Børnearbejde - Skoletjenesten

Det var en god hjælp til huslejen
“Da jeg var 7 år, fik jeg formiddagsplads hos grev Schel. Jeg
glædede mig til at skulle være med til at tjene lidt til hjælp
hjemme.
Det var en lang vej at gå to gange hver dag, i tyndt tøj
og bundløse træsko.
Jeg var der to vintre og en sommer. Jeg kom kl. 7 om
morgenen, så begyndte jeg at bære brændsel op til 6 værelser
og badeværelset; centralvarme var der ikke dengang
i ejendommene. Badeovnen var en kobberbeholder med
vand og blev opvarmet som en almindelig kakkelovn. Det
var en hård tur at tage nede fra kælderen op til 2. sal med
alt det brændsel. Når det var ordnet, skulle der pudses fodtøj,
som gerne var mellem 10 og 15 par, og dengang var
damestøvlerne langskaftede og nåede til knæene – og så
skulle det skinne.
Så skulle jeg i byen for kokkepigen og derefter fyre op
under badeovnen, så der var varmt vand hele dagen til bad
og køkken.
Så skulle jeg hjem og læse lektier og i skole. Jeg tjente
3 kr. om måneden, men trods det var det en god hjælp til
huslejen, og jeg var altid glad om morgenen, når jeg skulle
derind.
Kokkepigen var så flink mod mig og gav mig varm te og
mad, som jo gjorde godt i en sulten mave.”
H.C.J. Petersen, født 1882
8 · Danmark for ca. 100 år siden
Arbejdermuseet
De børn, som arbejdede, havde ofte
svært ved at følge med i skolen. De havde
ikke meget fritid og var ofte alt for trætte til
at læse lektier, når de havde fri. På nogle fabrikker
var børnenes arbejdsdag endda så
lang, at de slet ikke nåede i skole. Det var et
stort problem, fordi børnene så ikke lærte
at læse, skrive og regne.
Hvorfor arbejdede børn?
Børn arbejdede, fordi de var nødt til det.
Det var især børn fra de fattigste familier,
som var tvunget til at arbejde. Hvis faderen
var arbejdsløs, kunne han ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse,
og han kunne heller
ikke få bistandshjælp. Derfor måtte børnene
tjene penge, hvis de skulle have tag
over hovedet og noget at spise.
Hvis moderen var alene med børnene,
var det også nødvendigt, at børnene arbejdede.
Selvom moderen havde et arbejde,
tjente hun ikke nok til, at familien kunne
leve af det. Kvinder tjente meget mindre
end mænd.
På glasværkerne blev der arbejdet både dag og
nat. De store ovne, hvor glasset blev smeltet, blev
holdt i gang hele tiden. Det var for dyrt og tog for
lang tid, hvis de skulle varmes op hver morgen.
Glaspusterne arbejdede enten om dagen eller
om natten, og indtil 1873 var der ansat børn til
at gå til hånde.
Der var meget varmt og mørkt i glashytterne,
og børnene så ikke meget til dagens lys.
Børnene havde lange arbejdsdage på helt op
til 12 timer, og de arbejdede enten om dagen eller
om natten. Børnene skiftedes til at arbejde om
dagen og om natten. Når de arbejdede om natten,
måtte de sove om dagen. Det er ikke godt for
helbredet, og det gik også ud over deres skole.