september, oktober og november 2011 . Årgang 55 - Hasseris Kirke

september, oktober og november 2011 . Årgang 55 

Hasseris Sogneblad

Navne og adresser 

Hasseris Kirke, Thorsens Alle , 9000 Aalborg 

Kirken er åben mandag – fredag kl. 8.00 - 17.00, 

lørdag kl. 8.00 - 1 .00. 

Kirkens kontor: Tlf. 96 34 65 00 

kontoret er åbent mandag – fredag kl. 9.00 – 13.00, 

torsdag tillige kl. 16.00 – 18.00. 

Lørdag telefonisk kl. 10.00 - 11.00. 

Kordegne: Helle Aaen Jensen 

og Ide Bylin Bundgaard 

Tlf.: 96 34 65 00, fax: 98 34 36 60 

E-mail: Hasseris.sogn@km.dk 

Kirkens hjemmeside: 

www.hasseriskirke.dk 

Sognepræst Agnete Brink (Kbf) 

Følvænget 6 

Træffes bedst 11.30 - 1 .30 undt. fredag. 

Tlf.: 98 13 53 54 

E-mail: agb@km.dk 

Sognepræst Henriette Rosendal 

Mester Eriksvej 3 

Træffes bedst 11.30 - 1 .30 undt. mandag. 

Tlf. 98 18 01 37 

E-mail: hsr@km.dk 

Sognepræst Mikael Byrial Jensen 

Træffes på telefon 5 1 19 56 

undt. mandag. 

E-mail: mibj@km.dk 

Sognepræst Christian Bjørn Krüger 

Træffes på telefon 30 9 80 76 

undt. tirsdag og fredag. 

E-mail: chkr@langgaard.eu 

Organister: 

Mogens Jensen, tlf.: 61 96 6 

E-mail: moje@hasseriskirke.dk 

Marianne Haldrup, tlf.: 40 84 56 44 

E-mail: maha@hasseriskirke.dk 

Kirketjenere: 

Conni Rokkjær, tlf.: 41 18 06 61 

Hans Jørgen Ottesen, tlf.: 78 19 7 

Søren Ohlsen, tlf.: 0 88 61 79 

Fælles E-mail: kirketjener@hasseriskirke.dk 

Menighedsrådets formand: 

Ulla Kürstein Jensen 

tlf.: 98 79 08 04 E-mail: vikur@stofanet.dk 

Kirkeværge: 

Arne Sloth Kristoffersen 

tlf.: 98 18 35 95 

Praktiske oplysninger 

Dåb: Aftale om dåb træffes med kirkekontoret i 

god tid før den ønskede dato. Der skal opgives 

navn og adresser på – 5 faddere. Der træffes 

derefter aftale med præsten om en samtale. 

Vielse: Aftale om vielse træffes med kirkekontoret 

i god tid før den ønskede dato. Prøvelsesattest 

skal indhentes på borgmesterkontor, dog tidligst 4 

måneder før vielsen. Der træffes derefter aftale 

med præsten om en samtale. 

Begravelse/bisættelse: Når begravelsens tidspunkt 

er fastsat, aftales forløbet, herunder salmer, 

med præsten. 

Alle medlemmer af folkekirken har ret til at blive 

begravet/bisat fra deres sognekirke. 

Ændringer ved gudstjenester og andet, kan ses 

på kirkes hjemmeside. 

Hør en prædiken 

via computeren 

På Aalborg Stifts hjemmeside 

www.aalborg.stift.dk kan man downloade 

prædikener og musik fra forskellige kirker 

i Nordjylland, bl.a. også fra Hasseris Kirke. 

Hasseris Sogneblad 

Bladet udkommer 4 gange årligt 

i 5000 eksemplarer. 

Udgives af Hasseris menighedsråd. 

Redaktion: Inge Dammeyer (ansvarshavende 

redaktør), Helle Aaen Jensen, Lars Dammeyer 

og Svend Erik Volsgaard. 

Materiale til sognebladet skal sendes til kirkekontoret. 

Redaktionen forbeholder sig ret til 

at forkorte indlæg og sortere i evt. tilsendte 

billeder. 

Næste sogneblad udkommer i uge 46. 

Deadline for tekst/fotos er 4. oktober 011. 

Tryk Øko-Tryk, Skjern. 

Hvis kirkebladet udebliver: 

Kontakt Aalborg Postkontor tlf. 99 35 44 00 

Sognebladet kan også læses på kirkens 

hjemmeside: www.hasseriskirke.dk

Kontaktklubben 

I forbindelse med renoveringen af Hasseris Kirke vil Kontaktklubben afholde sine møder 

i ”Bispegården”, Thulebakken 1, den første onsdag i måneden fra kl. 14.30 – 16.30. 

Tilmelding vil være nødvendig til Hasseris Kirkes kontor, tlf. 96 34 65 00 

Alle er velkomne. 

Onsdag den 7. september 

Jeg elsker den brogede 

folkekirke 

Foredrag ved Biskop Henning Toft Bro 

med baggrund i mit første år som biskop over Aalborg stift, vil jeg komme ind på de 

udfordringer folkekirken står i nu og i fremtiden. 

Onsdag den 5. oktober 

Foredrag ved Peter Tage 

Peter Tage vil fortælle om sit liv i ”swingdøren”. Han er kendt som radiovært i Danmarks 

Radio for mange forskellige jazzprogrammer, hvor det mest kendte er ”Hot or 

sweet”, som mange lyttede til hver lørdag ved frokost tid. Peter Tage har som mangeårig 

oldermand i Christian IV’s laug, optaget mange fra ind og udland, heriblandt 

flere af kongefamiliens medlemmer. 

Herudover har han været meget aktiv i Dansk Røde kors, hvor han sluttede karrieren 

som vicepræsident. 

Onsdag den 2. november 

”Til fest i Jerusalem” 

PowerPoint - foredrag om Israel ved Per Weber. 

Fra ældgammel tid har Israel fejret tre store fester, hvor hele folket drog op til hovedstaden 

Jerusalem for at tilbede ”Herren” ved templet. 

De tre store fester er: påske, pinsen og løvhyttefesten. Det er den sidste fest løvhyttefesten, 

vi skal beskæftige os med denne eftermiddag. Det er en glædesfest, hvor 

folket bl.a. bygger små hytter, hvori de - for meget religiøse jøders vedkommende - bor 

og spiser en hel uge, for at mindes dengang de kom hjem til deres land efter mange 

mange års trællekår i Ægypten. 

Den fest blev fejret i den bibelske tid, og den fejres også i dag i Israel. Vi skal besøge 

landet og ikke mindst Jerusalem, og se på hvordan man fejrer denne gamle tradition. 

Onsdag den 7. december 

Adventsfest 

Den sædvanlige store adventsfest med underholdning, udvidet kaffebord, Lucia optog 

og pakkespil. 

Nærmere oplysninger: Mie Holmsberg tlf. 98 18 4 0 

3

Så står efteråret for døren og der 

er snart fuld gang i alle aktiviteterne 

omkring Hasseris Kirke 

igen ovenpå en lang, våd sommer i 

Danmark. 

Renoveringen af kirkerummet er 

fortsat i gang, og der sker noget 

nyt hele tiden. Som I kan se 

på billederne, er kirkerummet 

næsten ukendeligt i øjeblikket. 

Alt er dækket af, kirkebænkene 

afmonteret og gulvet brækket op. 

Vi har fået akustik-forbedrende 

plader monteret i loftet, der 

bliver malet overalt i rummet, nye 

trægulve under kirkebænkene, 

nye fliser, orgelet renoveres mm. 

Det bliver spændende at se det 

færdige resultat, når alle håndværkerne 

er færdige med deres 

omfattende arbejde. 

Mens arbejdet står på, holdes 

der gudstjenester i den store sal 

i kælderen – vores midlertidige 

kirkesal kan I også se på billedet 

her over. Hasseris aftenerne er 

flyttet til Hasseris Gymnasium og 

Kontaktklubben holder sine møder 

i Bispegården på den anden side 

af Hasserisvej, mens renoveringen 

står på i efteråret. 

Vi lovede i det seneste nummer af 

sognebladet at fortælle mere om 

besættelse af det ledige vikariat, 

efter at Jens Dammeyer fik forlænget 

sin orlov, så han kan fortsætte 

sit arbejde på Taiwan frem 

til foråret 01 . 

4 

Nyheder omkring 

Det ledige vikariat fra juli 011 

frem til 30. april 01 varetages af 

sognepræst Mikael Byrial Jensen, 

der i perioden har fået orlov fra 

sin egen stilling som sognepræst 

på 75% tid også hos os. Dermed 

skulle Mikael Byrial Jensens stilling 

vikarbesættes, og her har vi 

været så heldige at kunne ansætte 

sognepræst Christian Krüger, som 

vi kender fra foråret, hvor han 

vikarierede for Henriette Rosendal 

under hendes sygeorlov. 

Så nu har vi alle 4 præstestillinger 

besat og alle er raske og klar til 

efterårets mange gudstjenester og 

øvrige arrangementer. 

Vi byder også velkommen til Lene 

Forup, som er blevet fast ansat pr. 

1. august i en 5% stilling hvor hun 

bl. a vil varetage babysalmesang 

og legestuesalmesang. Hun vil 

også medvirke ved gudstjenester 

for de mindste. Lene Forup er uddannet 

sanger og musikpædagog 

fra Nordjysk Musikkonservatorium 

og har, i flere perioder, været 

tilknyttet Hasseris Kirke. 

Vi glæder os over dette og ser 

frem til de mange spændende 

opgaver – og til at kirken står 

klar til brug efter endt renovering 

– forhåbentlig til 1. søndag i 

advent. 

På vegne af Menighedsrådet 

Inge Dammeyer 

Agnete Brink 

Henriette 

Rosendal 

Mikael Byrial 

Jensen 

Christian Krüger 

Lene Forup

Hasseris Kirke 

5

”Nye” toner i Hass 

- om messesang 

6 

Af 

Sognepræst 

Mikael Byrial 

Jensen 

Som menigheden vil have 

bemærket, fejres der nu igen 

gudstjenester i Hasseris Kirke, 

hvor præsten messer nogle af 

gudstjenestens led. Det drejer 

sig om de højmesser, som undertegnede 

forestår. Mange 

kirkegængere har allerede sagt, 

at de er glade for det løft, de 

synes, messesangen giver gudstjenesten, 

mens enkelte har 

tilkendegivet, at de ikke bryder 

sig om, at der messes. Det er 

naturligvis en smagssag, hvad 

man bedst kan lide; men jeg 

håber, menigheden som helhed 

vil opfatte højmesserne med 

messesang som en mulighed 

for variation og en udvidelse af 

det i forvejen stærke og vidt 

forgrenede musikalske liv, der 

findes ved kirken. I en kirke med 

fire præster vil der uvægerligt 

være forskel på, hvordan man 

gør tingene, og det må være 

både naturligt og positivt. På den 

måde bliver der netop mulighed 

for at deltage i gudstjenester, 

der ikke er helt ens i deres 

udtryk. 

Personligt holder jeg af messesangen, 

fordi jeg synes, den ved 

sin skønhed løfter gudstjenesten 

op i et særligt åndeligt eller 

spirituelt rum. Rent liturgisk 

kommer gudstjenesten efter min 

mening også til at hænge bedre 

sammen, når der messes, fordi 

der derved bliver en tydeligere 

sammenhæng mellem præstens 

hilsen, nadverindstiftelse og velsignelse 

og menighedens sungne 

svar herpå. Menigheden synger 

netop svarene i stedet for at sige 

dem, fordi præsten oprindeligt 

altid messede det, der gik forud 

for menighedssvaret, i samme 

toneart. Jeg messer altså af 

æstetiske og liturgiske årsager og 

ikke fordi, der ligger en bestemt 

(læs: højkirkelig) teologi bag, 

sådan som det forhåbentlig også 

fremgår af mine prædikener. 

Traditionen med at messe stammer 

tilbage fra oldkirken. 

Efter reformationen bevarede 

Luther så vidt muligt de kirkemusikalske 

traditioner fra den 

latinske messe samtidig med, at 

han erstattede flere af de faste 

messeled med menighedssalmer. 

Den samme indstilling har siden 

præget skiftende danske gudstjenesteordninger. 

Jeg har bedt organist Mogens 

Jensen skrive lidt om messesangens 

historie her ved kirken og 

i det hele taget samt sit eget 

forhold til den. Han skriver: 

”Da jeg kom til Hasseris i 1988, 

skulle jeg lige vænne mig til den 

udstrakte brug af messesang. Jeg 

tror ikke, der var andre kirker i 

Aalborg og omegn, der anvendte 

denne musikform i samme 

grad. Det var ikke alene ved 

højmesserne, vi sang de gamle 

melodier, men også ved det 

ugentlige personalemøde torsdag 

eftermiddag, som altid sluttede 

med en afsunget ”vesper” (aftensang) 

inde i kirkerummet. Det 

var som regel præsterne Thorkild 

Schousboe og Knud Aage Hansen, 

der sang for, og vi andre stemte 

i på omkvædene, som allerede 

var indøvet af kirkens tidligere 

organist, Hagbart Hou. 

Jeg må sige, at jeg kom til at 

holde meget af disse særlige toner, 

som messesangen anvender, 

selvom jeg kom fra en helt anden 

tradition (Indre Mission). Det 

havde nok noget at gøre med 

følelsen af dybere rødder og 

fornemmelsen af at være en del 

af en kirke i et større perspektiv. 

Dette fik jeg senere bekræftet 

efter at have været til gudstjeneste 

i både Berlin, London og 

Rom. Trods de geografiske afstande 

og forskellige sprog kunne 

jeg genkende musikken. Fx var 

det de samme indledninger som 

”vores”, der blev sunget i forbindelse 

med nadveren: ”Opløft 

jeres hjerter til Herren, lad os 

prise hans navn”. Pludselig følte 

jeg mig hjemme og som del af et 

(endnu) større fællesskab. 

Og dybe rødder er der virkelig 

tale om. Vi skal helt tilbage til 

den jødiske synagogesang. Se 

evt. 1. Krønikebog kap. 5 om 

tempelsangerne og Esajas’ Bog 

kapitel 6, vers 3, hvor man kan 

finde forlægget til den helligsang, 

som vi stadig anvender 

ved nadveren. De første kristne 

menigheder overtog hymner og 

salmer (fx Davids), og efterhånden 

udvikledes melodierne 

til det, som i dag kaldes ”gregoriansk 

sang”. Det er pave Gregor 

den Store (540-604), der har lagt 

navn til betegnelsen, idet han 

indsamlede melodierne og iværksatte 

udbredelsen af dem. Munke 

og nonner arbejdede siden videre 

med materialet og opfandt både 

nodeskriften og de harmoniske

eris Kirke 

principper, som hele den europæiske 

musikkultur hviler på. 

Lidt sjovt er det også, at unge 

mennesker i dag er åbne for 

det gamle tonesprog. Konfirmanderne 

lærer (næsten) uden 

at kny den sungne trosbekendelse, 

hvor melodien er skrevet 

ud fra en gammel gregoriansk 

melodi (se noderne på denne 

side). Rytmiske musikere verden 

rundt gør brug af de gamle kirketonearter 

– ja, de er simpelthen 

en integreret del af den rytmiske 

musik. Der må være noget med 

denne særegne åndfuldhed og 

horisontåbenhed i udtrykket, som 

man ikke finder andre steder, 

siden det har forplantet sig så 

bredt. 

Kort fortalt synes jeg, at det er 

en smuk blomst i buketten.” 

Lad mig slutte med biskop Henrik 

Christiansens smukke ord om 

messesang (i: ”Gudstjenesten. 

Vejledning til folkekirkens gudstjeneste”, 

Det Danske Bibelselskab 

2009 (forefindes i våbenhuset 

i Hasseris Kirke)): ”Hvor de 

musikalske forudsætninger er til 

stede, kan præsten stadig anvende 

den såkaldte gregorianske 

messestil i dansk udformning. 

Dette gælder især de led, hvortil 

der forekommer menighedssvar: 

hilsen (…), nadverliturgi og 

velsignelsen. En sådan vekselsang 

mellem præst og menighed, 

sunget på en fast bæretone med 

kun få variationer, kan medvirke 

til at sammenføje gudstjenesten 

til en smuk og udtryksfuld helhed.” 

Mikael Byrial Jensen 

7

8 

Gudstjenesteliste 

Tirsdag den 6. september 

kl. 19.00: Konfirmandindskrivningsgudstjeneste 

for Stolpedalsskolen 

v/ Mikael Byrial Jensen 



for Gl. Hasseris Skole 

v/ Henriette Rosendal 

Torsdag den 8. september 


for Gl. Hasseris Skole 

v/ Christian Krüger 

Søndag den 11. september 

1 . søndag efter trinitatis 

kl. 10.00: Høstgudstjeneste 


Torsdag den 15. september 

kl. 16.15: Kirke for småfolk 



13. søndag efter trinitatis 

kl. 10.00: Højmesse 






kl. 17.00: Aftensang 


Lørdag den 1. oktober 

kl. 11.00: Dåbsgudstjeneste * 

v/ Agnete Brink 

Søndag den 2. oktober 








Torsdag den 13. oktober 








v/ Christian Meidahl 





Lørdag den 29. oktober 

kl. 11.00: Gudstjeneste 

med bibeluddeling til 6-årige 








Lørdag den 5.november 

kl. 11.00: Dåbsgudstjeneste * 


Søndag den 6. november 

Alle helgens dag 



Kirkens øvrige præster medvirker 

Torsdag den 10. november 



Søndag den 13. november 




* Såfremt der er tilmeldt dåb.

Sæt kryds i kalenderen den 26. november 

– lørdag før 1. søndag i Advent. 

Åben Kirke 

Vi begynder med morgensang og kaffe kl. 10.00 og 

fortsætter indtil kl. 16.30, hvor juletræet på plænen 

tændes. 

Dagen byder på en række tilbud i Hasseris Kirke, hvor 

du kan få lov til at smage lidt på et bredt udsnit af de 

aktiviteter, der tilbydes i kirken, og mere til... 

Der bliver et program for de yngste, der bliver mulighed 

for at synge sammen, og måske kan de lidt 

ældre få lov til at se og prøve, hvad Børnebongo er. 

Og så bliver der selvfølgelig mulighed for at komme 

en tur i tårnet. 

Christian Krüger, der har lovet at stå for konfirmandundervisningen 

denne dag, siger om den del af arrangementet: 

”AT SÆTTE ORD PÅ HVAD JEG TROR PÅ” 

”Mange konfirmander føler sig i dag bogstaveligt talt 

”på Herrens mark” når de træder ind i konfirmandstuen 

for første gang. I den tid de unge går til forberedelse, 

skal vi så at sige gå ud på Herrens mark 

for sammen at prøve at finde svar på mange store 

spørgsmål, som er alt lige fra ”Hvem er Gud” til 

”Hvem er du”. Formidlingen af den kristne tradition 

knyttet sammen med konfirmandernes aktuelle liv gør 

pludselig at der bliver højt til loftet. 

Kom indenfor i konfirmandstuen og oplev en time 

anno 011, som med garanti er noget anderledes end 

dengang farfar var ung.” 

Nærmere program for dagen følger i november. Find 

det på hjemmesiden eller spørg efter det i kirken. 

9

10 

Koncerter i 

Hasseris Kirke 

7. november, søndag 

kl. 19.30 

Orgelkoncert 

Lars Sømod, organist ved Vor Frelser Kirke, Kbh. 

Genindvielse af kirkens Marcussen-orgel. 

N.W.Gade, T.Nielsen, J.S.Bach, F.Liszt, C.Nielsen 

Nyt fra gadepræsten 

Gadepræstens årsmøde 

Søndag den 3. oktober i Vejgaard Kirke 

kl. 10.30 Gudstjeneste - ved Malene Bendtsen og Loa Mortensen – med 

efterfølgende kirkekaffe. 

Ca. kl. 1 .00 Status og orientering omkring gade- og ungdomspræstens 

arbejde, ved Loa Mortensen. 

Der vil blive mulighed for at høre, hvad gade – og ungdomspræsten har 

lavet i de 3 første år hun har været i Aalborg. 

Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og udveksle idéer. 

Mødet er slut senest kl. 13.00. – Tilmelding er ikke nødvendig. 

Freestyle gudstjenester 

Torsdag den 10. november i Gug Kirke 

kl. 16.00-17.00, kl. 18.00-19.00 og kl. 0.00- 1.00 

(gudstjenesterne er ens) 

Timlelding til Loa Mortensen nødvendig (loa@gadepraestaalborg.dk) 

Freestyle gudstjeneste er en ny form for gudstjeneste tilrettelagt af og 

for unge mellem 13 og 17 år. 

Årets tema – “Venner - for altid?!” 

19. september, mandag 

kl. 19.30 

Duo Orfeus, fløjte og flygel 

Ludmila Bytjkova og 

Julia Kusnetsova (Moskva) 

Program: Tjajkovskij, Prokofjev, 

Rimskij-Korsakov m.m. 

6. november, søndag 

kl. 19.30 

En undringsaften, - om hvor forskellige 

måder kristne 

gennem tiden har udtrykt deres 

tro på - fra Gregor, Bach, 

hjemlandstoner - til gospel, pop 

og rock. 

Hasseris Kirkes 

Trio & Vokalgruppe 

under ledelse af Mogens Jensen.

Temaet for denne vinters studiekreds er Martin Luther. Luther, den store kirkereformator, der var af bondeslægt, 

men blev præst og professor i teologi i Wittenberg, blev senere dømt som kætter og ekskluderet af 

den katolske kirke, pga. sine krav om forandring og reformer i kirken. 

Hans betydning for og indflydelse på vort samfund på alle niveauer kan næppe overvurderes. 

Albin Willemoes gjorde mig opmærksom på, at Martin Schwartz Lausten, professor i kirkehistorie i København 

allerede i 005 skrev en bog om Martin Luther. 

Bogen skildrer Luthers liv, hans teologi, hans samfundssyn, hans syn på undervisning og kunst ligesom den 

beretter om hans personlighed og familieforhold. 

Bogen er forbilledlig klar og systematisk i sin opbygning og man føler sig virkelig godt informeret samtidig 

med, at den er tankevækkende på den måde, at den stiller spørgsmål ved Luthers nutidige relevans. Hvad 

kan vi bruge i dag, og hvad er forældet og ubrugeligt. 

Hvorfor er så mange af Luthers opgør med den katolske kirke stadig relevante? 

Disse og mange andre spørgsmål vil vi belyse i studiekredsen denne vinter. 

Vi indleder studiekredsen med at se filmen om Martin Luther den første gang. 

Tid: Mandag den 5. september, mandag den 6. september, mandag den 10. oktober, mandag den 7. november, 

mandag den 5. december, kl.19.30. 

Sted: Lille konfirmandstue i Hasseris Kirke. 

Bogen kan købes på kirkekontoret fra den 9. august, den koster 00,- kr. med den rabat vi får. Der indkøbes 

tre eksemplarer til udlån. 

Hvis man har lyst til at deltage vil jeg bede om, at man tilmelder sig på kirkekontoret senest mandag den 5. 

september på tlf. 96 34 65 00. 

Venlig hilsen, Agnete Brink 

Studiekreds 

Efteråret 

2011 

11

DEN FORTABTE SØN 

VENDER HJEM 

Motivet på denne side er malet 

af den berømte hollandske maler 

Rembrandt van Rijn (1606-69). 

I de seneste år af sit liv skabte 

Rembrandt nogle af sine bedste 

billeder, som dette, der hedder 

”Den fortabte søns hjemkomst”, 

som han malede det samme år, han 

døde. 

Katarina den Store af Rusland 

skaffede i 1766 maleriet til ”Eremitagen” 

i St. Petersborg, hvor 

billedet hænger den dag i dag. 

Faderskikkelsen som dybt bevæget 

står bøjet over sin søn kunne meget 

vel være Rembrandts opfattelse af 

sig selv det sidste år han levede, 

hvor han var plaget af sygdom og 

blindhed, og havde oplevet flere 

store sorger. 

Når det derimod gælder den unge 

Rembrandt, beskriver mange 

biografier ham som en stolt ung 

mand, der var fuldstændig overbevist 

om sin egen fortræffelighed og 

ivrig efter at udforske alt det, som 

verden havde at byde på. Han var 

en udadvendt person, der elskede 

luksus, og han skulle have været 

ret ufølsom overfor de mennesker, 

der var omkring ham. Rembrandt 

tjente i sin berømmelses første år 

mange penge, men ødslede også 

mange af dem bort – ligesom den 

yngste søn gjorde det i lignelsen 

om den fortabte søn, jfr. Lukasevangeliet 

kap. 15, vers 11-3 . 

Selvportrætterne, som Rembrandt 

malede da han var omkring de 30 

år, afslører, at han var en mand, 

der hungrede efter berømmelse 

og smiger, og som elskede at gå 

overdådigt klædt. Han foretrak 

1 

Af 

sognepræst 


gyldne halskæder fremfor traditionelle 

hvide, stivede kraver – og 

underlige hatte, alpehuer, hjelme 

og turbaner. 

Denne korte periode med succes, 

popularitet og rigdom blev 

imidlertid fulgt af megen sorg, 

modgang og ulykke. Der er meget, 

som minder om den fortabte søns 

liv. Rembrandt mistede begge 

sine koner samt 4 børn. I årene 

frem til midten af 1650’erne gik 

Rembrandts anseelse som maler 

tilbage. Hans økonomiske problemer 

blev så store, at han til sidste 

blev nødt til at sælge alle sine 

ejendele. Men skønt han aldrig helt 

slap af med sin gæld og alle sine 

kreditorer, var han i stand til at 

finde en smule fred, da han var i 

begyndelsen af 50’erne. Den stadig 

voksende varme og åndelighed i 

malerierne fra denne periode viser, 

at al modgangen ikke havde gjort 

ham bitter; Tværtimod! Den havde 

en rensende effekt på hans syn på 

livet. Han begyndte at betragte 

mennesket og naturen på en stadig 

mere intens måde; han var ikke 

længere distraheret af udvendig 

pragt. 

Når man på maleriet ser den 

fortabte søn knæle ned foran 

faderen og trykke sit ansigt mod 

hans bryst, kan man ikke undgå 

at se den tidligere så selvsikre og 

respekterede kunstner, som er nået 

til den smertefulde erkendelse, at 

al den hæder, han har opnået, har 

vist sig at være til ingen nytte. I 

stedet for de flotte kostumer, som 

den unge Rembrandt malede sig 

selv iført i sine unge år, er det nu 

kun en laset tunika, der dækker 

den udmagrede krop. Sandalerne, 

som han har gået så langt i, er 

udslidte og ubrugelige. 

Hvis man så lader blikket gå fra den 

knælende søn til den omfavnende 

far, er det som om det glitrende 

lys, som Rembrandt tidligere lod 

reflekteres fra gyldne lænker,

ustninger, hjelme og lamper, er 

slukket og erstattet af alderdommens 

indre lys. Den herlighed, 

som forfører mennesker til at søge 

endnu mere rigdom og popularitet, 

er erstattet af en herlighed, som er 

skjult i menneskesjælen og rækker 

hinsides døden. 

Titlen på maleriet ”Den fortabte 

søns hjemkomst” kunne lige så 

godt have været ”Den barmhjertige 

fars velkomst.” Der er lagt 

mindre vægt på sønnen end på 

faderen. Lignelsen er i sandhed en 

lignelse om faderens kærlighed. 

Sjældent er Guds barmhjertige 

kærlighed blevet udtrykt på en så 

intens måde. Hver eneste detalje 

i faderens figur – ansigtsudtrykket, 

posituren, farverne på hans tøj 

og mest af alt de rolige hænder 

som omslutter sønnen - alt sammen 

vidner det om en guddommelig 

kærlighed til menneskene, 

som altid vil være der. Læg i øvrigt 

godt mærke til faderens hænder; 

faderens venstre hånd, som hviler 

på sønnens skulder er stærk og 

muskuløs og holder fast. Faderens 

højre hånd er langt mere forfinet 

og feminin – det er den kærtegnende 

hånd. Som Guds hænder, der 

på én gang både holder mennesket 

fast i tilgivelse og nåde, og samtidig 

støtter og trøster. Gud, i hvem 

der både er styrke og trøst. Gud, i 

hvem både det mandlige og kvindelige 

rummes. 

Hér er alt samlet: Rembrandts 

historie, menneskehedens historie, 

Guds historie. Tid og evighed 

krydser hinanden; den forestående 

død berører det evige liv. Synd og 

tilgivelse omfavner hinanden. Det 

menneskelige og det guddommelige 

bliver ét. 

Dette er blot ét tema i maleriet; 

prøv selv at gå videre på opdagelse 

mellem figurerne. Nye vinkler at se 

ud fra, nye måder at tolke maleriet 

på vil dukke op, er jeg sikker på. 


Indtryk fra 

kontaktklubbens 

sommerudflugt 

Disse billeder er alle taget på kontaktklubbens sommerudflugt 

den 1. juni, hvor der som sædvanlig var god tilslutning fra sognet. 

Turen gik i år til Jenle, nord for Skive. Der var højt humør 

på turen, og vi er sikre på at der er mange, der allerede nu 

glæder sig til næste sommers tur. 

13 13

14 

Hasserisaftener 

efteråret 2011 

Til alle tre Hasserisaftener er der fri entré (tilmelding ej nødvendig) 

De starter kl. 19.30 og foregår på Hasseris Gymnasium da Hasseris Kirke er 

under renovering. 

Evt. nærmere oplysning ved Hasseris Kirke tlf. 96 34 65 00 


”Om at få skæbne på hænderne” 

Ved Professor dr.med. Lars Heslet 

Mennesket er i sig selv et vidunderligt hospital, men teknokratiske læger forhindrer det i at 

virke, siger Lars Heslet efter 15 år som klinikchef på Rigshospitalets intensivafdeling. 

Han kritiserer det han kalder den nye rationelle lægestand, der kun har naturvidenskaben 

med sig og det er ikke nok. Oven i den højeste naturvidenskabelige standard er man nødt 

til stadig at være et menneske og det er, hævder Lars Heslet, ikke spor svært - tværtimod; 

Det er anstrengende at forholde sig umenneskeligt. I en tid hvor næsten alle, der beskæftiger 

sig med mennesker, taler om, at det eneste professionelle er at sætte grænser og ikke 

tage arbejdet med hjem, taler Heslet om at involvere sig, taler om at turde få skæbne på 

hænderne. Han har i årenes løb brugt musik, kunst, dyb ro, ”håndens visdom”, alvorlige 

samtaler og hypnose side om side med den nyeste forskning. 

Onsdag den 1 . oktober 

”Jesus en idiot?” 

Ved Sognepræst Ph.D. Sanne Thøisen 

”Hvem siger I jeg er?” spørger Jesus sine disciple. De har forskellige forslag, inden peter 

lander på: ”Du er Kristus, den levende Guds Søn”. Det samme siger man rundt i verden i dag 

i hver eneste kristne kirke. Men hvad mener vi med det og hvordan kan vi hævde det med 

vores kristiske fornuft i behold? 

Hvem Jesus var og blev til er der mange bud på: vandrefilosof, helt, religiøs sværmer, mystiker, 

geni, oprører, syndebuk, eller måske en idiot? det sidste er F. Nietzsches betegnelse. 

Han er nok kristendommens skarpeste kritiker i nyere tid og netop derfor vigtig at lytte til. 

Hvad mente han med både at kalde Jesus for ”idiot”, og samtidig ”den eneste kristne, der 

har levet”? 

Foredraget vil tage udgangspunkt i Nietzsches Jesusopfattelse og ud fra den nyere bibel-forskning 

og teologiske reflektioner give nogle bud på, hvordan vi som moderne mennesker kan 

tænke forholdet mellem Jesus fra Nazareth og bekendelsen til ham som Kristus. 

Onsdag den 16. november 

”Digterne omkring Limfjorden” 

Ved Forfatter Knud Sørensen 

I foredraget ”Digterne omkring Limfjorden” tager Knud Sørensen tilhørerne med på en 

tænkt rundtur til ”litterære steder ” i Limfjordslandet, dvs. steder, hvortil en forfatter 

har været særlig knyttet. Undervejs fortælles der om de pågældende forfattere og deres 

betydning. Den tænkte tur begynder og slutter i Thorning, ikke fordi Thorning hører til Limfjordslandet, 

men fordi Steen Steensen Blicher, boede der fra 1819 til 18 6, og fordi Blicher 

kan ses som forudsætning for mange af de senere digtere på Limfjordsegnen som f.eks. 

Skjoldborg, Aakjær og Johannes V. Jensen. Ruten er på i alt 717 km. 

På turen besøges bl.a. digterhjem og mindestuer og der citeres en del tekster. 

Ingen nulevende forfattere bliver besøgt.

Aktiviteter i Hasseris Kirke 

Babysalmesang 

hold tirsdag kl. 9.30 og kl. 11.00 

ved Lene Forup - se på kirkens hjemmeside. 

Legestuesalmesang 

Nyt hold - se på kirkens hjemmeside. 

ved Lene Forup 

Hasseris Kirkes Spirekor 

for 3. klasse 

Hasseris Kirkes Børnekor 

for 4.-6. klasse 

Hasseris Kirkes Ungdomskor 

for 6. klasse og op 

Kontakt Marianne Haldrup, tlf. 40 84 56 44 

FDF Aalborg Musikkreds 

Har du lyst til sang, musik, bål mv. så er du 

velkommen. 

Kontakt Anita Lambertsen tlf. 98 1 46 07 

FDF Aalborg 7. kreds. Hasseris 

Kontakt Poul Sørensen, tlf. 98 10 11 8 

KFUM spejderne, Knuden 

Kontakt Søren Korsgaard, tlf. 98 18 99 5 

Menighedsrådsmøder 

Afholdes den 9/8, 7/9, 7/10, /11 

i salen kl. 19.00. 

Dagsordenen ophænges i våbenhuset en uge før 

mødet (under renoveringen - i gangen i krypten) 

Referat af mødet kan ses på kirkens kontor i 

ugen efter mødet. Møderne er offentlige. 

TV-transmission fra 

Todbjerg Kirke 

med Biskop Henning Toft Bro 

søndag den 11. september kl. 14.00 

Musikere fra Hasseris Kirke medvirker. 

Kirkebil 

Dåbsgruppen 

i Hasseris Kirke mødes næste gang 

onsdag den 14. september, kl. 15.00 

”Kom og syng med” 

Har du lyst til at synge og til socialt samvær, 

så kom og syng med i Hasseris Kirkes 

lille sal onsdage kl. 14.30 

• den 1. september 

• den 1 . oktober 

• den 16. november 

• den 14. december 

For yderligere oplysning kontakt: 

Karen Krarup på tlf. 98 16 69 94 

eller Solveig Asmussen på tlf. 98 79 00 11 

Sct- Nicolai Tjenesten 

- et folkekirkeligt tilbud om en anonym 

telefonsamtale. 

Åben hver aften mellem kl. 0.00 og 0 .00 

Tlf. 70 1 0 110 

Salg af lys til fordel for 

Danmission 

I våbenhuset er der hver dag mulighed 

for at købe stearinlys i flere farver, der 

sælges til fordel for Danmissions arbejde. 

Gangbesværede, som gerne vil i kirke, kan benytte kirkebilsordningen. Tilbudet gælder for sognets 

beboere til gudstjenester og øvrige arrangementer. Kontakt kirkekontoret, 

tlf. 96 34 65 00 senest fredagen før søndagens højmesse, ellers dagen før arrangementet. 

Hasseris Kirkes menighedsråd 

15

september, oktober og november 2011 . Årgang 55 - Hasseris Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?