PriMus manual DK A5 - Indigo 2
PriMus manual DK A5 - Indigo 2 PriMus manual DK A5 - Indigo 2
308 18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader Øverst ses indstillingen for den venstre indrykning, nederst den højre. Ved den venstre indrykning spiller bredden af systemnavnene en rolle. Den første mulighed er den normale indstilling og den indretter automatisk kanterne efter systemnavnenes bredde. Den anden mulighed indstiller indrykningen for den første og for de følgende linjer manuelt. Den tredje mulighed indstiller individuelle indrykninger af venstre kant for alle systemer. Via knappen opsætning ˚abnes et felt til indskrivning af værdier for systemerne adskilt med komma: Hvis der er flere systemer, end der er angivet med tallene, s˚a anvendes den sidste værdi for alle øvrige systemer. For indrykningen i højre side angives værdierne p˚a samme m˚ade. Dialogvinduet til indskrivning af værdierne kan for øvrigt trækkes større med musen. Klik og træk i nederste højre hjørne. Indstillingen for højre og venstre stykkekanter foretages i dialogen Stykke ➞ Positionering (se side 108).
18.3 Sideformatering 18.3.1 Om betegnelserne 18.3 Sideformatering 309 I dette kapitel kommer vi ind p˚a afstande og placering i nodesystemet, men først er der behov for at forklare, hvad vi overhovedet mener med system. Ordet er nemlig dobbelttydigt p˚a dansk: Med system menes de enkelte nodelinjer (fem linjer til sammen) eller flere nodelinjer eller instrumenter i et partitur samlet set. Sidstnævnte kunne man kalde et partitursystem (med et lidt kunstigt, sammensat ord) eller en akkolade (selv om det jo teknisk set kun er selve klammen, der kaldes en akkolade). For at kunne skelne mellem de to betydninger, bruger vi i dette kapitel ordet system eller nodesystem om de enkelte nodelinjer, og ordet akkolade bruger vi om grupper af systemer. I den følgende illustration ser vi alts˚a to akkolader med hver tre systemer: Andre vigtige betegnelser: Klummen er den indre del af siden uden margen. Alle noder og tekst st˚ar inden for klummen. Stykkerammen er det firkantede omr˚ade, som et musikstykkes nodesystemer og tekst befinder sig inden for. Det er indrammet af en grøn, stiplet linje. 18.3.2 Overblik PriMus bruger disse metoder til at indstille systemernes og akkoladens afstande (vertikalt): 1. Afstandsindstilling via dialogboks: Skriv de vertikale afstande for systemer og for akkolade ind i dialogen Stykke ➞ Systemafstande . 2. Forskydning med musen: Grib med nedtrykket [Shift]-taste fat i enkelte systemer eller i hele akkoladen og træk til ny position. 3. Afstandsindstilling via Formaterings-vinduet: Klik p˚a pilene og antallet af akkolader pr. side ændres skridtvis. Den nødvendige linjeafstand beregnes automatisk af PriMus.
- Page 259 and 260: 16.1 Taktstreg valgvinduet 257 Ekse
- Page 261 and 262: 16.1.2 Skift taktart 16.1 Taktstreg
- Page 263 and 264: 16.2 Taktstreg kontekstmenu 261 Gen
- Page 265 and 266: Tastaturfunktioner: 16.2 Taktstreg
- Page 267 and 268: 16.2 Taktstreg kontekstmenu 265 Med
- Page 269 and 270: 16.2 Taktstreg kontekstmenu 267 S˚
- Page 271 and 272: I følgende oversigt fremg˚ar det
- Page 273 and 274: 16.2.9 Vis fejl i takten 16.2 Takts
- Page 275 and 276: 16.5 Toneart valgvindue 273 Næste
- Page 277 and 278: 16.6 Toneart kontekstmenu 275 Til v
- Page 279 and 280: 16.8 Taktart kontekstmenu 277 samme
- Page 281 and 282: 16.9 Systembegyndelse - kontekstmen
- Page 283 and 284: 16.12 Taktnumre 281 Svarer man nej,
- Page 285 and 286: Vis som Her kan man indstille tekst
- Page 287 and 288: 17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesyste
- Page 289 and 290: 17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesyste
- Page 291 and 292: 17.3 Guitar- og bastabulatur 289 Fi
- Page 293 and 294: 17.3 Guitar- og bastabulatur 291 ko
- Page 295 and 296: 17.4 Grebsskrift for knapharmonika
- Page 297 and 298: 18 Formatering 295 I nodesætning b
- Page 299 and 300: 18.1 Linjeformatering 297 Et par kl
- Page 301 and 302: 18.1 Linjeformatering 299 18.1.3 Br
- Page 303 and 304: 18.1 Linjeformatering 301 Vælg tvu
- Page 305 and 306: 18.1 Linjeformatering 303 Hvor mang
- Page 307 and 308: 18.1 Linjeformatering 305 1. Opret
- Page 309: 18.2 Stykkets bredde og indrykning
- Page 313 and 314: 18.3 Sideformatering 311 Nodesystem
- Page 315 and 316: 18.3 Sideformatering 313 1. Positio
- Page 317 and 318: 18.3 Sideformatering 315 [Shift]+[N
- Page 319 and 320: 18.5 Oversigt over formateringsmuli
- Page 321 and 322: 18.5 Oversigt over formateringsmuli
- Page 323 and 324: 19.1 Generelt om bearbejdning af te
- Page 325 and 326: 19.2 Titeltekster (titel, komponist
- Page 327 and 328: 19.2 Titeltekster (titel, komponist
- Page 329 and 330: 19.3 Fri placering af tekst i musik
- Page 331 and 332: 19.3 Fri placering af tekst i musik
- Page 333 and 334: 19.4 Kviktekster 331 3. Skriv tekst
- Page 335 and 336: Slet begreb fra Kviktekst-tabellen
- Page 337 and 338: 19.6 Tekstafsnit mellem musikstykke
- Page 339 and 340: 19.6 Tekstafsnit mellem musikstykke
- Page 341 and 342: 19.8 Tekststilart-dialogen 339 Ænd
- Page 343 and 344: Tekststilart 19.8 Tekststilart-dial
- Page 345 and 346: 19.9 Sangtekst (under noderne) 343
- Page 347 and 348: 19.9.2 Spring fra node til node 19.
- Page 349 and 350: 19.9 Sangtekst (under noderne) 347
- Page 351 and 352: 19.9 Sangtekst (under noderne) 349
- Page 353 and 354: 19.9 Sangtekst (under noderne) 351
- Page 355 and 356: 19.9 Sangtekst (under noderne) 353
- Page 357 and 358: 19.9 Sangtekst (under noderne) 355
- Page 359 and 360: 19.9 Sangtekst (under noderne) 357
18.3 Sideformatering<br />
18.3.1 Om betegnelserne<br />
18.3 Sideformatering 309<br />
I dette kapitel kommer vi ind p˚a afstande og placering i nodesystemet, men først<br />
er der behov for at forklare, hvad vi overhovedet mener med system. Ordet er<br />
nemlig dobbelttydigt p˚a dansk: Med system menes de enkelte nodelinjer (fem<br />
linjer til sammen) eller flere nodelinjer eller instrumenter i et partitur samlet set.<br />
Sidstnævnte kunne man kalde et partitursystem (med et lidt kunstigt, sammensat<br />
ord) eller en akkolade (selv om det jo teknisk set kun er selve klammen, der<br />
kaldes en akkolade). For at kunne skelne mellem de to betydninger, bruger vi<br />
i dette kapitel ordet system eller nodesystem om de enkelte nodelinjer, og ordet<br />
akkolade bruger vi om grupper af systemer. I den følgende illustration ser vi alts˚a<br />
to akkolader med hver tre systemer:<br />
Andre vigtige betegnelser: Klummen er den indre del af siden uden margen. Alle<br />
noder og tekst st˚ar inden for klummen.<br />
Stykkerammen er det firkantede omr˚ade, som et musikstykkes nodesystemer og<br />
tekst befinder sig inden for. Det er indrammet af en grøn, stiplet linje.<br />
18.3.2 Overblik<br />
<strong>PriMus</strong> bruger disse metoder til at indstille systemernes og akkoladens afstande<br />
(vertikalt):<br />
1. Afstandsindstilling via dialogboks: Skriv de vertikale afstande for<br />
systemer og for akkolade ind i dialogen Stykke ➞ Systemafstande .<br />
2. Forskydning med musen: Grib med nedtrykket [Shift]-taste fat i<br />
enkelte systemer eller i hele akkoladen og træk til ny position.<br />
3. Afstandsindstilling via Formaterings-vinduet: Klik p˚a pilene og antallet<br />
af akkolader pr. side ændres skridtvis. Den nødvendige linjeafstand<br />
beregnes automatisk af <strong>PriMus</strong>.