rapport beskriver resultaterne af den gennemførte 

miljøvurdering. 

Udover den lovpligtige miljøvurdering af Kommuneplanen har Allerød Kommune 

gennemført en klimascreening i forbindelse med kommenplanarbejdet med 

henblik på at identifi cere mulige tiltag, som kan bidrage til at reducere kommunens 

CO2-udledninger. 

Som et led i kommunens langsigtede vision om klimaneutralitet i 2030 har Byrådet 

besluttet at tilslutte sig Greencities samarbejdet (tidl. Dogme 2000). 

Klimascreening og Miljøvurdering er udarbejdet af Niras 

- 1 -

Indholdsfortegnelse 

Indledning 3 

Ikke-teknisk resumé 5 

Relevante miljøbeskyttelsesmål 9 

Byudvikling i bymidten, herunder detailhandel 10 

Miljøstatus 12 

0-alternativ 13 

Miljøvurdering 14 

Anbefalinger/opmærksomhedspunkter 16 

Forslag til overvågning 17 

Nye boligudlæg 18 

Ny Blovstrød 20 

Julemosegård, Lynge 24 

Mågevang 27 

Landområderne 30 

Miljøstatus 31 

0-alternativ 35 

Miljøvurdering 36 

Anbefalinger 39 

Forslag til overvågning 40 

- 2 -

Indledning 

Rapportens opbygning 

Miljørapporten er overordnet struktureret med udgangspunkt i de rammeområder, 

hvori der i den indledende identifi cering af planændringer er konstateret 

ændringer. Planændringerne er grupperet indenfor temaerne Byudvikling i 

Bymidten, Detailhandel, Nye boligudlæg og Landområderne. 

Inden for hvert område behandles de indholdsmæssige ændringer, der sker 

i kommuneplanen i forhold til det tidligere plangrundlag, og de væsentlige 

miljøpåvirkninger, som er afgrænset i scopingen. Vurderingen beskrives med 

udgangspunkt i miljøstatus, 0-alternativet og relevante miljøbeskyttelsesmål. 

Relevante miljøbeskyttelsesmål er hentet fra Statslige interesser i 

kommuneplanlægningen, relevant sektorlovgivning samt kommunens egne 

miljømål fra hhv. Planstrategi 2007 og Greencities samarbejdet. 

Resultatet af vurderingen er anbefalinger til den igangværende 

kommuneplanlægning samt anbefalinger til opmærksomhedspunkter i den 

planlægning og forvaltning, der er afl edt af kommuneplanen. 

Afslutningsvis gives forslag til, hvordan potentielle miljøkonsekvenser kan 

overvåges i fremtiden. 

Miljøvurderingens lovgrundlag 

Miljøvurderingen har hjemmel i lov om miljøvurdering af planer og programmer 

med senere ændringer, der har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau 

og bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer 

og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt. 

Lovens § 3, stk. 1 stiller krav om, at visse planer og programmer, som 

tilvejebringes i medfør af lovgivning, skal miljøvurderes. Det gælder, når planen 

muliggør anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 3 og 4, når 

planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesinteresser, eller hvis planen 

på baggrund af en screening vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt. 

Ved planrevisioner er kun ændringer omfattet af miljøvurderingskravet. Det 

- 3 - 

er planmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt en plan er omfattet af 

§ 3, jf. lovens § 4. Allerød Kommune har afgjort, at der skal gennemføres en 

miljøvurdering af kommuneplanrevisionens ændringer i henhold til § 3, stk.1. 

Nærværende miljørapport er udarbejdet i overensstemmelse med lovens § 7, 

hvori der stilles krav til miljørapportens indhold og afgrænsning. Som en del heraf 

har Allerød Kommune forud for miljørapportens udarbejdelse lavet en afgrænsning 

af miljøvurderingen gennem en scoping, der har været i høring hos berørte 

myndigheder, jf. § 7, stk. 4. 

Miljøvurderingens fem faser 

Når der er truffet afgørelse om, at der skal gennemføres miljøvurdering, indledes 

miljøvurderingsprocessen, der samlet set består af fem faser: 

Første fase bruges til at fastlægge indholdet af miljøvurderingen (scoping) 

og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med 

miljøvurderingen. 

Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelse af miljørapporten. 

Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige 

indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. 

Bilag 1 til loven angiver minimumskravet til rapportens indhold. Kravet til kvalitet 

og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan forlanges og svarer til 

planens detaljeringsniveau. 

Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for 

at udtale sig om forslag til kommuneplan og miljøvurderingen. 

Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, 

planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse 

sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan. 

Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige 

konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der fastlægges

i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen med udgangspunkt i 

miljøvurderingen. 

Afgrænsning og detaljeringsgrad 

Miljøvurderingen omfatter de ændringer, som kommuneplanrevisionen 

medfører i forhold til det tidligere plangrundlag, og som sætter rammer for 

fremtidig forvaltning i kommunen. Den indledende scoping har behandlet alle 

indholdsmæssige ændringer i den reviderede kommuneplans retningslinjer samt 

rammer for byudvikling til bolig- og erhvervsformål. Scopingen er lavet med 

udgangspunkt i det brede miljøbegreb, jf. lovens § 1og bilag 1, punkt f og angiver 

både forventede positive og negative effekter. 

Miljøvurderingen arbejder med en detaljeringsgrad, der er i overensstemmelse 

med kommuneplanens planlægningsniveau og detaljeringsgrad. Det vil sige, 

at vurderingen forholder sig til kommuneplanens rammer og overordnede 

udviklingsstruktur. 

Vurderingsmetode 

Miljøvurderingen af de afgrænsede emner sker på baggrund af eksisterende, 

tilgængeligt materiale, herunder gældende plangrundlag, temaplaner, tilgængelig 

GIS og øvrigt tilgængeligt vidensgrundlag. Der er således ikke udarbejdet nye 

registreringer, analyser eller lignende i vurderingsarbejdet. 

Anbefalinger til afværgeforanstaltninger 

Formålet med miljøvurderingen er at sikre, at planen ikke vil påvirke parametre 

i det brede miljøbegreb væsentligt negativt. Ved behandlingen af de enkelte 

delområder i miljøvurderingen vil der derfor blive opstillet anbefalinger med henblik 

på at undgå, minimere og/eller kompensere for negative påvirkninger af miljøet. 

Anbefalingerne vil både være målrettet selve kommuneplanrevisionen samt den 

afl edte planlægning og forvaltning. 

Usikkerhed i materialet 

Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med 

rimelighed kan forlanges ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder 

samt ud fra planens detaljeringsniveau. 

- 4 -

Ikke-teknisk resumé 

Efter miljøvurderingsloven har myndigheder pligt til at miljøvurdere planer 

og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til 

projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et 

miljøbegreb, der i miljøvurderingsloven defi neres bredt. Det omfatter for eksempel 

befolkningens sundhed, påvirkning med støj, påvirkning af fl ora og fauna samt 

forhold vedrørende landskab og kulturmiljø. 

Denne rapport indeholder en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 

2009-2021 for Allerød Kommune. Miljøvurderingen er foretaget sideløbende 

med planrevisionen, så der i planforslaget er taget hensyn til miljøforhold, der 

er vurderet at kunne blive væsentligt påvirket af en given udvikling. Hvilke 

dele og områder af planforslaget, der skal miljøvurderes er identifi ceret ved at 

udpege planændringer i forhold til den tidligere kommuneplan og regionplan. 

Miljøvurderingen har behandlet foreslåede ændringer i rammerne for byudvikling 

og i landområderne under følgende punkter: 

• 

• 

• 

Byudvikling i bymidten, herunder detailhandel 

Nye boligudlæg 

Landområderne 

Igennem en efterfølgende afgrænsning (scoping) er det fastlagt, hvilke 

miljøforhold, der bør undersøges nærmere i miljøvurderingen. 

I den overordnede miljøvurdering defi neres det 0-alternativ, der vurderes i forhold 

til. I 0-alternativet fastholdes den nuværende arealanvendelse, og der sker ingen 

udlægning af nye boligområder. I det åbne land vil de eksisterende retningslinjer 

i Regionplan 2005 samt eksisterende kommuneplanrammer med tilhørende 

kommuneplantillæg være gældende. 

Der er for de enkelte områder foretaget vurderinger, der relaterer sig til følgende 

miljøforhold: 

• 

• 

Natur, skov og landskab 

Fredninger 

- 5 - 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Grundvandsinteresser 

Trafi k og støj, herunder trafi kstøj 

Jordforurening 

Biologiske interesser, herunder Natura 2000, kerneområder, 

spredningskorridorer, § 3 beskyttet natur 

Lavbundsområder 

Jordbrugsområder 

Skovrejsning 

Friluftsliv og rekreative interesser 

Detailhandel 

Energiforbrug 

Nedenfor er resultatet af miljøvurderingerne anført for hvert af hovedpunkterne: 

Byudvikling i bymidten, Nye boligudlæg, Landområderne samt Konklusion 


Det er et overordnet mål i kommuneplanen, at den eksisterende rummelighed 

skal udnyttes bedst muligt blandt andet ved fortætning og byomdannelse. I 

bymidten forhøjes bebyggelsesprocenten, ligesom for dele af det stationsnære 

kerneområde. 

Gener overfor befolkningen 

Fortætningen af bymidten kan potentielt rumme gener overfor befolkningen i 

form af øget trafi k og støj, såfremt der ikke opstilles mål for en omlægning af 

trafi kmønstret i bymidten. På den anden side giver den forøgede rummelighed i 

bymidten mulighed for at sikre et både arkitektonisk og funktionelt løft af bymidten, 

herunder ikke mindst mulighed for at skabe et mere levende handelsmiljø. 

Detailhandel 

Der udlægges 11.000 m² til detailhandel i bymidten, heraf 3.000 m² til 

dagligvarer og 8.000 m² til udvalgsvarer. Herudover udlægges mindre arealer til 

lokalområdernes forsyning.

Trafi k og støj 

De forøgede trafi kmængder i midtbyen er estimeret i miljøvurderingen men skal 

undersøges nærmere i forbindelse med den videre planlægning. 

De forbedrede forhold for bløde trafi kanter kan sammen med en trafi ksanering af 

Frederiksborgvej og Amtsvej skabe et mere attraktivt og sikkert bymiljø. 

Boligområder er generelt karakteriseret som støjfølsom anvendelse, og det 

skal derfor i den videre planlægningsproces sikres, at Miljøstyrelsen vejledende 

grænseværdier for støj overholdes i planområdet ved støj fra veje. 

Energiforbrug 

Af hensyn til CO2-udslip og klima indeholder retningslinjerne bestemmelse 

om, at i nye boligområder skal bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse 

(lavenergiklasse 1) eller bedre, og i forbindelse med renoveringer og ombygninger 

i eksisterende områder skal det tilstræbes, at energiforbruget nedsættes. 


Der udlægges tre nye større sammenhængende boligområder i kommuneplanen, 

henholdsvis Ny Blovstrød, Julemosegård, Høveltsvangsvej og Mågevej. 

Områderne berører typisk landskabelige interesser, skovrejsningsområder, 

grundvandsinteresser, § 3 beskyttet natur, og de nye boligområder vil alle kunne 

blive påvirket af vejtrafi kstøj fra nærliggende veje. 


I fl ere områder er der søer og vandhuller, som er beskyttet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. I forbindelse med den videre planlægning af området 

bør disse naturtyper besigtiges med henblik på at vurdere deres naturmæssige 

tilstand samt påvirkninger af den ønskede plan. Søer og vandhuller kan med 

fordel indarbejdes i de nye boligområder som grønne elementer og som led i 

regnvandshåndtering. 

I nogle af områderne afkaster nærliggende skovområder 300 m skovbyggelinier. 

- 6 - 

Formålet med byggelinien er blandt andet at sikre skoven som et fritliggende 

element i landskabet. Det kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17, 

hvis der skal bygges inden for skovbyggelinien. 

Boligudbygningen ved Ny Blovstrød vurderes ikke at ville påvirke Natura 

2000-området Kattehale Mose. 

Etablering af boliger i de respektive nye områder vil ændre områdernes 

fremtoning. Påvirkningen af de landskabelige forhold kan begrænses med en 

velovervejet bearbejdning af overgangen til det nyudlagte boligområde. Det 

vurderes at udbygningerne vil kunne medvirke til en tydeligere afgrænsning af 

overgangen fra by til åbent landskab. 

Grundvand 

Alle områder er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD). Ændring af arealanvendelsen fra landbrug til boliger vurderes at være en 

forbedring. Der vurderes at være mindre risiko for påvirkning af grundvandet ved 

boliger. 


Alle fi re nye boligudlæg er beliggende i nærheden af mere eller mindre 

trafi kerede veje, der kan give anledning til støjbelastning ved boligerne. 

Yderligere er boligudlægget ved Ny Blovstrød beliggende op til S-banen, militære 

øvelsesterræner og virksomheder. 

Boligområder er generelt karakteriseret som støjfølsom anvendelse, og det skal 

derfor i den videre planlægningsproces sikres, at Miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdier for støj kan overholdes i planområdet ved støj fra både veje, 

jernbaner, militære skyde- og øvelsesterræner og virksomheder . 

Overskrides Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, skal der så vidt 

muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne, for eksempel 


trafi khastighed og trafi kmængde.


Landskaber 

For området ved Bøgevang er ændringen af det udpegede område sket, idet 

området er bebygget, hvorfor udpegningen ikke synes relevant. 

Ændringen i udpegningen ved det nye boligområde Ny Blovstrød er sket efter 

afvejning mellem de landskabelige interesser og samfundsmæssige interesser. 

Etablering af boliger vil ændre områdets fremtoning. Ændringen i udpegningen 

kan derfor retfærdiggøre en bymæssig anvendelse, idet det ikke afskærer andre 

åbne arealer fra den landskabelige og grønne sammenhæng. 

Udvidelsen af det udpegede landskabeligt værdifulde område ved St. 

Rosenbusk og de få andre steder i kommunen, hvor der er foretaget udvidelser 

af de udpegede områder, vurderes at være en positiv gevinst for bevaring og 

beskyttelse af landskabsværdierne. 

Biologi 

Børstingerød Mose er ændret fra spredningskorridor til kerneområde på grund af 

dets store naturværdi. Derudover er der tilføjet tre nye potentielle kerneområder 

(Lynge Grusgrav, St. Rosenbusk, Kollerød Lergrave), som ved målrettet pleje kan 

udvikle sig til vigtige levesteder for dyr og planter. 

Samlet set vurderes det, at udpegningen af de nye kerneområder, herunder også 

Børstingrød Mose, kan bidrage til at fremme den biologiske mangfoldighed ved at 

værne om naturen og sikre områder med biologiske bevaringsværdier. 


Ved at udlægge området omkring Kollerød Sø til lavbundareal sikres muligheden 

for at genetablere søen, hvilket vil medføre en række positive effekter. Udlægget 

vurderes desuden at kunne bidrage til at nå Greencities målene om at bremse 

tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og øge antallet af prioriterede arter, 

herunder bilag IV-arter. 

- 7 - 

Jordbrug 

Reduktionen i området udlagt til jordbrugsformål vurderes at være ubetydelig for 

muligheden for bevarelse af et bæredygtigt jordbrug, der kan producere fødevarer 

til både hjemmemarkedet og til eksport. 

Skovrejsning 

Alle de foreslåede ændringer vurderes at være miljømæssigt velbegrundede, og 

det vurderes at medføre en positiv forbedring for de landskabelige interesser, 

friluftslivet og grundvandsbeskyttelsen. 


Generelt vurderes det positivt for friluftslivet og de rekreative interesser, at 

udlægge nye arealer til både kolonihaver, friluftsområder og rekreative stier. 

De nye arealudlæg, herunder især friluftsområdet ved motorvejen, er i risiko for 

støjpåvirkning fra nærliggende veje (Hillerødmotorvejen). Det skal derfor i den 

videre planlægningsproces sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier 

for støj kan overholdes i planområderne ved støj fra veje. 

Overskrides Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, skal der så vidt 


ved etablering af støjvolde, “grønne” støjskærme og støjdæmpende asfalt. 

Vindmøller 

De udpegede vindmølleområder vurderes at have en overvejende uproblematisk 

placering i forhold til karakteren af de landskaber, de er udpeget i. Ingen af 

områderne er beliggende i områder med landskabelige værdier. 



miljøet (VVM) i forbindelse med konkrete vindmølleprojekter indenfor områderne.

Konklusion 

Samlet set vurderes ændringerne i kommuneplanen at være velovervejende og 

sagligt begrundede. Der er, hvor det er skønnet nødvendigt, anført en række 

anbefalinger med henblik på at reducere miljøpåvirkninger fra de nye udlæg og 

ændringer i eksisterende rammer. Når disse anbefalinger følges i planlægningen 

og administrationen, der følger efter kommuneplanen, vurderes forslag til 

Kommunplan 2009-2021 for Allerød Kommune at kunne gennemføres uden 

væsentlige miljøpåvirkninger. 

- 8 -

Relevante miljøbeskyttelsesmål 

Med udgangspunkt i den gennemførte scoping af planændringer knytter de 

relevante miljøbeskyttelsesmål sig til trafi kale forhold, visuelle og landskabelige 

forhold, fredningsforhold, trafi kstøj fra vej og bane, forhold vedrørende 

kolonihaver, fredskovspligt og bevaringsværdige bygninger. 

Miljøbeskyttelsesmålene er hentet fra ”Oversigt over statslige interesser i 

kommuneplanlægningen – 2009” samt planloven, naturbeskyttelsesloven og 

museumsloven. 

Statslige mål 

• 

• 

• 

• 

• 

Der skal være forskel på by og land, og der skal være en klar grænse mellem 

by og land. 

Forandringer i det åbne land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, 

der knytter sig til landskaberne og skal om muligt medvirke til at styrke eller 

genoprette dem. 

Kommunerne skal sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen 

og landskabet. 

Kulturhistoriske enkeltelementer – både monumenterne og de mere ydmyge 

spor – skal sikres. 

Den kollektive og individuelle trafi k, herunder cykel- og gangtrafi k, skal sikres 

høj fremkommelighed og god trafi ksikkerhed. 

Lovgivning 

• 

• 

• 

Værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skal skabes og bevares 

(planloven § 1, stk. 2, nr. 2). 

Fredskovpligtige arealer skal holdes bevokset med træer, der danner, eller 

som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer 

(skovloven § 8, stk. 1). 

Vejledende grænseværdier for trafi kstøj samt afstande mellem jernbaner og 

boliger fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger. 

- 9 - 

Allerød Kommune og andre myndigheder 

Allerød Kommune har opstillet en række forskellige miljømål henholdsvis i 

Planstrategi 2007 og i målsætninger fra GreenCities-samarbejdet. 

Relevante miljømål fra Planstrategi 2007 omfatter: 

• 

• 

• 

• 

• 

Afbalanceret udvikling og bæredygtig byudvikling er to sider af samme sag, og 

det handler blandt andet om at spare på energiforbruget både i bygninger og 

til transport. Tæt bebyggelse bruger mindre energi og optager mindre plads 

end åben bebyggelse. 

Der skal værnes om natur og landskab. En hovedopgave i den kommende 

planlægning bliver at sikre de landskabelige beskyttelsesområder. 

Det er kommuneplanens opgave at fremme biologisk mangfoldighed og sikre 

områder med biologiske bevaringsværdier. 

Der skal udpeges kerneområder for dyre- og planteliv og økologiske 

spredningskorridorer. 

Den fremtidige byudvikling skal tage hensyn til, at der værnes om naturen. 

Relevante miljømål fra GreenCities samarbejdet omfatter: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Allerød Kommune vil tilslutte sig fælles bæredygtige retningslinjer inden for 

bygge- og anlægsområdet. 

Allerød Kommune vil reducere antallet af boliger med sundhedsskadelig 

støjbelastning frem mod 2015, hvor ingen borgere skal være udsat for 

sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem, så støj skal være et 

fokusområde i planlægningen. 

Allerød Kommune vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende 

kemikalier udpeget af GreenCities-kommunerne 

Allerød Kommune vil senest i 2015 deponere maksimalt 5 % affald per år. 

Allerød Kommune vil inden 2010 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og 

vil frem til 2015 øge antallet af prioriterede arter. 

Allerød Kommune vil inden 2015 reducere udslippet af CO2 med 25% i forhold 

til 2006.


Det er et overordnet mål i kommuneplanen, at den eksisterende rummelighed 

i boligområderne skal udnyttes bedst muligt blandt andet ved fortætning og 

byomdannelse. Jo tættere områderne ligger på stationen, jo vigtigere er det, at 

de udnyttes effektivt, og i de egentlige stationsnære områder må der kun opføres 

etageboliger eller anden tæt boligbebyggelse. 

I alle typer boligområder spiller de fælles udearealer en væsentlig rolle for 

beboernes trivsel og for det sociale liv. Derfor skal der lægges op til, at for 

eksempel vejarealer i højere grad omdannes og indrettes med henblik på 

beboernes trivsel og trafi ksikkerhed end på hurtig afvikling af trafi kken. 

Af retningslinjerne fremgår det, at i nye boligområder skal det tilstræbes, at 

andelen af boliger under 110 m² etageareal udgør mindst 3/4 af områdets 

samlede antal boliger. Det skal ses i sammenhæng med den eksisterende 

boligsammensætning i kommunen, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse er 

meget høj også set i sammenligning med nabokommunerne, og hvor det ikke hidtil 

er lykkedes at ændre på dette forhold på trods af et politisk ønske om det. 

Af hensyn til CO2-udslip og klima i det hele taget indeholder retningslinjerne 

bestemmelser om, at i nye boligområder skal bebyggelsen opføres som 

lavenergibebyggelse (lavenergiklasse 1) eller bedre, og i forbindelse med 

renoveringer og ombygninger i eksisterende områder skal det tilstræbes, at 

energiforbruget nedsættes. 

I forhold til byudviklingen i bymidten er der 3 hovedtemaer i kommuneplanen: 

• 

• 

• 

Fortætning i bymidten og det stationsnære kerneområde 

Forbedrede muligheder for detailhandelsudvikling 

Trafi k 

I forbindelse med scopingen var byudvikling i bymidten og detailhandel opdelt som 

selvstændige temaer, men i forbindelse med selve miljøvurderingen har vi valgt 

at slå disse temaer sammen for at kunne vurdere de kumulative effekter af trafi k 

og parkeringsforhold samt opstille overordnede anbefalinger for lokalisering af 

- 10 - 

Delområder i bymidten og det stationsnære kerneområde

detailhandel set i sammenhæng med den øvrige byfortætning. 

Miljøvurderingen er afgrænset til at behandle følgende miljøparametre 

• 

• 

• 

• 

Arealforbrug – fortætning i bymidten og det stationsnære kerneområde 

Trafi k, støj og sikkerhed 

Detailhandel 


Arealforbrug - fortætning i Bymidten og det stationsnære kerneområde 

Kommuneplanen giver mulighed for en fortætning i dele af bymidten, hvor 

bebyggelsesprocenten generelt hæves til 110%. 

Det stationsnære kerneområde udvides herudover med 3 arealer markeret med 

gult på oversigtsdiagrammet. I 2 områder i det stationsnære kerneområde hæves 

bebyggelsesprocenten ligeledes til 110 % 

Bymidteafgrænsningen justeres en smule, sådan at en ejendom, der er udpeget 

som bevaringsværdig, udtages. Dette areal er markeret med nummer 5 på 

diagrammet. 

I oversigtsdiagrammet er ændringerne for de enkelte delområder skitseret med 

henblik på at kunne beregne den forøgede rummelighed i bymidten og det 

stationsnære kerneområde. Disse tal anvendes efterfølgende til at vurdere den 

forøgede trafi kbelastning, såfremt der ikke gennemføres omlægninger af trafi kken 

i bymidten. 

Område 1:Bymidten 

Bebyggelsesprocenten hæves fra 90 til 110, svarende til en forøget netto 

rummelighed på ca. 18.200 m². 

Område 2: Fritz Hansens arealer 

Bebyggelsesprocenten hæves fra 40 til 110, svarende til en forøget netto 

rummelighed på ca. 25.900 m². 

- 11 - 

Område 3: Beliggende i det stationsnære kerneområde 

Bebyggelsesprocenten hæves fra 40 til 110, svarende til en forøget rummelighed 

på 14.000 m². 

Område 4: Udvidelse af det stationsnære kerneområde 

Bebyggelsesprocenten fastsættes til 110 svarende til en netto rummelighed på 

8.800 m². 

Indenfor bymidten sker der en samlet forøgelse af nettorummeligheden på ca. 

35.600 m². 

Indenfor det stationsnære kerneområde udenfor bymidten sker der en samlet 

forøgelse af nettorummeligheden på ca. 48.700 m². 

Den samlede forøgede nettorummelighed indenfor det stationsnære kerneområde 

inklusiv bymidten er således på ca. 84.300 m².

Miljøstatus 

Arealforbrug 

Flere områder i bymidten fremstår med en lav udnyttelsesgrad i forhold til den 

stationsnære placering, og det er således et mål med kommuneplanen at skabe 

mulighed for en fortætning af bymidten. 


Der er gennemført en kortlægning af trafi kale data i Allerød Kommune i januar 

2009. Heraf fremgår, at kun få vejstrækninger i dag er overbelastede, og at 

afviklingsproblemer primært knytter sig til kryds eller rundkørsler. I 2008 er ingen 

kryds eller rundkørsler klassifi ceret med et serviceniveau under C, der angiver et 

acceptabelt serviceniveau, hvor der er begyndt at komme mindre forsinkelser. I 

kortere perioder indenfor spidstimen (myldretiden) kan der forekomme et dårligere 

serviceniveau. Af relevans for bymidten kan rundkørslen Amtsvej/Stationsvej 

og krydset Frederiksborgvej/Kollerødvej fremhæves som de steder, der har de 

største afviklingsproblemer. Der er beregnet et fremtidigt trafi kbillede for 2020, 

som baserer sig på en årlig trafi ktilvækst på ca. 1,5 %. Med disse fremskrivninger 

vil der opstå trængselsproblemer på Banevang på strækningen Amtsvej til 

Nymøllevej, ligesom de ovenfor nævnte kryds vil falde til et serviceniveau D, hvor 

forsinkelser optræder regelmæssigt i spidstimen. 

I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen er der gennemført en 

kortlægning af ekstern støj fra trafi kstøj på det overordnede vejnet, banestøj 

og industristøj. Støj fra banen og vejnet er relevant i forbindelse med Lillerød 

Bymidte, idet de vejledende støjgrænser fl ere steder er overskredet. Hele 

bymidten må i denne sammenhæng vurderes som et boligområde, da der er 

boliger langs alle veje i bymidten, så den vejledende grænseværdi er 58 dB. 

Der er et behov for forbedrede stiforhold gennem bymidten for at sikre forholdene 

for de bløde trafi kanter. Frederiksborgvej og Amtsvej er udpeget som missing 

links. 

Detailhandel 

I foråret 2009 er der gennemført en detailhandelsanalyse af hele Allerød 

Kommune. 

- 12 - 

Detailhandelsplanlægningen bygger på de politiske mål, som blandt andet er 

formuleret i Planstrategi 2007, og på forventninger til den fremtidige forbrugs- og 

befolkningsudvikling i kommunen. Men ikke mindst er detailhandelsplanlægningen 

underlagt overordnede retningslinjer i lovgivningen og Landsplandirektiv om 

detailhandel i Hovedstadsområdet. 

Centerstrukturen i Allerød Kommune udgøres af Lillerød Bymidte, der er 

kommunens hovedcenter og ligger stationsnært, Lynge Bytorv der er bymidte i 

Lynge-Uggeløse bydel, samt bydelscenteret Vestcenteret i Engholm bydel. 

Derudover er der en række dagligvarebutikker, der tjener lokalområdernes daglige 

forsyning. 

For at forbedre Lillerød Bymidtes position mest muligt skal især 

udvalgsvarebutikker placeres, så detailhandelen i bymidten styrkes. Eventuelle 

større dagligvarebutikker skal ligeledes placeres, så de styrker bymidten. 

Til gengæld kan der placeres mindre dagligvarebutikker i bydelene til 

lokalområdernes daglige forsyning. Men det er generelt en forudsætning, at 

områder til butiksformål placeres på steder, hvor der er god tilgængelighed for alle 

trafi karter. 

Kommuneplanen fastsætter maksimale rammer for butiksformål, og de omfatter 

både de eksisterende butikker og de butikker, som kan etableres i fremtiden. I 

Lillerød Bymidte fastsættes rammen til 32.000 m² etageareal. Den nuværende 

ramme for detailhandel er 21.000 m². Den forøgede rummelighed udlægges 

overvejende til udvalgsvarebutikker for at styrke bymidtens attraktion. Der 

udlægges således 3.000 m² til dagligvarer og 8.000 m² til udvalgsvarer i Lillerød 

Bymidte. 

Ved Lynge Bytorv fastsættes den maksimale ramme til 6.000 m² og ved 

Vestcenteret fastsættes den maksimale ramme til 3.000 m². De maksimale 

butiksstørrelser til henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer er fastsat i henhold til 

landsplandirektivet.


Indenfor bymidten er der fl ere arealer, der er kortlagt på Vidensniveau 1 (V1) og 

Vidensniveau 2 (V2) i henhold til Jordforureningsloven, hvor der enten er potentielt 

forurenet, eller hvor der er konstateret jordforurening. Desuden må det forventes, 

at hele bymidten er diffust forurenet. 

- 13 - 

0-alternativ 

Arealforbrug - Fortætning af bymidten og det stationsnære kerneområde 

I 0-alternativet forhøjes bebyggelsesprocenten ikke i bymidten. Herved bliver der 

ikke mulighed for en fortætning af bymidten med henblik på at skabe et mere 

levende byliv. 

I 0-alternativet fastholdes den eksisterende afgrænsning af det stationsnære 

kerneområde, og der vil således være mere begrænsede udviklingsmuligheder. 


Trafi kalt vil udviklingen følge de gængse fremskrivninger, og uden de udlagte 

reservationer til stier gennem bymidten vil fremkommelighed og sikkerhed fortsat 

være mangelfuld for de bløde trafi kanter. 

Støjgrænser vil i 0-alternativet stadig være overskredet fl ere steder. 

Detailhandel 

Der udlægges ikke yderlige arealer til henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer, 

hvilket på sigt kan true Lillerød Bymidte som et aktivt bymidtemiljø og indkøbssted. 


Der foretages ikke oprensninger af jord i forbindelse med nybyggerier indenfor den 

forøgede bebyggelsesprocent, og oprensning af jord i forbindelse med nybyggeri 

vil således være mere begrænset.


Arealforbrug 

Arealforbruget øges ikke med fortætningen, men arealanvendelsen intensiveres 

i midtbyen, sådan at der bliver et mindre behov for byudvikling udenfor det 

stationsnære kerneområde. På denne måde påvirker fortætningen af bymidten 

kommunens arealforbrug positivt. 


På baggrund af den forøgede nettorummelighed i henholdsvis bymidten og det 

øvrige stationsnære kerneområde kan den forventelige forøgede trafi kmængde 

beregnes. Dette tal afspejler udviklingen, såfremt der ikke gøres selvstændige 

foranstaltninger for at ændre på trafi kfordelingen i bymidten. 

Forskellige arealanvendelser genererer vidt forskellige turrater og dermed 

trafi kbelastning. 

Følgende turrater anvendes: 

• 

• 

• 

• 

• 

Kontorer: 3,9 ture /100 kvm. (stationsnært) 

Lejligheder: 2 ture / bolig for lejligheder i byområder 

Udvalgsvarer: 28 ture / 100 kvm (stationsnært) 

Supermarked: 66 ture / 100 kvm. (stationsnært) 

Discountbutik: 250 ture / 100 kvm. (stationsnært) 

Den generede trafi k fra dagligvarebutikker beregnes på baggrund af 

supermarkedsnormen og ikke discountbutiksnormen, da det dels svarer bedst til 

behovet i Lillerød Bymidte og dels skaber den mindste trafi kbelastning. 

Den genererede trafi k fra boliger beregnes på baggrund af normer for lejligheder, 

da der udelukkende vil være tale om etageboligbebyggelse. 

Med den generelle hævelse af bebyggelsesprocenten for bymidten fra 90 til 

110 hæves etagerummeligheden med 35.600 i bymidten. Når det forøgede 

udlæg til detailhandel på 11.000 fratrækkes, resterer der således 24.600 m2, der 

beregningsmæssigt ansættes som 50% boligformål og 50% kontorformål. 

- 14 - 

Den øvrige forøgelse indenfor det stationsnære kerneområde på 48.700 

forudsættes at have en tilsvarende fordeling. 

Trafi kforøgelsen beregnes: 

Boligformål: 36.650/ 100 x 2 = 733 bilture 

Supermarked: 3000 kvm af 66/ 100 kvm = 1.980 bilture 

Kontor: 36.650/ 100 x 3,9 = 1.429 bilture 

Udvalgsvarer: 8000 kvm af 28 / 100 kvm = 2.240 bilture 

Samlet beregnet trafi kforøgelse i bymidten ca: 6.400 bilture 

Den samlede turgeneration er i nedenstående skema fordelt på vejnettet i forhold 

til den eksisterende trafi kbelastning. (Da nogle bilture med den nuværende 

vejinfrastruktur vil forløbe over fl ere strækninger, er tabellens ture en anelse højere 

end den beregnede samlede turgeneration). 

Der kan forventes en årlig forøgelse af trafi kmængderne på 1,5 % svarende til ca. 

20 % indenfor den 12 årige planperiode, i henhold til Vejdirektoratets vejledende 

prognoser. Denne stigning er medregnet i nedenstående oversigt under kolonnen 

Trafi k 2020. 

Trafik 2020 Ny Trafik 2020 ny %-vis stigning 

Allerød Stationsvej 4.400 

706 5.100 

16% 

Lilledal 4.300 

680 5.000 

16% 

Fredensborgvej 10.500 2.060 12.600 

20% 

Amtsvej 10.700 2.084 12.800 

19% 

Banevang 11.900 

440 12.300 

4% 

Skovensvej 1.200 

191 1.400 

16% 

Allerødvej 3.600 

573 4.200 

16% 

Banevang mod Nym 18.900 

413 19.300 

2% 

65.500 

72.700

I forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning skal både arealernes 

anvendelse og deres vejadgang vurderes nøje. Se under anbefalinger. 

Fortætningen af bymidten kan potentielt rumme gener overfor befolkningen i 

form af øget trafi k, støj og uheld i bymidten, såfremt der ikke opstilles ambitiøse 

mål for en omlægning af trafi kmønstret. På den anden side giver den forøgede 

rummelighed i bymidten mulighed for at sikre et både arkitektonisk og funktionelt 

løft af bymidten, herunder ikke mindst mulighed for at skabe et mere levende 

handelsmiljø. De forbedrede forhold for bløde trafi kanter kan sammen med en 

trafi ksanering af Frederiksborgvej og Amtsvej skabe et mere attraktivt og sikkert 

bymiljø. 

Trafi kafviklingen skal undersøges nærmere i forbindelse med den videre 

planlægning. Boligområder er generelt karakteriseret som støjfølsom anvendelse, 

og det skal derfor i den videre planlægningsproces sikres, at Miljøstyrelsen 

vejledende grænseværdier for støj overholdes i planområdet ved støj fra veje. 

Overskrides Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj skal der så vidt 

muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne. Særligt langs 

jernbanen vil dette være en udfordring, hvor der skal gennemføres en nøje 

planlægning, der i forhold til arealanvendelse og disponering sikrer en optimal 

udnyttelse af arealerne i relation til støjpåvirkningen. 

Detailhandel 

Retningslinjerne for detailhandel vurderes at varetage interesserne i det brede 

miljøbegreb, således at detailhandelsplanen vurderes at have positive effekter 

på de udpegede områder, hvor der særligt skabes mulighed for at styrke Lillerød 

Bymidtes position i regionen. 

Muligheden for at udbygge Lynge Bytorv til 6.000 m2, vurderes at være relevant i 

forhold til lokalområdets forsyning, herunder også i relation til reduktion af pendling 

til Lillerød Bymidte eller andre indkøbsdestinationer i regionen. 

- 15 - 


I forbindelse med den videre planproces bør der foretages en nærmere vurdering 

af de V1- og V2-kortlagte ejendomme, herunder omfang af eventuel forurening. 

Såfremt ejendommene er forurenet, må det forventes, at der i forbindelse 

med kommende anlægsarbejder skal håndteres forurenet jord. Håndtering er 

velreguleret via Jordforureningsloven. Jordhåndtering og fl ytning af forurenet jord, 

vil kunne reducere mængden af nedsivet forurening til grundvandet, idet nybyggeri 

skal overholde reglerne i Jordforureningsloven. Fortætningen og omdannelsen af 

bymidten udgør således en mulighed for at oprense forurenet jord i bymidten.

Anbefalinger/opmærksomhedspunkter 


Med hensyn til trafi kbilledet i Lillerød Bymidte anbefales det at opstille et 

visionært scenarie, der indebærer at de nuværende trafi kmængder fastholdes, 

samtidig med at bymidten fortættes og gøres mere attraktiv som både byområde 

og indkøbsdestination. Dette indebærer, at der i takt med omdannelsen og 

udviklingen af bymidten må prioriteres, så der udvikles attraktive alternativer 

til privatbiler som transportmiddel, med udgangspunkt i tog, bus, cykler og 

fodgængere. 

Den kollektive trafi kforsyning af bymidten er velfungerende med busintervaller og 

forbundne destinationer og opland som eneste optimeringsmulighed. 

Forholdene for gående og cyklister kan derimod forbedres. Forbedring af 

forholdene for cyklister med etablering af cykelsti langs Frederiksborgvej og 

Amtsvej bør følges op i en tidlig fase af omdannelsen, gerne på bekostning af 

bilernes fremkommelighed. En gennemgribende trafi ksanering af disse veje vil 

samtidig kunne forbedre både de visuelle og sikkerhedsmæssige forhold for 

fodgængere. 

Parkeringsrestriktioner er en mulighed, ligesom princippet om etablering af 

parkering i konstruktion ved nybyggerier bør fastholdes og gerne udvides. På 

denne måde vil de nogle steder golde parkeringsarealer centralt i bymidten 

kunne omdannes til levende byrum til gavn for bymidtens beboere, brugere 

og besøgende. Nedsættelse af parkeringsnormer svarende til Miljøstyrelsens 

vejledninger er en anden enkel mulighed. 

Det kan overvejes at øge andelen af boliger på Fritz Hansens arealer, hvorved 

den beregnede trafi kbelastning af Amtsvej og Frederiksborgvej vil reduceres. Der 

er i beregningerne regnet med en fordeling på 50/50. 

Detailhandel 

Den konkrete placering af nye detailhandelsbutikker med både dagligvarer og 

udvalgsvarer i Lillerød Bymidte skal overvejes nøje, da det vurderes at være den 

vigtigste parameter i forhold til at mindske bilafhængigheden. Det vil således 

- 16 - 

være oplagt at undersøge mulighederne for etablering af en stor del af disse i den 

nordlige del af bymidten langs banen, hvor der er optimal adgang med både tog 

og bus. 

Den forøgede ramme på 3000 m2 til dagligvarer bør anvendes i forbindelse 

med etablering af et supermarked (og ikke en discountvarebutik), da denne type 

butikker er underrepræsenteret og genererer meget mindre trafi k. (I stationsnære 

områder er turraterne således 250 bilture /100 m2 discountbutiksareal, mens de 

kun er 66/ 100 m2 supermarkedsareal) 

Støj 

Støjmæssigt skal det tilstræbes at reducere trafi kstøjen i forbindelse med 

trafi ksaneringer. Dette kan for eksempel gøres ved anvendelse af støjdæmpende 

asfalt og nedsættelse af hastighedsgrænser i bymidten. 

Banestøj kan reduceres gennem etablering af fysisk støjafskærmning af 

banearealerne.

Forslag til overvågning 

De miljøparametre, der kan blive væsentligt påvirket af de foreslåede 

indholdsmæssige ændringer i kommuneplanen, skal efterfølgende overvåges. 

Overvågning sker primært med myndighedernes sædvanlige tilsyn med 

overholdelse af sektorlovgivning og planlægning. Der stilles derfor kun forslag til 

nedenstående enkelte overvågningsprogrammer. 

Der bør gennemføres periodiske trafi ktællinger på alle veje som leder til og 

omkranser bymidten, så det er muligt at følge den trafi kale udvikling. Disse bør 

omfatte både biler og cyklister. 

Støjudviklingen i bymidten og langs banen bør følges løbende med henblik på 

at opnå det i GreenCities-samarbejdet defi nerede mål om, at ingen boliger er 

belastet med sundhedsskadelig støj om natten i 2015. 

- 17 -


I Kommuneplan 2009-2021 udlægges der tre nye større sammenhængende 

boligområder, henholdsvis Ny Blovstrød, Julemosegård ved Lynge og Mågevang i 

Lillerød Nord. 

I Ny Blovstrød mellem Lillerød og Blovstrød anslås det, at der kan opføres 

50 parcelhuse, 200 rækkehuse, 110 etageboliger og 40 plejeboliger. Nord for 

Mågevang kan der opføres 30 rækkehuse og i Lynge gives der mulighed for 25 

rækkehuse ved Julemosegård. Sammen med allerede udlagte, men ubebyggede 

områder giver det mulighed for i alt cirka 1.000 boliger i planperioden eller i 

gennemsnit 80 - 85 om året. Til sammenligning blev der i perioden 2002 - 2008 

opført 420 boliger eller i gennemsnit 70 boliger om året. 

Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv, som indeholder de overordnede 

retningslinjer for planlægning og udvikling af Hovedstadsområdet. Den kommunale 

planlægning må ikke stride mod principperne i direktivet. I Fingerplanen inddeles 

Hovedstadsområdet i 4 geografi ske områdetyper: 

1) det indre storbyområde, 

2) det ydre storbyområde (byfi ngrene), 

3) de grønne kiler, og 

4) det øvrige hovedstadsområde. 

Byfi ngrene defi neres som en 2 kilometer bred zone på hver side af S-banen, og 

i den zone kan der i den kommunale planlægning udlægges ny byzone, når det 

respekterer overordnende interesser. 

I Allerød Kommune er det kun Lillerød-Blovstrød, som ligger i byfi ngerzonen, mens 

resten af kommunen, herunder Lynge-Uggeløse, ligger i områdetype 4) det øvrige 

hovedstadsområde, hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter. 

Det er desuden et statsligt mål, at der skal være en klar grænse mellem by og 

- 18 - 

land, og at spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Befolkningens adgang 

til friluftsområder skal fremmes, både i byerne og i de bynære områder herunder 

bynær skov. Fremtidens byvækst og trafi kskabende funktioner skal placeres, så 

der er gode muligheder for at benytte kollektiv trafi k og at cykle og gå. 

Klima og energiforbrug 

Allerød Kommune ønsker at gøre en aktiv indsats for at reducere emissionen af 

drivhusgasser, hvilket blandt andet fremgår af Planstrategi 2007, der indeholder 

en vision om at kommunen nærmer sig CO2-neutralitet i 2030. Kommunen har 

desuden tilsluttet sig GreenCities samarbejdet, hvorved kommunen har forpligtet 

sig til at reducere drivhusgas-emissionerne med 25 % inden 2015 i forhold til 

2006-niveauet. 

Omkring 40 % af CO2-emissionerne på landsplan stammer fra bygningers el- og 

varmeforbrug, hvilket betyder at en stor del at drivhusgasudledningen stammer fra 

boliger. 

Det er et overordnet hensyn, at den eksisterende rummelighed i boligområderne 

skal udnyttes bedst muligt blandt andet ved fortætning og byomdannelse. Jo 

tættere områderne ligger på stationen, jo vigtigere er det, at de udnyttes effektivt, 

og i de egentlige stationsnære områder må der kun opføres etageboliger eller 

anden tæt boligbebyggelse. I områder med lav boligbebyggelse kan der med 

henblik på fortætning ske opdeling af store boliger i to eller fl ere mindre boliger, og 

ved nybyggeri skal der tilstræbes fl eksibilitet, så ændringer af boligerne kan følge 

de fremtidige behov. Disse tiltag vurderes at kunne have en positiv effekt på CO2emissionen. 

Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det, at det i nye boligområder skal 

tilstræbes, at andelen af boliger under 110 m2 etageareal udgør mindst 3/4 

af områdets samlede antal boliger. Dette skal ses i sammenhæng med den 

eksisterende boligsammensætning i kommunen, hvor den gennemsnitlige 

boligstørrelse er meget høj, også set i sammenligning med nabokommunerne, 

og hvor det ikke hidtil er lykkedes at ændre på dette forhold på trods af et politisk 

ønske om det.

Af hensyn til CO2-udslip og klima i det hele taget indeholder retningslinjerne 

bestemmelse om, at bebyggelsen i nye boligområder skal opføres som 

lavenergibebyggelse eller bedre. I forbindelse med renoveringer og ombygninger i 

eksisterende områder skal det tilstræbes, at energiforbruget nedsættes. 

Nye boliger fører som udgangspunkt til øget energiforbrug og dermed forøgelse 

af CO2-udslip. Krav til energieffektivitet ved nybyggeri og tæthed i byggeriet bør 

derfor kontinuert vurderes i forhold til, om de i tilstrækkelig grad modvirker dette 

forhold. Konkrete krav vurderes i forbindelse med detailplanlægning af de nye 

boligområder. 


Generelt for de tre nye boligudlæg gælder det, at der ikke stilles forslag til 

egentlige overvågningsprogrammer. Overvågning sker ved myndighedernes 

sædvanlige tilsyn med overholdelsen af sektorlovgivning og planlægning. 

Der bør dog efter etablering af eventuel støjafskærmning foretages overvågning af 

trafi kstøjen ved sædvanlig sagsbehandling af eventuelle klager over støj. I dette 

tilfælde foretages konkrete støjmålinger. 

- 19 -

Ny Blovstrød 

Ændringerne af arealet mellem Lillerød og Blovstrød omfatter udlæg af et nyt 

boligområde ”Ny Blovstrød” (BL.B.12 og BL.B.13), som grænser op til tre mindre 

eksisterende erhvervsområder. Ny Blovstrød anslås at kunne rumme 400 boliger 

i en forholdsvis tæt bebyggelse afpasset nærheden til Allerød station og med 

respekt for det omkringliggende landskab. Der sker ingen ændringer i rammerne 

for erhvervsområderne. De nærmere rammer for boligområderne vil blive fastlagt i 

et senere kommuneplantillæg. 

I de nye boligområder er miljøvurderingen afgrænset til at behandle følgende 

miljøparametre: 

• 

• 

• 

• 

Natur, skov, landskab 

Fredning 

Grundvand 

Trafi k og støj, herunder støjpåvirkning fra tilstødende erhvervsområde 

Miljøstatus 


Størstedelen af arealet er i dag åbent område med dyrkede marker og 

mindre udyrkede områder. Der er i området enkelte søer, som er beskyttet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. Området grænser mod vest op til et skovområde 

med fredskov, og beplantning langs S-banen mod syd er ligeledes fredskov. 

Skovområdet og skoven vest for banen er omfattet af 300 m skovbyggelinier. 

I Regionplan 2005 er der udpeget et skovrejsningsområde langs med det 

eksisterende skovbryn ved Sortemosen. Dette er i kommuneplanen videreført. 

En eksisterende cykelrute forløber gennem området fra Blovstrød via Østre 

Teglværksvej forbi det gamle teglværk og under banen videre til Kattehale. Fra 

Blovstrødhallen til det gamle teglværk er anlagt en lille privat jernbane på 1,2 

km længde. Banen drives ved frivillig arbejdskraft af medlemmer af foreningen 

Blovstrødbanen under Dansk Jernbaneklub. Blovstrød banen kører ca. hver 

fjortende dag, fra begyndelsen af maj til september, samt søndagene i skolernes 

- 20 - 

Rammer for lokalpaner, Ny Blovstrød

efterårsferie. Arealet rummer således i dag rekreative værdier. Arealet grænser 

mod øst og vest op til område med biologiske interesser/kerneområder samt 

arealer i ny grøn ring (Regionplan 2005). 

Ca. 500 m sydvest for området ligger Natura 2000-området Kattehale Mose, som 

indeholder en mindre tørvemose med stedvis næringsfattige og sure dele. Mosen 

indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent 

græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød mellem Ravnsholt Skov og 

Sønderskov. Området er udpeget for en række naturtyper og arter blandt andet 

den sjældne stor kærguldsmed og stor vandsalamander. Spidssnudet frø er også 

registreret i 2007. 

I mosen fi ndes en bestand af grøn mosaikguldsmed, der også er internationalt 

beskyttet, men ikke indgår i udpegningen af Natura 2000-områder. Kattehale 

Mose har i øvrigt haft en særdeles artsrig guldsmedefauna gennem tiden, selvom 

en del arter er forsvundet i dag. Også fl oraen af mosser og andre planter knyttet 

til næringsfattig, sur mosebund er nationalt kendt som artsrig og speciel. Af fugle 

yngler den ualmindelige svaleklire af og til i området. 

Tilgroning med træer, buske og høje urter udgør en trussel mod områdets 

forekomster af hængesæk. Andre trusler er invasive arter (rødgran) og fi sk i 

søerne, da stor vandsalamanders yngel er meget sårbar overfor fi sk. 

Det meste af arealet er udpeget som område med landskabelige interesser. De 

landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan 

ses og opleves. Det nye boligudlæg er en del af landskabskarakterområdet 

Skovryggen, der er karakteriseret ved et bakket dødislandskab, der udover store 

skove indeholder markante skovbryn, lysninger med ekstensiv landbrugsdrift, 

spredt buskbeplantning, tidligere lergrave og moser med højt naturindhold samt 

spredt sommerhus og helårsbebyggelse. Området er oplevelsesrigt grundet 

dets store variation i terræn, natur og arealanvendelse og er et vigtigt rekreativt 

område. Området Ny Blovstrød skiller sig dog ud ved en blandet anvendelse af 

landbrug, skovpartier, idrætsanlæg og store virksomhedsbygninger. 

- 21 - 

Fredning 

Umiddelbart øst for arealet ligger et fredet område i det militære område. 

Fredningens formål er at sikre området mod fremtidig byudvikling, bevare og 

forbedre de landskabelige og naturmæssige værdier, bevare de kulturhistoriske 

værdier, bevare og forbedre områdets rekreative anvendelse og friholde området 

for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg. 

Der er endvidere fremsat forslag til nyt fredet område på den anden side af 

S-banen, sydvest for området. 

Grundvand 

Området er udpeget som område med særlige drikkevandinteresser (OSD). 

Den nordligste del af området er nitratfølsomt indvindingsområde, og der er 

kildepladszone (drikkevandsindvinding) umiddelbart nord for arealet. 


Årsdøgntrafi kken på Kongevejen var i 2007 ca. 9.900-11.900 biler, hvilket 

genererer en relativ stor støjbelastning i de områder, der grænser direkte op til 

vejen. Ligeledes medfører trafi kken på Sortemosevej, samt trafi k (især lastbiler) til 

de eksisterende erhvervsvirksomheder i området, støjbelastning i området. 

Nærheden til S-banen medfører støj fra togtrafi kken. Der er dog udelukkende 

passagertogtrafi k på banen. 

Området ligger tæt på det militære øvelsesterræn omkring Høvelte Kaserne, 

hvorfra der kan være periodevis støjbelastning. 

0-alternativ 

I 0-alternativet fastholdes den nuværende arealanvendelse, og der sker 

ingen udlægning af nye boligområder. Nye områder til boliger er foreslået 

på baggrund af befolkningsprognoser for kommunen, der forudser et behov 

herfor. Hvis ændringerne ikke gennemføres, må der forventes at blive et 

behov for nye arealudlæg i planområdet indenfor næste planperiode i form af 

kommuneplantillæg.


Med det foreslåede nye boligområde udvides Blovstrød markant mod sydvest i 

forhold til sin nuværende størrelse. Området er naturligt afgrænset af Kongevejen, 

Sortemosevej, S-banen og det militære øvelsesterræn ved Høvelte Kaserne. 


I området fi ndes fl ere søer, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. 

I forbindelse med den videre planlægning af området bør disse naturtyper 

besigtiges med henblik på at vurdere deres naturmæssige tilstand samt 

påvirkninger af den ønskede plan. Søerne kan med fordel indarbejdes i det nye 

boligområde som grønne elementer som en del af en sammenhængende grøn 

struktur i området med forbindelse til blandt andet skoven. 

Skovområdet og skoven vest for banen er omfattet af 300 m skovbyggelinier. 

Formålet med byggelinien er blandt andet at sikre skoven som et fritliggende 

element i landskabet. I dag opleves skoven især fra de omkringliggende veje 

(Kongevejen og Sortemosevej) og fra området ved Blovstrødhallen. Det kræver 

dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17, hvis der skal bygges inden for 

skovbyggelinien. For at bevare skovbrynets landskabelige og naturmæssige 

værdi, bør der udlægges en grøn, rekreativ struktur langs skoven, der holdes fri 


Det vurderes, at boligudbygning i området ikke vil påvirke Natura 2000-området 

Kattehale Mose. Området ligger på den anden side af S-banen og i en afstand 

af mere end 500 m. Det vurderes, at boligudbygning ikke påvirker de trusler, der 

er mod naturtilstanden i Kattehale Mose. Truslerne er især tilgroning af mosen, 

invasive arter (rødgran) og fi sk i søerne, som spiser paddeyngel. Derimod 

har forekomsten af stor vandsalamander og spidssnudet frø i Kattehale Mose 

betydning. Disse arter er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV, og det betyder at 

disse arters yngle- og rastesteder er beskyttet. Med forekomst i Kattehale Mose er 

det sandsynligt, at disse arter også yngler i søerne i det nyudlagte boligområde. 

Derfor er det særligt vigtigt at bevare og sikre naturtilstanden i disse søer mod 

forringelser. 

- 22 - 

Etablering af boliger vil markant ændre områdets fremtoning. Området vil ikke 

længere fremstå som en del af det omkringliggende sammenhængende landskab. 

Udbygningen af området mellem Blovstrød og Lillerød samt de eksisterende 

erhvervsområder vil på grund af beliggenheden ikke afskære andre åbne arealer 

fra den landskabelige og grønne sammenhæng. Påvirkningen af de landskabelige 

forhold forsøges begrænset med en velovervejet bearbejdning af overgangen 

til det nyudlagte boligområde. Det vurderes endvidere, at udbygning af området 

vil kunne medvirke til en tydeligere afgrænsning af overgangen fra by til åbent 

landskab, idet udbygningen skal medvirke til at samle området. 

Fredning 

Det nye boligområde ligger uden for det fredede område, og det vurderes 

derfor, at udlægget ikke vil påvirke det fredede område direkte. Der skal dog, 

som allerede nævnt, sikres en velovervejet bearbejdning af overgangen fra det 

nyudlagte boligområde til det fredede område. 

Grundvand 

Ændring af arealanvendelsen fra landbrug til boliger vurderes at være en 

forbedring, i forhold til at området er udpeget som område med særlige 

drikkevandsinteresser og nitratfølsomt indvindingsområde (nordlig del). Der 

vurderes at være mindre risiko for påvirkning af grundvandet ved boliger. 

Endvidere er der i rammerne fastsat bestemmelser om, at det skal sikres, at 

boligområdet planlægges uden risiko for grundvandsforurening. 


Kommuneplanen åbner mulighed for etablering af ialt 400 boliger fordelt på 50 

parcelhuse, 200 rækkehuse, 110 etageboliger og 40 plejeboliger. Udbygning af 

området med boliger vil forventeligt generere mere trafi k på vejene i området. 

Trafi kafviklingen og belastningen til og fra området skal undersøges nærmere i 

den videre planlægning af området, og det skal afklares, hvordan der sikres en 

god vejadgang, således at fremkommeligheden på Sortemosevej og Kongevejen 

ikke forringes yderligere. 

I retningslinierne for kommuneplanen er det anført, at der skal reserveres areal og

sikres mulighed for gennemførelse af sikkerheds- og forskønnelsesforbedringer på 

Kongevejen i forbindelse med udvikling af Ny Blovstrød. 

Det nye boligudlæg afgrænses af Kongevejen, Sortemosevej, S-banen og det 

militære øvelsesterræn omkring Høvelte, der alle er kilder til støj. Yderligere fi ndes 

i planområdet fritidsanlæg i form af Blovstrødhallen og erhvervsvirksomheder, der 

ligeledes kan være kilde til støj. 

Boligområder er generelt karakteriseret som støjfølsom anvendelse, og det skal 

derfor i den videre planlægningsproces sikres, at Miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdier for støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: 

• 

• 

• 

• 

Veje og jernbaner 

Støjende fritidsanlæg 

Militære skyde- og øvelsesterræner 

Virksomheder 




trafi khastighed og trafi kmængde. 

Der skal være særlig opmærksomhed på placering af boliger i forhold til de 

eksisterende erhvervsområder med byggemarked, lager og kontor. Endvidere kan 

der være støj fra S-banen og det militære øvelsesterræn. Boligområdet er placeret 

udenfor 55 dB grænsen for militærstøj. 

Der skal etableres sikre veje og stier for bløde trafi kanter i forhold til 

lastbiltransport til lagerområdet. Der skal etableres en sikker skolevej for børn ved 

krydsning af Kongevejen. 

- 23 - 


Natur og landskab 

I forbindelse med den mere detaljerede planlægning af området anbefales 

indarbejdet bestemmelser, der sikrer en integrering af bebyggelsen med de 

nærliggende boligområder samt bearbejdning af afgrænsningen til det tilstødende 

landskab, især mod det fredede område mod sydøst. 

Der bør udlægges en grøn, rekreativ struktur langs skoven, der holdes fri for 

bebyggelse. 

I denne sammenhæng bør der arbejdes med beplantning som afgrænsende 

element mellem by og det åbne grønne landskab. 


I forbindelse med detailplanlægningen af området, bør der som fastlagt i rammer 

for lokalplan foretages beregning af den fremtidige støjpåvirkning af boliger, så 

de vejledende grænseværdier sikres overholdt, eksempelvis ved etablering af 

støjafskærmning eller lign.

Julemosegård, Lynge 

Rammeområdet er beliggende i det sydøstlige Lynge på kanten af det planlagte 

natur- og fritidsområde ved Lynge Grusgrav. Ændringerne omkring Julemosegård 

ved Lynge omfatter udlæg af nyt rammeområde til boligformål (LU.B.11). 

Det nye boligområde ved Julemosegård skal udformes med udgangspunkt i 

terrænforholdene og den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen, der giver 

mulighed for etablering af ca. 40 rækkehuse, skal udformes med tætheder 

svarende til villabebyggelse og række- og gårdhuse. 

Området må kun anvendes til helårsboligformål med mulighed for mindre butikker 

og erhverv samt offentlige institutioner, som kan indpasses uden væsentlige 

genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må højst være 

40 for området under ét, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over det 

omgivende terræn. 

I rammeområdet er miljøvurderingen afgrænset til at behandle følgende 


• 

• 

• 


Grundvand 

Støjpåvirkning ved boliger fra vej 

Miljøstatus 


Området er i dag beliggende landzone og består af åbne arealer omkring 

landbrugsejendommen Julemosegård, der blandt andet anvendes til hestepension. 

Området omfatter en sø, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Den 

registrerede beskyttelse er større end søens udstrækning. Rundt om søen er et 20 

m bælte udpeget som særligt følsomt landbrugsområde (SFL). 

Det nye boligudlæg er en del af landskabskarakterområdet Mosaikken, der 

er karakteriseret ved at være forholdsvis fl adt og indeholde en mosaik af 

vidt forskellige anvendelsesformer, herunder spredt bebyggelse, landbrug, 

erhvervsbyggeri, motortrafi kvej, tekniske anlæg, hestefolde, naturområder mm. 

- 24 - 

Rammer for lokalpaner, Julemosegård

Området fremstår delvist tillukket og i visse områder noget usammenhængende. 

Det nye arealudlæg ligger i den yderste afgrænsning af Mosaikken mellem 

grusgravsområdet og Lynge by. 

Grundvand 


Støj 

I det nye arealudlæg vurderes den væsentligste påvirkning at være støjpåvirkning 

af de nye boliger fra Slangerupvej. Årsdøgntrafi kken på Slangerupvej er ca. 

13.700 biler, hvilket vil medføre støjbelastning i de områder, der grænser op til 

vejen. 

0-alternativ 

Såfremt der ikke foretages ændringer i forhold til den tidligere planlægning, 

vil retningslinjerne i Regionplan 2005 samt eksisterende arealanvendelse til 

landbrugsformål fortsætte. Nye områder til boliger er foreslået på baggrund 

af befolkningsprognoser for kommunen, der forudser et behov herfor. 

Hvis ændringerne ikke gennemføres, må der forventes at blive et behov 

for nye arealudlæg i planområdet indenfor næste planperiode i form af 

kommuneplantillæg. 



I området fi ndes en sø, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. I 

forbindelse med den videre planlægning af området bør søen besigtiges med 

henblik på at vurdere dens naturmæssige tilstand samt påvirkninger af den 

ønskede plan. Søen kan med fordel indarbejdes i det nye boligområde som 

grønt element som en del af en sammenhængende grøn struktur i området med 

forbindelse til andre naturområder. 

Etablering af boliger vil ændre områdets fremtoning fra åbne marker til et bebygget 

område. Området vil ikke længere fremstå som en del af det omkringliggende 

- 25 - 

sammenhængende landskab. Udbygning af området beliggenhed mellem 

Lynges østlige byafgrænsning og grusgravsområdet ved Nymølle vil på grund 

af beliggenheden ikke afskære andre åbne arealer fra den landskabelige og 

grønne sammenhæng. Påvirkningen af de landskabelige forhold kan begrænses 

med en velovervejet bearbejdning af overgangen til det nyudlagte boligområde. 

Det vurderes endvidere, at en udbygning af området vil kunne medvirke til en 

tydeligere afgrænsning og afrundning af Lynge mod grusgravsområdet. 

Det større sammenhængende geologiske interesseområde, der er udlagt syd for 

Slangerupvej vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af det nye arealudlæg. 

Grundvand 


forbedring i forhold til, at området er udpeget som område med særlige 

drikkevandinteresser. Der vurderes at være mindre risiko for påvirkning af 

grundvandet ved boliger. 

Støj 

Etablering af fl ere boliger i området vil generere mere biltrafi k. Kommuneplanen 

åbner mulighed for etablering af i 40 rækkehuse. Med udgangspunkt i modeltal 

antages hver bolig at udløse 4 daglige bilture, hvilket svarer til 160 bilture pr. dag. 

Den øgede trafi k, der er relativ begrænset vurderes ikke umiddelbart at medføre 

problemer i forhold til trafi kbelastningen og –afviklingen i området. Trafi kbelastning 

og -afvikling bør dog indgå i den videre planproces for området. 

Boligformål er følsom anvendelse. Boligerne kan blive påvirket af støj fra 

Slangerupvej. Ved lokalplanlægning af området skal det sikres, at Miljøstyrelsens 

vejledende støjgrænser for boligområder overholdes, eksempelvis ved etablering 

af støjdæmpende foranstaltninger, som “grønne” støjskærme, støjdæmpende 

asfalt, nedsættelse af trafi khastighed.




indarbejdet bestemmelser, der sikrer en integrering af bebyggelsen med de 

nærliggende boligområder samt bearbejdning af afgrænsningen til det tilstødende 

landskab, især grusgravområdet øst for. 


I forbindelse med detailplanlægningen af området bør der som fastlagt i rammer 

for lokalplan foretages beregning af den fremtidige støjpåvirkning af boliger, så 

de vejledende grænseværdier sikres overholdt, eksempelvis ved etablering af 

støjafskærmning eller lignende. 

- 26 -

Mågevang 

Det nye boligudlæg (SK.B.06) er beliggende umiddelbart nord for det eksisterende 

boligområde Mågevang og Meisevang på kanten af Lillerød Nord. Området er i 

dag beliggende i landzone og udgøres af spredt bebyggelse og grønne marker, 

der typisk anvendes til afgræsning. Der udlægges mulighed for opførelse af 30 

rækkehuse i området. 

Det nye boligområde nord for Mågevang skal udformes i sammenhæng med de 

eksisterende boligområder syd for og med en klar afgrænsning af byen mod nord. 

Der skal planlægges grønne områder som forbindelse mellem eksisterende og 

nye boligområder. 

I rammeområdet er miljøvurderingen afgrænset til at behandle følgende 


• 

• 

• 


Grundvand 

Støjpåvirkning ved boliger fra vej 

Miljøstatus 


Området er i dag beliggende landzone og består af åbne marker omkring enkelte 

landboliger. Området omfatter tre mindre vandhuller, hvoraf to er beskyttet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. Rundt om de to beskyttede søer er et 20 m bælte 

udpeget som særligt følsomt landbrugsområde (SFL). 

Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn kaster 300 m skovbyggelinier ind over den 

nordlige og østlige del af området. 

Det nye boligudlæg er en del af landskabskarakterområdet Skovryggen, 

der er karakteriseret ved et bakket dødislandskab, der udover store skove 

indeholder markante skovbryn, lysninger med ekstensiv landbrugsdrift, spredt 

buskbeplantning og moser med højt naturindhold samt spredt sommerhus og 

helårsbebyggelse. Området er oplevelsesrigt på grund af dets store variation i 

- 27 - 

Rammer for lokalpaner, Mågevang

terræn, natur og arealanvendelse. 

Den nordlige afgrænsning af området grænser op til den udlagte transportkorridor, 

men berører den ikke. Området skæres af en 132 kV højspændingsledning. 

Grundvand 


Støj 

I rammeområde vurderes den væsentligste påvirkning vedrørende støj at være 

støjpåvirkning af de nye boliger fra Frederiksborgvej. 

0-alternativ 

Såfremt der ikke foretages ændringer i forhold til den tidligere planlægning, vil 

retningslinierne i Regionplan 2005 samt eksisterende kommuneplanrammer 

være gældende. Nye områder til boliger er foreslået på baggrund af 

befolkningsprognoser for kommunen, der forudser et behov herfor. Hvis 

ændringerne ikke gennemføres, må der forventes at blive et behov for 

nye arealudlæg i planområdet indenfor næste planperiode i form af 

kommuneplantillæg. 



I området fi ndes to vandhuller, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 

3. I forbindelse med den videre planlægning af området bør søerne besigtiges 

med henblik på at vurdere deres naturmæssige tilstand samt påvirkninger af den 

ønskede plan. Vandhullerne kan med fordel indarbejdes i det nye boligområde 

som grønne elementer som en del af en sammenhængende grøn struktur i 

området med forbindelse til andre naturområder. 

Skovområderne Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave øst for området er omfattet 

af 300 m skovbyggelinier. Formålet med byggelinien er blandt andet at sikre 

skoven som et fritliggende element i landskabet. I dette område ligger der i 

- 28 - 

forvejen bebyggelse tæt op til skoven. Det vurderes derfor at det nye boligudlæg 

ikke vil påvirke oplevelsen af skoven væsentligt. Det kræver dog dispensation fra 

naturbeskyttelseslovens § 17, hvis der skal bygges inden for skovbyggelinien. Øst 

for det nye boligområde bevares et område med marker og små søer mellem to 

skovområder. 

Etablering af boliger vil ændre områdets fremtoning. Udbygningen af området i 

kanten af det eksisterende boligområde ved Mågevang samt det eksisterende 

erhvervsområde Borupgård på den anden side af Frederiksborgvej vil på grund af 

beliggenheden ikke afskære andre åbne arealer fra den landskabelige og grønne 

sammenhæng. Påvirkningen af de landskabelige forhold kan begrænses med 

en velovervejet bearbejdning af overgangen til det nyudlagte boligområde med 

grønne arealer. 

Grundvand 


forbedring, i forhold til at området er udpeget som område med særlige 

drikkevandsinteresser. Der vurderes at være mindre risiko for påvirkning af 

grundvandet ved boliger. 

Støj 

Etablering af fl ere boliger i området vil generere mere biltrafi k. Kommuneplanen 

åbner mulighed for etablering af 30 rækkehuse. Med udgangspunkt i modeltal 

antages hver bolig at udløse 4 daglige bilture, hvilket svarer til 120 bilture pr. dag. 

Den øgede trafi k, der er relativ begrænset, vurderes ikke at medføre problemer i 

forhold til trafi kbelastning og -afvikling i området. 

Boligformål er støjfølsom anvendelse. Boligerne kan blive påvirket af støj 

fra Frederiksborgvej. Ved lokalplanlægning af området skal det sikres, at 

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder overholdes for eksempel 

ved etablering af støjdæmpende foranstaltninger, som “grønne” støjskærme, 

støjdæmpende asfalt, nedsættelse af trafi khastighed eller lign.




indarbejdet bestemmelser, der sikrer en sammenhæng med de eksisterende 

boligområder syd for og med en klar afgrænsning af byen mod nord. 

Yderligere bør der arbejdes med beplantning som afgrænsende element mellem 

eksisterende og nye boligområder. 


I forbindelse med detailplanlægningen af området, bør der foretages beregning af 

den fremtidige støjpåvirkning af boliger, så de vejledende grænseværdier sikres 

overholdt eventuelt ved etablering af støjafskærmning. 

- 29 -


I nærværende afsnit beskrives og vurderes de nye arealudlæg og ændringer i 

eksisterende udlæg for planlægning i det åbne land. 

Planlægningen for det åbne land dækker planlægning for naturinteresser, landskabelige 

og geologiske interesser. Hertil kommer planlægningen for friluftslivet samt 

tekniske anlæg i form af vindmøller. 

Retningslinjerne for landområderne tager udgangspunkt i, at der fortsat er brug 

for at anvende landområderne til mange forskellige formål. Omvendt er der brug 

for at beskytte de værdier, der er knyttet til det åbne land - herunder naturværdier, 

intakte landskaber og rekreative områder. 

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen har Allerød Kommune gennemført 

en omfattende kortlægning af landskaber og natur og har på den baggrund 

fået kendskab til hvilke værdier, der er vigtige at beskytte. Kortlægningen 

ligger til grund for de udpegninger og retningslinjer, som gælder for anvendelsen 

af landområderne. 

Planlægningen er fordelt på syv underemner: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Landskaber 

Biologi 


Jordbrug 

Skovrejsning 


- 30 -

Miljøstatus 

Landskaber 

De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart 

opleves og ses. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange 

landskabselementer, for eksempel et landskab med både skove, søer og bakker. 

Andre landskaber er mere enkle. 

I forbindelse med kommuneplanens udarbejdelse har kommunen analyseret 

landskabet ud fra blandt andet terræn, jordbund og arealanvendelse og har på den 

baggrund delt det åbne land op i 5 forskellige landskabskarakterområder. Hvert 

område indeholder en særegen landskabelig identitet og oplevelse. 

De 5 landskabsområder omfatter: 

Tunneldalene - de afl ange dalformationer i den sydlige del af kommunen, som blev 

formet af istidens smeltevand. Området er særdeles oplevelsesrigt på grund af en 

stor variation i terræn, værdifulde naturområder, fortidsminder, landbrug og skove. 

Sletten - det åbne storbakkede landbrugslandskab i vest omkranset af skove og 



Mosaikken - det fl ade til letbølgende og meget varierede landskab midt i 


med mindre landbrugsejendomme, hesteafgræsning, planteskoler, 




Skovryggen - øst for Lillerød fi ndes den skovklædte højderyg, der løber 


dødislandskab præget af bakker, søer og moser, som har givet grundlag for 

skov frem for landbrug, der har været vanskeligt at opdyrke. Der har været en 



- 31 -

Søbakken - de militære arealer vest for Sjælsø med de bakkede slugter. Området 


med få tekniske anlæg. Området er delvist lukket for færdsel men alligevel 

oplevelsesrigt på grund af de mange udsigter over landskabet. 

Regionplanens retningslinjer og udpegninger af områder med landskabelige 

værdier er stort set videreført. Der er dog sket enkelte justeringer, der omfatter: 

• 

• 

• 

• 

Udpegningen er reduceret omkring boligområdet ved Bøgevangen øst for 

Vassingerød. 

Udpegningen er reduceret ved byudviklingsområdet i Ny Blovstrød. 

Udpegningen er udvidet nord for St. Rosenbusk og enkelte andre steder. 

Biologi 

Udpegningen af biologiske interesseområder omfatter 3 typer biologiske 

interesseområder: 

Kerneområder, som er større sammenhængende områder med et højt indhold af 

skove, søer, enge, moser og overdrev, der fungerer som – og har mulighed for at 

udvikle sig til - vigtige levesteder for en stor variation af dyr og planter. 

Spredningskorridorer, der forbinder kerneområderne. Spredningskorridorerne 

indeholder eksisterende naturområder eller potentielle naturområder, som fungerer 

som ”trædesten” for dyr og planter, når de skal sprede sig gennem det åbne land. 

Potentielle kerneområder, som er områder, der ved målrettet pleje vil kunne 

udvikle sig til vigtige levesteder for dyr og planter. 

Det følger af retningslinjerne, at der indenfor de udpegede områder ikke må ske 

ændring af tilstanden eller arealanvendelsen, såfremt det forringer de biologiske 

værdier. 

Der udpeges 3 nye potentielle kerneområder ved henholdsvis Lynge Grusgrav, St. 

Rosenbusk og Kollerød Lergrave. Området ved Lynge Grusgrav og St. Rosenbusk 

- 32 - 

Landskabskarakterområder i Allerød Kommune

hænger sammen med et større sammenhængende kerneområde omkring 

Buresø og de omkringliggende skove. Det potentielle kerneområde ved Kollerød 

Lergrave omfatter de tidligere lergrave syd for Kollerød landsby, der er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

Børstingerød Mose ændres fra spredningskorridor til kerneområde. Mosen, der 

består af både moseområder, enge og søer, grænser op til Brødeskov og er i dag 

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 


Lavbundsområder er lavtliggende områder, drænede enge/moser og afvandede 

søer, som mere eller mindre anvendes landbrugsmæssigt. Hvis den tekniske 

afvanding af arealerne ophører, for eksempel ved at fjerne dræn/grøfter og stoppe 

pumper, kan vandstanden i områderne stige til et naturligt niveau og derved skabe 

vådområder. Vådområder omfatter såvel permanent våde arealer (søer) som 

periodevist våde arealer (våde enge, moser). 

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er at bevare eksisterende 

vådområder indenfor lavbundsarealerne og sikre muligheden for at skabe nye 

vådområder gennem vandstandshævning. 

I Kommuneplanen sker en udvidelse af lavbundsområdet omkring Kollerød 

Sø. Kollerød Sø, der dog ikke har været sø i mange år, er beliggende i 

området mellem Brødeskov og Hillerødmotorvejens forlængelse. Området 

består i dag af åbent udyrket land omkring Kollerød Å. Området er desuden 

upeget som landskabeligt værdifuldt område, og vandløbet er beskyttet af 

Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Jordbrug 

Retningslinjerne skal sikre, at der ikke sker unødig inddragelse af god 

landbrugsjord til andre formål, herunder bymæssige formål, idet landbrugsjorden 

betragtes som en begrænset ressource. Samtidig skal retningslinjerne sikre 

landbrugets udviklingsmuligheder og bevare det åbne lands karakter af 

landbrugsland. 

- 33 - 

For at sikre landbrugets udviklingsmuligheder bør de nuværende, 

sammenhængende landbrugsarealer ikke deles op af andre former for 

arealanvendelse. Tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør derfor placeres i tilknytning 

til eksisterende byområder, således at den klare grænse mellem by og land 

bevares. 

Et område ved Kollerød, nord for Lynge og vest for Lillerød, er udpeget til 

værdifuldt jordbrugsområde. 

Skovrejsning 

Skovrejsning medvirker blandt andet til at beskytte drikkevand, forbedre natur 

og give mulighed for bynært friluftsliv. Skovrejsning kan omvendt også - hvis det 

sker uplanlagt - ødelægge særlige værdier. Det kan for eksempel være særlige 

udsigter over landskaber eller geologiske terrænformer. Det kan også være dyr og 

planter, der ikke anvender skoven som levested. Derudover ønskes der ikke skov 

i områder, der indeholder landbrugsjorde af høj dyrkningskvalitet og i områder, der 

er reserveret til trafi kanlæg, byudvikling, vindmøller o.lign. 

I de udpegede skovrejsningsområder kan der plantes skov på 

landbrugsejendomme. 

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på 

landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan kommunen give en dispensation, 

såfremt det ikke går ud over andre værdier. 

I områder, hvor skovrejsning er mulig, må der plantes skov på landbrugsjord. 

Der er foretaget følgende ændringer af områder med ønsket og uønsket 

skovrejsning: 

• 

Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde nord for Slangerupvej mellem 

Vassingerød og Farum Lillevang, da en en ny skov her vurderes at være i 

overensstemmelse med områdets landskabskarakter, og da den vil kunne 

skjule Slangerupvejen set fra beboelsesejendommene.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde nord for Årtusindeskifteskoven for 

at forøge det bynære skovområde nord for Lynge. 

Der er udpeget uønskede skovrejsningsområder i de potentielle 

kerneområder, da det ikke vil være i overensstemmelse med de langsigtede 

naturmål i området. 

Det udpegede uønskede skovrejsingsområde i landskabskarakterområdet 

“Tunneldalene” er udvidet til at omfatte hele udpegningen af værdifuldt 

landskab. 

Skovrejsningsområdet ved Drive-in Bio’en i Nymølle er udgået idet det 

omfatter Put&Take-søen og Drive-in Bio’ens arealer. 

Skovrejsningsområdet syd for Årtusindeskifteskoven er udgået idet det 

omfatter idrætsanlæg, veje, eksisterende skov og lokalplanlagte områder der 

ikke må skovtilplantes. 

Skovrejsningsområdet mellem motorvejen og Lillerød syd er reduceret, så det 

ikke omfatter private beboelsesejendomme og haver. 

De udpegede råstofområder i Region Hovedstadens Råstofplan 2007 er 

udgået som områder hvor skovrejsning er ønsket på baggrund af indsigelse 

fra Region Hovedstaden til kommuneplanforslaget. 


Der er i Allerød Kommune rig mulighed for et aktivt friluftsliv og et væld af 

rekreative interesser. Nedenfor er beskrevet de ændringer, der er foretaget i 

kommuneplanen i forhold til den eksisterende planlægning. 

Ændringerne omfatter følgende: 

• 

• 

• 

Udlæg af et område til nye kolonihaver 

Udvidelse af friluftsområdet langs Hillerødmotorvejen 

Udlæg af nye rekreative stier 

I kommuneplanen er et område ved Ny Blovstrød udlagt til rekreativt område med 

mulighed for overnatningshaver. Havelodderne må i gennemsnit ikke være større 

end 400 m2. 

- 34 - 

Området mellem Hillerødmotorvejen og Lillerøds sydlige afgrænsning er i dag 

udlagt som et fritidsområde, der omfatter kolonihaver, idrætsanlæg og rekreative 

stier. Dette område foreslås udvidet langs motorvejen. Områderne har til formål 

at sikre grønne passager på tværs og langs byområderne og øge adgangen 

for oplevelser og motion i det åbne land, samtidig med at der fastholdes en klar 

grænse mellem by og land. 

De rekreative stier består af et fi ntmasket net af eksisterende og planlagte stier, 

som forbinder det regionale rekreative stinet, regionale trafi kstier og stationer med 

fritids- og udfl ugtsområder, herunder skove, naturområder og fredede arealer i det 

åbne land. 

I Regionplan 2005 er de regionale rekreative stier udpeget. Stinettet skal 

give adgang fra byen til det åbne land, til kysten og til områder uden for 

Hovedstadsregionen. De rekreative stier forløber så vidt muligt i fredelige 

grønne omgivelser. I Regionplanen skelnes der mellem eksisterende og 

planlagte strækninger. Derudover er der i Regionplanen angivet “missing links”, 

dvs. strækninger, der endnu ikke er planlagt, men hvor der er et ønske om at 

konkretisere linjeføringen. I Kommuneplanen er der udlagt følgende nye regionale 

rekreative stier: 

• 

• 

• 

I den 4. grønne ring, som forbinder de grønne kiler på tværs, er der planlagt 

for en regional sti, der skal forløbe fra Rungsted Kyst i nord til Karlstrup Mose 

i syd. En del af stiforløbet berører Allerød Kommune, og en del af linjeføringen 

er konkretiseret i kommuneplanen. 

Konkretisering af den manglende strækning, der går fra Tokkekøb Hegn til 

Gribskov syd. 

Konkretisering af den manglende strækning fra Bastrup Sø til Søndersø. 

Vindmøller 

Allerød Kommune har en ambitiøs målsætning om at nedbringe udledningen af 

CO2 med 25 % inden 2015. Det kræver en række initiativer, blandt andet at skabe 

plads til vedvarende energiformer.

I Regionplanen er der udpeget et enkelt vindmølleområde i Allerød Kommune, 

nemlig området vest for Kollerød. Med kommuneplanen er området udvidet mod 

nord, og der er udpeget et nyt område til en enkelt vindmølle ved Vassingerød. 

Derudover er regionplanens retningslinjer ændret, således at det bliver muligt at 

opstille større møller end 80 m. 

I det udpegede vindmølleområde i Vassingerød Nord kan der kun opstilles én 

vindmølle med en maksimal totalhøjde på 110 m. 

I det udpegede vindmølleområde ved Kollerød kan der kun opstilles en gruppe 

på 3 møller på en ret linje med samme indbyrdes afstand. Vindmøllerne må 

maksimalt være 110 m højde. Vindmøllerne skal være ens med hensyn til 

størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og 

rotordiameter. 

Området ved Kollerød er beliggende langs kommunegrænsen til Hillerød 

Kommune. Inden for området fi ndes et beskyttet dige og enkelte vandhuller og 

Lynge Å, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. 

Ved Vassingerød fi ndes i nærheden af det udpegede vindmølleområde enkelte 

beskyttede vandhuller i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. 

- 35 - 

0-alternativ 

Inden strukturreformen blev planlægningen for det åbne land primært varetaget af 

amterne/HUR, mens den efter reformen varetages i kommuneplanlægningen. Regionplanen 

blev med strukturreformen gjort til landsplandirektiv og udgør således 

gældende planlægning, indtil emnerne er implementeret i den kommunale planlægning. 

Det betyder, at planlægningen for det åbne land i forslag til Kommuneplan 

2009 for Allerød Kommune er den direkte afl øser for regionplanens planlægning 

på området. 

På baggrund heraf er planlægningen i Regionplan 2005 for HUR anvendt som 

0-alternativ. Og såfremt der ikke foretages ændringer i forhold til den tidligere planlægning, 

vil retningslinjerne i Regionplan 2005 samt eksisterende kommuneplanrammer 

med tilhørende kommuneplantillæg være gældende.


Landskaber 

Tilstanden og arealanvendelsen i områder med landskabelige værdier må 

kun ændres, såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at forringe 

de særligt værdifulde sammenhængende landskabelige helheder eller 

enkelt elementer. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdets 

landskabsværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning 

eller lokalplan. 

Yderligere gælder det, at der inden for de landskabeligt værdifulde områder 

som hovedregel ikke må planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg eller 

inddrages arealer til eksempelvis byudvikling. 

For området ved Bøgevang er ændringen af det udpegede område sket, idet 

området er bebygget, hvorfor udpegningen ikke synes relevant. 

Udvidelsen af det udpegede landskabeligt værdifulde område ved St. Rosenbusk 

og få andre steder i kommunen vurderes at være en positiv gevinst for bevaring 

og beskyttelse af landskabsværdierne. 

Biologi 

Det er et nationalt mål, at der arbejdes for at skabe større sammenhængende 

naturområder, idet en af de største trusler mod en varieret og værdifuld natur 

er, at levestederne er for få, for små og for spredte. Naturen og den biologiske 

mangfoldighed skal beskyttes ved at bevare og sikre økosystemer for at forbedre 

og genskabe levesteder for hjemmehørende planter og dyr. De økologiske 

forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra 

økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. Arealer med potentielle naturkvaliteter 

skal identifi ceres med henblik på at kunne prioritere en eventuel gradvis 

retablering til naturområder og en forbedret sammenhæng mellem naturområder 

samt etablering af større sammenhængende naturområder. 

Børstingerød Mose er ændret fra spredningskorridor til kerneområde på grund af 

dets store naturværdi. Derudover er der tilføjet tre nye potentielle kerneområder 

(Lynge Grusgrav, St. Rosenbusk, Kollerød Lergrave), som ved målrettet pleje kan 

- 36 - 

udvikle sig til vigtige levesteder for dyr og planter. Regionplanens retningslinjer er 

i al væsentlighed videreført. Der er dog tilføjet retningslinjer vedrørende naturpleje 

mv. 

Samlet set vurderes det, at udpegningen af de nye kerneområder, herunder også 

Børstingrød Mose, kan bidrage til at fremme den biologiske mangfoldighed ved at 

værne om naturen og sikre områder med biologiske bevaringsværdier. 

Tiltagene vurderes endvidere at kunne medvirke til at nå GreenCities-målene 

om at bremse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og øge antallet af 

prioriterede arter, herunder bilag IV-arter. 


Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er at bevare eksisterende 

vådområder og sikre muligheden for at skabe nye vådområder gennem 

vandstandshævning. 

I lavbundsarealer skal landbrugsdriften søges ekstensiveret og vandstanden 

hæves med henblik på at reducere næringsstofudvaskningen, forbedre forholdene 

for de vilde dyr og planter og skabe vandreservoirer for at kunne imødegå 

klimaforandringer. 

Vådområder har mange fordele, idet de renser vandmiljøet for næringsstoffer, 

skaber vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og reducerer 

udledningen af drivhusgasser fra lavbundsarealerne. Derudover kan 

lavbundsarealerne fungere som vandreservoirer, når stigende regnmængder 

fremover skal håndteres. Dermed er de en del af kommunens muligheder for 

klimatilpasning, da de kan afbøde konsekvenserne ved ekstrem regn. 

Ved at udlægge området omkring Kollerød Sø til lavbundareal sikres muligheden 

for at genetablerer søen, hvorfor ovennævnte positive effekter vil kunne opnås. 

Udlægget vurderes desuden at kunne bidrage til at nå GreenCities-målene om 

at bremse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og øge antallet af 

prioriterede arter, herunder bilag IV-arter.

Jordbrug 

Udpegningen af de særligt værdifulde jordbrugsområder er i forhold til Regionplan 

2005 reduceret, enten fordi de har ligget helt op til bymæssig bebyggelse eller 

sårbare naturområder, som ikke er forenelige med intensiv landbrugsproduktion, 

eller som følge af deres beskedne omfang, som ikke ville have en reel betydning 

for udvikling af jordbrugserhvervet. 

Reduktionen i området udlagt til jordbrugsformål vurderes derfor at være 

ubetydelig for muligheden for bevarelse af et bæredygtigt jordbrug, der kan 

producere fødevarer til både hjemmemarkedet og til eksport. 

Skovrejsning 

Det nuværende skovareal i Allerød Kommune er 22 %, hvilket er langt over 

gennemsnittet på 12 %. Med de foreslåede ændringer øges det samlede areal, 

hvor skovrejsning er ønsket. 

Alle de foreslåede ændringer vurderes at være miljømæssigt velbegrundede, 

og de vurderes at medføre en positiv forbedring for de landskabelige interesser, 

friluftslivet og grundvandsbeskyttelsen. 


Generelt vurderes det positivt for friluftslivet og de rekreative interesser at 

udlægge nye arealer til både kolonihaver, friluftsområder og rekreative stier. 

De nye friluftsområder ved Ny Blovstrød og i Lillerød Vest vurderes at have en 

uproblematisk placering i forhold til karakteren af de landskaber, de er udpeget 

i. Udlæggene til kolonihaveformål ved Ny Blovstrød ligger mindre end 4 km fra 

stationen, og der er god adgang til områderne for cyklister. Placeringen vurderes 

endvidere ikke at stride mod andre planinteresser. 

De nye arealudlæg, herunder især friluftsområdet i Lillerød Vest, er i 

risiko for støjpåvirkning fra nærliggende veje. Det skal derfor i den videre 

planlægningsproces sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj 

kan overholdes i planområderne ved støj fra veje. 

- 37 - 


muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne, f.eks ved 

etablering af støjvolde, “grønne” støjskærme og støjdæmpende asfalt. 

På baggrund af GreenCities-målene er der indføjet en retningslinje i 

kommuneplanen, der fastlægger at de nye kolonihaver skal drives efter økologiske 

principper, dvs. uden brug af sprøjtemidler, med begrænset brug af gødning og 

med vanding fra regnvandsopsamling, hvilket vurderes at være positivt over for 

miljøet, herunder grundvandsressourcen. 

De nye arealudlæg til rekreative stier er typisk beliggende i det åbne land, hvor 

der kan være beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, 

værdifulde landskaber, geologiske interesser mv. I forbindelse med den videre 

detailplanlægning skal det derfor sikres at anlæggene af stierne kan ske uden 

væsentlige konsekvenser for de landskabs- og naturinteresser der fi ndes. Ved 

interessekonfl ikter skal der gennemføres afhjælpende foranstaltninger for at 

imødegå disse. 

Vindmøller 

Store vindmøller kan påvirke landskabets karakter og oplevelsen heraf væsentligt 

både i kraft af deres markante størrelse samt refl ekterende overfl ade. Visse 

landskaber er særligt sårbare. Det gælder især store uforstyrrede landskaber 

samt landskaber, der i øvrigt byder på visuelle oplevelsesmuligheder betinget af 

kulturhistoriske landskabsmønstre, geologiske strukturer, naturområder mv. 

De udpegede vindmølleområder vurderes at have en overvejende uproblematisk 

placering i forhold til karakteren af de landskaber, de er udpeget i. Ingen af 

områderne er beliggende i områder med landskabelige værdier. 



miljøet (VVM) i forbindelse med konkrete vindmølleprojekter indenfor områderne.

En VVM-redegørelse belyser vindmøllernes konsekvenser for miljøet i bred 

forstand. Eksempelvis belyses konsekvenserne for landskabet gennem 

visualiseringer. Der redegøres i den forbindelse særligt for samspillet med andre 

vindmøller, højspændingsledninger mv. som er synlige i det omgivende landskab. 

VVM-redegørelsen belyser desuden konsekvenserne for naturen i områderne, 

herunder konsekvenser for de internationalt beskyttede Natura 2000-områder 

samt de såkaldte bilag IV-arter, der er omfattet i EF´s habitatdirektiv. Der skal i 

den forbindelse være særlig fokus på ørne, padder og fl agermus. Der må nemlig 

ikke gennemføres projekter, der forringer arternes levevilkår. Anden beskyttet 

natur og kommuneplanens biologiske kerneområder, spredningskorridorer, 

potentielle spredningskorridorer, værdifulde naturområder indgår også i 

konsekvensvurderingen for naturdelen. 

VVM-redegørelsen belyser også gener som støj og skyggetimer. Det er således et 

krav, at Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller overholdes. 

- 38 -

Anbefalinger 

Landskaber 

Ingen 

Biologi 

Naturindholdet i de nye kerneområder skal forbedres gennem naturpleje og 

naturgenopretning. 


I forbindelse med udpegningen bør planlægningen omkring at hæve vandstanden 

opstartes, således at Kollerød Sø kan genskabes inden for en overskuelig 

tidshorisont. 

Jordbrug 

Ingen 

Skovrejsning 

Ingen 


For de nye udlæg til friluftsområder i Lillerød Vest og ved Ny Blovstrød bør der 

i forbindelse med detailplanlægningen foretages beregning af den fremtidige 

støjpåvirkning af i områderne, så de vejledende grænseværdier sikres overholdt, 

eksempelvis ved etablering af støjafskærmning eller lign. 

I forbindelse med den videre planlægning af de nye rekreative stier bør der 

gennemføres en nærmere vurdering af konsekvenserne overfor de landskabelige 

og naturmæssige interesser. 

Vindmøller 

Der skal i forbindelse med den videre planlægning for vindmøller i de udpegede 

områder udarbejdes en vurdering af vindmøllernes virkning på miljøet (VVM). 

Herudover skal der for vindmølleområder, hvor der kan være risiko for væsentlige 

påvirkninger af Natura 2000-områder, gennemføres en konskvensvurdering 

af projektet. Udfaldet af vurderingerne kan være, at det ikke er muligt at 

- 39 - 

udnytte områderne til vindmøller i det omfang, der er angivet i retningslinierne. 

Vurderingen bør blandt andet omfatte: 

• 

• 

• 

• 

Visuel påvirkning af landskabets karakter, mønstre og sårbare områder 

Visuel påvirkning af oplevelsen og forståelsen af berørte kulturinteresser. 

Konsekvensvurdering af eventuelt berørte Natura 2000-områder. 

Påvirkning af § 3-beskyttede naturtypers tilstand. 

På baggrund af den gennemførte VVM skal det sikres, at der i planen for 

vindmøller i de enkelte områder tages de nødvendige hensyn til blandt andet 

landskab, kulturmiljøer og naturværdier.


Overvågning sker primært ved myndighedernes sædvanlige tilsyn med 

overholdelsen af sektorlovgivning og planlægning. Der stilles derfor kun forslag til 

nedenstående enkelte overvågningsprogrammer: 

• 

• 

Der stilles forslag om gennemførelse af feltundersøgelser i kerneområder med 

jævne mellemrum f.eks. hvert andet år med henblik på at følge udviklingen i 

plante- og dyrelivet. 

Der stilles forslag om overvågning af vandkvaliteten i den nye Kollerød Sø, 

herunder gennemførelse feltundersøgelser af plante- og dyrelivet med jævne 

mellemrum, f.eks. hvert andet år med henblik på at følge naturtilstanden i 

området. 

- 40 -

Vis - Allerød Kommuneplan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?