Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

integration Piger ingen adgang i ungdoms 2 Tekst og fotos af Karsten Holt Lederen af Ungdomshuset Ruten, Gitte Larsen, kræver en undskyldning af Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Integrationsudvalg, Martin Henriksen, fordi han i en henvendelse til Københavns Kommune har ønsket klarhed over, om piger har adgang til Ruten. Det fik Gitte Larsen til at fare i blækhuset og skrive et harmdirrende læserbrev, hvor hun beskyldte Martin Henriksen for at føre folk bag lyset. Men baggrunden for Martin Henriksens henvendelse til Københavns Kommune var en helt konkret henvendelse fra en borger, som hævdede, at piger ikke har adgang til den stærkt indvandrerdominerede ungdomsklub i boligkvarteret Tingbjerg i København. Og selv om kommunen efterfølgende har meddelt, at reglerne ikke forbyder piger adgang til klubben, kan Gitte Larsen kigge i vejviseren efter en undskyldning fra Martin Henriksen: ”For at få klarhed over, hvad der var op og ned i den her sag, tog jeg en søndag aften ud til den pågældende klub for at se forholdene. Der var ingen piger, der var ingen danskere, og de tilstedeværende pædagoger gav udtryk for, at det i området var normalt, at piger ikke kom i områdets klubber,” siger Martin Henriksen. ”Da jeg i sin tid gik i en ungdomsklub, var det helt normalt, at der både var drenge og piger til stede hver dag som en helt naturlig ting. En ungdomsklub er et sted, hvor alle unge skal Nyrup og Auken imod strejkeret Vigtigere for dem, at EU får mere end magt end at sikre strejkeretten Af Kenneth Kristensen Berth Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og SF’eren Margrethe Auken er ikke synderligt optaget af at sikre danske arbejdstageres ret til også i fremtiden at strejke. Det viste en afstemning i Europaparlamentet den 13. februar 2008 om parlamentets godkendelsesrapport om Lissabon-traktaten. Her var der i lyset af EF-domstolens nylige indblanding i arbejdstagernes strejkeret stillet et ændringsforslag til rapporten, der fastslog arbejdstagernes ret til at strejke, og at denne ret fortsat alene skulle henhøre under medlemsstaternes kompetencer. Såvel Poul Nyrup Rasmussen som Margrethe Auken stemte imod forslaget. Det samme gjorde i øvrigt Socialdemokraten Dan Jørgensen. Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Mogens Camre stemte selvfølgelig for ændringsforslaget og dermed for arbejds- Reelt er en ungdomsklub i Tingbjerg i København lukket for piger, men kommunen er ligeglad. ”Sådan en klub er ikke en del af løsningen på integrationsproblemer – den er en del af problemet”, mener MF Martin Henriksen ”Long live Arafat”. Et integrationsfremmende budskab? Ikke hvis man spørger Martin Henriksen, der her ses uden for ungdomsklubben Ruten i boligkvarteret Tingbjerg i København. Martin Henriksen opfordrer Københavns Kommune til at åbne ungdomsklubberne for alle – også piger og danskere. tagernes uindskrænkede ret til at nedlægge arbejdet. De tre socialistiske medlemmer af Europaparlamentet gjorde det dermed krystalklart, at de finder det vigtigere, at EU også på arbejdsmarkedsområdet får større magt end hidtil frem for at beskytte danske arbejdstageres rettigheder. Konfliktret et EU-anliggende EF-domstolen har gennem to skelsættende afgørelser fastslået, at domstolen betragter konfliktretten som et EU-anliggende – i øvrigt på trods af talrige forsikringer fra hjemlige EUglade politikere om, at netop beskæftigelsesområdet alene er et dansk anliggende. Med to afgørelser i december 2007 har EF-domstolen indskrænket danske lønmod- tageres ret til at tage kollektive skridt. I den første sag havde det finske rederi Viking Line, der er registreret i Storbritannien forsøgt at få en britisk domstol til at erklære en planlagt aktion fra finske søfolk mod rederiet, der ønskede at udflage et af dets fartøjer til Estland, for ulovlig. I den britiske domstol fik rederiet medhold, hvorefter Den Internationale Transportarbejderføderation (ITF) indankede sagen for EF-domstolen. Det fik ITF imidlertid ikke meget ud af. EF-domstolen fastslog, at strejker, blokader og lock-out falder inden for EU-retten, ligesom domstolen fastslog, at virksomheder har ret til at gøre brug af EU-retten til at få standset en konflikt. EF-domstolen fastslog tillige, at det finske sømandsforbunds strejkevarsel var en klar begrænsning af Viking Lines etableringsfrihed.
klub kunne komme uanset køn eller etnisk tilhørsforhold. Men forholdene i Tingbjerg er af en sådan karakter, at der er tale om et rent parallelsamfund. I ungdomsklubben kommer ingen danskere – og slet ingen piger.” Mislykket integration Martin Henriksen peger på, at han har meget svært ved at noget som helst integrationsfremmende ved en ungdomsklub som Ruten. ”Hver gang, unge indvandrerbøller gør gader og stræder usikre med ildspåsættelser, hærværk og vold, skal vi endnu en gang lægge øre til historier om, at det er fordi ”de ikke har noget sted at være”. Med andre ord tror man, at fl ere ungdomshuse og klubber kan løse problemerne. Men når jeg ser et sted som Ruten, får jeg en mistanke om, at steder som dette snarere er en del af problemet end en del af løsningen. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Atmosfæren er rå, der er graffi ti over alt, og de unge indvandrere er henvist til deres eget selskab. Der er ingen kontakt til danskere eller det omgivende samfund. Det har intet med integration at gøre.” Martin Henriksen peger på, at Københavns Kommune burde arbejde lagt mere aktivt for at sikre alle unge adgang til ungdomsklubber – også ressourcestærke unge, som under de nuværende omstændigheder ikke har lyst til at sætte deres ben i en ungdomsklub. ”I integrationens hellige navn har godtroende og velmenende politikere i virkeligheden styrket udviklingen af egentlige parallelsamfund – nemlig ved at efterkomme indvandrernes krav om ganske særlige tilbud til denne gruppe. Ungdomsklubben Ruten er et levende monument over en fejlslagen integration, og set i det lys kan jeg sådan set godt forstå, at Gitte Larsen bliver hysterisk over en antydning af, at tingene ikke er, som de skal være. Domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm-sag, der blev afgjort ugen efter, var endnu mere vidtgående. Godt nok fastslog domstolen arbejdstagernes principielle ret til at tage kollektive kampskridt for at beskytte arbejdstagernes rettigheder – men muligheden for at ty til strejke og blokade blev begrænset betydeligt. Pinligt indgreb i svensk frihed Vaxholm-sagen handlede om et lettisk byggeselskab, der i maj 2004 udstationerede en række letter i Vaxholm med henblik på at renovere skoler i byen. Forhandlingerne om fastsættelse af løn og arbejdsvilkår mellem de svenske bygningsarbejderes forbund og det lettiske selskab brød imidlertid sammen, hvorefter det lettiske selskab indgik en kollektiv overenskomst med den lettiske fagforening på byggeområdet, som 65 procent af de udstationerede arbejdstagere var medlem af. Som konsekvens heraf iværksatte det svenske forbund en blokade af arbejdet, og det var denne blokade, hvis lovlighed det lettiske Faktum er, at Københavns Kommune tilsyneladende accepterer to forskellige sæt regler for ungdomsklubber som Ruten – de skrevne og de uskrevne regler. På papiret har piger adgang til ungdomsklubberne, men praksis er en helt anden,” siger Martin Henriksen. ”Ungdomsklubbens leder og Københavns Kommune bør se det som deres pligt at skabe en atmosfære i klubberne, der gør, at alle føler sig velkomne, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et langt, sejt træk. Det er ikke nok, at man tilsyneladende kun har piger med ved særlige arrangementer og ved årlige udfl ugter. Skal de unge mennesker i Tingbjerg eller andre steder integreres, kræver det naturligvis, at de omgås piger og andre danskere. De ansvarlige kunne passende begynde med at anerkende problemernes eksistens i stedet for at skyde med skarpt mod velmenende råd”. selskab efterfølgende indankede til EF-domstolen. EF-domstolens afgørelse var også i denne sag klar. Blokaden var ulovlig, fordi blokaden ”kunne gøre det mindre tiltrækkende og endog vanskeligere (for ikke-svenske virksomheder, red.) at udføre byggearbejder på svensk område” og at blokaden ”af denne grund udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser”. EF-domstolen fastslog med andre ord, at lønmodtagerne ikke kunne blokere arbejdspladsen, fordi blokaden forhindrede den lettiske virksomhed i at udføre sit arbejde – et, må man sige, meget vidtgående indgreb i arbejdstagernes konfl iktret. EF-domstolen har indledt et frontalangreb mod strejkeretten støttet af Poul Nyrup Rasmussen og Margrethe Auken, der ikke efterfølgende har været villige til at forklare sig i forhold til deres stemmeafgivning i Europaparlamentet. Men måske er der bare ikke noget at forklare. Den tid, hvor socialisterne stod last og brast om arbejdstagernes rettigheder, er åbenbart ovre. 27
Page 1 and 2: Nr. 2 • april 2008 • 12. årgan
Page 3 and 4: nyhedsbrev Et folketingsår lakker
Page 5 and 6: I den forbindelse er det værd at n
Page 7 and 8: en del penge, men Dansk Folkeparti
Page 9 and 10: Chopper - en af Hjemløsehusets man
Page 11 and 12: Afghanistan sætter livet på spil?
Page 13 and 14: Foto: Karsten Holt Hjemvendt fra kr
Page 15 and 16: ”Undulaterne findes i alle regnbu
Page 17 and 18: Foto: Scanpix mand, der er på kant
Page 19 and 20: DF-Stevns. Generalforsamling. Keld
Page 21 and 22: Spændende tur til Bruxelles for vo
Page 23 and 24: L 49. Forslag til lov om ændring a
Page 25: ndse Lissabon-traktaten En forfatni
Page 29 and 30: aggrund af en spirende religiøs v
Page 31 and 32: Israel 0 år - en personlig fødsel

Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?