PriMus manual DK A5 - Indigo 2
PriMus manual DK A5 - Indigo 2 PriMus manual DK A5 - Indigo 2
306 18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader 1. Linjer med angivne takttal (markeret med rødt) dannes i første skridt. Ombrydningsreglerne for taktstregerne spiller her ingen rolle, dvs. at linjerne dannes uden hensyn til de indstillede værdier. Hvis alle takter hermed at dannet, er formateringen tilendebragt. Er der derimod stadig takter til overs, g˚ar formateringen videre med det andet skridt. 2. De frie takter fordeles optimalt p˚a linjerne, hvorved den naturlige bredde for en takt beregnes ud fra grundbredden. Alt efter spredningsværdien dannes der flere eller færre systemlinjer. Der tages automatisk højde for styringen af ombrydningen ved taktstregerne. Dvs. at taktstreger med tvungen linjeombrydning bliver med sikkerhed placeret i linjeslutningen. Taktstreger med forbudt linjeombrydning placeres med sikkerhed ikke i slutningen af linjen. Ud fra denne rækkefølger ses det, at angivelsen af enkelte linjetakter har forrang over for en generel angivelse af en værdi for strækning af takter og for styring af ombrydningen for taktstregerne. Ja, det lyder kompliceret, men i praksis forst˚ar man hurtigt, hvordan man med et par klik f˚ar et stykke til at fylde nøjagtigt en side, og hvordan takterne samtidig bliver fordelt præcist over linjerne. Anbefaling Den letteste og mest direkte metode til at styre linjeformateringen er ved at forskyde takterne med pile-ruderne for enden af linjerne. I korte stykker med 20-30 takter er det den rette metode, men ikke for længere stykker. Der er det i stedet den generelle angivelse for taktspredning henholdsvis antallet af linjer sammen med ombrydningskommandoerne for udvalgte taktstreger, der fungerer bedst. 18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader Ved den automatiske formatering af et stykke sørger PriMus for den korrekte linjebredde. Det betyder, at alle systemer flugter med den højre kant af klummen. Den venstre kant af systemerne bliver automatisk rykket s˚a langt ind, at der er tilstrækkelig plads til systemnavnene. Disse indstillinger kan ændres manuelt: • Den venstre og højre kant af stykket kan forskydes, s˚a stykket kun optager en del af sidens bredde. • Hvert af systemerne kan have en individuel indrykning, og det gælder b˚ade for højre og venstre kant.
18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader 307 Her er tre eksempler, hvor man anvender en indrykning af systemet fra højre side: • Friholdelse af plads til billeder. • En Coda udskilles optisk. • Sidste linje har for f˚a takter og ville se meget tom ud, hvis den fik lov at fylde hele sidens bredde. Forskydningen sker med mus eller med angivelse af værdier i dialogvinduer. 18.2.1 Indstilling af indrykning og af kanter med mus For at ændre p˚a den venstre eller højre indrykning af et system, skal man trykke p˚a [Shift] og gribe fat i kanten af systemet med musen. Træk til det ønskede sted og giv slip med musen. For den venstre indrykning gælder: N˚ar den er ændret af brugeren, sl˚ar PriMus indryknings-automatikken fra. Det betyder: Ved ændringer af systemnavne (længere navne) kan det ske, at navnene overlapper med nodelinjerne. Man skal s˚a selv efterjustere med musen. Den manuelle ændring kan fjernes igen i dialogen Stykke ➞ Linjeformatering (se nedenfor). For at ændre p˚a den venstre eller højre indrykning for et helt stykke, skal du trykke p˚a [Shift] og gribe fat i kanten af den stiplede stykke-ramme med musen. Vigtigt: Grib ikke fat i kanten ud for et nodesystem (s˚a flytter du kun det ene system), men vælg i stedet et sted mellem systemerne. Alts˚a dér, hvor den stiplede ramme løber frit og ikke er i berøring med andet. Ved forskydningen af stykkekanter er der to bevægelsesm˚ader: a) kun kanten ved musen flyttes og b) begge (modst˚aende) kanter flyttes samtidig. Start med at trække i en kant som forklaret ovenfor. Skift s˚a mellem de to m˚ader ved samtidig at klikke med højre musetast. Med metode b) flyttes hele stykket vandret. 18.2.2 Indstilling af indrykning og kanter i dialogfeltet Indrykningen af de enkelte kanter kan angives med tal. Det er nyttigt, n˚ar man ikke vil indstille det p˚a øjem˚al, men vil have en nøjagtig og ensartet indrykning. ˚Aben dialogen Stykke ➞ Linjeformatering og klik p˚a fanebladet Indrykning :
- Page 257 and 258: 16 Nodevinduet og musen 255 Indstil
- Page 259 and 260: 16.1 Taktstreg valgvinduet 257 Ekse
- Page 261 and 262: 16.1.2 Skift taktart 16.1 Taktstreg
- Page 263 and 264: 16.2 Taktstreg kontekstmenu 261 Gen
- Page 265 and 266: Tastaturfunktioner: 16.2 Taktstreg
- Page 267 and 268: 16.2 Taktstreg kontekstmenu 265 Med
- Page 269 and 270: 16.2 Taktstreg kontekstmenu 267 S˚
- Page 271 and 272: I følgende oversigt fremg˚ar det
- Page 273 and 274: 16.2.9 Vis fejl i takten 16.2 Takts
- Page 275 and 276: 16.5 Toneart valgvindue 273 Næste
- Page 277 and 278: 16.6 Toneart kontekstmenu 275 Til v
- Page 279 and 280: 16.8 Taktart kontekstmenu 277 samme
- Page 281 and 282: 16.9 Systembegyndelse - kontekstmen
- Page 283 and 284: 16.12 Taktnumre 281 Svarer man nej,
- Page 285 and 286: Vis som Her kan man indstille tekst
- Page 287 and 288: 17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesyste
- Page 289 and 290: 17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesyste
- Page 291 and 292: 17.3 Guitar- og bastabulatur 289 Fi
- Page 293 and 294: 17.3 Guitar- og bastabulatur 291 ko
- Page 295 and 296: 17.4 Grebsskrift for knapharmonika
- Page 297 and 298: 18 Formatering 295 I nodesætning b
- Page 299 and 300: 18.1 Linjeformatering 297 Et par kl
- Page 301 and 302: 18.1 Linjeformatering 299 18.1.3 Br
- Page 303 and 304: 18.1 Linjeformatering 301 Vælg tvu
- Page 305 and 306: 18.1 Linjeformatering 303 Hvor mang
- Page 307: 18.1 Linjeformatering 305 1. Opret
- Page 311 and 312: 18.3 Sideformatering 18.3.1 Om bete
- Page 313 and 314: 18.3 Sideformatering 311 Nodesystem
- Page 315 and 316: 18.3 Sideformatering 313 1. Positio
- Page 317 and 318: 18.3 Sideformatering 315 [Shift]+[N
- Page 319 and 320: 18.5 Oversigt over formateringsmuli
- Page 321 and 322: 18.5 Oversigt over formateringsmuli
- Page 323 and 324: 19.1 Generelt om bearbejdning af te
- Page 325 and 326: 19.2 Titeltekster (titel, komponist
- Page 327 and 328: 19.2 Titeltekster (titel, komponist
- Page 329 and 330: 19.3 Fri placering af tekst i musik
- Page 331 and 332: 19.3 Fri placering af tekst i musik
- Page 333 and 334: 19.4 Kviktekster 331 3. Skriv tekst
- Page 335 and 336: Slet begreb fra Kviktekst-tabellen
- Page 337 and 338: 19.6 Tekstafsnit mellem musikstykke
- Page 339 and 340: 19.6 Tekstafsnit mellem musikstykke
- Page 341 and 342: 19.8 Tekststilart-dialogen 339 Ænd
- Page 343 and 344: Tekststilart 19.8 Tekststilart-dial
- Page 345 and 346: 19.9 Sangtekst (under noderne) 343
- Page 347 and 348: 19.9.2 Spring fra node til node 19.
- Page 349 and 350: 19.9 Sangtekst (under noderne) 347
- Page 351 and 352: 19.9 Sangtekst (under noderne) 349
- Page 353 and 354: 19.9 Sangtekst (under noderne) 351
- Page 355 and 356: 19.9 Sangtekst (under noderne) 353
- Page 357 and 358: 19.9 Sangtekst (under noderne) 355
306 18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader<br />
1. Linjer med angivne takttal (markeret med rødt) dannes i første skridt.<br />
Ombrydningsreglerne for taktstregerne spiller her ingen rolle, dvs. at<br />
linjerne dannes uden hensyn til de indstillede værdier. Hvis alle takter<br />
hermed at dannet, er formateringen tilendebragt. Er der derimod stadig<br />
takter til overs, g˚ar formateringen videre med det andet skridt.<br />
2. De frie takter fordeles optimalt p˚a linjerne, hvorved den naturlige bredde<br />
for en takt beregnes ud fra grundbredden. Alt efter spredningsværdien<br />
dannes der flere eller færre systemlinjer. Der tages automatisk højde for<br />
styringen af ombrydningen ved taktstregerne. Dvs. at taktstreger med<br />
tvungen linjeombrydning bliver med sikkerhed placeret i linjeslutningen.<br />
Taktstreger med forbudt linjeombrydning placeres med sikkerhed ikke i<br />
slutningen af linjen.<br />
Ud fra denne rækkefølger ses det, at angivelsen af enkelte linjetakter har forrang<br />
over for en generel angivelse af en værdi for strækning af takter og for styring af<br />
ombrydningen for taktstregerne.<br />
Ja, det lyder kompliceret, men i praksis forst˚ar man hurtigt, hvordan man med et<br />
par klik f˚ar et stykke til at fylde nøjagtigt en side, og hvordan takterne samtidig<br />
bliver fordelt præcist over linjerne.<br />
Anbefaling<br />
Den letteste og mest direkte metode til at styre linjeformateringen er ved at<br />
forskyde takterne med pile-ruderne for enden af linjerne. I korte stykker med<br />
20-30 takter er det den rette metode, men ikke for længere stykker. Der er det<br />
i stedet den generelle angivelse for taktspredning henholdsvis antallet af linjer<br />
sammen med ombrydningskommandoerne for udvalgte taktstreger, der fungerer<br />
bedst.<br />
18.2 Stykkets bredde og indrykning af de<br />
enkelte akkolader<br />
Ved den automatiske formatering af et stykke sørger <strong>PriMus</strong> for den korrekte<br />
linjebredde. Det betyder, at alle systemer flugter med den højre kant af klummen.<br />
Den venstre kant af systemerne bliver automatisk rykket s˚a langt ind, at der er<br />
tilstrækkelig plads til systemnavnene.<br />
Disse indstillinger kan ændres manuelt:<br />
• Den venstre og højre kant af stykket kan forskydes, s˚a stykket kun optager<br />
en del af sidens bredde.<br />
• Hvert af systemerne kan have en individuel indrykning, og det gælder b˚ade<br />
for højre og venstre kant.