Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

øger Sharia med et smil Faktisk er Hitzb-Ut-Tahrir det mindste af vore problemer med muslimer, der vil indføre sharia i Danmark. Men dét har Villy Søvndal heller ikke forstået. Ny bog kan hjælpe ham på vej… Af Karsten Holt 28 Vi kender alle den fundamentalistiske muslimske organisation, Hizb-ut-Tahrir. Organisationen taler befriende rent ud af posen om sine planer om at genskabe det muslimske kalifat – Khilafah – om nødvendigt ved hjælp af vold og terror. Når organisationen med jævne mellemrum holder møder i Nørrebrohallen, sidder mænd og kvinder adskilt fra hinanden, de indhyllede kvinder til venstre og mænd til højre. Sammen lytter de til utvetydige budskaber, hentet fra Koranen. Budskaber om at jøder skal dræbes, og at vestlige regeringsledere skal samme vej. Hadet til vesten er så tydeligt og hysterisk, at selv SFs tolerante formand Villy Søvndal har kunnet få øje på det og for nyligt bad organisationen om at ”gå ad helvede til. Men måske burde Villy Søvndal udvide modtagergruppen for sine bastante budskaber. For anderledes og langt mere farligt end Hizb-ut-Tahrir er de islamiske netværk, der opererer med ”Det Muslimske Broderskab” som åndeligt og metodisk udgangspunkt, og som tæller personligheder som den danske imam Abdul Wahid Petersen, imamen Fatih Alev og et meget bredspektret udvalg af talsmænd for muslimske organisationer, herunder alt fra integrationskonsulenter over særlige rådgivere til musikgrupper. I hvert fald, hvis indholdet i Helle Merete Brix´ nye bog ”Mod Mørket – Det Muslimske Broderskab i Europa” skal stå til troende. Det Muslimske Broderskab blev grundlagt af skolelæreren Hassan al-Bannah i Ægypten i 1920´erne og var blandt andet inspireret af de på den tid blomstrende fascistiske bevægelser i Europa. Grundlæggelsen skete på Den islamiske ”reformator”, Tariq Ramadan på charmeoffensiv i Vesten. I Danmark har blandt andet dagbladet Politiken ladet sig charmere af den veltalende muslim. Men de tilsyneladende liberale syn på religion kommer kun til udtryk over for et vestligt publikum. Når Ramadan taler til muslimer, bliver der ikke lagt fingre imellem: Målet er en islamisering af hele den vestlige verden. Foto: Scanpix
aggrund af en spirende religiøs vækkelse i den muslimske verden, som hentede brændstof i frygten for oprettelse af en jødisk stat i Palæstina, og som – den gang som nu – ønskede det muslimske kalifat, renset for vestlig indfl ydelse, genoprettet efter det Osmanniske Riges fald. Det Muslimske Broderskab måtte leve med forfølgelser fra den nye ægyptiske stats side, fordi broderskabet stod bag en lang række mord på ægyptiske politikere, hvilket medførte, at Hassan al-Bannah blev likvideret på åben gade i Cairo i 1949. Omfattende islamiske netværk Parat til at tage over var sønnen Sayyid Qutb, der sad fængslet i Ægypten fra 1954, og efterfølgende blev hængt i 1966. Som en anden Adolf Hitler i fæstningsarrest havde Sayyid Qutb lejlighed til at skrive et slags manifest med titlen ”Milestones” for broderskabet. Et værk, der indeholder en præcis strategi for Islams kolonisering. ”Det Muslimske Broderskab” talte fra første færd med ”to tunger” – eller anvendte med andre ord taqiyya ”kunsten at skjule eller lyve om sine hensigter, hvornår og hvor det er passende at gøre det”. En uhyre vigtig – og frugtbar - strategi i omgangen med naive vestlige demokratier, hvis befolkninger således aldrig erfarer den fulde sandhed om muslimernes hensigter – og en disciplin som Hassan al-Bannahs barnebarn Tariq Ramadan, der har formået at charmere vestlige magthavere som en slags ny muslimsk Martin Luther med vilje til at ”reformere” Islam”, behersker til fulde. Men ”reform” har i islamisk kontekst intet med fornyelse at gøre, det betyder derimod en tilbagevenden til det ”oprindelige” – et faktum Tariq Ramadan på ingen måde slører, når han taler til muslimer. ”Det Muslimske Broderskab” opererer i dag i bedste velgående under dække af et hav af muslimske ”moderate” paraplyorganisationer. I Danmark kan nævnes ”Muslimer i Dialog”, ”Det Islamiske Trossamfund” og mange, mange andre organisationer, som er indbyrdes forbundne med hinanden, men hvis ideologiske afhængighed af broderskabet kan være svær at gennemskue. Broderskabet driver koranskoler, udgiver religiøse bøger, musikvideoer, udfører socialt arbejde og rådgiver muslimer, der har bosat sig i vesten. Ligeså vigtigt er den massive påvirkning af politikere og journalister gennem et massivt lobbyarbejde – blandt andet med krav om muslimske kvin- ders ”ret” til at bære tørklæde samt en vifte af ønsker om særbehandling af muslimer i alt fra svømmehaller til universiteter. Helle Merete Brix nævner meget sigende Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol Hamid som et karakteristisk eksempel på broderskabets bestræbelser på at præsentere ekstreme religiøse krav som ”moderate” ved at udnytte de vestlige demokratiers ønske om ”tolerance”, ”multikultur” og ”mangfoldighed”. Under dække af tolerance sniges totalitarismen med andre ord ind ad bagdøren. Hele herligheden fi nansieres af trecifrede milliardbeløb fra rige oliestater som Saudi Arabien og Dubai. Skatteyderfinansieret ekstremisme Og her er vi fremme ved kernen: Hensigten med broderskabets store arbejde er at indføre islam i Europa med fredelige midler. Det medfører et hav af instrukser til den muslimske diaspora i Europa rækkende fra den åndelige inspirator af Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Yusuf Qaradawis udtalelse, ”Prøv at få jeres eget lille samfund i samfundet. Prøv at få jeres egen muslimske ghetto” til den dansk-egyptiske, ”globale” rapmusiker Zaki, der for danske skatteyderpenge gennem ”salaam.dk” producerer undervisningsmateriale til folkeskolen med følgende indhold: ”Det er ikke mit problem, at jeres kultur er så uindbydende/Selv hvis jeg spiste svin/drak vin/ levede efter at enhver er sin/Ville dansk kultur stadig ik være min/for min diin er islam og jeg er muslim.” Fælles for de mange anvisninger og forordninger på vidt forskellige niveauer og med vidt forskellige mennesker som målgruppe er, at muslimerne skal isolere sig og udgøre et parallelsamfund, der ganske vist formelt overholder værtslandets love, men som for alt i verden ikke må tilegne sig nogen af værtslandets skikke, der alle anses som dekadente, ugudelige og u-islamiske. I stedet skal muslimerne som en slags ”ambassadører” for islam forsøge at vinde så mange sjæle som muligt for Allahs sag. Så langt som overhovedet muligt med venlige og fredelige midler og en smilende attitude. Men målet er ikke anderledes end Hizb-ut-Tahrirs; nemlig islams herredømme. Kun midlerne er anderledes. Det er det lange, seje træks politik. Det er dråben, der langsomt udhuler stenen. Helle Merete Brix´bog er et vigtigt bidrag til debatten og en nyttig nøgle til fortolknin- gen af islamiske organisationers retorik og virkemidler. Forfatteren har gjort læserne den meget store tjeneste at gå bag om løgnen – taqiyya – og lytte til, hvad personer som Tariq Ramadan og Yusuf Qaradawi egentlig siger på arabisk i selskab med deres trosfæller. Danskerne fi k en ufrivillig smagsprøve på karakteristisk muslimsk dobbelttale under Muhammed-krisen i 2006, da hemmelige optagelser afslørede medlemmer af Islamisk Trossamfunds ønske om at sprænge Naser Khader i luften – mens de udadtil talte fromt om ”respekt” og ”dialog”. Faktisk bør vi sætte større pris på en ærlig og reel organisation som Hizb-ut-Tahrir, der ikke fejer noget ind under gulvtæppet. Og i stedet rette vores fokus mod de tilsyneladende moderate, som alle henviser til, og som alle har uhyre svært ved at defi nere nærmere. Hvordan sondrer man i øvrigt mellem ”moderat” og ”ekstremt”. Er ønsket om islamisk herredømme moderat eller ekstremt? Eller er det kun ekstremt, hvis man anvender terror og vold for at opnå det? De fl este danskere vil nok mene, at et samfund baseret på islamisk sharialovgivning med barbariske straffe som eksempelvis håndsafhugninger, piskning og stening for utroskab eller dødsstraf for frafaldne er ekstremt samt udtryk for et alvorligt civilisatorisk tilbageskridt. Ikke desto mindre er et sådant samfund præcis, hvad Det Muslimske Broderskab målrettet arbejder for at gennemføre ved fredelige midler og et venligt smil. Det er kernen i den vigtige historie om broderskabets virke i Danmarks og Vesten. ”Mod Mørket” kaster lys over en kompliceret affære. Men det er uhyggelig læsning. Helle Merete Brix ”Mod mørket- Det Muslimske Broderskab i Europa” Trykkefrihedsselskabets Forlag 2008 227 sider 249 kroner www.sappho.dk 2
Page 1 and 2: Nr. 2 • april 2008 • 12. årgan
Page 3 and 4: nyhedsbrev Et folketingsår lakker
Page 5 and 6: I den forbindelse er det værd at n
Page 7 and 8: en del penge, men Dansk Folkeparti
Page 9 and 10: Chopper - en af Hjemløsehusets man
Page 11 and 12: Afghanistan sætter livet på spil?
Page 13 and 14: Foto: Karsten Holt Hjemvendt fra kr
Page 15 and 16: ”Undulaterne findes i alle regnbu
Page 17 and 18: Foto: Scanpix mand, der er på kant
Page 19 and 20: DF-Stevns. Generalforsamling. Keld
Page 21 and 22: Spændende tur til Bruxelles for vo
Page 23 and 24: L 49. Forslag til lov om ændring a
Page 25 and 26: ndse Lissabon-traktaten En forfatni
Page 27: klub kunne komme uanset køn eller
Page 31 and 32: Israel 0 år - en personlig fødsel

Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?