Kapitel 7 Pædagogiske tænkere - Gyldendal

mål og handlinger der er af særlig værdi i det socialpædagogiske
arbejde.
* Det afgørende er nemlig, at de pædagogiske integrationsbestræbelser
gennemføres som en dannelsesproces: at danne eller
gendanne betingelserne for erhvervelse af ressourcerne identitet,
solidaritet og mening. Hvilket er forudsætningen for at være på vej
mod dannelsesidealet: den autonome livsform.
* Ved at ophøje den autonome livsform til ledemotiv for socialpædagogisk
praksis formindskes risikoen for, at klienten reduceres
til sin sygdom eller sin afvigelse.
* I dannelsesidealet nedlægger vi vore forestillinger om, hvorledes vi
mener forholdet skal være mellem mennesket og dets samfund.
* Megen socialpædagogik bliver på grund af målsætningsangst reduceret
til socialt samvær. Men socialt samvær er netop ikke pædagogik,
fordi samvær i al almindelighed ikke er underlagt målsætninger
eller båret oppe af formelle ansvarsrelationer.
Pædagogiske principper
* I en socialpædagogisk dannelsesproces er det medmennesket, der
er den højeste autoritet. Det er medskaber af sin egen livsform.
* Livsform er et begreb, der tager udgangspunkt i personens subjektive
oplevelse af sit hverdagsliv og dets værdibærende elementer
som f.eks. arbejde, fritid, familie, opdragelse, solidaritet osv.
* Ansvaret for, om socialiseringen lykkes, afhænger i stigende omfang
af individets evne til at skabe sig selv og sine egne livsmuligheder.
Dette er ikke blot en ny mulighed for at være medproducent af sit
eget liv. Det er samtidig et nyt kvalificeringskrav.
* Enhver pædagogisk relation har netop forskelligheden som sit grund-
lag. Det er denne forskellighed, der giver det pædagogiske møde
indhold og mening.
Pædagogens rolle
* Pædagogens kompetence bliver først værdifuld i det omfang, den
virker befordrende for modpartens dannelse som menneske. Det
socialpædagogiske møde går således ud på at iværksætte denne
forskellighed - med socialpædagogen som den ledende i forholdet
79