Børnearbejde - Skoletjenesten

De fattige husmænd
havde ikke ret meget
jord, som de kunne
dyrke. Derfor blev
børnene tit sendt ud
at tjene hos gårdmændene.
4 · Danmark for ca. 100 år siden
Arbejdermuseet
egen gård eller husmandssted. Mange familier
måtte tjene til dagen og vejen ved at arbejde
for bønderne. De voksne arbejdede
som karle og piger, som det hed. Og børnene
blev sendt ud at tjene på gårdene, når
de var 7-8 år gamle. Og når de var 10 eller
11 år gamle, blev mange af dem sendt hjemmefra
for at bo og arbejde på en gård. Disse
børn havde det ikke let og blev ikke behandlet
lige så godt som bøndernes egne børn.
Arbejderbørn i byerne
I de store byer var det især børn fra arbejderfamilier,
der arbejdede. Danmark var
ved at blive et industriland. Fabrikker skød
op i de større byer. Folk fra landet flyttede
til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne.
Lønnen var dårlig, så mange børn måtte
også arbejde. Ellers var der ikke penge nok
til mad, tøj og husleje.
Der var mange forskellige slags arbejde
for børn. De kunne arbejde hjemme med at
lave ting for andre folk. De kunne også
komme på fabrik. Drengene kunne desuden
arbejde som mælkedreng eller bybud,
og pigerne kunne passe børn, gøre rent eller
vaske tøj for andre.
På fabrik
Børn var billig og populær arbejdskraft på
fabrikkerne. I midten af 1800-tallet var der
ikke nogen regler for, hvor meget børn
måtte arbejde. Derfor var arbejdsdagen tit
meget lang – lige så lang som de voksnes –
og det gik ud over deres skolegang. Forholdene
på fabrikkerne var meget dårlige.
Både børn og voksne måtte arbejde i kulde
og træk. Der var giftige dampe og støv, lyset
var mange steder dårligt, og maskinerne, de
arbejdede ved, var ofte farlige. Børnene var
dem, der havde det hårdest. De måtte finde
sig i at blive skældt ud, og de risikerede at
få øretæver, hvis de ikke bestilte nok.
Der var bestemte industrier, som brugte
mange børn. Det var tobaksfabrikkerne,
glasværkerne og tændstikfabrikkerne.