P. Baunsgaard

ØSTIFTERNES KREDITFORENING
Stiftet i henhold til kreditforeningsloven af
20. juni 1850 og Foreningens statutter, stadfæstet
af indenrigsministeriet d. 6. dec. 1851;
sidstnævnte dato regnes for Foreningens stiftelsesdag.
Forud var gjort et betydeligt arbejde for
Foreningens oprettelse fra en kreds af formående
mænd, i første række af professor i
skovbrug I. F. Hansen. Formålet var gennem
lån til rimelig rente og på lempelige tilbagebetalingsvilkår
at skaffe grundejerne (erhvervene)
kapital til den opdrift, som begyndte i
forrige århundredes sidste halvdel.
Foreningens første navn var „Creditforeningen
af Grundejere i Sjællands Stift", men allerede
i 1852 udvidedes Foreningens område
med Lolland-Falsters stift, og Foreningen tog
navnet „Creditforeningen af Grundejere i
Sjællands og Lolland-Falsters Stifter". Da
området i 1854 yderligere udvidedes med
Fyens stift, ændredes Foreningens navn til
„Creditforeningen af Grundejere i de danske
Østifter". Dette navn bevaredes indtil 1915, da
Foreningen af praktiske grunde antog navnet
„Østifternes Kreditforening".
Foreningen udlåner indenfor sit område i
enhver art af grundejendomme, som opfylder
de statutmæssige betingelser.
De principper, hvorpå kreditforeningsideen
bygger, er nedlagt i førnævnte lov og statutter,
som i tidens løb flere gange er fornyet,
sidst i 1936-37, og er i store træk følgende:
Kreditforeningen er mellemled mellem debitor
og kreditor. Til den ene side vurderer den
lånsøgers ejendom og udbetaler ham lånet i
kasseobligationer, der afsættes til dagens kurs
på børs, i bank eller hos veksellerer, og modtager
debitors rente af og afdrag på lånet i
halvårlige terminer; til den anden side indløser
Foreningen i halvårlige terminer kreditors
kasseobligationskupons samt udtrukne kasseobligationer,
til hvilken sidste indløsning debitors
afdrag medgår. Den store sikkerhed,
disse obligationer byder kreditor, er baseret
på maksimumbelåning 60 % af ejendommens
handelsværdi, debitorernes solidariske ansvar
og reservefonds.
Da kasseobligationernes kurs er svingende
efter pengemarkedets vilkår, har man gennem
648
tiderne forsøgt tilpasning ved skiftende at udstede
kasseobligationer til 3 - 3 V2 - 4 - 4%
og 5 % årlig rente.
Foreningens første udlån foretoges i dec.
1851; dens senere virke belyses af følgende
data:
Antal lån Udlånets restgæld
31/3 1852: 190 1.156.500 kr.
31/3 1876: 9.089 70.476.796 —
31/3 1901: 20.687 248.535.937 —
31/3 1939: 102.117 1.436.748.999 —
31/3 1949: 114.741 2.090.893.956 —
Foreningen har selvstyre under indenrigsministeriets,
fra 1949 under arbejds- og boligministeriets
tilsyn, d. v. s. debitorerne er Foreningens
medlemmer, som gennem generalforsamlinger
og ved de af dem blandt medlemmerne
valgte tillidsmænd, repræsentanterne,
selv leder og kontrollerer Foreningens
virksomhed. Repræsentanterne — hver indenfor
sit distrikt — afgiver tillige erklæring om
de ejendomme, hvori søges lån, efter at disse
forud er vurderet af Foreningens vurderingsmænd,
og fører det senere tilsyn med
panterne.
Direktionen, der vælges af repræsentanterne,
foretager udmåling af lån, udnævner vurderingsmændene,
og er iøvrigt rådgivende og
forslagstillende overfor repræsentantskabet
samt udfører Foreningens daglige forretninger
sammen med Foreningens personale.
Repræsentantskabets første formand var
proprietær C. V. Thalbitzer (d. 1867). Dets
nuværende formand er landstingsmand købmand
Axel B. Lange (f. 28. juli 1875).
Foreningens første direktion bestod af: professor
I. F. Hansen (f. 1810, d. 1873), formand,
overretsprokurator (senere nationalbankdirektør)
S. F. C. Nyholm (f. 1810, d. 1869) og
grosserer P. A. Halkier (d. 1859).
Nuværende direktion: højesteretssagfører
Th. Thorsteinsson (f. 2. september 1889), formand,
cand. jur. Gunnar Hall (f. 6. november
1884), arkitekt Niels Pedersen (f. 1879)
og murermester Kaj Fugmann (f. 15. juli
1902).
Adresse: Jarmers Plads 2, Kbhvn. V.