Børnearbejde - Skoletjenesten

Børnearbejde
før, nu og
i den 3. verden
Skoletjenesten / Arbejdermuseet

Indledning
Hvorfor arbejder børn, og
hvor meget arbejder børn?
Børn har altid arbejdet.
Vi skal ikke så langt til-
bage i historien, før børn i
Danmark arbejdede.
Faktisk var det nødvendigt
for de fleste familier, at
børnene arbejdede, for
100 år siden.
Danmark er et rigt land i
dag, og det er ikke nød-
vendigt, at børn arbejder
for at skaffe mad og husly.
Sådan er det ikke alle
steder i verden. I den
3. verden må mange børn
arbejde for føden. Ligesom
danske børn gjorde det før
i tiden. I dette hæfte kan
du læse om børnearbejde i
Danmark før og nu og
børnearbejde i den
3. verden.
Indhold
Indledning
Danmark for ca. 100 år siden 3
Børnearbejde i Danmark i dag 9
Børnearbejdere i den 3. verden 12

Danmark for ca. 100 år siden
For ca. 100 år siden var det meget almindeligt, at børn måtte arbejde for at
tjene penge til familien. Det var især børn fra fattige familier, der arbejdede,
og dengang var mange familier fattige. Ude på landet arbejdede børnene ved
landbruget, og inde i byerne var det almindeligt, at børnene arbejdede som bybude,
tjenestebørn eller på fabrik.
Børnearbejde på landet
For 100 år siden var det almindeligt, at børnene
hjalp til i landbruget. Allerede fra de
var omkring 5 år gamle, fik de opgaver, som
de skulle passe. Drengene hjalp mændene
med at høste, så og passe gårdens dyr. Pigerne
hjalp kvinderne med at vaske tøj, lave
mad, bage brød og spinde uld.
Børnenes arbejdskraft var så vigtig, at de
kun gik i skole hver anden dag. Og om
efteråret, når kartoflerne skulle høstes, fik de
fri i en uge. Dengang hed ferien kartoffelferien.
I dag hedder den efterårsferie. Så vi
Arbejdermuseet
holder efterårsferie, fordi man for over 100
år siden havde brug for børnenes arbejdskraft
under kartoffelhøsten.
Børnene lærte mange nyttige ting derhjemme.
Det var selvfølgelig vigtigt at lære
at læse, skrive og regne, men det var lige så
vigtigt, at drengene lærte at køre hestevogn,
passe dyrene og pløje, så og høste. På den
måde lærte de alt det, man skulle, for at
blive bonde eller husmand. På samme måde
lærte pigerne alt det, de skulle, for at blive
en god bondekone eller husmandskone.
Det var ikke alle familier, der havde deres
Ude på landet blev
selv små børn sat til
at vogte køer. Det
var svært at styre
køerne, når man
ikke var så stor.
Danmark for ca. 100 år siden · 3

De fattige husmænd
havde ikke ret meget
jord, som de kunne
dyrke. Derfor blev
børnene tit sendt ud
at tjene hos gårdmændene.
4 · Danmark for ca. 100 år siden
Arbejdermuseet
egen gård eller husmandssted. Mange familier
måtte tjene til dagen og vejen ved at arbejde
for bønderne. De voksne arbejdede
som karle og piger, som det hed. Og børnene
blev sendt ud at tjene på gårdene, når
de var 7-8 år gamle. Og når de var 10 eller
11 år gamle, blev mange af dem sendt hjemmefra
for at bo og arbejde på en gård. Disse
børn havde det ikke let og blev ikke behandlet
lige så godt som bøndernes egne børn.
Arbejderbørn i byerne
I de store byer var det især børn fra arbejderfamilier,
der arbejdede. Danmark var
ved at blive et industriland. Fabrikker skød
op i de større byer. Folk fra landet flyttede
til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne.
Lønnen var dårlig, så mange børn måtte
også arbejde. Ellers var der ikke penge nok
til mad, tøj og husleje.
Der var mange forskellige slags arbejde
for børn. De kunne arbejde hjemme med at
lave ting for andre folk. De kunne også
komme på fabrik. Drengene kunne desuden
arbejde som mælkedreng eller bybud,
og pigerne kunne passe børn, gøre rent eller
vaske tøj for andre.
På fabrik
Børn var billig og populær arbejdskraft på
fabrikkerne. I midten af 1800-tallet var der
ikke nogen regler for, hvor meget børn
måtte arbejde. Derfor var arbejdsdagen tit
meget lang – lige så lang som de voksnes –
og det gik ud over deres skolegang. Forholdene
på fabrikkerne var meget dårlige.
Både børn og voksne måtte arbejde i kulde
og træk. Der var giftige dampe og støv, lyset
var mange steder dårligt, og maskinerne, de
arbejdede ved, var ofte farlige. Børnene var
dem, der havde det hårdest. De måtte finde
sig i at blive skældt ud, og de risikerede at
få øretæver, hvis de ikke bestilte nok.
Der var bestemte industrier, som brugte
mange børn. Det var tobaksfabrikkerne,
glasværkerne og tændstikfabrikkerne.

På tobaksfabrikkerne arbejdede børnene med at skille tobaksbladene
ad, så der kunne rulles cigarer af dem, og de hjalp cigarmagerne
med at sætte cigarerne i forme. Skråtobak blev lavet på en
spinderok, der snoede tobaksbladene sammen. Før man fik maskiner
til det, var børn ansat som rokkedrejere til at dreje rokken,
mens en voksen sørgede for at spinde tobaksbladene sammen. Der
var så en dreng, der lagde tobaksbladene frem til ham. Børn blev
både brugt som trækkraft og som håndlangere.
Fabriksloven
– arbejde man kunne dø af
I 1800-tallet var der ingen, der mente, at
børn tog skade af at arbejde. Tværtimod
mente man, at det var godt for børnene at
arbejde. Så lærte de en masse nyttige ting,
og når de arbejdede, kunne de ikke lave ballade.
Alligevel var der nogle problemer med
børnearbejdet, som de voksne ikke kunne
undgå at se. På tændstikfabrikkerne begyndte
børn at dø af fosforforgiftning.
Mange børn arbejdede så meget, at de ikke
havde tid til at gå i skole, eller også var de
for trætte til at følge med i timerne. Og det
bekymrede de voksne.
Arbejdermuseet
Allerede som 7-årig
begyndte jeg at arbejde
“I 1922 skete der en katastrofe for vores
hjem: Far kom til skade og mistede
det ene ben. Far kunne nu kun udføre
lettere arbejde. Vi kunne næsten ikke
få til føden. Kosten bestod af rugbrød
med fedt, kartofler med salt samt havregrød
med vand eller skummetmælk til…
Allerede som 7-årig begyndte jeg at
arbejde i tørvemosen med at rejse og
vende tørv, det var akkordarbejde. Vi
fik 25 øre pr. tusind. Efter nogen
øvelse kunne jeg vende 5000 tørv i 6
timer. Jeg hjalp også til med at samle
kartofler op hos bønderne; jeg fik 75
øre for 10 timers arbejde + kosten.
Pengene måtte jeg aflevere til den fælles
husholdning derhjemme. 10 år gammel
kom jeg ud at tjene, jeg fik plads
på sognets største gård. Lønnen blev
aftalt til 40 kr. for sommerhalvåret + et
par lædertræsko, hvis jeg var rigtig
dygtig. Jeg skulle hjælpe røgteren med
at passe kreaturer. Arbejdet bestod
mest i at passe kalvene. Der var 20 til
30 stykker af dem; de skulle trækkes
ud om morgenen og hjem om aftenen,
flyttes 2 gange om dagen samt vandes
hver middag af en spand. Desforuden
skulle jeg flytte og vande to store tyre.
Dem skulle jeg ikke trække ud og ind.
Den ene tyr var ondskabsfuld, jeg var
bange for den og fik også et par skrammer
af den, men da jeg beklagede mig til
røgteren, sagde han bare, at det hører
med til erhvervet.”
Svend Villadsen,
født 1915 i Midtjylland
Danmark for ca. 100 år siden · 5

Mælkedrenge.
Man lavede derfor en undersøgelse af børns
arbejde på fabrikkerne for at se, om det var
skadeligt for deres udvikling.
Det endte med, at der blev vedtaget en
lov om børns arbejde på fabrik. I loven stod
der, at børn under 10 år ikke måtte arbejde
på fabrik. Børn mellem 10 og 14 år måtte
højst arbejde 6 timer om dagen.
Den ny lov gjaldt kun for børn, der arbejdede
på fabrik. Det vil sige, at der ikke
var regler for børn, der arbejdede ude på
landet.
Noget af det farligste arbejde, som børn blev sat til, var
på tændstikfabrikkerne. Når man lavede tændstikker,
skar en maskine først en masse tynde pinde. Børnene
satte pindene ned i en ramme, som holdt pindene fast,
mens spidsen blev dyppet i det flydende svovl. Bagefter
skulle rammerne tømmes for tændstikker, og det var også
børnearbejde. Dengang brugte man hvid fosfor til at
lave svovlet på tændstikkerne. Det var meget giftigt, og
når børnene indåndede dampene fra fosfor, begyndte
deres knogler at smuldre. Det var især i munden, at det
var galt. Børnenes tænder begyndte at falde ud, og kæben
gik langsomt i opløsning. De børn, der blev forgiftet
af fosfor, led en smertefuld død, men der skulle gå
flere år, før der blev gjort noget ved det.
6 · Danmark for ca. 100 år siden
Arbejdermuseet
Mælkedrenge og bybude
For 100 år siden havde man ikke køleskab,
så folk fik leveret frisk mælk hver eneste
morgen. Mælken blev bragt til døren af
mælkekusken, som havde en eller flere
mælkedrenge ansat. Mælkedrengene skulle
bære mælken op til kunden og tage de
tomme flasker med ned. Det var et arbejde,
der gav en bedre løn end fabriksarbejdet,
men arbejdet startede kl. 5 om morgenen,
før børnene skulle i skole. Og det var svært
at holde sig vågen, når man havde været
ude med mælk om morgenen.
Pige i huset
Mange piger arbejdede som ung pige i huset.
Det vil sige, at de arbejdede for en velhavende
familie. De skulle hjælpe med at
vaske tøj, gøre rent, passe børn og købe ind.
Og når de kom hjem, skulle de ofte hjælpe
deres mor med de samme ting.
Hjemmearbejde
En helt speciel måde at tjene penge på var
hjemmeindustrien. Det vil sige, at folk sad
hjemme hos sig selv og lavede noget arbejde

for en fabrik eller en forretning. Det kunne
være kvinder, som sad hjemme og syede tøj
for en forretning, men det kunne også være
folk, der sad hjemme og lavede tændstikæsker,
ildtændere, rullede cigarer eller noget
helt andet for en fabrik. De hentede de
ting, de skulle bruge, på fabrikken, samlede
dem derhjemme og gik tilbage til fabrikken
for at aflevere dem. Det var ofte et arbejde,
som børn også var med til. Så kunne børnene
sidde og arbejde, når de kom hjem fra
skole, eller om morgenen, før de skulle i
skole. Man tjente ikke ret meget på hjemmearbejdet,
så der skulle bruges mange timer
for at tjene penge nok til mad og husleje.
Hvordan med skolen?
Børnearbejdet gik ud over skolen. For at
børnene både kunne passe et arbejde og
passe deres skole, var der skole om formiddagen
og om eftermiddagen. På den måde
kunne børnene enten arbejde om formiddagen
eller om eftermiddagen og passe deres
skole samtidig.
Arbejdermuseet
Jeg var stolt over min første ugeløn
“Da jeg var nået de 10 år, fik jeg arbejde på Carlsberg. Vi
små arbejdsmænd skulle møde kl. 6 morgen til 12 middag,
med en halv times pause. Altså 5 en halv times ølaftapning.
Jeg sad foroverbøjet over en tappemaskine, som også
har sat sine spor på mig.
Det var et koldt job om vinteren at håndtere de kolde
tønder, som ankom i de tidlige morgentimer, og vi små
drenge skulle trille de store tønder sammen med de voksne
op ad et langt lad. På de strenge frostdage hang fingrene
fast i jerntøndebåndene. Det morede de voksne, når vi pustede
på de ømme fingre. Al den herlighed blev belønnet
med 2 kr. om ugen, ca. godt 5 øre i timen.
Og al det tøj, man ødelagde. Når klokken var 12 middag,
og vi skulle hjem, var mine bukser plaskvåde af øl, som
stivnede på vejen hjem. Jeg var stolt over min første ugeløn,
men det var alligevel en hård omgang: Op kl. 5 morgen
for at hente gammelt brød, og om vinteren travede vi af
sted i høje snedriver og havde våde fødder, inden vi begyndte
det daglige arbejde. Der må have været godt med
krummer i mig, for sygdom kan jeg ikke huske, at jeg har
haft.”
V.F.J. Mortensen, født 1885
CW-Obels Tobaksfabrik 1905.
Danmark for ca. 100 år siden · 7

Det var en god hjælp til huslejen
“Da jeg var 7 år, fik jeg formiddagsplads hos grev Schel. Jeg
glædede mig til at skulle være med til at tjene lidt til hjælp
hjemme.
Det var en lang vej at gå to gange hver dag, i tyndt tøj
og bundløse træsko.
Jeg var der to vintre og en sommer. Jeg kom kl. 7 om
morgenen, så begyndte jeg at bære brændsel op til 6 værelser
og badeværelset; centralvarme var der ikke dengang
i ejendommene. Badeovnen var en kobberbeholder med
vand og blev opvarmet som en almindelig kakkelovn. Det
var en hård tur at tage nede fra kælderen op til 2. sal med
alt det brændsel. Når det var ordnet, skulle der pudses fodtøj,
som gerne var mellem 10 og 15 par, og dengang var
damestøvlerne langskaftede og nåede til knæene – og så
skulle det skinne.
Så skulle jeg i byen for kokkepigen og derefter fyre op
under badeovnen, så der var varmt vand hele dagen til bad
og køkken.
Så skulle jeg hjem og læse lektier og i skole. Jeg tjente
3 kr. om måneden, men trods det var det en god hjælp til
huslejen, og jeg var altid glad om morgenen, når jeg skulle
derind.
Kokkepigen var så flink mod mig og gav mig varm te og
mad, som jo gjorde godt i en sulten mave.”
H.C.J. Petersen, født 1882
8 · Danmark for ca. 100 år siden
Arbejdermuseet
De børn, som arbejdede, havde ofte
svært ved at følge med i skolen. De havde
ikke meget fritid og var ofte alt for trætte til
at læse lektier, når de havde fri. På nogle fabrikker
var børnenes arbejdsdag endda så
lang, at de slet ikke nåede i skole. Det var et
stort problem, fordi børnene så ikke lærte
at læse, skrive og regne.
Hvorfor arbejdede børn?
Børn arbejdede, fordi de var nødt til det.
Det var især børn fra de fattigste familier,
som var tvunget til at arbejde. Hvis faderen
var arbejdsløs, kunne han ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse,
og han kunne heller
ikke få bistandshjælp. Derfor måtte børnene
tjene penge, hvis de skulle have tag
over hovedet og noget at spise.
Hvis moderen var alene med børnene,
var det også nødvendigt, at børnene arbejdede.
Selvom moderen havde et arbejde,
tjente hun ikke nok til, at familien kunne
leve af det. Kvinder tjente meget mindre
end mænd.
På glasværkerne blev der arbejdet både dag og
nat. De store ovne, hvor glasset blev smeltet, blev
holdt i gang hele tiden. Det var for dyrt og tog for
lang tid, hvis de skulle varmes op hver morgen.
Glaspusterne arbejdede enten om dagen eller
om natten, og indtil 1873 var der ansat børn til
at gå til hånde.
Der var meget varmt og mørkt i glashytterne,
og børnene så ikke meget til dagens lys.
Børnene havde lange arbejdsdage på helt op
til 12 timer, og de arbejdede enten om dagen eller
om natten. Børnene skiftedes til at arbejde om
dagen og om natten. Når de arbejdede om natten,
måtte de sove om dagen. Det er ikke godt for
helbredet, og det gik også ud over deres skole.

Børnearbejde i Danmark i dag
Børnene har fået det bedre
Der er sket meget i Danmark siden 1873. I
løbet af 1900-tallet blev forholdene for arbejderfamilierne
bedre. Forældrene begyndte
at få mere i løn, så det ikke var nødvendigt
for børnene at arbejde så meget. Der blev
også vedtaget forskellige love, som beskyttede
børnene mod det hårdeste arbejde.
Det blev forbudt at ansætte børn under 14
år på fabrikkerne, og børnene blev ældre,
før de begyndte at arbejde. Efterhånden fik
familien mere tid til at være sammen, og
børnene fik mere tid til at lege og passe deres
skole. Alligevel var der mange børn, der
måtte arbejde for at tjene penge til familien
for bare 50 år siden.
Arbejdermuseet
Det er ikke nødvendigt at arbejde
I dag er det sjældent, at børn er nødt til at
tjene penge til familien i Danmark. Der er
også meget skrappe regler for, hvor meget
børn må arbejde. Det er vigtigere, at børn
får tid til at lege og har tid til at passe skolen.
I dag går børn længere i skole, end man
gjorde for 50 år siden. Dengang gik de
fleste ud af skolen efter 7. klasse, i dag går
de fleste mindst 10 år i skole og tager en uddannelse
efter folkeskolen. Derfor må børn,
der går i skole, ikke arbejde så meget, at det
går ud over skolen og fritiden.
I dag må børn først tage et arbejde, når
de er fyldt 13 år, og de må kun have let arbejde,
der ikke ødelægger deres helbred.
Du skal være
mindst 15 år, før
du må arbejde som
flaskedreng i et supermarked.
Det er
fordi, børn under
15 år ikke må arbejde
med maskiner.
Drengen på
billedet står ved
flaskemaskinen og
tager imod brugte
flasker.
Børnearbejde i Danmark i dag · 9

10 · Børnearbejde i Danmark i dag
I Danmark skal man mindst gå i skole til og
med 9. klasse. Og der gælder særlige regler,
mens børnene går i folkeskolen.
Børn, der går i folkeskolen, må kun arbejde
2 timer om dagen efter skoletid, og
de må ikke arbejde om morgenen, før de
skal i skole. I ferier og weekender må de arbejde
7-8 timer om dagen.
Det er vigtigt, at børn får deres nattesøvn,
og indtil de bliver 15 år, må de ikke
arbejde efter kl. 20 om aftenen. Når de er
blevet 15 år, må de gerne arbejde om aftenen,
men hvis de står i butik, skal der også
være en voksen til stede.
I kan finde alle reglerne for børns arbejde
på www.jobpatruljen.dk
Det er jo rart med nogle penge, så er man
sikker på, at man har mere end bare det,
man får derhjemme
Mia bor i Hellerup sammen med sin storebror og sine
forældre. Hun er 14 år, går i 8. klasse og har et fritidsjob
som piccoline på et kontor. Hendes arbejde
består i at tage fotokopier, vande blomster, tømme
opvaskemaskinen og pakke bøger og hjælpe til med
forskellige småting. Det er et let arbejde, hvor hun
ikke behøver at slæbe på tunge ting. Mia arbejder 4
timer om ugen. Det foregår om mandagen og tirsdagen.
Om mandagen møder hun ca. kl. 14, og om tirsdagen
møder hun kl. ca. 14.30. Det passer med,
hvornår hun har fri fra skole. Hun er glad for sit arbejde
og synes, at de voksne behandler hende pænt.
Hun tjener 44 kr. i timen. Pengene bruger hun på
biografture, men hun har også sparet sammen til en
sprogrejse. Hendes forældre betaler også til rejsen,
men de synes, det er rart, at hun også kan betale en
del af rejsen.
Mia får lommepenge af sine forældre, så det er
ikke strengt nødvendigt, at hun arbejder, men hen-
Arbejdermuseet
Børn og unge må heller ikke sættes til at
passe farlige maskiner eller udsættes for giftige
dampe. Og de må heller ikke løfte ting,
der er meget tunge. Indtil man bliver 18 år,
må man kun løfte ting, der vejer op til 12 kg.
Det er det samme, som en ølkasse med tomme
flasker vejer.
Alligevel går det galt
Nogle overholder ikke reglerne og sætter
børn til arbejde, som de ikke må udføre.
Der sker hvert år ca. 600 arbejdsulykker,
hvor det går ud over børn og unge. Det er
især, fordi de bliver sat til at arbejde med
farlige maskiner. Eller når de står alene om
aftenen i en kiosk eller på en tankstation.
Om aftenen er der større risiko for at blive
udsat for røveri, og unge mennesker er lette
des forældre synes, det er fint, at hun har et arbejde,
bare det ikke går ud over skolen. Hun synes
ikke, at det er svært at følge med i skolen, selvom
hun har et arbejde ved siden af. Hvis det bliver for
svært at følge med, vil hun holde op med at arbejde.

ofre. Derfor skal der være en voksen på arbejde
sammen med den unge.
Hvorfor arbejder børn i dag?
Når det nu ikke er nødvendigt at arbejde,
hvorfor arbejder børn så i dag?
De fleste børn arbejder for at tjene penge
til noget, de gerne vil købe. Det kan være
alt fra biografture til tøj og mobiltelefon eller
rejser. Det er ikke nødvendigt for familien,
at de tjener penge, og de beholder
pengene selv. Mange synes også, at det er
spændende at have et arbejde, og forældrene
synes også, at det er en god ide, så
længe det ikke går ud over skolen. Men der
er også mange unge, som synes, de er nødt
til at arbejde for at få råd til den smarteste
mobiltelefon eller til dyrt modetøj. De er
bange for at blive mobbet, hvis de ikke følger
moden.
Det bedste er at arbejde sammen
med de andre
Ali bor sammen med sin lillesøster og sin mor. Han
er 15 år og går i 9. klasse på Klostervængets skole i
København.
Han har et fritidsjob på et stort hotel tæt ved
Vesterport Station. Ali arbejder i hotellets køkken.
Arbejdspladsen kom han til at kende, fordi han var
der i erhvervspraktik i 8. klasse og var meget glad
for at være der.
Ali er vikar i køkkenet og bliver tilkaldt, når der
mangler personale i weekenden. Han kan godt sige
nej, hvis han har lavet andre aftaler. Han arbejder
enten fra kl. 5-13 eller kl. 7-13. Han er med til at
lave morgenmad til hotellets gæster. Han steger bacon,
koger blødkogte æg, laver røræg osv. Ali er meget
glad for sit arbejde. Han kan godt lide at lave
mad og er blevet tilbudt en elevplads som kok, hvis
han stadig har lyst til dette arbejde, når han er fær-
Arbejdermuseet
Når du er fyldt 13 år, må du gerne dele reklamer og ugeaviser ud,
men du må ikke dele morgenaviser ud, fordi det skal gøres tidligt
om morgenen, og du må ikke arbejde før skoletid.
dig med skolen. Han er glad for at arbejde sammen
med sine kolleger. De har det skægt og godt sammen.
Der er altid en god stemning i køkkenet, også
selvom der er travlt. Der bliver heller ikke skældt
ud, hvis man kommer til at lave en fejl. Lønnen er
også god. Ali får lige så meget i løn som en over 18
år.
Hans mor er også glad for, at Ali har fået et godt
fritidsjob. Han bestemmer selv over de penge, han
tjener. For dem køber han tøj eller ting, han skal
bruge i skolen. Han har også selv betalt sin mobiltelefon.
Ali går til fester en gang imellem, og det
koster også nogle penge. Men han er nu begyndt at
spare op til en stor ting: nemlig at få et kørekort,
når han bliver 18 år.
Ali har det godt med sit fritidsjob. Han er meget
glad for arbejdet og kollegerne, og han glæder sig til
at blive færdig med skolen, så han kan komme i
gang med en uddannelse, måske som kok.
Børnearbejde i Danmark i dag · 11

Jeg savner min mor
12 · Børnearbejdere i den 3. verden
Børnearbejdere i den 3. verden
Pigen på fotoet hedder Munni. Hun arbejder som tjenestepige
hos en rig familie. Hun står op kl. 6, vasker sig og laver
morgenmad til familien. Bagefter vasker hun op og gør
rent og tager et bad. Så er det endelig hendes tur til at
spise morgenmad. Efter hun har spist, laver hun frokost til
familien. Om eftermiddagen går hun i skole. Det foregår i
familiens garage, hvor alle tjenestebørnene fra gaden samles
for at lære at læse og skrive. Munni er næsten lige kommet
til byen, og hun savner sin mor. Hendes mor var nødt
til at sende hende bort, fordi hun skulle arbejde. Munni får
ikke løn for at arbejde hos familien. Til gengæld har de lovet
at tage sig af hende, indtil hun skal giftes. Munni er
heldig, fordi hun er kommet til en god familie, der giver
hende lov til at gå i skole, og som ikke slår hende. Mange
piger bliver holdt som slaver. De bliver sat til at arbejde fra
tidlig morgen til sen aften. De må ikke gå i skole og bliver
slået eller mishandlet, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt.
Arbejdermuseet
Mens børn i Danmark i dag arbejder for at
tjene nogle ekstra lommepenge, ser det helt
anderledes ud andre steder i verden. I de
fattigste lande er børn nødt til at arbejde.
Over halvdelen af befolkningen lever for
under 7 kr. om dagen, og både voksne og
børn må arbejde for at få råd til mad hver
dag. Hvis de fattige familier skal have mad
to gange om dagen, er børnene nødt til at
tjene penge. Børn er billig arbejdskraft, deres
løn er ofte kun nogle få kroner om dagen.
Og der er børn, der arbejder gratis og kun
får et sted at sove og lidt mad hver dag. Det
er børn, som er sendt væk hjemmefra, eller
som har mistet deres forældre. Børnearbejde
går ud over børnenes helbred og skolegang.
Meget af det arbejde, børnene laver i de fattigste
lande, vil man ikke en gang sætte
voksne til at lave i Danmark, fordi det er for
farligt og usundt.

Børnene arbejder for længe
I de fattige lande er der ingen regler for,
hvor meget børn må arbejde, og mange må
arbejde fra tidligt om morgenen til sent om
aftenen. I hovedstaden Dhaka i Bangladesh
arbejder over en million piger som tjenestepiger.
De må arbejde fra kl. 6 om morgenen
til kl. 23 om aftenen, og nogle af dem er
kun seks år gamle. Det er kun de heldige,
som arbejder for en god familie, og som også
får lov til at gå i skole. De fleste tjenestepiger
kommer fra landet og er sendt ind til
byen som tjenestepiger, fordi deres forældre
ikke havde råd til at give dem mad. Mange
af dem ser ikke deres forældre igen.
Børnenes arbejde er farligt og usundt
Der er ingen regler, der beskytter børnene
mod farligt arbejde. Det er ikke, fordi børnene
er glade for at have et farligt arbejde,
men når valget står mellem at sulte eller arbejde,
så vælger de at arbejde. Mange børn
er nødt til at arbejde på værksteder, der er
beskidte og fulde af støv. Her sidder de ved
maskiner, hvor de nemt kan få en hånd i
klemme eller få revet en finger af. Det er
ikke kun på værkstederne, at børn passer et
farligt arbejde. I Bangladesh sætter man
børn til at skille brugte batterier ad, så man
kan bruge metallet og plastikken igen. Det
er et meget beskidt og usundt arbejde, hvor
børnene får ødelagt lungerne og huden.
Arbejdermuseet
Jeg tager de mest ulækre job, for
de giver flest penge
Uttam er 15 år og må hver dag sætte helbredet på spil ved
farligt arbejde. Hans far er syg og kan ikke arbejde. Det er
Uttam, der må forsørge familien. Han sidder 6 timer hver
dag og hamrer løs på de brugte batterier for at skille dem
ad. Han er sort og beskidt over hele kroppen af det giftige
sorte støv, der er inden i batterierne. “Jeg hamrer mig over
fingrene. Mine hænder skærer sig på metallet. Min hud får
skrammer og klør. Jeg ved, det er farligt, men hvad kan jeg
gøre? Jeg er nødt til at have dette arbejde, ellers ville min
mave knurre hver dag”, siger Uttam. Når klokken er to, har
han fri og kan lige nå at vaske sig i floden, inden han skal
i skole. Uttam har et arbejde mere. Hver anden dag møder
han tidligt om morgenen på et slagteri. Her skal han rense
huder for sener, blod og kødrester. Det er ulækkert, men
han siger, at han kan tjene mest ved at tage de ulækre job.
For som han siger: ”Jeg tager de mest ulækre job, for de giver
flest penge. Jeg tjener 1600 taka (160 kr.) om måneden.
Selvom min mor arbejder, har vi hårdt brug for min
løn, for min far har sukkersyge og kan ikke arbejde.“
Fiskerdrenge.
Det er ikke alle børn, der er nødt til at arbejde for andre.
Drengene på billedet er ved at fange små rejer, som skal
vokse sig store i deres forældres dambrug. Mens de hjælper
deres forældre, lærer de også, hvordan de skal blive dygtige
fiskere ligesom deres far, når de bliver voksne.
Børnearbejdere i den 3. verden · 13

I lære som guldsmed
14 · Børnearbejdere i den 3. verden
Børnenes arbejde er hårdt
Mange børn bliver slidt op af hårdt arbejde.
I Bangladesh bliver mange børn sat til at slå
mursten i stykker, så de kan bruges som
grus og skærver. De sidder på jorden det
meste af dagen og slår murstenene i stykker
med en hammer. Det er den samme bevægelse,
de gør igen og igen. I gamle dage i
Danmark var det de fattigste voksne, der
arbejdede med at slå sten til skærver. Nu
foregår det med maskinkraft. I Bangladesh
kan det ikke betale sig at købe maskiner til
at gøre arbejdet, fordi børnene får så lidt i
løn. Et barn, der sidder og slår skærver, kan
tjene 5 kr. på en hel dag.
Hvad med skolen?
I de fattigste lande er det slet ikke alle børn,
der får mulighed for at gå i skole. Skolerne
er heller ikke så gode som i Danmark. Klasserne
er alt for store med helt op til 150
børn. Der er ingen eller kun få skolebøger,
så undervisningen er heller ikke så god.
Mange børn holder også op med at gå i
skole, fordi de bliver slået og skældt ud.
Mohammed er 14 år og er i lære som guldsmed.
Han har ikke set sine forældre, siden
han var 10 år og blev sendt ind til byen for
at blive guldsmed. Han arbejder hver eneste
dag på værkstedet fra kl. 9 om morgenen
til kl. 2 om natten og har ikke tid til at gå
i skole eller lege. Mohammed ville ønske,
at han kunne gå i skole. Han får ikke løn
for sit arbejde. I stedet får han mad og et
sted at sove. Det tager 6 år at blive guldsmed,
og Mohammed har været i lære i 4
år. Der vil gå 2 år mere, før han er guldsmed
og kan begynde at tjene penge.
Arbejdermuseet
Selvom mange børn gerne vil gå i skole, kan
de ikke få lov til det. Deres forældre har
mere brug for, at de arbejder og tjener
penge. Og så er der flere steder, hvor det
koster penge at sende børnene i skole, og
det har de fattigste forældre ikke råd til.
Hvordan kan børnene få det bedre?
De fattige børn er nødt til at arbejde for at
få noget at spise. Derfor har de ikke tid til
at gå i skole, eller også har forældrene ikke
råd til at lade dem gå i skole. Når børnene
så bliver voksne, har de ikke en uddannelse,
og de kan kun få arbejde, der er dårligt lønnet.
De er dømt til at være fattige hele livet,
hvis de ikke får hjælp.
Der er flere forskellige organisationer,
som prøver at hjælpe børnene ud af fattigdommen.
En af dem er Red Barnet, som opretter
skoler til de børn, der ikke kan gå i almindelig
skole, fordi de skal arbejde. Det er en
stor hjælp for børnene, at de får lov at gå i
skole. Så har de måske mulighed for at få et
bedre job, når de bliver voksne. Men så

længe deres forældre ikke tjener ret meget,
er de fortsat nødt til at arbejde. Hvis deres
forældre fik en ordentlig løn, behøvede de
ikke at arbejde. Så kunne de få tid til at gå
skole, holde fri til at lege og have tid til at
være børn.
Børnene er nødt til at arbejde
246 millioner børn er børnearbejdere. Det
er børn mellem 5 og 11 år, som er nødt til
at arbejde for at overleve. Mange af dem
har ikke tid til at gå i skole, og mange af
dem har et arbejde, der går ud over deres
helbred. De lever et hårdt liv, hvor de skal
knokle for at overleve. Næsten alle børnearbejdere
lever i verdens fattigste lande.
Verdens fattige børn arbejder, fordi de er
nødt til det, ikke fordi de har lyst. For 100
år siden var fattige børn i Danmark også
nødt til at arbejde. Kunne du tænke dig at
være en af dem?
Skærvepige. Kvinder og børn sidder overalt i
Dhaka og slår gamle mursten itu. De tjener
5 kr. om dagen.
Arbejdermuseet
Jeg er nødt til at arbejde over
Raman er 10 år. Han har arbejdet, siden han var 9 år. I dag
arbejder han på et værksted, hvor man laver små metalrør.
Han møder klokken halv ni om morgenen og er først færdig
klokken halv elleve om aftenen. Det er 14 timer om dagen,
og han har kun fri om fredagen. Arbejdet er hårdt, og han
får ondt i sine hænder, når han skal slibe de små metalrør
runde. Raman siger, at han er nødt til at arbejde så meget,
ellers har hans familie ikke råd til at betale husleje. Han
ville gerne gå i skole, men det er der ikke tid til.
Hvor lever børnearbejderne?
60% eller over halvdelen af verdens
børnearbejdere bor i Asien.
23% eller knap en fjerdedel bor i Afrika.
8% lever i Sydamerika.
6% lever i Mellemøsten og Nordafrika.
Kun 3% lever i Europa og USA.
I kan læse mere om børnearbejde i Bangladesh på:
www.redbarnet.dk/boernearbejde
Børnearbejdere i den 3. verden · 15

Tobaksfabrik 1890’erne.
© Skoletjenesten Arbejdermuseet 2005. Tekst: Torkil Adsersen.
Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: Richard Larsen Grafisk.
Fotos © Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Forsiden, s. 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og bagsiden.
Foto © Red Barnet: Forsiden (helsidefoto), s. 12, 13, 14, 15.
Foto © Harry Nielsen: s. 11.
www.arbejdermuseet.dk www.skoletjenesten.dk