"Beethoven & Brahms"-programmet - DR

Torsdag 2. februar kl. 19.30 

Beethoven & Brahms 

DR SymfoniOrkestret 

Dirigent: Juanjo Mena 

Solist: Ingrid Fliter, klaver 

11 12 

Koncerthuset 

Klassisk Sæson 

Pro 

gram 

Beethoven & Brahms .indd 1 27-01-2012 09:07:13


Program 

TORSDAGSKONCERT 

Torsdag 2. februar 

2012 kl. 19.30 

DR SymfoniOrkestret 

Dirigent: 

Juanjo Mena 

Solist: 

Ingrid Fliter, klaver 

Koncertmester: 

Soo-Jin Hong 

Koncerten sendes direkte i 

P2 KLASSISK (FM og DAB) 

og genudsendes søndag 

5/2 kl. 12.15 på P2 KLAS- 

SISK (DAB) 

Mød musikken: 

Der er koncertintroduktion 

kl. 18.30-19.00 i Koncertsalen 

med P2-værten 

Celine Haastrup, der 

fortæller om koncertens 

program og interviewer 

medvirkende fra koncerten 

I koncertpausen: 

I Venneforeningens bod i 

foyeren er der mulighed for 

at snakke med musikere 

fra orkestret og købe de 

seneste cd-udgivelser 

Ensemblechef: Kim Bohr 

Orkesterchef: Ole Bækhøj 

Producent: Dominik Falenski 

Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 

Franz Schubert (1797-1828) 

Symfoni nr. 2, B-dur, D 125 (1814-15) 

I. Largo – Allegro vivace 

II. Andante 

III. Menuetto, Allegro vivace 

IV. Presto 

Varighed: ca. 29’ 

Ludwig van Beethoven (1770-1827) 

Klaverkoncert nr. 3, c-mol, op. 37 (1800-03) 

I. Allegro con brio 

II. Largo 

III. Rondo – Allegro 


Pause: ca. 20.40 

Johannes Brahms (1833-1897) 

Symfoni nr. 3, F-dur, op. 90 (1883) 

I. Allegro con brio 

II. Andante 

III. Poco allegretto 

IV. Allegro 


Producer: Morten Mogensen 

Teknik: Jan Oldrup 

Regissør: Nina Ulf Jørgensen 

Redaktion: Karen Inger Povlsen 

Korrektur: Magna Blanke 

Design: E-types A/S 

Tryk: Team Rapo 



Værker 

Af Jens Cornelius 

• Symfoni nr. 2 stammer fra et 

år, hvor teenageren Schubert 

var knapt så produktiv som han 

plejede. Muligvis fordi han var 

meget optaget af en sopran ved 

navn Therese Grob. 

Koncerthuset 2011/12 3 

DR SymfoniOrkestret opfører i år alle 

Schuberts ni symfonier. I aften er vi nået til en af 

dem, man kun sjældent hører: Symfoni nr. 2. 

Franz Schubert: Symfoni nr. 2 

Schubert skrev sin første symfoni, lige inden han som 16-årig gik 

ud af skolen. Allerede i den viste han, at han til fulde forstod og 

beherskede arven fra Mozart og Haydn. Førstesatsen af symfoni 

nr. 2 begynder ganske vist som Mozarts berømte Symfoni nr. 

39, men i den hurtige del bliver musikken vildere, og Schubert 

kaster sig ud i en heftig leg med rytmer og kraftudbrud. 

Hans berømte evne for at skrive melodier kan man høre i anden 

sats. Den bygger på et enkelt, men himmelsk tema, som han 

bearbejder i fem variationer. Ikke mindst blæserne får lov til at 

træde frem. Tredje sats er en robust menuet i c-mol, temmelig 

fjernt placeret i forhold til symfoniens hovedtoneart B-dur. 

Samme hang til at skifte toneart præger den hurtige galopfinale, 

der kommer godt rundt i krogene. Den fortæller om eventyrlyst 

og en ung mands fornemmelse af, at der venter store, frie verdener 

derude. 

Hele symfonien viser i positiv forstand en ustabilitet, en trang til 

at rokke ved de meget faste normer i tidens klassiske musik. At 

gøre op med formlerne og opsøge nye muligheder blev kodeordet 

for hele 1800-tallets romantiske musik – og Schubert var en 

af de allerførste til at gå i den retning. 

Schuberts 2. Symfoni blev skrevet i disse dage for 197 år siden. 

Det var i vinteren 1814-15. Symfonien blev formodentlig lavet 

til det skoleorkester, som Schubert selv havde spillet i. Men 

man kan ikke finde spor af nogen opførelse af symfonien før en 

koncert i London, 1877. Og først i 1884 blev symfonien udgivet 

på noder. 

Da havde Schubert været død meget længe. Til gengæld var han 

blevet kanoniseret på niveau med forbillederne Haydn, Mozart 

og Beethoven. Han havde endda også været gravet op, dels for at 

få et smukkere gravsted, dels fordi eftertiden ville studere hans 

jordiske rester i jagten på geniets X-faktor. Man mente, at den 

sad i hans smukt hvælvede pande. 



Værker 

• Beethovens 3. Klaverkoncert er 

hans eneste i mol. Dengang var 

store mol-værker meget usædvanlige. 

Beethovens forbilleder 

var Mozarts Klaverkoncerter nr. 

20 og 24, to sjældne mol-værker, 

der viste Beethoven, at mørke 

sider også kan få plads i en 

klaverkoncert. 

• Beethoven var allerede ved at 

miste hørelsen, da han skrev sin 

3. Klaverkoncert. Otte år senere 

var han nærmest totalt døv og 

måtte for altid opgive at optræde 

som pianist. 

Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 3 


Beethoven begyndte på 3. Klaverkoncert i 1800, men var kun 

halvvejs, da dagen for den planlagte premiere kom. Først i 1803 

blev klaverkoncerten færdig. Beethoven spillede den – samme 

aften som han uropførte sin Symfoni nr. 2 og oratoriet Kristus på 

Oliebjerget. 

Han var selv solist i klaverkoncerten, for han var en fantastisk 

og grænsesprængende pianist, der ikke var bange for noget. 

Beethovens gode ven, der vendte noder for ham, lagde mærke 

til, at solostemmen slet ikke var skrevet ned, ”bortset fra nogle få 

rent ud sagt ulæselige hieroglyffer”. Hele dagen var nemlig gået 

med at prøve på oratoriet, der var så nyt, at Beethoven samme 

morgen havde skrevet de sidste noder. Symfonien og klaverkoncerten 

blev derfor nærmest spillet uden prøve. Gad vide, 

hvordan det har lydt! 

1. sats er tæt og dramatisk, så intens som Beethovens bedste symfonisatser. 

Sådan skrev man ganske enkelt ikke klaverkoncerter 

på den tid. I stedet for noget udvendigt eller underholdende 

smækker Beethoven sine mest drastiske tanker i hovedet på 

publikum. Det er måske første gang, en komponist forvandler en 

klaverkoncert til et lige så vægtigt udsagn som en symfoni. 

I samme symfoniske tankegang foretager Beethoven et stort 

skridt til den gådefulde 2. sats. Den er æterisk og svævende, men 

viser samtidig en sanselig glæde. Når pianisten indleder satsen 

helt alene, kan man næsten mærke Beethovens fryd over selve 

det at slå en akkord an på klaveret. Tvetydighederne fortsætter 

i hele satsen, som i al sin skønhed er umulig at reducere til pynt. 

Med uventede skift i toneart og udtryk viser Beethoven hele 

tiden dybdeforskellen mellem himmel og jord. 

Slutningen af klaverkoncerten er en flabet rondo, hvor 

Beethoven bider fra sig og nægter at nøjes med at give publikum 

den forventede 'festlige finale'. Han vil nagle os fast med sine 

uventede ideer. Midtvejs i finalen bliver rondotemaet pludselig 

til en avanceret fuga, der brat går i stå, stiger en halv tone og går 

videre i klaveret som en påtaget solskinsudgave af udgangspunktet. 

Beethoven ved man, hvor man har – nemlig aldrig på samme 

sted. 



Værker 

• ”Der er i dette værk en stemning, 

man kun sjældent hører 

hos Brahms,” sagde hans kollega 

Dvorák. ”Hvilke pragtfulde 

melodier kan man finde her! 

Symfonien er fuld af kærlighed, 

og ens hjerte må smelte.” 

Johannes Brahms: Symfoni nr. 3 


3. Symfoni er musik af Brahms på toppen af sin skaberevne. 

Symfonien er den mest kompakte af hans fire, men er så overlegent 

gjort, at alt virker frit og åndende. Det er sublim kompositionskunst, 

hvor det samlede hele udgøres af de mest omhyggeligt 

formede enkeltstemmer. “Når jeg ser på Brahms’ 3. Symfoni, 

føler jeg mig som en blikkenslager,” var den engelske komponist 

Elgars kommentar til denne fuldendte og polerede musik. 

Symfonien har et musikalsk motto, der dukker op mange gange 

i værket. Det høres første gang i de tre blæserakkorder, der 

indleder symfonien. Melodilinjen er tonerne F-A(s)-F, og det kan 

forstås som en forkortelse for det motto, Brahms brugte om sin 

ungkarletilværelse: “Frei, aber froh” (Fri, men glad). Temaets 

akkorder er F-dur, f-mol og F-dur, og denne skiften mellem dur 

og mol går igennem hele symfoniens sammenblanding af det 

bitre og det søde. 

Efter den vitale begyndelse kunne det tyde på at blive en heroisk 

symfoni, men symfonien udvikler sig overraskende. Ikke 

mindst de to midtersatser gør, at værket slet ikke nærmer sig de 

Beethoven’ske kampsymfonier. 2. sats bygger på et fromt tema 

i stil med en folkelig salme. Brahms præsenterer det i en sublim 

orkestrering for træblæsere. Den landlige idyl får lov til at hænge 

i luften, for også 3. sats er rolig og giver et kig endnu dybere ind i 

privatsfæren. 

Denne 3. sats blev straks fra uropførelsen Brahms’ symfoniske 

hit og var med til, at symfonien fik en hastig udbredelse. Brahms 

var et meget privat menneske, der var tæt på at blive irriteret 

over musikkens udtalte succes. Måske fordi han selv var overrasket 

over at have formuleret sig med en sådan sensualitet. 

Det private tonefald vender overraskende tilbage i slutningen af 

den grublende sidstesats. Symfonien ender nemlig ikke med et 

brag, men med et nostalgisk suk. Brahms er her den første komponist 

i 1800-tallet, der lader en symfoni ende tyst. I stedet for 

bækkenslag og paukehvirvler slipper musikken ud af fingrene 

som en fjer i sommervinden. 



Dirigent 

Dirigent 

Juanjo mena 

Juanjo Mena 

• Baskisk-spansk dirigent, født 

1965 

• Chefdirigent for BBC's Filharmoniske 

Orkester 

• Koncerten i aften er Juanjo 

Menas første optræden i Danmark 


Den baskisk-spanske dirigent Juanjo Mena er nyudnævnt chefdirigent 

for BBC's Filharmoniske Orkester. Han er samtidig 1. 

gæstedirigent for Bergen Filharmoniske Orkester i Norge. 

Juanjo Mena er uddannet i sin hjemby Vitoria og i Madrid. Han 

har også fået undervisning af den geniale Sergiu Celibidache, der 

med Menas egne ord har gjort et uudsletteligt indtryk på hans 

syn på musikken. 

I dag er Juanjo Mena en meget flittig musiker, der siden sin debut 

i 1990’erne har været meget efterspurgt: Fra 1999 til 2008 var han 

chefdirigent for Bilbao Symfoniorkester i Baskerlandet. Siden 

2007 har han været 1. gæstedirigent i Bergen, hvor hans kontrakt 

løber et par sæsoner endnu. Det giver et overlap med Menas nyeste 

ansættelse, nemlig som chefdirigent for BBC's Filharmoniske 

Orkester i England, hvor han netop er tiltrådt. 

Som gæstedirigent kommer Juanjo Mena vidt omkring i Europa. 

I denne sæson skal han fx dirigere Göteborg Symfonikerne, Det 

franske Radiosymfoniorkester og Monte Carlo Filharmonikerne. 

Hver sæson dirigerer hans desuden Baltimore Symfoniorkester i 

USA, og han har de senere år optrådt med stort set alle de førende 

amerikanske orkestre, senest Cincinnati Symfoniorkester. 

Juanjo Mena bor stadig i Baskerlandet, hvor han er født og opvokset. 

Han kommer ikke fra en musikalsk familie – men det er den 

blevet siden: Hans lillebror er den kendte kontratenor Carlos 

Mena, der var solist med DR SymfoniOrkestret i sidste sæson. 



Solist 

Solist 

Ingrid Fliter 

Ingrid Fliter 

• Født 1973 i Buenos Aires 

• Modtog i 2006 'pianisternes 

Nobelpris', The Gilmore Award 

• Har indspillet musik af Beethoven 

og Chopin på plademærket 

EMI 


Argentina er et stort land og har frembragt store pianister: 

Daniel Barenboim og Martha Argerich er to af de mest berømte. 

Ingrid Fliter er det nye store argentinske klavernavn. Hun er en 

musiker, som uden at trænge sig på er blevet anerkendt som en af 

tidens allerbedste. 

Allerede i år 2000 bemærkede man Ingrid Fliter, da hun vandt 

sølvmedalje ved Chopin-konkurrencen i Warszawa. I 2006 blev 

hun valgt som modtager af den fornemme pianist-pris The 

Gilmore Award. En art pianisternes Nobelpris, der kun uddeles 

hvert 4. år. Millionprisen kan ikke søges, men gives til talenter, 

der fortjener størst mulig anerkendelse. Nordmanden Leif Ove 

Andsnes var modtageren i 1998, og i 2002 gik prisen til polakken 

Piotr Anderszewski. 

Ingrid Fliter voksede op i Buenos Aires i en musikalsk familie 

med slægtsrødder i det gamle Østeuropa. Hun gav sin første 

koncert som ni-årig, endnu før hun havde lært at læse noder. Da 

hun som 18-årig havde solistdebut fra konservatoriet, blev den 

argentinske klaverlegende Martha Argerich så overvældet, at hun 

sendte Ingrid Fliter til Europa for at udvikle sig videre – og gav 

hende lov til at bo i sin lejlighed i Genéve. 

Udmærkelserne, som Ingrid Fliter har fået, er kommet relativt 

sent, når man sammenligner med de bedste solisters ofte meget 

hektiske vej til toppen. Men retfærdigvis er der skabt stor interesse 

for hendes både dybt seriøse og spontane spil. Hun deler 

sin tid mellem USA og Europa, har optrådt med alle de store 

nordamerikanske orkestre og er efterhånden også ved at have 

været rundt til de vigtigste europæiske koncertsale og festivaler. 

Koncerten i aften er hendes første i Danmark. 


Hvor, hvad og hvordan 

i Koncerthuset 

Garderobe 

Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afl everes 

i garderoben i foyeren. Man kan enten afl evere sit overtøj i en 

ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner 

afl evere sit overtøj i en bemandet garderobe. 

Toiletforhold 

Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. 

I niveau -1 fi ndes toiletterne ved elevatoren ved Studie 4. I 

niveau +1 fi ndes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. 

Endvidere fi ndes der toiletter på 3. niveau ved parterre-indgang 

(mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. 

Forudbestilling af pausedrink 

HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og 

forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i 

pausen. 

Pause 

Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10 - 7 - 5 minutter, før 

dørene lukker til salen. 

Til og fra Koncerthuset 

Du kan læse mere om transport og parkering på 

www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/. 

Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med 

nedsatte funktioner. 

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort 

gennem støtte fra blandt andre: 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 

Augustinus Fonden 

Beckett-Fonden 

Bikubenfonden 

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 

FrederiksbergFonden 

Nordea Danmark 

er sponsor for Koncerthuset 

Adresse: 

Emil Holms Kanal 20 

0999 København C 

Tlf.: 35 20 62 62 

e-mail: koncerthuset@dr.dk 

www.dr.dk/koncerthuset 

www.dr.dk/drso

"Beethoven & Brahms"-programmet - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?