Thomas Niemann - Paragraf

PARAGRAF 

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 

Jul på læsesalen 

Snyd og bedrag 

Månedens portræt: 

Thomas Niemann 

38. årgang, december 2008 

JUS 

I n s i d e

Stud. Jur. 

GFK har et team af juridiske student er, 

som bistår vore advokater og fuldmægtige. 

Vi lægger vægt på, at 

studenterne har relevant og menings - 

fyldt arbejde. Arbejdstiderne tilpasses 

den enkelte, og der tages hensyn 

til eksamenslæsning. Har du gode 

faglige kvali kationer og masser af 

energi, så send os en ansøgning. 

Sommerfuldmægtig 

GFK har hver sommer et antal studerende 

ansat med henblik på i en 6 

ugers periode at afprøve jobbet som 

advokatfuldmægtig. Du skal være 

ca. et år fra kandidat eksamen og 

have gode karakterer for at blive 

ansat. Vore dygtige jurister vil følge 

dig gennem forløbet og sørge for et 

lærerigt ophold. Er du interesseret i 

ansættelse som sommerfuldmægtig, 

så send os din ansøgning. 

www.gfklaw.dk 

GFK er et af landets største 

advokat rmaer med afdelinger 

i København og Århus. 

Vi er en moderne og dynamisk 

virksomhed med en 

meget international pro l, 

som er en styrke såvel i 

rådgivningen af rmaets 

klienter som i uddannelsen 

af vore jurister. 

Du kan læse mere om 

sommerfuldmægtige, 

stud.jur.-jobbet og GFK’s 

fuldmægtiguddannelse på 

www.gfklaw.dk 

Alle ansøgninger skal 

sendes til job@gfklaw.dk 

Paragraf: 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.1340 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Mai Buch, red. 

Kim Højmark, IT-red. 

Thea Bytofte, sekretær 

Jeff Jørgensen 

Morten Stakroge 

Ane Clausen 

Lena Malmberg 

Rasmus Grønborg 

Christian Pedersen 

Anders W. Jacobsen 

Marie Pedersen 

Jakob Møldrup-Lakjer 

Trine Snerling 

Marie-Louise Christensen 

Mette Aaberg 

Signe Stolberg 

Tobias Grotkjær Nielsen 

Søren Møller Rasmussen 

Anne-Kathrine Salversen 

Christoffer Nepper 

Nikolaj Grunnet 

Rikke Poulsen 

Randi Theill 

Christian Kjær Larsen 

Søren Sneftrup 

Lasse Lippert 

Claus Johansen 

Louise Arens 

Mathilde Nyland 

Anne Møller 

Layout: Kim Højmark, Mai Buch, 

Mette Aaberg, Lasse Lippert 

Fotos: Kim Højmark 

Distribution: Thea Bytofte, m.fl. 

Annonce: Mai Buch 

Internet: Kim Højmark 

Oplag: 2100 eksemplarer 

Tryk: Zeuner Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra 

studerende, lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i 

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse, 

deadline@paragrafblad.dk. 

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte 

eller afvise indlæg som redaktionen 

modtager uden forudgående aftale. Holdninger, 

stavefejl samt evt. utilregnelighed 

eller begavelse, der måtte fremkomme i 

signerede indlæg deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets 

Fond for støtte til den fortsatte drift 

af bladet. Mai Buch er alene ansvarlig 

for indholdet af Paragraf-siderne 

Forside: Jul på læsesalen 

Foto: Kim Højmark 

PARAGRAF 

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k 

Paragraf - gid det dog var for alle! 

Her kan du læse om: 

KUK: Bob, bob ik´´ .............................................................. 5 

Månedens portræt: Thomas Niemann .............................. 6 

Julen har bragt.................................................................... 11 

Studielederen på Jura.........................................................12 

Mission bold og blyant ....................................................... 16 

Kim Kom Forbi: Matrosen Michael ................................... 18 

JUS-siderne.......................................................................... .23 

Paragrafrytteren.................................................................. 32 

Paragrafs brevkasse og “Overspringshandlingen” ........ 33 

Snyd og bedrag .................................................................. 37 

Sporløst forsvundet vol. 2 ................................................. 38 

Juraevangeliet .................................................................... 42 

Jura - gid det dog var for alle!............................................ 45 

Følelsesladede advokater....................................................48 

En sur gammel mand: Enron Jr..........................................50 

Næste deadline: 

Se opslag på hjemmesiden 

3

HJQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX 

&MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ 

PYK Vidererækkende perspektiv 

HW&OLH 

JQIMPVJURAVMO&TOMPSMMPQHASMBK 

I orkanens øje 

AMMHJQIMPMMO 

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med 

120 jurister og omkring 230 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne i firmaet 

varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste advokat i 

civile sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter. 

Vi er lidt anderledes 

Vi fører flere retssager end noget andet dansk advokatfirma, 

og vi er ofte med til at skabe ny retspraksis. Med mere end 

1.000 hovedforhandlinger om året er vi nogle af de mest 

erfarne procedureadvokater, men vi skal ikke vinde for enhver 

pris: Ret skal være ret. 

Som advokat for det offentlige Danmark har vi juraen i fokus 

og kravene til faglighed og etik er høje. Til gengæld får vi tid 

til at fordybe os: Enhver sten skal vendes, når sagernes udfald 

har samfundsmæssig betydning. Mange af vores klienter er 

selv jurister, hvilket giver samarbejdet en ekstra dimension. 

Og uanset om vi arbejder med skat, internationale forhold, 

privatiseringer af statsejede selskaber, momskarruseller, ind- 

køb af materiel til forsvaret, ansættelsesret eller miljøsager, er 

vi enige om, at det fælles produkt bliver bedre, end det vi hver 

især kunne have skabt. 

Har du lyst til at være en del af et team, der er lidt anderledes? 

Læs mere på www.kammeradv.dk 

Bob, bob, ikk’ 

Tag en eller (hvis du er heldig) flere krævende eksaminer, bland det 

med bidende kulde i passende mængde og tilføj dernæst en relativ stor 

dosis overdreven og evig dårlig samvittighed. Vend det hele med en dl. 

irritation og ryst det med stress og afmagt. Til sidst en knsp. frygt. 

Ahhh ja, så får du en herlig omgang december måned i andedammen. 

Eksamenshumøret har for alvor sat sit præg på læsesalen og de 

frekventerende - det hele kulminerende med, at juletræet har meldt sin 

ankomst. For ikke at se det som noget sørgeligt og uhyggeligt blev vi 

på redaktionen enige om, at vi lige så godt kunne ”go with the flow” og 

holde lidt jul på læsesalen. Efter en aften med musetrapper, julehjerter, 

fold-selv-stjerner og guirlander, som ville have gjort de fleste misundelige, 

indtog vi derfor underetagen og pyntede op til den helt store guldmedalje. 

Resultatet præger forsiden. 

Eksamensræs, afmagt og stress til trods, er der heldigvis et lyspunkt 

som overtrumfer de sene og sørgelige dage eller aftener på salen – jeps, 

The Julekalender er igen over os – og det er bår dæjli´! 

Knastør humor og parodier, der driver af sarkasme kan man da bare 

ikke få nok af. Uffe Rørbæk Madsen (Benny og Hansi) gæstede for nylig 

Go´morgen Danmark, hvor han fortalte, at man, efter hans mening, ikke 

burde skabe en 2ér til The Julekalender. Og det kan man da kun være 

enig i. Hvor ofte bliver en 2ér ikke en fiasko, som ikke bare selv falder 

til jorden, men også tager sin forgænger med i faldet? (Eksemplificering: 

”Bring It On Again”, og for slet ikke at tale om ”Dirty Dancing 2” 

– forfærdeligt!) 

Hér tænker jeg så – hvorfor Formueret 2? Hmm… Bob, bob - Hvorfor 

ikke bare holde sig til 1éren? Vedkommende, der har trumfet igennem 

med sequel-idéen i denne henseende, burde have taget sig en snak 

med Uffe Rørbæk Madsen, inden han pitchede den. 

Men ok, det skal æ´kom an på de´da… 

I dette nummer af Paragraf har vi været rundt på gangene i håbet om at 

finde et vaskeægte juleevangelium anno 2008. Dernæst beretter vi om, 

hvorledes jul og eksamen bare er en utroligt dårlig cocktail (og oven i 

købet ikke den slags, der involverer Tom Cruise), og så har vi vanen tro 

koncentreret jule-voxpopén om gave– og lovgivningsønsker. 

Stafetten er gået på tidlig juleferie i år, men vender stærkt tilbage med 

Jens Vedsted-Hansen ved roret i februar vedrørende diskussionen 

omkring tålt ophold. 

Paragraf holder juleferie efter dette uigenkaldeligt sidste nummer i 2008, 

men er tilbage, når semesteret starter igen i det nye år. 

Rigtig god jul, godt nytår og held og lykke med eksamen til alle. 

Redaktricen 

K 

U 

K

Når en lystfiskhustler 

ta´r nordøstpå 

Da. Thomas. Niemann. slog. sine. første. folder. på. Esbjerg. Statsskole,. 

havde.han.nok.ikke.regnet.med.en.fremtid.som.formand.for.den.største. 

og.mest.kendte.forening.på.Jura,.JUS..Ikke.desto.mindre.sidder.han.her. 

i.slutningen.af.sin.regeringsperiode.og.kigger.tilbage.på.en.spændende. 

tid.med.store.udfordringer.og.en.til.tider.noget.stressende.hverdag. 

Fra fisker til JUS-formand. 

Thomas lod sig indskrive på Esbjerg 

Statsskole i det herrens år 

2000, men studierne var i skarp 

konkurrence med ansættelse i 

fiskeribranchen som skibsmaler 

og en spirende volleyballkarriere. 

Den sportslige karriere viste sig 

dog ikke at være så frugtbar som 

først håbet, og således kulminerede 

karrieren, da han sammen 

med resten af 1. divisionsholdet i 

Esbjerg servede og blokerede det 

udbrændte og nu let overvægtige 

volleyball-koryfæ Jens Larsen 

ud af banen i en kamp mod Middelfart. 

Thomas valgte efter sin studentereksamen 

at udskyde de videre 

studier. Derfor var han først at 

finde på Jura i Århus i september 

2005. Det var dog skrevet i 

stjernerne, at Thomas skulle ind 

på det samfundsvidenskabelige 

fakultet. Således stod valget mellem 

økonomi og jura, men som 

han selv udtrykker det, var det 

det menneskelige og analytiske 

aspekt i juraen der i sidste ende 

fik ham til at vælge rigtigt. 

At flytte til en ny 

studieby kan være 

en stor udfordring for 

mange, men Thomas 

beretter at hans 

transitionsperiode 

gik overraskende 

problemfrit. 80 % af 

de nyudklækkede 

studenter i Esbjerg 

tager nemlig til 

Århus for at studere 

efterfølgende. Som 

for alle os andre, 

der kommer fra små 

bondeflækker, har 

det naturligvis været 

rart at komme væk 

fra de 3 halvtomme 

caféer til en by, der 

rent faktisk i ny og 

næ har lidt vibe. 

Ilddåben 

T h o m a s b e r e t - 

ter med nostalgi i 

stemmen og julelys 

Thomas.fik.en.uheldig.start.på.jura,.da.han.fejlagtigt. i øjnene om hans 

blev.antaget.for.at.være.gået.kold.til.rusfesten.2005,. 

hvilket.landede.ham.et.noget.uønsket.forsidebillede. 

egen rusuge. Som 

han selv udtrykker 

det, var det dengang alkoholen 

flød og stemningen var mild fra 

første fløjt. 

Han husker, at han ikke opdagede 

fænomenet JUS lige med 

det første, men senere fik noget 

af en ilddåb i JUS-regi. Således 

lykkedes det ham i første hug at 

komme på forsiden af JUS-bladet 

i septemberudgaven af paragraf 

i 2005. Baggrunden var, at den 

daværende JUS-redaktion havde 

taget fejl af Thomas og en anden 

russer, som var gået kold og var 

blevet fragtet hjem af et bestyrelsesmedlem, 

og dermed var han 

jo sikker kandidat til en forside. 

Forholdet til JUS er dog som 

bekendt blevet mærkbart bedre 

siden. 

Han blev introduceret til foreningsarbejdet 

igennem hans medstuderende 

samt gymnasiekammerat. 

Derigennem lærte han mange af 

de andre medlemmer at kende og 

livet i og omkring JUS. Thomas 

havde tidligere været involveret 

i elevråd etc., og derfor var det 

naturligt at søge ind i foreningslivet. 

Samtidig var der kun få fra 

hans rushold som kom igennem 

de første årsprøver, og den socialt 

anlagte Thomas søgte derfor i 

foråret 2006 ind i JUS-bestyrelsen 

og blev valgt uden kamp. 

I samme ombæring fortæller han 

om to kandidater i kampvalg. Den 

ene (kvindelige) kandidat var dog 

noget bedre i sin valgkampsstrategi 

og vandt ved at uddele bodytequilaer 

og banankage. 

Som.Thomas.selv.udtrykker.det:.”JUS. 

kræver.nogle.flere.timer.i.the.gym”. 

Fra kasserer til formand 

Da Thomas blev valgt ind i JUS, 

blev han sit første år betroet 

stillingen som kasserer. Arbejdet 

var hårdt og bestod mest af udarbejdelse 

af løbende regnskaber 

og bogføring. Det krævede en del 

indføring i principperne, men disse 

egenskaber har også bragt gode 

ting med sig, fx i forbindelse med 

overbygningsvalgfaget Regnskabslære. 

Som kasserer får man det 

fulde indblik i, hvad JUS egentligt 

bruger pengene på, og ind imellem 

kommer der nogle ret spøjse 

f a k t u r a e r . 

Thomas kan 

fx berette, 

at han både 

har betalt 

en faktura 

på 8 halmballer 

og en 

faktura på 

en mandlig 

stripper skrevet i hånden bag 

på en paptallerken. Selvom det 

krævede 5-10 timers arbejde om 

ugen, har han dog aldrig fortrudt 

det, for de positive oplevelser med 

foreningsarbejdet har opvejet det 

hårde slid. 

Sidste år kunne Thomas endelig 

sætte sig i kongestolen som formand, 

hvor opgaverne mere 

består i at være foreningens ansigt 

udadtil samt at holde styr på 

tropperne i bestyrelsen. Dette 

har dog ikke holdt Thomas 

tilbage med hensyn til de 

almindelige arbejdsopgaver i 

JUS, og således har han sideløbende 

med sit formandskab 

stået for en del projekter så 

som New York turen sidste år 

og Julebanko i år. Dette har 

resulteret i en ugentlig arbejdstid 

på op mod 15 timer. 

I modsætning til hvad man 

måske kunne tro, ser erhvervslivet 

overvejende positivt 

på foreningsarbejde i Juridisk 

Selskab, så årene har bestemt 

ikke være spildt. Den største 

succesoplevelse i sin tid i JUS 

var turen til New York, hvor 

han var med til at arrangere 

en lang tur for 40 mennesker, 

hvor alt gik glat. Men der har 

også været nedture! 

Kapsejlads 

Den største fiasko i Thomas’ 

regeringsperiode var da JUS røg 

ud i den indledende runde i Kapsejladsen 

2008. Denne prestigefyldte 

turnering fylder nemlig mere i bestyrelsens 

bevidsthed end mange 

af os menige medlemmer går og 

tror. Kun bestyrelsesmedlemmer 

må sidde i båden og medlemmerne 

begynder planlægningen allerede i 

februar, hvor temaet bestemmes. 

Selve træningen begynder så 

tidligt som marts måned, hvor kun 

førstegangs roere får lov at sejle 

Det lykkedes os at 

stjæle UMBI’s båd, 

som efterfølgende blev 

tilbageleveret en mørk aften 

mod en kasse giraf-øl og en 

pose cocioer 

lidt, mens de 

mere garvededeltagere 

bunder 

øl lige fra 

starten. 

Nogle år har 

der endda 

v æ r e t e n 

egentlig træner tilknyttet, som 

har lagt træningsprogram og ført 

statistik over forbedringer. Thomas 

selv kvalificerede sig ikke til båden 

i år på trods af, at han forbedrede 

sin tid med 35 sekunder, og selvom 

han fik lov til at stå i søen 

med waders på, kan man høre på 

hans stemme, at det stadig nager 

ham. Årets kapsejlads bød dog 

også på en lille succeshistorie, da 

en velplanlagt terroraktion blev sat 

ind mod UMBI. ”Det lykkedes os at 

stjæle UMBI’s båd, som efterfølgende 

blev tilbageleveret en mørk 

aften mod en kasse giraf-øl og en 

pose cocioer”. Fremgangsmåden 

ville han dog ikke ud med: det 

forbliver en ”trade secret”. 

Good times and bad times. 

Thomas er klar i mælet når snakken 

falder på de gode og dårlige sider 

ved at være I JUS-bestyrelsen. De 

positive oplevelser overskygger de 

negative, og han har i løbet af sin 

tid i JUS opbygget et vidtrækkende 

netværk på Universitetet såvel 

som i erhvervslivet. Hans holdning 

er, at de mange timer han lægger 

i JUS klart er det værd. 

Thomas peger dog også på et 

område, hvor der er plads til 

forbedring. ”Økonomi har et rigtigt 

godt projekt kørende i Spækhuggeren, 

et vi måske kunne lære af, 

og i den sammenhæng ser jeg JUS 

som den eneste forening, der kan 

arrangere et sådant projekt.” 

Adspurgt om han har kunnet 

mærke ”JUS-effekten” ser han lettere 

forundret ud, men anerkender 

dog at han som ovenfor nævnt 

har fået en betydelig større bekendtskabskreds, 

så på den måde, 

kan han godt mærke, at han er 

formand. Dog er der også en tendens 

til at folk tror, han er en slags 

altmuligmand og som han med et 

glimt i øjet siger: ”Folk tror det er 

mig, der skal rende rundt og lede 

efter deres nøgler i kantinen.” 

Thomas ser ikke sig selv forsvinde 

fra foreningsgangen efter hans 

formandskab udløber til februar 

og ytrer, at han måske har lidt 

apolitisk foreningsarbejde på 

bedding. 

Men hold dig væk fra Paragraf! 

Christian Kjær 

ck@paragrafblad.dk 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk

_____________________________________________________________ 

 

 

 

Advokater 

Holst, Advokater | Hans Broges Gade 2 | 8100 Aarhus C 

H, 

T, +45 8934 0000 | F, +45 8934 0001 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com

Er du ambitiøs og målrettet 

– kan Plesner blive din fremtidige arbejdsplads. 

Læs mere om ledige stillinger i Plesner på www.plesner.com 

AMERIKA PLADS 37 

2100 KØBENHAVN Ø 

TLF 33 12 11 33 

WWW.PLESNER.COM 

Julen har bragt... 

Julen er over os, og for de fleste er det synonymt med familiehygge, 

god mad og afslapning, men for de studerende er julen mere lig med 

eksamensstress og dårlige nerver. 

I gamle dage... 

Da jeg var barn, var noget af det 

bedste, når kalenderen endelig 

viste første december, så begyndte 

den årlige julekalender og 

dermed den store nedtælling til d. 

24. Gaverne var alle lavet i sløjd 

og formning i november, så det 

største stressmoment var, om 

man fik det, man ønskede sig mest 

eller kun næst mest. Sådan er det 

desværre ikke længere. Julen er 

ikke noget man ser frem til, det er 

tværtimod noget man frygter. Med 

julen kommer udgifter til gaver, den 

megen tid, man skal bruge på at 

finde de rigtige, det dårlige vejr og 

sidst, men bestemt ikke mindst, de 

forestående eksamener. 

Kalenderlyset 

Kalenderlyset bruges til at sprede 

god stemning og til at markere, 

at tiden ind til jul bliver kortere 

og kortere. Det gør det for så vidt 

stadig, men når det kommer til 

juleeksamen fremstår lyset ikke 

længere en hyggeligt tradition, 

men nærmere som en alt for kort 

lunte, som langsomt brænder 

ned mod eksplosionen kaldet 

eksamen. Som dagene går bliver 

man konstant mindet om, at der 

nu er en dag mindre til, det går 

løs, og det er ikke altid det har en 

positiv indvirkning på læsningen, 

tværtimod. 

Det værste, man kan gøre i den 

her situation, er at kigge 

på bekendte, som er 

kommet i julestemning, 

for der er da ikke noget 

mere latterligt end at se 

på overglade, smilende 

mennesker, når man 

selv er negativ. Derfor 

er det bedre at prøve 

at glemme, at der overhovedet 

er noget, der 

hedder jul og i stedet 

koncentrere sig om, at 

verden stinker. 

Dårlig samvittighed 

Denne frase burde være 

en af julens kendetegn, 

for når man tænker over 

det, går ”dårlig samvittighed” 

igen i de fleste 

af juletraditionerne. Vi 

har dårlig samvittighed 

på menneskehedens 

vegne over, at vi kom 

til at slå guds søn ihjel, 

selvom vi ikke havde 

forsæt til det – vi troede 

Den.eneste.der.hader.julen.mere.end.de. jo, han var oprører. Vi 

studerende,.må.være.Julemanden..Se.hans. har dårlig samvittighed 

arbejdsvilkår.her:.http://www.familIenholm.dk/cmh/ 

over, at fattige børn 

julemanden.html 

sulter, så vi skynder os 

at donere en masse penge til de 

evigt provokerende indsamlere 

på gågaden. Vi har dårlig samvittighed, 

efter vi har spist, hvorfor 

mange af os skynder os at tegne et 

abonnement i et fitnesscenter, som 

vi så igen får dårlig samvittighed 

over ikke at bruge. Sidst men ikke 

mindst har vi dårlig samvittighed 

over at holde fri, når vi burde 

læse til januar-eksaminerne. Det 

kan da ikke være meningen med 

denne højtid. Julen startede med 

at være en vintersolhvervsfest til 

fejring af solens kommen tilbage 

og blev samlet op af de kristne, 

som lavede den om til æresfest 

for Jesu fødsel. Men når Jesus 

prædiker afholdende og straf til de 

griske, hvordan harmonerer det så 

med overspisen og store gaver? I 

det hele taget kan det forekomme 

en kende absurd, at vi fejrer fødselsdagen 

på en, vi selv har slået 

ihjel, ved at give hinanden gaver, vi 

ikke har gjort noget for at fortjene, 

og herigennem håner vi endda 

ham, vi påstår at fejre, idet han 

bestemt ikke syntes at store gaver 

og materialisme var sagen. 

Afskaf julen 

Alt dette kunne løses meget nemt, 

hvis man bare afskaffede julen helt 

og holdent. Ikke mere overspisen, 

ikke mere juleræs og ikke mere 

julestress. Det er på tide, vi ser i 

øjnene, at julen ikke længere er en 

kristen - eller for den sags skyld en 

hedensk - tradition, og hvad skal vi 

så bruge den til? Det vil nok tage et 

par år lige at vænne sig til, men jeg 

er sikker på, vi vil komme styrkede 

ud på den anden side. 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk 

11

Studielederen på Jura 

Hvad.laver.en.studieleder.egentlig?.Dette.spørgsmål.stillede.jeg.Anne- 

Dorte.Bruun.Nielsen..Svaret.lød.på.alt.lige.fra.at.forbedre.studiemiljøet. 

til.at.spejde.efter.isbjørne.på.Svalbard! 

Anne-Dorte 

På papiret er Anne-Dorte Bruun 

Nielsen hele tre ting: Studieleder, 

forsker og underviser. I såvel 

reklamer som på Jura stemmer 

alt dog ikke overens med virkeligheden. 

For Anne-Dortes vedkommende 

betyder dette, at hun 

bruger al sin tid på studielederjobbet: 

”Der er hele tiden noget 

at se til, så realiteten er, at jeg er 

fuldtidsstudieleder.” 

Udover at være studieleder er 

Anne-Dorte også formand for Studienævnet. 

Her sidder hun sammen 

med fem undervisere samt 

fem studerende og planlægger 

næste semesters undervisning og 

eksaminer, forestår evalueringer 

og svarer på klager. Studienævnet 

er også ansvarlig for udvikling af 

studiet, nye studieordninger og 

tager sig desuden af for eksempel 

dispensationsansøgninger. 

Studiemiljøet 

Næste store projekt for Anne-Dorte 

er studiemiljøet. Projektet tager 

udgangspunkt i en stor undersøgelse 

af de studerendes ønsker. 

Et af ønskerne er bedre feedback 

på afleveringsopgaver i stedet for 

alene minusser, flueben og en 

karakter. Et andet ønske er en 

bedre faglig integration, da mange 

Anne-Dorte.på.sit.kontor 

desværre føler sig ensomme på 

studiet. Hertil nævner Anne-Dorte, 

at de der dumper, holder pause, 

el.lign. nemt kan miste kontakten 

til gamle studiekammerater. 

Desværre følger der ingen bevillinger 

med til projektet, men dette til 

trods kan det forhåbentlig bremse 

det store frafald en smule. 

Omlægningen på 1. år 

Anne-Dortes håb er desuden, at 

omlægningen på 1. år vil mindske 

frafaldet. Til omlægningen på 1. 

år har Jura fået 1.5 million kroner 

af globaliseringsmidlerne, så 

forhåbentlig er pengene givet godt 

ud. I forlængelse af det nævnte 

om ensomme studerende vil 

Anne-Dorte gerne opfordre 1. års 

studerende til at overveje at blive 

i de dannede grupper. Der vil dog 

være mulighed for selv at ændre 

på grupperne efter jul. 

Eliteuniversitet 

Et andet projekt som Anne-Dorte 

står over for, er regeringens ønske 

om eliteuddannelser. Til dette 

siger studielederen: ”Vi vil have 

en ordentlig bachelor- og kandidatuddannelse, 

inden vi sætter 

flere ting i værk.” Derfor kommer 

der foreløbig ikke til at ske noget, 

da jurauddannelsen næsten er 

blevet reformeret ved fuldmåne 

det sidste stykke tid. Anne-Dorte 

nævner også Afdelingen for Privatrets 

mangel på undervisere som 

en begrundelse for ikke at starte 

endnu en uddannelse op. 

Fremtiden 

På spørgsmålet om, hvordan 

studielederen ser på Juras fremtid, 

starter hun med at beklage 

den stigende bureaukratisering: 

”Vi bliver holdt i kort snor, så der 

går meget tid med kontrol og rapportering.” 

På trods af dette synes 

Anne-Dorte stadig det er sjovt at 

være studieleder. Specielt nød hun 

en tur til Svalbard arrangeret af de 

norske universiteter: ”Nordmændene 

havde snakket så meget 

om isbjørne, men jeg kunne ikke 

se nogen.” 


aj@paragrafblad.dk 

Eksamen i Retslære og 

Retssociologi 

Der.er.ved.vintereksamen.i.år.et.uheldigt.sammenfald.mellem.eksaminerne. 

i. 48-timers. eksamen. i. Retslære. og. den. skriftlige. 3-timers. eksamen. i. 

retssociologi,.som.rammer.ca..30.studerende. 

Endelig eksamensplan 2008 

9. december: Formueret 1 (Omprøve) 

11. december: Formueret 2 (Omprøve) 

18. december: Forvaltningsret skriftlig (Omprøve) 

5. januar: Familie- og arveret (1. semester) 

6. – 8. januar: Retslære 48-timers eksamen (3. semester) 

7. januar: Dele af formueretten (omprøve, men ordinær for ha-jur studerende på 

deltidsuddannelsen) 

8. januar: Retssociologi (5. semester) 

8. - 9. januar: Forvaltningsret mdl. (Omprøve) 

15. januar: Retten i samfundet og retshistorie (Omprøve) 

16. – 27. januar: Statsforfatningsret mdl. (1. semester) 

19. – 23. januar: Formueretlige valgfag (5. semester) 

27. januar: Strafferet (3. semester) 

29. – 30. januar: Folke- og EU-ret (omprøve) 

Disse to eksaminer ligger på hver 

sit semester (retslæreeksamen 

ligger ordinært efter 3. semester, 

medens retssociologi er placeret 

efter 5. semester). Der er derfor 

ikke kollision mellem disse 

eksaminer for det store flertal af 

de studerende, men da ikke alle 

studerende følger ”den lige vej til 

bachelorbeviset”, er der alligevel 

nogen, der er kommet i klemme, 

således at de skal skrive 48 timers 

eksamen fra den 6. januar til den 

8. januar, hvor de også skal op til 

eksamen i retssociologi. Dette er 

ikke en optimal eksamensplan for 

dem, det rammer, men det har i år 

været umuligt at undgå, at nogen 

eksaminer kom til at ligge oven i 

hinanden. 

Studienævnet har derfor besluttet 

at udsætte afleveringsfristen for 

48-timers eksamenen til den 8. Kl. 

18.00; men kun for de studerende, 

der har deltaget i retssociologieksamen 

samme dag! 

Denne måde at afvikle eksaminer 

på er ikke optimal. (Man skal dog 

huske, at der ved tidligere studieordninger 

var fælles eksamen i 

retslære, retssociologi og retshistorie, 

så der er en vis tradition for, 

at man kan/skal kunne rumme flere 

af fagene på en gang). Hvis man 

helt skal undgå, at nogen skal op 

til to eksaminer lige oven i hinanden, 

skal alle eksaminer på alle 

semestre med i billedet, og hertil 

kommer, at der er en begrænset 

lokalekapacitet i de lokaler vi har til 

rådighed til afvikling af eksaminer 

på Århus Universitet. Sammenfaldet 

er naturligvis ikke planlagt 

for at vanskeliggøre eksamen for 

nogle studerende, men eksamensplanen 

for januar ser ud som 

anført i boksen ved siden af. 

Der er undervisning på 3. semester 

til den 17. december, så der er 

ikke mange muligheder for at nå 

at afholde eksamen i retslære før 

jul, og der er eksamenslæsning til 

strafferetten og eksamensforberedende 

opgavegennemgange i 

strafferet og straffeproces på 3. 

semester den 9., 12. og 19. januar, 

hvorfor det heller ikke er muligt at 

flytte retslæres 48-timers eksamen 

længere ind i januar. 

Det er Studienævnets faste politik, 

at vi forsøger at fastlægge undervisning 

og eksamen således, at 

der ved 1. forsøg til en ordinær 

eksamen lægges den bedst mulige 

plan, naturligvis under hensyn 

tagen til eventuelle andre, der 

kan tænkes at skulle deltage. 

Dette er desværre ikke lykkedes 

fuldt ud i år, men Studienævnet 

håber, at afleveringsfristens forlængelse 

ved retslæreeksamen 

vil afhjælpe dette problem så godt 

som muligt. 

Anne-Dorte Bruun Nielsen 

Studieleder 

12 13

Resultatet af valget til de 

styrende organer på Jura. 

Nu.er.valget.overstået,.og.derfor.sidder.de.studerende.kun.og.venter.på. 

resultatet.før.end.læseferien.rigtigt.kan.begynde.. 

Det.er.jo.en.kendt.sag,.at.de.studerende.er.så.optaget.af.valget,.at.de.knap. 

kan.følge.undervisningen,.med.alle.de.valgprogrammer.der.skal.læses,. 

og. kandidater. der. skal. identificeres,. og. siden. valget. har. spændingen. 

frarøvet.de.fleste.af.dem.deres.nattesøvn. 

Men.nu.skal.spændingen.endelig.forløses,.for.her.er.valgresultatet. 

Studienævnet 

Bo Damgaard Christensen - AJ 

Dorthe Kynde Nielsen - AJ 

Kathrine Dahl - KJ 

Christian Wraa Schlüter - MJ 

Ida Johanne Sander - SJ 

Akademisk råd. 

Sanne Fonnesbæk - MJ 

Jurrådet 

Formand: Anders Guldager Larsen - SJ 

Næstformand: Mads Delholm Holst - AJ 

Kasserer: Anders Mols - KJ 

Said Ali - AJ 

Kristian Will - AJ 

Emil Melchior Mikkelsen - KJ 

Anne Christine Brønnum - MJ 

Alex Bozic - MJ 

Kamilla Enevoldsen - MJ 

Katarina Hartmann- Pedersen - MJ 

Andreas Borring - SJ 

Jurrådet.2008-2009 

Hvilken fremtid 

vælger du? 

læS mere om dine fremtidSmuligHeder pÅ 

www.lettkarriere.dk 

lett er blandt danmarks førende advokatvirksomheder. vi tilbyder professionel rådgivning til det private erhvervsliv, den offentlige 

sektor, organisationer og private. vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er dermed et af danmarks ældste advokatkontorer. 

i dag er vi over 350 medarbejdere, heraf 165 advokater og advokatfuldmægtige fordelt på kontorer i københavn, 

Århus og kolding. 

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 77 00 00 

Fax +45 33 77 00 01 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 75 50 40 00 

Fax +45 75 54 10 50 

Århus - Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Århus C 

Tlf. +45 86 12 86 00 

Fax +45 86 12 86 56 

Lett Advokatfirma 

www.lett.dk

1 

Mission bold og blyant 

Til.hverdag.læser.Orhan.Gökcen.statskundskab.i.Århus..Han.spadserer. 

dagligt.gennem.Juragården,.som.ligger.regnvåd.hen.her.i.december,.mens. 

danskerne.sidder.bag.duggede.ruder.og.venter.på,.at.det.sidste.afsnit.af. 

Nissernes.Ø.skal.rulle.over.skærmen,.så.flæskestegen.kan.komme.på. 

bordet..På.trods.af.kulden.har.langt.de.fleste.mennesker.her.i.landet.det. 

trygt.og.godt.i.julemåneden.. 

Anderledes ser det ud i Iran – her 

er der ikke trygt og godt – og der er 

helt sikkert ikke jul og flæskesteg. 

I hvert fald ikke for de mange 

tusinde børn, som sammen med 

deres familier er blevet fordrevet 

fra hus og hjem under krigene i 

Irak og Afghanistan, og som nu 

lever under kummerlige forhold 

i flygtningelejrene i nabolandet. 

De mangler det, som børn herhjemme 

tager for givet. De har 

intet legetøj. De mangler udstyr til 

skolegang, og bruger derfor tiden 

på at overleve den barske hverdag 

uden mulighed for indlæring eller 

adspredelse. 

For et halvt år siden skiftede Orhan 

den regnvåde Juragård ud med de 

støvede gader i Irans hovedstad 

Teheran, hvor han tog arbejde 

som praktikant på den danske 

ambassade. Under opholdet stiftede 

han bekendtskab med flygtningebørnenes 

håbløse situation, 

og besluttede at gøre noget for at 

hjælpe dem. 

Han ville rejse midler til indkøb 

af det de havde så hårdt brug for 

– nemlig legetøj og skolegrej. 

Men han kunne ikke gøre det 

alene. 

Tværfagligt samarbejde 

Efter hjemkomsten til Juragården 

kontaktede Orhan sine bekendte 

på statskundskab, jura og økonomi, 

og forklarede dem om problemerne 

i Iran. Sammen stiftede de 

den 23. august 2008 en forening 

med det formål at rejse penge til 

anskaffelse af legetøj og skolegrej. 

Foreningen blev opkaldt efter det, 

den søgte at fremskaffe, og fik 

navnet ”Mission bold og blyant”. 

Fest og farver 

Omdrejningspunktet i foreningens 

fundraising skulle være en stor 

fest, som skulle afholdes 30. oktober 

i Studenterhuset i Nordhavnsgade. 

Livebands fra nær og fjern 

blev opfordret til at medvirke, men 

når det gik op for dem, at der var 

tale om frivilligt arbejde, forsvandt 

viljen til velgørenhed som dug for 

den iranske sol. Anders Lund Madsen 

blev spurgt om han ville være 

konferencier, men han mente, at 

han med sin og broderens sejr i 

”Hvem vil være millionær” havde 

opbrugt sin kvote for velgørenhed 

de næste 5 år. 

Foreningen kæmpede dog hårdnakket 

videre, og det lykkedes at 

stable et imponerende arrangement 

på benene. 

Der var 2 livebands, 

en DJ og 

et spektakulært 

lykkehjul, hvor 

man, ved at købe 

lodsedler, kunne 

vinde alt fra dyre 

smykker over Ipods 

til biografbilletter 

og et års 

forbrug af kaffe. 

Som den karismatiske 

og lettere 

overtatoverede 

forsanger i aftenens 

sidste band 

”Odd man out and 

one love” sagde: Livet er for kort til 

at være trist – i aften skal vi være 

glade, give den fuld gas og mærke, 

at vi lever. Så sagt så gjort. 

Solidaritet 

For at sparke lidt gang i omsætningen 

var entréen sat til mindst 

50 kr. pr. person, som blev betalt 

af alle inklusive medlemmerne af 

bestyrelsen. 

Studenterhuset lagde gratis lokaler 

til, men tog dog til foreningens 

undren 40 kr. pr. fadøl, hvoraf 

ikke en rød øre endte i kassen hos 

”Bold og blyant”. Uden indgående 

kendskab til kostprisen på øl må 

man formode, at Studenterhuset 

uden at få underskud kunne have 

sat en lidt lavere fadølspris, og 

derved have motiveret gæsterne 

til at smide flere penge på lykkehjulet. 

Succes 

Da natten var omme og kassen talt 

op, viste der sig et pænt overskud, 

som sammen med sponsorater i 

alt gav 35.000 kr. Det erklærede 

mål på 50.000 kr. blev dermed 

ikke nået. 

For de mange flygtninge i Iran er 

35.000 kr. måske kun en dråbe i 

et bundløst hav. 

Men her – som med så meget andet 

- er det tanken, der tæller. 

Næste gang du sidder bag de 

duggede ruder på læsesalen og 

kigger ned i den regnvåde Juragård 

i december og venter på 

flæskestegen – og på eksamen, 

kan du jo skænke en tanke til 

Orhan og hans ligesindede, og til 

flygtningebørnene i Iran. 

God jul – og held og lykke til 

eksamen! 

Af Tobias Nielsen, Claus 

Johansen og Nikolaj 

Grunnet. 

COPSØ A/S 

Retsretorik 

af.Maria.Louise.Staffe.. 

Forlaget.Thomson,. 

1..udgave. 

Det er nu muligt at erhverve sig 

Maria Louise Staffes ph.d.-afhandling 

om retsretorik. Staffe er 

cand.mag. i retorik og blev i 2008 

ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på 

Københavns Universitet. 

Afhandlingen indeholder en 

gennemgang af retorisk teori med 

juridisk relevans eksemplificeret 

med ti retssager. 

Det unikke ved afhandlingen 

er, at Staffe har lydoptaget de ti 

retssager fra Retten i Roskilde, 

Østre Landsret samt Sø- og Handelsretten. 

Afhandlingen indeholder 

derfor spændende analyser 

af eksempelvis de involverede 

advokaters procedure. 

Ønsker man ikke den praktiske vinkel 

på retsretorikken, kan afhandlingen 

sagtens læses uafhæn- 

gigt af retssagsanalyserne. 

Hermed giver afhandlingen 

mulighed for en indføring i 

alene retorisk teori med relevans 

for jurister. Hvorvidt 

man kan lade være med at 

læse retssagsanalyserne 

tvivler jeg dog på! 

Prisen for afhandlingen 

er 745 kr. incl. moms og 

kan købes på Thomsons 

hjemmeside. Prisen for 

afhandlingen er dog høj 

sideantallet på 343 taget i 

betragtning. Alligevel må 

afhandlingen karakteriseres 

som en mulig julegave til 

folk, der ikke alene interesserer 

sig for juraens dogmatiske 

side. 

Anmeldelse 


aj@paragrafblad.dk 

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som 

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af 

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i 

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens! 

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen på tværs 

af kontorerne. 

« 

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk 

Kig også på www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL! 

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN 

hver dag er ny! 

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem 

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af 

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister 

inden for alle juridiske arbejdsområder. 

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN

Matrosen Michael 

Søslaget. ved. Jylland. i. 191 ,. officerdrømme,. kommissionsarbejde. i. 

Venedig.og.familiefar.i.et.overfyldt.hus..Emnerne.var.mange,.da.Kim.kom. 

forbi.Michael.Hansen.Jensens.kontor.på.Afdelingen.for.Offentlig.Ret.. 

Hvis ikke det var for kontorets 

placering, ville de færreste nok 

have gættet på, at der var tale 

om en jurist. Michael Hansen 

Jensen er dog ikke ”kun” jurist, 

han har også haft tid til at fordybe 

sig i juraen. Michael er således i 

dag, efter veloverstået ph.d. og 

doktordisputats, professor dr.jur., 

hvilket blandt andet betyder, at han 

skriver nogle af kommentarerne til 

Karnovs Lovsamling. 

Familiemennesket 

Michael bor sammen med sin hustru 

Charlotte, deres fire børn og en 

Michael.Hansen.Jensen 

hund i et hus i Egå. Familien har 

også en kat, men da det er en hankat, 

strejfer den oftest rundt hos 

de kvindelige nabokatte 

og er derfor sjældent 

hjemme i længere tid af 

gangen. 

Som familiefar til fire 

børn i skolealderen er 

der nok at se til i hjemmet. 

Michael har morgenansvaret 

og er derfor primus motor for 

morgenvækning, morgenmad og 

madpakkesmøring, mens Charlotte 

tager sig af det huslige om 

aftenen. Charlotte er læge, og 

møder derfor tidligere 

end resten af familien, 

hvorfor denne ansvarsfordeling 

er uundgåelig. 

Noget af en udfordring 

da Michael er udpræget 

B-menneske! 

Den lidet flittige… 

Michael vil helst ikke sætte 

prædikatet ”doven” på sig 

selv. I folkeskoletiden var 

han dog efter eget udsagn 

lidet flittig, og det lå da 

heller ikke i kortene, at Michael 

skulle gå efter titlen 

professor dr.jur. Egentlig 

var det Michaels drøm at 

blive officer i flåden. Udsigten 

til et job hvor alle 

praktiske gøremål som 

madlavning, tøjvask etc. 

bliver varetaget af andre, 

og hvor man får en smart 

uniform, tiltalte Michael. 

Under en sejlads til Grøn- 

”Juletræet 

skal rejses, 

før det kan 

pyntes” 

land måtte Michael dog erkende, 

at hans tendens til søsyge ikke 

var forenelig med drømmen om 

de store have. 

Michael valgte derfor 

at tage 10. klasse og 

herefter studentereksamen 

i Aalborg. På dette 

tidspunkt boede han et 

godt stykke øst for Aalborg, 

nærmere betegnet det ”Sorte 

Sogn” Mou, der tidligere, ifølge 

Michael, lå så afsidiges, at der kun 

fandtes én vej, som heldigvis førte 

ind til den store by. 

…den flittige 

Årene i gymnasiet fik ændret 

Michaels tilgang til skolen, og da 

han startede på universitet, var det 

således med en mere stræbsom 

tilgang til lektielæsningen, end det 

havde været tilfældet i folkeskolen 

og 1.g. Valgte stod herefter mellem 

historie, statskundskab og jura. 

Dengang var arbejdsløsheden 

blandt akademikere mere udtalt 

end i dag. Michael valgte derfor at 

satse på det mest sikre kort, nemlig 

juraen, der var mindst plaget af 

arbejdsløshed. 

Med hensyn til lektielæsningen 

voksede træerne dog ikke ind i 

himlen, og der kunne være uger, 

hvor fodbold, kortspil og en enkelt 

øl fyldte mere end Karnov. 

Interessen for fodbold er holdt ved, 

og Michael er stadig aktiv på universitetets 

fodboldhold. Desuden 

frekventerer han, sammen med et 

par kolleger, ca. en gang om ugen 

universitetets fitnesscenter. Han 

synes dog ikke, at træningen – i 

hvert fald for hans vedkommende 

– har ført til synlige resultater. 

Fra elev til lærer 

Allerede i sin studietid stiftede 

Michael bekendtskab med livet 

som underviser, idet han var med 

på det første hold af studenterinstruktorer 

i statsforfatningsret. 

Gennem sine mangeårige undervisningsforløb 

har Michael Hansen 

Jensen erfaret, at juletræet skal 

rejses, før det kan pyntes. Forstået 

på den måde, at meget af den jura 

som Michael synes er central, først 

kan hænges på træet efter nogen 

tids studier. 

Udover at undervise er Michael 

formand for ph.d-udvalget, og 

han skal hermed vurdere de 

halvårlige ansøgninger. Med hele 

33 ansøgere til de juridiske ph.dstillinger 

i november-runden, er 

dette noget af en opgave. Interessen 

for at skrive en ph.d. 

er markant forøget i forhold til 

tidligere år. Årligt er der et antal 

stipendiatstillinger, der fordeles 

mellem statskundskab, økonomi, 

psykologi og jura. Tidligere har 

jura ikke været den største aftager, 

men med de nyeste tal er der håb 

om, at en ændring er på vej. 

Historiens vingesus 

Selvom Michael valgte juraen frem 

for historie, har han ikke lagt den 

historiske interesse på hylden. 

Specielt 1. og 2. Verdenskrig fascinerer 

ham, hvor både samfund, 

normer og mennesker kom under 

stort pres. I disse situationer testes 

de yderste afkroge af det menneskelige 

væsen, hvilket ifølge 

Michael er et yderst interessant 

studie. 

Tjeklisten 

Øl eller vin? 

På natbordet er det lige nu 1. 

Verdenskrig, der hersker. Her 

ligger for tiden en bog om slaget 

ved Jylland i 1916. For de mindre 

historiekyndige kan det oplyses, 

at slaget stod mellem Tyskland og 

England og regnes for det største 

søslag nogensinde. 

Fint selskab i Venedig 

Ved siden af arbejdet på universitetet 

bijobber Michael en smule. 

Et af de mere spektakulære er 

hans stilling som stedfortrædende 

medlem af Venedig-kommissionen, 

der er Europarådets 

sagkyndige organ i forfatningsret. 

Repræsentanter fra de 57 

medlemslande mødes i Venedig 

fire gange om året, og Michael er 

således af og til i byen med Sukkenes 

Bro. Den faste repræsentant 

fra Danmark er Rigsadvokaten, 

som Michael afløser to gange om 

året. I Venedig-kommissionen har 

Michael selskab af en lang række 

af internationalt kendte udenlandske 

professorer. 

Juleaften eller nytårsaften? både og 

Papir eller PC? 

A eller B-menneske? 

Lejlighed eller landsted? 

Nu.fylder.Karnov.mest.i.Michael.Hansen.Jensens.professionelle.liv 

Udover fordelen ved mødernes 

geografiske placering er det faglige 

niveau og udbytte af arbejdet 

i kommissionen meget stort. Arbejdet 

består bl.a. i at yde forskellige 

lande forfatningsretlig bistand. Et 

konkret eksempel på noget af det 

Michael har arbejdet med i sit kommissionsarbejde, 

er en evaluering 

af den finske forfatning. 

Fremtiden 

Michael bryder sig egentlig ikke 

om at tale om fremtiden. Han er 

dog meget glad for sin stilling på 

Universitetet: Med en stor grad 

af frihed i tilrettelæggelsen af arbejdstider 

og plads til fordybelse 

i selvvalgte emner føler han sig 

meget privilegeret. Netop tilrettelæggelse 

og strukturering af sin tid 

er centralt, når man som Michael 

skal forene et omfangsrigt arbejde 

med fritid og familie. Og så er det 

også et privilegium at have dygtige 

kolleger - og landets bedste jurastuderende! 

Selv i fritiden kan han dog ikke 

lægge den juridiske vinkel helt fra 

sig. Hvis man som flittig studerende 

lige har brug for sin underviser 

i læseferien, er Michael at finde 

ved dommerbordet til sønnernes 

basketballkampe i weekenden. 

Kim Højmark 

kh@paragrafblad.dk 

Thea Bytofte 

tb@paragrafblad.dk 

18 19

20 

Stud.LLM i International Law 

Det.er.ikke.meget,.man.mærker.til.verdens.konflikter.og.større.internationale. 

juridiske.problemstillinger,.når.man.befinder.sig.bag.de.trygge.gule.mure. 

på. AU.. I. Genève. eksisterer. en. ganske. særlig. LLM-uddannelse.. Er. 

folkeretten,. international. strafferet,. flygtningeret,. menneskerettigheder. 

og.den.humanitære.folkeret.blandt.dine.interesse,.er.denne.LLM.en.unik. 

mulighed.for.at.forøge.det.teoretiske.grundlag. 

Multi-international eliteskole 

Kandidattitlen var netop i hus men 

nej, jeg skulle ikke ud på arbejdsmarkedet. 

Jeg har altid drømt om 

at tage en LLM, og for mig var det 

oplagt at tage den nu, da jeg var 

allerede var ’oppe i gear’. Jeg vil 

her dele lidt af min begejstring for 

måske at kunne inspirere andre til 

at kaste sig ud i denne master. 

Geneva Academy er en del af 

Universitet i Genève i det sydligste 

Schweiz. 

Akademiet blev etableret i 2002 af 

University of Geneva og Graduate 

Institute of International Studies og 

har på ganske kort tid opnået en 

fornem status som en velrenommeret 

master-uddannelse, der 

formår at tiltrække de helt store 

kanoner blandt de bedste professorer 

fra Europas universiteter. 

Mange flyves ugentligt ind til Genève 

for at afholde undervisning 

eller aftenseminarer, heriblandt 

William Schabas, professor på 

University of Irland i Galway og direktør 

for det irske Center for Menneskerettigheder 

samt den italienske 

legende Antonio Cassese, der 

med sin mangeårige erfaring som 

professor, dommer og præsident 

for Jugoslavientribunalet (ICTY) 

betegnes ’il maistro’ af 

de studerende. 

Den 1-årige masteruddannelse 

dækker en række spændende 

problemstillinger inden for folkeret, 

strafferet, humanitærret og flygtningeret. 

Som studerende får man 

virkelig en solid viden omkring de 

forskellige aspekter relateret til 

væbnet konfliktsituationer. Der 

undervises på to linier, en fransk 

og en engelsk og man vælger 

selv, om man vil have fag på bare 

et af sprogene eller begge. Årligt 

søger omkring 400 elever ind på 

uddannelsen, og der optages ca. 

30 på hver af de to linier. De 60 

studerende er i år fordelt på 54 

nationaliteter, hvor jeg for tiden er 

den eneste fra Skandinavien. På 

trods af store kulturelle forskelle 

opleverer man lynhurtigt et tæt 

fagligt interessefællesskab, der 

udmønter sig i et stort udvalg 

af sociale arrangementer som 

eksempelvis valgfest for Obama, 

Halloween Party, Argentinsk salsaaften, 

Iransk kokkeskole og 

Uzbekisk pub-crawl. Ja, man kan 

i hvert fald ikke undgå at få udvidet 

sin horisont. 

Fagligt set giver det meget at være 

sammen med så kompetente studerende 

fra hele verden. De fleste 

er advokater med nogle års erfaring, 

men man kan søge ind som 

bachelor. Nogle kommer direkte 

fra Harvard og Georgetown, et 

par andre har arbejdet ved Jugoslavien-tribunalet 

i Haag og to ved 

Menneskerettighedsdomstolen i 

Strassbourg. 

Mange er ambitiøse og ivrige efter 

at lære. Samtidig kan jeg heldigvis 

selv mærke, at jeg kommer fra en 

solid dansk juridisk uddannelse, 

og min fordel er helt klart, at jeg 

er vant til at læse. Alligevel kom 

det dog bag på mig, hvor meget 

der rent faktisk bliver forventet. 

Uddannelsen er normeret til 75 

ECTS point, og man mærker 

ganske tydeligt, at der skal leveres 

væsentligt mere her, end et år på 

kandidaten på AU. Typisk er der 

intet pensum i fagene, men man 

må som studerende selv finde frem 

til, hvad der er relevant at læse, så 

man kan det fornødne til eksaminerne. 

Derudover lærer man ikke 

basis-teori i de enkelte fag – den 

må man selv læse sig til. Det, der 

gennemgås på undervisningen, er 

typisk alt det, hvor retstilstanden er 

uafklaret. Det var selvfølgelig lidt 

stressende i starten, men nu har 

jeg vænnet mig til det, og det går 

rigtig godt. Desuden har man også 

de såkaldte tutorials, hvor tidligere 

studerende afholder ugentlige 

pædagogiske spørgetimer, men 

når holdene er så små, er der 

generelt også rig lejlighed til at 

spørge professorerne... og det elsker 

de! Vores italienske professor 

i International Criminal Law, Paola 

Gaeta, der også er leder af Akademiet, 

springer rundt i klassen 

på sine tårnhøje stiletter med en 

sådan entusiasme og begejstring, 

at man umuligt kan andet end at 

lade sig rive med. Hun 

er nu ret sej! 

Den internationale atmosfære 

Genève oser af internationalisme. 

På gaden høres mange sprog. 

Man behøver dog ikke nødvendigvis 

kunne tale fransk for at studere 

her, men der er rig mulighed for 

at blive bedre til sproget. Søger 

man job i de internationale organisationer, 

er her også gode 

muligheder. ILO, Røde Kors, 

WTO, WIPO og UNHCR er blandt 

de mange organisationer, der har 

hovedsæde her. Flere af organisationerne 

er direkte involveret 

i Geneva Academy og afholder 

seminarer, procedure-konkurrencer 

og praktikforløb til dem, der 

har lyst til endnu mere. 

Geneva Academy er for mig en 

helt unik LLM, der samler det bedste 

fra nogle meget interessante 

fag, konstant i udvikling og altid i 

lyset af en politisk dagsorden. Man 

skal være indstillet på et intensivt 

år, og et utal af timer tilbringes på 

én af de mange læsesale, hvor 

faciliteterne i øvrigt er helt tip top. 

Når det er sagt, så er det på alle 

måder 

utrolig berigende og særdeles 

spændende! 

Se mere op www.adh-geneva.ch 

Af Lone Wandahl 

Hvor 

beslutningskraft 

møder 

handlekraft 

www.mwblaw.dk 

Advokatpartnerselskab

Vinterdimission 

2008 

Afholdes fredag den 30. januar 2009 kl. 14 

Efterfølgende reception med kransekage og champagne 

PRIS KUN 

85 kr. 

Billetsalg 

fra mandag den 5. januar til fredag den 16. januar 

i Juridisk Bogformidling eller online på www.juridisk-bogformidling.dk 

Der kan købes 4 billetter pr. kandidat, inkl. kandidaten selv 

Restsalg af eventuelle overskydende billetter foregår 

fra mandag den 19. januar til onsdag den 21. januar 

Der vil ikke være et maksimalt antal billetter pr. kandidat ved salg af restbilletter. 

NB! Skriv venligst navn og adresse TYDELIGT ved tilmelding, da oplysningerne 

skal bruges til udarbejdelse af dimittendlisten. 

Spørgsmål kan rettes til Jurrådet på e-mail:jurraadet@hotmail.com 

JUS 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

Bestyrelsen 

Vindermentalitet 

16. årgang, nr. 67 - december 2008

JUS-Bladet 

Ansvarshavende redaktør: 

Louise Malmstrøm 

Layout: 

Paragraf 

Forsidebillede: 

JUS og Det Gyldne Bækken, 

lånt af Trine Nilsson og Jeanni 

Andreeva 

Midtersiderne: 

Julebanko 

Juridisk Selskab 


Bartholins Allé 

Bygning 1340 

8000 Århus C 

Kontor: 

Bygning 1343, kontor nr. 392 

Telefon: 89 42 14 56 

E-mail: 

post@juridisk-selskab.dk 

www.juridisk-selskab.dk 

Louise Malmstrøm er alene 

ansvarlig for indholdet af 

JUS-siderne 

Redaktørens 

ord 

Tre år inde i studiet og nu – meget pludseligt – næsten en del af JUSbestyrelsen. 

Men hvorfor egentlig ikke før? Det er jo ikke fordi, JUS ikke 

har været en del af mit liv på studiet, og heller ikke fordi JUS ikke har 

tiltalt mig. Snarere tværtimod. 

Allerede på 1. år blev jeg lokket, og min tutor B. Bach prøvede at overtale 

mig til at stille op til bestyrelsen. Det var fristende, men frygten for det 

ukendte og den lille engel i baghovedet (som faktisk kommer frem en 

gang i mellem) sagde mig, at det ville være ufornuftigt at kaste sig ud 

i JUS arbejdet så tidligt i studieforløbet. Hvem sagde, at jura i det hele 

taget var mig? Ville det ikke være bedre at finde sig til rette og koncentrere 

sig om 1. årsprøverne? Det var ikke ligefrem en ”once in a lifetime 

opportunity”. Muligheden ville være der igen året efter. 

Jeg besluttede for mig selv – og lovede vist endda andre – at jeg ville 

stille op det efterfølgende år, men da generalforsamlingen nærmede sig 

på mit 2. år, trak jeg i land. Ville jeg kunne overskue et forår med EU-ret, 

forvaltningsret, JUS-arbejde og alt det arbejde og alle de fester det fører 

med sig? Jeg var så splittet, at jeg mere eller mindre valgte at vente med 

at træffe en beslutning, til jeg fik at vide, at der ikke var flere pladser i 

bestyrelsen. Som et lille plaster på såret meldte jeg mig til gengæld som 

1. suppleant, hvilket er grunden til, at jeg nu er redaktør. 

Til februar er der generalforsamling igen og dermed også valg til den 

nye bestyrelse. Endnu engang sidder jeg og laver lister for og imod. Den 

store formueretseksamen kommer til at kræve en del tid, og er det i det 

hele taget nogen god idé at gå ind i JUS arbejdet, hvis jeg har lidt lyst til 

at rejse væk, når jeg forhåbentlig snart bliver bachelor? 

Jeg har ikke truffet min beslutning endnu, og jeg ved heller ikke, hvornår 

jeg gør det. Erfaringen fortæller mig, at mit eget svar afhænger af, hvornår 

jeg bliver spurgt. Alligevel kan jeg næppe forestille mig, at man kan 

komme til at fortryde, at man melder sig under fanen hos JUS – hverken 

som hjælper, en del af bestyrelsen eller som menig medlem. 

Min pointe er vel bare, at der findes forskellige slags beslutninger. 

Nogle skal man tage sig god tid til at overveje, og andre kræver en 

hurtig afgørelse. Om en beslutning hører ind under den ene eller anden 

kategori, må afhænge af, hvem man er. Selv har jeg erfaret, at en 

beslutning kan trække så meget i langdrag, at argumenterne for og imod 

flyder sammen. Et klart og tungtvejende argument for at være med i 

JUS-bestyrelsen er dog og vil altid være det sociale aspekt – hvad ville 

jura være uden JUS?! 

Læs mere om, hvad det vil sige at være i bestyrelsen på de følgende 

sider, og lad så JUS-eventyret begynde! 

Af Louise Malmstrøm 

Vindermentalitet 

For.første.gang.nogen.sinde.skulle.jeg.spille.med.i.julebankoet..Og.nøj,. 

hvor.havde.jeg.glædet.mig..På.første.år.var.jeg.syg,.på.andet.år.var.jeg. 

hjælper,.tredje.og.fjerde.år.sad.jeg.i.JUS.bestyrelsen.og.nu.på.femte.år,. 

var.det.endelig.blevet.min.tur. 

År efter år har jeg med stor ærgrelse 

set på alle dem, der slæbte 

af sted med alt lige fra cykelhjelme 

og en flæskesteg til et lækket Eva 

Trio køkken sæt. Så spændingen 

var helt skruet op, da jeg i ægte 

julestemning mødte op til JUS 

julebanko d. 17. november. Vi (mig 

om mit crew) kom tidligt, erfaringen 

har lært os, at man skal være der i 

god tid, for at være sikre på at få et 

bord. Vi har udset os bordet tættest 

på baren, igen er det erfaringen 

der spiller ind. 

Så går vi i gang, folk er opstemte 

og råber ”jaah” eller ”øøøv”, alt 

efter hvilket nummer der trækkes 

op af posen. Af og til råbes der 

frustreret ”ryst æ puose”. Banko! 

Herren over for mig vinder på en 

række. Fuck, tænker jeg, så er der 

ikke mere held ved det her bord. 

Han henter præmien, jeg husker 

ikke hvad det var, jeg er mere 

fokuseret på at komme videre, 

så jeg igen er med i spillet. Der 

kommer en dårlig stime, hvor jeg 

stille tænker ”ryst æ puose, for 

fanden”, og tydeligvis virker det. Et 

efter et bliver mine numre råbt op. 

Jeg kan ikke klare spændingen og 

sidder efterhånden noget yderligt 

på stolen. Men så går det i stå, jeg 

mangler kun nummer 15, og i hvad 

der virker som en evighed trækker 

revy-holdet det ene skodnummer 

efter det andet. 

Men så kommer forløsningen 

”nummer 15, det var nummer 

15” (formentlig efterfulgt af noget 

med nissepiger og julemandens 

kane, men jeg lytter ikke efter). 

BANKO!!! Jeg hopper op ad stolen 

og musikken spiller. Jeg ser mig 

fortvivlet omkring, er der nu andre 

end mig, der også sad og ventede 

på magiske nummer 15? Nej, der 

er kun mig. Ingen jeg skal drikke 

om kap med, ingen der skal have 

del i præmien. Jeg bevæger mig 

op mod scenen. Pludselig rammer 

panikken mig – tænk nu, hvis jeg 

har lagt en pebernød forkert på. 

Gjaldt det nummer julemanden 

”Jeg.vandt.-.det.er.det,.der.betyder.noget.i.det.her.game” 

sagde i samme øjeblik som der 

blev råbt banko, da vi spillede 

om en række? Jeg får næsten 

åndenød inden jeg når derop. 

Nissepigen er en evighed om at 

finde ud af, om jeg har været for 

hurtig med pebernødderne eller 

ej. Endelig kommer svaret: Der er 

banko! JAAAH…. Jeg bliver helt 

barnligt glad, jeg er ikke engang 

klar over, hvad jeg vinder. And who 

cares, jeg vandt – det er det, der 

betyder noget i det her game. 

Jeg bliver herefter nænsomt ledt 

over til præmiebordet. En dejlig 

formand og et lækkert juletræ giver 

mig en møsser og min præmie. Det 

her er en perfekt aften, tænker jeg. 

Tilbage på min plads er det tid til at 

finde ud af, hvad det var jeg vandt. 

Et gavekort på 500 kr. til bogformidlingen 

og et gavekort til en flaske 

på social. Tilskud til bøgerne kan 

man altid bruge, og alkohol bekommer 

mig også ganske vel, det er 

helt perfekt. Men der var jo også 

sidepræmier med, studieskiver 

og kalendere. Det falder også i 

god jord, som herren til højre for 

mig sagde ”det er faktisk lige det 

jeg står og mangler”. Han var dog 

også noget mere begejstret end 

herren til venstre, der ikke vidste, 

hvad hulen det her show gik ud på 

(han var i øvrigt udvekslingsstuderende 

fra Skotland, hvis det kan 

kaldes en undskyldning). 

Jeg er lykkelig, jeg har vundet noget 

i julebanko. Og nu sidder der 

sikkert en masse af jer derude og 

tænker ”det er fandme unfair, jeg 

har spillet med hvert år og aldrig 

vundet noget”. Og ved I hvad? Jeg 

kunne ikke være mere ligeglad. 

JEG VANDT – so long suckers! 

24 25 

Rikke P.

BANKO!!!

JUS-bestyrelsen anno 2008 

Formand: Thomas Niemann 

DET ER MIG DER BESTEMMER DET HELE! Nej det er det nemlig ikke. Det er blot mig, der 

har det overordnede ansvar for at vores forening fungerer som den skal. Mine faste opgaver 

består i at indkalde til vores møder, og udarbejde dagsordener til disse men ellers er der ikke 

så meget fast over posten. Overordnet set skal jeg ”bare” holde styr på trådende og sørge for 

at vores nødvendige opgaver bliver gjort. Det er også min opgave at holde kontakt til vores 

mange samarbejdspartnere der støtter og hjælper os i forskellig sammenhæng. Der er altså en 

masse små ting der alligevel tager sin tid. Dog er der også tid til at kaste sig ud i de projekter 

der ikke hører under en specifik post, såsom studieture, kapsejlads og årsfesten. 

Populært sagt er formanden først blandt ligemænd – tager imod skideballer ud af til og uddeler dem indadtil! 

Næstformand: David Kastberg Reimann 

Som næstformand laver man populært sagt alting og ingenting. Næstformanden samler bolden 

op, hvor den er blevet tabt, og fordeler den videre til det sted, hvor den mest praktisk hører 

hjemme. Herudover er det en af næstformandens fornemste opgaver at udtænke og planlægge 

nye tiltag, der sikrer dynamik og fornyelse i højt tempo. Næstformanden kan således også bruges 

som kreativ sparringspartner på alle områder. I JUS er næstformandsposten ingen sovepude, 

idet man hele tiden skal være klar, parat til at dele ud af store tanker, innovative fremstød og 

sætte kreative processer i gang hos de helt rigtige mænd og kvinder. For at kunne varetage alle opgaver 

som næstformand tilfredsstillende, vil det være en fordel at man har stor livserfaring, stærke idéer, forrygende 

sociale kompetencer, høj energy-level, er well-connected, og i det hele taget, skal man være klar til at sætte 

alle løsninger op på et niveau, der er märkbar besser, end hvad folk havde troet mulig. Sådan! 

Kasserer: Trine Nilsson 

Pengemandens opgave er først og fremmest at holde styr på JUS’ økonomi. Dette indebærer 

(ikke), at man bestemmer, hvordan pengene skal bruges, men at man har ansvaret for udarbejdelsen 

af halvårs-og årsregnskab, dvs. indsamling af bilag og bogføring af indtægter og 

udgifter. I forbindelse med festerne er det kassereren, der gør klar til billetsalg, ved stempling 

af billetter, sørger for byttepenge og medlemskort mv. Til selve festen sørger kassereren for 

byttepenge og dankortmaskine, og står herefter i døren og tager imod billetter. Kassereren har 

ingen barvagter til festerne, men sørger i stedet for byttepenge og optælling. Kassereren står 

herudover for al kontakt til vores bank, betaling af regninger og overførsel af penge. Kassereren har ingen 

kontorvagter, og har heller ikke pligt til at stå i fredagsbaren, hvilket dog kan anbefales. 

Klubmester: Mads Toustrup 

Klubmesteren er manden med nøglen til JUS’ hjerte – den hellige gral – øltankene og spritkælderen 

under kantinen. Derudover har klubmesteren ansvaret for den praktiske afvikling 

af JUS-festerne, det være sig i form af planlægning og indkøb, kontakten til vore samarbejdspartnere, 

trofaste hjælpere osv, osv. - Så er planlægning lige dig, elsker du Fernet Branca og 

nyder du at svinge pisken over ”pøbelen” (læs: den øvrige bestyrelse og hjælperne) i de tidlige 

morgentimer, mens de vaklende klamrer sig til deres kost… ja, så skulle du som gammelklog 

sadist måske overveje et år eller to som ”Clubmeistro” i den skønne og hæderkronede forening 

JUS. Jazzhands og mere Fernet til folket - YEARH!! 

Sekretær: Jeanni Andreeva 

Når man sidder som sekretær i JUS, er det ansvaret for kontorets ve og vel, der følger med 

(opfyldning af printerpapir, kuglepenne og deslignende). Derudover skal der optages fyldestgørende 

referat til de få, men også til tider lange, JUS-møder, som derpå omfordeles blandt 

bestyrelsesmedlemmerne, således at der bliver sat endegyldigt navn på, hvem der påtog sig 

hvad, ved siden af er så alle de fælles opgaver, der ikke er stillingsspecifikke (f.eks. hvem der 

arrangerer ture, hvem der sidder i udvalgene til de enkelte fester, og hvem, der står for skud 

til en tur i kælderen) gennem hele foråret og det meste af efteråret. 

Ansvarshavende Redaktør: Lars Hald 

Som redaktør har du ansvaret for JUS-bladet, der udkommer 8 gange om året i samarbejde 

med Paragraf. Som redaktør bestemmer du indholdet af bladet, finder billeder til forside og 

midtersider, samt sørge for at der bliver skrevet artikler hertil. Dette betyder, at der er travlt i 

dagene op til en deadline, men ellers er posten ikke en af de største, hvorfor der er masser af 

tid til at deltage i de andre ting JUS laver, som f.eks. at arrangerer studieture o. lign. 

Så hvis du går med en lille skribent i maven og samtidig er lidt magtliderlig er jobbet som redaktør 

lige et job for dig. Det er nemlig ene og alene dig, der bestemmer hvad der kommer i bladet! 

Faglig sekretær: Betinna Andersen 

I har nok alle sammen hørt de dybt useriøse og usande fordomme om, at det eneste vi laver 

i JUS-bestyrelsen er at drikke øl og lave sjov og ballade. Selvfølgelig ryger der en enkelt øl 

ned i ny og næ, men der dukker skam også nogle ret seriøse tiltag op engang i mellem. Den 

faglige sekretær står for at arrangere ture, arrangementer etc., der har et fagligt indhold, hvilket 

kan være alt fra virksomhedsportrætter til besøg forskellige steder. Du skal her tage kontakt 

til de relevante personer og sørge for, at arrangementerne løber af stablen på en ordentlig 

måde. Som faglig sekretær har du derfor en ideel mulighed for at give dine medstuderende en 

forhåbentlig lærerig oplevelse, som bestemt ikke behøver at være kedelig! 

International sekretær: Justus Saurbrey Møller 

Som international sekretær er jeg ansvarlig for det nordiske samarbejde med vores 13 søsterforeninger 

i hele norden, hvor hver forening afholder en uge i løbet af året. Det er ligeledes min 

tjans at sende folk af sted på disse Nordiske uger. Desuden er jeg hovedansvarlig for ugen i 

Århus, hvor jeg sammen med en komité planlægger hele ugen. 

Disse uger er det sjoveste og vildeste jeg har prøvet, og samtidig har de et fagligt indhold. Som 

international sekretær får man en masse unikke oplevelser, når man rejser rundt til de andre 

foreningers uger, hvor man møder masser af nye mennesker og får venner for livet. 

PR/IT ansvarlig: Kristian Haagen 

Er du medieluder af natur?! Så er det her lige dig… Som PR/IT-ansvarlig er kort sagt ansvarlig 

for JUS’ ansigt udadtil. Det være sig gennem plakater, flyvers, på forelæsninger og via foreningens 

hjemmeside. En bestyrelsespost, hvor der er mulighed for at give kreativiteten frit løb, og 

hvor der i perioder, er mange bolde at holde i luften. 

Omvendt er der samtidig mulighed for løbende at engagere sig i foreningens arrangementer 

som fester, studieture o. lign. Kan varmt anbefales!! 

Fondsansvarlig: Christina Delfs Legaard 

Som fondsansvarlig i JUS er ens fornemste opgave at sørge for, at JUS’ mange fantastiske arrangementer 

og studieture kan afholdes til en SU venlig pris. Derfor har man som fondsansvarlig 

ansvaret for at ansøge diverse fonde og virksomheder om støtte. For arrangørerne af turene 

letter dette arbejdet betydeligt, da denne del af planlægningen er overladt til den fondsansvarlige. 

Det betyder, at man op til studieturene bruger en del tid på at skrive mange breve og sørge for 

at pengene kommer i kassen, men samtidig at man resten af året har tid, til at deltage i mange 

af de andre ting JUS laver. 

Fredagsbaransvarlig: Rasmus Schjoldager 

Sammen med repræsentanter fra foreningerne PF (politologisk forening) og ØF (økonomisk 

forening) skal den fredagsbaransvarlige fra JUS forestå den generelle koordinering af fredagsbaren 

og skabe rammerne om en god start på weekenden. Den er også den fredagsbaransvarlige 

som planlægger J-dag og fakultetsfest. Det kan måske lyde som en lettere trist ansvarspost, 

men tag ikke fejl - den fredagsbaransvarlige har rigeligt tid til en ekstra fernet i baren! 

28 29

Kromann Reumerts 

- stipendiatordning 

Læs mere på www.kromannreumert.com/karriere 

TAG ET RELEVANT STUDIEJOB 

Er du opmærksom på, at Kromann Reumert søger jurastuderende til vores 

stipendiatordning? Vi søger stipendiater primært med ansættelse pr. 1. fe- 

bruar 2009. Der er dog også mulighed for ansættelse på andre tidspunkter, 

så du kan søge vores stipendiatstillinger hele året rundt. 

Kromann Reumerts vision er ”Vi sætter standarden”, fordi vi ikke vil nøjes med at være gode – vi vil 

være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning med engagement og nærvær. Det 

opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. 

Vi er Danmarks førende advokatvirksomhed med 530 medarbejdere, hvoraf 300 er jurister. Vores 

kontorer er i København, Århus, London og Bruxelles. 

PARAGRAF 

Månedsblad for Det Juridiske Institut ved Aarhus Universitet 

...søger ny sekretær 

Da vores nuværende sekretær for Paragraf og Jurrådet rejser til 

Grønland for en sæson, søger vi en stedfortræder. 

Vi tilbyder: 

- Løn - 20 timer pr. blad 

- Masser af sociale aktiviteter på bladet 

- Fornøjelsen ved at være en del af den 

bedste forening på Jura 

Studerende, der har bestået 1. årsprøve, 

foretrækkes. 

Send en skriftlig ansøgning inden 

torsdag d. 1. januar 2009, kl. 12 til: 

Samtaler afholdes hurtigst muligt efter 

ansøgningsfristens udløb 

Du skal: 

- Tage referat af redaktionsmøder 

- Stå for korrektur til deadlines 

- Stå for intern og ekstern distribution 

- Sørge for forplejning til møderne 

- Tage referat af Jurrådets møder 

- Hjælpe til ved Jurrådets aktiviteter 

- Arrangere forskellige sociale events 

Vi forventer, at du: 

- Er pligtopfyldende og ansvarsfuld 

- Kan have mange bolde i luften 

- Har gode samarbejdsevner 

- Vil tage del i det sociale liv omkring 


- Har kendskab til IT på brugerniveau 

PARAGRAF 


Månedens portræt 

Louise Gade efter 

valget 

Paragraf til 

Årsfest 

Februar 2006 

PARAGRAF 



Onkel Kurt i 

friheden 

JUS-Bladet 

Kampen om Det 

Gyldne Bækken VI 

Maj / Juni 2005 

Studiestart på jura 


Vicepolitimesteren 

i Vejle 


Bartholins Allé, bygn. 1340 

8000 Århus C 

Att.: Mai Buch 

Mærk kuverten med ”sekretær” 

PARAGRAF 


September 2005

P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg 

Der.var.engang.en.modig. 

jurastuderende. 

....og.flere.fæle.eksamener... 

....og.han.havde.ikke.engang.tid.til.at. 

tegne.en.ordentlig.tegneserie....Det.må. 

i.sgu.undskylde! 

Han.bekæmpede.mange.fæle.. 

eksamener... 

....og.endnu.flere....(gab!) 

Held.og.lykke.med.at.nedkæmpe. 

jeres.eksamener,.alle.i.modige. 

jurastuderende! 

Kære brevkasse. 

Paragrafs brevkasse 

Jeg er havnet i en frygtelig kattepine: Mit job 

består dels af manuelt fabriksarbejde, men en 

gang om året tager jeg på hjemmevisit hos alle 

verdens børn, hvor jeg deler ud af de ting jeg 

har lavet i årets løb til gengæld for småkager og 

mælk. Fremgangsmåden jeg har haft stor succes 

med er, at jeg kommer ind gennem skorstenen, 

mens beboerne sover. 

Problemet er nu, at jeg ikke længere må komme 

i flere af de lande jeg plejer at besøge, da jeg 

har op mod 72 millioner tilfælde af indbrud og 

64 millioner anklager om pædofili ventende på 

mig rundt omkring. Heldigvis er der uklarhed om, 

hvor jeg bor, hvorfor politiet ikke har besøgt mig 

endnu. Hvad skal jeg gøre? (Brevet er afkortet af 

praktiske grunde, red.) 

Mvh. den fortvivlede 

Kære Julemanden. 

Det er en meget alvorlig situation du befinder dig 

i, og vi er på redaktionen glade for, du skriver. 

Folk som dig, som bryder ind i folks huse og lejlighedsvis 

snakker med deres børn, mens deres 

forældre sover, burde søge hjælp. Hvad værre 

er, er at det lykkedes dig at bilde deres forældre 

ind, at du slet ikke findes, mens du selv i løbet af 

året bor i et land, der er dybt plaget af seksualforbrydelser. 

Det er på tide du indser, hvor klamt 

et svin du er og melder dig selv. Vi håber du vil 

følge vores råd. 

Mvh. 

Redaktionen. 

Paragraf præsenterer: 

Overspringshandlingen 

Paragraf har forfattet en rebus og opfordrer selvfølgelig vores læsere 

til at løse denne. 

Det rigtige svar sendes til t_schouby@hotmail.com

34 

Once you go ELSA Denmark, 

you never go back 

Som.mange.andre,.der.går.og.lurer.på.foreningslivets.skjulte.skatte,.tog. 

jeg.i.starten.af.efterårssemesteret.2008.til.et.introduktionsmøde.i.ELSA.. 

Jeg.valgte.at.komme.til.ELSA’s.intromøde,.da.ELSA.jo.har.én.klar.force. 

i.sammenligning.med.de.andre.foreninger.-.det.internationale.aspekt.. 

Meget andet vidste jeg nok ikke 

om ELSA. For hvad foregår der 

egentlig inde bag de lukkede 

døre på foreningsgangen? (Og er 

det kun mig, der stadig farer vild, 

hver gang jeg prøver at FINDE 

foreningsgangen?). 

På introduktionsmødet blev der 

givet en fremvisning om det 

såkaldte ICM – International 

Council Meeting, hvor ELSA’s 

mange nationale repræsentanter 

mødes to gange om året. Dette 

efterår skulle ICM foregå på et slot 

i Nürnberg, og det var muligt for 

almindelige medlemmer at komme 

med. Fremvisningen gav et indtryk 

af en uge, hvor man sammen med 

andre jurastuderende fra Europa 

skulle lære en masse, diskutere 

en masse og ikke mindst feste en 

masse. (Jeg mente faktisk allerede 

der, at programmet for den uge var 

urealistisk udover det sædvanlige, 

men man skal aldrig sige aldrig). 

På trods af flere forsøg på at bakke 

ud i sidste øjeblik, endte jeg, sammen 

med 5 andre fra Århus og 6 

fra København, altså i et tog på vej 

mod Nürnberg sidst i oktober. Vi 

skulle være på Nürnberg slottet en 

uge sammen med repræsentanter 

fra 36 andre nationaliteter, i alt ca. 

300 andre jurastuderende. Dette 

betød også 36 forskellige National 

Drinks (plus det løse), hvoraf Gam- 

mel Dansk ligger blandt eliten som 

den mest uønskede drik på ICM. 

Om ikke andet havde vi medbragt 

12 flasker. 

Dagen i Nürnberg startede (efter 

bedste intentioner om ikke andet) 

ved en ottetiden, hvor man efter at 

have sagt godmorgen til en polak, 

en hollænder og et par tøser fra 

Litauen måtte ofre en lille Gammel 

Dansk til serberne og derefter 

smutte mod morgenbuffeten. Dagen 

bød så på workshops indenfor 

de specifikke områder, man sidder 

med i ELSA – det være sig Marketing, 

Academic Activities, Student 

Trainee Exchange Programme, 

Seminars & Conferences, Internal 

Management, Board Management, 

External relations and Expansion 

eller Financial Workshop. 

Hovedingredienser i en workshop: 

diskussion, præsentationer, danskvand 

og national drinks. 

To hele dage af ugen gik med 

Plenary – det faktiske bestyrelsesmøde, 

hvor alle møder op 

til afstemning om vedtægter etc. 

Andre dage gik med foredrag om 

Human Rights fra The Council 

of Europe, foredrag om Intellectual 

Property Law, som er ELSA’s 

fokusprogram i øjeblikket, og 

Career Day, hvor det var muligt at 

møde alle de store internationale 

advokatfirmaer, som ELSA samarbejder 

med. Alt i alt – masser af 

lærdom og interessante emner at 

tage fat i for de unge entusiastiske 

veludhvilede ELSA medlemmer. 

Når dagens faglige program sluttede 

ved en syv-tiden om aftenen, 

fik vi et overdådigt (læs: rundstykke, 

würst, udefinerbar salat/ 

kraut, æg og würst igen) festmåltid 

før den igen stod på National 

Drinks, udklædning på professionelt 

plan, National Drinks, serbernes 

hjemmebryggede brændevin, 

nordiske drikkesange, udklædning 

på tilfældigt plan som aftenen 

skred frem, National Drinks, room 

parties, hall parties, danish afterparty 

(opskrift: 200 knæklys, 

stroboskoplys, Gammel Dansk, 

Trentemøller og berusede damer 

samt fyre med dødelig promille) og 

til sidst: National Drinks. 

Udklædning.på.professionelt.plan. 

Jeg nævner i flæng af fantastiske 

sammenkomster: Nordic Preparty 

(jeg røber intet), ELSA Vision 

Contest (ELSA Danmark + Aqua + 

Barbie/Ken outfit), Sexy Halloween 

party (jeg henviser til foto), Gala 

Ball (med alt hvad det indebærer af 

smokinger og balkjoler) og diverse 

poledancing sessions i Nürnbergs 

natteliv. 

Alt i alt en fantastisk uge med 

et væld af nye bekendtskaber 

på verdensplan, enormt lærerige 

Foreningslivet på jura indeholder 

mere end gratis kage og sociale/ 

faglige arrangementer. Moderate 

Jurister har således i dette semester, 

som en del af vores studenterpolitik 

stillet og fået gennemført 

forslag om oprettelse af kursus i 

juridisk informationssøgning. 

Forslagets baggrund 

Baggrunden for vores forslag skal 

søges i det faktum, at juridisk informationssøgning 

er et nødvendigt 

led i den juridiske problemløsning. 

Forarbejder, domspraksis, lærerbøger, 

Thomson, google o.l. er 

i denne sammenhæng relevante 

og nødvendige informationskanaler 

i forhold til retsanvendelse, 

definitioner, fortolkningsbidrag 

etc., hvorfor fortrolighed med 

søgning heri kan være afgørende 

i det juridiske arbejde. På trods 

heraf står vi efter 5 års studier (for 

nogle flere) med en cand.jur-titel, 

hvor vi har tilegnet os den berømte 

juridiske metode, men uden at vi 

har tilegnet os kompetencer til rent 

faktisk at udfinde det relevante 

juridiske materiale uden dyrebar 

tidsspild, og uden at ”nål-i-enhøstak”-problemstillingen 

opstår. 

Evner til at fremfinde netop det 

relevante juridiske materiale er 

derudover også af betydning 

oplevelser, uanede mængder sjov 

og ballade og ikke mindst en uge 

som har lært mig mere om ELSA 

end 2 år herhjemme. Som nævnt 

før, havde jeg på første dag proklameret 

programmet dybt urealistisk 

men måtte jo i toget på vej hjem 

erkende, at tømmermænd/mangel 

på søvn og vitaminer IKKE står i 

vejen for The ELSA Spirit! Jeg må 

ærbødigst erkende, at jeg er meget 

imponeret over ELSA’s arbejde i 

Europa (og verden) over, og jeg 

har dyb respekt for foreningen og 

dens hårdtarbejdende, festlige og 

imødekommende medlemmer. Til 

slut skal det siges, at en vigtig ting 

jeg har lært på ICM er, at Borat 

– han findes i virkeligheden og 

han er højst sandsynligt medlem 

af ELSA Kasakhstan. 

Af 

Catrine Primdahl, ELSA 

GENNEMFØRT: 

Informationssøgningskursus!!! 

…MJ.sætter.fokus.på,.hvordan.DU.rent.praktisk.kommer.fra.”de.gule. 

mure”.til.det.virkelige.liv... 

under studiet, særligt i forhold 

til specialeskrivning og bacheloropgave, 

men derudover også i 

forbindelse med varetagelsen af 

stud.jur-jobs. 

MJ har derfor med vores forslag 

valgt at sætte fokus på behovet 

for, at vi opnår kompetence inden 

for denne disciplin. 

Kursusindhold 

Kursets praktiske gennemførelse 

er endnu ikke konkret fastlagt 

fra instituttets side, hvorfor det 

følgende alene baserer sig på 

MJ’s bagvedliggende tanker og 

forudsætninger for forslagets 

fremsættelse. 

Kurset bør, som nævnt ovenfor, 

gøre de deltagende studerende i 

stand til at fremfinde relevant materiale 

til løsning af en foreliggende 

juridisk problemstilling. Dette indebærer, 

at kurset bør tage sigte på 

flere mulige informationskanaler 

og en systematiseret søgning af 

disse. 

1. 

Deltagerne bør således med 

kurset tilegne sig generelle 

redskaber til informationssøgning 

på internettet. 

Hvilke søgemaskiner kan 

anvendes? Hvorledes anv- 

2. 

3. 

4. 

5. 

endes disse? Og hvordan 

begrænses søgningen til 

alene relevant materiale? 

Hvilke hjemmesider er juridisk 

interessante? 

Deltagerne skal opnå fortrolighed 

med Thomson 

– herunder Karnov. 

Deltagerne bør opnå evne til 

at udfinde love og grundlaget 

for disse. 

Deltagerne bør med kurset 

sættes i stand til at færdes 

i den juridiske domspraksis 

med evne til at fremfinde det 

netop relevante. 

Deltagerne skal opnå evne til 

at udfinde relevant teoretisk 

materiale. Hvordan findes de 

konkrete relevante sider i en 

omfattende bog? 

MJ har med forslaget ønsket at 

opnå, at kurset udbydes som 

kursustilbud på linie med fagengelsk, 

idet faget i høj grad er et 

redskabsfag. 

MJ opfordrer slutteligt de studerende 

til at benytte sig af muligheden 

for deltagelse i informationssøgningskurset. 

Af Lotte Lindeloff, MJ 

35

Snyd og bedrag 

- et symposium om plagiater 

Den 30. oktober havde udvalget for 

beskyttelse af videnskabeligt arbejde 

arrangeret en dag i ophavsrettens 

navn. Turbinehallerne i 

Århus lagde lokaler til de mange 

foredragsholderes oplæg, hvor i 

blandt prominente navne såsom 

højesteretsdommer Jens Peter 

Christensen, Professor Ditlev 

Tamm, Lektor og Phd. Hanne Kirk 

Deichmann indfandt sig. 

Emnet, der var sat under debat, 

var plagiater set fra en juridisk og 

etisk synsvinkel. 

I medierne har det været omtalt, 

hvorledes studerende bortvises 

fra deres studier, fordi de har en 

lemfældig omgang med kildehenvisninger 

og kopiering af andres 

værker, hvilket rammer plet i hjertet 

af plagiatorens virke. Nemlig at 

udgive noget andre har skrevet, 

som sit eget. 

Et emne der er meget relevant 

for alle jurastuderende der skal, 

eller lige har, afleveret speciale, 

bacheloropgave eller anden form 

for større opgave. 

Vi kender alle udtrykket at pynte 

sig med lånte fjer. Udtrykket stammer 

fra fabelen om skovskaden, 

der pyntede sig med påfuglefjer, 

for at fremstå lige så betydningsfuld 

som de rigtige påfugle. Påfuglene 

afslørede imidlertid skaden 

og jog den bort. Fablen stammer 

fra engang omkring 600 f.kr. – men 

historiens budskab og morale er 

utvivlsomt stadig gældende. 

Fortællingens morale rejser 

spørgsmålet om, hvordan den 

hårfine balance mellem snyd og 

inspiration findes. På den ene 

side at lade sig inspirere af andres 

tanker og på den anden side at 

kopiere eller plagiere. 

Hvornår frembringer vi selv et 

værk, som ikke bygger på andres 

viden? Al innovation og nydannelse 

i samfundet er skabt på 

baggrund af forrige generationers 

opdagelser og viden. Vi står, så 

at sige, på skuldrene af hinanden 

i videnskabens tjeneste. Men 

hvor trækkes grænsen mellem 

redeligt og uredeligt arbejde med 

(rets)kilder og andres værker? 

Hvad tilsiger god ophavsskik? 

Spørgsmålene kan ikke besvares 

enkelt, for hvor meget af min 

viden bygger reelt på empiriske 

oplevelser som fx, at ”brændt barn 

skyr ilden”? Og hvor meget viden 

har jeg tilegnet mig gennem bøger 

og andre ophavsretligt beskyttede 

værker? Man kan let komme i 

tvivl om, hvorfra den viden man 

har egentlig stammer. Dvs. dilemmaet 

er; hvornår bliver viden ens 

egen? 

En spændende vinkel på emnet 

var samspillet mellem jura og 

etik. Man kan (og skal som god 

jurist) stille sig selv spørgsmålet, 

hvornår er de to begreber sammensmeltet? 

Og kan noget være 

lovligt, men uetisk, og 

omvendt, noget være 

ulovligt men etisk? 

Adskillige situationer 

og emner kan belyse 

disse spørgsmål. Muhammed-tegningernes 

lovlighed, sort arbejde 

og så fremdeles. Det 

interessante i forhold 

til ophavsretten er, 

at straffen for overtrædelse 

af loven typisk 

er en ”mildere” straf end 

de repressalier der følger, hvor forfatteren/ 

den studerende handler 

i strid med gældende opfattelse 

af, hvad der er etisk forsvarligt. 

Følgerne af en overtrædelse vil 

som bekendt være bortvisning og 

vanære for plagiatoren. 

Men hvorfor snyder vi? Ved vi ikke 

bedre, eller mangler vi simpelthen 

bare studieteknik og studieetik? 

Man kunne også forestille sig, at 

den studerende kopierer, snyder 

og bedrager for at slippe nemmere 

om ved studiet og komme 

hurtigere igennem systemet? 

Løsningen på problemet kom 

måske fra professor dr. Phil David 

Favrholdt, der gentagende gange 

stemmede i med sit udsagn om, at 

hjemmeopgaver helt skulle afskaffes, 

da det giver de studerende en 

alt for stor mulighed for at snyde. 

Specialer og bacheloropgaver, 

der de facto ikke kan skrives som 

en 6 timers gymnastiksalsprøve, 

skulle underkastes indgående 

krydsforhør af den studerendes 

viden samt en løbende ”feed back” 

under skriveprocessen. Om det er 

den eneste mulighed for at komme 

snyd og bedrag til livs, er jeg dog 

ikke sikker på professor Dr. Phil 

David Favrholdt har helt ret i. 

Ved at sætte fokus på snyd og 

plagiater kan man muligvis skabe 

en ændring i opfattelsen af, hvad 

der er god brug af andres værker 

til inspiration og glæde, og derved 

mindske brugen af afskrift og 

kopiering. 

Dagen i turbinehallernes arkitektoniske 

smukke lokaler var i hvert 

fald en spændende og tankevækkende 

oplevelse og i allerhøjeste 

grad med til at udvide min opfattelse 

og viden om brug af andres 

værker. 

Af Sune Klinge, stud. jur. 

3

38 

Sporløst forsvundet 

vol. 2 

I. oktobernummeret. bragte. vi. en. fortælling. fra. to. forhenværende. 

paragraffere,.der.nu.arbejder.i.Fødevarestyrelsen.og.IT-.og.Telestyrelsen.. 

I.forlængelse.heraf.bringes.her.beretninger.fra.Martin.og.Thomas,.der.nu. 

slår.deres.folder.hos.politiet.som.hhv..politifuldmægtig.og.politibetjent. 

Thomas Schoubys beretning 

Law in books – law in action … 

Planerne var lagt, sidste bachelor 

eksamen skulle i hus, og så skulle 

karrieren have en ny drejning. 

Forberedelserne var allerede begynd 

og målet var sat – optagelse 

på politiskolen. Dagen var d. 2. 

juni 2008, efter seks lange varme 

timer trådte jeg ud fra eksamenslokalet. 

Sidste formueretseksamen 

var netop overstået. Nu var tiden 

inde, forberedelserne til politiets 

optagelsesprøver var nu højeste 

prioritet, så jeg kunne være klar til 

d. 25. juni, hvor de første prøver 

ventede på mig. Der skulle nu 

løbes endnu flere ture i Risskoven, 

og læsesalen skulle fortsat have 

nogle timers besøg, således at 

de skriftlige færdigheder kunne 

pudses helt af til prøverne. 

Thomas.Schouby.sommeren.2008 

Politibetjent på prøve 

Førend jeg kunne nå at se mig 

om var også optagelsesprøverne 

overstået, og d. 22. juli lå der et 

brev fra Rigspolitiet. Rigspolitiet 

havde fornøjelsen af at meddele 

mig optagelse på politiskolen pr. 

1. november (fornøjelsen var helt 

på min side!). 

Efteråret gik, og førend jeg kunne 

nå at se mig om, var det første 

skoledag, og der stod 

jeg så klar, sammen 

med 128 unge, ansat 

som politibetjent på 

prøve. 

GRL § 3 og føregreb 

Politiskolen har den 

første måned budt 

på mange nye udfordringer, 

nogle mere 

velkendte end andre. 

Således var det da 

et glædeligt gensyn, 

da grundloven blev 

fundet frem, og vores 

underviser lagde ud 

med at sige, at vi lige 

skulle se lidt på GRL § 

3. I det hele taget har 

det vist sig, at juraen 

har været rigtig god 

at have med i rygsækken, 

og jeg 

har derfor været heldig med en vis 

”hjemmebanefordel”. Uddannelsen 

som politibetjent byder selvfølgelig 

på en masse straffeproces, men 

også alm. strafferet, samt en 

smule statsforfatningsret og forvaltningsret. 

Lidt på ”udebane” kom jeg derimod 

første gang jeg i Judogi 

(morgenkåben som folk der 

dyrker kampsport har på) trådte 

ind i politiskolens selvforsvarshal. 

Kampsport har aldrig lige været 

mig, men med øvelse blev selv 

de mere komplicerede føregreb 

forståelige og mulige at udføre 

for mig. Politiskolen og politiets 

grunduddannelse indeholder 

selvfølgelig også meget andet: Der 

er bl.a. skydning, køreuddannelse 

og beredskabsuddannelse. 

Hvor blev jeg af? 

Redaktionen på Paragraf spurgte 

mig, hvor jeg var blevet af, og det 

håber jeg det ovenstående giver 

lidt svar på. Hvis nogen ikke skulle 

vide det, så ligger politiskolen i 

Brøndby, og jeg selv – ja jeg er 

flyttet til Østerbro. Til alle jer på 

jura så håber jeg, I kan holde 

dampen oppe og held og lykke 

med eksaminerne til jul. 

Martin Strandby Nielsens 

beretning 

There’s a new sheriff in town 

Det var det herrens år 2000, 

sensommeren var forbi og et kuld 

håbefulde jurastuderende havde 

forskanset sig i aulaen. En ny ver 

den åbnede sig; den juridiske. 

For mit eget vedkommende blev 

jurastudiet dog først rigtig spændende, 

da der stod strafferet på 

menuen og af denne grund var 

grunduddannelsen en lidt lang 

affære. Men da den først var 

overstået, kunne jura-livet for alvor 

begynde. Efter et udlandsophold 

og da de obligatoriske strafferetlige 

fag var vel overståede, havde jeg 

udset mig en nærmest uopdaget 

perle. Et praktikophold hos Politimesteren 

i Grønland. Omgivet af 

sne og is blev jeg overbevist om, at 

jeg var kommet på rette hylde, og 

da Justitsministeriet herefter var så 

flinke, at tildele mig en stilling som 

politifuldmægtig ved Østjyllands 

Politi, ja så var jeg for alvor på vej 

ind i de voksnes rækker. 

Kastet direkte for løverne 

Datoen var 3. september, året 

var 2007. Den unge og håbefulde 

anklager stod pænt og ventede i 

anmeldelse og 

visitation. Jeg 

havde nemlig 

i k k e n o g e n 

nøgle og så er 

Politigården i 

Århus ikke det 

nemmeste sted 

at bevæge sig 

rundt i. Der var 

mange betjente, 

der fulgte 

min færden, 

men heldigvis 

havde min 

chefanklager 

på ingen måde 

glemt mig, og 

lukket ind på 

de hemmelige 

gange blev jeg. 

Og der stod jeg 

så, omgivet af 

en masse nye 

kolleger, som 

jeg på ingen 

måde kunne 

alle navnene på. Herefter gik turen 

til mit kontor. Det var spartansk 

indrettet, dog var der opstillet en 

reol, der i dagens anledning var 

godt fyldt op med sager af alskens 

overtrædelser. Og så kunne jeg 

ellers give mig i kast med dem 

og endelig vise, at alle de år på 

studiet virkelig havde givet mig en 

god ballast. Da der så var gået et 

par timer med at kigge forvirret på 

sagerne, kunne jeg da heldigvis 

følge med en rutineret kollega i 

retten, for lige at se hvordan den 

slags skulle ordnes. Sådan gik de 

første par uger, men pludselig var 

dagen kommet hvor jeg selv skulle 

stå i Retten. 

Martin.Strandby.anno.200 

Fare for opkast i retten 

Jeg havde fået mange velmenende 

råd med, og også de mere drilske 

kommentarer, som ”alle kaster op 

inden deres første sag”, så med 

kvalme og med tyggegummi i lommen 

i tilfælde af pludselig sygdom, 

kunne jeg bevæge mig op mod 

retsbygningen. Set i bakspejlet var 

sagen ganske banal, men jeg var 

forberedt på det værste. Ethvert 

tænkeligt udfald var gennemspillet 

i mit hoved. 

Tætskrevne ark med spørgsmål til 

den sigtede var medbragt, for der 

skulle jo ikke mangle noget. Sagen 

skulle da bestemt belyses bedst 

muligt. Virkeligheden viste sig dog 

at blive lidt anderledes end forudset. 

Efter tre spørgsmål havde 

den sigtede erkendt og sagen var 

belyst, og så virkede de resterende 

spørgsmål ganske overflødige. 

Lettet fra en tung byrde begav jeg 

mig ned til politigården igen, første 

retsmøde var veloverstået, og det 

endda uden brug af tyggegummi. 

Siden da har jeg prøvet turen 

til og fra retten mange gange. 

Nervøsiteten er stadig til stede, 

dog ikke i samme grad. Men der 

kan altid ske noget uventet, og 

det er i de situationer presset igen 

kommer. At møde i retten kan efter 

min mening bedst beskrives som 

en lang mundtlig eksamen, bare 

med meget mere pres, for her er 

der for alvor noget på spil. Nemlig 

folks fremtid, og som anklager er 

man på. Det er anklageren, der 

som hovedregel afhører vidnerne 

først. Vi dokumenterer langt det 

meste, og det er vores opgave, at 

alting glider som det skal. 

Street credit med politiskilt 

Jeg synes, at jobbet som politifuldmægtig 

er super spændende. Det 

minder på mange områder om et 

hvilket som helst andet job i det 

offentlige, men elementet med at 

møde i Retten giver en fantastisk 

processuel erfaring, noget man 

ikke kan lære på det juridiske 

fakultet. Som ethvert andet job i 

det offentlige kan det naturligvis 

ikke konkurrere med advokatfuldmægtigstillinger, 

når vi taler løn. 

Men arbejdstiden er 37 timer, og 

så er man på en arbejdsplads, 

hvor der hele tiden sker noget, og 

et sted der aldrig har lukket. Og så 

skal man også lige huske på, at 

med jobbet følger et politiskilt! 

Thea Bytofte 


39

40 

”’Brimming with talent’ employment boutique 

Norrbom Vinding Law Firm, member of Ius 

Laboris, is accepted by peers and clients alike 

as the’unquestionable leader’ and ‘right at the 

cutting edge’” 

Sådan skrev European Legal 500 om Norrbom Vinding 

i 2007-udgaven Læs mere om os på www.norrbomvinding.com 

Norrbom Vinding er et specialistfirma inden for 

arbejds- og ansættelsesret, som rådgiver såvel 

danske som udenlandske virksomheder samt 

offentlige arbejdsgivere i alle forhold inden for HR 

Vi står for 

Sammenhold, teamspirit og musketérånd i en branche, 

der normalt er kendetegnet ved indbyrdes konkurrence og 

stærk individualisme 

Omsorg, sammenhæng og kvalitet i arbejdslivet (med 

fokus på det hele menneske) i en branche kendetegnet ved 

lange arbejdstider 

Respekt og interesse for alle niveauer i organisationen i en 

branche, der traditionelt opfattes som værende meget 

hierarkisk 

Høj moral, etik og stolthed i en branche, der ofte opfattes 

modsat 

Interessante og stærke personligheder til at sætte ansigter 

på historierne 

Vi har altid brug for talentfulde jurister 

Har du et højt fagligt niveau, er du et engageret og entusiastisk 

menneske, og har du lyst il at prøve dit talent som fuldmægtig i 

et advokatfirma, så send en ansøgning til: 

Norrbom Vinding 

Attention: Mariann Norrbom 

Amerikakaj 

Dampfærgevej 26 

2100 København Ø 

– eller på info@norrbomvinding.com 

Har du brug for flere oplysninger så ring på telefon 35 25 39 40 

– du kan spørge efter Mariann Norrbom eller Inge Aas.

Juraevangeliet 

Et.evangelium.betyder.glædeligt.budskab..Du.har.sikkert.hørt.Matthæus,. 

Lukas. og. de. andre. gutters. budskaber. om. Jesus,. men. har. du. hørt. 

Paragrafs.glade.budskab.om.jura:.Næstekærligheden.stortrives.blandt. 

de.ansatte. 

Det skete i de dage engang, da Paragrafs to disciple vandrede den halve Sinaiørken og jura tynd. Da mødte 

de den juridiske håndværker i offentlig ret; Helle Bødker Madsen. “Følg mig,” sagde hun. Det gjorde de to 

disciple så og lyttede på hendes oplevelse med næstekærlighed: 

Den mistænkte samaritaner 

“Forleden kører jeg gennem Hammel og stopper, da jeg ser en lille dreng ligge ved 

siden af sin cykel. Jeg tænder katastrofeblinket og skynder mig hen til ham. Han 

er helt grådkvalt med snottet stående ud til alle sider. Jeg får hjulpet ham og ringet 

først til hans mor, der ikke svarer, og bagefter til hans far. Jeg har på fornemmelsen, 

at drengen er faldet med vilje. Hans forældre er skilt, og han er på vej fra sin mor 

over til sin far, og havde et godt stykke vej foran sig. Jeg tror, at det her er en måde 

at råbe dem op på for at blive set. Nå, men det pudsige er, at da jeg står der i vejkanten, 

kommer der en kørende, der ruller vinduet ned og råber: Hvordan har du 

kørt ham over? Pludselig blev min impulsive hjælpsomhed til, at jeg må forsvare 

mig over for den her person, der mistænker mig for at have kørt drengen ned. Og 

hvad nu hvis drengen var hoppet med på den? Det er måske fordi, jeg er jurist, jeg 

tænker sådan. Men episoden fik mig til at tænke lidt.” 

Mor i fængsel 

Vi vandrer videre fra Helle Bødker Madsen over til ‘Retslære’. Her møder vi Sten 

Schaumburg-Müller. “Følg mig,” siger han og fjerner en stak bøger, så vi kan sidde 

på en taburet. Vi følger ham 10 år tilbage til dengang, han boede i Zambia og var 

juridisk rådgiver for en kvindeorganisation. 

“En dag ringer en bekendt for at få hjælp. Han er healer, og hans bror var blevet 

varetægtsfængslet, og det var ikke så godt. Men endnu værre er det, at deres mor 

har givet sig selv som sikkerhed i stedet for kaution for sønnen. Jeg finder ud af, at 

i Zambia er det helt normalt, så det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kører ud til dommeren, 

men hende, der står for varetægtsfængslinger, er i udlandet. Vi får besked 

på at vente nogle dage og jeg fornemmer, at de gerne vil have nogen penge. Jeg 

bliver sur, siger det ikke kan være rigtigt osv. og får så til sidst nogle papirer, som 

vi kører ud med til arresten. Dem vil de ikke have noget med at gøre. Så kører vi tilbage og får en retsbetjent 

med os, der kan bevidne, at papirerne er ok. Til sidst lykkes det os at få moren løsladt, nok mest fordi vi 

insisterer og kører frem og tilbage, og de til sidst tænker, at vi giver aldrig op. Det var en god dag.” 

Jul på Vesterbro 

Vi drager fra Zambia og ned i Bogformidlingen, hvor bossen Trine Thougaard øser 

ud af næstekærlige bedrifter. “Følg mig,” siger hun i vores tanker og vi følger med 

hende 10 år tilbage til København: 

“Jeg skulle arbejde hele julen, så jeg synes ikke, jeg ville stige på juletoget til Kolding 

for at holde jul med forældrene og så retur igen morgenen efter. Mine nevøer og 

niecer er der heller ikke den jul. Jeg læser i en artikel, at Røde Kors mangler hjælp 

juleaften til at lave brune kartofler og flæskesteg for hjemløse på Vesterbro. Så det 

melder jeg mig til i stedet for. Det var en rigtig hyggelig aften.” 

Trine Thougaard mener ikke selv, det var en særlig næstekærlig bedrift og uddyber: 

“Næstekærlighed skal gøres i det små i hverdagen, som fx at holde døren for én 

eller tage pebernødder med til læsegruppen.” Paragrafs to disciple er uenige. At 

holde juleaften med hjemløse er mere næstekærligt end at uddele pebernødder 

til vennerne og et bevis på Paragrafs glædelige budskab om, at der findes barmhjertige ansatte på jura. Vi 

håber, at du, kære læser, kommer julen i hu med dette juraevangelium og sammen med Paragraf hylder 

vores alle sammens bogbisse som ‘Årets Jesus’. Glædelig jul. 

Jeff Jørgensen 

jj@paragrafblad.dk 

Christoffer Nepper 

cn@paragrafblad.dk 

For at komme julen i hu besøgte Paragraf forskellige ansatte på jura for at høre 

hjertegribende og inspirerende historier om næstekærlighed. For der MÅ være 

andet på jura end stress, spidse albuer og piv-dyre bøger. Og jo, der gemmer sig 

barmhjertige personer med livsbekræftende lignelser på samvittigheden. En af 

dem er bossen i Bogformidlingen, Trine Thougaard. Hende kårer Paragraf som 

‘Årets Jesus’ for dengang, hun tilbragte sin juleaften med hjemløse. Læs hendes 

historie i jura-evangeliet. 

42 43

Når vi siger karrieremuligheder, 

så mener vi det 

”Da jeg begyndte her som 

yngste fuldmægtig for 5 år 

siden, havde jeg store 

forventninger – både til 

virksomheden, mig selv 

og jobbet. Det har jeg 

heldigvis stadig.” 

Søren Andersen 

Partner 

Hos FOCUS ADVOKATER er vi 35 jurister, som tilsammen 

dækker hele spektret inden for erhvervsjura. Fælles for os 

er, at vi kan lide det, vi laver. Vi tror på engagement som en 

afgørende drivkraft til at skabe resultater og nå personlige mål. 

Engagement er også grundstenen for de karrieremæssige 

muligheder, vi ønsker at give medarbejderne. Adskillige af 

vores ledende partnere begyndte deres karriere som yngste 

fuldmægtig her på kontoret. 

Vi søger fuldmægtige pr. 1. september 2009 

Har du lyst og evner til at arbejde selvstændigt på egne retssager 

og med egen klientkontakt - selvfølgelig godt bakket op 

af kompetente kolleger. Og vil du være med i en travl og 

spændende hverdag, hvor også det sociale miljø prioriteres 

højt. Så mail din ansøgning til spg@focus-advokater.dk. 

Har du spørgsmål først, er du meget velkommen til at ringe til 

personalechef Susanne Posselt Gunnersen på 63142020. 

Englandsgade 25 . 5100 Odense C . Tlf. 6314 2020 . Fax 6314 2030 . www.focus-advokater.dk 

FOCUS ADVOKATER er et moderne advokatfi rma, som dækker hele spektret inden for erhvervsjura. 

Vi har kontorer i Odense og Hamborg og beskæftiger mere end 100 ansatte, heraf 35 jurister. 

Jura – gid det dog var 

for alle! 

”Jura.siger.du?.Ja,.så.ved.du.da.vist.godt,.hvad.du.skal.få.de.næste.fem. 

år.til.at.gå.med!!!”. 

Det er en af de sædvanlige reaktioner, 

man får, når man fortæller 

folk, hvad man læser. Ja, selvfølgelig 

ved vi, hvad de næste år skal 

gå med! Modsat er det dog på 

andre studier, hvor man selvfølgelig 

ikke aner, hvad man skal 

stille op med sin tid, når man først 

er startet på uddannelsen! Hele 

universitetsparken vrimler jo ligefrem 

med forvirrede studerende, 

der ligner store, omvandrende 

spørgsmålstegn, idet de ikke har 

den fjerneste ide om, hvad i alverden 

de skal give sig i kast med 

de næste fem år! Nemmere har vi 

jurastuderende det dog, eftersom 

”Ja,.jeg.læser.jura.–.men.det.er.jo. 

heller.ikke.for.alle!” 

”vi ved, hvad vi skal få årene til at 

gå med”. 

”Vores barnebarn skal jo være 

sagfører!” Skal jeg det? Ja, hvorfor 

ikke? Personligt har jeg godt nok 

ikke hørt ordet sagfører, siden DR 

sidst genudsendte Matador, men 

det lyder da meget fint. Denne 

udtalelse er, for mig, i hvert fald 

typisk, hvis ens bedsteforældre 

fortæller 

v e n n e r o g 

bekendte om 

j u r a s t u d i e t . 

Efter fem år på 

universitetet 

– som åbenlyst 

kommer til 

at flyve afsted, 

idet vi jo antageligt ved, hvad vi 

skal få årene til at gå med – kan 

man altså blive sagfører. 

”Hold da op! Hvor må det være 

tørt med alle de paragraffer!”. Det 

mest ydmygende er næsten at 

have hørt denne kommentar fra 

en, der læser til pharmaceut – altså 

en person, der gennem, stort set 

hele sit voksenliv, kan se frem til 

at lange Multitotal 50+ over disken 

til Fru Jensen! Så vælger jeg altså 

paragrafferne til hver en tid. 

Vi ved altså alle sammen, hvilke 

fordomme eller reaktioner vi bliver 

mødt med, når vi siger, at vi læser 

jura på universitetet. Men hvad 

fortæller vi egentlig folk om jura? 

Jeg måtte se den skinbarlige 

sandhed i øjnene, da jeg mødte en 

medstuderende under en bytur. 

På ganske ulovlig vis fik jeg en 

fredag snydt mig ind på Gaz Station. 

Efter adskillge indtagelser af 

Cointreau og Fernet Branca samt 

en håndfuld Krudtugler fra Aldi, 

(hvem siger, man ikke kan bygge 

en brandert op for under 40 kr.!?) 

var jeg klar på et brag af en bytur! 

Efter at have stødt ind i hele crewet 

fra Zulu Comedy Fight Club og 

Brian Mørk, gik jeg op i baren og 

bestilte en øl. Da jeg havde betalt, 

vendte jeg tilbage til mine venner, 

som stod og snakkede med en 

pige, der virkelig var dullet op til 

narrestreger. Hun kiggede underligt 

på mig og mine karateristiske 

hvide Asics 

Sætningen er sammensat 

af en så tilpas mængde 

arrogance, snobberi og 

ikke mindst dumhed, at 

det jo er hylemorsomt! 

retrokondisko. 

Da hun blev 

ved med det i 

et stykke tid, 

valgte jeg at 

bryde isen og 

s p ø r g e , o m 

hun også læste 

i Århus. Til det svarede hun: ”Ja, 

jeg læser jura – men det er jo heller 

ikke for alle!” 

Jura – det er jo ikke for alle... 

Sætningen er sammensat af en 

så tilpas mængde arrogance, 

snobberi og ikke mindst dumhed, 

at det jo er hylemorsomt! Vedkommende 

var dog knap så kæphøj, 

da jeg proklamerede, at jeg også 

læste jura, og at det nok ikke kun 

var for hende. 

Men nu hvor eksamenstiden og 

de lange aftener på læsesalen 

melder sin ankomst, og håbet om 

en skønne dag at blive ”sagfører” 

lige så stille smuldrer, skal vi alle 

sammen huske på, at jura jo heller 

ikke er for alle – hvad i alverden der 

så end menes med dét! 

Hvad jeg får de næste fem år til at 

gå med, ved jeg endnu ikke. Om 

jeg skal være sagfører/advokat 

står vist også stadig hen i det 

uvisse, men én ting er sikkert – jura 

er helt klart for mig! 

Af Mathilde Nyland 

45

Karriere på Justitsministeriets område 

Kom til præsentationsmøde! 

Tirsdag den 10. februar 2009 

kl. 12.00 – 14.00 


I forbindelse med Justitsministeriets næste ansættelsesrunde afholdes præsentationsmøde 

for færdiguddannede og studerende. 

Præsentationsmødet vil give dig et indblik i, hvad det vil sige at være ansat som fuldmægtig 

på Justitsministeriets område. Vi vil introducere de forskellige dele af Justitsministeriets 

ansættelsesområde, som omfatter Civilstyrelsen, Datatilsynet, Familiestyrelsen, 

Justitsministeriets departement, Kriminalforsorgen og politi og anklagemyndighed. 

Vi vil fortælle om arbejdsopgaverne, arbejdsmiljøet, karrieremulighederne og vores ansættelsesprocedure. 

Vi vil også fortælle om studenter- og sommerfuldmægtigstillinger på 

Justitsministeriets område. 

Mens du spiser en sandwich, vil du få mulighed for at tale med nogle af vores fuldmægtige 

om deres arbejde og hverdag. 

Tilmelding til præsentationsmødet kan ske ved henvendelse til HR-chef Rikke Steffensen 

på tlf. 7226 8450, personalefuldmægtig Klaus Skyt Hansen på tlf. 7226 8562 eller pr. 

e-mail: sgw@jm.dk. 

Justitsministeriet beskæftiger omkring 1.000 jurister. Som den største arbejdsgiver for jurister i Danmark tilbyder vi dig et udfordrende 

job med en alsidig hverdag i et spændende og stærkt fagligt miljø, et praktisk og teoretisk uddannelsesforløb med skiftende 

arbejdsområder og et stort ansvar. Du får mulighed for faglig og personlig udvikling og et karriereforløb, der konstant vil 

give dig udfordringer og kvalificere dig til en bred vifte af karrieremuligheder inden for offentlig og privat virksomhed. Læs mere 

om de forskellige fuldmægtigstillinger og Justitsministeriet på www.justitsministeriet.dk/karriereportal. Der er ansøgningsfrist 

den 13. februar 2009 kl. 12.00. 

Justitsministeriet søger fuldmægtige 

fra sommereksamen 2009 

Læs mere om stillingerne og om ansættelsesproceduren på 

Justitsministeriets karriereportal 

www.justitsministeriet.dk/karriereportal

48 

Følelsesladede 

advokater 

Under.overskriften.”Det.endelige.bevis.på,.at.advokater.også.har.følelser”. 

offentliggjorde.de.to.københavnske.advokatfirmaer.Jonas.Bruun.og.Hjejle. 

Gersted.Mogensen.i.november.måned,.at.de.pr..1..januar.2009.fusionerer. 

under.navnet.Bruun.&.Hjejle. 

Fusion med følelser 

I den nævnte PR-kampagne anførte 

firmaerne, at de begge altid 

havde ment, at fusioner med andre 

advokatfirmaer var noget, man 

skulle undgå. Lige til de fik chancen 

for at fusionere med hinanden! 

I en lidt sukkersød indpakning 

fremgår det, at firmaerne lægger 

stor vægt på, at de fusionerer af 

lyst og ikke af nød. Målet med 

fusionen er, ifølge den kommende 

administrerende partner i Bruun & 

Hjejle, advokat Christian Schow 

Madsen, at udbygge firmaernes 

stærke position på markedet 

yderligere ved at skabe et førende, 

kvalitetsorienteret advokatfirma. 

Firmaet Bruun & Hjejle 

På firmaets hjemmeside beskriver 

Bruun & Hjejle sig selv som et 

førende erhvervskontor, der rådgiver 

virksomheder, fonde, private 

samt offentlige myndigheder og 

institutioner. Det anføres, at man i 

firmaet lægger vægt på klassiske 

advokatdyder som integritet, kollegialitet 

og kvalitet i det juridiske 

arbejde. Et af målene er, at man 

også efter fusionen kan skabe 

et arbejdsmiljø, hvor alle kender 

hinanden og udnytter hinandens 

kompetencer i et tæt samarbejde. 

Selve samarbejdet kan dog i 

starten blive berørt af det praktiske 

problem, at firmaets kommende 

domicil endnu ikke er fundet. 

Jagten i Københavns gader er 

dog gået ind, men indtil firmaerne 

kan flytte sammen, må de ansatte 

arbejde fra Jonas Bruuns og Hjejle 

Gersted Mogensens nuværende 

adresser på hhv. Bredgade og 

Amagertorv ved Strøget. 

Historien 

Begge de fusionerende firmaers 

rødder går langt tilbage i tiden. 

Så langt tilbage som til 1878, hvor 

højesteretssagfører Charles Shaw 

etablerede det firma, der senere 

blev til Hjejle Gersted Mogensen. 

Jonas Bruun blev etableret i 1922 

af højesteretssagfører H. H. Bruun, 

hvis søn, højesteretssagfører 

Jonas Bruun, senere overtog firmaet. 

Begge firmaer er stort set 

samme størrelse og har en række 

fællestræk. Tanken om en fusion 

mellem de to firmaer er derfor 

heller ikke ny. Siden den første 

fusionsbølge blandt de danske advokatfirmaer 

begyndte i slutningen 

af firserne, har der fra tid til anden 

været anledning til at overveje en 

mulig fusion mellem Jonas Bruun 

og Hjejle Gersted Mogensen. 

Der har da også løbende været 

drøftelser firmaerne imellem, 

men firmaerne er dog hidtil hver 

gang nået til den konklusion, at 

de hellere ville fortsætte på egen 

hånd. Dette ændrer sig pr. 1. 

januar 2009. 

Bruun & Hjejle kommer 

i alt til at beskæftige 

164 personer, heraf 

88 jurister, fordelt 

på 32 partnere, 27 

ansatte advokater, 29 

advokatfuldmægtige 

samt 10 stipendiater og 

studenter 

Fremtiden 

Bruun & Hjejle kommer i alt til at 

beskæftige 164 personer, heraf 

88 jurister, fordelt på 32 partnere, 

27 ansatte advokater, 29 advokatfuldmægtige 

samt 10 stipendiater 

og studenter. Der lægges ikke fra 

firmaet op til, at yderligere fusioner 

er i vente, men man ønsker fortsat 

at vokse organisk. For studerende 

og kommende kandidater er det 

relevant at bemærke, at der også 

efter fusionen vil være fokus på 

den brede og alsidige fuldmægtiguddannelse, 

som begge firmaer 

i dag lægger stor vægt på. Til trods 

for sin størrelse opdeles firmaet 

ikke i afdelinger, men dog i tre 

overordnede grupper: Erhvervsgruppen, 

Gruppen for offentlig 

regulering og Procesgruppen. 

Med fusionen mellem Jonas Bruun 

og Hjejle Gersted Mogensen er der 

blevet føjet endnu et stort advokatfirma 

til listen i Danmark. Hvis 

firmaet kan leve op til sine egne 

mål, har det uden tvivl potentiale 

til at blande sig med de øvrige 

store firmaer. Det må fremtiden 

så vise. 

Interesserede kan se nærmere om 

firmaet på www.bruunhjejle.dk. 

Thea Bytofte 


Peter Nørgaard 

ph.d.-studerende 

Hvad ønsker du dig til jul? 

Dirigent Herberg von Karajan udgiver 

en Symphoni Edition med 38 

cd’er med symfonier af blandt andet 

Beethoven, Tchaikovsky og Mozart. 

Hvis jeg ikke får den, så køber jeg 

den helt sikkert selv! 

Hvilken lovændring ønsker du 

dig? 

Det er helt klart afskaffelse af rygeloven. 

Jeg ryger ikke selv, men jeg 

synes, at folk selv skal have lov til 

at bestemme! 

Kim Sommer Jensen 

Professor, Ph.d. 


Et enkelt ønske har jeg, og det er 

Jørgen Leths samlede filmværker. 


dig? 

Jeg ønsker mig, at man ikke vedtager 

loven om Hjælpefonden for alting. 

Det er yderst kritisabelt at hver gang 

nogen spekulerer og herved satser 

penge, og de taber, så kommer 

Staten og hjælper. Visse garantier 

er fornuftige (her kan nævnes Lønmodtagergarantifonden), 

hvorimod 

andre garantier som sikrer vores 

diverse køb bør overvejes som for 

eksempel en udvidelse af Rejsegarantifonden. 

En fremtid hos 

Kirk Larsen & Ascanius? 

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed, 

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens mange 

områder. 

På vore kontorer i Esbjerg, Herning og Skjern beskæftiger vi ca. 

60 medarbejdere, hvoraf 30 er jurister. 

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder 

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder. 

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad, og du har 

derfor stor mulighed for selv at påvirke dit specialeområde, ligesom vi 

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse. 

Interesseret? 

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende 

advokatfuldmægtig- og studenterjobs. 

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk 

Esbjerg . Herning . Skjern 

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60 

Palle Bo Madsen 

Professor, lic.jur. 


Jeg er ikke god til ønsker, og jeg har 

fundet min nisse i skuffen. Mit største 

ønske må blive en hvid jul. 


dig? 

Jeg ønsker mig ikke en specifik 

lovændring, men derimod en generel 

lovforenkling, en bedre gennemarbejdning 

af lovforslagene fra politikkernes 

tide, hvor de tager sig tid til at 

gennemskue alle konsekvenserne af 

en lov inden den vedtages! 

www.kirklarsen.dk

50 

En sur gammel nisse 

Enron Jr. 

I. skrivende. stund. er. erhvervsskandalen. omkring. det. konkursramte. IT. 

Factory.alene.i.sin.opstart..Alt.tyder.på,.at.der.endnu.mangler.at.blive. 

hevet.mange.skeletter.ud.af.skabet..Ledende.erhvervs-.og.bankfolk.står. 

i.kø.for.at.udtale.deres.forargelse.og.skuffelse.over.den.nu.forsvundne. 

direktør.Stein.Bagger..Jeg.siger.bare:.YEAH.BABY!!! 

Action Packed 

Ikke siden krakket i Nordisk Fjer 

med kæmpetab og pistolskud 

har vi haft en erhvervsskandale 

af samme kaliber. Alt er squ så 

pisse kedeligt i Danmark. Nu har 

vi endelig en skandale, der er 

værd at skrive hjem om. I bedste 

Enron-stil har der været hemmelige 

selskaber, fiktive salg, 

udenlandske forbindelser, enorme 

bonusordninger og ikke mindst 

tilknytninger til rockermiljøet og 

regulære bøllebank! Lad mig lige 

sige det igen: YEAH BABY! Ham 

Stein Bagger har da vist haft fat i 

den lange ende. Rock n´ roll for 

alle pengene – altså de andres 

penge vel og mærke. Hvis det stod 

til mig, burde der blive udnævnt 

en actionminister i Danmark, der 

Bertel.Haarder.-.ham.er.der.ikke.noget. 

pis.med 

kunne sikre mere af samme skuffe. 

Man kunne eventuelt overveje 

Bertel Haarder – ham er der ikke 

noget pis med. Hans stenhårde 

ansigt kunne sagtens bruges i en 

kampagne for mere action i hverdagen. 

Så kunne BS blive ministersekretær 

og sammen kunne de 

måske også få has på smørbløde 

Brian Mikkelsen. Yes sir! 

De #!?! journalister igen 

Skandalen omkring IT Factory er 

ikke kun god for os, der generelt 

synes at livet i Danmark godt kan 

blive en smule kedeligt. Også 

nyhedsmedierne går kronede 

tider i møde. Hvor mange gange 

har klippet med en stor-svedende, 

hårdt pumpet Stein Bagger på 

spinningcyklen ikke allerede været 

vist? Fantastisk TV! Flere 

nyheder betyder desværre 

også mere DR update og TV2 

News. Og med henvisning til 

sidste måneds klumme om 

debile journalister, så kan 

det kun undre hvor fanden 

nyhedskanalerne støver deres 

ansatte op? Disse CNN 

wannabees kunne ikke læse 

en tekst korrekt op, om den 

så stod med to meter høje 

bogstaver på en gavl lige foran 

snuden på dem! Man skulle 

tro, at nyhedskanalerne var et 

jobtræningstilbud for medlemmerne 

af de forenede danske 

stammere og ordblinde. Helt 

ærligt, hvis du stiller dig foran 

kameraet, så kan du i det 

mindste være forberedt. En 9. 

klasses praktikant kunne sgu 

gøre det bedre. Så kunne TV2 og 

DR i disse krisetider måske også 

spare lidt på lønudgifterne. 

Stein Hoffa? 

Med sin mystiske forsvinden i 

Dubai skriver Stein Bagger sig 

ind i historien over kendisser, 

der er sunket i jorden. Som det 

danske svar på Jimmy Hoffa 

er der i øjeblikket ingen spor af 

den tidligere direktør. Igen ses 

Baggers amerikanske inspiration 

tydeligt. Man forventer nærmest, 

at skulle Bagger en gang komme 

tilbage til Danmark, vil han stille 

op som statsministerkandidat med 

Schwarzeneggers kampagnestab i 

ryggen. Action Baby! Han skulle i 

hvert fald nok få min stemme. 

Når dette nummer af Paragraf 

kommer på gaden har den gamle 

sure mand afleveret sit speciale og 

er officielt ikke længere sur mand 

på Jura. Om fremtiden byder en 

stilling som ekstern sur mand eller 

om nye sure mænd venter i kulissen 

vides i skrivende stund ikke. 

Afsluttende skal bare siges, at hvis 

du i hverdagen går og irriterer dig 

over noget, så husk: Det er ikke 

dig, der er noget galt med – det er 

de andre! Altid!!! 

Morten Stakroge 

ms@paragrafblad.dk 

December 

Fredag den 19.12.08: 

Sidste undervisningsdag i denne omgang. 

Onsdag den 24.12.08: 

Juleaften. 

Torsdag den 25.12.08: 

Byture i de respektive hjembyer. 

Lørdag d.27.12.08 

Julefrokost hos Berit Buch 

Januar 

Lørdag den 24.01.09: 

Infomøde om skituren kl. 20 på Heidis. 

Tirsdag den 27.01.09: 

Søren Sneftrup skal til eksamen i Strafferet. 

Fredag d.30.01.09 

Thea rejser til Grønland 

Dimission, hvor Ane, Marie og Morten 

dimitterer. 

Faste mødetider: 

ELSA, kontortid alle dage 12.15-13 

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45 

AJ, torsdage kl. 16.15 på kontoret 

KJ, torsdage kl. 15.15 på kontoret 

MJ, tirsdage kl. 17.00 i mødelokalet 

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet 

Retskritisk: 1. onsdag hver mdr. kl. 

16.15 på kontoret 

The Julekalender 

Uge 6: 

Nordisk uge i Århus. 

Februar 

Onsdag den 04.02.09: 

JUS: Billetsalg til JUS-fest i kantinen fra 

kl. 12.00. 

Fredag den 06.02.09: 

JUS: JUS-fest kl. 21-02 

Lørdag den 07.02.09: 

JUS: Årsfest 2009 

Uge 9: 

JUS: Skitur til Bad Gastein 

Kalenderpigen ønsker god eksamenslæsning 

og GOD JUL til alle. 

Indlæg sendes til vores 

kalenderpige Tobias på 

kalenderpigen@paragrafblad.dk 

Kalenderpigen

AdvoJob 

Jobbørs for advokatbranchen 

Priser fra 2.300 kr. + moms 

for en stillingsannonce 

Danske Advokater 

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf 

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C 

Partner 

Advokat 

Advokatfuldmægtig 

Sekretær 

Vikarservice 

Administration 

Bogholderi 

IT-medarbejder 

Piccolo / piccoline 

Domstolene 

www.advoJob.dk 

Kronprinsessegade 

52

Thomas Niemann - Paragraf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?