P. Baunsgaard

STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING
Den danske stats tilknytning til forsørgelsesog
forsikringsinstitutioner dels som direkte
stifter af sådanne, dels som garant går så langt
tilbage i tiden som til midten af det 17. årh.,
men først et par hundrede år senere, nemlig
d. 1. maj 1842, oprettedes den første danske
egentlige livsforsikringsanstalt, Livsforsikringsanstalten
i København, og denne anstalt samt
den samtidig oprettedesøsterinstitution,
Livrente- og Forsørgelsesanstalten
af
1842, er de direkte
forløbere for statsanstalten.
Staten har altså
været banebrydende
herhjemme på dette
felt, og den af staten
garanterede statsanstalt
indtager vedblivende
en fremskudt
stilling indenfor
dansk livsforsikrings-virksomhed.
De for Statsanstalten
gældende lovregler,
hvorpå hele
dens virksomhed
hviler, er stedse blevet
ændrede og moderniserede
efter tidens
krav, sidst ved
lov af 26. nov. 1931,
med ændringer ifl.
lovene af 24. jan.
1934, 22. dec. 1936,
29. april 1940, 1.
okt. 1945, 12. juli
1946 og 22. dec. 1947.
Embedsmændenes
pligt til at tegne lovbefaletenkeforsørgelse
i Statsanstalten bortfaldt allerede i 1919,
og siden har Statsanstalten udelukkende forøget
sin forsikringsbestand ved frivillig tegning,
men også før den tid udgjorde den frivillige
tilgang langt den væsentligste del af
Statsanstaltens nytegning. Den rigelige tilgang
af nye forsikringer bærer vidne om, at Statsanstalten
har vundet anerkendelse blandt befolkningen
som en velorganiseret, moderne livsforsikringsanstalt,
hvor landets indvånere med
fordel kan tegne deres livsforsikringer, livrenter
og pensionsforsikringer under statens garanti.
Denne udvikling er kun muliggjort derved,
at Statsanstalten tidligt indså, at et livsforsikringsselskabs
trivsel er betinget af, at der anlægges
rent forretningsmæssige principer for
den daglige drift, derunder nødvendigheden af
at få befolkningen i tale gennem direkte personlig
påvirkning af agenter. Statsanstalten er
da også nu landet over repræsenteret af ca.
150 hovedagenter og inspektører, der bistås af
en talrig stab af underagenter.
569
Da Statsanstalten er oprettet udelukkende til
gavn og betryggelse for befolkningen, uden at
der er tilsigtet vinding for nogen, har den været
i stand til i tidens løb at udbetale betydelige
beløb til de forsikrede som bonus, idet
hele dens overskud efter de gældende lovbestemmelser
kommer de forsikrede tilgode
på denne måde gennem kontante udbetalinger
hvert 5. år.
For tiden fra 1871
til udgangen af 1949
er der således ialt
udbetalt ca. 162 mill.
kr. i bonus, deraf
alene for 1941/1945
ca. 34 mill. kr.
Under alt dette er
Statsanstalten vokset
op til en institution
af betydelige dimensioner
og er Danmarks
største livsforsikringsvirksomhed.
Ved udgangen
af 1949 udgjorde
dens samlede aktiver
over ca. 746 mill.
kr., dens bestand af
livsforsikringer over
1500 mill. kr. og af
livrenter, pensionsforsikringer
etc 54
mill. kr. årlig hævning.
Det sidste tal
omfatter såvel de
renteforsikringer,
der er i hævning,
som de renteforsikringer,
der først
eventuelt senere vil
kunne komme til
udbetaling.
Statsanstalten ejer
ejendommene Havnegade 23-25-27, hvor hovedkontoret
har sæde og hvor en stab på ca.
300 personer har deres gerning.
Direktion: administrerende
direktør F. Tengqvist
(f. 1895), matematisk
direktør A. Kousgaard
Nielsen (f. 1899),
vicedirektør K. Honum
(f. 1897), underdirektør
O. Bakke (f. 1899), underdirektør
Erik Nielsen
(f. 1895) og matematisk
underdirektør H.
P. Easmussen (f. 1908).
Bestyrelse: professor,
dr. phil. J. F. Steffensen
(f. 1873), formand,
F. Tengqvist
generaldirektør K. Korst (f. 1894), departementschef
Andr. Møller (f. 1882), direktør F.
Tengqvist og direktør A. Kousgaard Nielsen.
Adresse: Havnegade 23, København K.