Den østrigske skole - Bladet Ø
Den østrigske skole - Bladet Ø
Den østrigske skole - Bladet Ø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
40. årgang, forår 2012 nr. 2<br />
<strong>Den</strong> <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong><br />
Lommefilosofi eller glemte dyder?<br />
Fusionen af Vestjysk Bank<br />
og Aarhus Lokalbank<br />
Enighed blandt økonomer:<br />
Gør noget ved boligskatten<br />
Kaos på uni<br />
- hvem, hvad, hvor?
<strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong> udkommer fire gange hvert semester i 400 eksemplarer. Signerede artikler<br />
udtrykker ikke redaktionens holdning og er trykt udelukkende under forfatterens eget<br />
ansvar. Alle indlæg modtages med tak - husk navn og adresse. Indlæg kan enten afleveres<br />
på kontoret (125/1322) eller sendes til vores e-mail-adresse. Medmindre andet er<br />
aftalt skal alle indlæg, data og grafik afleveres digitalt i .pdf eller anden grafiktype.<br />
Aarhus Universitet, Bartholins Allé<br />
Bygn. 1322, lok. 121<br />
Web: www.bladetoe.dk<br />
E-mail: kontakt@bladetoe.dk<br />
Redaktionen<br />
Silas Skovsbo<br />
Tlf. 60 86 93 35<br />
Ansvarshavende<br />
Redaktør<br />
Side 2<br />
Jeppe Toft Andersen<br />
Tlf. 30 24 85 11<br />
Redaktør<br />
Anne Lundgaard<br />
Tlf. 23 86 20 66<br />
Layout & Foto<br />
Stort tak til Torben M. Andersen, Johannes Raaballe, Jonas Carlsen, Filip Anker Olsen,<br />
Klaus Kølbæk Hansen, Per Dalbjerg, Studienævnet, Alexander Pazdecki og Ida Thomsen.<br />
Næste deadline for indlæg er:<br />
Tirsdag d. 3. april 2011
Indhold<br />
Lederen Side 4<br />
Kalender Side 5<br />
Hørt & Sket på IF<strong>Ø</strong>! Side 6<br />
Gør noget ved boligskatten - interview med Torben M. Andersen Side 10<br />
Biblioteket flytter Side 16<br />
Månedens tal Side 17<br />
Staten løber risiko med bankfusion - interview med Johannes Raaballe Side 18<br />
Financelab - en verden mellem teori og virkelighed Side 21<br />
Quiz og soduko Side 27<br />
<strong>Den</strong> <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> Side 28<br />
Praktikant - underbetalt studentermedhjælper på fuld tid? Side 35<br />
Kaos på AU - hvem, hvad, hvor? Side 38<br />
Information fra studievejledningen Side 41<br />
Nyt fra studienævnet Side 42<br />
<strong>Ø</strong>F klummen Side 44<br />
Oeconrådets klumme Side 46<br />
Side 3
Lederen<br />
I en omvæltningens tid, hvor Aarhus<br />
Universitet i medierne fremstår som en<br />
forvirret pubertetsknægt, og hvor fodboldmanagere<br />
udskiftes som vinden blæser,<br />
er der også forandringer på <strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong>.<br />
Men i modsætning til forandringerne på<br />
Universitetet og managerudskiftninger i<br />
Chelsea, er det ikke noget der medfører<br />
kaos, kommunikationsbrist eller præstationssvingninger.<br />
Her står skuden<br />
stærkt!<br />
Fra næste blad er hele redaktionen blevet<br />
udskiftet siden november måned og vi<br />
bliver en ny (og visionær) redaktion. Fra<br />
<strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong> skal der lyde en stor tak til Anne<br />
Nandrup, der stoppede ved sidste blad,<br />
samt Jeppe Toft, hvis sidste blad er dette.<br />
Tak for gode blade!<br />
I den nye redaktion glæder vi os til at<br />
lave givtige, spændende, sjove og informative<br />
blade i fremtiden. Og med en ny<br />
redaktion er det jo ofte også nye tider<br />
– og også nu! Vi har en forhåbning og<br />
plan om at involvere flere i skabelsen af<br />
<strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong>! Enhver, der skulle have lyst til<br />
lidt luftforandring fra differentialregning<br />
eller resultatopgørelser og have lyst til<br />
at prøve sig skriftligt – hvad vi er nogen<br />
der knap har gjort siden 3 g.’s afslutning<br />
Side 4<br />
– er derfor hjertens velkomne. Så hvad<br />
enten man har lyst til at give udtryk for<br />
lidt lommefilosofi, aktieanalyser, opinion<br />
(den røde/blå blog) eller blive vores første<br />
tegner, så skriv en mail til os på kontakt@bladetoe.dk<br />
- eller kig forbi til vores<br />
åbne redaktionsmøde til en kop kaffe<br />
– og måske kage - onsdag d. 22. marts kl.<br />
16.00 på Oecon-rådets kontor.<br />
Sidst krydser vi fra <strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong> fingre for<br />
at alle er sluppet nådigst over deres reeksamener,.<br />
Skulle man være fanget i eksistentielle<br />
overvejelser, om hvad pokker<br />
man laver på disse ofte aldeles uinspirerende<br />
og dødssyge gange og hvor det hele<br />
nu bærer hen, vil vi gerne slutte med en<br />
nyfortolket udgave af et ret gammelt Søren<br />
Kirkegaard-citat:<br />
’Bliv <strong>Ø</strong>konom. Du vil fortryde det. Bliv<br />
ikke <strong>Ø</strong>konom, du vil også fortryde det.<br />
Bliv <strong>Ø</strong>konom eller bliv ikke <strong>Ø</strong>konom, Du<br />
vil fortryde begge Dele; enten Du bliver<br />
<strong>Ø</strong>konom, eller Du bliver ikke <strong>Ø</strong>konom,<br />
Du fortryder begge Dele. … Dette, mine<br />
Herrer er Indbegrebet af al Levevisdom.’<br />
Kan I ha’ en dejlig marts måned!<br />
– Redaktionen.
Kalender<br />
15. marts Financelab inviterer til foredrag Claus Hjort om aktieanalyse<br />
15. marts Debat om sikkerhedspolitik med udenrigsminister Villy Søvndal på AU<br />
16. marts FACCA Event: ”Facca Friday”<br />
16. marts Studenterrådet fejrer 80 års fødselsdag med fest i Stakladen<br />
16. marts <strong>Ø</strong>F-fest med sygeplejerskerne<br />
19. marts Studienævnsmøde kl. 12.15<br />
20. marts <strong>Ø</strong>F inviterer til Spilaften med pizza og godt selskab<br />
21. marts Aarhus Byråd inviterer til demonstrationen ’Aarhus hylder tolerancen’<br />
22. marts <strong>Ø</strong>F arrangerer vinsmagning<br />
22. marts Frit Forum inviterer til foredrag med Henrik Dahl<br />
25. marts Afgang på studietur til Prag<br />
26. marts FACCA Event: ”Facca Case Groups”<br />
28. marts Oecon-råds møde, kl. 16.00<br />
29. marts Foredrag ved tidl. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i Frit Forum<br />
1.-2. april Financelab arrangerer Trading-kursus<br />
3. april Financelab afholder foredrag med CFO fra Arla Foods, Frederik Lotz<br />
11. april Konservative Studerende afholder foredrag med historiker David Gress<br />
13. april <strong>Ø</strong>F afholder 75 års jubilæum med en kæmpe fest<br />
Har du et arrangement, som, du synes, skal i <strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong>’s kalender, så skriv til redaktionen<br />
på kontakt@bladetoe.dk.<br />
Side 5
Hørt & sket på If<strong>Ø</strong>!<br />
Kapsejlads<br />
Forberedelserne til Kapsejladsen 2012,<br />
hvor <strong>Ø</strong>F skal forsvare den flotte sejr fra<br />
sidste år, gør store fremskridt. Konferenciererne<br />
til den fantastiske forårsfest er<br />
netop blevet offentliggjort, og det vil helt<br />
sikkert glæde mange: Jørgen Leth og<br />
<strong>Den</strong>nis Ritter skal akkompagnere årets<br />
sejlads med anekdoter af Tour de Francekvalitet.<br />
”Vi går som altid efter at slå økonomerne”,<br />
udtaler arrangør og Umbilicus-medlem<br />
Andreas Tinggaard. Mon<br />
ikke medicinerne ender som Rolf Aldag i<br />
Leths berømte citat fra touren 2003:<br />
”Virenque kører væk! … Og Aldag bliver<br />
stående - som et grantræ i Hartzen!”<br />
Side 6<br />
Jørgen Leth akkompagnerer Kapsejlads 2012<br />
Shape the Future<br />
I et samarbejde mellem FN og Aarhus<br />
universitet, introduceres konkurrencen<br />
PRME LEADERS +20, der skal være grobund<br />
for dannelse af ideer til løsninger på<br />
fremtidens store udfordringer. Tanken<br />
er, at man laver et team med studerende<br />
samt en forelæser, og i dette samarbejder<br />
udvikler og formulerer ideer til, hvordan<br />
bæredygtighed kan integreres i universitets<br />
management-uddannelser. Vinderholdet<br />
af konkurrencen vinder en tur til<br />
Rio de Janeiro, hvor ideen skal præsenteres<br />
på PRME Global Forum. Læs meget<br />
mere og se introvideo på projektets hjemmeside:<br />
http://prme-leaders20.au.dk/.<br />
Der er ansøgningsfrist til konkurrencen<br />
d. 19. Marts.<br />
Driller de nye computerprogrammer?<br />
Vi kender det alle: forelæseren vil have<br />
en pæn pdf fra LyX eller LaTeX og forventer,<br />
at vi lige kan programmere i Ox<br />
eller MATLAB. Det er bare ikke altid<br />
lige let. Frem til uge 19 afholdes derfor
hver tirsdag fra kl. 15.15 – 18.00 et åbent<br />
kursus (en ”studiecafé) i økonomisk relevant<br />
software. Kurset omhandler bl.a.<br />
de førnævnte programmer og afholdes<br />
af Kasper Olesen og Manuel Lukas. De er<br />
Ph.D.-studerende ved instituttet og kender<br />
selv til frustrationerne særligt i starten<br />
og til stadighed, hvis man pludselig<br />
er ”stucked”. Alle uanset niveau og semester<br />
er meget velkomne med egne problemer,<br />
og udover den kyndige vejledning er<br />
det tilmed muligt at få noter og læringsmateriale.<br />
ECON Data and Software Lab<br />
afholdes i bygning 1325, 2. Sal, T5.<br />
Der er over 150 piger på<br />
økonomi!<br />
Mange tror det måske næppe, men efter<br />
opstarten af K<strong>Ø</strong>N(Kvindeligt <strong>Ø</strong>konomisk<br />
Netværk), er kvinderne væltet<br />
frem på <strong>Ø</strong>konomi. Introarrangementet<br />
ved Medikonomifesten blev en stor succes<br />
med 100 frække frøkener, og foreningens<br />
facebookside er for længst over 150<br />
medlemmer. Allerede nu hviskes der om<br />
hvorvidt pigernes selvmanifestering vil<br />
fortsætte, mens rygter om dannelse af<br />
den mandlige pendant, M<strong>Ø</strong>N eller SK<strong>Ø</strong>N<br />
måske, svirrer. Det kunne ende med en<br />
K<strong>Ø</strong>N kamp!<br />
If<strong>Ø</strong>’s piger nød godt af tre-retters middag<br />
til K<strong>Ø</strong>N Release Party . Foto lånt af K<strong>Ø</strong>N.<br />
Side 7
Københavnerturen<br />
Torsdag d. 1 marts kl. 05.25 stod 32 trætte,<br />
men meget pænt klædte studerende<br />
ved Samfundsfaglig Kantine og ventede<br />
på at få lov til at sove videre inde i den<br />
bus, der skulle køre dem til storbyen København.<br />
På turen til København gjorde<br />
vi stop på Fyn for at nyde morgenmaden<br />
med Storebæltsbroen som udsigt. Første<br />
besøg i storbyen var hos Finansministeriet<br />
i deres historiske bygninger. Her var<br />
fokus makroøkonomi og tre afdelinger<br />
lod sig repræsentere. Alle oplæg blev<br />
holdt hvor regeringen fremlægger finansforslag,<br />
som senere blev en del af en kort<br />
rundvisning i de gamle konge bygninger<br />
Finansministeriet i dag benytter. Næste<br />
stop på turen var hos Dong Energys helt<br />
nyindviede bygning, som lignede en tur<br />
ind i fremtiden. Hos Dong fik vi et oplæg<br />
som omhandlede måden de analyserer<br />
og planlægger deres strategier, hvorefter<br />
alle blev stillet overfor samme case.<br />
<strong>Den</strong>ne case blev først gennemarbejdet og<br />
efterfølgende gennemdiskuteret.<br />
Fra Dong Energy gik turen nu i bus til<br />
Hotel Løven i indre by, her smed vi taskerne<br />
og gjorde klar til det sociale arrangement.<br />
Det sociale arrangement var<br />
Side 8<br />
et restaurantbesøg hos ”Le Pavé”, hvor<br />
alle fik en 2 retters menu og lidt til ganen<br />
fra det fornemme franskinspirerede køkken.<br />
Vi havde tre store borde, hvor snakken<br />
om dagens oplevelser blev snakket<br />
igennem årgangene imellem. Alle maver<br />
fulde og mætte gik turen videre til baren<br />
kaldet ”Zefside”, her stod den på billige<br />
drinks og afslappet atmosfære indtil sengen<br />
på hotellet kaldte.<br />
Fredag stod på tidlig morgenmad, så<br />
Nordea kunne besøges kl. 10.00. Her<br />
hørte vi om tre spændende afdelinger der<br />
hver især havde et stort ansvar for hvordan<br />
Nordea klarer sig på det europæiske<br />
marked. Der var både fokus på risiko, intern<br />
fokus og kontakten til de største erhvervskunder.<br />
Efter det sidste oplæg gik<br />
turen ud til den behagelige bus der straks<br />
kørte 32 trætte studerende direkte hjem<br />
til Lang Fredagsbar.
- Bliv en del af et stærkt netværk!<br />
Kort fortalt er Nova100 et netværk for nogle af Danmarks mest karriereorienterede<br />
og netværksaktive studerende indenfor studieområderne; økonomi, ingeniørvidenskab,<br />
IT og business.<br />
At være medlem i Nova100 handler nemlig om at opbygge sit eget netværk og danne<br />
fundamentet for at opnå de bedste muligheder i ens fremtidige karriere.<br />
For at give vores medlemmer en række tilbud, der kan være med til at skabe deres<br />
karrierenetværk, samarbejder vi med en række store danske virksomheder, der<br />
kunne være en potentiel arbejdsgiver, når du står med eksamensbeviset i hånden.<br />
Gennem Nova100 får du mulighed for at deltage i arrangementer med vores virksomhedspartnere<br />
og blive udfordret fagligt på relevante arbejdsområder, samt få<br />
en uddybende dialog omkring karriere- og udviklingsmuligheder, der passer til din<br />
profil.<br />
Vi laver også sociale og faglige events udelukkende for medlemmerne, så du kan udbygge<br />
dit netværk på tværs af kompetencer, studieretning og geografisk placering.<br />
Du kan læse mere om os og vores virksomhedspartnere på vores hjemmeside www.<br />
nova100.com, hvor du også ansøger til netværket. Du er mere end velkommen til<br />
at ringe til os på tlf. 2751 1393, hvis du har yderligere spørgsmål.<br />
Vi glæder os til at modtage din ansøgning,<br />
Mvh<br />
Ida Thomsen<br />
Ambassadør Nova100<br />
Side 9
Enighed blandt økonomer:<br />
Gør noget ved<br />
boligskatten<br />
Det <strong>Ø</strong>konomiske Råd siger det,<br />
OECD anbefaler det, og selv professor<br />
Torben M. Andersen er<br />
tilhænger. Ophæv skattestoppet<br />
(nominalprincippet) på ejendomsbeskatningen<br />
og lad boligbeskatningen<br />
følge inflationen!<br />
Af Silas Skovsbo<br />
De gamle blå finansministre frygtede det.<br />
<strong>Den</strong> røde Bjarne Corydon frygter det – at<br />
en hær af danske parcelhusejere i raseri<br />
over stigende boligskatter vil rejse sig og<br />
flå dem ud af de sikkert fint malede ministerlokaler<br />
på Christiansborg. Og derfor<br />
står skattestoppet på boliger ved trods<br />
massiv faglig kritik.<br />
I 2001 indførtes der af den daværende<br />
regering det såkaldte nominalprincip på<br />
ejendomsværdibeskatning, som betyder,<br />
at der ikke som førhen betales 1 % af ejendomsvurderingen,<br />
men i stedet af husets<br />
pris pr. 1. januar 2002. Og i takt med<br />
prisstigningerne på boliger i Danmark,<br />
er procentsatsen støt faldet og ligger i<br />
dag omkring 0,5 %. Nominalprincippet<br />
blev indført som en del af skattestoppet.<br />
Side 10<br />
Fra vismændene i Det <strong>Ø</strong>konomiske Råd<br />
påpeges det, at skatten langsomt vil udhules,<br />
og de anbefaler, ligesom OECD gør<br />
i den seneste rapport om Danmark fra februar<br />
2012, at man går tilbage til den ene<br />
procent af ejendomsvurderingen.<br />
Hvorfor der overhovedet skal være en<br />
beskatning af boliger, har vi ladet professor<br />
Torben M. Andersen, der selv er<br />
tidligere overvismand, hjælpe os med at<br />
svare på: ”Det grundlæggende argument<br />
er, at der skal skabes en ensartethed i beskatningen.<br />
Vi skal have finansieret velfærdssamfundet,<br />
og så er det mest hensigtsmæssigt,<br />
at der er ens beskatning på<br />
lignende ting. Ligegyldigt om jeg investerer<br />
min opsparing i bolig, i obligationer<br />
eller i noget helt andet, så bør skattesystemet<br />
behandle mig ens. Det gør den<br />
dog ikke.”<br />
Ligesom at kapitalgevinster i Danmark,<br />
fx obligationer eller aktier, beskattes med<br />
27% - 42% afhængig af størrelsen, så bør<br />
kapitalgevinster opnået ved huskøb også<br />
beskattes.<br />
”Hvis jeg placerer mine penge i bolig,
Blandt alle upopulære skatter er boligbeskatning<br />
den absolut mest upopulære.” - Torben M. Andersen<br />
bliver jeg i dag lempeligere beskattet. På<br />
marginalen giver staten subsidier til boliger<br />
– mursten bliver støttet af skattesystemet,”<br />
lyder det fra Torben.<br />
Ejendomsværdibeskatning er en beskatning<br />
af en ikke-realiseret kapitalgevinst,<br />
der først realiseres ved hussalg. Alternativt<br />
kunne man, som det gøres i Sverige,<br />
beskatte kapitalgevinsten ved hussalg<br />
– så man altså betaler skat af forskellen<br />
mellem husets købspris og salgspris. Der<br />
er dog mange problemer forbundet herved,<br />
af hvilken grund Torben foretrækker<br />
ejendomsværdiskatten frem for kapitalbeskatning<br />
ved hussalg.<br />
”Med kapitalgevinstbeskatning er der et<br />
administrativt problem i, hvad værditilvæksten<br />
har været, når der tages højde<br />
Side 11
Side 12<br />
Prisudviklingen i Danmark.<br />
Kilde: DNB<br />
Grundforløb = prisudvikling i<br />
Danmark. Kontrafaktisk forløb =<br />
estimeret forløb uden fastfrysning<br />
af ejendomsværdiskat og indførelse<br />
af afdragsfrie og rentetilpasningslån.<br />
Kilde: DNB
for forbedringer. Hovedargumentet mod<br />
kapitalbeskatning er, at hvis man har<br />
kapitalgevinstbeskatning, så er det jo et<br />
stort beløb, man skal betale, når man<br />
sælger sin ejendom. Det kan både have<br />
en negativ psykologisk effekt, og det som<br />
man kalder en indlåsningseffekt. Ejendomsværdiskatten<br />
er en enkel pragmatisk<br />
måde at gøre det på.”<br />
Et eksempel på problemerne ved kapitalbeskatningsmodellen<br />
er en mand, der<br />
bor i Randers og har fået et arbejde i København.<br />
Han har et hus til 2 millioner<br />
og ønsker at købe et nyt hus i København.<br />
Hvis han kapitalbeskattes af salget af sit<br />
gamle hus, vil han ikke have et uændret<br />
budget til at købe et nyt hus – og han er<br />
dermed fastlåst i sit gamle hus i Randers.<br />
En upopulær sag<br />
Mellem Det <strong>Ø</strong>konomiske Råd, OECD og<br />
Torben er der dermed konsensus om, at<br />
nominalprincippet er en uhensigtsmæssig<br />
skattestruktur. Modsat andre forslag<br />
fra Det <strong>Ø</strong>konomiske Råd til skiftende<br />
danske regeringer, fx afskaffelsen af efterløn<br />
og en forkortelse af dagpengeperioden,<br />
der er blevet realiseret, lader det<br />
ikke til at devisen om, at boligbeskatning<br />
er en hensigtsmæssig skatteform har<br />
overbevist hverken politikere eller villaejere.<br />
”Det er jo en mild underdrivelse at sige, at<br />
det ikke er lykkedes for nogen at gøre en<br />
beskatning af boliger populær – blandt<br />
alle upopulære skatter er boligbeskatning<br />
den absolut mest upopulære.”<br />
Og så hjælper det jo ikke noget at det<br />
danske boligmarked siden finanskrisens<br />
begyndelse har levet en meget kølig tilværelse.<br />
At ophæve nominalprincippet<br />
fra i morgen, er der da ifølge Torben hel-<br />
”Uanset hvordan boligmarkedet har det, så er der<br />
altid nogen der siger: ’bare ikke lige nu’. Det skal<br />
indfases – men der skal tages stilling til det nu.”<br />
- Torben M. Andersen<br />
Side 13
ler ikke nogen, han kender, som kunne<br />
drømme om. Men reformhandskerne<br />
skal tages på nu, lyder det fra Torben:<br />
”Uanset hvordan boligmarkedet har det,<br />
så er der altid nogen der siger: ’bare ikke<br />
lige nu’. Det skal indfases – men der skal<br />
tages stilling til det nu.”<br />
Det <strong>Ø</strong>konomiske Råd foreslår en sådan<br />
indfasning, hvor nominalprincippet ophæves.<br />
På grund af den kritiske situation<br />
på boligmarkedet, skal der i en periode<br />
gives et skattenedslag svarende til forskellen<br />
mellem den nominelle ejendomsværdiskat<br />
i dag og ejendomsværdiskatten<br />
på 1% af ejendomsvurderingen. Dette<br />
skattenedslag skal fastholdes indtil bo-<br />
Side 14<br />
Gevinst for boligejere i sparet<br />
ejendomsværdiskat fordelt på<br />
indkomstdeciler.<br />
Kilde: D<strong>Ø</strong>R<br />
ligmarkedet er tøet op, hvorefter der skal<br />
ske en aftrapning af skattenedslaget.<br />
Kassen er tom!<br />
<strong>Den</strong> nuværende beskatning bevirker<br />
altså en skævhed, hvor mursten og obligationer<br />
beskattes forskelligt, men det<br />
største problem er nok, at finansieringsgrundlaget<br />
for velfærdstaten langsomt<br />
forsvinder. Ifølge skatteministeriets<br />
egne tal var provenutabet i 2010 på 6,8<br />
milliarder kroner, mens nationalbanken<br />
estimerer et provenutab på 15 milliarder<br />
kroner i 2015.<br />
”I den situation vi er i nu, har vi et systematisk<br />
finansieringsproblem – og det
ville der også være uden krisen. Vi har<br />
så gjort det dobbelt problematisk – dels<br />
kan man argumentere for at satsen på 1<br />
% er for lav, men vi har jo udhulet den, så<br />
den er nede omkring 0,5 %. Lad os i det<br />
mindste komme tilbage til den ene procent,”<br />
lyder det klart fra Torben.<br />
Og at det er uundgåeligt og nødvendigt<br />
med finanspolitiske ændringer i Danmark<br />
i den kommende tid for at sikre<br />
den finanspolitiske holdbarhed står helt<br />
klart. Derfor må det onde, som boligbeskatning<br />
betragtes som, ses i lyset af<br />
alternative økonomiske ændringer, der<br />
kan forbedre økonomien.<br />
”Man kan ikke bare sige at boligbeskatningen<br />
vil have nogle store negative konsekvenser.<br />
Det skal sammenlignes med<br />
konsekvenserne i forhold til hvad man<br />
Fakta: Boligbeskatning<br />
Der findes 2 typer beskatning af ejendomme.<br />
vil gøre for at lukke finansieringsproblemerne.<br />
Alternativet er ikke bare, at vi<br />
fortsætter med alt andet uændret.”<br />
Generelt har en boligbeskatning flere meget<br />
vellidte egenskaber i et nationaløkonomisk<br />
perspektiv. En skat på boliger,<br />
der afhænger af boligens værdi, vil have<br />
en stabiliserende effekt på boligpriserne,<br />
den vil begrænse spekulation i boligpriser<br />
og den kan på den måde også være<br />
med til at undgå fremtidige boligbobler.<br />
”Der er ingen tvivl om at skattestoppet<br />
på boliger har været med til at skubbe<br />
priserne op. Og dermed skyldes noget af<br />
den overophedning, der har været på boligmarkedet<br />
dette skattestop. Der er klart<br />
et medansvar samt et stort mistet provenu<br />
over en 10-årig periode,” konkluderer<br />
Torben.<br />
Ejendomsværdiskat: <strong>Den</strong>ne opkræves af staten og er 1% af ejendomsvurderingen (eller<br />
vurderingen i 2002) – og artikler vedrører denne.<br />
Grundskyld: Det er en skat på jorden. <strong>Den</strong> opkræves kommunalt og varierer ml 1,5-<br />
4% af grundens seneste vurdering.<br />
Side 15
Biblioteket flytter<br />
<strong>Den</strong> 19. marts er det igen flyttedag for<br />
økonomernes bogsamling. I foråret 2010<br />
blev den flyttet fra bygning 1322 i forbindelse<br />
med nedlæggelsen af <strong>Ø</strong>konomisk<br />
Bibliotek og oprettelsen af Det Samfundsvidenskabelige<br />
Fakultetsbibliotek.<br />
Nu finder vi flyttekasserne frem igen, for<br />
samlingen skal følge med økonomerne til<br />
Fuglesangs Allé. Selvom denne flytning<br />
først sker til sommer, bliver økonomibøgerne<br />
allerede nu pakket ned for at give<br />
plads til det tidligere Psykologisk Bibliotek,<br />
som skal flytte ind efter påske.<br />
På Fuglesangs Allé bliver bøgerne i første<br />
omgang placeret på et lukket magasin.<br />
Herfra kan de bestilles via biblioteksbasen,<br />
og efterhånden som de bliver efterspurgt,<br />
vil de blive indlemmet i samlingen<br />
på biblioteket her. Erfaringen siger<br />
os dog, at der ikke er det store træk på<br />
Side 16<br />
bøgerne. Både studerende og forskere synes<br />
at foretrække de elektroniske informationsressourcer,<br />
som er tilgængelige<br />
uafhængigt af tid og sted.<br />
Semesterhyldebøgerne og de få trykte<br />
tidsskrifter, vi har tilbage, vil stadig være<br />
at finde på fakultetsbiblioteket indtil<br />
sommer. Og mine kolleger og jeg vil også<br />
stadig være her, hvis I får brug for hjælp<br />
til jeres informationssøgninger.<br />
Gertrud Stougård Thomsen<br />
Bibliotekar<br />
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Månedens tal<br />
Her på siden kan du holde dig opdateret om månedens udvalgte hårde facts - både de<br />
relevante og irrelevante af slagsen.<br />
Relevant<br />
Irrlelevant<br />
Lokal<br />
40 %<br />
.. er inflationen på scones i<br />
Samfundsfaglig Kantine siden<br />
år 2010. Det giver en årlig<br />
inflation på 18 %!<br />
38 % mænd,<br />
2 % kvinder<br />
... siger ja til uforpligtende<br />
sex viser Århusiansk undersøgelse<br />
med 389 respondenter.<br />
De blev opsøgt af en<br />
fremmed offentlige steder.<br />
Global<br />
101 %<br />
<strong>Den</strong> amerikanske gæld udgør<br />
nu 101 % af BNP!<br />
842<br />
... millioner kinesere fulgte<br />
åbningsceremonien ved OL<br />
2008<br />
Side 17
Staten løber stor risiko<br />
med bankfusion<br />
I slutningen af januar måned offentliggjorde<br />
Vestjysk Bank og<br />
Aarhus Lokalbank til Københavns<br />
Fondbørs, at de to banker planlagde<br />
en fusion. Fusionen er speciel,<br />
fordi begge banker de sidste år har<br />
vist sig urentable, og fordi staten<br />
har op mod 10 milliarder kroner i<br />
udeståender hos de to banker i tilfælde<br />
af, at fusionen skulle gå galt.<br />
<strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong> har snakket med Johannes<br />
Raaballe for at finde hoved og<br />
hale i fusionen.<br />
Af Jeppe Toft<br />
Siden bankpakke I i oktober 2008, har<br />
diverse bankpakker holdt hånden under<br />
nødlidende banker. Men på trods af<br />
bankpakkerne er adskillige danske banker<br />
allerede krakket – primært som følge<br />
af dårlig ledelse, indlånsunderskud og en<br />
meget høj gearing. To af de banker, der<br />
for alvor har kæmpet med investorernes<br />
mistillid, har nu planer om at finde sammen<br />
i en frivillig fusion, der ifølge bankerne<br />
selv, vil skabe tillid til banken og<br />
øge bankens solvens. Men spørgsmålet<br />
er, om fusionen er den bedste løsning?<br />
Johannes Raaballe, der forsker i – og<br />
Side 18<br />
har udgivet flere artikler om - den danske<br />
banksektor, er ikke begejstret: ”Man<br />
fusionerer to banker, der gennem tre og et<br />
halvt år har vist sig ikke at være rentable. Og<br />
oven i købet bibeholder man den daglige ledelse.<br />
<strong>Den</strong> fusion har jeg alligevel aldrig set<br />
i lærebogen.” Han uddyber: ”Ydermere, så<br />
er der ikke en eneste driftsmæssig fordel<br />
ved at lægge de to banker sammen. Men<br />
der kommer til gengæld en masse omkostninger<br />
i forbindelse med fusionen,<br />
fordi de to banker eksempelvis kører med<br />
to forskellige EDB-centraler.”<br />
Staten risikerer at blive den største<br />
taber<br />
Én af de store tabere på fusionen kan vise<br />
sig at blive staten. I garantier, aktier og<br />
hybrid kernekapital har staten i omegnen<br />
af 10 milliarder kroner ude at hænge,<br />
hvis fusionen skulle gå galt. Og der er da<br />
heller ingen tvivl om, at et af de væsentlige<br />
argumenter for fusionen er, at den<br />
nye Vestjysk Bank vinder sig tid i forhold<br />
til funding. Bankpakke IV åbner nemlig<br />
op for en forlængelse af de garantier, som<br />
staten stiller bankerne i det tilfælde, at en<br />
bank fusionerer med en dårlig bank. Men<br />
ifølge selvsamme bankpakke, gælder det<br />
kun, hvis det er en god bank, der fusionerer<br />
med en dårlig bank.
Man fusionerer to banker, der gennem tre og et halvt<br />
år har vist sig ikke at være rentable. Og oven i købet<br />
bibeholder man den daglige ledelse. <strong>Den</strong> fusion har<br />
jeg alligevel aldrig set i lærebogen.” - Johannes Raaballe<br />
”Men i det her tilfælde er det jo ikke en<br />
god bank, der overtager en dårlig bank.<br />
Det er en dårlig bank, der overtager en<br />
anden dårlig bank,” forklarer Raaballe.<br />
”Man bøjer simpelthen reglerne”.<br />
Johannes Raaballe er ikke ene om at<br />
påpege denne kritik. Eksempelvis har<br />
Moody’s analytiker, Oscar Heemskerk,<br />
til Berlingske Business udtalt: ”Fusio-<br />
nen mellem to svagere enheder tyder på,<br />
at ingen stærkere fusionspartner kunne<br />
overtales til at købe bankerne – og dette<br />
tydeliggør svaghederne i lovgivernes ordning<br />
til at håndtere problembanker (med<br />
bankepakke IV, red.).”<br />
Fusion? <strong>Den</strong> bedste løsning<br />
Raaballe er langt fra overbevist om, at<br />
fusionen viser sig at være den bedste<br />
Side 19
løsning: ”Man kunne spørge sig selv, om<br />
man ikke kunne gøre noget bedre? Jeg<br />
havde da hellere set, at staten havde givet<br />
nogle penge til en stor og veldreven<br />
bank for at overtage Vestjysk Bank. På<br />
den måde havde staten begrænset sit tab<br />
og sin risiko.”<br />
Udover staten ville have mindsket sit<br />
tab og sin risiko, mener Raaballe også,<br />
at kunderne i de to banker havde været<br />
bedre stillet ved en anden løsning: ”Det<br />
er klart, at det altid er bedst at være kunde<br />
i en stærk bank. Og det er klart, at det<br />
bliver den fusionerede bank ikke.”<br />
”Det væsentlige er, at staten havde et andet<br />
valg. I stedet for at køre med de 10<br />
milliarder kr. ude, så kunne de have valgt<br />
at give en ”medgift” til en større bank for<br />
Jeg havde da hellere set, at staten havde givet<br />
nogle penge til en stor og veldreven bank for at<br />
overtage Vestjysk Bank. På den måde havde staten<br />
begrænset sit tab og sin risiko.” - Johannes Raaballe<br />
Side 20<br />
at overtage en af de dårlige banker. Man<br />
skal huske, at der ikke var andre end staten,<br />
der ville låne Vestjysk Bank penge.<br />
<strong>Den</strong> almene vurdering fra de andre bankers<br />
side var, det her var altså ikke noget,<br />
man skulle røre ved,” siger Raaballe.<br />
I sidste ende er det kun tiden, der vil vise,<br />
om fusionen bliver en succes, men der er<br />
umiddelbart meget, der taler imod det.<br />
Og spørgsmålet er, hvor meget det kommer<br />
til at koste staten, hvis bankerne ikke<br />
er i stand til at imødekomme forpligtigelserne<br />
på længere sigt.<br />
”Det er spørgsmålet om en sådan medgift<br />
ikke havde været langt bedre og billigere.<br />
Det havde i hvert fald ikke været så risikabelt,”<br />
afslutter Raaballe.
Financelab<br />
En verden mellem teori og virkelighed<br />
Aktieanalyse, markedskonjunkturer,<br />
finanskarriere, strategiske beslutninger<br />
og godt selskab.<br />
FinanceLab Aarhus er en studenterforening<br />
med store visioner,<br />
der henvender sig til alle finansieringsinteresserede<br />
studerende.<br />
af Silas Skovsbo<br />
Ikke langt fra den kedelige grå reciterende<br />
undervisning i ligninger og variansanalyse,<br />
blomstrer der muligheder<br />
for den studerende, der vil mere end blot<br />
teori, modeller og så lidt mere teori. FinanceLab,<br />
der er en forening for studerende<br />
med interesse for finansieringen<br />
og investeringens forunderlige verden,<br />
er genopstået – og stærkere end længe<br />
set, hvis man spørger Jonas Carlsen og<br />
Filip Anker Olsen, 6. semester på økonomi<br />
og hhv. formand og næstformand<br />
i FinanceLab.<br />
Ideen til FinanceLab startede i København<br />
for fire år siden, og er siden bare<br />
vokset og vokset. I Aarhus startede det<br />
for 2 år siden, og i år er der masser af<br />
spændende aktiviteter på programmet.<br />
FinanceLab arrangerer kurser, foredrag<br />
samt medlemsaktiviteter som f.eks deres<br />
investeringspanel.<br />
Investeringspanelet skal i samarbejde –<br />
som en investeringsforening – forrente<br />
en sponsoreret pulje på bedst mulig vis.<br />
”Vi vil gerne give de studerende en mulighed<br />
for at få reel erfaring med faktiske<br />
analyser lavet i samarbejde med andre<br />
studerende, der interesserer sig for investering.<br />
Derudover vil det naturligvis<br />
ikke skade, at det af CV’et fremgår, at<br />
man har været udvalgt til investeringspanelet<br />
og dermed har været med til<br />
at skabe et afkast, der var bedre end<br />
S&P500 etc.,” fastslår Jonas.<br />
Side 21
Folk skal gå fra vores arrangementer, være blevet<br />
inspireret og tænke: Det her, det kan jeg virkelig<br />
bruge til noget!” - Jonas Carlsen<br />
Så kunne man tænke sig en reel grund<br />
til at spendere sine forelæsningstimer<br />
på euroinvestor.dk, og har man lyst til at<br />
boltre dig i aktiernes verden uden at fundamentet<br />
består af SU-lån og børneopsparingen,<br />
så er det en super mulighed.<br />
Forventningen er, at investeringspanelet<br />
her i Aarhus gennem de næste år vil vokse<br />
sig større – som det er set i København<br />
– samt at der også skal være en dyst med<br />
det københavnske panel.<br />
”Det er et fedt konkurrenceelement. Det<br />
bliver et spil, hvor man både kan udfolde<br />
sig selv – fagligt, personligt og få sparring<br />
fra folk, der brænder for det samme,” siger<br />
Filip. Desværre er ansøgningsfristen<br />
overskredet (d. 9. marts), men næste semester<br />
er muligheden der igen.<br />
Udover investeringspanelet er mulighederne<br />
stadig mange i FinanceLab i<br />
den kommende tid. Der er foredrag ved<br />
Side 22<br />
CFO fra Arla, Frederik Lotz, d. 3. april;<br />
den kendte investeringsblogger Thorleif<br />
Jackson d. 17. april og d. 15. marts vil<br />
Claus Hjort fortælle om, hvordan markedet<br />
styres af de store spillere, og hvordan<br />
man kan udnytte dette. Alle foredrag er<br />
gratis, og alle er velkomne. Dertil kommer<br />
kurser i investering og trading.<br />
Jonas og Filip glæder sig til fremtiden i<br />
FinanceLab Aarhus og opfordrer alle interesserede<br />
til at kigge forbi til møder,<br />
arrangementer og specielt deres facebook-side,<br />
der løbende opdateres med<br />
foreningens aktiviteter: www.facebook.<br />
com/FLAarhus<br />
”Folk skal gå fra vores arrangementer,<br />
være blevet inspireret og tænke: Det her,<br />
det kan jeg virkelig bruge til noget!,”<br />
slutter Jonas.
28<br />
Søren Astrup / Formuepleje<br />
Søren Astrup fra Formueplejen kommer på<br />
besøg for at præsentere sine 10 bud samt give<br />
en forsmag på, hvad der venter deltagerne på<br />
forårets investeringskursus.<br />
4 & 5<br />
Basic Trading Course / GCMS<br />
Global Capital Market Solutions giver en introduktion<br />
til trading med CFD’er, råvarer og valuta i<br />
dette kursus, der udstyrer dig med værktøjerne til<br />
selv at kunne springe ud i trading-verdenen.<br />
9<br />
FinanceLab Investment Panel<br />
Investeringspanelet er din mulighed for<br />
at anvende investeringsteori i praksis og<br />
repræsentere Aarhus i kampen mod investorer<br />
fra CBS og Københavns Universitet<br />
15<br />
Claus Hjort / CHjort Invest<br />
Claus Hjort er en af Danmarks førende tekniske<br />
analytikere med stor fokus på ‘smarte<br />
penge’ - altså hvordan de rigtig store spillere<br />
skaber trends. Der vil indgå en aktuel analyse<br />
som en del af eventet.<br />
3<br />
Frederik Lotz / CFO, Arla Foods<br />
Kom og hør Arla’s CFO fortælle om, hvordan de finansielle<br />
markeder ser ud fra en dansk markedsleders<br />
synspunkt.<br />
16 & 25<br />
Investeringskursus / Formuepleje<br />
Formuepleje vil gennem dette to-dages kursus<br />
give dig teknikker og redskaber til virksomhedsvurdering,<br />
der gør dig i stand til at slå markedet.<br />
17<br />
Thorleif Jackson / Nordnet.dk<br />
Danmarks måske mest kendte investment blogger<br />
har med stor eksponering i emerging markets<br />
sikret et årligt afkast på 11,6% i snit siden 2005.<br />
Advanced Trading Course / GCMS<br />
Viderebygningen på basickurset fra starten af marts går<br />
i dybden med handel med råvarer, eksotiske valutaer og<br />
risikostyring.<br />
FEB<br />
MAR<br />
MAR<br />
MAR<br />
APR<br />
APR<br />
APR<br />
30 APR<br />
FORÅR’12<br />
Side 23
Side 24
D. 25. februar afholdte <strong>Ø</strong>F, traditionen tro, den årlige indendørs fodboldturnering i Vejlby Risskov hallen. De 19 deltagende<br />
hold, som i øverigt satte rekord for deltagelse i turneringen, kæmpede om sejren , godt bakket op af heppekorene<br />
på sidelinjen. Hold 417 viste sig at være det stærkeste foldboldmandskab, og løb således af med sejren. Prisen<br />
for årets bedste heppekor gik til K<strong>Ø</strong>N, som mødte op med bannere og sløjfer i håret.<br />
Side 25
Side 26<br />
Russekretærer søges!!!<br />
Institut for <strong>Ø</strong>konomi søger økonomi- og erhvervsøkonomistuderende til stillingen som<br />
russekretær ved rusarrangementet 2012 for <strong>Ø</strong>konomi og Erhvervsøkonomi.<br />
Der søges 2-3 RUSSEKRETÆRER, som vil få et job med stort ansvar og meget handlefrihed.<br />
Der er jobstart midt i april. Russekretærernes arbejdsopgaver vil primært bestå<br />
af:<br />
• Planlægning af rusprogrammet for både <strong>Ø</strong>konomi og Erhvervsøkonomi<br />
• Koordinering og afvikling af rusarrangementet<br />
• Indsamle materiale til ruspjece<br />
• Udarbejde budgetter og regnskab mv.<br />
• Kontakt til tutorene<br />
• Ansvarlig for studiegrupperotationsordningen<br />
Det forventes derfor, at du som person er innovativ og har talent for organisation og<br />
administration. Desuden er det særdeles vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner<br />
og et godt overblik i en presset situation.<br />
Arbejdsgangen er som følger: Planlægning, reservation og tutorinformation sker alt<br />
sammen hen på foråret, mens ruspjecen typisk udarbejdes op til sommerferien i samarbejde<br />
med instituttet.<br />
Russekretærerne medvirker også ved rusarrangementet (slutningen af august).<br />
Russekretærernes arbejdsmængde afhænger af, hvor mange der ansættes (100-160<br />
timer), og der aflønnes efter studentermedhjælpersats + feriepenge.<br />
<strong>Ø</strong>nsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Studieleder<br />
Charlotte Christiansen, studieleder@econ.au.dk, 8716 5576.<br />
I ansøgningen bedes du kort beskrive dit hidtidige studieforløb, samt andre aktiviteter<br />
du ønsker taget i betragtning.<br />
Deadline for ansøgningen er fredag den 16. marts 2012 kl. 12.00.
Quiz og soduko<br />
Her kan du få opfrisket din viden om Aarhus Universitet og verden udenfor – eller du<br />
kan lære noget helt nyt.<br />
Mad og drikke 1. Hvad er alkoholprocenten i en Blå Thor øl?<br />
Underholdning 2. Hvem skal være værter ved årets kapsejlads?<br />
Personer 3. Hvad hedder rektoren ved Århus Universitet?<br />
Arkitektur<br />
4. Hvem er Karlsbroen i Prag – som årets studietur i øvrigt går<br />
til – opkaldt efter?<br />
<strong>Ø</strong>konomi 5. Hvilket land er den største aftager af amerikansk gæld?<br />
Film og TV 6. Hvor mange Oscars vandt The Artist?<br />
Geografi/verden 7. I hvilken by bliver årets Melodi Grand Prix afholdt?<br />
Erhvervsliv<br />
8. Hvilken af følgende virksomheder er partner med FACCA:<br />
Grundfos, Danfoss eller Vestas?<br />
Aserbajdsjan, 8. Grundfos.<br />
den 4., 5. Kina, 6. Fem oscars, 7. Baku,<br />
ter, 3. Lauritz B. Holm-Nielsen , 4. Karl<br />
Svar: 1. 6 %, 2. Jørgen Leth & <strong>Den</strong>nis Rit-<br />
Side 27
<strong>Den</strong> <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong><br />
Lommefilosofi eller glemte dyder?<br />
På Institut for <strong>Ø</strong>konomi bruger vi<br />
enormt meget tid på at kigge udad:<br />
Vi er et globalt institut, der forsøger<br />
at beskrive verden omkring os<br />
ved hjælp af teoretiske og empiriske<br />
modeller. Når vi bliver færdige,<br />
får mange af os betydningsfulde<br />
jobs, hvor vi – med rygdækning<br />
i den teori, vi lærer – forsøger at<br />
rådgive eller påvirke den økonomiske<br />
udvikling. Men burde vi i stedet<br />
kigge indad? <strong>Bladet</strong> <strong>Ø</strong> giver et indblik<br />
i den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong>.<br />
Af Jeppe Toft<br />
Mange økonomer definerer sig efter,<br />
hvilken ”<strong>skole</strong>”, de tilhører. <strong>Den</strong> <strong>skole</strong>,<br />
man tilhører, afhænger ofte af hvilken<br />
tilgang, man har til økonomisk teori.<br />
Her på instituttet lærer vi – i lighed med<br />
mange andre steder – primært neoklassisk<br />
økonomi (eller ortodoks økonomi,<br />
om man vil). <strong>Den</strong> grundlæggende idé bag<br />
den neoklassiske økonomi er beskrevet<br />
af Lionel Robbins i 1932, hvor han beskrev<br />
den som ”the science which studies<br />
human behavior as a relation between<br />
scarce means having alternative uses.”<br />
Med andre ord, så benytter den neoklassiske<br />
teori sig af nytteoptimerende agen-<br />
Side 28<br />
ter, som vi kender det fra mikro- og makroøkonomi.<br />
<strong>Den</strong> <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> er meget anderledes<br />
end den form for økonomi, som vi<br />
får stoppet i hovedet til forelæsninger på<br />
tværs af forskellige kurser. Det gælder alt<br />
fra den videnskabelige metode, som den<br />
<strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> benytter til de resultater,<br />
som de finder.<br />
Indledningsvist bør det siges, at denne<br />
her artikel vil bryde stort set alle konventioner<br />
og idéer om, hvad ”god journalistik”<br />
er. Jeg indrømmer blankt, at jeg har<br />
en vis sympati for nogle af den <strong>østrigske</strong><br />
<strong>skole</strong>s synspunkter, men jeg vil forsøge<br />
at holde mig relativt objektivt indtil mine<br />
afsluttende kommentarer.<br />
<strong>Den</strong> historiske baggrund<br />
Navnet ”den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong>” kommer sig<br />
af, at de første til at beskrive den videnskabelige<br />
metode og de principper, der<br />
ligger bag <strong>skole</strong>n, var fra <strong>Ø</strong>strig startende<br />
med Carl Mengers Principles of Economics<br />
fra 1871. Efterfølgende har <strong>skole</strong>n<br />
og tankerne dog spredt sig ud over det<br />
meste af verden, og når man snakker om<br />
”østrigsk økonomi”, behøver det således<br />
slet ikke have noget med <strong>Ø</strong>strig at gøre,
Rap battle mellem en fremstilling af John Maynard Keynes og Friedrich von Hayek. Se den på econstories.tv.<br />
men derimod blot være udtryk for referencer<br />
til nogle af de tænkere, der ligger<br />
bag teorierne til den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong>.<br />
Blandt de mere kendte økonomer, der<br />
har bidraget til den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> er<br />
Friedrich von Hayek, som de fleste - om<br />
ikke andet - kender fra econstories.tv,<br />
hvor han bliver fremstillet i en rap battle<br />
mod Keynes. Har du ikke set de to rap<br />
battles, så bør du gøre det – både fordi de<br />
er underholdende, men også fordi de beskriver<br />
forskellene mellem mainstream<br />
økonomer og den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> ganske<br />
godt. Du kender måske også Hayek, fordi<br />
han er den eneste tilhænger af den <strong>østrigske</strong><br />
<strong>skole</strong>, der har vundet en Nobelpris.<br />
Praxeologi – den videnskabelige<br />
metode<br />
Når mange tilhængere af den <strong>østrigske</strong><br />
<strong>skole</strong> skal forklare, hvordan deres syn på<br />
økonomi afviger fra mere mainstream<br />
økonomi, så er det ofte ved den videnskabelige<br />
metode, at de starter. <strong>Den</strong> særlige<br />
<strong>østrigske</strong> metodik er udviklet i særdeleshed<br />
af Ludwig von Mises, der var blandt<br />
de første ”østrigere”. Metoden kaldes for<br />
”praxeologi”, og er dybest set nøglen til<br />
at forstå konflikten i rap battle’en mellem<br />
Hayek og Keynes – og for den sags skyld<br />
også konflikten mellem tilhængerne af<br />
den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> og de øvrige økonomer.<br />
Praxeologien minder om sociologi, og<br />
von Mises’ påstand er, at man ikke kan<br />
bruge naturvidenskabelige metoder til<br />
at beskrive menneskelig adfærd. Von<br />
Mises – og andre østrigere – mener ikke,<br />
at man kan tage helt simple observationer<br />
af menneskelig adfærd og generalisere<br />
dem til langt mere komplekse sammenhænge.<br />
Kritikken rammer specielt<br />
Side 29
Side 30<br />
Von Mises’ påstand<br />
er, at man ikke kan<br />
bruge naturvidenskabelige<br />
metoder til at<br />
beskrive menneskelig<br />
adfærd.<br />
antagelsen om, at en økonomi består af<br />
nyttemaksimerende agenter, som vi kender<br />
det, fordi von Mises siger, at nytte er<br />
et subjektivt begreb, og derfor kan man<br />
som sådan ikke tillægge det matematiske<br />
værdier. Von Mises’ praxeologi anfægter<br />
i det hele taget mennesket som værende<br />
rationelt.<br />
<strong>Den</strong> <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> udleder derfor sine<br />
teorier på en helt anden baggrund end<br />
andre økonomiske <strong>skole</strong>r. Specielt brugen<br />
af statistik som forklarende for<br />
menneskelig adfærd, er fjern for den<br />
<strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong>. Påstanden er, at statistik<br />
udelukkende siger noget om historisk adfærd<br />
– intet om fremtidig. <strong>Ø</strong>strigerne baserer<br />
derfor sine økonomiske teorier på<br />
deduktion og logik, hvilket kan synes en<br />
anelse blødt og anderledes for os. <strong>Ø</strong>strigerne<br />
mener således, at de neoklassiske<br />
økonomer kommer frem til nogle helt<br />
forkerte resultater, fordi antagelserne for<br />
deres slutninger er forkerte.<br />
Ludwig von Mises<br />
<strong>Ø</strong>strigsk konjunkturteori<br />
Som regel er det forståelsen af konjunkturer<br />
(eller business cycles), der afgør<br />
forståelsen af policies. <strong>Ø</strong>strigsk konjunkturteori<br />
(ABCT herefter, red.) afviger<br />
enormt meget fra eksempelvis den neoklassiske<br />
og specielt den ny-keynesianske<br />
opfattelse, hvilket også giver helt andre<br />
policy-forslag. Teorien bag ABCT går således:<br />
Lave renter stimulerer låntagning i<br />
banksystemet, hvilket medfører, at pengeudbuddet<br />
stiger som en følge af den<br />
pengemultiplikator, som skabes af vores<br />
fraktionelle-reserve-banksystem. <strong>Den</strong><br />
øgede pengemængde, der er stimuleret<br />
af lave renter, får folk til at lave dårlige<br />
investeringer, hvilket medfører en meget<br />
hård recession, når det går op for markedet,<br />
at renten er for lav.<br />
<strong>Ø</strong>strigerne mener altså, at kunstigt lave<br />
renter over en lang periode, er den primære<br />
drivkraft til recessioner, hvilket<br />
hovedsageligt var teorien, som Hayek
vandt en Nobelpris for. Teorien synes<br />
dog at mangle empirisk bevis, hvilket er<br />
anken fra mere neoklassiske økonomer,<br />
der siger, at konjunkturer skyldes en<br />
række tilfældige stød.<br />
Mens mainstream økonomerne siger,<br />
at konjunkturer er mere eller mindre<br />
tilfældige, så mener østrigerne altså, at<br />
konjunkturerne opstår som følge af en<br />
uholdbar vækst i pengemængden. Murray<br />
Rothbard, der er en af de lidt senere<br />
østrigere, beskriver i The Great Depression,<br />
hvordan de store inflationsrater<br />
skabte 1920’ernes amerikanske lavkonjunktur.<br />
Ligesom alle andre økonomiske <strong>skole</strong>r,<br />
så foreslår østrigerne også en lang række<br />
forslag, der skal afhjælpe lavkonjunkturer.<br />
Men da østrigerne mener, at det<br />
primært er policy-fejl, der medfører lavkonjunkturer,<br />
så mener de, at den bedste<br />
måde at føre konjunktur-policy på er<br />
ved ikke at gøre noget. Det giver en lang<br />
række følgeimplikationer.<br />
Mere end økonomi<br />
Dét at staten (eller en centralbank) ikke<br />
bør påvirke økonomien, får de fleste østrigere<br />
til at foreslå en relativt lille stat. Men<br />
det skyldes ikke alene, at deres praxeologi<br />
medfører en ikke-eksisterende rolle<br />
for staten i en økonomisk henseende,<br />
men også at den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> har gjort<br />
sig tanker om hvilke rettigheder et menneske<br />
har. Grundlæggende mener østrigerne,<br />
at mennesket har en række naturrettigheder,<br />
som er sikret qua det, at man<br />
er menneske. Førnævnte Rothbard beskriver<br />
det bedst i Ethics of Liberty, som<br />
har udviklet sig til at være en bibel blandt<br />
mange liberale. Jeg vil ikke gå nærmere<br />
ind i den specifikke argumentation, men<br />
blot nævne, at Rothbard konkluderer, at<br />
mennesket har selvejerskab, og dermed<br />
kan gøre præcis som det vil, så længe at<br />
dette ikke medfører begrænsninger for<br />
Side 31
andre menneskers selvejerskab.<br />
<strong>Den</strong>ne grundlæggende tese bliver brugt<br />
til at argumentere for adskillige meget<br />
liberale tiltag, og en stat, hvis eneste opgave<br />
er, at sikre en opretholdelse af den<br />
private ejendomsret.<br />
Læren fra østrigerne<br />
Og her starter den del af artiklen, der<br />
næppe længere kan betragtes som objektiv.<br />
Personligt, havde jeg en stor sympati<br />
for den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> inden jeg startede<br />
på Institut for <strong>Ø</strong>konomi. <strong>Den</strong> passede<br />
perfekt ind i mit lidt pubertære verdensbillede,<br />
hvor alt var enten sort eller hvidt.<br />
Og så var det en let måde at underbygge<br />
mit liberale verdensbillede på. Jo mere,<br />
jeg har læst, jo mere har jeg dog også<br />
indset, at den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> består af en<br />
masse ikke-underbyggede postulater, der<br />
Læs mere om den <strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong><br />
Har du fået lyst til at læse mere om, hvilken størrelse den<br />
<strong>østrigske</strong> <strong>skole</strong> er, så kan du med fordel starte med Murray<br />
Rothbards ”What has Government Done to Our Money?”<br />
eller Bastiat’s ”What is Seen and What is Not Seen”.<br />
Begge bøger er tilgængeligt gratis på www.mises.org<br />
Side 32<br />
ikke har skyggen af empirisk bevis.<br />
Men jeg mener alligevel, at vi kan lære<br />
meget fra østrigerne, fordi østrigerne<br />
gjorde sig en lang række tanker omkring<br />
hvilke rettigheder et menneske havde –<br />
og at disse overvejelser var en del af deres<br />
økonomiske <strong>skole</strong>. Det kan lyde en<br />
anelse blødt og gøglet, men jeg synes, at<br />
det giver store problemer ikke at overveje<br />
de antagelser, som vi ligger til grund for<br />
vores idéer om policy. Jeg har i mine tre<br />
første år på Institut for <strong>Ø</strong>konomi ikke<br />
oplevet en eneste forelæser eller instruktor<br />
diskutere rimeligheden i den utilitaristiske<br />
tankegang, der ligger bag vores<br />
økonomiske teorier. Alting handler om<br />
at maksimere ”den samlede nytte” i samfundet,<br />
men det foregår uden tanke for,<br />
om dét i sig selv er et mål.<br />
Murray Rothbards
Oprydningsudsalg!<br />
Generalforsamling<br />
Tirsdag den 3. april kl. 16.15<br />
i bygning 1325 lokale 036.<br />
Kingston USB-stick 4 GB 38kr - Spar 47kr.<br />
Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.<br />
Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.<br />
Gør din indflydelse gældende i <strong>Ø</strong>kono-<br />
Häglofstasker 420kr - misk Bogformidling og Spar mød 80kr. op til årets<br />
generalforsamling. Din stemme er afgø-<br />
Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.<br />
rende for foreningens fremtid.<br />
Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis du ikke har<br />
mulighed for at komme forbi i dette tidsrum, kan du sende os<br />
en mail på mail@bogformidling.dk, så kan vi aftale et<br />
passende tidspunkt, rensen hvor i rollen vi kan som holde ordfører.<br />
åbent for dig. Se også<br />
vores tilbud www.bogformidling.dk.<br />
Mød op til kagebord, kaffe og te og oplev Henrik Sø-<br />
Side 33
Oprydningsudsalg!<br />
Kingston Kingston USB-stick USB-stick 4 GB GB 38kr 38kr - Spar - Spar 47kr. 47kr.<br />
Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.<br />
Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.<br />
Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.<br />
Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.<br />
Häglofstasker 420kr - Spar 80kr.<br />
Side 34<br />
Häglofstasker 420kr - Spar 80kr.<br />
Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.<br />
Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.<br />
Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis<br />
du ikke har mulighed for at komme forbi i dette<br />
Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis du ikke har<br />
mulighed tidsrum, for kan at komme du sende forbi os i dette en mail tidsrum, på mail@bogfor-<br />
kan du sende os<br />
midling.dk, en mail på så mail@bogformidling.dk, kan vi aftale et passende så kan vi tidspunkt,<br />
aftale et<br />
passende tidspunkt, hvor vi kan holde åbent for dig. Se også<br />
vores tilbud www.bogformidling.dk.<br />
hvor vi kan holde åbent for dig. Se også vores tilbud<br />
www.bogformidling.dk.
Praktikant<br />
= underbetalt studentermedhjælper på fuld tid?<br />
Af Klaus Kølbæk Hansen<br />
Det er onsdag morgen, vagten har lige<br />
lukket mig ind på ambassaden efter en<br />
hektisk cykeltur i morgentrafikken i det<br />
centrale Beijing. Luften var ikke helt god,<br />
men det er et svært trade-off mellem frysende<br />
at forsøge praje en taxa i et kvarter<br />
eller inhalere luftpartikler, som app’en<br />
på min telefon karakteriserer som ”very<br />
unhealthy”, i de 20 minutter, som cy-<br />
kelturen tager. Jeg er på vej ned til min<br />
nærmeste chef for at få input til den indberetning,<br />
jeg er ved at skrive om udsigterne<br />
for Kinas økonomi i 2012.<br />
Så langt når jeg aldrig. På vejen bliver<br />
jeg stoppet af ambassadens souschef, der<br />
beder mig omsætte det baggrundsmateriale,<br />
jeg lavede tidligere på ugen til en<br />
tale, som han skal holde senere på dagen<br />
Klaus Kølbæk Hansen foran ambassaden i Beijing<br />
Side 35
ved åbningen af Scandinavian Tourist<br />
Board’s årlige event i Kina. Pludselig er<br />
karakteristik af den kinesiske turist, visumansøgning<br />
til Danmark og isbjørne<br />
i Svalbad højt på dagens agenda - kun<br />
overgået af et møde på ambassadørens<br />
kontor omkring forberedelserne til hans<br />
deltagelse i en paneldebat omkring kinesiske<br />
investeringer (FDI) i Europa - et<br />
emne som jeg er nyudnævnt ekspert indenfor.<br />
Lære, arbejde eller ?<br />
Motiverne for at tage i praktik er for ambassadens<br />
7 praktikanter vidt forskellige.<br />
De rangerer fra et obligatorisk element<br />
i uddannelsen, at få noget relevant på<br />
CV’et eller at få en sjov og anderledes<br />
oplevelse. Jeg befinder mig i sidste boks.<br />
En stilling som politisk-økonomisk praktikant<br />
var en mulighed for at få testet den<br />
makroøkonomiske teori i praksis, opleve<br />
hvordan det er at arbejde uden for det<br />
danske kongerige, samt høste en masse<br />
sjove oplevelser inden studietiden når sin<br />
afslutning. For mig var det vigtigt at lokationen<br />
var spændende og at jeg fik lov at<br />
beskæftige mig med det, jeg har studeret<br />
og finder interessant. Indtil nu er jeg ikke<br />
blevet skuffet.<br />
Side 36<br />
Inden der var gået en uge, havde jeg deltaget<br />
i møder i handelsministeriet, siddet<br />
alene for bordenden i EU-delegationen<br />
og skrevet indberetninger hjem til udenrigsministeriet.<br />
Jeg har fået lov at anvende<br />
den baggrund jeg har, men også fået<br />
indsigt i en politisk verden, som er meget<br />
forskellig fra det vi kender på <strong>Ø</strong>konomi.<br />
Der er ikke mange græske bogstaver i de<br />
rapporter der blevet udarbejdet og man<br />
må kigge langt efter matematikken i de<br />
prosa-tekster der forfattes. Selvom jeg<br />
har følt mig på udebane, når jeg skrev<br />
om vandpolitik, så er jeg ikke i tvivl om at<br />
jeg har en god faglig ballast med fra IF<strong>Ø</strong>.<br />
Men hvad vi har i faglighed mangler vi<br />
måske i rå skriftlighed – det håber jeg, at<br />
få med hjem fra mit praktikophold.<br />
Men er der ingen skod opgaver?<br />
Jo, jeg har da brugt tid i kopirummet og<br />
jeg var ikke henrykt over at organisere<br />
logistikken ved et netop overstået ministerbesøg,<br />
men arbejdsopgaverne er<br />
mangfoldige og man kan ikke forvente,<br />
at der udelukkende falder fagligt udfordrende<br />
opgaver ned på skrivebordet, når<br />
alle medarbejdere er travle mennesker.<br />
Er en praktikant så blot en underbetalt<br />
studentermedhjælper, som udnyttes
groft af virksomheder og staten?<br />
Underbetalt – måske – men praktikanter<br />
er rent faktisk et vigtigt aktiv for ambassaden<br />
og udenrigsministeriet. Vi indgår<br />
på lige fod med de øvrige ansatte, og er<br />
her på baggrund af vores kvalifikationer,<br />
som supplerer de lokalt ansatte og de udstationerede<br />
medarbejdere. Trivialiteten<br />
i opgaverne er varierende fra praktikant<br />
til praktikant, og sikkert endnu mere når<br />
man bevæger sig fra arbejdsplads til arbejdsplads,<br />
men ingen virker utilfredse.<br />
For mit vedkommende har det været en<br />
utrolig positiv oplevelse – en oplevelse<br />
som jeg vil anbefale vidt og bredt. Min<br />
praktikoplevelse kan ikke erstatte det jeg<br />
har lært på økonomi, men det er et fremragende<br />
supplement.<br />
Så har du mod på det, så tag i praktik –<br />
og gør det ikke for CV’ets men for din<br />
egen skyld..<br />
Fra Danmarks største ambassade<br />
Beijing, Kina<br />
Klaus Kølbæk Hansen<br />
Side 37
Kaos på AU<br />
Hvem, hvad, hvor?<br />
Af Per Dalbjerg, økonomistuderende og<br />
medlem af Studenterrådet.<br />
Forholdene på Aarhus Universitet har i<br />
den seneste tid været debatteret heftigt<br />
i både aviserne, radioen og fjernsynet.<br />
Men hvad er det egentlig hele sagen drejer<br />
sig om, og hvem er parterne?<br />
Overskriften på denne artikel hedder<br />
”Kaos på AU” og ordet ”kaos” i kombination<br />
med ”Aarhus Universitet” har ifølge<br />
Infomedia optrådt 77 gange i den danske<br />
dagspresse indenfor den seneste måned.<br />
Men hvad er det der menes med kaos og<br />
hvor er den?<br />
<strong>Den</strong> massive omtale af forholdene på AU<br />
her i februar/marts måned startede den<br />
12. februar hvor blandt andet Information<br />
skrev, at Linda Maria Koldau, der er<br />
musikprofessor på AU, havde fået en advarsel<br />
for at have kritiseret musikstudiet<br />
og humaniora generelt i forsommeren<br />
2011. <strong>Den</strong>ne advarsel blev af flere udlagt<br />
som en krænkelse af ytringsfriheden.<br />
Omtalen af advarslen blev hurtigt fulgt<br />
op af kritiske professorer og studerende<br />
heriblandt Studenterrådet, der brugte<br />
den opståede omtale i de landsdækkende<br />
Side 38<br />
medier til at sætte fokus i medierne på en<br />
generel mangel på ytringsfrihed, problemer<br />
med administrationen og mangel på<br />
faglighed på AU.<br />
Både Studenterrådet, øvrige studenterorganisationer<br />
og en gruppe professorer<br />
mener, at ytringsfriheden på Aarhus<br />
Universitet er stærkt svækket. Studerende<br />
er bange for at ytre sig, da dette kan<br />
skade deres fremtidige jobmuligheder<br />
på AU, og både det videnskabelige og<br />
det teknisk-administrative personale er<br />
bange for en fyreseddel. Dette står lidt i<br />
modstrid til den nuværende debat, hvor<br />
både studerende og ansatte i stor stil i<br />
dagspressen ytrer sig negativt overfor ledelsen.<br />
Men kritikerne mener, dette skal<br />
ses i lyset af, at det først sker nu. De ting,<br />
der som kritikken handler om, startede<br />
allerede da rektor igangsatte <strong>Den</strong> Faglige<br />
Udviklingsproces (hele omstruktureren<br />
på Aarhus Universitet, red.). Kritikken<br />
af den proces er massiv, man anklager<br />
ledelsen for at have styret en proces med<br />
en udbredt mangel på inddragelse af<br />
studerende og ansatte, en proces som er<br />
styret på må og få, og uden en plan for,<br />
hvordan det hele skal spille sammen.<br />
Det er her det omtalte kaos kommer ind.
Universitetsledelsen har valgt at ryste posen én gang<br />
for alle [...]. Med så meget i gang på samme tid, skal<br />
der ikke meget til før det kan gå galt.<br />
Universitetsledelsen har valgt at ryste<br />
posen én gang for alle, det vil sige hele<br />
administration er blevet samlet i en fællesadministration,<br />
hele den faglige organisering<br />
er lavet om med nye store<br />
hovedområder, store institutter og nedlæggelse<br />
af afdelinger. Endelig har man<br />
også valgt at igangsætte en kæmpe konsolidering<br />
af alle IT systemer på tværs af<br />
hele AU på samme tid. Med så meget i<br />
gang på samme tid, skal der ikke meget<br />
til før det kan gå galt. Dette har haft konsekvenser,<br />
man har set, at medarbejdere<br />
er blevet flyttet næsten fra den ene dag til<br />
den anden uden nogen kommunikation.<br />
På historie, som ellers flyttede før jul, har<br />
man stadig ingen oversigt over, hvor de<br />
forskellige professorer sidder. Der har<br />
været kæmpe problemer med telefonien<br />
på grund af omlæggelse af telefonsystemet,<br />
samtidig med at man egentlig ikke<br />
rigtig ved, hvem der i den nye administrative<br />
organisation har ansvaret for<br />
Side 39
hvad. Man har altså så at sige både skiftet<br />
adressen og funktionen ud på samme tid.<br />
Det tyder altså på, at de kritiske ryster<br />
også har noget at have det i.<br />
For de studerende har ”kaos’et” været<br />
mest synligt på det studieadministrative<br />
område. Man har samtidig med en reorganisering<br />
af studieadministration valgt<br />
at skifte hele IT systemet på området<br />
ud. Det nye IT system hedder STADS, og<br />
denne omlægning til STADS har medført<br />
massive problemer i forbindelse med<br />
eksamen, SU, speciale tilmelding, undervisningstilmelding<br />
o.s.v. Der er eksempler<br />
på, at studerende uden videre er<br />
blevet udmeldt fra studiet på grund af fejl<br />
i deres studiedata. Det har været meget<br />
omtalt i medierne, at det har været svært<br />
for de studerende at få hjælp til at rette<br />
de mange problemer, fordi de sekretærer<br />
man normalt ville gå til har fået nye funktioner<br />
og nyt ansvar, uden at det er blevet<br />
klart hvem der så har ansvaret.<br />
<strong>Den</strong> store mediesag blev fuldt op på det<br />
seneste universitetsbestyrelse møde,<br />
hvor ledelsen efterfølgende har erkendt,<br />
at der har været problemer, og at man<br />
nu vil indgå i dialog med de forskellige<br />
partere om hvordan man øger inddra- Rektor Lauritz Holm Nielsen<br />
Side 40<br />
gelsen og den interne kommunikation.<br />
AU´s bestyrelsesformand Michael Christiansen<br />
har senest været i medierne og<br />
offentligt sagt, at der nok er noget der er<br />
gået for hurtigt og at der har manglet en<br />
inddragelse og dialog med de studerende<br />
og ansatte.<br />
Man kan følge med i hele sagen både på<br />
Aarhus Universitets hjemmeside, og på<br />
Studenterrådets særlige hjemmeside:<br />
sr.au.dk/kaos.
Information fra<br />
studievejledningen<br />
Eksamenstilmelding<br />
Eksamenstilmeldingen vil være åben til og med den 18. marts. Har du derefter problemer<br />
med at tilmelde en eller flere eksamener, bedes du kontakte Marianne Tange pr<br />
mail mtange@econ.au.dk<br />
Flytning<br />
Studievejledningen og studieadministrationen er fra den 1. marts flyttet til:<br />
Bygning 1328 1. sal, Bartholinsalle 13, 8000 Aarhus C<br />
Studievejledningens kontor er i lokale 132, bygning 1328<br />
Studieadministrationens kontor er i lokale 112 og 120, bygning 1328<br />
Kontaktinformation og åbningstider<br />
Studievejledningens kontaktinformationer er uændrede<br />
Email: counsellor@econ.au.dk<br />
Tlf. nr.: 8716 5268<br />
Studievejledningens åbningstider:<br />
Marts - Week 11:<br />
Monday: Phone: 9-10, Personal: 10-13<br />
Wednesday: Phone: 9-10, Personal: 10-13<br />
Friday: Phone: 9-10, Personal: 10-13<br />
Marts - Week 12 and 13:<br />
Monday: Phone 9-10, Personal: 10-13<br />
Thursday: Phone: 9-10, Personal: 10-13<br />
Friday: Phone: 9-10, Personal: 10-13<br />
Er du forhindret i at bruge vores kontortid, kan du benytte dig af vores mail.<br />
Side 41
Nyt fra Studienævnet<br />
Vi fem studenterrepræsentanter i Studienævnet<br />
vil med denne faste klumme<br />
informere om vores arbejde og inddrage<br />
jer studerende i de overvejelser og debatter,<br />
som vi har i Studienævnet.<br />
Vi går en omskiftelig, men spændende<br />
periode i møde med flytningen til Fuglsangs<br />
Allè, og vi, studenterrepræsentanter<br />
i Studienævnet, gør vores bedste for<br />
at støtte, vejlede og undersøge evt. tvivlsspørgsmål,<br />
de studerende måtte have.<br />
Derfor må du endelig kontakte os, både<br />
med spørgsmål og sager I ønsker taget<br />
op. Alternativt kan du altid følge med<br />
i emnerne fra de sidste møder i denne<br />
klumme.<br />
Materialesøgning i flytningsperioden<br />
I forbindelse med flytningen til Fuglsangs<br />
Allè bliver det økonomiske bibliotek også<br />
flyttet. Dette sker allerede ultimo<br />
marts og vil medføre, at bøgerne ikke<br />
længere er direkte tilgængelige på Samfundsvidenskabeligt<br />
Bibliotek. Heldigvis<br />
bliver vores egen bibliotekar, Gertrud,<br />
der er ansvarlig for det økonomiske område,<br />
på campus ind til 1. juni. Gertrud<br />
vil som altid være behjælpelig med materialesøgning,<br />
dog skal man forvente, at<br />
noget materiale vil tage længere tid end<br />
ellers at fremskaffe, fordi det skal leveres<br />
Side 42<br />
fra Fuglsang Allé.<br />
Til alle, der bruger semesterhylden i eksamensperioden:<br />
Frygt ej! <strong>Den</strong>ne bliver<br />
på Samfundsvidenskabeligt Bibliotek<br />
semesteret ud (hvorvidt den stadig er at<br />
finde heroppe i reeksamensperioden, er<br />
dog endnu uvidst).<br />
Hvad er i øvrigt flyttet? Og hvorhen?<br />
Studieadministrationen er flyttet, dog<br />
ikke så langt! De er at finde på første sal<br />
i bygning 1328, hvor Studievejledningen<br />
også er flyttet hen. Begge er flyttet pr. 1.<br />
marts og befinder sig i et stort flytteord,<br />
så hav tålmodighed.<br />
De gode ting<br />
Som skrevet sidst, er proceduren for godkendelse<br />
af de såkaldte Learning Agreements<br />
for fag taget på det tidligere ASB<br />
blevet lavet om, således at man kan aflevere<br />
sine dokumenter i Studievejledningen,<br />
der vil sørge for, at de bliver underskrevet<br />
på Fuglsangs Allé.<br />
Livet udenfor de gule mure fortsætter, og<br />
jobmarkedet er i bedring, men desværre<br />
er det stadig svært for mange at finde det<br />
helt rigtige studiejob, internship eller<br />
trainee-stilling. Dette håber AU Career<br />
at kunne ændre på ved at gøre informationsdelingen<br />
nemmere. AU career er
nemlig begyndt at lægge internships på<br />
www.jobbank.au.dk. Dermed bliver flere<br />
stillinger samlet et sted, og dette giver os<br />
studerende et bedre overblik.<br />
Generelt fra Studienævnet<br />
Nu skal de hele ikke handle om flytningen.<br />
Arbejdet i Studienævnet går videre,<br />
og der sker en masse spændende ting.<br />
I starten af dette semester har der været<br />
røre omkring statistikeksamenen for første<br />
årgang, fordi beståelsesprocenten har<br />
været relativt lav. Derfor arbejder vi på<br />
at ændre undervisningsforløbet på første<br />
semester i statistik og matematik, således<br />
at man modtager undervisning i begge<br />
fag i samtlige 14 uger af semesteret med<br />
skiftende opgavesæt i henholdsvis matematik<br />
og statistik. Dette skal være med til<br />
at sikre en bedre struktur på semesteret,<br />
samt at de studerende har en længere periode<br />
til at gøre sig bekendt med pensum<br />
i de to fag. Endnu er der ikke truffet en<br />
endelig beslutning, og Studienævnet er i<br />
øjeblikket i dialog med de berørte studerende<br />
omkring ændringer på området.<br />
Desuden er eksamensformen i faget<br />
Business Economics blevet ændret, således<br />
at de studerende må medbringe<br />
en computer til eksamen som et elektronisk<br />
hjælpemiddel. Dette betyder ikke, at<br />
man skal aflevere sin eksamensopgave på<br />
computer, men er et tilbud herom. Sæt<br />
dig derfor ind i reglerne for brug af computer<br />
til eksamen på hjemmesiden under<br />
”Examinations”.<br />
Et nyt summer school-kursus er blevet<br />
godkendt: The Economics of Gender<br />
Differences in the Educational System.<br />
Faget vil blive udbudt først gang i sommeren<br />
2012 med kursusafholdelse i uge<br />
33. Kurset omhandler kønsforskelle i<br />
uddannelsessystemet ud fra et mikroøkonomisk<br />
synspunkt, hvorfor et solidt<br />
mikroøkonomisk fundament anbefales.<br />
Kontakt os<br />
Vi, studenterrepræsentanter, er din<br />
stemme i Studienævnet, og vi vil derfor<br />
meget gerne høre fra dig. Har du problemer,<br />
spørgsmål, eller er du bare interesseret<br />
i, hvad vi arbejder med i studienævnet,<br />
så kan du altid kontakte os på:<br />
oeconraadet@oeconraadet.dk eller hive<br />
fat i os på gangene.<br />
Studenterrepræsentanterne i<br />
Studienævnet<br />
/Anne, Nanette, Ida, Christoffer og<br />
Morten<br />
Side 43
<strong>Ø</strong>F-klummen<br />
Så er endnu et forårssemester rigtig godt<br />
i gang. Og mens det for størstedelen af<br />
befolkningen betyder kriller i maven,<br />
når den friske forårsluft kilder næseborene<br />
på den måde, man efterhånden har<br />
prøvet så mange gange, men som stadig<br />
føles som det første kys hver eneste gang,<br />
betyder det for <strong>Ø</strong>F dårlig samvittighed<br />
over negligerede studier og halvsnaldrede<br />
bestyrelsesmedlemmer, der efter<br />
en lang dag på søen er færdige både fysisk<br />
og mentalt. Vi forbereder os nemlig i<br />
disse dage på Kapsejladsen 2012, som vi<br />
fredag d. 2. marts blev inviteret til! Som<br />
udgangspunkt vil vi træne hver dag kl.<br />
1615, men der kan selvfølgelig ske aflysninger.<br />
Vi inviterer hermed alle medlemmer<br />
af <strong>Ø</strong>konomisk Forening forbi til en<br />
uformel snak og en masse råhygge ved<br />
søens forurenede vand og forårsgrønne<br />
græsarealer.<br />
I sidste uge fik vi vores længe ventede<br />
online-betaling op og køre! Det betyder<br />
at du nu kan melde dig ind online<br />
på hjemmesiden(!!!). Medlemskab<br />
koster 50 kroner som altid, og du ved<br />
jo selv, hvor meget du får for pengene.<br />
I dette semester er vi faktisk så gode, at<br />
vi har arrangementer hver eneste uge.<br />
Fremover vil vores arrangementer blive<br />
mere medlemsbaseret, således at man<br />
skal være medlem for at komme med.<br />
Side 44<br />
I marts måned har vi d. 16. en sygeplejeøkonomi<br />
fest. Det bliver dejligt igen at<br />
byde dem velkommen til vores fest, der<br />
traditionelt byder på mange nystartede<br />
forhold. I øvrigt kan jeg fra sidste fest berette<br />
om en sjov anekdote. En kvindelig<br />
økonom der scorede en mandlig sygeplejerske<br />
– ja du læste rigtigt!<br />
Ugen efter sygeplejefesten har vi et arrangement<br />
som ligger i en lidt anden<br />
genre end vi plejer. Vi forsøger os med<br />
et helt nyt arrangement – vi vil forsøge<br />
at lave en hygge/spilaften. Konceptet er<br />
simpelt: betal 35 kroner, få din egen pizza,<br />
sodavand resten af aftenen, og så spiller<br />
vi Bezzerwizzer! Hvis konceptet bliver<br />
en succes, vil vi også indkøbe matadorspil.<br />
Så meld jer til på hjemmesiden og<br />
bak op om arrangementet!<br />
Umiddelbart efter det, d. 22. marts har vi<br />
en vinsmagning igen. Der vil blive disket<br />
op med vinmirakler og der er lagt i ovnen<br />
til endnu en hyggelig aften. Tilmelding<br />
foregår også på hjemmesiden.<br />
Søndag d. 25. tager vi på 7 dages studietur<br />
til Prag til den nette pris af 1100 (!)<br />
kroner. Som lille kuriosum kan det oplyses,<br />
at PFs 3-dages tur koster 1950. Så<br />
det må jo betyde at vi relativt har ekstra<br />
mange penge til at have det sjovt for.
Efter studieturen vil vi sammen med<br />
fremtrædende erhvervsledere fejre <strong>Ø</strong>konomisk<br />
Forening 75-års fødselsdag. Der<br />
vil først være foredrag i Sø-auditorierne<br />
kl. 14-16.40, efterfulgt af fælles transport<br />
til Terrassen i tivoli. Her vil vi nyde en<br />
treretters menu med vin og pianomusik<br />
til maden. Om natten skal der være fest.<br />
Det bliver da fedt!<br />
Sladder om Kenneth<br />
Kenneth var heldig i fredags. Til medicinerbar<br />
fandt han en sød, men dum,<br />
ungmø og ja – han tog den hele vejen<br />
hjem. Desværre skete der det uheldige<br />
under selve akten, at han brækkede sin<br />
”schwong”.<br />
Om det har betydning for hans deltagelse<br />
i træningen til Kapsejlads vides ikke,<br />
men som han selv siger: ”Jeg er simpelthen<br />
så uheldig, men der er jo andre end<br />
mig der kan komme i båden. Jeg er sikker<br />
på, at vi nok skal levere et solidt resultat<br />
alligevel!”<br />
Ja Kenneth, det er vi sikre på.<br />
På bestyrelsens vegne,<br />
Alexander Pazdecki<br />
Formand for <strong>Ø</strong>konomisk Forening<br />
Tre vigtige ting:<br />
1. Online indmelding virker<br />
2. Husk at melde dig til spilaften!<br />
3. Meld dig til 75-års jubilæum! Det<br />
bliver overdådigt.<br />
Side 45
Oeconrådets klumme<br />
Kalenderen på Oeconrådet viser at det<br />
er blevet marts måned. På Oeconrådets<br />
kontor hænger et billede af Flotte fyr og<br />
Praktikanten i bar overkrop, der signalerer,<br />
at foråret er over os. Kalenderen er<br />
en personlig gave fra Thomas Skov, da<br />
han i efteråret holdt oplæg for erhvervsøkonomerne<br />
– en gave, jeg tror, flere af<br />
de kvindelige medlemmer i Oeconrådet<br />
nyder mere glæde af end de mandlige. Et<br />
andet tegn på, at foråret er kommet, ses<br />
ved, at <strong>Ø</strong>konomisk Forening er tilbage<br />
på søen for at træne til dette års Kapsejlads.<br />
Også i Oeconrådet er vi i fuld gang<br />
med foreningsarbejdet og dermed planlægningen<br />
af vores forskellige arrangementer<br />
i løbet af semesteret. Et af dem er<br />
allerede løbet af stablen, da Aktivitetsudvalget<br />
onsdag den 7. marts arrangerede<br />
en minigolfturnering for de udvekslingsstuderende<br />
på instituttet. Det er fast tradition,<br />
at vi ved hver semesterstart samler<br />
de udvekslingsstuderende omkring en<br />
social aktivitet. Flere undersøgelser viser<br />
nemlig, at denne gruppe af studerende<br />
føler sig udenfor, og det er derfor vigtigt,<br />
at vi alle hjælper til med at integrere dem<br />
på instituttet.<br />
Studenterrådet 80 år<br />
Studenterrådet ved Aarhus Universitet<br />
bliver 80 år. Det skal fejres! Derfor er<br />
alle studerende på Aarhus Universitet<br />
Side 46<br />
inviteret til koncert i Stakladen den 16.<br />
marts fra 21:30. The Eclectic Moniker og<br />
Specktors kommer og spiller, og der vil<br />
være studievenlige priser i baren! Billetterne<br />
koster 40/60 kr. (m/u studiekort) i<br />
forsalg og kan købes på Studenterrådets<br />
Sekretariat. Se mere på sr.au.dk/80<br />
Udover Studenterrådets fødselsdag kan<br />
vi desuden fortælle, at der den 13. marts<br />
er konstituerende møde i Fællesrådet.<br />
Thea Frederiksen fra Idéhistorie går i<br />
denne forbindelse af som formand, og<br />
vi vil derfor i Oeconrådet gerne takke<br />
hende for den store arbejdsindsats. Vi<br />
kan dog i stedet glæde os over, at dette<br />
giver mulighed for vores helt egen Per<br />
Dalbjerg til at stille op som ny formand.<br />
Desuden stiller Allan Vesterlund op til<br />
Forretningsudvalget. Vi bakker naturligvis<br />
op om dem begge og er utrolig stolte<br />
over, at så mange økonomer deltager flittigt<br />
i studenterpolitik.<br />
Udover den konstituerende del er der på<br />
samme møde 2. forhandling af ny statut.<br />
De nye ændringer i statutten betyder<br />
bl.a., at vi fremover vil have to mandatbærere<br />
til møderne i Fællesrådet.<br />
Flytningen<br />
Så er det en kendsgerning, at lokalerne<br />
hos studievejledningen er tomme – flyt-
ningen nærmer sig med hastige skridt, og<br />
inden vi får set os om er semesteret ovre,<br />
og vi skal betræde nye græsgange på Fuglesangs<br />
Allé.<br />
I Oeconrådet holder vi os bl.a. opdateret<br />
om flytningen igennem månedlige møder<br />
med institutleder Allan Würtz. Ifølge Allan<br />
er ”den gamle Handelshøj<strong>skole</strong>” snart<br />
klar til at tage imod sine nye studerende,<br />
og han fastslår, at tidligere pladsmangel<br />
i auditorier mm. ikke vil blive noget<br />
problem, idet flere studerende forlader<br />
campus end nye studerende kommer til.<br />
Desuden vil den nye S-bygning snart stå<br />
færdig, og denne bygning er tiltænkt de<br />
studerende og forventes at blive et centralt<br />
samlingssted på campus. Her vil der<br />
bl.a. blive bygget en stor kantine, som<br />
gerne skulle have åbent til noget senere,<br />
end vi er vant til i den Samfundsfaglige.<br />
Der vil desuden blive lavet læsepladser<br />
og grupperum, hvor de studerende har<br />
mulighed for at arbejde. Formentligt vil<br />
det også være her den nye foreningsgang<br />
vil blive placeret.<br />
Vi arbejder i Oeconrådet på at arrangere<br />
en rundvisning, så alle, der ikke allerede<br />
har været på campus, får mulighed for at<br />
danne sig et overblik over lokalerne på<br />
Fuglesangs Allé, inden vi flytter derned–<br />
mere information herom vil følge.<br />
Afslutningsvis vil jeg blot udtrykke min<br />
glæde over, at der stadig dukker nye ansigter<br />
op til Oeconrådsmøderne. Jeg vil<br />
endnu engang understrege, at møderne<br />
i Oeconrådet er åbne for alle, og skulle<br />
man have lyst til at kigge forbi og se, hvad<br />
det er, vi går og laver, er man mere end<br />
velkommen! Jo større repræsentativitet<br />
vi har i fagrådet, jo større indflydelse får<br />
vi, idet vi i større grad kan tale de studerendes<br />
sag.<br />
Ida Thomsen<br />
Formand, Oeconrådet.<br />
Side 47