Jubilæumsnummer - Forside

More documents

Recommendations

Info

RACENS REDNINGSMAND | Islandshunden Mark Watson og den ISLANDSKE FÅREHUN ISLANDSKE FÅREHUND af Steen Georg, Hans-Åke Sperne og Mark Watson M Mange af klubbens medlemmer kender navnet Mark Watson. Han var en englænder, som var meget interesseret i kultur- og naturgeografi. Under sine rejser til Island i 1950’erne fik han øjnene op for Islands nationale hunderace, som på det tidspunkt ikke var særlig værdsat for andet end sine hyrdeegenskaber. Watson tog initiativ til et stort stykke avlsarbejde, og betragtes i dag af mange som racens egentlige ”redningsmand”. Han udførte nogle hunde til England, og i 1972, da nedenstående artikel blev skrevet, fandtes der 50-60 Islandske Fårehunde i England. Mark Watson regnede med at racen ville have en god fremtid i landet, men i dag ved vi, at det ikke var tilfældet. Han døde for ca. 30 år siden, og med ham døde interessen for racen i England. Da de første bosættelser fandt sted på Island, fra år 874, kom der hunde med fra Norge, og de blev, som andre husdyr, almindelige på alle gårde. Hunde omtales i mange af sagaerne: I Sturlungssagaen, skrevet i 1200-tallet, konstateres at ”bondehunden følger mennesket, hvor han går, og hundene følger altid med mennesker mellem gårde og på lange rejser”. Pjetur Resen fastslår i 1600-tallet, at ”Islændingene var så knyttede til deres hunde, at næppe en eneste indbygger kunne ses uden at være i selskab med en hund”. I middelalderen blev en del hunde ”eksporteret” til andre lande. Og da englænderne havde den største samhandel med Island i 1400-tallet sørgede de for, at udvælge sig søde Islandshundehvalpe der dengang favorithunden for de engelske ladies. Islandshunden er også omtalt hos Shakespeare, i Henry V. anden akt, scene 1: “Pistol: “Pish for thee, Iceland Dog! Thou prick-ear’d cur of Iceland!”” I ”Tavle over Hunderacernes Afstamning”, som var en del af Count de Buffons naturhistorie, der blev udgivet i Frankrig i 1755, er Islandshunden med i oversigten. En oversigt som dengang indeholdt ret få racer. Islandhunden er med i spidshundegruppen, som i Buffons oversigt omfattede 50 klart adskilte varianter. Huskyhundene udgør ca. en tredjedel, mens Laikaerne udgør størstedelen af de resterende to tredjedele (inklusive spidser, som var kommet fra sit oprindelsessted - Pommeraner, Wolfspitz, Keeshond, Islandshund og andre). I gamle dage anvendtes hunden, udover fårehyrdning, vagthund og hestepasning, til at holde pakhestekaravaner på stierne. Frem til 1920’erne var Islandshesten det eneste transportmiddel for mennesker, varer, tømmer m.m. fra det ene sted til det andet, mellem bopladserne på kysten. Hen imod slutningen af forrige århundrede, da en hvalpesyge-epidemi gjorde det af med tre fjerdedele af Islandshundene, kunne en bonde få en hest og to får for en ægte Islandshund. Islandshunden udvikles ganske langsomt, og er ikke fuldt udviklet før den er ca. 18 måneder. Den har behov for nær kontakt med mennesker for at modnes helt og er derfor i alle henseender en familiehund. Den er meget intelligent Denne artikel er oprindeligt skrevet af Mark Watson i 1972 (den første Islandske Fårehund ”Katla frá Keldum” blev registreret i Danmark i 1973). Den er i 1995 oversat til svensk af Hnas-Åke Sperne i forbindelse med det svenske Islandshundens jubilæumsnummer. Steen Georg har lavet den danske oversættelse og den danske artikel blev bragt som den allerførste artikel i det første nummer af Islandshunden i 1996. Det er tankevækkende, at Islandshunden, med Mark Watsons død, ophørte med at eksistere i England, men desto mere glædeligt, at der i dag findes en stor bestand på Island, såvel som i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Holland og Canada. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at denne relativt store bestand er fremavlet fra nogle ganske få overlevende dyr og at de derfor alle, mere eller mindre, er i familie med hinanden. Vi har derfor et stort ansvar med hensyn til den videre avl og dermed udbredelsen af evt. arvelige sygdomme, da disse i uheldigste tilfælde kan vise sig, at få katastrofale følger for den Islandske Fårehund og dens fremtid.
D og hengiven, og er et ideelt husdyr. Islandshunden blev første gang udstillet i London i 1880, men racen blev først anerkendt af The English Kennel Club i 1905. I slutningen af 1800-tallet blev nogle eksemplarer taget til Danmark, og racen anerkendtes af Dansk kennelklub i 1900. Der findes kun få Islandshunde i USA og Canada, og de er ikke anerkendt af de respektive landes kennelklubber. De fleste gårde på Island har en eller flere hunde, men den ægte Islandshund er blevet en sjældenhed og er kun blevet fundet på gårde i de mest afsidesliggende dale og fjorde. Trods et forbud mod indførsel af fremmede hunde, som har eksisteret siden 1904, forekom der inden da med sikkerhed opblanding af blod, og gennem de sidste 40 år er et antal lovligt indførte Collier blevet blandet med den oprindelige hund. De Islandshunde som indførtes i England fra Island i 1950’erne. Blev valgt nøje ud, og afkommet er blevet af rette type. Siden 1958 har mange Islandhunde deltaget med held på hundeudstillinger i England under Kennelklubbens beskyttelse. Der findes nu 50-60 Islandshunde i Storbritannien. En han og en tæve er for nyligt blevet importeret fra Island med henblik på at tilføre friskt blod til de engelske Islandhunde som begynder at blive indavlede. Man regner med at racen bliver meget populær i England. Tidligere har menigmand i Island ikke været tilstrækkeligt interesserede i Islandshunden til at begynde selektivavl, hvilket er årsagen til at ægte hunde sjældent ses. Dog findes der en kvinde i det sydlige Island som avler rene dyr. For flere år siden anskaffede hun sig en ægte Islandshund og satte sig for at redde racen fra at uddø. I løbet af nogle år var hun ble- RACENS REDNINGSMAND vet ejer af 5 hunde af ren race i forskellige aldre og har siden haft mange kuld som er af god type. Hun har eksporteret hunde til USA, Canada og flere europæiske lande. I 1969 grundlagde en lille gruppe hundevenner den Islandske Kennelklub (Hundaræktarfélag Íslands), med samme målsætning som kennelklubber i andre dele af verden. Islandshundens berømmelse er stadig stigende og forespørgsler om den modtages fra mange lande. Så vidt vides er den umiddelbare fare for at racen skal dø ud, drevet over, og man må håbe, den ikke dukker op igen, eftersom Islandshunden har været en god og anvendelig kammerat for den islandske nation i såvel gode som onde tider siden de første bosættelser. Man regner med at en hundeudstilling skal holdes på Island under beskyttelse af den nyligt dannede Islandske Kennelklub. I sin bog ”The Iceland Dog”, påpeger Watson, at han hos to kilder (Eggert Olafsen, 1744 og Joseph Banks, 1772) har fundet beskrivelser af tre typer Islandshunde: ”Hunting Dogs”, ”Dwarf Dogs” og ”Sheepdogs”. Af disse er det tænkeligt, at de selskabshunde, der omtales som populære hos engelske ladies, er de omtalte dværghunde. Historisk set kan man derfor ikke sætte lighedstegn mellem betegnelsen Islandshund og det som kender som Islandsk Fårehund. Watson fremfører en teori, at jagt- og dværghundene uddøde i slutningen af 1700-tallet da Island hjemsøgtes af katastrofer i form af vulkanudbud, jordskælv, epidemier og hungersnød. Han mener at kun fårehundene (Fjárhundur) var de hunde som overlevede denne svære tid i Islands historie. <strong>Jubilæumsnummer</strong> august 2007 |
Page 1 and 2: JUBILÆUM August 2007 11. årgang M
Page 3 and 4: FRA FORMANDEN FREMDRIFT 0 år og i
Page 5 and 6: INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 6 10 12 15
Page 7 and 8: den lokale landpost forbi, og havde
Page 9 and 10: let opstå tvivl - da både Klubben
Page 11 and 12: BILLED- SIDE IKKE KLAR HVORDAN DET
Page 13 and 14: Som formand på det tidspunkt for b
Page 15 and 16: BERETNING FRA AVLSUDVALGET Holdning
Page 17 and 18: af Karina & Ken Didriksen Mange af
Page 19 and 20: EN Wilfred Olsen er inkarneret frim
Page 21 and 22: Nærbillede af mønstret på strikt
Page 23 and 24: ner til at vise dem frem. På den f
Page 25: Serkur foran indgangen til Esbjerg
Page 29 and 30: BERETNING FRA AVLSUDVALGET Jubilæu
Page 31 and 32: len er for dette, så kan jeg selvf
Page 33 and 34: UHM - ET VIGTIGT REDSKAB Se os - vi
Page 35 and 36: MIN HUNDS FAMILIE Er du klar over h

Jubilæumsnummer - Forside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?