P. Baunsgaard

Land Lang
Landmændenes Andels-Eksport-Slagteri i Nakskov.
Grundl. d. 2. juni 1896 på initiativ af
Vestlollands Landmandsforening og åbnet d.
19. jan. 1897. Foruden den egentlige svineslagtning
optoges fra jan. 1898 slagtning af
kreaturer, som efter nogle års standsning genoptoges
i 1926, hvorefter der oprettedes et
særligt kreaturslagteri med kølerum. I 1902
oprettedes en særlig afdeling for ægeksport,
som udvidedes i 1909 og senere. I 1915 opførtes
et nyt tarmrenseri. I 1923-24 fandt en gennemgribende
ombygning sted. I 1931 byggedes
et nyt kedelhus med køleanlæg og i 1932 et
nyt fedtsmelteri. I 1940 købtes Nakskov offentlige
slagtehus af Nakskov kommune til
kreaturslagteri.
Den 2. juni 1896 valgtes den første bestyrelse
med forpagter C. Lacoppidan, Pederstrup
som formand. Ca. 1900 afløstes forpagter
Lacoppidan som formand af hofjægermester
H. E. v. Beck, Stensø, der i 1911 afløstes
af hofjægermester A. Konow, Gammelgaard.
Denne efterfulgtes i 1919 af forpagter E. F.
Neergaard, Skjelstofte, som i nov. 1924 afløstes
af proprietær C. M. Koefoed, Sej er lund.
I 1925 blev amtsrådsmedlem, gårdejer Alfred
Jensen, Charlottenlund, slagteriets formand,
han blev i 1933 afløst af proprietær Hs. J. N.
Thomsen, „Egelund"; denne afløstes i 1948 af
proprietær Albert Svendsen, Hvidkilde, Vesterborg.
Slagteriets første direktør var O. Chr. Hansen,
der i 1913 flyttede til Køge og afløstes af
slagteriets daværende bogholder Ferd. Frederiksen,
der fratrådte i april 1925 og efterfulgtes
af H. Møller Simonsen, der ved sin udnævnelse
til direktør var bogholder på Odder
Andels-Svineslagteri. Denne blev i dec. 1933
direktør i Nykøbing F. og efterfulgtes af den
nuværende direktør H. Madsen.
Adresse: Nakskov.
Land og Folk, dagblad. Det første nr. af bladet
udkom den 11. dec. 1911 under navnet Solidaritet.
Fra maj 1918 ændredes navnet til Klassekampen
og fra 1. maj 1921 til Arbejderbladet.
Efter at Arbejderbladet var blevet forbudt
d. 22. juni 1941 påbegyndte det kommunistiske
parti i august s. å. udsendelsen af det
illegale Politiske Månedsblad, hvilken titel fra
marts 1942 ændredes til den nuværende Land
og Folk. Bladet udkom illegalt indtil 5. maj
1945. Nuværende redaktør: Børge Houmann (f.
1902).
Adresse: Dronningens Tværgade 3, Kbhvn.K.
C. Landschultz Pianofabrik A/S. Grundl. d,
12. juni 1866 af C. I. G. Landschultz. Omdannet
til aktieselskab d. 11. nov. 1912. Direktør
(siden 1937): Poul Landschultz Engelhardt (f.
1909).
Adresse: Frederiksborggade 1, Kbhvn. K.
Landvaskeriet „Fredelighed", J. Olsen & Søn.
Grundl. d. 2. juni 1867 af Jeppe Olsen (f.
1825, d. 1909) og hustru Bengta Olsen (f. 1832).
I 1900 overtoges forretningen af sønnen, Ger­
hard Olsen (f. 1870). Nuværende indehavere:
fru Nina Maglekilde-Petersen og fru Elly Molbech.
Adresse: Toftebæksvej 11, Lyngby.
Ernst E. Lang, kolonial, brændsel, korn og foderstoffer.
Forretningen har gennem århundreder
været drevet af slægten Hage. C. F. Hage
døde i 1849, hvorefter forretningen fortsattes
af hans sønner indtil deres bortrejse fra Stege
ca. 1880. Deres højt betroede medarbejder,
kendt i Stege som grosserer Jørgensen, overtog
forretningen efter dem. Grosserer Jørgensen
døde i 1896, hvorefter forretningen overtoges
af købmand Christopher Petersen. Denne døde
i 1911 og efterfulgtes af den nuværende indehaver,
Ernst E. Lang (f. 1888 i Køge).
Adresse: Storegade 4, Stege.
F. A. Lang's Eftf., Johan F. Møller, garveri og
læderhandel. Grundl. d. 19. febr. 1845 i Brogade
af Jørgen Christensen Hansen. Overtaget
d. 9. sept. 1882 af garver Frederik Alexander
Lang (f. 6. dec. 1847, d. 19. juni 1929) og d.
15. juni 1929 af den nuværende indehaver, Johan
Frederik Møller (f. 7. maj 1872).
Adresse: Brogade 18, Køge.
Langaa Cementvarefabrik ved J. Friis. Grundl
d. 25. okt. 1905 af H. J. Friis og I. Jensen Friis
(f. 1885). Siden 1917 er sidstnævnte eneindehaver.
Adresse: Langaa St.
Langaa Træindustri, trævarer og trækunst.
Grundl. d. 18. aug. 1905 af A. K. Andersen. Indehaver
(siden 1937): H. Graabech (f. 1905).
Adresse: Langaa.
S. C. Langager, kolonialforretning en gros.
Grundl. d. 14. aug. 1906 af S. C. Langager (f.
1873, d. 1943) som købmandsforretning en detail.
I 1914 omlagdes den til grossistvirksomhed.
I 1930 overtoges ledelsen af grundlæggerens
søn, konsul Hugo Langager (f. 26. jan.
1901).
Adresse: Dæmningen 28, Vejle.
C. Langballe & Søn A/S, kalkværk, mørtelfabrik
og bygningsmaterialer. Grundl. d. 1. maj
1834 af C. Langballe (f. i Vejle 25. juli 1805,
d. 1885). Efter at have lært handelen i Randers
og Århus etablerede han sig som købmand
i Århus ved byens Vesterport d. 1. maj
1834.
Forretningen udvidedes efterhånden til foruden
den almindelige købmandshandel at omfatte
både industrielle virksomheder og et
betydeligt sejlskibsrederi. Således oprettedes
Aarhus Teglværk, Aarhus Saltværk
og Aarhus Kalkværk.
Sønnen, Otto Langballe (f. 31. aug. 1843, d.
1910), indtrådte i firmaet i 1870 og fortsatte
med modernisering og udvidelser af firmaets
fabrikker og handelsvirksomhed. Han deltog
i byens offentlige liv bl. a. som byrådsmedlem
i 18 år og som formand i handelsforeningen i
en årrække, ligesom han knyttedes til besty-