Kapitel 7 Pædagogiske tænkere - Gyldendal

advendthed (narcissisme).
* Vi er, hvad vi er. - Vi er, hvad vi bliver gjort til. - Vi er, hvad vi gør os
til.
* Mennesket er socialt, kreativt, kærligt og aktivt, hvis det får lov til at
være det.
* Vi er alle selvstændige, enestående individer, lige vigtige i fællesskabet,
og det er af stor betydning for hver af os, hvordan det
går hver eneste en af de andre i børnehaven, lille eller stor, nu og i
fremtiden.
* Uden venskabet og kærligheden kan mennesket ikke blive og forblive
helt, følende og levende.
* Mennesker bliver stærkere gennem fællesskabet - og jo stærkere
og mere ansvarlige, menneskene er, desto stærkere er fællesskabet.
Pædagogiske mål
* Stræben efter erkendelse, efter samhørighed, efter varmt autonomt
handlingsfællesskab.
* Dette må være centralt i autonomibegrebet: Viljen til at skabe sit liv
og ønsket om løbende at stå til ansvar over for sig selv.
* Autonome mennesker afviser at udøve magt over andre, herunder
at fordømme andre og at moralisere.
* Når det er målet, det drejer sig om kan vejen blegne, og den kan
endog blive reduceret til noget, der blot skal overstås. Ved vejs
ende opdager mennesket så måske, at det attråværdige slet ikke
er målet. Livet er alt det der sker “henad vejen”, men da er det
for sent. Måltænkningen implicerer altså en uopmærksomhed på
nuet.
Pædagogens rolle
* De voksne må støtte og tage udgangspunkt i barnets oprør mod
opsplitningen.
* De voksne må i deres daglige arbejde forsøge at bryde børns isolation
fra omverdenen. De må prøve at undgå at undertrykke børnenes
oplevelse af ting, steder og mennesker, og derved støtte det
enkelte barn i dets iver for at lære verden at kende og for at gøre
60
Pædagogik - refl. og fagl.