DE MEST VINDENE HUNDE KLUBUDSTILLINGER | Islandshunden KLUBUDSTILLINGER gennem tiden af Wilfred Olsen Her i 10 året for Islandsk Fårehundeklubs opstart (klubben startede d. 1. januar 1997), kan der laves mange forskellige statistikker og tilbageblik Et af de arrangementer, en selvstændig raceklub kan arrangere, er officielle hundeudstillinger. Klubben valgte fra start af, at afholde et passende antal udstillinger, fordelt over hele landet, hvert år. I forbindelse med en af klubbens første udstillinger, blev der sponsoreret og iværksat en ”vandrebuket” til racens vinder, på klubbens egne udstillinger. Buketten gives til ejeren/ejerne, af den hund som på den pågældende udstilling – blev Bedst I Racen (BIR). Buketten blev ledsaget af en ”BIR-bog”, hvor den pågældende hund præsenteres med et par ord om hunden samt et billede af hunden. Vinderen kan så drage hjem, med buketten og bogen, og er herefter forpligtet til at sørge for at en ny buket, sammen med bogen, er til stede ved den efterfølgende udstilling. I klubbens foreløbige 10 års historie, har ikke mindre end 24 forskellige hunde, vundet denne buket (og æren af at få sin hund præsenteret i bogen). Jeg har valgt at lave en ”top 10” over de mest vindende hunde af denne ære, i klubbens foreløbige historie og er, af redaktionen, blevet opfordret til, at skrive lidt om den ”mest vindende BIR hund” i klubbens historie. Surtsey’s Lubbi Lettir Loki, til dagligt kaldet ”Logi” (Lorey) har vundet denne ære, ikke mindre end 13 gange, på klubbens egne udstillinger. Dette på trods af, at han faktisk ikke blev udstillet i et helt år – og stoppede sin udstillingskarriere med udgangen af 2005, 8 år gammel. Logi er af eget opdræt, som eneste dreng – med fem søskende. Logi er efter Surtsey’s Orka & Landi Mestur – som begge kunne smykke sig med en Verdensvinder titel. Hvad ville være mere naturligt, end at forsøge at opnå samme titel som forældrene. Logi blev i en alder af godt 1½ år, i starten af 1999, Dansk Champion – så grunden til succes, var ligesom lagt. Senere på året opnåede han sin første Internationale titel – nemlig Europa Vinder på Europa udstillingen i Tulln, Østrig. Senere på året fulgte også et Tysk Championat og Tysk Klub Championat. Året efter, i 2000, tog han både en Europavinder og Verden- svinder titel med hjem. Igen i 2002 – blev han verdensvinder, så med henholdsvis 2 Europavinder titler og 2 Verdensvinder titler, kan man vel kun være stolt. Ingen andre Islandsk Fårehunde har til dato opnået at vinde dette, to gange. I løbet af tiden, har han også opnået Svensk, Norsk, Polsk, Nordisk & International championater samt Dansk Klub Champion, Klubvinder, Bundessieger og Europasieger i Tyskland, Polenssieger samt 4 gange Årets Han i Islandsk Fårehundeklub regi og 2 gange Årets Racevinder i DKK regi. Selvom Logi’s udstillings karriere stoppede i 2005, har han dog stået i spidsen af avlsklasser i løbet af i år, Foreløbig med 2 gange Best In Show nr. 1, og en gang som nr. 2, på DKK’s Internationale udstillinger. Logi har fået de hvalpe han må få, i henhold til klubbens etiske anbefalinger – og flere af dem (som vi selv har opdrættet), har allerede opnået deres første Championater. Logi er en af de mere end 30 hunde fra Kennel Surtsey, som har opnået championat i et eller flere lande. Logi har netop afholdt sin 10 års fødselsdag, med tilhørende lagkage. TOP 10 - BIR PÅ KLUBUDSTILLINGER SIDEN 1997 1. Surtsey’s Lubbi Lettir Loki – 13 gange 2. Halgrimm Bjalla – 10 gange 3. Gjösku Ása – 7 gange 4. Surtsey’s Laki Laxi – 5 gange - Surtsey’s Fanir – 5 gange 6. Ishundur’s Gæfa – 4 gange - Landi Mestur – 4 gange - Skovridergaardens Landi – 4 gange 9. Tøttrup’s Gusti – 3 gange 10. Surtsey’s Dana – 2 gange - Surtsey’s Eir Elva – 2 gange - Surtsey’s Kella – 2 gange - Surtsey’s Nenna – 2 gange - Tøttrup’s Hebe – 2 gange - Mysla – 2 gange Herudover følger 9 hunde, som er blevet det en enkelt gang – heraf kun en udenlandsk ejet hund.
BERETNING FRA AVLSUDVALGET <strong>Jubilæumsnummer</strong> august 2007 |