Jubilæumsnummer - Forside

HVORDAN DET HELE STARTEDE
| Islandshunden
paudstilling. DKK havde besluttet at denne skulle løbe af
stablen i Bella Centeret i København. I den forbindelse blev
vi enige om at benytte os af chancen for at afholde et træf
samtidig med dette store arrangement – således at hundeejere
fik mulighed for at deltage i to store begivenheder, i
samme weekend.
De foregående år, med undtagelse af Gjerrild Nordstrand,
har alle haft et skue med på programmet. Skuerne er uofficielle
udstillinger, som afvikles anderledes end de officielle
udstillinger. Indtil 1997, har det ikke været muligt at afvikle
officielle udstillinger, kun for Islandske Fårehunde, så netop
på dette første træf, i klubbens udstilling – blev også den
første officielle klubvinder udstilling afholdt.
Året efter, blev det atter Fyn som fik glæden af at afvikle
årets træf, eller nærmere betegnet Tåsinge, lige syd for
Svendborg. Carlsberg Camping dannede rammen om en
del af træffet – men selve skuet og udstilling blev afviklet
på Valdemar Slots plæner. Fantastiske omgivelser, at fremføre
vores hunde i – og alle tiders reklame stunt, i og med,
at Valdemars Slots pressesekretariat var med ind over – at
markedsføre træffet. Endnu engang var det lykkedes os, at
få fornøjelsen af Hans-Åke Sperne, fra Sverige, da han dømte
den officielle udstilling på dette års træf.
I 1999 blev det så endnu et af Danmarks dejlige udkantsområder
som dannede rammen om træffet. Hanstholm Camping
(som vi i øvrigt besøger igen til næste år), med deres
gode faciliteter, var stedet hvor weekenden foregik. Desværre
viste Vesterhavet/Skagerrak sig fra lidt af sin grufulde side
– og vejret var af og til, ikke hundeejer venligt (hundene var
sikkert ligeglade – og dog…).
Næsten lige så langt væk man kan komme fra Hanstholm,
blev år 2000’s træf afviklet. På Ore Camping, tæt ved Vordingborg.
På dette træf indgik vi aftale med en flok ”danske
vikinger”, som kom med deres boplads – og satte et dejligt
krydderi på arrangementet.
Men vi må nok alle konstatere, at denne plads ikke vil få
mange stjerner i Islandsk Fårehundeklubs ”Camping Guide”.
Hytterne, som var til rådighed, var af meget ringe stand og
Den Islandske Fårehund er en del af den islandske kulturarv og binder, som JØRGEN METZDORFF
skulpturen “Sólfar” (Jón Gunnar Árnason), på smuk vis Islands fortid og nutid sammen.
kvalitet. Ikke engang service, fandtes der i hytterne – men
”campingfatter” fik fat i en container fuld af tallerkner og bestik,
som så kunne ”lånes ud”.
Som noget nyt, på dette træf – blev der arrangeret såkaldte
”familiegrupper”, hvor ”gamle” garvede og debuterende
træf deltagere, blev blandet på kryds og tværs. Et rigtig godt
initiativ, som flere af de efterfølgende træf, har fulgt op på.
Her er netop muligheden for at lære nye medlemmer at
kende, samtidig med – at alle fik ansvar for enkelte arbejdsopgaver,
og dermed også en del af ”helheden”.
I 2001, vendte vi så tilbage, til et ”gammel kendt” sted
– nemlig Mickleits Camping – som dog havde skiftet navn i
mellemtiden, til Tårup Strands Camping. Forholdene var de
samme som tidligere, et begrænset antal hytter/campingvogne
til leje – men til gengæld et pragtfuldt græsområde
centralt beliggende (uden andre campister) til afviklingen af
de mange aktiviteter på.
Men da dette var det 10’ende træf i træk (en slags jubilæum),
hvad var så mere naturligt at henligge omgivelserne, til der
hvor det hele startede.
Som årene efterhånden er gået, deltog flere og flere familier
– hvilket jo bland andet stillede større og større krav til pladserne.
Det var nu blevet en tradition, at der blev lejet et stort
telt, til afvikling af både foredrag, børneaktiviteter og sidst,
men ikke mindst, festmiddagen i. Det havde næsten været
en tradition, at der blev serveret helstegt pattegris (og af og
til lam), men netop i 2001 – blev denne bølge vendt, og en
Kinesisk Restaurant kom forbi – og satte en stor buffet op,
med et sted mellem 12 og 18 forskellige retter.
I klubbens første ”jubilæums periode” – 5 året for opstarten
af Islandsk Fårehundeklub, 2002, var det så atter engang Jyllands
tur. Og træfudvalget havde fundet alle tiders plads
– tæt ved Farsø (Limfjordens sydlige ende).
Et meget velvilligt værtspar, tog godt imod os, og sørgede
for at vi fik tiptop service hele vejen igennem denne forlængede
weekend. Det eneste der kunne opstå tvivl om, det var
hvis en af træf deltagerne efterspurgte Wilfred, så kunne der