m - Verdens kultur

motorvogn 6* o Mozart
beregnet for motortrafik, m findes endnu
ikke i Danm. Se iøvrigt autostrada.
motorvogn, 1) d. s. s. automobil; 2) til
person- el. godsbefordring indrettet jernbanekøietøj
med eget fremdrivelsesmaskineri,
nu alm. forbrændings- el. elektromotor,
m-d riften påbeg. omkr. 1920 med
benzinmotorer; nu anv. næsten udelukkende
dieselmotorer, som er billigere i
drift, og som kan bygges for en større
maskinkraft end benzinmotorer. Dieselmotorerne,
alm. 2 stk., er opstillet på
m-s ene bogie og driver hver sin dynamo,
hvis strøm føres til elektromotorer, de
såk. banemotorer, som er monterede på
m-s anden bogie. DSBs normaltype for
dieselelektr. m er MO-vognen som er udstyiet
med to dieselmotorer med hver
250/275 HK og bygget for en hastighed
af 120 km/h. Elektr. m anv. isæt på bybaner
og i lokaltog på elektr. jernbanenet.
Strømtilførslen sker enten gnm. en 3.
skinne, som ligger ved siden af køreskinnerne,
el. ved en over sporet ophængt
køreledning, som f. eks. på Kbh.s S-bane.
(IH.).
Mott [mat], John (f. 1865), arner, leder af
de kristne ungdoms-, studenter og missionsbevægelser,
generalsekr. for den
kristne studenterbevægelse fra 1895;
ledede de store missionskonferencer i
Edinburgh 1910, Jerusalem 1928 og
Tambaram 1938. Fremtrædende økumenisk
personlighed. Nebels fredspris-1946
sammen med Emily Greene Balch.
'Motta, Giuseppe (1871-1940), schweizisk
politiker. Sagfører, katolsk-kons.; fra
1912 medl. af Forbundsrådet, præsident
1915, 1920, 1927, 1932. 1937. Fremtrædende
folkefotbundspolit., dog med fuld
hævdelse af schw. neutralitet.
'motti (fi., vist egl. skovhuggerudtryk for
et vist mål brænde), isoleret, afskåren
troppestyrke; dennes improviserede forsvarsstilling.
Mottl, Felix (1856-1911), ty. komponist
og kapelmester. 1886 hoveddirigent i
Bayreuth. Udgav klaverudtog af Wagners
værker, forsynet med Wagners mus.
og scenariske bemærkninger.
•motto (ital.), valgsprog, devise.
Mottram f'måtr^m], Ralph Hale (f. 1883),
eng. forfatter. Kendt f. sin nøgterne skildring
af 1. Verdenskrig i romantrilogien
The Spanish Farm - Sixty- Four, Ninety-
Four - The Crime at Vanderlynden'%
(1924-26).
mouche [muj] (fr.,egl: flue), skønhedsplet,
navnlig om den kunstige skønhedsplet i
18. årh
mouches volantes [muj v3'ld:t] (fr:
flyvende fluer), sorte pletter for øjet;
entoptisk fænomen.
mouillering [mu'je'rir)] (fr., af lat. mollire
gøre blød), i sprogvid. d. s. s. palatalisering.
mouliné [muli'nej (fr. mouliner tvinde
(silke)), 1) garn tvundet af to forsk, farvede
garner; 2) stof, fremstillet heraf; anv.
som vaskestof, kjoletøj el. habitstof.
Moulin Rouge [mu'lÆ 'ru:3] (fr: røde
mølle), forlystelsesetablissement påMontmartrei
Paris. Grl. 1889, nedbrændt 1915,
genopført som varieté og biograf 1923-27.
Moulins [mu'lw;], fr. by i dept. Allier;
23 000 indb. (1946). Domkirke (grl. 1468);
rester af Bourbon-hertugernes slot.
Moulmein (eng. [maul'mæin, mul-, må:!-]),
burmes.Mawlamyaing [målå'mjai*?], havneby
i Burma, 0 f. Rangoon, ved Salween;
ca. 70 000 indb. Eksport af te,
ris og gummi.
Louis Mountbatten. Philip Mountbatten. J. L. Mowinckel. W. A. Mozart.
moundbuilders ['maundbildsz] (eng:
højbyggere), gruppe af førcolumbiske indianerfolk
i østl. N-Amer., der opførte
mounds, jordhøje, til rel. brug, som forsvarsværker
og fundamenter for huse.
Der skelnes ml. fl. m-kulturer, men fælles
er majsagerbrug og pottemageri. Alderen
sættes til de sidste årh. før europæernes
komme, i områdets sydl. del har m endog
overlevet erobringen en kort tid.
Mounet-Sully [mu'næ sy'li], Jean (1841-
1916) fr. skuespiller. Fra 1872 v. Théåtre
Francais, sin periodes berømteste tragiker
(Oidipus, Hamlet). Gæstede Kbh.
omkr. 1900.
mount, mountain [maunt, 'mauntin]
(eng.); bjerg.
Mountain Ash ['mauntin 'af], eng. by i
S-Wales NV f. Cardiff; 32 000 indb.
(1948): kul- og jernminer.
mountain limestone ['mauntin 'laimstoun]
(eng: bjergkalksten), en kilometertyk
forsteningsrig kalksten fra nedre karbon
i Engl.
Mountbatten [maunt'båtn], Louis,
(1946) 1. Viscount of Burma, Earl (1947)
(til 1917 prins Louis Francis af Battenberg)
(f. 1900), brit. admiral (1943).
Dronn. Victorias datterdattersøn. 1942-43
chef f. Combined Operations, landgangseksperimenter
med hær, flåde og luftvåben
(iNo.,Frankr.). Aug. 1943 fikM overkommandoen
i SØ-Asien og ledede kampen
mod Jap. i Burrria. Dec. 1946 kommando
i Middelhavet. Afløste marts 1947
efter erklæringen om Indiens overgang
til selvstyre Wavell som vicekonge i Indien,
gik ind for Indiens deling. 1947-48
generalguvernør i Hinduslan, overtog
1948 flådekommando. (Portræt).
Mountbatten [maunt'båtn], Philip (f.
1921 på Korfu), prins, (1947) hertug af
Edinburgh. Søn af prins Andreas afGrækenl.
(d. 1944), sønnesøn af Georg 1. af
Grækenl., søstersøn af Viscount M of
Burma. Deltog i slaget v. Matapan 1941,
senere i Stillehavet. Ægtede nov. 1947
prinsesse Elizabeth af Engl. (Portræt).
Mount Columbia [maunt ka'låmbis], højeste
bjergtop (3747 m) i Albertas Rocky
Mountains, Canada, på grænsen til Brit.
Columbia.
Mount Morgan [maunt 'måigan], austr.
by, Queensland; ca. 9600 indb. En gang
verdens rigeste kobbermine.
Mount Rigny [maunt 'rigni], fjeld ved
Blossevillekysten, Grønl.; 2300 m.
Mount Vernon [maunt 'varnsn], 1) nordl.
forstad til New York, USA; 67 000 indb.
(1940); 2) landstedet, der tilhørte George
Washington i Virginia ved Potomac River,
20 km S f. byen Washington; George
Washington er begravet her.
Mouscron [mu'skro], flamsk Moeskroen,
helg. by i V-Flandern nær fr. grænse;
36 000 indb. (1946). Tekstilindustri.
'mou'sel el. mausel (østjød. Mausche
DSBs standardmotorvogn.
Moses, ty. mauscheln tale som en jøde i
et fra Tyskl. stammende kortspil.
mousse [mus] (fr: mos; skum), 1) finere,
blød fars af kogt kød, indmad el. fisk; 2)
dessert af flødeskum, m. smag af kaffechokolade
el. a., ofte halvfrossen.
mousseline [mus'lin], fr. stavemåde for
musselin.
moussere [mu'se'ra] (fr.), skumme, bruges
især om vædsker, der indeholder kulsyre.
moustache [mu'sta:j3] (fr.), (stort) overskæg.
Moustérien [muste'rjæ] (fr.), palæolitisk
kulturgruppe, navngivet efter de første
store fund (1908) i Le Moustier, dept.
Dordogne i Frankr., en hule med talrige
redskaber og et gravfund. M tilhører sidste
mellemistid og beg. af sidste istid.
moustille [mu'sti:j] (fr.), den svage kulsyreudvikling
hos en del ganske unge
vine.
mo've're (lat.), bevæge.
Mowinckel ['mo:-], Agnes (f. 1875), no.
skuespillerinde. Deb. 1899, siden på de
fleste no. scener; en fremragende instruktør,
bl. a. på Nationalteatret i Oslo.
Mowinckel ['mo:-], Johan Ludwig (1870-
1943), no. politiker, forretningsm. Skibsredersøn,
knyttet til Chr. Michelsen, fra
1898 skibsreder i Bergen. Stortingsmand
(Venstre) (m. afbrydelser) 1906-40. 1921-
22 handelsmin., 1922-23 udenrigsmin.,
derpå som Venstres leder stats- og udenrigsmin.
1924-26, 1928-31, 1933-35.
Fremtrædende folkeforbundspolitiker, bidrog
til skandinavisk-holl.-belg. Osloaftale
1930, gennemførte formindskelse af
no. militær. Forlod No. ved besættelsen;
d. i USA. (Portræt).
Mowinckel ['mo:-], Sigmund, (f. 1884), no.
teolog, prof. i G. T. v. Oslo Univ. 1922;
en af nutidens betydeligste G.T. -forskere,
især banebrydende salmestudier.
Moyen Atlas [mwajænat'la:s],fr. navn på
Mellem-atlas.
Moyen-Congo [mwajæka'go], sydligste
koloni i fr. Ækvatorialafrika; 430 000
km 2 ; 655 000 indb. (1946), deraf 3900
eur. Hovedstad: Brazzaville.
Moyne [main], Walter (1880-1944), brit.
politiker. Underhusmedl. 1907-31 (kons.)
nov. 1925-jun. 1929 landbrugsmin. 1941-
42 kolonimin. og leder af Overhuset. Myrdet
i Cairo af jødiske attentatmænd.
Mozambique [mozam'bik], fr. og eng.
stavemåde for (portug.) Mocambique.
moza'ra'bere (arab. mustarab uægte araber),
navn på den kristne del af befolkningen
i Spanien under arabernes herredømme.
Mozart ['mo:tsart], Wolfgang Amadeus
(1756-91), østr. komponist, søn af komp.
Leopold M (1719-87). Begyndte at
komp. 1761. Rejste 1762-70 som vidunderbarn
til Wien, Paris, London og Italien,
hvor hans opera Mitridate opførtes.
Bosatte sig i 1781 i Wien, hvor han 1782
ægtede Constanze Weber (1763-1842).
1787 hof komp. S. å. i Praha til førsteopførelsen
af operaen Don Juan. Skrev 1788
de tre store symfonier nr. 39 Es, nr. 40 g
og nr. 41 C, kaldet Jupiter. Har komp. 623
fuldstændige og ca. 200 ufuldstændige
værker, bl. a. operaer, herimellem Idomeneo
(1781). Bortførelsen fra Seraillet
(1782, Kbh. 1813), Figaros Bryllup (1786,
Kbh. 1821), Don Juan (Don Giovanni)
(1787, Kbh. 1807), Cosi fan tutte (1790,
Kbh. 1798), Titus (1791, Kbh. 1823) og
Tryllefløjten (1791, Kbh. 1826), 15 messer,
kirkemusik, 41 symfonier, divertimenti,
koncerter (klaver, fløjte, violin,
3IO3 3104 3IO5