Kapitel 7 Pædagogiske tænkere - Gyldendal

muliggør erhvervelsen af livsressourcer. De kan aldrig tilføres udefra,
men må udvikles igennem individets egne forarbejdningsprocesser.
* Den socialpædagogiske udfordring består i at genforbinde mennesket
med sit samfund. Individet med et fællesskab...En adskillelse
som grundlægger nødsituationer. Dette er den problemstilling, der
leverer indholdet i vores dannelsesproces.
* Ved at foretrække en bestemt metode frem for en anden vil socialpædagogen
netop mene, at den foretrukne metode er den
metode - blandt flere mulige - der formidler et indhold, som det er
ønskeligt også er til stede i det endelige resultat. Altså skal målet
være synligt i midlet.
* Den kommunikative handling skaber de almene menneskelige ressourcer,
som er nødvendige for at kunne fungere socialt. Det er ressourcerne:
identitet, solidaritet og mening.
Læsestykke
* At være integreret er forudsætningen for at råde over muligheden
for “det gode liv”, mens forestillingen om det gode “samfund” betyder,
at der er samfundsmæssige betingelser til stede for at erobre
en livsform, der er autonom. Dvs. en livsform, der beror på selvbestemmelse.
Det er ikke det samme som individets totale behovsopfyldelse,
men udtryk for at livsformen udtrykker en balance
mellem identitet og behov på den subjektive side og de kulturelle
traditioner og samfundsmæssige normer på den objektive side -
en livssituation, som gør personen handleduelig. I konsekvens af
dette menneske- og samfundssyn kan vi da betragte den pædagogiske
dannelsesproces som den planlagte proces, der skal muliggøre
koblingen mellem menneske- og samfundssyn. Dannelsesprocessen
går da ud på - pædagogisk set - at etablere livssammenhænge,
hvor mennesket som person og samfundsborger udvikler
sine livsressourcer, så det kan mestre en selvstændig tilværelse ved
hjælp af egne ressourcer og egen dømmekraft. Personen har tillige
etableret kriterier for, hvorledes hun vil handle over for og sammen
med andre. Den socialpædagogiske dannelsesproces har denne livskompetence
som sin målforestilling. (Madsen: 99 , s. 8)
8