Børnearbejde - Skoletjenesten
Børnearbejde - Skoletjenesten
Børnearbejde - Skoletjenesten
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Børnene arbejder for længe<br />
I de fattige lande er der ingen regler for,<br />
hvor meget børn må arbejde, og mange må<br />
arbejde fra tidligt om morgenen til sent om<br />
aftenen. I hovedstaden Dhaka i Bangladesh<br />
arbejder over en million piger som tjenestepiger.<br />
De må arbejde fra kl. 6 om morgenen<br />
til kl. 23 om aftenen, og nogle af dem er<br />
kun seks år gamle. Det er kun de heldige,<br />
som arbejder for en god familie, og som også<br />
får lov til at gå i skole. De fleste tjenestepiger<br />
kommer fra landet og er sendt ind til<br />
byen som tjenestepiger, fordi deres forældre<br />
ikke havde råd til at give dem mad. Mange<br />
af dem ser ikke deres forældre igen.<br />
Børnenes arbejde er farligt og usundt<br />
Der er ingen regler, der beskytter børnene<br />
mod farligt arbejde. Det er ikke, fordi børnene<br />
er glade for at have et farligt arbejde,<br />
men når valget står mellem at sulte eller arbejde,<br />
så vælger de at arbejde. Mange børn<br />
er nødt til at arbejde på værksteder, der er<br />
beskidte og fulde af støv. Her sidder de ved<br />
maskiner, hvor de nemt kan få en hånd i<br />
klemme eller få revet en finger af. Det er<br />
ikke kun på værkstederne, at børn passer et<br />
farligt arbejde. I Bangladesh sætter man<br />
børn til at skille brugte batterier ad, så man<br />
kan bruge metallet og plastikken igen. Det<br />
er et meget beskidt og usundt arbejde, hvor<br />
børnene får ødelagt lungerne og huden.<br />
Arbejdermuseet<br />
Jeg tager de mest ulækre job, for<br />
de giver flest penge<br />
Uttam er 15 år og må hver dag sætte helbredet på spil ved<br />
farligt arbejde. Hans far er syg og kan ikke arbejde. Det er<br />
Uttam, der må forsørge familien. Han sidder 6 timer hver<br />
dag og hamrer løs på de brugte batterier for at skille dem<br />
ad. Han er sort og beskidt over hele kroppen af det giftige<br />
sorte støv, der er inden i batterierne. “Jeg hamrer mig over<br />
fingrene. Mine hænder skærer sig på metallet. Min hud får<br />
skrammer og klør. Jeg ved, det er farligt, men hvad kan jeg<br />
gøre? Jeg er nødt til at have dette arbejde, ellers ville min<br />
mave knurre hver dag”, siger Uttam. Når klokken er to, har<br />
han fri og kan lige nå at vaske sig i floden, inden han skal<br />
i skole. Uttam har et arbejde mere. Hver anden dag møder<br />
han tidligt om morgenen på et slagteri. Her skal han rense<br />
huder for sener, blod og kødrester. Det er ulækkert, men<br />
han siger, at han kan tjene mest ved at tage de ulækre job.<br />
For som han siger: ”Jeg tager de mest ulækre job, for de giver<br />
flest penge. Jeg tjener 1600 taka (160 kr.) om måneden.<br />
Selvom min mor arbejder, har vi hårdt brug for min<br />
løn, for min far har sukkersyge og kan ikke arbejde.“<br />
Fiskerdrenge.<br />
Det er ikke alle børn, der er nødt til at arbejde for andre.<br />
Drengene på billedet er ved at fange små rejer, som skal<br />
vokse sig store i deres forældres dambrug. Mens de hjælper<br />
deres forældre, lærer de også, hvordan de skal blive dygtige<br />
fiskere ligesom deres far, når de bliver voksne.<br />
<strong>Børnearbejde</strong>re i den 3. verden · 13