Hent programmet til koncerten - DR
Hent programmet til koncerten - DR
Hent programmet til koncerten - DR
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fredag 13. april kl. 19.30<br />
Grieg & Schumann<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent: Thomas Dausgaard<br />
Solist: Alice Sara Ott , klaver<br />
11 12<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk sæson<br />
Pro<br />
gram
Grieg & Schumann<br />
Program<br />
FREDAGSKONCERT<br />
Fredag 13. april<br />
2012 kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent:<br />
Thomas Dausgaard<br />
Solist:<br />
Alice Sara Ott, klaver<br />
Koncertmester:<br />
Johannes Søe Hansen<br />
Koncerten sendes direkte i<br />
P2 KLASSISK (FM og DAB),<br />
på <strong>DR</strong> K og kan streames<br />
direkte på nettet. Genudsendes<br />
søndag 15/4 kl.<br />
12.15 på P2 KLASSISK<br />
(DAB)<br />
Mød musikken:<br />
Der er koncertintroduktion<br />
kl. 18.30-18.55 i koncertsalen<br />
med P2-værten<br />
Celine Hastrup, der<br />
fortæller om <strong>koncerten</strong>s<br />
program og interviewer<br />
medvirkende fra <strong>koncerten</strong><br />
I koncertpausen:<br />
P2 Klassisk sender direkte<br />
fra Metrohjørnet i foyeren.<br />
Publikum har mulighed<br />
for at s<strong>til</strong>le spørgsmål via<br />
sms samt købe orkestrets<br />
seneste cd-udgivelser<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Orkesterchef: Ole Bækhøj<br />
Producent: Gordon Alsing<br />
Koncerthuset 2008/09 2011/12 2<br />
Robert Schumann (1810-1856)<br />
Symfoni nr. 3, Den rhinske, Es-dur, op. 97<br />
(1851)<br />
I Lebhaft<br />
II Scherzo. Sehr mässig<br />
III Nicht schnell<br />
IV Feierlich<br />
V Lebhaft<br />
Varighed: ca. 30’<br />
Pause: ca. 20.05<br />
Edvard Grieg (1843-1907)<br />
Klaverkoncert, a-mol, op. 16 (1868)<br />
I Allegro molto moderato<br />
II Adagio<br />
III Allegro moderato molto e marcato<br />
Varighed: ca. 28’<br />
Richard Strauss (1864-1949)<br />
Till Eulenspiegels lustige Streiche, op. 28,<br />
TrV 171 (1895)<br />
Varighed: ca. 15’<br />
Producer: Bernhard Güttler<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Nina Ulf Jørgensen<br />
Redaktion: Karen Inger Povlsen<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Team Rapo
Grieg & Schumann<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
• Den rhinske Symfoni har nr. 3<br />
ud af Schumanns fire symfonier,<br />
men der er kludder i rækkefølgen,<br />
for faktisk er det den sidste<br />
symfoni, han skrev<br />
Koncerthuset 2011/12 3<br />
Robert Schumann blev i 1850 headhuntet <strong>til</strong><br />
posten som musikdirektør i Düsseldorf ved<br />
Rhinen. Hans tid i byen begyndte meget<br />
lovende. Han blev overdænget med<br />
hædersbevisninger og festmiddage.<br />
Robert Schumann: Symfoni nr. 3<br />
I sin notesbog skrev han om uropførelsen af sin 3. Symfoni: ”I aftes<br />
fuld sal <strong>til</strong> koncert med symfonien – derefter temmelig omsværmet.”<br />
Den overstrømmende modtagelse i Düsseldorf virkede som en<br />
trylledrik på Schumanns maniodepressive sind. Han komponerede<br />
med stor fart og hans 3. Symfoni blev et vidunderlig positivt stykke<br />
musik. Glade rytmer, farver og iørefaldende melodier vælter ud af<br />
symfonien, der har haft <strong>til</strong>navnet Den rhinske siden uropførelsen.<br />
En anmelder beskrev den som ”et stykke liv ved Rhinen. Man ser<br />
for sig smukke sejlture mellem de grønne bakker og fores<strong>til</strong>ler sig de<br />
gemytlige vinhøstfester”.<br />
Symfonien har fem satser i stedet for de sædvanlige fire. Den idé har<br />
Schumann sikkert fået fra Beethovens berømte Pastorale-symfoni,<br />
der også bruger fem satser i sin beskrivelse af landlivets guddommelige<br />
skønhed. Beethoven indlægger et tordenvejr som kontrast<br />
<strong>til</strong> de idylliske scenerier, og Schumann laver et <strong>til</strong>svarende afbræk:<br />
Efter de tre første satser skifter stemningen. Højstemte og mystiske<br />
akkorder får musikken <strong>til</strong> at vende indad, væk fra lyset, ind i mørket<br />
og underbevidstheden.<br />
Schumann skrev, at den sats skulle lyde ”som ledsagelse <strong>til</strong> en højtidelig<br />
ceremoni”. Han var sandsynligvis inspireret af en kardinalindsættelse,<br />
han havde overværet i Kölns enorme domkirke. Satsens<br />
suggererende virkninger er en meget virkningsfuld kontrast <strong>til</strong><br />
energien og de glade folketoner i resten af symfonien. Den spaltning<br />
mellem indadvendt og udadvendt er et træk i mange af Schumanns<br />
værker.<br />
Den rhinske symfoni blev uropført i februar 1851 og blev en<br />
øjeblikkelig succes. Bare to år senere blev Rhinen igen en del af<br />
Schumanns skæbne: Han led et totalt nervesammenbrud og forsøgte<br />
at tage livet af sig ved at kaste sig i floden. Han døde i 1856 på<br />
et asyl for sindslidende.
Grieg & Schumann<br />
Værker<br />
• Grieg var selv en fin pianist,<br />
og det kan høres på gamle<br />
optagelser fra begyndelsen af<br />
1900-årene<br />
Edvard Grieg: Klaverkoncert<br />
Koncerthuset 2011/12 4<br />
Den mest norske af alle norske komponister, Edvard Grieg, havde<br />
meget tætte forbindelser <strong>til</strong> Danmark. Sammenlagt boede han 10 år<br />
af sit liv i København. Det var her, han havde sin vigtigste vennekreds<br />
og her, han mødte sin kusine Nina, som han giftede sig med i<br />
Skt. Johanneskirken på Nørrebro. Først da han var i 30’erne vendte<br />
han med sin familie hjem <strong>til</strong> Norge.<br />
I juni 1868 flyttede Grieg på landet og lod sin kone og lille datter<br />
blive hos svigerforældrene i København. Han havde brug for ro <strong>til</strong><br />
at komponere og lejede to værelser på Mothsgården i Søllerød (der<br />
nu huser Søllerød Museum). Her skrev han solostemmen <strong>til</strong> sin nye<br />
klaverkoncert. Også uropførelsen af klaver<strong>koncerten</strong> fandt sted i<br />
Danmark, nemlig i Casino Teatret i Amaliegade. Grieg var optaget<br />
af et engagement i Oslo og kunne ikke komme. Det var ellers en<br />
skelsættende begivenhed, hvor publikums stormende jubel afbrød<br />
musikken flere gange undervejs. Den aften blev Griegs store gennembrud<br />
på europæisk plan.<br />
Klaver<strong>koncerten</strong> er udadvendt, selvsikker musik. Læg mærke <strong>til</strong><br />
dens tre første toner: Et lille motiv, der går igennem hele værket. Det<br />
er faktisk et motiv, man kan finde i mange af Griegs værker. Han har<br />
snuppet det fra norsk folkemusik, og det er genialt af Grieg at melde<br />
sit særpræg ud helt fra begyndelsen. Hele klaver<strong>koncerten</strong> er nemlig<br />
dyppet i norsk folkemusik.<br />
I slutningen kommer rytmerne fra den norske springdans halling,<br />
og i klaverstemmen imiterer Grieg en norsk hardangerfele, der<br />
ligesom en sækkepibe har toner, der 'hænger fast' i musikken. Til<br />
allersidst udbasunerer musikken, at den er bygget på en norsk<br />
folkemusikskala. Grieg understreger den 'forkerte' tone, der lyder så<br />
lækkert og saftigt.<br />
Når Griegs originalitet nu er blevet behørigt fremhævet, må man<br />
dog <strong>til</strong>føje, at han i øvrigt læner sig kraftigt op ad sit idol Schumanns<br />
flotte klaverkoncert. Han bruger samme toneart, indleder med<br />
samme trykseksten i klaveret, og den overordnede struktur med de<br />
tre satser minder også om Schumanns værk. Det rokker ikke ved,<br />
at Griegs Klaverkoncert er en af de mest elskede klaverkoncerter<br />
overhovedet – for ikke at tale om dens høje placering blandt værker,<br />
der er skrevet i Søllerød!
Grieg & Schumann<br />
Værker<br />
• Historierne om Till Eulenspiegel<br />
blev udgivet på dansk allerede i<br />
1500-tallet med titlen Uglspil<br />
Richard Strauss: Till Eulenspiegel<br />
Koncerthuset 2011/12 5<br />
En ugle på et spejl. Det er udsmykningen på den gravsten, som<br />
er sat over lurendrejeren Till Eulenspiegel. Han fik sit navn,<br />
fordi han med klogskab som en ugle (Eule) viste folk deres<br />
sande billede i et spejl (Spiegel). Den virkelige Till Eulenspiegel<br />
levede i 1300-tallets Tyskland og var en gøgler, der vandrede fra<br />
by <strong>til</strong> by. Der gik mange historier om ham, og de blev samlet i en<br />
bog allerede i 1510.<br />
Richard Strauss spejlede sig selv i figuren Till Eulenspiegel og<br />
planlagde at skrive en opera om ham. Det skulle være en satirisk<br />
fores<strong>til</strong>ling om Strauss’ egen kamp mod en træg og uforstående<br />
omverden. Det endte dog med, at han skrev et orkesterværk i<br />
stedet. Et af hans allermest veloplagte stykker, der er fuldstændig<br />
proppet med geniale ideer.<br />
Til en ven forklarede Strauss, hvordan musikken sætter toner <strong>til</strong><br />
de forskellige historier om Till Eulenspiegel: Violinernes indledning<br />
står for ordene ”Der var engang …”. Hornets tema er fortsættelsen:<br />
”… en fræk karl ved navn Till Eulenspiegel”. Horntemaet<br />
vender <strong>til</strong>bage mange gange i stykket, og det samme gør Till<br />
Eulenspiegels signatur, som er en drilsk melodi i klarinetten.<br />
I den første scene sætter Till sig op på en hest og rider i bedste<br />
Emil fra Lønneberg-s<strong>til</strong> tværs gennem en markedsplads. Så<br />
stikker han af med sine syvmilestøvler på, og næste gang han<br />
dukker op, er han forklædt som præst! Till fornemmer, at han<br />
for alvor leger med ilden. Inden det går galt, når han dog at more<br />
sig med en hel flok piger og forelsker sig i en af dem, men hun<br />
afviser ham.<br />
Så kommer den centrale episode, hvor Till s<strong>til</strong>les over for en<br />
gruppe lærde mænd. Strauss vender hurtigt konfrontationen<br />
om, så Till sender en byge af forvirrende spørgsmål i hovedet<br />
på de langsommelige oldinge. Deres akademiske formuleringer<br />
spilles af dybe fagotter og en basklarinet. Nu strammes nettet<br />
for alvor om Till. En trommehvirvel annoncerer, at han er<br />
blevet s<strong>til</strong>let for en dommer, som dømmer ham <strong>til</strong> døden ved<br />
hængning. ”Op ad stigen! Dér dingler han. Han mister pusten, et<br />
sidste spjæt – og Tills gang på jorden er forbi,” beskriver Strauss<br />
med sine egne ord. Musikken ender med en epilog, der gentager<br />
”Der var engang”-temaet fra begyndelsen. Det hele var jo kun et<br />
eventyr.
Grieg & Schumann<br />
Dirigent<br />
Koncerthuset 2011/12 6<br />
Dirigent<br />
Thomas Dausgaard<br />
Thomas Dausgaard<br />
• Født i København 1963<br />
• Chefdirigent for Det svenske<br />
Kammerorkester<br />
• Fra 2004 <strong>til</strong> 2011 chefdirigent<br />
for <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
I juni måned gav Thomas Dausgaard sin sidste koncert som<br />
chefdirigent for <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret. Det var afslutningen på en<br />
syv år lang periode, hvor han sammen med <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
skabte international opmærksomhed med sin både dynamiske<br />
og analytiske s<strong>til</strong>. I november sidste år blev han for sin markante<br />
indsats <strong>til</strong>delt den store hæderspris på en halv million kroner fra<br />
Wilhelm Hansen Fonden.<br />
Fremover vil Thomas Dausgaard være <strong>til</strong>knyttet orkestret<br />
som æresdirigent og er allerede engageret <strong>til</strong> at dirigere en<br />
Torsdagskoncert i næste sæson. Derudover har Thomas<br />
Dausgaard siden 1997 været chefdirigent for et andet orkester,<br />
nemlig Det svenske Kammerorkester. Med det har han skabt et<br />
af Europas bedste kammerorkestre, og ensemblet anerkendes for<br />
at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst<br />
wienerklassisk musik.<br />
Mange af verdens førende orkestre har bud efter Thomas<br />
Dausgaard. I sommer sprang han ind med kort varsel og dirigerede<br />
ved de engelske promandekoncerter i Royal Albert Hall. Han<br />
arbejder regelmæssigt sammen med bl.a. Wiener Symfonikerne,<br />
BBC's Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i<br />
London. Desuden er Thomas Dausgaard en skattet gæst hos de<br />
store orkestre i Nordamerika, bl.a. symfoniorkestrene i Houston,<br />
Seattle og Toronto.<br />
Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50<br />
cd’er. Ud over standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius<br />
har han indspillet en fornem række cd’er med nordisk og dansk<br />
musik, bl.a. alle Langgaards 16 symfonier, kirkeoperaen Antikrist<br />
og Sfærernes musik, der sidste år vandt P2 Prisen. Hans seneste<br />
cd med Det svenske Kammerorkester er Bruckners Symfoni nr. 2
Grieg & Schumann<br />
Solist<br />
Solist<br />
alice Sara ott<br />
Alice Sara Ott<br />
• Tysk-japansk pianist, født i<br />
München 1988<br />
• Spiller især virtuos musik fra<br />
1800-tallet<br />
• Tager efter denne koncert på<br />
Tysklandsturné med <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Koncerthuset 2011/12 7<br />
Den unge pianist Alice Sara Ott er et af Europas hotteste<br />
klavernavne. En virtuos solist, der har alt hvad der skal <strong>til</strong> for at<br />
betage publikum. Hun har optrådt med <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
før, og efter aftenens koncert tager de sammen på koncertturné <strong>til</strong><br />
Tyskland.<br />
Alice Sara Ott er halvt tysker, halvt japaner. Hun er født i<br />
München og har spillet klaver, siden hun var fire år. Da hun var<br />
syv, vandt sin første klaverkonkurrence. De følgende 10 år vandt<br />
hun faktisk mindst en solistkonkurrence om året – og derefter<br />
behøvede hun ikke at vinde flere!<br />
Hendes klaveruddannelse er foregået på det berømte konservatorium<br />
Mozarteum i Salzburg. Ikke underligt var det i de tysktalende<br />
lande og i Japan, man først opdagede hendes talent. Her<br />
er hun utrolig populær – efter turneen <strong>til</strong> en række tyske byer<br />
med <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret venter endnu en Tysklandsturné og<br />
derefter en turné <strong>til</strong> Japan.<br />
Griegs Klaverkoncert er et værk, Alice Sara Ott har spillet ofte i<br />
denne koncertsæson, også da hun i sensommeren debuterede ved<br />
de engelske Promenadekoncerter. I det hele taget dominerer det<br />
romantiske repertoire Alice Sara Otts koncerter, og det skinner<br />
igennem på hendes fem cd’er. Hun har kontrakt med Deutsche<br />
Grammophon og har ind<strong>til</strong> nu indspillet romantisk og virtuos<br />
musik af Tjajkovskij, Liszt og Chopin.<br />
På hendes nyeste cd kan man høre hende i sonater af Beethoven.<br />
Hemmeligheden bag hendes spil? Måske at hun foretrækker at<br />
spille med bare tæer … prøv det selv derhjemme!
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Musikerliste<br />
1. violin<br />
Johannes Søe Hansen<br />
Soo-Jin Hong<br />
Jan Rohard<br />
Anders Fog-Nielsen<br />
Helle Hanskov Palm<br />
Anders Jonsson<br />
Alexandre Zapolski<br />
Camilla Sand Kjeldsen Fogh<br />
Josefi n Lykken<br />
Sarah McClelland<br />
Tine Rudloff<br />
Sabine Bretschneider<br />
Sophia Bæk<br />
Trine Yang Møller<br />
Runi Bæk<br />
Mats Persson<br />
2. violin<br />
Elisabeth Dingstad<br />
Tue Lautrup<br />
Bodil Kuhlmann<br />
Ludmilla Spektor<br />
Julie Meile<br />
Line Most<br />
Marianne Bindel<br />
Morten Dulong Jensen<br />
Anne Marie Kjærulff<br />
Hedvig Oftedahl<br />
Stanislav Zakrjevski<br />
Jonida Tafi laj<br />
Inger Høj<br />
Camilla Nobusawa<br />
<strong>DR</strong>s ensemblers virksomhed er muliggjort<br />
gennem støtte fra blandt andre:<br />
Bratsch<br />
Claus Myrup<br />
Dmitri Golovanov<br />
Gunnar Lychou<br />
Per Nørby Hansen<br />
Flemming Lave<br />
Ulla Knudsen<br />
Carina Andersson<br />
Michail Dolgin<br />
Kristian Fogh<br />
Katrine Bundgaard<br />
Anne Soren<br />
Ninnie Isaksson<br />
Cello<br />
Soo-Kyung Hong<br />
Henrik Dam Thomsen<br />
Carsten Tagmose<br />
Inger Guldbrandt Jensen<br />
Nils Sylvest Jeppesen<br />
Vanja Louro<br />
Mats Larsson<br />
Birgitte Øland<br />
Johan Krarup<br />
Peter Morrison<br />
Kontrabas<br />
Michal Stadnicki<br />
Joel González<br />
Gerrit Hamacher<br />
Michael Dabelsteen<br />
Henrik Schou Kristensen<br />
Ditlev Damkjær<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond <strong>til</strong> almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea Danmark<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
Mads Lundahl Kristensen<br />
Katharina Richter<br />
Fløjte<br />
Ulla Miilmann<br />
Toke Lund Christiansen<br />
Mikael Beier<br />
Russell Itani<br />
obo<br />
Henrik Goldschmidt<br />
Kristine Vestergaard<br />
Ulrich Ortmann<br />
Mette Termansen<br />
Josephine Blaamann<br />
Klarinet<br />
Olli Leppäniemi<br />
Mathias Kjøller<br />
Klaus Tönshoff<br />
Søren Elbo<br />
Adam Simonsen<br />
Fagot<br />
Audun Halvorsen<br />
Sebastian Stevensson<br />
Jens Tofte-Hansen<br />
Aksel Kaae Trige<br />
Horn<br />
Lasse Mauritzen<br />
Henning Hansen<br />
Dominika Piwkowska<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Leif Lind<br />
Per McClelland Jacobsen<br />
Jakob Arnholtz<br />
Henrik Halén<br />
Thorbjørn Gram<br />
Trompet<br />
Michael Frank Møller<br />
Rupprecht Drees<br />
Joris De Rijbel<br />
Basun<br />
Jesper Juul Windahl<br />
Peter Bennet Schmidt<br />
Brian Bindner<br />
Thomas Dahlkvist<br />
Tuba<br />
Carl Boye-Hansen<br />
Piano<br />
Per Salo<br />
Pauke<br />
Christian Utke Schiøler<br />
Slagtøj<br />
Gert Sørensen<br />
Tom Nybye<br />
Mads Drewsen<br />
Med forbehold for ændringer i<br />
musikerlisten efter redaktionens<br />
afslutning<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language