VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

3D anblok sammenknytning af laserscanningsdata Figur Figur Figur 1: Disse Disse begreber, begreber, der der omfatter omfatter de de fire fire hovedelementer, hovedelementer, udgør udgør projektarbejdes projektarbejdes byggeklodser [Aunsborg [Aunsborg, [Aunsborg , 1997 1997] 1997 Der er ikke er nogen fast rækkefølge af hovedelementerne. For eksempel kan der startes med et initierende problem, der fastlægger det problemfelt projektet skal bevæge sig indenfor. Via empirisk arbejde kan der foretages forskellige undersøgelser i henhold til problemet for derigennem at opnå en basis viden omkring problemfeltet. Herefter vil projektgruppen være i stand til, med den opnåede viden, at vende tilbage til problemformuleringen og tilpasse denne i forhold til det videre projektarbejde. Ved hjælp af teoretisk fremgang bliver det muligt, at nå frem til nogle foreløbige resultater eller delkonklusioner. Disse kan så efterfølgende afprøves empirisk, og så videre. [Aunsborg, 1997] Problemformulering Problemformulering Problemformuleringen er projektets kernepunkt, som projektet kommer til at hvile på. En velovervejet problemformulering er af afgørende betydning., idet denne er med til at give en fælles forståelse af, hvad målet med projektarbejdet er og derved sikre sammenhængen i et projekt, der udarbejdes af forskellige personer. I forbindelse med optakten til formuleringen af et problem, skal der forinden, som minimum, beskrives en række forhold. Først og fremmest skal der introduceres til det emne, som problemet kommer til at udspringe af. Derudover skal der foreligge en problembeskrivelse, der tydeligt præciserer, hvori problemet består. Yderligere må der gives en afklaring af de delproblemer, som problemet eventuelt kommer til at bestå af. Teori Teori Teori Teorier rummer forståelser af virkeligheden. I et problemorienteret projekt går arbejdet ud på at finde frem til en teori, der løser problemet. Det må undersøges om de eksisterende teorier vedrørende emnet, helt eller delvist kan være med til at løse projektets problem. Findes der ikke nogen anvendelige teorier kan det blive nødvendigt, selv at opstille nogle forklaringer fra bunden. Side | 12
Metode beskrivelse Empiri Empiri Empiri, det vil sige dataindsamling og -bearbejdning med henblik på, at opnå et større kendskab til en del af virkeligheden. I modsætning til de tre øvrige hovedelementer har det empiriske arbejde ikke noget selvstændigt formål eller nogen selvstændig berettigelse i forhold til det problemorienterede arbejde. Empirien adskiller sig grundlæggende fra de andre elementer, idet den ikke befinder sig på et teoretisk plan. Resultatet af det empiriske arbejde er ikke interessant i sig selv. Først når det bliver bearbejdet og sat i forhold til den viden og forståelse, der er skabt omkring det problem, der er undersøgt gennem projektet, bliver det interessant. Svar Svar/Konklusioner Svar /Konklusioner Det er gennem svar og konklusioner, at hovedlinjerne i projektet trækkes op, og hovedresultaterne præsenteres. Konklusionen skal afspejle den viden, der er opnået via projektarbejdet, samt de eventuelle begrænsninger som resultaterne må være underlagt. Når projektrapporten læses skal det i princippet kun være nødvendigt at læse problemformuleringen og konklusionen. Via problemformuleringen præsenteres, og præciseres hvilket problem, projektet har til formål at løse, og i konklusionen præsenteres den efterlyste viden. Metoden Metoden Metoden frem frem til til problemformulering problemformulering Den anvendte metode i projektet er i hovedtræk bygget op på samme måde, som den metodestruktur der er præciseret ovenfor. Dette afsnit skal vise strukturen af projektet frem til problemformuleringen med udgangspunkt i projektets baggrund og initierende problem. Strukturdiagrammet giver på illustrativ vis overblik over relationen mellem de afsnit der er bearbejdet frem til problemformuleringen. Det initierende problem er en løs problemformulering, der udspringer af projektgruppens interesse for at arbejde med laserscanning. Herunder er det især den gren af laserscanning, der har med sammenknytning af punktskyer at gøre. Foranalysen belyser det initierende problem gennem forskellige analyser. Herigennem kommer projektgruppen afslutningsvis frem til et problem inden for det emnefelt, der udgøres af det initierende problem. Analyserne går i dybden først og fremmest med principperne bag sammenknytning og de forhold der har betydning for kvaliteten af disse. Dernæst undersøges de forskelli- Figur Figur 2: : Projektstruktur Projektstruktur frem frem til til problemformul problemformule- problemformul e ring ring Side | 13
Page 1: Udarbejdet af: Anders Haugaard Thom
Page 4 and 5: Titel: 3D anblok merging of laser s
Page 6 and 7: 3D anblok sammenknytning af lasersc
Page 62 and 63:
3D anblok sammenknytning af lasersc
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 87 and 88:
Indledning Indhold Appendiks A - Tr
Page 89 and 90:
1 Indledning Indledning Formålet m
Page 91 and 92:
Præsentation af koordinater 2 Præ
Page 93 and 94:
Præsentation af koordinater diks B
Page 95 and 96:
Princippet bag reduktion til tyngde
Page 97 and 98:
Princippet bag reduktion til tyngde
Page 99 and 100:
4 2D transformation 2D transformati
Page 101 and 102:
A = a b tx ty X Pkt. 1 Y -Y X 1 0 0
Page 103 and 104:
A = a b tx ty Pkt. 1 X -Y 1 0 Pkt.
Page 105 and 106:
2D transformation Da løsningen ska
Page 107 and 108:
2D transformation Løsningsvektoren
Page 109 and 110:
5 3D transformation 3D transformati
Page 111 and 112:
Løsningen efter 3. iteration: [ ]
Page 113 and 114:
6 2D anblok 2D anblok I dette afsni
Page 115 and 116:
6.1 Anblok med to modeller 2D anblo
Page 117 and 118:
A = Model A Model B Fikspkt. 2D anb
Page 119 and 120:
Trans.lign. Fikspkt. T b = 0 … 0
Page 121 and 122:
2D anblok matricen. Det er derfor i
Page 123 and 124:
2D anblok Da de ubekendte stadig in
Page 125 and 126:
2D anblok Som tidligere hentes de t
Page 127 and 128:
Løsningen findes som tidligere bes
Page 129 and 130:
2D anblok eller 2D transformation m
Page 131 and 132:
7 3D anblok 3D anblok I dette afsni
Page 133 and 134:
⎡1 8 23 5⎤ Fiks = ⎢ 4 27 19 2
Page 135 and 136:
3D anblok ningerne og skaleringen,
Page 137 and 138:
3D anblok De beregnede flytninger e
Page 139 and 140:
A = Model A Model B Model C Fikspkt
Page 141:
3D anblok D2_anblok_ab_3M.m, gennem
Page 145 and 146:
Bilag A - Teknik Teknik Bilag A - T
Page 147 and 148:
Bilag A - Teknik scanneren måler t
Page 149 and 150:
Bilag A - Teknik Figur 5: Leica HDS
Page 151 and 152:
Bilag A - Teknik - Der kan også fo
Page 153:
Bilag B ‐ Slides fra 5. semester
Page 156 and 157:
Fejlforplantning ved omkransende f
Page 158 and 159:
Fejlforplantning ved ikke-omkransen
Page 160 and 161:
Brug og vurdering af 2D transformat
Page 162 and 163:
Software MatTrans Landinspektørstu
Page 164 and 165:
Valg af transformationstype Eksempe
Page 166 and 167:
Valg af transformationstype Eksempe
Page 168 and 169:
Afsløring af grove fejl Afsløring
Page 170 and 171:
Afsløring af grove fejl Eksempel 4
Page 173:
Bilag C ‐ Tysk tekst om anblok En
Page 199 and 200:
Indhold ‐ Bilags‐CD Bilags‐CD
Page 201 and 202:
o modelA.txt o modelB.txt o modelC.
show all

VBN - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?