Kapitel 7 Pædagogiske tænkere - Gyldendal

dele af den til sin nære verden.
* Der stilles altså ganske omfattende krav til pædagogen, krav om
viden, indlevelsesevne, erfaring og helhedspræget samfunds- og
menneskeforståelse. Lever pædagogen ikke op til disse krav, kan
det gå alvorligt galt.
* Pædagogen skal være fagligt og menneskeligt i stand til at tolke
barnets udtryk. Hun skal have indsigt i forældrenes og barnets
konkrete situation og i børns almene opvækstbetingelser. Hun skal
have erfaringer med brudsituationer.
* Jo mindre autoritære de voksne er, og jo mere selvorganiserede
børn og voksne er, desto mere dominerer åbenheden i venskaberne
over lukketheden.
* Det er altså ikke forældre, pædagoger og lærere der oplærer, opdrager,
former eller skaber barnet. De kan hæmme eller fremme
barnets selvskaben og påvirke processernes retning.
* Måske skulle vi tale mindre om, hvilke værdier vi endelig skal have
bibragt børnene. Og i stedet tænke lidt over, hvilke af de værdier, vi
kunne lade os inspirere af - eller genopdage i os selv, inde i det lille
barn, der gemmer sig i enhver voksen, tit meget dybt inde.
* Voksne behøver altså ikke bestræbe sig på at forhindre børn i at få
deres vilje. Det blive de forhindret så rigeligt i i forvejen.
* Nogen skal lære børnene det, de ikke længere kan lære sig, nemlig
at begå sig i det samfund, de er udelukket stadig mere fra.
Pædagogiske principper
* “Det gode liv” er selvreguleret.
* Det kræves også, at børnehavens regler er fleksible i den forstand,
at når en konkret situation adskiller sig betydeligt fra den række af
tilsvarende situationer, der danner baggrunden for reglen, så ændres
også anvendelsen af reglen, ja, den anvendes måske slet ikke.
* Forhold børn-voksne er processer.
* Børn og voksne kan kun støtte hinanden i deres sociale udvikling,
hvis deres samvær og virksomhed bygger på frivillighed og gensidighed.
* Hvad er forskellen på styring og selvregulering? Styring er envejs.
Nogle styrer, andre bliver styret. Regulering er en gensidig, oftest
6