Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Vestens sikkerhed er alfa og omega, siger dansk soldat: Fjendeland tur/retur ”Det er noget helt andet, når man pludselig kan høre kuglerne suse forbi hovedet på en. Den lyd kan man ikke efterligne i en øvelse.” Thom Jensen, 2 , er én af de danske helte, der bekæmper Taleban i Afghanistan. Han fortæller til Dansk Folkeblad om sin og kammeraternes indsats i en krig, der virker langt væk for de fleste af os, men som er virkelighed på liv og død for vores soldater Af Karsten Holt For flertallet af danskerne er krigen i Afghanistan noget meget fjernt og abstrakt. Vi ser billeder af soldater og militærkøretøjer indhyllet i støvskyer flimre henover fjernsynsskærmen. Vi hører om de faldne soldater, og i medierne strides politikerne om den danske indsats i kampen mod Taleban-militsen. Nytter det overhovedet noget? Skal vi sende flere soldater af sted? Kan krigen i det hele taget vindes? Spørgsmålene er mange, og tvivlen nager især, når endnu en kiste med en falden dansk soldat flyves hjem til Danmark, hjem til de efterladte. For Thom Jepsen, konstabel i 1/I Livgardekompagni, er krigen i det fjerne land noget helt konkret. Fra 20. august 2007 til 19. februar i år var den 26-årige konstabel med bopæl i Randers under utroligt hårde og primitive vilkår udstationeret i Afghanistans urolige Helmand-provins, hvor han sammen med sin deling fra første færd blev involveret i regulære kamphandlinger mod den fundamentalistiske Talebanmilits. Thom Jepsen fortæller med rolig stemmeføring om, hvordan hans deling kom i kamp allerede på førstedagen, efter at de var udsendt fra den internationale militærlejr Camp Bastion. Opgave: Nedkæmp Taleban ”Den 17. september blev vi sendt til den fremskudte base Price ved Gereshk. Langs en flod var det en af vores opgaver at trække Talebans tyngde ned mod os, så briterne kunne slå til 12 et andet sted. Talebanerne begyndte hurtigt at skyde efter os. Vi skød igen, men det var svært at se, hvor der blev skudt fra, fordi fjenden typisk skjuler sig i et levende hegn, hvor de graver sig ned på den anden side. Det var en hård førstegangsopgave. Med panserraketter og kugler flyvende om ørerne på os.” ”Efter kort tid havde vi den første sårede kammerat med et skud i lungen, kun ti meter fra, hvor jeg lå. Vi fik ham evakueret under heftig beskydning. Vi har øvet det rigtig mange gange, men kun med løst krudt. Det er noget helt andet, når man pludselig kan høre kuglerne suse forbi hovedet på en. Den lyd kan man ikke efterligne i en øvelse.” Herefter må Thom Jepsens deling ligge og vente i op til 70 graders varme i solen. Igen bryder heftige kampe ud. En ny såret kammerat – denne gang med en kugle i låret. Brug af morterer og artilleri samt støtte fra luften bevirker, at delingen kan komme fri. Samme aften er de allerede på en ny mission. De seks måneder går med patrulje, vagt og – ikke mindst - kampe ud fra forskellige fremskudte baser. Opgaven er at nedkæmpe Taleban, afbryde deres forsyningslinjer og drage en kile ind mellem de to Taleban-kontrollerede områder i det centrale Afghanistan og ved grænsen til Pakistan. En talebaner kendes på hadet Thom Jepsen har set mange Taleban-krigere. De er let genkendelige i deres brune eller sorte uniformer og det lange skæg. Men mest af alt kan de kendes på, at de har svært ved at skjule deres enorme religiøst og kulturelt betingede had til fjenden fra vesten. Selve indsatsen minder meget om krigen i Vietnam: Små operationer mod en fjende, der ofte er usynlig. Thom Jepsen fortæller, at det en dag lykkedes hans deling at dræbe 29 talebanere og såre 30. Men man ser dem ikke i kamp. Fjenden er langt væk. I Green Zone, hvor kampene finder sted, ser man kun et krat. Adspurgt om, hvad der får en mand i sin bedste alder til at deltage i en krig, der foregår tusindvis af kilometer væk, svarer Thom De sanitære forhold på de fremskudte poster, hvor soldaterne typisk tilbringer ti uger, er nærmest ikke-eksisterende. Brusebad, træk – og – slip samt rindende vand må soldaterne nøjes med at drømme om.
Foto: Karsten Holt Hjemvendt fra krig er der mange tanker, der skal bearbejdes. Ifølge Thom tager det lang tid at vende mentalt hjem. Tiden tilbringes nu hos Livgarden på Høvelte Kaserne ved København, hvor der trænes til den næste udsendelse, og hvor en stor del af tiden går med fysisk træning. Idræt er også et af de bedste midler mod dystre tanker, siger Thom. Jepsen, at det mest af alt er eventyrlysten, der trækker. ”Jeg havde aftjent min værnepligt og læst historie på Aalborg Universitet. Men jeg kedede mig. Det er svært for mig at sige, at jeg gør det her for at forbedre afghanernes liv. Det er mere for at bekæmpe de antivestlige kræfter. Vestens sikkerhed er alfa og omega. Det er ikke værd at dø for, men det er værd at risikere at dø for” Men det er ikke bare eventyret, der trækker. Det er det enkle liv ved fronten, siger Thom, der kom hjem til en glemt telefonregning på flere tusinde kroner. Det er også fællesskabet med kammeraterne, selv om det tærer på psyken at gå op og ned af andre døgnets 24 timer. Når soldaterne skal sove, ligger de kun 30 cm fra hinanden, og ikke en gang på toilettet er der privatliv. Det er også et liv uden elektricitet og rindende vand – og med de kulinariske glæder begrænsende sig til kedelige engelske og amerikanske feltrationer, som man ved måske er flere år gamle. Til gengæld er færdselsreglerne uhyggeligt klare: ”Går du 400 meter til højre eller venstre, bliver du skudt. Bliver du her, er du ok”. Naturligvis kan krigen vindes Èn ting er at være udsendt og leve side om side med kammerater under ekstreme forhold, sove i tyve centimeter støv, vente på fjenden i 50 graders varme eller vågne op i et telt i ti Mange soldater lader skægget stå – her er Thom ikke til at genkende. Modstandernes skæg er dog en hel del længere. graders frost. Noget andet er at vende hjem til Danmark igen. På det halve år er soldaterne kun på orlov – eller ”leave”, som det kaldes, i Danmark i tre uger. Og det er en helt anden verden at vende hjem til, siger Thom Jepsen. ”Da jeg kørte rundt med min mor i et parcelhuskvarter, udbrød jeg, at det er utroligt, at det her er den samme planet. Ens virkelighedsopfattelse ændrer sig virkeligt. Det, der var farligt derude, er harmløst herhjemme. På en bytur en uge efter, at jeg var kommet hjem, opdagede jeg en handske, der lå på jorden. Den skulle jeg i hvert fald ikke hen til. I krig kan den slags betyde en mine eller bombe, der er forbundet med noget ståltråd. Jeg kan også mærke, at jeg er mere fokuseret på biler, der gasser op, lyden af sirener eller mistænkelige folk.” Tilbuddet om en visiterende samtale med en militærpsykolog har Thom Jepsen sagt ja til. Han forklarer, at psykiske problemer efter en militær indsats heldigvis ikke længere er tabu, og at cirka 40 procent af soldaterne tager imod tilbuddet. Det er godt, fordi Danmark ellers om nogle år vil stå med et ”veteranproblem”, sådan som man kender det fra USA. En mission tager i virkeligheden to år. Et år med optræning, et halvt års udsendelse og til sidst et halvt år, hvor man mentalt prøver at komme hjem. Spørger man Thom Jepsen, om krigen mod Taleban kan vindes, er svaret et klart ja. Han vurderer, at Taleban råder over 10.000- 15.000 mand, og at kun cirka to tusinde er virkelig ”hard-core”, som han kalder det. Men omvendt peger han på, at der er behov for flere soldater. I hele Helmand-provinsen, der er på størrelse med Jylland, er der indsat omkring 2000 kampsoldater. ”Vi kan sagtens holde linjen og skubbe til dem, men det kræver, at der er nogle til at følge indsatsen op. Der skal være flere baser. Det vigtigste er at få nedkæmpet den Talebanlomme, der er i det centrale Afghanistan. Det vil frigøre ressourcer, som så i stedet vil kunne sættes ind mod Talebans stillinger ved grænsen til Pakistan.” Når soldaterne er på mission, foregår det under primitive vilkår som disse. Foto: Privat fotos Italiensk fredsaktivist rejste rundt i brudekostume: myrdet og voldtaget i Tyrkiet Når man læser nyhederne i aviserne, på internettet eller på tekst tv, gemmer, der sig ofte et større drama bag de nøgterne telegrammer og deres neutrale overskrifter. Følgende overskrift fangede min opmærksomhed: ”Kunstnerbrud myrdet i Tyrkiet”. Pippi Banca kaldte hun sig, den kønne 33årige italienske kunstner og fredsaktivist, der i al sin visdom havde besluttet sig for at tage på fredsmission i det overvejende muslimske Mellemøsten iført et brudekostume. Beskrivelsen af hendes tur og formål kommer her: Den kvindelige italienske kunstner Giuseppina Pasqualino di Marineo, kendt som Pippa Bacca, blev i fredags fundet myrdet i den nordtyrkiske by Gebze, skriver BBC.Sammen med en anden italiensk kunstner rejste Pippa Bacca med projektet Brides on Tour rundt i Mellemøsten klædt i hvid brudekjole for at gavne verdensfreden. Målet med Brides on Tour var at vise, at man kunne have tillid til den lokale befolknings venlighed. Historien er tragisk. Den italienske kvinde blev fundet nøgen, stranguleret og voldtaget. En tyrkisk mand har tilstået mordet. Intet menneske fortjener en sådan død. Men, når det er sagt, må man også stille sig selv et centralt spørgsmål: Var det nu også en vis beslutning at rejse rundt på egen hånd i sådan mundering i en verden, hvor kvindens status er meget lavere end i Europa? Var der ikke et element af vestlig multikulturelt selvmordsmission over projektet? KE En frafalden muslim kom til byen Trykkefrihedsselskabet, der som bekendt blev oprettet, fordi den danske forfatterforening ikke vil optage Lars Hedegaard som medlem, fordi han ikke omtaler islam som fredens religion, har endnu engang været værter for et internationalt verdensnavn, når det gælder sandheden om islam. Ibn Warraq hedder den lille modige mand med rødder i området omkring det indiske subkontinent. Lige så undseelig og akademisk skrøbelig den lille mand ser ud, lige så uforfærdet er han i sin kritik af islam. 13
Page 1 and 2: Nr. 2 • april 2008 • 12. årgan
Page 3 and 4: nyhedsbrev Et folketingsår lakker
Page 5 and 6: I den forbindelse er det værd at n
Page 7 and 8: en del penge, men Dansk Folkeparti
Page 9 and 10: Chopper - en af Hjemløsehusets man
Page 11: Afghanistan sætter livet på spil?
Page 15 and 16: ”Undulaterne findes i alle regnbu
Page 17 and 18: Foto: Scanpix mand, der er på kant
Page 19 and 20: DF-Stevns. Generalforsamling. Keld
Page 21 and 22: Spændende tur til Bruxelles for vo
Page 23 and 24: L 49. Forslag til lov om ændring a
Page 25 and 26: ndse Lissabon-traktaten En forfatni
Page 27 and 28: klub kunne komme uanset køn eller
Page 29 and 30: aggrund af en spirende religiøs v
Page 31 and 32: Israel 0 år - en personlig fødsel

Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?