Jubilæumsnummer - Forside

ISLANDSK UDTALE
0 | Islandshunden
af Marianne Bratlann
Imarts måned blev min gamle, grønne, slidte islandske
navnebog af Marit Jonsson hevet frem endnu engang.
Denne gang var årsagen ikke blot nysgerrighed for at
få at vide, hvad et navn betød, men at Mestur og Gríma
havde fået 6 dejlige hvalpe og at DKK skulle have oplysninger
om hvalpene, deriblandt deres navne, inden de
blev 3 uger.
Faktisk havde Grímas ejer og jeg allerede kigget meget i bogen,
lige fra hundene havde parret første gang og vore hvalpedrømme
nu virkede mere realistiske. Vi var ikke i tvivl om,
at hvalpene skulle have islandske navne. Der er en meget
lang tradition i Danmark for, at islandske heste også får islandske
navne. Denne tradition har de allerfleste opdrættere
og ejere af IF’er også taget til sig, og efter vores mening er
det en meget smuk tradition, at islandske hunde selvfølgelig
har islandske navne.
Vi havde også udvalgt mange navne, men vi bestemte os for
at vente med den endelige beslutning, til vi kunne se, hvordan
hvalpene så ud i virkeligheden. Navnet skulle bruges til
at fortælle noget om hunden, f.eks. farve, aftegninger, sind,
eksteriør, bevægelse, men vi var også interesseret i at bruge
navne fra den nordiske mytologi, eller hævdvundne navne,
og så skulle det være til at udtale for danske tunger!
Islandske navneord og tillægsord kan ofte bruges som hundenavne,
de skal bare lige passe til hundens køn. Det islandske
sprog har nemlig stadig hankønsord og hunkønsord lige
som på tysk.
Som hovedregel er alle ord der ender på -i og -ur hankønsord,
og hunkønsord ender altid på -a, lige bortset fra undtagelserne,
dem er der nogle få af, som blandt andet Hildur og
Rindur. F.eks. kan Dani, - udtales darni og betyder en dansker
(en dansk mand) bruges til en hanhund. Hvis danskeren er
af hunkøn, ændres endelsen og bliver til Dana, og udtales
darna.
De islandske navne lyder meget smukke, når de bliver udtalt
rigtigt, men det er ikke nemt for os danskere at udtale navne
med -r i, for man skal kunne ”rulle” på -r’et, ligesom man gør
i Norge og Sverige, men ellers skal man bare kunne nogle få
sproglige regler, for at få det til at lyde rigtig islandsk.
For det første, er der ALTID tryk på første stavelse. F.eks. ANvaka
og for det andet er a’erne altid åbne lige som i Arne.
Det er 2 nemme regler, der er lette at huske, og som automatisk
gør at udtalen lyder mere islandsk. Men det der kan
snyde os danskere ved det islanske sprog er, at de har mange
af de sammen bogstaver som vi har i dansk, men at de
kendte bogstaver har en hel anden lyd på islandsk, og så har
de nogle bogstaver i deres sprog, som vi slet ikke har i vores
HVALPEN
Hvad skal HVALPEN hedde
alfabet. Her er nogle eksempler.
Vi har talt om a’et, så vi går videre til det islandske -ð, der
er et blødt -d lige som i rødgrød, så Blíða, der betyder den
blide, udtales bliida. Men læg lige mærke til -i’et i Blíða. Der
er ingen prik over i’et, men en accent! Det hænder, at der er
en accent over en vokal, og det er vigtigt at bemærke, for
det ændrer udtalen af vokalen væsentligt. Således bliver et
á udtalt som -au, f.eks. Fálki udtales faulki og betyder falk, og
Ása, der er et pigenavn, udtales ausa. Er der en accent over -
i’et, altså - í, bliver vokalen skarp som i is og lyden bliver lang,
som vi så det i Blíða, mens et almindeligt –i, inde i et ord,
udtales mere som et -e, f.eks. Bliki bliver til bleki.
Er der accent over ó og ú gør det vokalen rund og lang som
i sol og rude. F.eks. Móa, der betyder mor, udtales mooa
og Brúsi, der betyder en jætte, udtales bruusi. Men -o uden
accent udtales som -å og -u lyder mere som -ø, så Snorri
udtales snårri og Skuggi, der betyder skygge, udtales skøggi,
Der findes et grafisk tegn til lyden ø, det er -ö, i f.eks. Fjölnir,
der er et andet navn for guden Odin.
Det islandske alfabet har også bogstavet Þ, der udtales som
det engelske -th. På islandsk hedder guden Thor i virkeligheden
Þór.
Bogstavet -g, når det er inde i et ord, udtales som -j i f.eks.
Logi = låji, der betyder lys eller flamme.
Bogstavet -y udtales som -i, så Lysa, som betyder den lyse,
bliver til lisa, og Mysla, som betyder lille mus, udtales misla.
Bogstavet -e udtales ofte som dansk -æ, f.eks. bliver Edda til
ædda, og det betyder et digt. Nu vi er ved bogstavet -æ, så
udtales det -ai, f.eks. Gæfa bliver til gaiva og det fører os frem
til, at der også er nogle af konsonanterne der er lidt finurlige.
Se lige f ´et i Gæfa. Inde i et ord bliver f til v. Vi ser det også i
Fafnir, som bliver til favnir.
Hvis -h og -v står ved siden af hinanden, som i Hvítur, der
betyder hvid, så udtales h’et som et k, og nu er vi slet ikke i
tvivl om udtalen af Hvítur, for hv bliver til kv, accent over i’et
gør vokalen skarp og lang, og u bliver til ø, og så skal vi lige
huske at rulle på -r’et, derfor skal navnet udtales kviitør.
Der er lige et par ting til med de der konsonanter. -nn og -ll
bliver som oftest til -dn og -dl, hvor d ’et udtales hårdt, så
det kan høres, næsten som et -t. Det vil sige at Múninn, der
er navnet på den ene af Odins ravne, udtales muunidn og
Skolli, som betyder ræv, udtales skådli.
Der er også noget med sammensætningen af bogstaverne
-rn. Her sniger der sig et -d ind imellem. For eksempel Bjarni
udtales bjardni og Kjarni bliver til kjardni. Men nu, hvor jeg
skal bruge min lille grønne Navnebog, for at se hvordan reg-