Kapitel 7 Pædagogiske tænkere - Gyldendal

* Der må undervises i vækstteorier og vækstproblemer, i lovgivning
herom og forvaltning heraf. Man må kunne blive i stand til at komme
bag om problemerne og ikke kun symptombehandle. Det enkelte
menneske må have krav på at opnå en så reel baggrundsviden, som
det må kræve for stillingtagen i et demokratisk samfund.
Metode
* Leve i og med naturen.
* Hvis vi bruger naturen, bliver vi glade for den og får lyst til at passe
på den. Skræmmende historier om natur-ødelæggelser giver derimod
ulyst og virker handlingslammende.
* Naturen som legeplads.
* Genbrug, økologisk jordbrug og dyrehold.
* Loppemarkedssituationen indeholder alle mulige former for social
dynamik, der er værd at opleve, dvs. hele planlægningen før selve
gennemførelsen og efterbehandlingen.
* Ikke mindst børnene synes, det er spændende at gå på jagt efter
spiselige planter.
Læsestykke
* Det er en konsekvens af økologisk tænkning, at mennesket ikke
altid bør stå i centrum for vore værdiprioriteringer. Vi bør identificere
os med og føle ansvar for alt levende. Vi bør endvidere igennem vor
undervisning forsøge at lade eleverne få mulighed for at opleve og
bevare følelsen af menneskets og livets situation i nutid, fortid og
fremtid eller med andre ord se livet i et videre perspektiv. De naturetiske
holdninger og værdisynspunkter, som kan udledes af økologisk
tænkning, kan i det hele taget få stor betydning for elevernes
personlighedsudvikling. (Bjørndal. 979, s. 0)
Litteratur
Næss, Arne: Økologi, samfunn og livsstil. Universitetsforlaget, 976.
Agger, Peter: Om økologi. Reitzel 976.
*Schnack, Karsten: Midt i en økotid. Økopædagogik og økofilosofi. (Artikel
i “Pædagogiske perspektiver”). Gyldendal, 978.
*Bjørndal, Bjarne & Lieberg, Sigmund: Økopædagogik. En studiebog i